Transkript

1 1

2 Rejsen til Japan Torsdag den 23. marts var dagen, vi alle havde ventet på. Rejsen til Japan. Gennem 5 års opsparing, havde vi samlet omkring kr. ind. Vi havde knoklet for pengene ved at vaske biler, sælge blomster, holde loppemarkeder, sælge julekort, lillebror lodder og meget mere. Toyota har hjulpet os med kroner, og Gladsaxe kommune har givet os kroner. Vores forældre har også gjort en rigtig stor indsats, for at dette projekt skulle lykkes. Flyet lettede fra Danmark 16:40. Et farvel til Danmark og snart goddag til en helt ny verden. Alle havde glædet sig, men spændingen var størst, da vi stod i Narita lufthavn og nu vidste, at det var virkelighed, og rejsen vi alle havde ventet på, lå 11 timer bagud. Det var helt utroligt og meget vanskeligt at forstå. Flyveturen var lang, og mange havde brugt den til at få nogle timers søvn. Nu havde vi nået målet og stod i Tokyos lufthavn Narita. Det var underligt pludselig at stå der. Der var en bus, som hentede os og kørte os til vores hotel i Taito. Vi kørte igennem noget af Tokyo. Det lignede det, man havde set på billeder med høje bygninger og skyskrabere, mange mennesker, biler og kørebaner i flere etager. Vi nåede kun lige at se hotellets reception, fordi vi hurtigt skulle videre til rådhuset, hvor vi skulle have frokost. Vi var på Nationalmuseet samme dag. Det var stort og flot, og der var ca. 4 bygninger med en masse udstillinger. Det var meget japansk, og man fik et godt indtryk af japansk kultur og historie. F.eks. fik vi at vide, at de kimonoer med lange ærmer var til de gifte koner, og de med de korte ærmer var til de ugifte. Overfor nationalmuseet, ligger der en park, og der så vi nogle flotte kirsebærtræer. Vi var virkelige heldige, at vi kom på det tidspunkt, hvor deres kirsebærtræer blomstrer. Det er noget af det smukkeste ved deres natur. Der lå en smuk park med vand overfor, og om aftenen samles alle de hjemløse i parken for at sove. Da vi var der, var der allerede rigtig mange hjemløse, der stod i lange køer. Vi skulle mødes hver morgen 6.50 for at spise morgenmad. Vi spiste et sted, der lå lige overfor hotellet. Vi fik Cola til morgenmaden hver dag. Det var godt nok lidt ulækkert. Inden man spiser, skal man vaske sine hænder i en klud, der ligger på bordet. Vi fik røræg, brød, spejlæg og salat med dressing. 2

3 Lørdag besøgte vi en Junior High School, der ligger i Taito. Da vi gik ind ad indgangen, klappede alle lærerne, og da vi kom længere, stod der nogle af skolens elever og klappede. Det synes vi alle var overvældende, og vi synes, det var sjovt. Man følte sig ret berømt. Vi blev alle afsat hos 2 japanere, som skulle følge os rundt og vise os nogle forskellige japanske ting på skolen. Vi blev samlet i en flot stor sal. Da vi gik ind i salen blev der spillet musik, og vi fik igen bifald med klap. Der var en masse taler fra vores lærere og Per Udesen, som vi havde med fra kommunen, og nogle af skolens voksne holdt også taler. Der var gaveudvekslinger, og vi skulle alle præsentere os selv. Der var en tolk, der oversatte det, vi sagde. Så det hele blev på dansk-japansk. Vi havde lavet noget underholdning hjemmefra, som vi skulle vise. Vi fortalte først H.C. Andersens eventyr Klods Hans, og bagefter gav vi vores egen fortolkning af det. Vi havde sat nogle fede/sjove billeder op på et PowerPoint, og det synes japanerne var rigtig sjovt. Vi viste også en film. Vi havde været inde at filme i København, og optaget Danmarks mest berømte turistattraktioner, Rundetårn, Strøget, metroen, Den lille Havfrue, Christiania osv. Der var sat noget forskelligt dansk musik på. Nogle af pigerne dansede en cheer-leaderdans, de selv havde lavet. Vi viste dem også ballondansen, som er kendt i Danmark. Det synes japanerne var rigtig sjovt. Junior High School havde stillet en masse japanske ting frem, som vi skulle prøve. Det var rigtig sjovt at prøve. Der var origamipapir, og der var kimonoer, man kunne prøve, og der var et sted, hvor man kunne lære at tegne japanske tegn, og der var en masse japanske spil. De havde også lavet en volleyball turnering. Det var også rigtig sjovt, og der var japansk slik til vinderen. Bagefter skulle vi spise. I de japanske skoler får de maden på skolen. Vi smagte det, og det var ikke den store succes. Den grønne te blev bestemt heller ikke taget positivt. Vi blev præsenteret for de familier, vi hver især skulle være hos på homestay. I stedet for at gå almindeligt hen og tage imod os, luntede de. Alle var lidt nervøse for at være på homestay. Nogle af japanerne havde været her sidste år hos nogle fra klassen, så nogle kendte hinanden og havde skrevet sammen det sidste år. Det var en rigtig stor, fed og sjov oplevelse for alle at være på homestay. Der var blevet oplevet noget forskelligt. Nogle havde været i Disneyland. Disneyland er rigtig stort og fra den bagerste parkeringsplads, er der et tog ind til Disneyland. Der er 2 stationer. Andre havde været i Sunshine city, som er et rigtig stort shoppingcenter på 52 etager. Det var de mest besøgte ting på homestay. Japanerne bor rigtigt småt. De ligger på gulvet og sover, og de sidder på gulvet og spiser. Når man ikke er 3

4 vant til at sidde og gulvet at spise, får man ondt i benene. Vi blev rigtig gode til at spise med pinde, men den japanske mad blev modtaget med blandede følelser. Vi havde gaver med fra Danmark. Royal Copenhagen have sponseret os med en platte med H.C.Andersens eventyr, og vi havde fået en masse fra Gladsaxe kommune. Værtsfamilierne blev rigtig glade for vores gaver, især gaven fra Royal Copenhagen. Japanerne er ikke særlig gode til engelsk. De kan godt være lidt svære at forstå, fordi de taler med en underlig accent. På restauranterne kan de ikke forstå, når man beder om f.eks. en salat, men man kan nå langt med kropssprog. I de japanske skoler får de ikke talt så meget engelsk. De lærer mere alfabetet og stavelser. De er ca. 40 elever i en klasse, så det er forståeligt, at de ikke får talt så meget. Værtsfamilierne afleverede os mandag morgen på rådhuset. Vi skulle møde borgmesteren. Borgmesteren holdt en tale og bagefter holdt Per Udesen og vores 2 lærere, Rita og Anette tale. De udvekslede gaver, og vi fik alle en nøglering fra kommunen med en hund. Der er 12 forskellige nøgleringe med hver sit dyr. Der er et dyr for hvert år, og dette år var det en hund. Vi var også henne at se et tempel, der lå lige ved hotellet. Vi havde en guide, der fulgte os rundt og fortalte. Vi så en masse flotte billeder og en meget smuk japansk have med en lille sø og blomstrende kirsebærtræer. Vi var inde at se et sted, hvor der bliver holdt ceremonier. Man må ikke have sko på, så dem satte vi alle ude foran. Der var en duft af røgelse. Stedet havde både overlevet angreb og jordskælv, så det var utroligt, at det stadig stod der. Om aftenen var vi ude at se en modeopvisning med kimonoer. De japanske modeller havde malet sig helt hvide i hovedet og på hænderne. De dansede nogle forskellige danse i hver deres kimono. De dansede til noget musik, der skreg lidt i ørerne. Dagen efter skulle vi til Nikko og se templer, og vi skulle op i bjergene. De japanere vi havde boet hos var med. Det var en 2 timer lang køretur hver vej. Det var et stort område. Ude foran hvert tempel er der et sted, hvor man kan rense sig med røg i en duft af røgelse. Der var aber, men vi fik desværre ikke øje på nogen. Der var et symbol med 3 aber. Den ene holdt sig for munden, den anden for øjnene og den sidste holdt sig for ørerne. Vi var inde nogle forskellige steder, hvor vi skulle smide skoene udenfor. Stedet var bygget for mange år siden. Der var en port, og en tro sagde, at hvis man går ind ad den, når man er træt, føler man sig mere frisk, men det er vist bare en overtro. 4

5 Vi kørte videre op i bjergene. Vi var 4000 meter oppe og kørte ad 25 sving. Det var virkelig flot at kigge ud over. Det eneste man kunne se var en masse bjerge. Vi var henne at se et vandfald, der lå i bjerget. Vandet dalede ned højt oppefra. Lyden og synet af det var så flot. Der lå stadig sne oppe i bjergene, fordi graderne falder, jo højere man kommer op. Vi var ude at se flere templer om onsdagen. Vi kunne ikke komme ind i det. Det så kedeligt ud udefra, men bag ved templet, lå der en flot japansk have med kirsebærtræer og en dam med store fisk i. De japanske haver er virkelig flotte, og man kan ikke få for meget af dem. Bagefter tog vi til Imperial Palace. Kejserens palads lå oppe på en høj, med en masse træer omkring. Man kunne ikke komme derop og det eneste man kunne se var lidt af taget. Der løb vand i en grav udenom, så vi blev alle skuffede. Vi havde regnet med, at vi i det mindste kunne se bare lidt af huset. Vi gik videre til en skyskraber, som vi var oppe i. Vi blev kørt op på 45. etage. Der var en kanon flot udsigt ud over Tokyo. Derfra kunne man se, hvor stor byen egentlig var, og hvor mange højhuse der ligger i byen. Toiletterne er også en rigtig stor udfordring. På nogle af dem er der alle mulige knapper, hvor man kan blive spulet i numsen, få varme i brættet og meget mere. Det stod på japansk, så man turde ikke trykke, men det er skønt at sætte sig på et toiletbræt som er varmt. Det kunne vi godt bruge i Danmark. De har også toiletter, hvor man skal sidde på hug. Det skal vi til gengæld ikke have i Danmark. På nogle af toiletterne er der ikke noget man kan tørre sine hænder i. Når man har vasket hænder, så skal man selv have en klud i lommen. Torsdag var vi på videnskabsmuseet. Det var spændende. Vi havde kun en time, så vi nåede ikke at se det hele. De havde en rigtig stor globus hængende ned fra loftet med verdenskortet på. Man kunne se, hvor i verden der var skyer. De havde også lavet en model af et tog, der kørte kun ved hjælp af stærke magneter. Der var mikroskoper, hvor man kunne se på f.eks. hud og lever og blomster. Vi var allerede hjemme kl , så vi kunne slappe lidt af inden farewell partyet kl Farewell partyet blev holdt lidt fra hotellet. Vi sad sammen med den familie, vi havde boet hos på homestay. Der var en masse lækker mad. Vi havde alle fået et eksemplar af et billede med os alle fra High School, og så var det meningen, man skulle gå rundt og få alle til at skrive sit navn på det. Vi skulle til at slutte af. Vi gik op på scenen og sang Kim Larsens sang om lidt bliver her stille. Godt nok kunne japanerne ikke forstå det, men vi forklarede, at det var en sang, man sang i Danmark, når man skulle sige farvel. Rita og Anette holdt taler, og bagefter fik vi alle en blomst i 5

6 hånden, som vi skulle overrække til vores værtsfamilier, efter vi havde sagt et par ord. Det var ikke helt slut, for bagefter tog vi på karaokebar. Det var rigtig sjovt, og det var en god måde at slutte af på. Alle var glade, men efter det kom øjeblikket, hvor man skulle sige farvel, måske for altid. Det var underligt og svært at sige farvel, men alle vil holde kontakten over mail. Turen til Japan har været en fantastisk, fed, sjov og en uforglemmelig oplevelse for os alle. Vi har oplevet noget, som mange kun går og drømmer om. Vi har alle fået japanske kontakter, som vi vil holde vedlige. For mange af os nåede det slet ikke at gå op for, at vi virkelig var i Japan, men alle billederne beviser, at det var vi. Det har også givet en hel anden oplevelse at være på homestay, fordi man ser hvordan en japansk familie lever og har det. Vi har fået så meget viden om en helt anden verden. Japan er en spændende verden, og et helt anderledes land end Danmark. Det var perfekt timet af os, at vi var i Japan, da deres kendte kirsebærtræer blomstrede, for da vi var kommet hjem til Danmark, fik vi at vide, at bladene var i gang med at falde af træerne. De 4 års arbejde og opsparinger har været det hele værd. Dagene gik hurtigt ovre i Japan, og vi er allerede tilbage i den danske skole og sidder og tænker tilbage på det uforglemmelige. Mange af os har drømme om at vende tilbage til Japan. Der kører rigtig, rigtig mange mennesker rundt i en Toyota ovre i Japan, men Toyota kommer jo også fra Japan, og det var derfor I ville give os jeres støtte. Derfor vil vi gerne slutte af med at sige tusind tak for de kr., I gav os. I var med til at gøre denne rejse mulig, og vi håber, I kan læse, hvor meget denne tur har betydet for os. I har været med til at give os et minde, som aldrig vil forsvinde. Mange, mange tak. 6