NordAmerika. Tema: Japan i børnehøjde. Guide til Buenos Aires. På vulkaner i Italien. Naturoplevelser fra Canada, Alaska og Labrador

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NordAmerika. Tema: Japan i børnehøjde. Guide til Buenos Aires. På vulkaner i Italien. Naturoplevelser fra Canada, Alaska og Labrador"

Transkript

1 December 2010 / nr. 42 Globen R e j s e m a g a s i n f r a D e B e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s k e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r d e n Tema: NordAmerika Japan i børnehøjde Guide til Buenos Aires På vulkaner i Italien Naturoplevelser fra Canada, Alaska og Labrador

2 Udstyr til alle der deler facinationen af, hvad der ligger rundt om det næste hjørne! 28 Medlemsrabat 15%. Gps og kano/kajak er undtaget fra rabatordningen. Medlemskort ARTIKLER KLUBBEN med billede skal fremvises. 6 Temaopslag: Fem fede steder i Nordamerika af Morten Frederiksen & Jimmi Kim Persson Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen i 32 Et land en by: Choccinq af Eva Marie Hein Denne gang får vi gode råd om noget så specielt som et vestkinesisk vækstcenter 4 Leder 5 Næste Tema Næste tema er Verdens Kulturarv vi KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 AALBORG: Algade 54 INFO: Nordamerika, er her et par bud. 8 Canada: I de store søers land af Jakob Linaa Jensen Følg med Jacob rundt om Lake Superior i Nordamerika 34 Argentina: En guide til Buenos Aires af Jacob Gowland Jørgensen Jacob har udarbejdet en insiderguide til Buenos Aires og vil næste gang følge den op med en insiderguide til Argentina håber I sidder med rigtigt mange gode historier at fortælle om den. 15 Forsidekandidater Se de flotte fotos, der var med i opløbet om at komme på forsiden var.indd :42:24 12 Japan: Hello Japan hjemme hos Kitty af Heidi Korsgaard 38 Italien: Tag med til Stromboli, den glemte vulkanø Bedste postkort: Se vinderen af det bedste indsendte Heidis datter får lov til at møde sit idol, og af Henning Andersen postkort. vi hører om, hvordan det er at rejse med børn i Japan En opfordring til at besøge en af Europas mest oversete naturoplevelser 27 Skribentkonkurrencen Se, hvem der har vundet dette års 16 Alaska: Alaska 71,17 grader nord ishelvedets forgård 46 Uruguay: Undskyld, De kunne vel ikke fortælle mig vejen til Montevideo..? skribentkonkurrence. Et lille hint: Personen har deltaget i af Anette Lillevang Kristiansen af Henrik Frier Hansen konkurrencen mere end én gang USA s sidste rest af wild west findes her i den nordlige ødemark Historien om et lille land i det østlige Sydamerika, der har så meget at byde på - 41 Konkurrencen 20 Albanien: Hvad fan... laver man i Albanien? af Jacob V. la Cour Det er spørgsmålet, man får svar på i denne og så lige et smut rundt om Samsø Ghana, Sydafrika, Soweto og Botswana: Mit hjerte hang fast i det sydlige Afrika af Jørgen Assenholt Vi har til dette nummer modtaget utrolig mange konkurrenceartikler om en usædvanlig flyvetur 55 Folkersenprisen artikel, der også spår Albanien som et De sidste 40 år har Jørgen været draget Se hvem der har modtaget dette års muligt fremtidigt turistmål mod det sydlige Afrika Folkersenpris 22 Caribien: Med kurs mod Den Fede Jomfru 56 Namibia: NAMIBIA Kontrasternes land af Mai Nygaard 62 Formandens beretning Lars beretter, hvordan 2010 er gået for De af Jakob Øster Roadtrip i Namibia Berejstes Klub En malende beskrivelse af fordele og ulemper ved at tage på et ægte amerikanerkrydstogtskib 59 Labrador: En tur rundt i et hårdt land - Newfoundland og Labrador. 64 Nye medlemmer Se de nye ansigter i klubben af Bertel Kristensen 28 Eritrea: Pizza og Macchiato på Afrikas Horn Tag en tur tilbage i tiden til 1979 med Bertel og oplev et barskt område 66 Klubbens kontaktpersoner af Theis Sølling En beretning om Eritreas unikke blanding af Mellemøsten og 50 ernes Italien GLOBEN nr. 42 / December

3 intro redaktørens forord næste tema Verdens kulturarv Rejsemagasin fra De Berejstes Klub Redaktion: Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.), Anja Povlsen, Jacob Gowland Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan Jensen og Søren Fodgaard. Adresser s. 66 Nordamerika - og resten af verden Indsendelse: Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: Tekst / fotos: Medlemmer af De Berejstes Klub Vi byder velkommen til et nummer fyldt med gode historier fra alle kontinenter. Mens sneen vælter ned over Danmark er det dejligt at tage fat i det nye Globen og drømme sig væk til varme steder som Caribien, Namibia og Eritrea sammen med Jakob Øster, Mai Nygaard og Theis Sølling. Forsidefoto: I nærheden af Monument Valley Af Erik Bennike Scan af billeder: Per Danielsen Tryk: Scanprint Jens Juuls Vej 2 DK-8260 Viby J Oplag: 600 ISSN: Deadline til næste nummer: 5. februar 2011 Tema: Verdens kulturarv Annoncer: Medlemskab: Formand: Lars Munk, adresse s. 66 De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk i bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Alle rettigheder til de enkelte artikler og fotografier forbeholdes de respektive forfattere og fotografer og indholdet må ikke videreformidles eller sælges uden ophavsmandens godkendelse deraf. Er man helt vild med sne og kulde er der også mulighed for at høre om Anette Kristiansens tur til USA s nordligste by, Point Barrow. Eller følge med Jakob Linaa Jensen på en tur til de store søer i Canada. Hvis det er gode råd der mangler har Jacob Gowland lavet en guide til Buenos Aires og Henning Andersen en guide til en af Europas mest oversete naturoplevelser. Der har til dette nummer ikke været indsendt så mange temaartikler, hvilket blot betyder at det er blevet et mere globalt nummer, hvilket jo er glimrende. Allerede nu vil jeg gerne opfordre alle til, at lægge hovederne i blød for at tænke på jeres yndlingssteder. Til juni udkommer nemlig Globen nemlig i et større sidetal og et større oplag, idet vi fejrer De Berejstes Klubs 15 års jubilæum. Derfor har vi valgt at fokusere på medlemmernes yndlingssteder og skal bruge jeres bedste historier. Til sidst vil jeg gerne takke alle de frivillige, som har knoklet med bladet. Herunder vil jeg gerne byde Anja, vores grafiker, velkommen tilbage fra barsel. Venlig hilsen Jimmi Kim Persson Verdens kulturarv Tekst: Jimmi Kim Persson Næste tema nærmest råber til alle fotografer, natur- og historieinteresserede om at komme på banen. I martsnummeret af Globen skal vi på en unik tur til Jordens mest interessante og bevaringsværdige steder. Internt i klubben er der godt gang i Unesco-konkurrencen, og nu vil vi så gerne høre nogle af historierne om jeres rejser til disse smukke, mytiske og forfaldne steder. Verdenskulturarven består af alt fra vandingsanlæg og isbræer til templer og savanner. Skulle du have en godt fortalt historie fra et kulturarvssted, der endnu ikke er på Unescos liste men burde være det så kom bare frem med den også. Det er således tilladt at lege med temaet. Det kan også være en del af verdens kulturarv, som ikke er geografisk som fx sprog, skikke eller noget helt tredje. Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at formidle jeres oplevelser. Redaktionen hjælper med både sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke. Men send en mail til hurtigst muligt for at høre om der er plads til artiklen, og helst inden du går i gang med at skrive eller finde billeder. Husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. februar Kommende temaer Juni 2011: Jubilæumsnummer: medlemmernes yndlingssteder (deadline 5. maj) September 2011: Rundt om Middelhavet (deadline 5. august) Fotos: Wikipidia Fotos: Google og Anja Povlsen December 2011: Ekstreme rejseoplevelser (deadline 5. november) 4 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

4 tema Nordamerika 3 højdepunkter i USA, ét i Canada samt ét i Mexico Harpers Ferry Harpers Ferry, i West Virginia, kan ved først øjekast virke som lidt af en masseturismedestination, hvilket det også er. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, stedet er klart et besøg værd. Først og fremmest er Harpers Ferry kendt som stedet, hvor John Brown sammen med en gruppe på tyve mand (deriblandt flere sorte) angreb den lokale garnison og dermed var med til at smide brænde på det bål, der skulle føre til den amerikanske borgerkrig. Netop borgerkrigen er et hovedtema, når man besøger byen. På grund af dens strategiske placering blev der udkæmpet adskillige slag med udgangspunkt i byen, der skiftede side flere gang i løbet af krigen. Når man er færdig med at se den historiske by, følger den obligatoriske og smukke tur langs floden op til punktet, hvor de tre stater Maryland, Virginia og West Virginia mødes. Efter at man har fået overstået den normale del af besøget i Harpers Ferry, er det tid til den sjove del. Der er et selskab, der udlejer inner tubes, hvor man bliver placeret et godt stykke oppe ad floden og så driver ned ad floden tilbage til Harpers Ferry. Der er rimelig tryk på floden, så det er ret sjovt, men dog ikke mere tryk på end at man sagtens kan nyde en six-pack på vejen. En perfekt måde at afslutte et besøg i Harpers Ferry på. Kobberkløften i Mexico Her kan den tog- og naturinteresserede få en på opleveren. Der kører tog fra Los Mochis på Stillehavskysten 655 kilometer til Chihuahua. Under hele turen er der storslået natur lige uden for vinduet. Hele området består af tyve kløfter, som udgør et areal fire gange så stort som Grand Canyon. Jernbanen løber henholdsvis i bunden af kløften, op ad siderne på bjergene og over utallige smukke broer igennem landskabet. Hele Kobberkløften er del af en naturpark og er derfor rig på vild natur. Der er mulighed for at stå af undervejs og overnatte i en af Mexicos mest afsondrede indianerlandsbyer. Dette er muligheden for at se et af de skønneste naturområder i Mexico, som masseturismen ikke rigtig har opdaget endnu. Quebec City Nordamerikas frankofone hovedstad er placeret i meget naturskønne omgivelser langs Saint Lawrence floden. Quebec City regnes for at være den ældste ikke spanske permanente koloni i Nordamerika, så der er i nordamerikansk målestok tale om en ældgammel by. Byen er meget smuk, med masser af gamle bygninger, der ligger i harmoni med bygninger af nyere dato. Man kan let bruge timer på at gå rundt i byen og nyde dens atmosfære. Når man synes man har travet nok rundt, er der masser af fine restauranter - det kulinariske niveau i Quebec City er enestående. Når man er færdig med middagen er udvalget af barer og andre former for natteliv ligeledes stort. Det bedste er, at prisniveauet er ganske fornuftigt sammenlignet med andre nordamerikanske storbyer. Får man lyst til at komme ud og opleve den storslåede canadiske natur, er der masser af muligheder lige omkring Quebec City. Samuel Adams Bryggeriet Er man bare tilnærmelsesvis ølfan og tilfældigvis i nærheden af Boston, så bør man sætte et besøg på Samuel Adams bryggeriet på must do listen. En tur på Samuel Adams er alt det en tur på Carlsberg var i gamle dage man kommer ud i de rigtige produktionshaller og får lov til at stikke hovedet ind i et kar og få sig en snuseoplevelse, såvel som mulighed for at tage nærmere bestik af råvarerne, før de bliver lavet til gudedrik. Som kronen på værket afsluttes turen med en tur i baren, hvor man får rig mulighed for at smage de gamle Sam-kendinge, såvel som mulige fremtidige Sam-produkter. De bruger dette som en slags fokus gruppe, hvor folk bliver bedt om at svare på et par spørgsmål om de øl, der bliver serveret, og de bruger faktisk svarene, når de vurderer, om en af deres nyskabelser skal introduceres til markedet. Når man efter et pilgrimsbesøg på Samuel Adams igen bevæger sig ud i den herlige by Boston, ser byen endnu bedre ud og er endnu mere indbydende end før besøget. Hvis man har fået smag for mere, ja så er der jo heldigvis masser af dejlige steder i Boston, hvor de serverer gudedrikkene fra Sam Adams. Fantastiske Virginia Staten Virginia bliver desværre overset af rigtig mange der besøger USA, hvilket er synd og skam, da Virginia er en fantastisk destination. Indenfor et relativt begrænset geografisk område er der mulighed for at vandre i nogle fantastiske bjergområder og få enestående naturoplevelser. Hvis man mere er til det historiske, er der i Virginia masser af smukke byer og bygninger. Endvidere har Virginia været vært for nogle af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig, så staten er et overflødighedshorn af oplevelser for den historisk interesserede. Er man mere til det søde liv tilbyder Virginia dejlige strande, hvor man kan bade, surfe, dykke og bare leve strandlivet på lækre barer og restauranter langs kysten. Mad og vin er et af Virginias varemærker, og et besøg på en af de mange vingårde er en herlig måde at få udvidet sit kendskab til vin og vinproduktion. Efter et besøg på en vingård kan man smutte ind på en af de mange restauranter, der serverer mad med udgangspunkt i lokalt producerede råvarer (ofte økologiske og altid af meget høj kvalitet). Der er masser af fantastiske steder at besøge i Virginia, men et par højdepunkter inkluderer: Arlington National Cemetery, Blue Ridge Mountains, Charlottesville, Cumberland Gap National Historic Park, Fredericksburg and Fredericksburg National Battlefield Parks, Monticello, Mount Vernon, Natural Bridge, Shenandoah National Park, Shenandoah Valley, Skyline Drive, Winchester. 6 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

5 tema Nordamerika De Store Søer har en mytisk klang for mange. Tanken går til nybyggere, skovhuggere, Laura Ingalls Wilder s bøger om livet i de store skove (før de flyttede i det Lille Hus på Prærien) og måske også til enorme morgenmåltider med pandekager, bacon og tonsvis af ahornsirup? I de store søers land De har kaldt på mine forestillinger, siden jeg var barn, og da jeg for nogle år siden boede et halvt år i Minnesota, var der rig anledning til at udforske området. Det blev gjort på to store ture, første gang i påsken syd om Superior og ned langs Lake Michigan sammen med min mor, anden gang i juni nord om Superior, over til Toronto og Niagara Falls og tilbage gennem Pennsylvania, Ohio og Wisconsin. De store søer ER store Lake Superior er verdens største sø målt i overfladeareal, men både Bajkal og Victoria rummer mere vand, fordi de er dybere. (Og så til nørderne: Det Kaspiske Hav er ikke en sø, for den består af brakvand). De store søer består ud over Lake Superior af Lake Michigan, Lake Huron, Lake Ontario og Lake Erie. Der er selvfølgelig mange andre mindre søer (defineret som værende mindre end et område svarende til Sjælland!). Søerne er tilsammen så store, at det skaber deres eget kystklima, og i en tid før jernbaner og motorveje var de essentielle i det tidlige USA's og Canada s udvikling, fordi de kunne anvendes til fragt af tømmer, pelsværk og jern. Mange legender er knyttet til søerne om heroiske opdagelsesrejsende, slag mod og med indianere og dramatiske skibsforlis. Stort billede: Isfiskere på Lake Superior udenfor Munising Billede forrige side til venstre: Torontos skyline i solnedgangen Billede forrige side til højre: Peter Plys hilser på i White River Billede nedenfor: Sort bjørn i vejkanten Billede nederst: The Antlers: dyreelskernes mareridt Billede øverst til højre: Endnu et lukket fyrtårn langs søen Billede nederst til højre: Lake Superior i skumringen Nybyggere, bjørne, pelsjægere, skibskatastrofer og en status af Peter Plys! De store søer har det hele! Tag med Jakob Linaa Jensen rundt om verdens største ferskvandsområde, der byder på skønne oplevelser, sommer og vinter. Tekst og foto: Jakob Linaa Jensen

6 Overblik over de store søer Således lastet med forestillinger og forventninger starter jeg en kold morgen før påske fra Minneapolis. Med i bilen er min mor, der er taget fra Danmark for at besøge sin eneste søn og undslippe sin runde fødselsdag derhjemme! Det er sidst i marts, og alt er sneklædt eller frossent, for i nordstaterne varer vinteren længe, ganske som i Laura Ingalls Wilder s berømte bøger. Første glimt af Lake Superior får vi i Duluth, en ret kedelig by, der minder en del om Hvide Sande på en dårlig dag. Både museet og fyrtårnet var lukket, ganske som de er det resten af vejen rundt om søerne. Heroppe er tingene lukket om vinteren, for hvem kan dog finde på at køre rundt, når søerne er frosset til og der ligger to meter sne langs vejkanten? I stedet spiser vi frokost på en restaurant, hvor vi får bekræftet, at den lokale mode minder om den i Twin Peaks: ternede skjorter, rødternede jakker, solide støvler. Fra Duluth går det langs Lake Superior ind i det nordlige Wisconsin, hvor vi overnatter i Bayfield med udsigt over søen. Næste dag er vejret blevet dårligere, så vi holder et minimum af stop, mens vi kører gennem det nordlige Wisconsins uendelige skove. Ind imellem er der små byer, der ikke har ændret sig væsentligt, siden de første nybyggere kom. Landskaber og søer er overalt gennemfrosne og svarer fuldstændigt til drengebøgernes fremstillinger af vildmarken i det nordlige Amerika. Man kan næsten høre ulvene kalde! På grænsen til Michigan ligger byen Ironwood, i dag et kedeligt sted præget af industrielt forfald, men for 100 år siden var den et vigtigt knudepunkt i jernindustrien med mange miner placeret omkring byen. Mest kendt i dag er den 16 meter høje statue af stammelederen Hiawatha, kaldet verdens højeste indianer. Only in America! Marquette er en langt hyggeligere by, hvor vi overnatter og får en fremragende ørred på en lokal fiskerestaurant. Deres øl trodser enhver beskrivelse: ahornsmag, blåbærsmag, valnøddesmag. Det er kun det faktum, at jeg er chauffør, der redder mig fra en frugtforgiftning. Ulvene kommer Næste dag er vejret atter flot. Da vi tager en afstikker fra vejen for at se på nogle klippeformationer ved Pictured Rocks, indtræffer turens dramatiske højdepunkt. Halvvejs inde i skoven ender den ryddede vej, og jeg kører uhjælpeligt fast i sneen. Jeg efterlader min mor i bilen og vandrer et par kilometer ad den frosne vej. Er det ulve, jeg aner lyden af i det fjerne? Herovre er det ret usædvanligt med fodgængere, så den første bil, jeg møder, stopper. Den viser sig at indeholde en flink familie med firehjulstræk og slæbetov, så det tager ikke lang tid at få os fri. Sådan er USA også, fuldt af flinke og hjælpsomme mennesker. Hovedvejen er nu også ganske vinterlig. På begge sider ligger to meter høje snebunker, og min stakkels bil bliver maltrakteret af sne og isklumper på selve vejen. Der er fuldt af snescootere, for det er 31. marts, sidste dag hvor det er tilladt at køre i snescooter på hovedvejene, og der skal brændes benzin af! Alle er tilsyneladende ude denne sene vinterdag. Isfiskere har rejst små skure og telte ude på den frosne sø. Det er vist også sidste udkald, før forårstøvejret sætter ind. Dyreelskernes skræk Efter mange flere kilometer og mange smukke, frosne vandfald og lukkede fyrtårne når vi frem til Sault Sainte Marie, der ikke blot er grænseby mellem USA og Canada, men også skiller Lake Superior fra resten af søsystemet. Vi er blevet anbefalet at spise på The Antler, en legendarisk restaurant totalt fyldt med udstoppede dyr. Det ville have glædet enhver jæger, men formentlig givet formanden for Dyrenes Beskyttelse en blodprop! Maden fejler ingenting og bliver kun afbrudt af pludselige hornlyde, klokker og sirener og andre underlige uventede lyde! I sandhed en speciel spiseoplevelse. Herfra går det sydpå ned langs Lake Michigan. Efterhånden som vi kommer sydpå, bliver det langt varmere, og nede ved Indiana i søens sydlige ende er det nærmest forår. Derfor er det en stor skuffelse at komme tilbage til Minneapolis, hvor der ligger 30 centimeter sne i min indkørsel. Nord om Superior og ind i civilisationen! Det er blevet sommer. De frosne søer og hvide landskaber er afløst af grønne enge med markblomster og alle sommerens dufte. Min gode ven Mikkel er kommet på besøg, og det er vores plan at tage turen nord om Lake Superior og fortsætte over til bl.a. Toronto og Niagara Falls. Turen op gennem det nordligste Minnesota er flot. Her ligger Split Rock Lighthouse, ét af Minnesotas vartegn. Det ligger med flotte udsigter ud over søen, og en fyrmester i originalt antræk fra 30erne viser os rundt i fyrtårnet og den gamle fyrmesterbolig. I nærheden ligger Gooseberry Falls, som er en ganske imponerende samling vandfald. Videre nordpå bliver landskabet ny ren skov. Grænsen til Canada ligger i en dyb slugt ved Pigeon River, og en sød kvindelig grænsebetjent byder os velkommen til Canada. Jeg drager et lettelsens suk. Selv om jeg holder meget af USA, er jeg klar til at komme væk efter fem måneder, og i Canada mærker man omgående, man er kommet til civilisationen. Afstande er i kilometer, og om aftenen i Thunder Bay får jeg min første ordentlige pizza i Nordamerika, med laks og kirsebær og meget andet. Som Mikkel bemærker, er det eneste, den mangler, en stjernekaster! Næste morgen er vejret atter strålende. Vi kører østpå ud til Mount McKay, hvorfra der er en flot udsigt over bugten ved Thunder Bay og ud over Superior. Ved halvøen Sleeping Giant lidt derfra er der meget flotte klippeformationer, og skoven er næsten urtidig. En dukkert i den kolde sø svaler godt i sommervarmen, temperaturen nærmer sig de 25 grader! Vi havde regnet med at se vilde dyr, men vi havde ikke forestillet os at se dem i vejkanten. Flere gange stopper vi for at se på sorte bjørne, elge og bævere med deres karakteristiske huler. Særligt spændende er en Grizzlybjørnemor med unger, som vi sidder og kigger på et stykke tid, forsvarligt lukket inde i bilen. En bjørnemor er ikke at spøge med, ingen tvivl om at hun både kan løbe fra os og flænse os med de skarpe kløer. Men søde er de at se på. Turen videre østpå byder på endnu vildere landskaber. Quimet Canyon er en kløft, der skærer sig gennem landskabet i en dybde af 100 meter. I bunden er der et vildnis af skove og floder, og de væltede træer ligner små tændstikker. Nipigon Bay er en lang fjord, som skærer sig ind i landet nord for søen, og her er den ene flotte udsigt efter den anden. Ind i mellem ligger små bjælkehytter eller større paladser, der alle ville kunne udgøre udmærkede sommerhuse, hvis ikke de lå så langt væk. Ørred med udsigt Vores opmærksomhed fanges af et skilt langs vejen: Rossport Inn authentic 19th century acoomodation. Nu skal man passe på med ordet autentisk i Nordamerika, men vi kører nærmere for at kigge på det. Stedet viser sig at være lidt af en perle. Kroen ligger i en nedlagt jernbanestation, resterne af sporet kan stadig skimtes udenfor. Vi er solgt på stedet og bliver indlogeret i et værelse af i går med gamle møbler, vaskefade og bad på gangen. Vi når lige præcist middagen, nøddestegt ørred a la Hemingway serveret med gode canadiske specialøl, som vi nyder, mens mørket falder på. Næste morgen får vi den store canadiske morgenmad med æg, bacon, pandekager og masser af ahornsirup. Sikken et sted! Byerne længere østpå ligner mere og mere de rene nybyggersteder. De eneste butikker er bjælkehytter med blandede landhandler, hvor man kan købe alt fra klatregrej til David Crocket-huer. Midt i den søvnige landsby White River ser vi pludseligt en statue af ingen ringere end Peter Plys. Historien er, at en canadisk soldat her anskaffede en bjørn, som han senere tog med til England. Her inspirerede den A.A. Milne til at skrive de berømte børnebøger. Intet er for lille til at lave en turistfælde ud af det, og stedet er forsynet med en hæslig souvenirbutik. Den ene gode udsigt afløses af den anden. Man kunne køre i uger her uden at blive træt af det. Men mørket falder på, og vi indlogerer os på et tarveligt motel i Montreal River Harbour, hvor eneste gæst er en sølle lastbilchauffør, der sidder ved bardisken og krænger sit elendige liv ud til alle, der ikke gider høre på det. Jeg går i stedet en tur i skumringen, udstyret med to sten. Instruktionen er at slå dem sammen over hovedet, hvis man møder en bjørn. Det skulle efter sigende skræmme dem væk. Stenene når dog ikke at blive brugt. Verdensbyen Toronto Vi kører nu langs Superiors østlige bred og har kursen rettet mod Toronto. Efter den landlige idyl er det overvældende at komme til denne kosmopolitiske storby. Vartegnet er CN Tower, på daværende tidspunkt verdens højeste bygningsværk, så det er jo næsten et must at spise i panoramarestauranten øverst oppe. Maden er lækker, prisen derefter og udsigten fantastisk, mens vi roterer til panoramaer over hele byen og Lake Ontario. Toronto byder også på fine kunstmuseer, gode restauranter og en meget international stemning. Et særligt højdepunkt for mig er verdens eneste ishockeymuseum med pokaler, udstyr og alt om den berømte nordamerikanske ligas historie. Og så er der sushi i lange baner. Dét kan de virkelig i Canada, med en perfekt blanding af asiatiske indvandrere og friske fisk. The newly wed and the nearly dead Efter en tur vest og syd om Lake Ontario når vi frem til endemålet for selve turen langs søerne, Niagara Falls. Amerikanerne kalder det the place for the newly wed and the nearly dead, og sikkert er det, at der er mange nygifte, ligesom de talrige busser fyldt med pensionister med rollatorer, stokke og krykker bekræfter denne forestilling. Stedet giver virkelig mening til bogen 1000 steder du skal se, før du dør. Selve vandfaldene fejler dog ikke noget, og vist er de da imponerende, selv om de blegner i forhold til f.eks. Iguazu (i Brasilien/Argentina). Over den modsatte bred på den amerikanske side hænger en luftballon påtrykt I love N.Y., som en påmindelse om, at vi er på vej tilbage til USA. På den anden side af floden kører vi ind i New York State, der sjovt nok går helt herover. Hermed har vi også forladt De Store Søer, og turen kan fortsætte videre syd og vestpå. Men søerne har sat deres præg, og der går et stykke tid, før vi kan spise pandekager og ahornsirup igen! 10 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

7 Hello Japan hjemme hos Kitty I en forstad til Tokyo bor selveste Hello Kitty. Her tager hun begejstret imod alle sine gæster, præcis som Japan smilende byder børnefamilier fra nær og fjern velkommen. I Japan kan store og små synge karaoke i private saloner, klappe guldfisk og spise den lækreste sushi. Engang var en Japan-rejse en dyr fornøjelse, i dag er prisniveauet lavere end herhjemme. Tag med Tekst: Heidi Korsgaard, Skriveværkstedet Foto: Heidi Korsgaard og Eric Lin Børnerejsen til Japan Det bedste: Hello Kittys store forlystelsesslot var så gennemført, at vi overgav os til både shows og forlystelser. De japanske haver var skønne oaser med flotte træer, små vandløb og meget store guldfisk haverne lå både i forlængelse af husene og ved templerne, så der var altid et åndehul. De mange 100 yen-butikker den japanske udgave af Tiger, men med meget bedre varer. Her gjorde vi virkelig gode fund og købte brugbare souvenirer med hjem samt alle gaverne til næste års pakkekalender. Japanernes hygiejnestandard ligger klasser over den danske, så den næsten obligatoriske feriemave på en Asien-tur var der ingen af os, der mærkede noget til på trods af, at vi slubrede alle de japanske lækkerier i os uden forbehold. Det værste: Mange japanerne bærer hvide masker, og det kan virke lidt skræmmende i gadebilledet. Se Kitty! Der er Kitty, mor. Øjnene og hænderne bevæger sig begejstret på Amy-Emilie, da vi træder ind i Sanrio Puroland, som er Hello Kittys hjem et stort treetagers forlystelsesslot i en fjern forstad til Tokyo. Mere Kitty, mor, se, mere Kitty, fortsætter hun, da vi kigger rundt i den store foyer, mens jeg forsøger at finde garderoben, hvor vi skal aflevere klapvognen. millioner indbyggere indikerer det en vis afstand, men nu er vi her, og det vrimler med Hello Kitty-forlystelser, små teatre, biografer og store shows. Fra slottets inderste brager musik ud af højtalerne. Japanske børn er linet op i snorlige rækker foran showscenen, men Amy-Emilie, som ud over mig er den eneste lyshårede på hele slottet, er nu mest tryg ved at sidde på mit skød. Ind suser de kendte tegneseriefigurer i Mødre på langtur Nogle måneder tidligere er resterne af min internationale mødregruppe samlet til min fødselsdag, da en siger: Vi skal til Japan, vil I ikke med? Det er bare 12 dage. Til Japan? Er det ikke dyrt, svarer jeg og mindes en ven, der engang har spenderet ligeså meget på én uge i Japan, som han har levet for i over to måneder i Kina. Man kommer let til at føle sig som en gris, når man kører i tog og giver sine børn frugt og snacks, for japanerne snacker ikke. Det er utroligt svært at finde skraldespande, så man ender tit med lommerne fulde af appelsinskræller og lignende. Myldretiden i undergrundsbanen i Tokyo er ikke sjov. Det er umuligt at få en klapvogn presset ind. Frugt er svært at finde og dyrt, men kig i de store supermarkeder, hvor priserne er ok. At vi skulle hjem igen kæmpe størrelser. De næste fem minutter kører Kittynavnet i ring, og der bliver peget i ét væk. Men så går det pludselig op for min knap toårige datter, at det hele er Kitty. Helt bogstaveligt. Kitty-katten pryder nemlig både vægge, gulvtæpper, isvafler, juicekartoner og barnestole Børnene sidder tryllebundne, mens et par fædre rundt om mig sover! At japanerne arbejder ekstremt meget er kendt, men der skal noget af et søvnunderskud til at falde i søvn på et hårdt gulv i Buddhastilling med en dunkende bas i ørerne. Flybilletterne koster kun kr., hvis I bestiller inden søndag midnat på nettet. Og så skal vi nok finde billige hoteller, lyder de gode argumenter videre. Det er fredag eftermiddag. Drømmen er plantet, og de følgende dage er den Så let er det: Hold øje med SAS' priser. Der er ofte kampagnepriser på den direkte tur København-Tokyo. En returbillet til kampagnepris ligger på omkring kr. per person. Børn under to år rejser gratis. sågar sushien har form som det verdensberømte kattehoved. Jeg takker mig selv for, at vi holdt ud på den halvanden times togtur med flere togskift herud. Da jeg opdagede, vi skulle ende på en station, som end ikke var markeret på bykortet, havde jeg nær droppet projektet. Med Tokyos 12 Amy-Emilie elsker hvert minut. Det samme gør jeg. Disneys store shows er intet sammenlignet med Kittys Happy Birthday Show. I mørket kan jeg ikke lade være med at smile. Hele Japanturen begyndte nemlig på min egen fødselsdag. insisterende som en toårig. Rejsen er bare et par klik væk, og under dække af at være en fødselsdagsgave til mig selv stryger ordrebekræftelsen frejdigt ind i mailboksen, og vi kan se frem til at skulle på tur med et vennepar og deres datter. Hoteller bliver som lovet booket eller rettere overnatninger på såkaldte Book hoteller hjemmefra i Japan møder du ikke bare op. Prisen på et værelse på et hyggeligt gæstehus er omkring 400 kr. per nat. Vil du rundt i landet, kan du med fordel købe Japan Rail Pass og rejse ubegrænset i en periode på f.eks. 1, 2 eller 3 uger. Små børn rejser gratis. En uges pas koster ca kr. 12 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

8 ryokans, gæstehuse, hvor rum er indrettet på traditionel japansk vis. Men derudover er det bare at vente, for man skal hverken have vaccinationer eller visum til Japan. Da dagen oprinder, og de omkring 11 timer i flyet er tilbagelagt, åbner jeg for alvor fødselsdagsgaven... Smuk fastfood og sko Vi lander i Tokyo, men tager direkte fra lufthavnen med hurtigtoget Shinkansen, der kan køre op mod 285 km/t, til den hellige by, Kyoto. Toget kører på sekundet og er effektivt som sit ry. Vi skyder igennem det bjergrige landskab, der folder sig ud i en blanding af sirlige templer, smukke rismarker og ahorntræer med blade i varme farver. Vi er udstyret med et utal af lækkerier i smukke æsker pakket ind i flerfarvet gavepapir. Fastfood i Japan er en æstetisk nydelse, og prisen på omkring kr. for en stor boks med nok til mor og barn er tillokkende. Amy-Emilie kaster sig med stor appetit ud i de japanske lækkerier, selv de mere ubestemmelige af slagsen. Vi leger med spisepindene og bliver mere ferme til at styre dem, efterhånden som vi nærmer os Kyoto. Den gamle kejserby, der var hovedstad i over år, skal efter sigende være en af Japans smukkeste byer. Det vidner turen til vores ryokan om. Det gamle Japan med små templer, bonsaitræer og fine detaljer ses her tydeligere end Samsung- og Toyota-skilte. Smukt er også værelset, der bliver enden på den lange rejse fra Danmark. Bambusmåtter udgør gulvtæppet og tapetet, og det lave bord, de børnevenlige stole, tekopperne og tedåsen forvandler Amy-Emilie hurtigt til et teselskab for sine bamser ved bordet, mens personalet giver mig en udførlig instruktion i skoetikette. Ikke alene skal vi stille vores sko og tage et par slippers på, inden vi går ind i selve huset. Vi skal også skifte til andre slippers, før vi går på toilettet, så der er en mindre skobutik spredt rundt på gangene. Derefter lærer jeg at rede en japansk seng. Den venlige japaner åbner skabet i vores lille entre, der rummer både madrasser, sengetøj, køleskab og safeboks! De tunge madrasser viser sig at være super praktiske, for Amy-Emilie kan til enhver tid bare falde om på dem, og det bliver benyttet de efterfølgende dage, når vi kommer hjem efter et tætpakket program. Guldfisk og plasticmad Vi besøger smukke templer med Golden Temple som klar favorit. Her er guldfiskene i de omkringliggende søer så store, at Amy-Emilie og rejseveninden, Erika, kan røre dem. Her er også en bambusskov, hvor pigerne kan løbe, og flere fontæner, hvor de pjasker med vand i små skåle. At besøge templer i Japan er befriende, fordi der er så store børnevenlige haver omkring. Når sulten melder sig, står tjenere altid klar med sjove børnetallerkener og bestik, og uden at kende ret mange japanske ord får vi let bestilt, fordi japanerne altid udstiller de retter, man kan få, på tallerkener i vinduet. Ikke rigtig mad, men plasticmad a la den i et legekøkken. Selv den grønne dusk på toppen af en suppe eller ketchuppen til kartoflerne bliver nøje vist, så vi får præcis det, vi peger på. Tilbage i Tokyo Efter en uge i det afstressende Kyoto venter Tokyo. Vi besøger den gigantiske legetøjsbutik Kiddy Land, der har flere etager, end vi har energi. Energi mangler der dog ikke, da vi senere lejer en privat karaokesalon, og Amy-Emilie styrer mikrofonen i en mor-barn-duet til ABBAs Dancing Queen. De private former med små rum med eget tv, mikrofoner og roomservice tiltaler os alle, og vi får serveret små varme retter og synger os igennem en lang række hits, indtil telefonen på væggen ringer og gør opmærksom på, at der er fem minutter tilbage af vores tid. Skuffelsen er tydelig hos de små, men så kan jeg lokke med, at turens højdepunkt er kommet. Næste morgen skal vi af sted til Kittys hus. På toilet med Kitty Efter det imponerende fødselsdagsshow, vi indleder med, stiller vi os op i køen til Kittys private gemakker. Indenfor er alt lyserødt og totalt tøset! Badeværelset med Kitty-badekar og bruser, rejseværelset med kuffert og garderobe, det opdækkede køkken og det imponerende bibliotek suger Amy-Emilie til sig med samme appetit som den Kittysushi-barnemenu, hun kort forinden har sat til livs. Da vi når til den store himmelseng, flår hun skoene af, for nu skal der hoppes. Sammen med tre japanske piger hviner hun fra den bløde madras, inden jeg siger, at vi også skal nå at hilse på selveste Kitty. Men det møde, hvor vi helt alene kommer i audiens hos katten, er ikke et hit. Amy-Emilie gemmer sig i mit hår og vil bare ud til den store Kitty-sportsvogn udenfor. Kitty forsøger ellers med sine bedste børnetrick, men Amy-Emilie vil end ikke røre katten, så jeg smiler undskyldende og stryger ud til bilen. Lige inden lukketid ser vi showet, Believe, hvor figurerne kommer ned fra det stjernefunklende loft i liner, svinger sig over flere etager og kører vinkende rundt i kæmpe kareter. Jeg kigger på klokken og iler over til bådene, der fører os igennem et eventyrunivers, inden højtalerne annoncerer, at slottet lukker. Dagen har kostet mindre end en dag i Tivoli, men den har skrevet sig ind i evigheden. Mens vi tjekker ud fra hotellet næste morgen, spørger receptionisten, hvordan der var i Hello Kitty-land. Jeg er i gang med at fortælle, da hun sender mig et drillende blik og siger, der er noget, hun skal vise mig. Jamen, det er jo Hello Kitty det hele, udbryder jeg og lyder som Amy-Emilie, da vi ankom til Kitty-land. Ja, næste gang du kommer, må du sidde her og varme dig, svarer hun og henviser til det japanske toilet, der ligesom de fleste andre steder er stort og udstyret med et kontrolpanel, der gør det muligt at få varme i toiletsædet, skylle efter med masserende vandstråler og udsende forskellige lyde, så man kan skjule sine egne. Kitty-mætte sidder vi lidt efter i toget mod lufthavnen, hvor jeg fra vinduerne kan se, at bladene på ahorntræerne er blevet endnu smukkere. Efterårsmånederne og foråret, hvor alle kirsebærtræerne springer ud, er de to bedste tider at besøge Japan på. Vi har stadig den sidste årstid til gode. I lufthavnen ser jeg en plakat med de smukke lyserøde træer. Da ved jeg med sikkerhed, at vi skal tilbage. Der er også et par forlystelser i Kitty-land, vi ikke nåede at prøve FORSIDEKANDIDATER Billedet på forsiden er udvalgt blandt de indsendte billeder fra Nordamerika. Her på siden kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet. Globen December 2010 / nr. 42 r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n Globen December 2010 / nr. 42 r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n Globen December 2010 / nr. 42 r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n Globen December 2010 / nr. 42 r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n Globen December 2010 / nr. 42 r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n Globen December 2010 / nr. 42 r e j s e m a g a s i n f r a D e b e r e j s t e s K l u b - a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n 1. Jonas på The Bliss natklub på Norwegian Pearl, Jakob Øster 2. Hvalkæbeport mod Det Arktiske Hav, Anette Kristiansen 3. Monument Valley, Erik Bennike 4. Patriotisk malet livreddertårn i South Beach, Miami, Jakob Øster 5. Isfiskere udenfor Muniseng, Jakob Linaa Jensen 6. Route 66, Erik Bennike 14 GLOBEN nr. 42 / December 2010

9 En hvalfangerbåd på slæde jeg er kommet til Inupiatternes land! tema Nordamerika Alaska 71,17 grader nord - ishelvedets forgård Tekst og foto: Anette Lillevang Kristiansen Men der er ingen vej tilbage jeg er på vej mod verdens absolutte ende og det kildre frydefuldt i maven. Eventyr! Yes! Kulden svider i næseborene og virker næsten elektrisk, da jeg stiger ud af maskinen. Der fejer en krystalklar kold vind hen over landingsbanen og det er en komplet anden oplevelse end de gange, hvor jeg er stået ud af flyet et tropehedt eksotisk sted. Der slår den ramme varme vind mig i møde, her får jeg nærmest et skarpt svirp med en pisk. Skarpheden gør næsten ondt i halsen, for selvom det er højsommer og der er en klar solrig himmel, så er temperaturen stadig kun et par grader over frysepunktet og luften er isnende. Wauw tænker jeg, det er så sandelig anderledes end alt jeg nogensinde har prøvet. Et skilt indikerer, at jeg er landet i USAs nordligste bosættelse, 71,17 grader nordlig og 4215 miles fra Danmark. Jeg træder ud af ankomsthallen og ud i et helt særegent samfund, en verden for sig. Ankomsthallen er flankeret af uldne slædehunde, advarselskilte mod isbjørne, små butikker med dyreskind og gamle bilvrag i vejkanten. Mit hotel ligger i gåafstand lige overfor lufthavnen og mit første indtryk af stedet er, at her er der i hvert fald ikke brug for hverken taxier eller bybusser. Jeg har booket fire nætter på hundrede-dollar-hotellet, der viser sig at være et lille træhus. Der er både mørklægningsgardiner og satellit-tv med adskillige kanaler, så helt udenfor lands lov og ret er jeg trods alt ikke landet. Når jeg ankommer til et nyt sted kan jeg godt lide, at tage en lille inspektionstur rundt i nærmiljøet for at se hvad der foregår, så jeg smider rygsækken og går på opdagelse. Det første der slår mig, da jeg går ned af hovedgaden, er hvor vanvittigt stille der er. Roen brydes kun nu og da af en traktor med tilhørende vandtank, der spreder vand ud på jordvejene for at binde støvet. Der bor ca indbyggere på denne lille isolerede plet, og de kan køre lige så langt de vil - ud i intetheden. Omgivelserne præges af mos, gult afsvedet græs og sparsom vegetation og få skridt ude af byen, er der store endeløse og langstrakte vidder. Der er højt til himlen og så fladt, at jeg med lethed kan se flere kilometer væk. Langs vejen ligger stillestående smeltevandslaguner med snavsede snedriver, der endnu ikke forsvundet trods sommerens højere temperatur. En tung rørledning følger vejens krumning - her er det umuligt at grave i jorden pga. permanent frost. Byen består af to mindre dele med en stor smeltevandssø imellem. Det tager vel omkring en halv times tid at gå fra den ene ende af byen til den anden. Udkanten af begge bydele ligger klods op af Det Arktiske Hav, der er frosset til flere kilometer ude i horisonten. Jeg går ned på stranden, som er gråt groft sand. I stedet for en brænding ligger isen i tykke isflager. Farverne er intense, himlen klar blå og isen skinnende hvid. Ved stranden opdager jeg hvad der vist må siges at være byens vartegn - en port rejst af hvalkæber der skuer udover det kolde hav. Der hænger sælskind på en tørresnor og hvalfangerbåde er slæbt Sælskind hænger til tørre i den kolde vind ved Det Arktiske hav. Den lille Inupiat-bosættelse Barrow i det nordlige Alaska er en af verdens alleryderste endestationer og forposten til Nordpolens ismasser. I 2007 satte jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt til min liste og det skulle være stort, vildt og øde! Så jeg besluttede mig for, at besøge landsbyen ved Det Arktiske Hav som er den nordligste bebyggelse i Nordamerika. Det blev mit første møde med polaregnenes ødemark og både midnatssolen og den barske vildhed gjorde et usletteligt indtryk på mig. Samtidig blev jeg overrasket over hvilket interessant persongalleri den lille by rummede. Hvem havde for eksempel lige forventet at møde mexicanske senoritas sammen med isbjørnene ved verdens ende? Do you have a returnticket? spørg taxichaufføren bekymret, da vi kører ud af Fairbanks mod lufthavnen. Han rynker brynene og iagttager mig med faderlig mine, som om han er ved at sende sin datter til verdens ende. Det er heller ikke helt løgn. Det er juni 2007 og jeg har planlagt at tilføje et nyt nordligt punkt på min liste. Det nordligste har indtil nu været Oslo. Egentlig skulle jeg have været til Svalbard, men da jeg opdager, at billetten til Alaska kun er et par tusind kroner dyrere vælger jeg turen til Anchorage. Jeg bruger først tiden omkring Fairbanks, ser bl.a. den berømte Alaska pipeline og får smagt mit livs første rensdyrstuvning. Men jeg kan mærke, at de nordlige polaregne har et fast greb i mig og på turistkontoret booker jeg en billet til et lille udsted der hedder Barrow. Det koster en formue at flyve dertil, og der findes ingen hoteller til under 100 USD pr. nat, men jeg er fast besluttet. Det er min første rejse i det arktiske, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente. Taxichaufføren er den anden jeg har mødt, der ser underligt på mig. Jeg har været over 24 timer undervejs til Anchorage over Atlanta og Seattle. Da jeg sidder i flyet mod Seattle, spørger en ung fyr interesseret, hvor jeg skal hen. Jeg skal til Alaska svarer jeg kækt og straks er det som om manden mister al farve i ansigtet. Allerede dér går det op for mig, at mit forehavende åbenbart ikke er helt almindeligt i hvert fald ikke set med den jævne amerikaners øjne. Jeg fornemmer hurtigt, at folk simpelthen syntes jeg er bindegal. De anser Alaska for verdens ende, og et sted man kun forvilder sig hen, hvis man enten ikke er rigtig klog, eller virkelig er i alvorlig økonomisk knibe. (Olieindustrien i Alaska betaler en god hyre, men vil til gengæld kun se mænd med hår på brystet). Åbenbart er det fjerne nord også verdens røvhul, hvis du spørger en person bosiddende i det centrale Alaska. Der er ingen tvivl om, at denne taxichauffør mener det alvorligt ér jeg nu i stand til at komme tilbage til civilisationen? Der sker ikke en skid i Barrow! lader han mig vide, da jeg slæber min rygsæk hen til check-in skranken. Jeg smiler bare lidt ved mig selv, for deres reaktion har nøjagtig den modsatte effekt på mig, den skærper blot min umættelige nysgerrighed og eventyrlyst. Slædehunde og bilvrag Flyets hvinende motorer falder langsomt til ro og ud gennem vinduet mødes jeg af et umådeligt øde og barsk landskab. Turen har varet et par timer, og har taget mig hen over store vidder med tilfrosne søer og et landskab der er goldt og uspoleret. Det ligner noget fra en fremtidsfilm og en lille bitte snert af usikkerhed strejfer mig er det virkelig så vildt som taxichaufføren antydede? Overdrev han ikke bare en lille smule? Den smukke hvalkæbeport ud mod Det Arktiske Hav et symbol på en gammel fanger - og eskimokultur miles til Danmark så er man kommet hjemmefra! En blandet landhandel af hundeslæder og skrammel som man ikke kan komme af med. 16 GLOBEN nr. 42 / December 2010

10 på land alt sammen symbolet på ældgammel fangerkultur og inupiattradition. Kontrastfyldt trøstesløshed Som dagene går begynder jeg at finde Barrow ganske charmerende på sin helt egen facon. Den lille flække minder allermest om en afsides beliggende grønlandsk bygd med huse af træ og slædehunde, der rusker aggressivt i lænkerne og gør vildt når man nærmer sig. Men byen er også en gammel begravelsesplads for udtjente biler og skrot, der aldrig forgår i det knastørre klima. Det er enten umuligt eller for dyrt at skaffe det af vejen, så brugt materiel efterlades, og bevares for evigt i den lave luftfugtighed. Det hele giver indtryk af en eller anden kontrastfyldt trøstesløshed. På den ene side, kan man ikke lade være med at falde for den ekstreme stilhed og brutale skønhed. På den anden side har byen en svag undertone af at være en depressionens sump med forfald og håbløshed. Der er sådan et vagt strejf af en trøstesløs ensformighed. Et dovent Stars and Stripes klasker mod flagstangen ved et af træhusene, og jeg går rundt på byens lille kirkegård med forfrosne afskallede gravsten, der vidner om et opslidende liv i kulden og mørket. Her finder de døde hvile i permafrosten med plastikblomster til minde og frit udsyn over ishavet. Et liv med sommer uden nat og vinter uden dag - fuldkomment i naturens vold. Det står klart for selv den hårdeste sjæl, at mennesker kun er små i forhold til naturens luner på disse kanter. Barrow er samtidig et kontrastfyldt forsøg på en mellemting mellem et supereffektivt USA og en totalt tilbagelænet eskimokultur, hvor den moderne verden møder noget ældgammelt og traditionelt. Mens jeg går rundt i byen, kommer jeg til at tænke på min storebror. Han tog til Thulebasen i 1984 for at arbejde, da jeg var år gammel. Jeg var vant til, at han altid var et eller andet sted henne, og mens jeg trasker rundt i egne tanker på jordvejene, forstår jeg pludselig hvad det var, der trak i ham udover den fede løn. Der må skulle en moden ro til, for at holde disse breddegrader ud i flere år i træk. Jeg forstår knapt, hvordan han udholdt syv år i det allernordligste Grønland. Det forudsætter et specielt temperament og stærk vilje, men jeg forstår godt hans passion for polaregne naturen er fantastisk smuk og rough og virkelig skåret helt ind til benet. Alene at kunne rumme kulden og mørket i vintermånederne må kræve sin mand, og når man så oven i købet er isoleret i et lille bitte samfund, må det virkelig kræve nogle ofre for ikke at blive komplet desperat. Jeg får rigeligt tid og rum til at tænke mange dybsindige tanker, mens jeg vandrer rundt i den lille by, og føler jeg kommer ind til noget virkeligt essentielt, en ægte væren og en stor følelse af frihed. Ens hjerne bliver ganske enkelt tømt for tanker, og der er ingen tvivl om, at det er god mentalhygiejne for en stresset europæer at opholde sig i disse uvejsomme egne, hvor tiden synes at have stået stille i årtier. Byen kører i sit eget tempo, og begrebet tid er en naturbunden relativ størrelse. Jeg føler stilheden som ren helse, men kunne man bo her i en længere periode? Jeg er måske lidt tilbøjelig til at give taxichaufføren ret efterhånden det er nok meget godt at jeg har en returbillet. Barrow er mit hjem I løbet af tiden i Barrow begynder jeg at snakke med de indfødte og på byens turistkontor i en hotelreception, støder jeg på en ung kvinde, der er født og opvokset i byen. Fuld af beundring spørger jeg ind til hendes liv på dette lille udsted. Hun har rejst som backpacker i Europa efter endt skolegang, men længtes så smerteligt tilbage til sin hjemby, hvor hun nu er glad for sit arbejde på hotellet. Barrow er mit hjem fortæller hun med en særlig varme i stemmen og kunne slet ikke forestille sig at bo andre steder. Det er svært at sætte sig ind i, at nogen kan betragte isolationen ved verdens ende som sit hjem. Jeg bliver nok lige lidt eftertænksom ved den udmelding og forlader hende med en helt klar overbevisning om, at man skal være født her, for at forstå det helt ind i hjertet. Dagen efter har jeg meldt mig på en midnatstur ud på tundraen for at se isbjørne og Point Barrow det nordligste punkt i Nordamerika, der ligger et par timers kørsel udenfor selve byen. Guiden fra Tundratours er midt i trediverne, og bor i et omhyggeligt isoleret hus af bølgeplader på tundraen med sin familie. Han fremviser stolt sit hjem og lader os vide, at han også er glad for at bo hvor han bor. Imponerende hvor mennesket kan finde på at bosætte sig, tænker jeg og så oven i købet se ud til at trives. Vi kører forbi militære radaranlæg og vejrstationer og en isnende blæst fyger over de gigantiske ødemarksstrækninger. Kulden får næsten luften til at knitre, da vi klokken ca. 3 om natten når ud til stedet, hvor vi skal forsøge at få et glimt af isbjørnene. De har gravet et hvalkadaver ned i sandet for at tiltrække dyrene og vi spejder koncentreret. Jeg falder i snak med canadiske Jennifer, der er i Alaska på ferie inden hun og hendes mand rejser til Tyskland for at arbejde på en amerikansk militærbase. Vi ryster begge af kulde, men betages alligevel over det bjergtagende natursceneri, der udspiller sig i denne arktiske nat. Om dagen er lyset meget gennemtrængende, men om natten er midnatssolen blød, klar og gyldenrød med en helt speciel glød. I dette guddommelige lys er det svært at forestille sig det uigennemtrængelige vintermørke 24 timer i døgnet 9 10 måneder om året. Vi leder grundigt efter isbjørnene, men isen ligger øde hen i pudderblødt solskin. Jennifer fortæller, at hun kender en kvinde, som er skolelærer i Barrow og som hun siger, så er livet på ingen måder lutter idyl her. Som det ses ofte med grønlænderne i Danmark har den indfødte eskimobefolkning i Barrow det svært. Arbejdspladserne er begrænsede, deres kultur er på vej til at forsvinde og mange reagerer med sociale problemer og alkoholmisbrug. Andre igen har det svært med mørket i vintermånederne, som er skyld i en høj rate af depressioner og selvmord. Så min fornemmelse af et sted med mange menneskelige tragedier er ikke helt forkert. Det får mig dog ikke til at skifte mening om naturen, der er tårefremkaldende smuk og fredfyldt på en morgen som denne. Jeg slentrer alene hjem til hotellet kl og horisonten ligger badet i et sælsomt lys, mens bosættelsen fremtræder ensom og tavs som en nøgen spøgelsesby. Sprøde tortillas og hede Senoritas Selvom eskimokulturen præger det nordlige Alaska, så finder jeg snart ud af at befolkningen i Barrow også er et fascinerende multietnisk blend fra hele USA og resten af verden. Byen har trods sin afsides beliggenhed tiltrukket alskens lykkejægere i tidens løb og mange fremmede har bosat sig i det gådefulde nord. Et af de mere eksotiske indslag og iøjnefaldende oplevelser i byen er mexicanerrestauranten Pepe s North of the Border. Stedet har til huse i noget, der minder om en gammel militærbarak. Da jeg træder ind i restauranten mødes jeg af et charmerende broget og surrealistisk syn af mørklødede senoritas og loftbjælker dekoreret med ranker af tørrede chilipebre. Kulørte crepepapirs-guirlander blander sig med vægmalerier af spanske kolonibygninger i stærke farver, der øjeblikkeligt sender tankerne på langfart mod mere lune breddegrader. Det er som at gå ind i en helt anden verden et lille stykke hedt og temperamentsfuldt Latinamerika små 50 meter fra et iskoldt hav. Rygende hedt og sensuelt kontra isnende kulde - en ultimative kontrast som to yderpunkter af verden. Jeg får serveret rygende varme tortillas og en lerskål med stærk dip på mexicanske duge i klare farver, og bagefter får jeg udleveret et flot Polarcirkelcertifikat med underskrift og et billede af hvalkæbeporten. Jeg er nu på livstid medlem af den eksklusive skare, der har passeret polarcirklen i The Great State of Alaska. Da jeg få dage senere går ud til flyet, kaster jeg et sidste blik ud over den øde tundra et sted der har efterladt et usletteligt spor i mit sind. Jeg er kommet til at holde af denne lille besynderlige flække med dens pudsige personligheder og indslag, og så har jeg forelsket mig dybt i de vide horisonter. Jeg ønskede mig virkelig noget barsk vildhed, og det fik jeg. Jeg søgte efter et sted helt derude, hvor man kan høre hvad man selv tænker og det fandt jeg. Der var magiske øjeblikke og jeg indrømmer gerne, at jeg efterlod et stykke af min sjæl i Alaska, og aldrig blev helt den samme igen efter oplevelsen. Følelsen af, at få lov til at vende tilbage til naturen i sin reneste form var helt unik. Billede i baggrund: Midnatssolen er fantastisk midt om natten i Nordamerikas nordligste by. Billede nedenfor: Point Barrow det absolut nordligste punkt i Nordamerika - stedet ligger et par kilometer udenfor selve byen. Billede nederst: Jeg bruger den første tid i Alaska til bl.a. at se den næsten 2000 km lange olierørledning Alaska Pipeline. 18 GLOBEN nr. 42 / December 2010

11 Hvad fan laver man i Albanien? Navnet Albanien fremkalder billeder for det indre øje hos de fleste. Billeder af udtjente Ladaer, der kæmper sig frem over hullede veje; små gamle koner i slidt tøj og med tørklæde om håret, der går og hakker ukrudt på en stenet mark; rækker af triste betonbyggerier; det regner og det hele er i sort/hvid. Men det er langt fra sandheden! Tekst og foto: Jacob V. la Cour Billede øverst: Hele Albaniens historie i ét billede, fra middelalderhelten Skanderbeg til det nye højhus European Trade Center. Da mine kolleger bemærkede ordet Albanien i min kalender i Bededagsferien fremkaldte det mange spørgsmål: Hvad i alverden skal I der?. Det er jo heller ikke et sted, man hører alt for mange rejse hen, men det er faktisk synd. Albanien har seriøst brug for nogle bedre PR-folk. De kunne for eksempel starte med at oprette hjemmesiden www. Albaniahasit.al for der er virkelig meget at komme efter. Det første indtryk, der møder den besøgende, er en splinterny topmoderne lufthavn fra Den ligger ca. halv times kørsel fra Tirana, og turen derind går med taxa til en fast forudbetalt pris. Der er motorvej. Vejen passerer gennem industriområder med rækkevis af billboards og nyopførte forretningsdomiciler som ved indkørslen til en hvilken som helst sydeuropæisk by. Inde i selve Tirana begynder husene naturligvis at blive lidt ældre og lidt mere slidte, men der er stadig forholdsvis pænt. Der findes tre store moderne 4-5 stjernede hoteller i Tirana. Det bedst placerede er det gamle Tirana International en 15-etagers betonbygning lige på den centrale plads, bygget af det kommunistiske regime fra som et prestigeprojekt. Det er imidlertid nyistandsat og af international standard og med en helt fantastisk udsigt over pladsen og dens virvar af trafik. En masse historie på et lille sted På pladsen kan man med et enkelt blik fange hele Albaniens historie. I midten står en kæmpe rytterstatue af Albaniens nationalhelt Skanderbeg, som i 1400-tallet ad flere omgange forsvarede Albanien (og ifølge albanerne hele Europa) mod tyrkisk invasion. Billede 1: Endestationen for tovbanen på Dajti-bjerget samt det splinternye hotel med roterende bar på øverste etage. Billede 2: En række af Hoxhas beton-forsvarsbunkere på en mark langs hovedvejen til Berat. Billede 3: Torvet i Berat, med den kristne kirke på den ene side og moskeen på den anden, set fra borgen på bjergtoppen. Billede 4: Det imponerende museum for Skanderbeg, bygget blandt ruinerne af hans borg i Kruja. Tyrkerne eller det Osmanniske Imperium vandt dog til sidst (5 år efter Skanderbeg var død af malaria), og lige over for rytterstatuen står byens ældste moské fra tallet. Rundt om pladsens ene ende står to flotte nyrenoverede okkerfarvede paladser, bygget i starten af 1900-tallet, da landet var kontrolleret af Italien. I den modsatte ende står flere bombastiske betonkolosser og vidner om landets kommunistiske tid fra I et hjørne af pladsen leder en trappe op til en tom piedestal her stod en 10 meter høj statue af den kommunistiske diktator Enver Hoxha [udtales hodja]. Den blev væltet efter regimeskiftet i Og endelig lidt fra pladsen knejser dét, der om kort tid bliver byens højeste bygning på omkring 40 etager det nye European Trade Center. Hovedgaden gennem Tirana er en flot allé med flere store bygninger, der illustrerer de forskellige perioder i landets historie. En af de mest markante er den såkaldte Pyramide der dog mere ligner en nedstyrtet UFO bygget til at huse et museum for Hoxha (og designet af hans datter og svigersøn), men som nu ligger forladt, efter i nogle år at have fungeret som diskotek. Der er også flere parker, butikker, restauranter og springvand. En dejlig spadseretur på lidt over en kilometer, til Mother Teresa Aquare i den anden ende ved byens universitet. På en bakke over byen ligger en heltekirkegård for 900 partisaner, der kæmpede under krigen, og der står en pompøs (kommunistisk) statue Mother Albania med en fantastisk udsigt over byen. Udsigtspunktet på Dajtibjerget Et oplagt udflugtsmål fra Tirana er det nærliggende 1600 meter høje bjerg Dajti, hvor en topmoderne fem km lang svævebane fører op. Herfra er udsigten endnu mere imponerende luften er klar og ren (men selve Tirana virkede dog heller ikke voldsomt forurenet). Her kan man både nyde en bid mad på en hyggelig restaurant, der lige så godt kunne have ligget på en bjergtop i Schweiz, eller bo på det nyåbnede hotel beliggende i et lille aluminiumsbeklædt tårn, der mest af alt ligner et kontroltårn i en moderne lufthavn. En lidt længere udflugt fra Tirana kunne føre til den nærmeste havneby Dürres, cirka 45 minuntters kørsel væk. Hertil leder endnu en motorvej, der flankeres for hver kilometer af funklende nye benzinstationer. Bilerne på vejene er i øvrigt overvejende tyske og % er Mercedes. Vi spurgte vores guide om, hvad Albanien eksporterer og fik svaret: Intet. Spørgsmålet om, hvordan landet så får fremmed valuta til at betale bilimporten, lader vi bare stå et øjeblik. Dürres er en stor vigtig havneby ikke videre hyggelig og syd derfor ligger en af landets længste strande på cirka 10 km, med en lige så lang række af (formentlige) billige hoteller. Det er nok ikke lige dette, der vil tiltrække vestlige turister, da vandet her er ret forurenet, men vores guide fortalte, at der i den sydlige ende af landet er store områder med skønne bugter og uspolerede strande med krystalklart vand. Middelalderbyen Berat Fra Dürres kan man fortsætte sydpå og ind i landet til middelalderbyen Berat. Den blev som den eneste skånet under kulturrevolutionen i 60 erne. Den er bevaret som museumsby i sin oprindelige osmanniske udformning, med skinnende hvide huse med mørkebrunt bindingsværk. Alt var så flot holdt, at det så ud som om, det var helt nyopført selvom det stammer fra det århundrede. På toppen af et lille bjerg ligger den ældste del af byen omkranset af en bymur og beskyttet af en borg fra hvis vagttårne helt ude på den yderste klippeafsats der var en helt overnaturlig flot udsigt over dalen og til det 2400 meter høje snedækkede Tomorri-bjerg. Kvaliteten af vejene varierer meget. Visse veje er udmærkede, men indimellem kommer der stykker, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt der er asfalteret eller ej, og der kan være store huller midt på vejene, så man skal køre forsigtigt hvis man overhovedet tør køre selv. Dertil kommer at mængden af vejskilte ikke helt når europæisk standard, og at lokalbefolkningen ikke taler engelsk. Først i midten af 90 erne begyndte man at undervise i engelsk i skolerne - så det er svært at spørge om vej. Bunkerne Landskabet man kører igennem er ret fladt et frodigt landbrugsland med en god fed jord, hvor der ser ud til at kunne dyrkes alverdens grøntsager. Rundt omkring i landskabet ser man endnu et af Hoxhas bidrag til den albanske arkitektur massevis af betonbunkere. Hoxha var bange for invasion fra de omkringliggende lande, og for at kunne forsvare landet planlagde han et landsdækkende system af forsvarsbunkere én til hver indbygger i landet! Meningen var så at befolkningen i tilfælde af invasion skulle gribe til våben og forsvare sig fra disse bunkere. Mindst nåede at blive bygget, og de ligger over alt i landskabet: På marker, på bakkeskråninger, midt i landsbyerne osv. De er umådelig solide, og derfor stort set umulige at fjerne. På vejen til lufthavnen fra Tirana kan man lige nå at besøge en anden middelalderby: Kruja. Det var Skanderbegs tilholdssted, og han forsvarede sin by og sin borg imod fem tyrkiske angreb. Selve borgen er der ikke meget tilbage af, men der er opført et fantastisk museum en helt ny borg med riddersale, tårnværelser og kamre, spækket med billeder, byster, statuer, bøger og breve af og om Skanderbeg. Det er alvorligt ment, selvom det for en europæer minder lidt om noget, der kunne stå i Disneyland. Også fra denne borg var der en storslået udsigt over bjerge til den ene side og det frodige marklandskab til den anden. På grund af vejenes mange steder lidt tvivlsomme kvalitet og ret meget trafik, er aktionsradius på dagsture fra Tirana begrænset. Der er en lang række seværdigheder i den sydlige del af landet, som man kun kan besøge, hvis man overnatter i nærheden, f.eks. de romerske ruinbyer Appolonia og Butrint og kystområderne langs det Ioniske hav. Vi så også reklamer for white water rafting og andre aktiviteter. Så ét er sikkert: Albanien kunne sagtens blive et velbesøgt turistmål i fremtiden der er masser at se. 20 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

12 Med kurs mod Stort billede: The Pearl for anker ved Great Stirrup Cay, Bahamas. Et reggaeband, to bådfulde mad og tretusinde mennesker blev sejlet ind på stranden og så var der fest. Lille billede til venstre: Norwegian Pearl stævner ud fra Miami. På soldækket spillede afrobandet op til fest i tide og utide, mens folk solede sig foran vandrutschebanen (som havde en politisk korrekt hældning på noget nær nul grader) Lille billede til højre: Familien Felk Øster langs rælingen af det 300 meter lange skib på vej mod aftenbuffeten i Garden Café. Den Fede Jomfru Feeling hot hot hot. Tag med Jakob og Charlotte og deres to små børn, når de ombord på Norwegian Pearl stævner ud fra Miami og sætter kursen mod Den Fede Jomfru, der befinder sig et eller andet sted midt ude i Caribien. Hør om hoppende hvaler, ufattelig luksus og få at vide, hvad der sker, hvis man ikke når med ombord før The Pearl sejler videre. Tekst og foto: Jakob Øster Feeling hot hot hot! - Party people all around me feeling hot hot hot!, skrålede den glade afroforsanger med de kridhvide tænder oppe fra sin lige så hvide pavillon. Under den brændende sol på den åbne del af dæk 12 gloede vi lamslåede ud over forsamlingen. Trivelige krydstogtturister luftede deres anseelige bare maver i talrige solsenge spredt rundt om The Tahitian Pool, mens filippinske tjenere i spraglede hawaiiskjorter forsynede dem med farvestrålende welcome aboard drinks. Midt i det hele dansede et par svedige og aldrende bikiniklædte amerikanerdamer småplørede rundt på det lille dansegulv foran pavillonen, mens de fornøjede skrålede med på feeling hot hot hot!. Rundt om det hele stod endeløse rækker af caféborde og tilhørende ekstra brede stole. Hver en plet i solen var optaget af olieindsmurte kroppe, og hver en caféstol syntes bemægtiget af en bedaget hvid amerikaner med et smil som et dollargrin. Musikken fra afrobandet bragede ud over soldækket fra voluminøse højttalere og umuliggjorde næsten al indbyrdes kommunikation. Sveden drev, støjen var infernalsk, og folk var pakket tættere end dyrene i en kinesisk zoologisk have. Hverken vores to utålmodige børn i hver deres klapvogn eller vores egne sultne maver gjorde situationen meget lettere. Det eneste ledige bord befandt sig lige under den snoede gule vandrutsjebane, og det var formentlig kun ledigt, fordi det lignede et sted, hvor man ville blive gennemblødt så snart den næste barnenumse pløjede sig vej ned gennem forlystelsen. Me mind on fire - Me soul on fire - Party people all around me - Feeling HOT HOT HOT!, brægede afromanden, mens jeg overvejede de mulige konsekvenser af at strangulere ham med min ene sok. The Magic City Gennem kæmpe plexiglasplader, der skulle forhindre at folk faldt overbord, skuede vi ind over Miami, som vores enorme skude, der lød navnet Norwegian Pearl, endnu ikke havde forladt. Langt under os skar den opdæmmede, palmeflankerede MacArthur Causeway sig igennem den krystalblå Biscayne Bay og tilbød de unge, rige og smukke fra fastlandet let adgang ud til den mondæne Miami Beach-halvø. Røde Mustanger, sorte Audier og en enkelt Ferrari cruisede forbi på den hævede vej. Bag vejen tronede paradisøen Star Island sig op, og vi kunne skimte et par knaldhytter til omkring 40 millioner dollar stykket, som tilhørte Julio Iglesias, Gloria Estafan, Shaquille O Neal og Simon Cowell. Knap tre tusinde turister og ellevehundrede besætningsmedlemmer kunne skibet rumme. Kort tid før afsejlingen, hvor vi ligesom alle andre ventede på at få adgang til vores kahyt, føltes det som om at alle ombordværende befandt sig her på det varme soldæk, hvor afroman insisterede på at blive ved med at gøre opmærksom på netop det faktum, som vel de færreste efterhånden kunne være i tvivl om. Freestyle Cruising Rederiet, der var ansvarlige for vores strabadser, hed Norwegian Cruise Line, og vi havde valgt dem, fordi de havde billige børnebilletter og havde reklameret med noget, der hed Freestyle Cruising. Freestyle betød ingen faste spisetider, ingen formelle middage og ingen tvungen dresscode. Åbenbart betød det også et åbningsbal med store drinks, høj musik og overgearet grisefeststemning. Welcome aboard, folks, skrattede det pludselig med syngende skandinavisk dialekt ud over højttalerne. Kaptajnen var en lun svensk lurendrejer, der hed Lars. For en uge siden havde han stået og skovlet store snedriver foran sit hus hjemme i Småland, fortalte han. Nu lovede han 25 grader og sol den næste uge og tilføjede: Jeg skal ikke blande mig i hvilken form for beskyttelse I benytter i andre af livets forhold her ombord, men jeg vil anbefale jer, når solen skinner at påføre jer rigeligt med solcreme. Om bord på Norwegian Pearl Vores kahyt var i den billigste kategori på hele skibet. Helt nede på dæk 5 lige over tjenestefolkenes kahytter og kun et par dæk over maskinrummet lå den klemt inde midtskibs blandt dens talløse naboer. Der var høje træpaneler, tykke tæpper og kunst på væggene. Men sammenlignet med resten af skibet var det røven af fjerde division. Tolv kvadratmeter, uden så meget som et koøje, på hvilke det på besynderlig vis lykkedes os at stoppe såvel vores 75 kilos bagage, os selv, vores to unger og deres to klapvogne ind. Det var ellers ikke fordi, det skortede på mere luksuriøse overnatningstilbud ombord. Oppe på dæk 14 kunne man for eksempel leje sig en 400 kvadratmeter stor Garden Villa, såfremt man syntes, at man havde gjort sig fortjent til tre badeværelser, tre soveværelser, en enorm stue udstyret med panoramavinduer og piano, tre private solterrasser, et privat udendørs boblebad og en privat butler, der (hvordan helvede han så bar sig ad med det) stod til rådighed alle døgnets 24 timer. Dér kunne man så sidde i sin kahyt, der fyldte lige så meget som 33 monkey class-kahytter, og æde kaviar, mens man ydede sit eksorbitante bidrag til at skaffe vind i sejlene til den verdensøkonomi, der samtidig var ved at skylle ud i kloakken Ud over luxussuiter med privat alt muligt bød skibet på 16 restauranter, 13 barer og lounger, klatrevæg, bowling, tennisbane, fitnesscenter, børnehave og i stævnen (fordelt over tre dæk) havde man klemt et Broadway Stardust Theater ind, hvor op til 1042 passagerer kunne fornøje sig med daglige varietéshows. Enhver bekvemmelighed man kunne forestille sig, og enhver aktivitet, man kunne drømme om at deltage i, kunne man med stor sandsynlighed finde et sted på skibet. Om man ville spille sin formue op på kasinoet, ryge cigarer i en champagnebar eller blive gift i et kapel, kunne det selvfølgelig lade sig gøre ombord på The Pearl. Fattigrøve som os, der ikke havde budgetteret med at ekstra bekvemmeligheder, eller amenities som besætningen kaldte alt det, der kostede en masse penge, var henvist til en af de fem gratisrestauranter. Kunne man nøjes med dem, undlod man at drikke spiritus og sodavand og holdt man sig fra arrangerede udflugter, ansigtsbehandlinger, kasino og kaviar kunne man gå fra borde uden at have brugt en krone udover det, man havde betalt for billetten. Dog fraregnet de obligatoriske drikkepenge, som blev automatisk opkrævet og meget sympatisk blev fordelt ligeligt blandt både de synlige tjenere og alle opvaskere, lokumsrenserne og kartoffelskrællerne, der arbejdede i det skjulte. 22 GLOBEN nr. 42 / December 2010

13 Ocean Drive, South Beach Miami. De unge, rige og smukke drikker kæmpecocktails i barerne mens Ferrarier og Lamborghinier cruiser op og ned ad gaden. Fritgående leguan i Coral World på St. Thomas. Absolut ikke bange for mennesker og man kunne komme helt tæt på. Djævlefugl poserer i Everglades National Park. Fuglen hedder egentlig Anhinga, men kaldes både djævle- og slangefugl. Patriotisk malet livreddertårn i håbets og drømmenes land. South Beach, Miami. Happy happy. Washy Washy. Happy happy. Washy washy! gentog den smilende filippinerpige uafladeligt. Ved indgangen til Garden Café, skibets største buffetrestaurant, stod hun hver dag otte timer og afsprittede hænderne på de gæster, der var på vej ind i restauranten. Hver eneste gang med et smittende humør som om at rengøring af hænder var det mest eventyrlige, hun havde prøvet i hele sit liv. Overskud. Længere inde i restauranten hang en plakat, hvor der stod, at hvis du fik dårlig mave, skulle du ringe efter en læge, der gratis ville undersøge dig, og derefter sætte dig i karantæne i to dage i din kahyt. Karantæne min bare røv! Fandeme om vi skulle sidde to dage og glo nede i vores hummer, hvis vi fik dårlig mave af skibets egen mad. Først forgifter vi dem og bagefter spærrer vi dem inde, var angiveligt The Pearls valgte strategi for at minimere smittespredning. Lur mig om ikke folk med selv det mindste anløb til diarré holdt kæft af frygt for at blive spærret inde. En enorm buffet Da vi havde fået monteret vores afkom i højstole, pakket dem ind i forklæder og sikret os, at alt der kunne hærges var uden for rækkevidde, satte vi kurs mod buffeten. Restauranten var af en sådan størrelse, at der fra vores afsidesliggende bord var en vandretur på omkring fem minutter for at nå frem til den forjættede buffet. Indiske, italienske, asiatiske og amerikanske retter sloges om pladsen på buffeten, der var lang som en munkerække i Myanmar. Mens amerikanere i alle størrelser - mange af dem bevæbnet med en genopfyldelig pepsi branded souvenir cup, der gav adgang til sodavand i uindskrænkede mængder så længe cruiset varede - ragede kylling, softice og pølser til sig i lange baner, prøvede vi at danne os et overblik over madhavet. Kokke med fine, hvide huer stod rundt omkring og lavede friske omeletter med fyld efter folks eget valg, bagte pandekager eller kogte pastaretter med folks valg blandt seks forskellige slags pasta og med en af seks forskellige saucer. Det tog let ti minutter at vælge, hvad man skulle have, og tit endte vi med at komme tilbage til vores bord med et grådigt sammensurium af delikatesser, der overhovedet ikke passede sammen. For vores børn var det et slaraffenland, og var man til sund mad var der desuden masser af frugt, salater og brød at vælge i mellem. Mest foruroligende var dessertudvalget og gæsternes ubeskedne forbrug heraf. Ved vores nabobord sad et ægtepar der gav associationer om tvangsfodret anguskvæg. Efter et anseeligt måltid slog angusfruen lige et smut op forbi den tredive meter lange kagebuffet og returnere med et udvalg af fem forskellige slags kager. Samme nat gik der kun kort tid fra jeg vågnede med mavesmerter, til jeg var i gang med at sprøjtemale toilettet. Farven var brun. Jeg undlod at hidkalde doktormanden og undlod ligeledes at informere restauranten om, at deres ellers lækre mad havde sendt mig til tælling. Dagen efter var jeg frisk igen, men da var det Charlottes tur. På vores tv i kahytten fortalte CNN os lidt for apropos, at et krydstogtskib dagen forinden var returneret til Miami fordi 800 passagerer ud af 1700 havde fået diarré. Vi bad til, at de to skibe ikke havde brugt samme cateringfirma. Den Dominikanske Republik Stadig klokken 10. Hold øje klokken 10. Den har været nede i over tyve minutter, skrattede Kim Bedalls stemme i megafonen på øverste dæk af fartøjet, der lød navnet Victoria II. Den lille båd med plads til omkring 60 passagerer skvulpede hidsigt op og ned, når de store bølger rullede ud gennem Samanábugten og ud i Atlanterhavet her langs den nordlige kyst af den Dominikanske Republik. Flere sad blege og så tomt ud i luften med brækposer i hænderne. Alle der var i stand til det fulgte instruksen fra vores turleder, marinebiologen Kim, og havde deres telelinser rettet mod punktet foran i skibets venstre side. Alligevel kom det bag på de fleste, da havoverfladen pludselig blev brudt og en femten meter lang Megaptera novaeangliae (bedre kendt som pukkelhval) pludselig strøg i vejret foran snuderne på os. Et forsvindende øjeblik, som de færreste kunne nå at forevige, hang det knudrede pattedyr i luften for sekundet efter at lande på ryggen i et kæmpe plask. Men hvordan hulen kommer man overhovedet på hvaltur, når man har to helt små unger med på slæb, hvoraf den største normalt kaster op, bare hun kommer en tur med storebæltsfærgen? Vores plan var at afsætte vores datter, Ava på 3 år, i skibets børnehave og tage vores lillebitte knægt, Jonas på otte måneder, med om bord og afstemme tidspunktet med hans middagslur. Men for at komme i børnehave skulle Ava være stor nok til at forstå, når der på engelsk blev spurgt om, man skulle på toilettet, og derefter skulle hun selv være i stand til at gå derud og besørge. Vi må ikke gå med ud på toilettet. Faktisk må vi slet ikke være i nærheden af børnene, når de ikke har noget tøj på, sagde en af de unge fyre, der arbejdede i børnehaven. US parental health regulations, sir, tilføjede han. Nå, sagde jeg. Men hvad gør i så i børnehaverne i USA?, spurgte jeg. Det er noget andet, der har personalet tilladelse, sir, svarede han. Javel, så. Men så skaf da for hulen sådan en forpulet tilladelse, tænkte jeg. Ellers kan man vel ikke drive en børnehave. Nå, men vores datter kan godt selv gå på toilettet sagde jeg, og håbede, jeg havde ret. Men hvis hun tisser i bukserne, og vi har givet jer noget skiftetøj, kan I vel give hende tørt tøj på?. Sorry, sir, det er også mod reglerne. Hvis noget sådant sker, og vi ikke kan få fat i jer, ringer vi efter en sygeplejerske, som kommer og skifter jeres datter. Det koster 200 dollars, sir. Javel ja. Tusind dask for at skifte en ble. Tak for kaffe. Sateme en god forretning. Hvad skal man med en børnehave, når de ikke må passe ens unge, når man vil ud at se hvaler og derved i øvrigt befri hende fra at blive søsyg? Der var ikke andet for, end at vi måtte slæbe Ava med på turen og prøve at proppe en søsygepille i hende. Legesyge hvaler Vores næste udfordring var, at Norwegian Pearl først ankom til den Legesyg pukkelhval boltrer sig i det lune vand i Bahia de Samana ud for Den Dominikanske Republik. I parringssæsonen (januar til marts) gør hvalerne kur til hinanden, bl.a. ved at slå med halerne i vandet. Dominikanske Republik klokken 10 og vores lokalt opererede hvaltur startede klokken Masser af tid, troede vi godt nok, men hvad vi ikke vidste var, at vi, og cirka tretusinde andre, først lige skulle sejles ind til land i tenders, som de sjove små shuttlebåde kaldtes. Og hvad værre var, så viste det sig, at den første halve time blev brugt på at sejle folk, der havde været så elskværdige at købe en af rederiet egne ture af sted. Heldigvis fik vi arrangeret det sådan, at vi kom ombord på tender no. 1. Klokken var vi i land. Vi spurtede med vores to klapvogne foran os langs kajen og nåede lige akkurat vores hvalbåd. Fire en halv time iagttog vi talrige hvaler fra den vippende båd. Legesyge boltrede de sig omkring båden; dykkede ned, slog med halerne, viftede med finnerne og ved to lejligheder brød en omtrent 36 tons tung pukkelhval overfladen i et hop. Vores børn var vi svineheldige med. Tre en halv time sov de bedøvet af middagstræthed og søsygemedicin, og derefter kiggede de på hvaler og delfiner den sidste time, hvor søen ikke var så hård. Fakta om Norwegian Pearl Panamax dimensioner: 294 meter langt, 33 meter bredt, dvs er bygget til lige netop at kunne gå igennem Panamakanalen med 30 cm. frigang på hver side. Tonnage tons (Tonnagen er vægten af det vand skibet fortrænger når det flyder). Bygget i Tyskland, indregistreret i Nassau, Bahamas Ét besætningsmedlem er fuldtidsansat kun til at skifte elpærer Brandalarmer er næsten altid forårsaget af at folk (som regel kvinder) går i bad og ikke vil have damp på spejlet og derfor åbner døren til badeværelset. Skibet er inddelt i 7 brandsikre zoner, der kan sikres, så eventuel ild ikke kan brede sig. Skibet kan sejle videre med vand i to (og formentlig også tre) opslusede sektioner I hård sø skydes otte meter lange stabiliseringsplader ud fra bunden af skibet for at minimere bådens sideværtsrullende bevægelser. Olieforbrug pr. uge: 800 tons svarende til 200 liter pr. passager (200 liter olie kan varme et gennemsnitligt dansk parcelhus op cirka tyve dage om vinteren) 24 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

14 Great Stirrup Cay, Bahamas Vores Bahamas stop havde vi imødeset med blandede forventninger. Great Stirrup Cay er en lillebitte ø som Norwegian Cruise Line har købt. Øen er ubeboet, og udover at være på stranden er der absolut intet at foretage sig. Ikke noget optimalt udgangspunkt for at danne sig et indtryk af hverken Bahamas eller lokalbefolkningen. På rekordtid blev sværmen af tre tusinde turister parret med tre tusinde gratis strandstole i den idylliske lille bugt. Et par tenders ankom proppet med mad og snart var en overdådig, gratis grillbuffet etableret. Afrobandet iførte sig hawaiiskjorter og blomsterkranse og spillede blid reggaemusik. Til tonerne af Buffalo soldier spillede folk beachvolley, og børnene rutsjede ned ad en gigantisk oppustelig rutsjebane. Der var dømt stranddag. Poul Folkersen ville sikkert have vendt sig i sin grav. Men faktisk var det fedt. Stranden var perfekt; blødt hvidt sand, ingen strøm eller bølger og det var let at bunde i det klare, varme vand. Der var ingen irriterende strandsælgere og absolut intet andet at foretage sig end at nyde stranden, livet og maden. Jomfruøerne To dagsrejser med skib væk fra Miami lå Jomfruøerne. Vi traskede med vores klapvogne gennem Charlotte Amalie på St. Thomas med de danske gadenavne. Gennem Dronningens Gade, der fortsatte ud i Kronprinsens Gade, op ad den stejle Trompeter Gade. Videre af Regierings Gade og op mod piraten Blackbeards slot ad Kommandant Gade, mens vi prøvede at komme i tanke om, hvad vi havde lært i skolen om stedet. Muséet i Haagensen House kunne hjælpe hukommelsen lidt på vej. Det fortalte om slaveoprøret i 1848, der startede på St. Croix. Slaverne fik deres frihed, men fortsatte med at arbejde under kummerlige forhold. Og om salget af øerne til amerikanerne i 1917, der blandt andet kom i stand, fordi amerikanerne var bange for at øerne skulle falde på tyske hænder, hvis tyskerne valgte at invadere Danmark i første verdenskrig. På nær tre passagerer sejlede vi med The Pearl videre til den engelske jomfru- og sejlerø Tortola. Dette skib sejler til tiden, sagde kaptajnen i højttaleren, og så var det bare ærgerligt for de tre mand, der var kommet for sent til afgangen i Charlotte Amalie. Især taget i betragtning af, at de formentlig hverken havde medbragt deres pas eller ret meget bagage. Heldigvis er der dog ikke langt mellem de forskellige Jomfruøer, så de tog selv en lokal færge til Tortola og kom med ombord dér. Den Fede Jomfru Welcome to Virgin Gorda stod der på skiltet. Velkommen til Den Fede Jomfru. Et navn, som Columbus i sin tid gav Tortolas naboø, fordi han syntes, at den lignede en tilbagelænet, voluminøs kvinde. Omgivet af amerikanere, som tilsvarende var af en betragtelig størrelse, og enkelte af dem muligvis tillige jomfruer, stavrede jeg i gåsegang gennem Virgin Gordas Baths med Giant Boulders ; et smalt grottesystem med havvand og klipper, der leder frem til en strand. Det var stort set umuligt at komme hverken frem eller tilbage, så mange mennesker var forsamlet i grotterne. Jeg havde taget en lille lokal Monsterbølger og krydstogtskibe færge fra Tortola og var nu ankommet samtidig med alle de organiserede ture fra krydstogtskibet, og kunne godt have været dem alle foruden. Især på det tidspunkt, da en hasarderet overhaling langs en glat klippe sendte mig på røven i havvandet. Det kostede mig en mobiltelefon, en ipod, et vådt pas og 42 våde dollars. Fra Den Fede Jomfru, det punkt på ruten der lå længst fra Miami, satte vi kursen hjemad. Konklusion Var det en succes? Var det pengene værd? Ville vi gøre det igen? Ja, for fanden! Indrømmet, det var både opulent, kommercielt og nærmest umuligt at nå at komme ind på livet af de lokale eller nå ordentligt ind til øernes sjæl. Men det var en let måde at rejse med børn og samtidig få muligheden for at besøge nogle smukke øer, man ellers ikke lige ville komme forbi. Alt var særdeles velorganiseret, og på trods af lejlighedsvise pubertære drikkedanselege og høj musik på soldækket, var der for det meste fredeligt og rart ombord på båden. Maden var - vores udfordringer til trods - sublim. Serviceniveauet var latterligt højt og svarede til dét på de allerbedste hoteller. Så ja, det var alle pengene værd. Er man til opvartning, luksus, god mad, flotte strande, roomservice og et væld af underholdning, så er et krydstogt i en billig monkeyclass kahyt uforlignelig værdi for pengene. Og hvem er ikke til det? Varmt vand, blødt sand, blåt vand. Der var optimale småbørnsbadebetingelser på Great Stirrup Cay, Bahamas. Praktiske oplysninger Bookning af krydstogt: Expedia. com (ikke expedia.dk) har en fin oversigtside over krydstogter, hvor man kan sammenligne de forskellige selskaber, destinationer og priser. Desværre kan det være umuligt at betale for sit krydstogt via expedia.com da det kræver en amerikansk postadresse at få lov at betale rejsen med kreditkort. I stedet bookede og betalte vi for krydstogtet via rederiets egen hjemmeside hvor en sådan begrænsning heldigvis ikke fandtes. Vær opmærksom på, at det oftest er billigere at booke via amerikanske.com sites end europæiske.eu eller.dk sites. Vi betalte totalt knap 2.000$ for 7 nætters cruise for 2 voksne og 2 børn i indvendig kahyt. Dertil kom i alt 250$ i obligatoriske drikkepenge (12$ pr person over 2 år pr dag), der fordeles ligeligt blandt alle servicemedarbejdere (undtagen dem der arbejder på barer og i skibets kasino) Fly: Vi fløj med Lufthansa til Miami. Ud via Frankfurt og hjem via Düsseldorf. Pris ca kr. pr voksen i alt kroner for 2 voksne, et barn og et spædbarn. Vi bookede gennem et rejsebureau for at kunne reservere vores billetter, indtil vi havde bestilt vores krydstogt, og for at kunne få hjælp til at reservere bassinet (babyseng). Hotel i Miami: Hoteller er dyre i South Beach Miami i højsæsonen januar - marts. Det billigste vi kunne finde var Tropics Hotel. Det kostede 600 kroner pr. nat for et stort værelse med 3 senge. Hotellet har swimmingpool, køkken, fælles udendørs spiseområde, gratis internet og superb beliggenhed på Collins Avenue. Bedste indsendte postkort i sidste kvartal Kære Berejste. Jeg kan nu fejre en slags jubilæum her i Monaco (nyt land), hvor jeg er sammen med familien. Siden jeg startede i DBK i 2006 har jeg nu besøgt 100 lande, heraf 24 nye lande. Der er dog stadigvæk et stykke op til 100-klubben fra de 71 lande jeg har nu, med Monaco som sidste skud på stammen. For statistik freaks, så har jeg fløjet km med 299 flystarter på 6 kontinenter, 0 territorier og krydset Ækvator 15 gange i DBK regi. Jo, det er dejligt at rejse! PS: Monaco er flot. Vi har plantet farmor og mormor på en café foran casinoet, og imens vi vil traske Formel 1 banen rundt. Vi håber på at damerne ikke har taget stokkene på nakken, og smuttet ind i casinoet for at spille alle pengene op, inden vi er tilbage. Det er også i dag min ældste datter Maria har rundet 30 lande, og hun er nu klar som nyt medlem i DBK. Claus Søndergaard Vindere DBKs skribentkonkurrence 2010 Nr Navn Præmie Værdi 1 Arne Runge Friluftsland Kr Jesper Grønkjær Viktors Farmor Kr Kenneth Hvolbøl Penguin Kr Christer Lænkholm Penguin Kr Monsterbølger (på engelsk rogue waves eller freak waves ) er bølger, der kan forekomme ud af det blå. Typisk opstår de kun på store havdybder. De er umulige at forudse, kan blive op til omkring 30 meter høje og er typisk mange gange højere end de omkringliggende bølger. De er yderst sjældne, men når de opstår, udgør de en trussel mod selv de største fartøjer som krydstogtsskibe og supertankere. I april 2005 blev Norwegian Dawn - Norwegian Pearls søsterskib - ramt af en serie på tre monsterbølger hver på omkring 21 meter. Fire personer blev såret. To kahytter på niende og tiende dæk fik smadret deres vinduer og blev fyldt med vand. Tæpper og møbler blev ødelagt i 61 kahytter. I marts 2010 blev krydstogtskibet MS Louis Majesty ramt af en serie af tre monsterbølger hver på omkring otte meter i det relativt lille og lukkede Middelhav. To passagerer blev dræbt af flyvende glasstykker i en af skibets lounges. Billeje i Miami: Vi havde lejet bil hjemmefra for tiden før krydstogtet via expedia.dk. For fem dage i Miami gav vi kun 900 kroner for en Dodge Caliber med forsikring og ubegrænset antal kilometer. Til gengæld kostede leje af to autostole og en obligatorisk tankfuld benzin ved afhentning yderligere kr En GPS er en ret god ting at have når man kører i Miami. Parkering i South Beach Miami koster 100 kr. pr døgn i de fleste centrale parkeringshuse. 5 Kenneth Sorento Friluftsland Kr. 500 Jakob Øster Friluftsland Kr Michael Nyholm Anette Kristensen 9 Jytte Christensen Claus Qvist Jessen Det er ikke muligt hverken at forudse eller forberede sig på monsterbølger. 26 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

15 Pizza og Macchiato på Afrikas Horn En beretning om Eritreas unikke blanding af Mellemøsten og 50 ernes Italien Tekst og foto:theis Sølling Her betaler man i Nakfa! Ordene er Tedros. Vi sidder på Cafe Roma og spiser pizza i Afrikas højest-beliggende hovedstad, Asmara. De omkringliggende Art Deco bygninger her på Harnet Avenue i Eritreas hjerte får dog mere en til at tænke på Rom. Det samme gør den fantastiske kaffe - duften af frisk brændte bønner og ingefær bringer dog hurtigt en tilbage til Afrika eller måske nærmere til Yemen, der kun ligger et stenkast væk over Rødehavet. Eritrea er en sand smeltedigel af kulturer med ni etniske grupper, der spænder fra Rashida ørkennomaderne i Dankaliaørkenen til de oldkristne Tigrinjaer med de afsidesliggende klostre i højlandet. Tedros Landcruiser skal sørge for, at vi kommer rundt i hjørnerne af det fantastiske land, der udover en kulturrigdom og nationalstolthed uden lige byder på natur af Grand Canyonske dimensioner og glemte historiske mindesmærker a la Knossos. Nationalstoltheden kommer fra årtiers selvstændighedskamp mod en Etiopisk overmagt. Det var i Nakfa et af de store slag blev slået, og byen har givet Eritreas valuta navn. Det er derfor Tedros fremhæver den. Nu er der fred og ingen fare - det slår os med det samme, at Eritrea er et land med massivt rejsepotentiale! Harnet Avenue: Italien møder Afrika Mens vi sidder og taler med Tedros om ruten rundt i landet glider livet fredelig harmoni. Man afbrydes kun af langsomt forbi. Mændene er i habit, og begejstrede nysgerrige børneflokke i kvinderne har hvide tunikaer på. Nogle grønne uniformer på vej til skole eller har et koptisk kors tatoveret i panden. af venlige kvinder, der inviterer ind Der er en mærkelig ro over Asmaras for at vise bryllupsforberedelser eller hovedåre, det er næsten som om tiden ølbrygning frem. går langsommere her end andre steder. Trafik er der ikke meget Midt i det hele er byens af, det skyldes nok at benzinen er pulserende hjertehøjdepunkt, dyr og rationeret - 30 kr. literen. Eritrea har ikke hård valuta til at det ugentlige mandagsmarked, købe olie for, der produceres ikke hvor folk kommer fra de meget, der kan eksporteres. På omkringliggende lerklinede papiret er landet derfor blandt hytter for at handle med verdens fattigste, men det virker blandt andet kameler. ikke som om folk er i knæ, og det er ikke fordi Harnet Avenue oser af fattigdom. Fra hvor vi sidder han man se over i Asmaras vestlige del, hvor de store italienske villaer stråler om kap med den evigt blå himmel og bourgonvillaerne, der omgiver dem. På nogle af vores utallige ture rundt i den bakkede hovedstad slår det os, at den materielle fattigdom, der nok alligevel hersker, er afbalanceret af en massiv kulturel rigdom og venlighed; overalt bliver man mødt af spraglede markeder, koptiske kirker og smukke moskéer i én Genbrugsmarked fra nødhjælpstønder til koptiske kors Det eneste sted man for alvor mærker, at man er i den nedre ende af tredjeverdenslandenes rangstige, er når man bevæger sig ud i den østlige ende af Asmara. Her bliver asfalten afløst af jordvej, og der er her man finder Medebar genbrugsmarkedet med alt hvad en jernhandlers hjerte kan begære. Der er alt fra metaltønder, der tidligere har indeholdt nødhjælp fra UScare eller FN, til indmaden af gamle paraplyer. Det kan alt sammen bruges. Hvis ikke til koptiske kors så til ovne eller gryder. Brug-og-smid-væk-kulturen er ikke kommet til Eritrea endnu. Det kan anbefales at gå derud en tidlig søndag morgen, da vejen går forbi et hav af kirker, som alle er proppede til randen af folk i hvide tunikaer, som alle messer og synger, så man næsten tror at man er kommet i himmerige. Stemningen af Asmaras fantastiske orden i kaos er for alvor ved at gå os i blodet, og nu er planen for rundrejsen lagt. Næste skridt er at søge tilladelse til at forlade Asmara. Det er nemlig ikke alle der får lov til det, faktisk er det utroligt svært for andre end lige netop turister at få lov til det. Det er en af de ting, der har givet Eritrea tilnavnet Afrikas Nordkorea. Udover rejsetilladelsen er det også nødvendigt med tilladelser til at besøge de afsidesliggende klostre i Eritreas højland og oldtidsminderne i landets sydlige del. Det kan lyde besværligt, men indhentning af tilladelserne er faktisk en del af oplevelsen, og besøget på patriarkens kontor er bestemt et highlight, hvis man vælger at tage det som en del af hele Afrika-konceptet. Mod Vest til Tigrinyaernes klostre i Keren Det går nedad mod Keren, som er Eritreas næststørste by. Tedros peger på landcruiserens højdemåler. Vi er væk fra Asmara og kører igennem landskaber med store klippeblokke på frodige bakkedrag. Det har regnet - et ægte tropisk monsunskyl. Det gør luften helt klar, og Keren dukker op forude på et plateau mellem bjergene. Det er svært at tro, at Keren er landets næststørste by, den er lille og overskuelig med en harmonisk blanding af kirker og moskéer. Man får et godt overblik fra det ægyptiske fort, som ligger på en bakke lidt fra centrum. Midt i det hele er byens pulserende hjertehøjdepunkt, det ugentlige mandagsmarked, hvor folk kommer fra de omkringliggende lerklinede hytter for at handle med blandt andet kameler. Udover kamelerne er sølv en vigtig handelsvare i Keren, hvor de fleste af Eritreas sølvsmykker produceres. Folk i bazaren er usædvanlig venlige, og der mulighed for en god handel over en kop te med nogle af Bilèn-kvinderne, fra en af de særligt farverigt klædte klaner her i det vestlige Eritrea. 28 GLOBEN nr. 42 / December 2010

16 På off-road pilgrimsfærd til Debra Sina klostret Vi får ikke tilladelse til tage videre til grænselandet mod Etiopien. I stedet kører vi af den FN-sponsorerede hovedvej ud i de øde og ufremkommelige bjergegne mellem Keren og Asmara - kendt for de mystiske og afsidesliggende oldkristne klostre. Et skilt med de oldkristne aramæiske skrifttegn viser vej igennem en lille landsby, som er sidste tegn på civilisation, inden vi bevæger os ud på noget, der dårligt kan kaldes en vej. Det er smukt og meget øde på vej til Debra Sina. De store tilsyneladende løsrevne klipper afløser store kaktus og ukendte buske med røde blomster. Efter femten kilometer og to timer står vi for foden af den forrevne top, hvor Jomfru Maria efter sigende søgte tilflugt på vej til Egypten. Det er lidt af en omvej, så det gælder om at være stærk i troen - men stedet er magisk, så hvorfor ikke. Vi tager den sidste halve times vandring op igennem bevoksningen i stiv arm, der er god udsigt på vej og lavlandet folder sig ud for vores fødder med sine kaktus og små søer. På toppen ligger der en stor kirke udført i sten fra de store blokke, der ligger overalt i landskabet. Vi bliver budt velkommen af en munk med sort dragt samt gul kappe og hat, og munken fortæller, at kirken er bygget af den Etiopiske kejser Haile Selassie over den hule, hvor den hellige Jomfru skulle have boet. Inde i kirken er der meget atypiske ikoner. En blanding af traditionelle katolske stilarter, afrikanske rytmer og flammehav af røde nuancer. Vi får lov at gå med lige til hulens indgang. Derefter er der te i køkkenet, hvor vi får et indblik i munkenes liv - den står på bøn første gang kl. 04:30. Vi bestemmer os for at forsætte turen sydpå, den stemningsfyldte beliggenhed til trods er munkelivet vist ikke noget for os. Natur af Grand Canyonske dimensioner og glemte historiske mindesmærker ala Knossos Adi Keyh ligger 200 kilometer syd for Keren og noget højere end Asmara i næsten 3000 meters højde. Det er en by, der ligger for foden af en række dramatiske kløfter og midt i et af det store afrikanske oldtidsriger, Qouhaitu. Styret af Axumkulturen og født af den vigtige tilgang til det Røde Hav. Der ligger et overraskende lækkert hotel i Adi Keyh - et godt udgangspunkt for et besøg til Qouhaitu. Oldtidsbyen er anslået kun udgravet en procent, og det er ikke nemt at finde til området, men Tedros klarede skærene ved at spørge sig frem hos de tropper, der ligger i lejr i bushen. Vi er nu kun 25 kilometer fra den etiopiske grænse. Efter en tur op ad en bjergvej, der kun lige er stor nok til landcruiseren, finder vi Ismail - eller rettere han finder os. Han arbejder for nationalmuseet i Asmara og er tydeligt ophidset over, at vi ikke stoppede i Saphira, byen med den grønne moské! Den havde vi altså desværre ikke bemærket som en by, forklarede vores chauffører. Vi endte med at falde godt i hak med Ismail. Han viste os rundt i det store område som Qouhaito dækker, og havde det ikke været for ham havde vi aldrig fundet Mariam Wakinos tempel eller det ægyptiske gravkammer, som begge står der i den tynde luft med deres søjler og sære inskriptioner, som ingen kan forklare, og vidner om tidligere tiders storhed. Lige i nærheden tager Ismail os hen til turens absolutte højdepunkt, en kløft med et lodret fald på 800 meter lige ned til de kaffebeplantede skråninger og kamelvejen til Rødehavet, som vi kan se glitre i det fjerne. Fra kanten af kløften går der en lille sti ned for de frygtløse. For enden er der endnu en overraskelse i form af hulemalerier, der forestiller de vilde dyr, der strejfede omkring i de Eritreanske bjerge i en fjern glemt fortid. Eritrea er i sandhed en gemt juvel. Sol, strand, øde øer og det varmeste sted på jorden Efter en seriøs bumpetur rundt i afkrogene af Eritrea hungrer vi efter at se rødehavskysten. Varmt klart vand og hvidt sand, der får topresorts længere mod nord i Ægypten til at ligne Brøndby Strand. Sidegevinsten er så også, at i Eritrea er strandene tomme og de omkringliggende Dahlak øer ubeboede for de flestes vedkommende. Vi kører nedad. Man skal fra omkring 2600 meter til havoverfladen på 90 stejle kilometer. Temperaturen stiger mens vi bevæger os mod målet i Massawa. Byen kunne for så vidt lige så godt have ligget i Yemen eller et andet sted i Mellemøsten. Der er kun 25 kilometer til den arabiske halvø fra Eritreas kyst, og de Eritreanske Afar-fiskere har pløjet de 25 kilometer siden tidernes morgen og har taget de kulinariske, arkitektoniske og genetiske særpræg med sig. Massawa er med sine snævre kringlede gader og krummelurefyldte hvide huse vitterligt et sted, hvor man føler sig hensat til 1001 nats eventyr. Der er mange små steder, hvor man kan sætte sig og få en fiskekebab eller en hel fisk fra tandoriovnen. Maden er i top, og vi finder for første gang siden Asmara is til den yngste turdeltager på seks år. Den geografiske beliggenhed gør Massawa til et af de suverænt varmeste steder på jorden, og havvandet har næsten kropstemperatur. Det er et perfekt sted til en badeferie. Den bedste strand hedder Gorgussum og ligger ti kilometer uden for Massawa. På vejen derud kan man stoppe ind hos Rashidanomaderne, der bor i telte op langs kysten til grænsen med Sudan. De laver et hårdt liv i det barske ørkenlandskab i Dankalia ørkenen, og det er en god ide eventuelt at med bringe små gaver i form af købmandsvarer. Eritreas isolation betyder også, at koralrevene ud fra kysten er fuldstændigt uberørte og at dykning er i absolut verdensklasse. Det er muligt chartre en båd til Dahlak øgruppen ud for Massawa. Dahlak består at omkring 900 øer, hvoraf de fleste er ubeboede og resten har små fiskerlandsbyer, der bebos af Afar klanen. Mange af øerne bærer historiske vidnesbyrd om de arabiske søfarere, der fra tid til anden har beboet dem. Der er ingen faciliteter på Dahlakøerne, så man bor enten på en båd eller på stranden under den tropiske stjernehimmel. Det er rasende dyrt at nå Dahlakøerne, men turen derud er en oplevelse af pionertypen. Som at besøge en hvid plet på landkortet. Dem er der mange af i Eritrea, og vi fik set ting i dette mellemøstlige, afrikanske, italienske land, som har sat spor i os for evigt. GLOBEN nr. 42 / December

17 Et land - En by 5 tips til Chongqing Af Eva Hein 9 tips til Kina Operaen i Chongqing, samt en af byens mange broer Chengde Den Kinesiske Mur Di Tan (Jordens Tempel) Chengde, nord for Beijing, var Qingkejsernes sommerresidens Muren kan besøges mange steder, sigt dog efter Huang Hua Cheng Kinesiske udendørsaktiviteter i pavillion ved Di Tan (Jordens Tempel) Fuglereden Gobi-Ørkenen Huang Long Chongqing er Besøg Nan stor, meget Shan og nyd stor, det udsigten over er verdens største municipalitet med 32 mill. indbyggere. Heldigvis er det ganske billigt at køre med taxa, 8RMB for de første 3km, så undgå de lokale busser og farlige motorcykeltaxaer. Du kan endda køre i taxa med god samvittighed, da de kører på naturgas. Vær dog opmærksom på at der kl. 16 er vagtskifte, hvorfor det der er umuligt at finde en taxa. Chongqings Jie Fang Bei halvø. Det koster ca. 30RMB fra centrum i taxa, og 20RMB i entré, men det er det værd. Denne slags citylights er slet ikke hvad man forventer at se i det vestlige Kina. Vær dog opmærksom på at lysene på bygningerne bliver slukket kl. 22, for at spare strøm, så kom inden da. Lær at sige Bu La! (ikke stærkt) inden du går ud for at få noget at spise; Chongqing er kendt for sin hot pot, som er ekstremt stærk. Om sommeren kommer temperaturen i Chongqing op over 40 grader, hvorfor kroppen skal svede ekstra meget, og derfor spiser man meget stærke retter. Vær også opmærksom på de små peberkorn i maden, der lammer munden let. 4 Skulle du komme i problemer, eller have lyst til at høre lidt mere om businessmulighederne i denne boomende storby, besøg da Det Danske Konsulat og Handelskontor og hør mere. Adressen er Metropolitan Tower, 31/F#1, 68 Zou Rong Road, Yu Zhong District. Konsulatet varetager de danske interesser i vest-kina. 5 Besøg Chongqing Urban Planning Center (1 Chaodong Road, Yu Zhong District) og se hvordan det er planlagt at byen skal udvikle sig frem til 2020, samt hvilke simple rødder byen kommer fra. Chongqing blev i 1997 udnævnt til spydspids i regeringens Go- West -politik, og siden da er byen bare eksploderet. Museet har lukket om mandagen. Det Olympiske Stadium, også kaldet Fuglereden et af de nye sights i Bejing Jiu Zhai Gou Stort naturreservat i Sichuan berømt for det flotte sceneri En lille bid af Gobi-Ørkenen besøgs let fra Baotou i Indre Mongoliet Den Lille Havfrue Expo i Shanghai er netop lukket, men den kinesiske pavillon kan til stadighed besøges Lille naturreservat i det nordlige Sichuan, kendt for de turkise vandfald Tian Tan (Himlens Tempel) Et af de flotteste og mest farvestrålende templer i Beijing, altid et besøg værd 32 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

18 Insiderguide til Buenos Aires Efter at have besøgt Argentina seks gange i løbet af de seneste seks år er jeg nu ved at få styr på den fascinerende og ret uoverskuelige samling af kvarterer og mennesker kaldet Buenos Aires, BA. Og selvom byen er kolossal med sine 10 mio. mennesker, kan du måske ikke engang finde den på den GPS, du har taget med, for de lokale kalder den som regel Capital Federal eller bare CF... Tekst: Jacob Gowland Jørgensen Foto: Jacob Gowland Jørgensen m.fl. Her er derfor en insiderguide om byen og en fotosafari om det noget nær perfekte rejseland, den ligger i. Det er altsammen baseret på viden fra egne rejser, fra andre berejste og fra en stribe venner i Buenos Aires, der kender byen som deres egen bukselomme. Den bedste måde at rejse Buenos Aires er en enorm by med mange mennesker samlet på lidt plads, og samtidig er Argentina verdens 8. største land. Det er også et land med store indkomstforskelle og med et tydeligt sydeuropæisk præg på service og kvalitet. Det er et udpræget servicesamfund, hvor alle former for praktisk hjælp kan fås billigt. Det betyder, at: Det tager rigtig lang tid at køre rundt i landet på egen hånd. Brug de mange indenrigsfly til at se noget, prioritér hvad du vil se og kombiner eventuelt med langtursbusserne, som er ren luksus Vejret er altid godt et eller andet sted i landet, og møgfugtigt et andet sted! I Buenos Aires bør man i den grad afholde sig fra at køre selv pga. trafikkulturen og dårligt skiltede, ensrettede veje; det er hurtigt at komme frem med taxa og metro Det kan være billigere at leje en bil med chaffør (en remis) end at leje bil selv eller tage en bus Det kan være bedre og billigere at få fx et lokalt rejseburau til at arrangere en tur end at gøre det selv, fordi de har mange lokale kunder og derfor gode aftaler med hoteller. En tur til Iquazu nationalparken fra Buenos Aires fx. Med andre ord: At gøre det hele selv er ikke altid bedst og billigst i det her land. Nyd det faktum og få mere ud af din ferie ved at overlade noget af arbejdet til de lokale guider, chaffører, kokke osv. Skulle du blive syg kan du også få lægen til at komme til hotellet! De bedste steder at bo Det, der oftest snyder ved Buenos Aires er, at man tror der er et centrum. Det er der også, faktisk mindst en 5-6 stykker, og de er langt fra lige interessante set fra en rejsendes synspunkt. Ved det oprindelige centrum, Microcentro, har du parlamentet, obelisken og en lang gågade, og her ville jeg personligt ikke overnatte. Det er lidt en blanding af en turistfælde og et kontorområde, og der er derfor ret affolket her om aftenen. På kanten af området er der nogle enorme veje med trafik døgnet rundt (bl.a. verdens bredeste boulevard). Argentinerne har et andet forhold til støj, så et hostel kan godt ligge lige ud til det vi ville kalde en motorvej. Det nærmeste man kan sammenligne området med, er nok det oprindelige centrum i en amerikansk storby, hvor der nok er liv om dagen, men sjældent om aftenen. Et andet klassisk centrum er San Telmo, som ligger umiddelbart syd for Microcentro. Det er her tangoen siges at stamme fra, og hvor man finder nogle flotte pladser og brostensbelagte gader. San Telmo er som microcentro et must at besøge, men placeringen ned til havnekvarteret La Boca gør det desværre til et lidt mere råt kvarter end de romantiske billeder, der oftest vises derfra. San Telmo og La Boca er på mange måder BA's svar på Vesterbro og Nordvest i København, bare i fattigere udgaver. Der er andre områder som er langt mere interessante. Alle ligger i overskuelig afstand til attraktionerne i Microcentro, og har derudover en masse charme og muligheder i sig selv: Recoleta, Palermo, Viejo/Soho og Puerto Madero. Udvalget af overnatningsmuligheder er enormt, så der er frit slag. Hvis man skal bo i byen mere end bare 3-4 dage og er nogle stykker, kan det godt betale sig at leje en lejlighed, som findes i alle størrelser og prisklasser. Det er også en enkel måde at se mere til det liv som de lokale lever. Af anbefalelsesværdige hostels og hoteller kan nævnes HI Hostels Suites Palermo i Palermo Viejo, Juncal Palace Hotel på grænsen mellem Recoleta og Barrio Norte og designerhotellet Vitrum i Palermo Hollywood (spørg efter rabat). Kig dig godt for inden du booker, for der er stor forskel på priser på sammenlignelige hoteller og nogle af dem ligger på/op til store veje. Recoleta er BA classic på den gode måde. Her finder du den berømte kirkegård, og ikke mindst en mængde fantastiske restauranter, flotte bygninger, designcentre og luft og lys. Barrio Norte, der støder op til, er lidt mere beskeden, men stadig meget hyggeligt, og her har du til gengæld en masse brugbare butikker på Santa Fe og få turister. Disse barrios kvarterer minder mest om indre og ydre Østerbro i København, også ifht. grønne områder og placeringen i byen. En forholdsvis ny mulighed er Puerto Madero tæt på Microcentro. Bydelen er et gammelt havneområde med varehuse, der er blevet restaureret og tilbygget ikke helt ulig Langelinje i København i stil og placering. Det ligger nemt for hele byen og der er masser af gode restauranter der, men er omvendt også noget affolket om aftenen. Palermo Viejo er BA, som BA så ud engang, og mit eget yndlingskvarter. Den del der ligger omkring den centale plads, Plaza Serrano/ Plaza Cortázar, kaldes også Palermo Soho, hvilket er meget rammende. Det er her du finder de sjoveste, mærkeligste og billigste butikker og de mest trendy hoteller og her går mange lokale går ud for at spise eller gå i byen. Det er på én gang storby og landsby, trendy og jordtrillende, fredeligt og brusende. Her ligger også restaurantgaden Cabrera, som er Buenos Aires når det er bedst og mest originalt. Det bette nabokvarter Palermo Hollywood har mere kant og er mere rodet, men er absolut også en mulighed. Det er her du finder en masse outlets, hvor fx outletudgaven af læderbutikken Prüne nær krydset Gurruchaga/Loyola bør få enhver kvinde til at gå shop-amok. Yves Saint Laurent til herrerne ligger tæt på Cordoba-gaden. Ved siden af disse to kvarterer ligger det fashionable område Palermo med parker og ambassader. I København ville Palermo Viejo nok svare til områderne omkring Studiestræde, Sankt Hans Torv og Christianshavn (dog uden vandet). Når du vælger hvor du skal bo, er det også værd at huske, at det er meget billigt og nemt at komme rundt. Der er en hær af taxaer (med fungerende taxametre), som sjældent vil koste dig over 20 kr. at køre i, og en metro med billetter til et par kroner. Så find hellere et sted, hvor du har lyst til at være både dag og aften, og snup en taxa af og til. 34 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

19 Gode steder at spise i Buenos Aires Det nemme svar på spørgsmålet om hvor man skal spise i BA er: Overalt! Det er decideret svært at finde dårlig mad, og det er da heller ikke en tilfældighed, at BA er på Tripadvisors liste Top-10 Food & wine destinations in the world, med en klar 1. plads i Syd- og Mellemamerika. Til gengæld er det oftest billigt og kommer i store portioner. Så hvis tjeneren siger, at I er ved at bestille for meget mad, har han garanteret ret. Her kommer dog nogle staldtips til, hvordan du får endnu mere ud af det gastronomiske paradis, så du også får prøvet nogle af de lokale specialiteter. Ko: Find en parilla, og bekend dig til livet som kødæder. For det bliver svært at finde et bedre udvalg end her. Lomo (mørbrad), Bife de chorizo (entrecote) og Ojo de Bife (rib-eye) stegt a punto (medium) er sikre vindere med batatas (søde kartofler) eller zapallo (græskar) til. Portionerne er som regel ret store. Skal du prøve noget nyt så prøv chinchulines (indvolde) eller deres forskellige chorizos og morcillas (pølser), som ofte er fremragende, og husk at spise chimichurri til det er en kold krydderdressing, der som regel følger med. Empanadas: De lokale spiser store mængder af empanadas, som er dej med forskelligt slags snask i, som så er bagt eller stegt. Humito og carne picante er to af de oprindelige slags fra Salta, hvor de stammer fra. Spis dem fx på billige og hyggelige La Pena Del Colorado i Palermo, hvor der også er folkeretten locro og livemusik. Pasta: Det italienske køkken lever i bedste velgående i BA, og spkal du prøve noget ekstraordinært så bestil Sorrentinos, en slags kæmperavioli, som bl.a. kan fås på den kendte restaurant Lola lige overfor Recoleta kirkegården på Lola kan man også sidde udenfor og nyde byen. Drikkelse: Det er nemt at finde en god vin, fordi udvalget af kvalitetsvine er rigtig stort, priserne er lave og de blander oftest ikke druetyperne. Så hvis du er til kraftig vin er en Malbec lige i øjet, og en Merlot er et sikkert hit, hvis du er til mindre kraftig rødvin. Prøv en argentinsk chablis hvis du vil overraskes positivt. Det er svært at finde andet end lokal vin, og specielt chilensk vin er ikkeeksisterende. Men vi drikker jo heller ikke svensk øl i Danmark... Prøv den grønne the, maté, på en restaurant, og skal du have noget afkølende og tørstslukkende, så er det svært at slå Terma patagonica blandet med lidt vand kig efter plastikflaskerne i en kiosk eller i et supermarked. På in-stedet Ølsen (det hedder det faktisk) i Palermo Hollywood kan du få god øl og vodka, og det endda i et hyggeligt hus med have til. Her kan du få hjælp Her er to oplagte hjælpere, som vil kunne gøre din rejse lidt mere spændende - eller lidt billigere end du sandsynligvis ville kunne gøre selv. Og det endda på engelsk: (Super service, og kan klare de fleste budgetter undtagen helt lavbudget) (større turarrangør, kun lavbudget) Det mest interessante at se Der er masser at opleve ved at følge de turistruter, som guidebøgerne viser. Udover klassikerne i Microcentro og Palermo Viejo er mine favoritsteder i byen kunstmuseet Malba, Plaza Dorrego i San Telmo, Designcenter Recoleta (bagsiden af kirkegården), Avear-gaden samt Tigre og deltaet lige nord for byen. Et af de billeder man oftest ser fra BA er de farvede huse i La Boca, hvilket for mig er den eneste reelle turistfælde i byen. Det kan være spændende at se det store stadion, men resten er og bliver et farverigt flop. Så det bedste råd er at tage vandreskoene på, for så ser man bare mere, og fx kan man tage på gratis guidede vandreture i byen. Et alternativ er sightseeing på cykel med Bike Tours eller måske en tur i den særlige kirke, hvor idolet Maradona og fodbolden tilbedes? Eller en tur i en religiøs temapark (Tierra Santa = Det hellige land)? Det vigtigste er dog at komme ud og mærke pulsen på byen. Tag til tangoshow i San Telmo (El viejo almacen fx) selv om du ikke er til tango, gå på restaurant kl. 22 når de lokale kommer, find noget livemusik (bl.a. ved River stadion) og opsøg de lokale på det bedste spanglish du nu kan, og de vil overvælde dig med viden og gæstfrihed. Har du børn med så er den zoo, der ligger i byen, ikke så meget værd, men der ligger en flot dyrepark kaldet Temaiken lige udenfor byen, og der kører bus direkte dertil fra centrum. Smart. Anbefalesværdige restauranter Her er en række restauranter, som alle er højt anbefalet af mine venner i byen Siga la vaca, mange steder i byen: Billig buffet-restaurant med mange af de klassiske retter. El Quartito, Recoleta: Meget lokal med no-nonsense pizzaer og empanadas af bedste skuffe. Happening, Puerto Madero: Klassisk mad og topmoderne design Lelè de Troya, Palermo Viejo: Klassisk mad i moderne udgaver Osaka, Palermo Hollywood: Peru møder Japan, halv-dyrt og topkvalitet Guidos Bar, Palermo: Italiensk uden menu hvis du kan leve med at blive overrasket Nemo, Palermo: Fiskerestaurant i centrum, hvilket der ikke er mange af. Prøv også fiskerestauranterne i Tigre og i deltaet nord for byen. Man kan også være heldig at finde lam fra Patagonien og vildt fra Andesbjergene. Anbefalede bøfpaladser er Las Lilas i Puero Madero (dyrt), sen frokost på Cabrera og Cabrera Norte i Palermo Viejo (mellem) og La Caballeriza i Palermo Hollywood og andre steder i byen (billigt). Alle tre steder kan du også få andre typer mad. Dessert: Argentinerne elsker meget søde sager, men prøv en vigilante med dulce de batata, der er lavet på friskost og søde kartofler. Det holder og det er ikke alt for tungt eller sødt. Derudover er der nok verdens bedste is på næsten hvert gadehjørne, prøv en sød dulce de leche hvis du vil go local. Min egen favorit er maracuya. Vil du vide mere? Så kig fx på tre berejstes hjemmesider: og net hvor Søren Padborg, Erik Futtrup og Jakob Linaa fortæller om deres fine ture til Argentina i år. Ellers er du velkomme til at skrive til mig på jacob.gowland. På > Beretninger er der også guld at hente. 36 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

20 Lavaen flyder ned igennem "Ildvejen" på Strombolis nordflanken. Jeg har selv taget det, da Stromboli var i et kraftigere udbrud i Billede øverst: Strombolis udbrud set om dagen. Billede nederst til venstre: Strombolis tre kratere set ovenfra i luften fra en helikopter. Billede nederst til højre: Ildsøjlerne er et pragtfuldt skue i mørke og om natten. Tag med til Stromboli den glemte vulkanø... Stromboli er en af de syv Lipariske Øer. Man kalder dem også de Eoliske Øer, da der tit er meget stormfuldt og blæsende vejr omkring øerne. De gamle grækere påstod, at vindguden Aeolis boede her, hvilket også fortælles i beretningen om Odysseus. Tekst og foto: Henning Andersen Stromboli er og bliver Europas mest aktive vulkan endda mere end Etna, der har stjålet opmærksomheden fra Stromboli. Men heldigvis er Stromboli ved at blive genopdaget bl.a. af turisterne ved at der er hydrofoilbåde, som lægger til ved øen ti i perioden fra maj til oktober. Stromboli er ikke overrendt af turister og står under Unescos beskyttelse. Man vil bl.a. ikke have ret mange hoteller på øen, og derfor besøges den generelt kun på korte endagsudflugter. Lava, aske og slagger Med minutters mellemrum slynges glødende lavablokke og slagger op i luften. Om dagen ligner det røde røgskyer - om natten et ildrødt festfyrværkeri. Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges materialet ud som småsten, lavabomber og aske. Denne vulkans hyppige, mindre udbrud har givet navn til Stromboliansk vulkanvirksomhed altså svag men næsten konstant vulkansk aktivitet med udslyngning af lava i form af sten, aske og lavabomber med korte intervaller. Enkelte lavastrømme flyder engang imellem ned ad Sciara del Fuoco ("Ildvejen") på vulkanøens nordflanke, fordi krateråbningen her er lav og åben. Udbruddene er engang imellem men heldigvis sjældent eksplosive, som i 1930, i 1971 og igen i år Vulkanøen har opført sig på denne måde i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den kaldt "Middelhavets fyrtårn" på grund af de talrige udbrud. Om natten kunne man på forbisejlende skibe se de røde lavafontæner, og så vidste man, at man var ved Stromboli i havet nord for Sicilien. Smedeguden Stromboli er dannet for mange millioner år siden ved underskydning af den Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien fra syd og øst. Stromboli er fra havbunden ca meter, men fra havets overflade 926 meter høj. Navnet Stromboli kommer af det græske ord Strongyle og betyder den runde. Grækerne mente, at deres ildog smedegud Hefaistos havde et ekstra værksted under Stromboli, hvor han arbejdede ihærdigt sammen med de enøjede kykloper. Lavastenene som udslyngedes måtte være de gnister, der føg, når guden og hans hjælpere bearbejdede det glødende jern og brugte blæsebælgen i det underjordiske værksted. Bestigning i 1971 I 1971 besøgte jeg for første gang Stromboli. Jeg var rejseleder på Sicilien og fik mulighed for at holde fri i tre dage. Dengang var der ikke som i dag hydrofoilbåde fra hverken Sicilien eller Napoli - man kunne tage et mindre passagerskib fra Siciliens nordkyst direkte til Stromboli. Omsider dukkede den kegleformede vulkanø op af havet. En røgsøjle steg op fra toppen, og med 5 10 minutters mellemrum blev den forvandlet til en rødglødende flamme. Der var ikke rigtigt hoteller på øen dengang, og jeg indkvarterede mig derfor privat hos en fiskerfamilie, hvor jeg fik et stort værelse med en kæmpe jernseng. Det begyndte at regne hen under aften, og det haglede også. Jeg følte en forventningsfuld spænding i kroppen. Jeg havde nemlig besluttet at bestige Stromboli alene kl. 4 næste morgen. Mine værtsfolk vækkede mig, og jeg havde bestilt en madpakke og vand, som jeg fik med. De advarede mig kraftigt mod at gå ned i selve krateret, hvilket er strengt forbudt i dag, hvor man desuden skal have en fører med, uanset om man er alene eller i en gruppe. Jeg begyndte opstigningen af den 926 meter høje vulkankegle. De første 300 meter kunne jeg følge en sti. Så begyndte underlaget at blive blødere, og det gik langsommere. Så med et hørte jeg det: En buldren fra vulkanens indre. Spændingen drev mig videre op mod toppen. Det tog ca. 2 timer. Jeg stod og kiggede ned i den store grydeformede kraterdal. Helt alene med det Tyrrenske Hav som selve øens moderskød. Nede i selve den brede kraterdal var der tre mindre rygende krateråbninger omtrent 100 meter fra hvor jeg stod. Jeg satte mig ned, og med minutters mellemrum lyd der en underjordisk brusende buldren. Pludselig blev luften hedere. Høje springvand af ild og glødende lavasten blev slynget meter i vejret, og de nærmeste faldt ned meter fra hvor jeg sad, mens skyer af svovldampe kom bølgende over mod mig. Jeg sad her i over en time, mens mine drengefantasier blev til virkelighed i disse øjeblikke. Rejsen til Jordens indre Det var her den italienske digter Gisoue Carducci i det 19. århundrede påstod, at goterkongen Theoderik skulle være set forsvinde ned i vulkanens flammer, klamrende sig til sin sorte ustyrlige hest. Orangeagtige røde skær kunne skimtes gennem røgskyerne. Jeg må indrømme, at det må have været svært for Theoderik at få sin hest op ad Strombolis stejle løse askeskråninger, og hvorfor skulle han dog også derop. Det var også igennem Strombolis ildkratere, at Jules Verne lod sine brave videnskabsmænd i sin bog Rejsen til jordens indre komme ud fra Jordens indre, selvom det er den mest urealistiske af Jules Vernes fremtidsromaner. Andre har beskrevet Stromboli som en gammel højt snorkende hidsig mand. Den kan jeg bedre gå med til. 38 GLOBEN nr. 42 / December 2010 GLOBEN nr. 42 / December

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

12-i-1 GAVE 700 KR 1

12-i-1 GAVE 700 KR 1 12-i-1 GAVE 700 KR 1 REJSE & OPHOLD KRO- OG HOTELOPHOLD FOR 2 NU KAN DU OG DIN LEDSAGER TAGE PÅ ET HYGGELIGT OPHOLD I DANMARK. I KAN F.EKS. BO PÅ EN ÆGTE LANDEVEJSKRO GRUNDLAGT I 1700-TALLET, PÅ ET MODERNE,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Dag & dato: Fredag 10-Oct

Dag & dato: Fredag 10-Oct Eastern USA 2008 Fredag 10-Oct Ferien er i gang! Lang dag forude: Vi bliver hentet af en taxa kl. 05:30, så med tog til København, fly til Paris og først om eftermiddagen med fly fra Paris til New York.

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse. Svømmeklubben MK 31, K1 Træningslejr uge 7, 2013 Palma, Mallorca Lørdag 9/2-13 Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse. Pga. bagage

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skriftlig rapport efter endt ophold.

Skriftlig rapport efter endt ophold. Skriftlig rapport efter endt ophold. Kasper Møller Boje Rasmussen Hildursgade 5, 1. Tv, 2100 København Ø Kontakt: 5151 0708 eller kaspermbr@gmail.com Udvekslingsophold i Montreal, Canada, August 2014 1)

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins... LØRDAG 9.JULI skrevet af Allan Rasmussen Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins... Tidligt op og med flyveren til Hobart på Tasmanien. Vi

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013 Fælles info Fastelavn. Vi holdt fastelavn mandag efter vinterferien. Vi flyttede det hertil fordi vi havde Danmarks Indsamling i uge 6, men til næste år flytter vi det tilbage, så det ligger tættere på

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

PROGRAM EFTERÅR 2014 - FORÅR 2015

PROGRAM EFTERÅR 2014 - FORÅR 2015 PROGRAM EFTERÅR 2014 - FORÅR 2015 SIDE 1 / VELKOMMEN Biograferne i RUDERSDAL byder velkommen til filmoplevelser på det store lærred. Rudersdal kommunes Børnehave Bio er et mere end 20 år gammelt initiativ,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Drømmerejsen i campervan udløste familiekrise

Drømmerejsen i campervan udløste familiekrise Rejser 25.09.2014 kl. 19:00 Drømmerejsen i campervan udløste familiekrise AF Oliver Batchelor Tre måneder i en trang campervan ødelagde familieidyllen. En ny rejseplan blev lagt. Tre måneder i Nordamerikas

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Afrika. på første række. Nyati Cheetah Camp

Afrika. på første række. Nyati Cheetah Camp Afrika på første række Nyati Cheetah Camp 106.970,- hele året rundt Prisen er for 10 dages luksus safariophold for 6 personer med alle måltider, dagligt turprogram, transfer og fly t/r Kom på privat luksussafari

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

San Francisco og Hawaii

San Francisco og Hawaii San Francisco og Hawaii Denne rejse kombinerer storbyliv i San Francisco med natur og badeferie på den billeskønne Hawaii-ø Maui. Med tre dage i San Francisco har du god tid til at nyde byens mange seværdigheder.

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2008/0146 afsagt den 22. juni 2009 ****************************** REJSEMÅL Sunny Beach, Bulgarien. 27.7.-10.8.2008 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 18.780 kr. (ekskl.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye. BE 2010 BENTLEY USER KONFERENCE I PHILADELPHIA Det sjove. Vi var 3 fra VD, Kåre Friis-Christensen, VDS, Allan Lundgren, VDK og jeg, Jette Voigt, VDS. Kåre og jeg startede fra Skanderborg kl. 04:50 lørdag

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Turen til. Alanya, Tyrkiet

Turen til. Alanya, Tyrkiet Turen til Alanya, Tyrkiet 25. april 2010-2. maj 2010 Punkt... Side Søndag den 25. april 2010...3 Mandag den 26. april 2010...4 Tirsdag den 27. april 2010...5 Onsdag den 28. april 2010...6 Torsdag den 29.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere