eksportfokus 0112 februar

Transkript

1 eksportfokus 0112 februar EN BID AF DANMARK Lige nu slår et rekord stort antal danske restauranter dørene op i verdens mad-metropoler. Imens stiger dansk fødevareeksport til lande som Kina og USA. Tema side TOKYO SANTIAGO SHANGHAI LONDON HELSINKI SYDNEY TORONTO PARIS VERDEN VENTER

2

3 indhold februar, nr. 1 /2012 redaktionen afsluttet 7. februar redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard Thomas Jørgensen Rikke Bech-Pedersen Tina Ravn Anja Solvang eksportfokus@um.dk Telefon: eksportfokus udgives af Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: ansvarshavende for eksportfokus Merete Juhl Chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet abonnementsservice PortoService Aps eksportfokus@mailmak.com Telefon: annoncer DG Media as Telefon: Telefax: epost@dgmedia.dk innovation på kinesisk Ny innovationschef vil udnytte Shanghais forskningspuls. når fem millioner gæster ikke er nok Danske restauranter pibler frem overalt på verdenskortet, og dansk fødevareeksport stiger trods krisetider. Der er momentum for dansk madkultur. eurokrise øger fokus på fjernmarkeder Det er markederne uden for eurozonen, der trækker væksten op. genbrug gør godt 40 Virksomheden Epoka har med genbrug af gammelt it-udstyr slået hul på de amerikanske markeder. FOKUS: på guldjagt i chile Eksportguldet ligger lige for, når Chile over de næste år investerer milliarder i miner. Det liberale marked gør Chile til 'Latinamerika for begyndere'. Side design produktion og tryk Datagraf Rosendahls Schultz Grafisk eksportrådets hjemmeside eksportraadet.um.dk få et gratis abonnement Bestil på: eksportfokus.um.dk Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse. ISNN Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2010 Forsidefoto: Royal Copenhagen Spring News 2012 Kontrolleret af foto: scanpix/felipe trueba 3

4 forord EN BID AF DANMARK Det danske fødevareerhverv har for alvor gjort sin entré på den internationale scene. Det gælder vores store fødevarelokomotiver inden for slagterier, mejerier og bryggerier, men det gælder også for den store underskov af mindre producenter, der dygtigt udvikler nicher inden for blandt andet grønt, ost, is, brød, juice og chokolade. Danske virksomheder og iværksættere er samtidig gode til at finde mere utraditionelle veje for at internationalisere det danske fødevareerhverv for eksempel ser vi for tiden et stigende antal danskejede restauranter etablere sig i udlandet. Givetvis godt hjulpet på vej af den massive omtale af det danske og det nordiske køkken, som flotte placeringer i prestigefyldte konkurrencer og fora som Pelligrini, Bocuse d'or og andre har ført med sig. Der tales om 'Noma-effekt' og gastronomiske fyrtårne som Rasmus Kofoed, Rene Redzepi og Claus Meyer er blevet kendte navne overalt. Det glæder mig at se, at så mange danske fødevarevirksomheder store og små melder om fremgang på etablerede og på nye markeder. Vores naboer i de nordiske lande samt i Tyskland og i Storbritannien har traditionelt udgjort hovedmarkederne for den danske fødevareeksport. Men et stigende antal virksomheder kaster sig også over fjernere eksportmarkeder, herunder BRIK-landene, der, drevet af høj vækst og voksende middelklasser, i stigende grad efterspørger den høje kvalitet, som danske fødevarer er kendt for. Jeg har fra begyndelsen af mit embede defineret bæredygtige fødevarer som et fokusområde, hvor Eksportrådet og Udenrigsministeriet skal gøre en særlig indsats for at hjælpe danske virksomheder ud på eksportmarkederne både de nære og de fjerne. Jeg håber, at artiklerne i denne udgave af Eksportfokus vil kunne give inspiration til nuværende og kommende eksportører i alle led af fødevarebranchens værdikæde fra jord til bord. God læsning. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr 4

5 ALT STARTER MED ET JA DANMARKS EKSPORTKREDIT Alt starter med et Ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har tionale forretninger. Det ved vi alt om hos EKF. Som Danmarks Eksportkredit hjælper vi danske virksomheder frem i verden. Når banken ikke kan sige Ja, stiller vi en garanti og dækker de risici, dre lande. Et Ja fra EKF giver dig større sikkerhed og baner vejen for en bedre din konkurrenceevne. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske ner. Det svarer til arbejdspladser. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk. FREM I VERDEN

6 markedsnyt verden kina Nummer ét i vækst foto: joakim bjerregaard andersen "Go West!" har det lydt fra den kinesiske regering i den udviklingsstrategi, som har forvandlet den vestlige provinsby Chongqing til et centrum for vækst. Kina har satset stort på at styrke den økonomiske udvikling mod landets vestlige egne. Her ligger Chongqing, der nu imponerer med landets højeste vækst. Den kinesiske regerings Go West politik har vist sig virkelig effektiv. Væksttallene for den vestlige provins Chongqing viser, at Chongqing nu er den hurtigst voksende by i hele Kina med en vækst i BNP på 16,5 procent i 2011 og en forventet vækst på 15,5 procent i Også Chongqings udenrigshandel er landets bedste; den samlede eksport og import steg i 2011 med 50 procent. Væksten er blandt andet drevet af Chongqings ny udviklingszone, som blev oprettet i juni Det ambitiøse mål med zonen, der er oprettet efter et forbillede i Shanghais Pudong-provins, er at seksdoble økonomien i zonen frem mod Disse mål ser ud til at blive nået. Danmark har et konsulat og et handelskontor i Chongqing, som kan hjælpe danske virksomheder i gang i regionen med blandt andet rådgivning og udlejning af lokaler. for yderligere information, kontakt venligst: Konsulatet i Chongqing Hans Halskov Tlf.: hanhal@um.dk japan Finn Juhl på japansk Den afdøde danske designer Finn Juhl har en stor fanskare i Japan. I januar ville han være fyldt 100 år, og det er en anledning til at vinde japanernes hjerter med endnu mere dansk møbeldesign. I januar 2012 ville den verdensberømte danske arkitekt Finn Juhl være fyldt 100 år. I Tokyo blev hans fødselsdag markeret med en stor udstilling arrangeret af ambassaden i Tokyo og den danske møbelproducent OneCollection, som fremstiller Finn Juhls møbler. Finn Juhl har en stor fanskare i Japan, og der er ingen tvivl om, at 100-års jubilæet og udstillingen vil være med til at øge interessen for faderen til 'Danish Modern'- bevægelsen. Det kan ikke blot bringe Juhls møbler ud til et bredere japansk publikum, men også udbrede japanernes kendskab til andre danske møbeldesignere. for yderligere information, kontakt venligst: Jens H. Jensen Den danske ambassade i Tokyo Tlf.: jensje@um.dk Finn Juhls møbler udstilles i Tokyo. foto: onecollection/andreas weiss 6

7 verden markedsnyt > australien Boost til hospitaler down under Der investeres massivt i hospitalssektoren i delstaten New South Wales i Australien i de kommende år. Dansk pionerstatus på området giver danske virksomheder fordele. Hospitalerne i den australske delstat New South Wales skal moderniseres. Over de næste fire år forventer regeringen i delstaten at skyde, hvad der svarer til 28 milliarder danske kroner, i en modernisering af hospitalssektoren. Det er en stigning på 50 procent i forhold til de fire foregående år. Der skal opføres nye hospitaler, bygges til og om, og det nuværende udstyr skal moderniseres. Derudover er der igangsat et såkaldt e-health projekt, som skal forbedre sikkerheden for korrekt medicinering. Med det forhøjede budget vil regeringen øge antallet af sengepladser på statens hospitaler. Australiens befolkningstal vokser støt, og investeringen skal blandt andet hjælpe til at effektivisere arbejdsgangen på hospitalerne og fremskynde udskrivningen af patienter. De store afstande i landet gør desuden australierne interesserede i mobile løsninger, der kan minimere patienters behov for hospitalsbesøg. Danske virksomheder har gode muligheder for at få del i australiernes investering. I flere nye rapporter nævnes Danmark som et lysende eksempel, når det handler om e-health, og i det hele taget har australierne et godt øje til det danske hospitalsvæsen: "På trods af, at Danmark er småt og ligger langt fra Australien, er Danmark kendt for at være pionerer inden for sundhedssektoren og for at levere attraktive produkter, der kombinerer kvalitet og design," siger generalkonsul Michael T. Hansen fra handelskontoret i Sydney. for yderligere information, kontakt venligst: Handelskontoret i Sydney Helle Hartvig Tlf.: hehart@um.dk Australierne bliver flere og flere, og det lægger pres på landets sygehuse. Delstaten New South Wales giver nu hospitalssektoren en saltvandsindsprøjtning for at øge antallet af sengepladser. rusland Bæredygtighed brandes Brandingen af dansk bæredygtighed i Rusland oprustes. Kommende russiske energi- og miljøinvesteringer kalder på dansk opmærksomhed. Russerne er siden efteråret 2010 blevet præsenteret for danske løsninger på det grønne område gennem brandingkampagnen 'Green Capacity'. I samarbejde med generalkonsulatet i Skt. Petersborg har danske virksomheder arbejdet for at styrke deres position på det russiske marked for energi og miljø. Kampagnen udvides nu efter et veloverstået 2011, hvor blandt andet H.M. Dronningens statsbesøg i Rusland blev brugt som lejlighed til at brande dansk bæredygtighed. Kampagnen har hidtil været baseret på officielle samarbejder med fire russiske storbyer, men nu udbredes kampagnen til flere russiske storbyer. Samtidig udvides kampagnen fra at fokusere på energieffektivitet til også at sætte fokus på bæredygtigt byggeri og affaldshåndtering. Netop disse områder byder i den kommende tid på gode muligheder for danske virksomheder. Rusland står over for at skulle renovere baggårde i den nærmeste fremtid, og der skal bygges op mod nye børnehaver. Samtidig er russerne tvunget til at håndtere deres affald mere bæredygtigt, da det ikke længere er muligt blot at deponere Ruslands svimlende 3,6 milliarder tons årlige affald. for yderligere information, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Skt. Petersborg Klaus Sørensen Tlf.: +7 (812) klasor@um.dk foto: colourbox Kampagnen Green Capacity skal brande dansk bæredygtighed I Rusland.

8 Toldregler Strategisk rådgivning. Partnerskaber Agentsøgning Opbygning af relationer. Eksportforberedelse. Etableringsrådgivning Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer Risikostyring Toldregler Nedbrydning af handelsbarrierer Strategisk rådgivning. Agentsøgning Overvågning af lovgivning Opbygning af relationer. Overvågning af lovgivning Agentsøgning Opbygning af relationer. Nedbrydning af handelsbarrierer. Teknologisøgning Opbygning Markeds af relationer analyse Globale Muligheder Risikostyring Anti-korruptionsrådgivning Sourcing Innovation Vi åbner døren til din globale markedsplads Innovation Toldregler Sourcing Investering Agentsøgning Toldregler hjælper vi en dansk virksomhed Partnerskaber Netværk til innovation Risikostyring Agentsøgning Sourcing Vi åbner døren til din globale markedsplads Test om du Strategisk rådgivning. Eksportforberedelse. Partnerskaber Konkurrentanalyse Anti-korruptionsrådgivning Innovation Strategisk rådgivning. Eksportforberedelse Agentsøgning Globale Muligheder Nedbrydning af handelsbarrierer Markedsovervågning Opbygning af relationer Sourcing Til stede Netværk i 86 lande Eksportforberedelse Enhver risiko rummer en mulighed Strategisk rådgivning Konkurrentanalyse Teknologisøgning Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer CSR-rådgivning Markedsovervågning Toldregler Anti-korruptionsrådgivning Opbygning af relationer. Partnerskaber Agentsøgning Eksportforberedelse Strategisk rådgivning. Gratis hotline. Risikostyring Eksportfremstød CSR-rådgivning Nedbrydning af handelsbarrierer. markedsnyt verden brasilien Guld i spildevandet Brasilianerne har fået øjnene op for potentialet i at genanvende spildevand. Med førende teknologi kan danske virksomheder spille en rolle. På trods af, at Brasilien besidder omkring 12 procent af verdens drikkevand, har landets industri store problemer med vandforsyningen. Langt hovedparten af Brasiliens rene dråber er koncentreret i Amazon-området, og flere tusinde kilometer væk i de store industrielle centre i det sydøstlige Brasilien gør Amazonas rene vand ikke megen gavn. Priserne på rent vand giver dybe panderynker hos den brasilianske industrisektor. Flere af Brasiliens største virksomheder har taget sagen i egen hånd og investeret i genanvendelsesteknologier til rensning af spildevand. Det har givet økonomiske besparelser på op til 50 procent. Et stigende antal virksomheder har fået blod på tanden, og der investeres nu bredt i genanvendelsesteknologier inden for en lang række nøglesektorer som minedrift, olie og gas samt ethanol. Eksempelvis udvider den brasilianske sanitetsgigant Sabesp, der dækker 364 kommuner, sit aktivitetsområde til også at omfatte industriel vandforsyning. I den forbindelse må virksomheden foretage store teknologiinvesteringer i blandt andet spildevandsteknologi. Danske virksomheder har gennem mange år udviklet teknologi på området, og de danske erfaringer og kompetencer kan blive en guldgrube i Brasilien. for yderligere information, kontakt venligst: Generalkonsulatet i São Paulo Jônatas Ribeiro de Paula Tlf.: +55 (11) jonpau@um.dk foto: colurbox Eksportrådet slår dørene op Eksportforberedelse. Konkurrentanalyse Investering Enhver risiko rummer en mulighed om du er klar til eksport giver gratis indledende rådgivning om internationalisering Teknologisøgning rruptionsrådgivning Sourcing Gratis hotline. -rådgivning. relationer Eksportforberedelse. Konkurrentanalyse andelsbarrierer Toldregler Ambassader muligheder om ugen Partnerskaber Sourcing Investering dansk cleantech til det Gratis hotline. ke marked er vokset med 17 procent is hotline Opbygning af relationer du er klar til eksport tforberedelse. hotline giver gratis indledende vning om internationalisering edbrydning af handelsbarrierer Risikostyring Sourcing Investering Netværk Toldregler Gratis hotline. Til stede i 86 lande Strategisk rådgivning. Opbygning af Eksportforberedelse. Globale Muligheder Strategisk rådgivning. Har du styr på dine leverandører? I Brasilien kører 4 mio. biler på sukkerrør Nedbrydning af handelsbarrierer. Markedsanalyse. Eksport Agentsøgning Gratis hotline. Teknologisøgning Eksportforberedelse. Strategisk rådgivning. Partnerskaber Investering CSR-rådgivning Etableringsrådgivning er klar til eks-markedsanalyse Nedbrydning af handelsbarrierer Tre timers gratis told- og eksportteknisk rådgiv Markedsanalys Agentsøgning Gratis hotline Enhver ri Konkurrentanalyse Vi åbner døren til din globale Eksportforberedelse. Har du styr på dine levera Til st Vi åbner døren til din globale markedsplads Tre timers gratis told- og Test om du er klar til eksp Eksportforberede eksportteknisk rådgivning Strategisk rådgivn Gratis hotline Vi åbner døren til din globale markedsplads. Netværk port Gratis hotline Netværk Nedbrydning af handelsbarrierer Teknologisøgning Opb Etableringsrådgivning Vi skaber markedsmuligheder og fungerer som problemknuser. Har du styr på dine leverandører? Investering Risikos Etableringsrådgivning Innovation Hver 3. dag Eksportfremstø mereksport på 1,8 m Anti-korruptionsrådgivning Konkurrentanalyse Nedbrydning af handelsbarrierer. Overvågning af lovgivning Vi skaber markedsmuligheder og fungerer som problemknuser Ambassader. HOTLINE TIL EKSPORT Ring gratis på Verden venter... Kom til åbent hus i Eksportrådet i København og mød vores eksportrådgivere, der hver især er eksperter i specifikke brancher og markeder. Vil du have hjælp til markedsanalyse eller agentsøgning i Tyskland? Konkurrentanalyse i Norge? Produktion i de baltiske lande? Etablering i Vietnam? Har du told- og eksporttekniske spørgsmål? Ønsker du viden om Eksportrådets gratisydelser og tilskudsprogrammer til små og mellemstore virksomheder? Vil du have kontakt til forsknings- og udviklingsnetværk i for eksempel Shanghai? Eller savner du bare et godt råd til, hvordan du kommer i gang med eksport? Eksportrådet holder åbent hus, hvor du let og uforpligtende kan teste nogle af disse ideer af. Her vil Eksportrådets eksperter tilbyde rådgivning til virksomheder, der ønsker at komme ud på eksportmarkederne. Arrangementet foregår torsdag den 1. marts fra kl til kl på Asiatisk Plads 2, 1448 København. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig på senest 27. februar for yderligere information, kontakt venligst: Eksportrådet Hans Jørgen Ipland Tlf.: hanipl@um.dk 8

9 Hvis du skulle sælge frikadeller i Indien, hvor langt ville din mors opskrift så bringe dig? Vi tilpasser omhyggeligt vores globale løsninger til jeres lokale betingelser. Se mere på mercuriurval.com

10 markedsnyt verden chile Mødested for verdens opdrættere foto: den danske ambassade santiago Aqua Sur-messen er globalt midtpunkt for udveksling af knowhow om fiskeopdræt. Chile er et attraktivt sted at gøre forretning. I oktober er landet vært for en stor messe for fiskeopdræt. Messen Aqua Sur i Chile sætter hvert andet år fokus på akvakultur (fiske- og muslingeopdræt). Aqua Sur er kendt for at samle producenter af procesudstyr og services til akvakulturindustrien, og messen er en livlig udveksling af den seneste teknologi og knowhow. Messen løber af stablen den oktober 2012, og ambassaden i Santiago og Dansk Eksportforening har reserveret et stort område til danske virksomheder, der ønsker at deltage. Arrangørerne af Aqua Sur forventer omkring besøgende, som primært vil være beslutningstagere, forretningsfolk og entreprenører fra værtslandet Chile og store dele af Latinamerika. Det chilenske marked er fuldt af potentiale. Landet er for nyligt blevet tildelt en tyvendeplads blandt de 82 mest attraktive lande at gøre forretning i af analyseinstituttet The Economist Intelligence Unit. Chiles økonomi er exceptionelt stabil, der er lav korruption, og de politiske risici er minimale. Gennem det seneste årti har Chiles økonomiske vækst i gennemsnit ligget på fem procent, hvilket forventes at fortsætte de kommende fem år. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Santiago Carsten Bidsted Tlf.: +56 (2) carbid@um.dk Poul Erik Bligaard Tlf.: +56 (2) poulbl@um.dk vietnam Vietnam skærper fødevaresikkerheden Vietnams regering indføreren ny lov om fødevaresikkerhed. Dansk fødevareteknologi kan gøre en forskel. Siden Vietnam blev medlem af WTO i 2007, er kravene til fødevaresikkerhed øget i landet. Den vietnamesiske forbruger efterspørger sundere fødevarer, og den 1. juli 2011 indførte den vietnamesiske regering for første gang en lov om fødevaresikkerhed. Behovet for central regulering af landets fødevareproduktion og -handel er stort. Det anslås, at tabt arbejdskraft og dødsfald som følge af fødevaresygdomme årligt forårsager et tab på omkring en procent af Vietnams BNP. Vietnamesernes øgede fokus på fødevaresikkerhed giver nye muligheder for danske virksomheder. Vietnam mangler kvalitetsudstyr i forarbejdningsindustrien, så de hygiejnemæssige standarder kan overholdes. Særligt i landets storindustrier af ris, peber, krydderier, cashewnødder, frugter og fiskeprodukter, men også inden for slagteribranchen er der behov for ny teknologi og udstyr for at kunne leve op til de nye krav om fødevaresikkerhed. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Hanoi Jeppe Solmer Tlf.: (+84 4) EXT jepsol@um.dk Det danske økonomiske og kommercielle kontor i Ho Chi Minh City Pia Starbæk Szczepanski Tlf.: (+84 8) EXT piasta@um.dk 10

11 up to date Internationale fag- og publikumsmesser Kompetenceområde maskiner, anlæg og udstyr Kompetenceområde handel, håndværk og service Kompetenceområde medicin og sundhed Datoer i Düsseldorf 2012 Meet the world s best Kompetenceområde mode og livsstil Kompetenceområde fritid Forum for verdensmarked og professionelle kontakter. Det samlede program for vores fem kompetenceområder finder De på: messe-duesseldorf.de Q METAV Q Energy Storage Q Tube Q wire Q drupa Q ALUMINIUM** Q COMPOSITES EUROPE** Q glasstec Q solarpeq Q Valve World Expo Q EuroCIS Q ProWein ** Q ElectronicPartner forår** Q vivanti** Q InterCool Q InterMeat Q InterMopro Q Business Travel Show** Q infotage dental-fachhandel** Q REHACARE Q COMPAMED Q MEDICA Q CPD SIGNATURES** Q BEAUTY INTERNATIONAL DÜSSELDORF** Q make - up artist design show** Q TOP HAIR INTERNATIONAL Q GDS (forår) ** Q GLOBAL SHOES (forår)** Q GDS (efterår)** Q GLOBAL SHOES (efterår)** Q CARAVAN SALON DÜSSELDORF 24.1) Q TourNatur ** Kun adgang for fagfolk med dokumentation 1) Fagbesøgs- og mediedag Registreret varemærke Status: Intermess ApS Rådhusvej Charlottenlund Tel: Fax info@intermess.dk

12 markedsnyt verden libanon Modefremstød i Mellemøstens Paris foto: munthe simonsen Modeindustrien boomer i Libanon, og det bør danske designere udnytte. Derfor arrangerer Handelskontoret i Beirut et eksportfremstød i modens tegn. Eksporten af dansk mode og design til Libanon kan sagtens øges, vurderer handelskontoret på den danske ambassade i Beirut, og opfordrer danske små og mellemstore modevirksomheder til at deltage i det kommende erhvervsfremstød. Her vil de få lejlighed til at præsentere deres produkter for den libanesiske modeindustri. Eksportfremstødet finder sted i Beirut fra april 2012 og foregår i danske omgivelser hos ID-Møblers nyåbnede butik i Beirut. Efter borgerkrigen sluttede i 1991, har Beirut genvundet sin status som Mellemøstens Munthe Simonsen er et af de danske modebrands, som er til stede på det libanesiske marked. mode-mekka, hvor alle kendte mærker er stærkt repræsenteret i den velrenommerede turistby. Libaneserne går meget op i beklædning og mode, og landet har i de senere år oplevet et boom inden for modeindustrien. Flere danske brands har allerede fået øjnene op for Libanon, heriblandt Bestsellers, der har mere end 65 butikker rundt omkring i landet. Andre stærke danske brands som Munthe Simonsen, Ecco Sko, ID Møbler og Bo Concept er også til stede på markedet. Beirut er en god indgang til hele regionen. Byen tiltrækker cirka to millioner turister årligt, hvor en betydelig del er handlende turister fra det olierige nabolag, og byens modetrends breder sig ofte til andre dele af regionen. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Beirut Ahmad El loubani Tlf.: og ahmlou@um.dk libyen Gode muligheder for Danmark i det nye Libyen Libyen er ved at rejse sig efter et historisk oprør, og de første genopbygningsprojekter sendes snart i udbud. Danske virksomheder har gode muligheder for at hjælpe til blev et turbulent år for Libyen. Nu skal landet genopbygges og står i den forbindelse over for en lang række udfordringer. I takt med at planer for genopbygningsprojekter bliver sendt i udbud, giver det gode muligheder for danske virksomheder. Danmarks betydelige indsats politisk, humanitært og militært under konflikten for at beskytte den libyske civilbefolkning har vakt respekt og anerkendelse hos libyerne. Et dansk repræsentations- og programstøttekontor i Tripoli er under oprettelse. Kontoret vil blandt andet følge genopbygningen af landet på nært hold og bistå danske virksomheder, der ønsker at starte forretning på det libyske marked. Repræsentationskontoret i Tripoli vil ledes af Chargé d' affaires Anders Tang Friborg, som i forhold til erhvervssamarbejdet vil få assistance fra handelsmedarbejder ved ambassaden i Berlin, Bo Ulrik Andersen. De vil køre et tæt parløb, hvor Bo Ulrik Andersen vil være hovedkontaktperson for kommercielle henvendelser vedrørende Libyen. for yderligere information, kontakt venligst: Bo Ulrik Andersen Tlf.: boande@um.dk Anders Tang Friborg andfri@um.dk for generelle oplysninger om det libyske marked og eksportpotentialet, kontakt venligst: Eksportrådet Martin Mikkelsen Tlf.: marmik@um.dk Sven Gad Tlf.: svegad@um.dk 12

13 Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet medarbejdere og biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret og med dem dine kunderelationer. Ring på og hør, hvad vi kan gøre for dig.

14 CHILE foto: scanpix/felipe trueba Store kratre med en omkreds på adskillige kilometer eller dybe, mørke skakter. De chilenske miner findes i forskellige udgaver, men fælles for dem er, at de tilbyder store eksportmuligheder. Gå under jorden i Chile DET ER EN GIGANTISK INDUSTRI, OG DEN VIL BLIVE ENDNU STØRRE Laurids Refslund, Eksportrådet Minedrift. Umiddelbart lyder det ikke som danske virksomheders spidskompetence, men der er talrige muligheder for, at Danmark kan grave eksportguldet frem, når chilenerne over de næste år investerer milliarder i miner. af tina ravn Flere hundrede kilometer nord for Chiles hovedstad Santiago breder Atacama-ørkenen sig, uendelig, tør og affolket. På trods af den trøstesløse overflade, sker der dog ting og sager under jordens overflade. Her udvinder chilenerne store rigdomme blandt andet kobber, lithium, guld, sølv, molybdæn og jern fra den mineralholdige undergrund, og her finder man således centrummet for landets største og hurtigst voksende sektor: Minedrift. "Det er en gigantisk industri, og den vil blive endnu større," fortæller Laurids Refslund, der er handelschef på den danske ambassade i Chile. Over de næste år er der planlagt investeringer for knap 350 milliarder kroner, der skal gå til både udvidelse af gamle miner og anlægning af nye og man behøver ikke at være borehovedfabrikant for at ride med på bølgen. 14

15 KORT OM CHILE Huser knap 17 millioner indbyggere, som stort set alle taler spansk Strækker sig over kilometer langs Sydamerikas østkyst Har de seneste to årtier haft en stabil og høj vækstrate på omkring 5,5 procent Er et af de lande i verden med flest frihandelsaftaler. De dækker over 90 procent af verdensmarkedet heriblandt både EU og Danmark og betyder, at langt de fleste eksportvarer er toldfrie Santiago Latinamerika for begyndere I Chile hersker optimismen og det liberale marked, og det gør landet til en oplagt indgang til resten af Latinamerika af tina ravn Konstant stræben mod et markedsvenligt samfund. Det er ifølge Laurids Refslund, handelschef ved den danske ambassade i Santiago, den vigtigste grund til, at Chile har optimale vilkår for udenlandske virksomheder. "Lige meget hvilken regering, der er ved magten, er der en konsensus om at skabe et meget liberalt erhvervsmiljø," siger han. Det resulterer i en lav grad af bureaukrati, og Chile scorer samtidig også konsekvent højt i undersøgelser om gennemsigtighed. Da Transparency International sidste år offentliggjorde deres årlige, verdensomspændende korruptionsundersøgelse, lå det sydamerikanske land da også på en 22. plads langt bedre end store dele af Europa. "Og det har alt sammen givet en vækstrate på den gode side af fem procent de seneste to årtier," sammenfatter Laurids Refslund. Bred efterspørgsel Den høje vækst betyder, at det ikke kun er minesektoren, der er i vælten. Også sundheds-, byggeri- og energisektorerne for sidstnævntes vedkommende gælder det særligt markedet for energibesparende teknologi og bæredygtige byggematerialer går frem. Samtidig er Chiles landbrugsproduktion ved at tilpasse sig en ny tid. Chilenernes forbrugsvaner har i kraft af den økonomiske vækst og større lønninger ændret sig radikalt, og de efterspørger i stadig højere grad godt oksekød, mælk og laks. Det skaber muligheder for eksport af landbrugsteknologi som mejerianlæg og slagterimaskiner. "Og her er danske producenter nogle af de bedste i verden," siger Laurids Refslund. Ingen manana her Når de danske producenter kommer til Chile, bliver de mødt af et ekstremt konkurrencepræget og professionelt forretningsmiljø. "Det er ofte en positiv overraskelse for europæere, hvoraf mange tror, at mananamentaliteten er fremherskende," siger Laurids Refslund. Til gengæld er spanskkundskaber et krav, og flyveturen er lang. På trods af det mener handelschefen, at Chile bliver overset. "På grund af den store medieomtale af Brasilien, har mange virksomheder en tendens til at kigge den vej, når de skal eksportere til Latinamerika, men det er et stort og indviklet marked. Man kan med fordel tænke bredere," siger Laurids Refslund og fortsætter: "Chile er simpelthen Latinamerika for begyndere." > LIGE MEGET HVILKEN REGERING, DER ER VED MAGTEN, ER DER EN KONSENSUS OM AT SKABE ET MEGET LIBERALT ERHVERVSMILJØ Laurids Refslund, Eksportrådet 15

16 CHILE Fra minen Escondida i Chile. Marcelo Gonzalez (t.v.) er danske C.C. Jensens salgschef i Chile. foto: c.c. jensen a/s Senest er C.C. Jensen også begyndt at sælge oliefiltre til Peru og Venezuela. Nul snavs i mine-maskineriet Virksomheden C.C. Jensen A/S fra Svendborg spinder guld på at sælge oliefiltre kilometer væk af tina ravn Da Kim Kjær, salgschef hos C.C. Jensen A/S, for første gang steg af et fly i Santiago, gik der ikke lang tid, før han havde lært sit første spanske ord. "Aceite! Det betyder olie," fortæller han med et smil. Olie er nemlig omdrejningspunktet for den sydfynske virksomhed, der igennem knap tres år har produceret filtre og filtreringssystemer, der holder olie i alverdens maskiner ren for vand og fremmede partikler, og på den måde får motorer eller hydraulik til at holde længere. Det var med nogen forundring, at Kim Kjær foretog sin første rejse til Chile. Forinden havde C.C. Jensen A/S eksporteret oliefiltre til den chilenske fiskeriflåde, men da den sektor pludselig gik kraftigt tilbage, måtte den 243-mand store virksomhed kigge efter andre forretningsmuligheder. Deres chilenske distributør forsøgte sig med mineindustrien, og det gik over alt forventning. "Det eksploderede simpelthen for os vi kom hurtigt i gang og fik solgt en masse. Derfor rejste jeg af sted for at se, hvad der egentlig skete," siger Kim Kjær. Overraskende meget snavs I dag, 13 år senere, forstår salgschefen det meste på spansk, for den første tur til Chile er i mellemtiden blevet til adskillige. Ikke desto mindre husker Kim Kjær tydeligt sit første møde med de kæmpemæssige chilenske mineanlæg. "På et menneskeligt plan var det fascinerende at se, hvordan minedriften foregår, for det er enorme kræfter, der er på spil. Samtidig var det spændende at finde ud af, hvordan vi kunne tilpasse os mineindustrien," siger han. Undergrundens metaller og mineraler udvindes i et barskt miljø, hvor både kondensvand, sand fra ørkenen og støv fra store knusemaskiner (crushers) bogstavelig talt kan give grus i maskineriet og føre til hyppige og dyre driftsstop. C.C. Jensen A/S har derfor udviklet specialfiltre, der kan fjerne ekstra meget snavs fra olien og samtidig holde til de store maskiners kraftige rystelser. I dag sidder der således danske oliefiltre på alt fra knusere, møller og boremaskiner til trucks, tanke med ny olie og gear på transportsystemer i og omkring minerne i Atacama-ørkenen. De sydfynske oliefiltre har særligt én egenskab, som anbefaler dem til mineindustrien: At filterelementerne af cellulose kan absorbere store mængder sand-, jern- og rustpartikler, før de skal skiftes. "Vi har en stor snavskapacitet," siger Kim Kjær og fortsætter efter en lille pause: "Og der er rigtig meget snavs i minedriften! Så meget, at man selv med meget erfaring bliver overrasket." Fynsk lune gangbar C.C. Jensen A/S arbejdede i begyndelsen sammen med en chilensk distributør, men stiftede i 2002 sit eget datterselskab. Det mener salgschefen er gået særdeles glat, og han er meget begejstret for det professionelle og seriøse forretningsmiljø i landet. "Chile ligger kilometer væk, men jeg kan ikke forestille mig nogen, der ikke vil blive positivt overrasket over, hvor let det er at gøre forretning og opstarte selskab derovre," fortæller han. Det betyder dog ikke, at der ikke er visse kulturelle forskelle. Set i forhold til Danmark skal man i Chile opdyrke et tættere forhold til sine forretningsforbindelser og huske at vise en interesse for hinanden, der går ud over det rent forretningsmæssige. "Man skal ikke gå til møde og forvente, at man går direkte til bestikket med det samme. I stedet skal man først finde ud af, hvem hinanden er," siger Kim Kjær. Det er dog ikke nogen ubehagelig opgave, for også i Chile er fynsk lune gangbart. "Chilenernes og danskernes humor er meget lig hinanden. De forstår godt ironi og har let til at grine," siger han. C.C. Jensen A/S håber på mange flere skibe med filtre fra Svendborg til Chile og måske til flere markeder, for senest er datterselskabet i Chile er også begyndt at sælge til Peru og Venezuela. "Det er bare ud over stepperne eller ørkensandet," siger Kim Kjær. 16

17 Vi har siden 1999 haft speciale i transporter på de baltiske lande, Rusland, Hviderusland, Ukraine og Kina. Dette område er stadig vores speciale, og i dag udføres disse transporter med egne lastbiler og trailere. Vi har egne kontorer i Mazeikiai, Klaipeda, Litauen, Riga samt Moskva, hvor vi koordinerer transporterne på de lokale markeder. På fjernøsten kan vi tilbyde ugentlig stykgods og fullload-service på alle hovedbyer. Vi anstrenger os altid for at yde den bedste service til dig som kunde... All the way

18 KINA Innovation på kinesisk Den ny leder af Eksportrådets Innovationscenter i Shanghai, Barbara Scheel Agersnap, vil arbejde for at flere danske virksomheder og forskningsinstitutioner tør tage brydetag med Riget i Midten. af tina ravn Det kinesiske tegn for innovation er Barbara Scheel Agersnap endnu ikke dus med, for hun er først lige gået i gang med at lære kinesisk. Ikke desto mindre ved hun udmærket godt, hvad der ligger bag ordet. I en årrække har den 41-årige nyansatte chef for det danske Innovationscenter i Shanghai nemlig høstet erfaringer inden for en bred palet af idé- og konceptudvikling, selskabsstart og marketing. De erfaringer tager hun nu sammen med sin mand og to døtre med sig til Shanghai til et arbejde, der passer hende perfekt. "Jeg er meget fascineret af krydsfeltet mellem det videnskabelige og det kommercielle, hvordan forskning og ny teknologi kan blive omsat til et salgbart produkt og hvordan man bagefter tilpasser produktet eller dets 'pakke' til det enkelte marked," siger Barbara Scheel Agersnap. Kæmper for eksporten Barbara Scheel Agersnap håber, at hun og resten af Innovationscentret kan hjælpe flere virksomheder til at give sig i kast med at opfinde, udvikle og sælge deres produkter på det kinesiske marked. Hun mener nemlig, at der er alt for få virksomheder, der eksporterer og at alt for få af eksportørerne ser mod de nye vækstmarkeder, hvor pengene for alvor vil være at finde i de kommende år. Barbara Scheel mener, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner skal blive bedre til at udnytte vores ekstremt gode forskningsresultater og innovation kommercielt. "Der er mange gode virksomheder, produkter og teknologier, som sælges til store udenlandske selskaber i stedet for, at de danske virksomheder selv følger ideen til dørs og lader deres egen virksomhed vokse sig større. Dermed mister Danmark værdi," siger hun. Mulighedernes land Her mener hun, at Innovationscentret og miljøet i Shanghai kan hjælpe til at finde så gode måder at lave kommercielle produkter på, at nytænkende danske ideer bliver på 18

19 Den ny leder af det danske Innovationscenter i Shanghai har de seneste år været med til at opstarte et rederi i netop Kina. "Det var her, jeg fik en førstehåndsoplevelse af det kinesiske eventyr. Hvis man har noget at byde ind med, er alting muligt her," fortæller Barbara Scheel Agersnap. INNOVATIONSCENTERET I SHANGHAI foto: colourbox Centret en mangearmet blæksprutte bestående af en række danske og kinesiske konsulenter med specialviden, særligt inden for områderne miljøenergi, it- og telekommunikation, life science og design. Det tilbyder rådgivning af danske virksomheder og forskningsinstitutioner, som gerne vil have vurderet deres forretningsstrategi, eller som vil finde samarbejdspartnere eller kunder på det kinesiske marked. Rådgivningen kan både være som såkaldt tech scouting, hvor Innovationscentret finder kinesiske aktører, der arbejder på samme felt som en given dansk virksomhed, eller det kan være direkte matchmaking, hvor Innovationscentret sætter en dansk og kinesisk virksomhed eller dansk og kinesisk forskningsinstitution eller et miks af begge op med hinanden. Centret kan være det fysiske udgangspunkt for en dansk virksomhed, enten ved at være et virtuelt kontor, hvor virksomheden kan få sit skilt på Innovationscentrets dør og have et kinesisk telefonnummer, eller ved at virksomheden kan leje kontorlokaler i centret. En konsulent på Innovationscentret kan også være en given virksomheds mand i Shanghai og finde og pleje forretningsforbindelser. Desuden arrangerer Innovationscentret delegationsrejser for danske virksomheder til mulige kinesiske samarbejdspartnere eller kunder. Læs mere på danske hænder. Når det kommer til forskning og innovation er Shanghai nemlig dominerende i Asien. Her finder man talrige multinationale selskaber og syv internationale forskerparker. Samtidig er Kina det land i verden, som investerer næstmest i forskning og udvikling. "Der er en helt særlig stemning i Shanghai og resten af Kina. I modsætning til vores egen verdensdel er det lige nu mulighedernes land, hvor alt kan lade sig gøre, hvis man har den rette idé og er fokuseret," fortæller Barbara Scheel Agersnap. Hun ser frem til at komme i gang og få resten af de kinesiske gloser på plads. BARBARA SCHEEL AGERSNAP Har en MBA fra IMD og en HD i udenrigshandel. Startede som 18-årig som shippingelev i Mærsk. 11 år senere var hun marketingsdirektør i rederiets franske afdeling. Derefter arbejdede hun i henholdsvis ATP's private equity-afdeling og som forretningsstrategirådgiver hos Catalyst. Desuden har hun haft sin egen virksomhed, der beskæftigede sig med sikkerhedsanalyser. Senest har hun været med til at opstarte et rederi i Kina. foto: tina ravn 19

20 fødevarer TEMA: En vare, et brand, en oplevelse Dansk fødevareeksport udgør mere end 20 procent af den samlede danske eksport. Og det er et procenttal, som er i vækst. Alene i de første ti måneder af 2011 steg den danske eksport af fødevarer med 7-8 procent i forhold til året før. Jon Roderick Claro skal være køkkenchef på Sticks'n'Sushi's første restaurant i London. Han skal ikke lære at mestre ris og rå fisk, ej heller hvordan han styrer et køkken. Det har Jon Roderick Claro allerede 20 års erfaring med. Han skal oplæres i dansk arbejdskultur. Fårene har spist græs og syv forskellige krydderurter i otte måneder, mælken er blevet til en ost, som bliver håndæltet op til 70 gange. "Gør man det omhyggeligt, kan håndværket skabe noget enestående," mener Susanne Hovmand, der sammen med sin mand har opført et mejeri på Knuthenlund Gods. Her producerer de verdens bedste ost. En tasmansk prinsesse har hjulpet 'A Hereford Beefstouw' i Australien, og rundt om i verden klinger danske råvarer med melodien om verdens bedste restaurant, Noma, og verdens bedste kok, Rasmus Kofoed. 20 foto: aamanns/claes bech poulsen

21 Sticks'n'Sushi satser på at eksportere mere end blot god sushi til London. Også den danske arbejdsglæde skal 'smitte' de nye medarbejdere på restauranten i Storbritanniens hovedstad. Sticks'n'Sushi er kun en af flere danske restauranter, der på det seneste har taget springet udenlands. Ammans og Joe & The Juice har også haft internationalt vokseværk. Her læres engelske kokke op i dansk arbejdskultur. Sticks'n'Sushi åbner efter planen 6. marts i distriktet Wimbledon i London. foto: sticks'n'sushi fotos: anne-marie mosbech Når fem millioner gæster ikke er nok Danske restaurantkoncepter har i øjeblikket succes på den internationale arena. Et af dem, Sticks'n'Sushi, åbner til marts i London. Succesen afhænger i høj grad af kulturbearbejdelse og internationalisering. temaet er skrevet af anne-marie mosbech Fem kokke med bøjede nakker og blikkene rettet mod hver deres råvare trækker lange knive snorlige gennem stykker af laks, tun og agurker. Gæsterne venter. Ris gøres klar, og pludselig står tre rækker med ruller af uramaki, kaburimaki og hosomaki klar. De rettes ind en sidste gang af Jon Roderick Claro, kommende køkkenchef på Sticks'n'Sushi's første restaurant i udlandet, nærmere bestemt Wimbledon District i London. Den ny restaurant åbner i begyndelsen af marts. Men lige nu er vi på Øster Farimagsgade i København på en af Sticks'n'Sushi's ni restauranter i Danmark. Jon Roderick Claro er her for at blive oplært ikke som sushikok eller køkkenchef. Det har han mere end tyve års erfaring i fra London. Men for at blive oplært i dansk arbejdskultur. "Her kommer kollegaerne med et stort smil på læben, når de går på arbejde. Der bliver tænkt meget på medarbejderne, og det er sjovt at gå på arbejde hver eneste dag," svarer Jon Roderick Claro på spørgsmålet om, hvad han vil tage med retur til London fra sit ophold i Danmark. Glæden ved at arbejde og stemningen mellem kollegerne er vigtig for at lykkes i London, mener Sticks'n'Sushi's direktør Kim Rahbek. Eksport af dansk menneskesyn Til forskel fra at eksportere varer som svin, smør og mælk til udlandet kræver det at eksportere et restaurantkoncept, at man også kan eksportere en oplevelse. Og den stemning. det giver at have glade medarbejdere, er en væsentlig del af den oplevelse, der skal få indbyggerne i London til at vælge Sticks'n'Sushi frem for en af byens cirka 150 andre sushirestauranter. > 21

22 fødevarer foto: sticks'n'sushi Direktør i Sticks'n'Sushi, Kim Rahbek har satset millioner af kroner på en gennemgribende internationalisering af restaurantkæden. Planen er således på længere sigt at få del i de tyske og skandinaviske markeder. DANSKE RESTAURANT- KONCEPTER I UDLANDET Sticks'n'Sushi åbner sin første restaurant i udlandet i marts 2012 i London Joe & The juice åbnede i London 2010 Aamanns åbnede i New York 2011 Kiin Kiin åbnede i Bangkok 2010 A Hereford Beefstouw åbnede i Adelaide 2011 The Royal Café åbnede i Tokyo 2010 Jensens Bøfhus åbnede i Stockholm 2011 > "I London er det mere 'We just do the bloody job', og så får de lidt pund engang imellem. Vi er anderledes, vi vil gerne have en god hverdag. Det er det danske islæt, vi tager med til London. Respekt og omsorg. Vi kan godt lide at være sammen med mennesker," siger Kim Rahbek. Men ikke nok med at medarbejderne i London skal 'smittes' med den danske arbejdskultur. Organisationen i Danmark skal også internationaliseres for at kunne klare sig i den internationale liga i London. Rahbek vil lave 'en Møller' "Det er vigtigt at have en international approach, når man er i Danmark, og jeg synes måske, at vores gode Maersk McKinney-Møller kendetegner det meget godt. Hvis man arbejder på Esplanaden i København, så arbejder man i et internationalt miljø, der tilfældigvis ligger i Danmark. Den model har jeg prøvet at copy-paste til vores virksomhed," siger Kim Rahbek, der har ansat to direktører fra den internationalt anerkendte engelske restaurationsgruppe Wagamama til at internationalisere Sticks'n'Sushi på de indre linjer. På tastaturet på kasseapparatet i København står der således 'tskune' og ikke kyllingebolle og der står 'tebasaki' og ikke kyllingevinge. Omsætningen hedder 'turnover' og sådan er det hele vejen igennem. Alt har enten de oprindelige japanske navne eller er oversat til engelsk, lige fra manualer over årsrapporter og til det ugentlige nyhedsbrev til medarbejderne 'Weekly'. "Det har været et stort arbejde og kostet mange penge, men på den måde skaber vi et internationalt miljø, hvor man løfter sig en lille smule rent mentalt," siger Kim Rahbek, der i alt har investeret omkring 10 millioner kroner forud for åbningen i London. Katia Østergaard, administrerende direktør i HORESTA, hotel-, restaurant-, og turisterhvervets hovedorganisation, ser Sticks'n'Sushi som et eksempel på, at flere af branchens virksomheder er blevet mere professionelle og dermed også har de kræfter, der skal til for at etablere sig i udlandet. Ambassadører på madscenen "Der er sket rigtig meget med gastronomien i Danmark inden for de senere år, og den grad af professionalisme, der er kommet ind i branchen, tror jeg, gør det lige så naturligt at udvide aktiviteterne til udlandet i det her erhverv, som det i lang tid har været inden for alle mulige andre erhverv," siger Katia Østergaard. Andre eksempler på danske restaurantkæder, der har taget springet udenlands, er juicebaren Joe & The Juice, smørrebrødsrestauranten Aamanns og den thailandske Michelinrestaurant Kiin Kiin. "Det skulle jo også gerne være et helt naturligt led i en globalisering, at man ikke kun ser Danmark som sit marked, men også løfter blikket og har en mere global tankegang. Vi er fem millioner mennesker i Danmark, og det sætter en naturlig begrænsning for, hvor mange gæster, der er, hvis branchen alene skulle leve af de danske gæster," siger Katia Østergaard og tilføjer: "Branchens eksport har hidtil bestået i, at de udenlandske gæster er kommet til os, men udviklingen går nu en vej, hvor vi også begynder at etablere os i udlandet med vores konceptrestauranter." De danske restauranter i udlandet brander også Danmark som turistdestination, men også som producent af unikke råvarer og bidrager dermed til at styrke Danmarks femte største eksporterhverv turisterhvervet, mener Katia Østergaard. Og står det til Kim Rahbek fra Sticks'n'Sushi, kommer der flere 'ambassadører' for Danmark på verdenskortet i de kommende år. "Om fem år er vi forhåbentlig veletablerede og har åbnet flere restauranter i London, har fået fodfæste i Tyskland og andre skandinaviske lande end Danmark," siger han. 22

23 foto: anne-marie mosbech Sushikokken Jon Roderick Claro er i Danmark for at blive oplært i dansk arbejdskultur, inden han skal være med til at åbne Sticks'n'Sushis ny restaurant i London. 23

24 fødevarer fotos: aamanns/claes bech poulsen Momentum for dansk gastronomi Stjernekokke og unikke koncepter giver danske restauranter international medvind. Kronprinsparret var sammen med den amerikanske madpresse inviteret på smagsprøver ved åbningen af Aamanns/Copenhagen, der er den første eksklusivt danske restaurant i New York. Her ses Kronprinsparret med kok Adam Aamann og grundlægger Sanne Ytting. foto: udenrigsministeriet fotos: aamanns/claes bech poulsen En af de første dage i januar i år optrådte manden bag verdens bedste restaurant, René Redzepi fra Noma, i BBC-programmet Hardtalk. Samtidig har dansk gastronomi i løbet af de seneste par måneder fået 10 sider i The Newyorker, syv sider i Le Figaro Magazine og fire sider i det internationale livsstilsmagasin Monocle. Sidst, men ikke mindst tog det kegler i pressen, da danske Adam Aamann delte leverpostejsmadder ud under indvielsen af Aamanns smørrebrød i New York. "Det er da en ambassadør, der vil noget. Her er vi inde i kernen af noget, som de fleste forbinder med noget ærkedansk," siger Anders Adamsen, der er global teamleder for landbrug og fødevarer i Eksportrådet. Han betegner Claus Meyers internationalt kendte madudsendelser, hvor han laver mad i danske landskaber, og kåringen af verdens bedste restaurant, Noma, og verdens bedste kok, Rasmus Kofoed, som "et rigtig godt afsæt for eksport af dansk gastronomi." "Der er et momentum for det nordiske køkken," siger Anders Adamsen. 24

25 Bøfhus springer til Australien med planer om vækst Siden september 2011 har indbyggerne i byen Adelaide i Australien kunnet bestille samme type bøffer, som man kan få på 13 danske restauranter i kæden A Hereford Beefstouw. "Vi kan ikke vokse mere på det danske marked," lyder det enkle svar på, hvorfor Lars Damgaard i september 2011 åbnede restaurant i byen Adelaide i Australien. Og på hvorfor det nok bliver til flere. Men også uden hjælp fra det danske kongehus skulle det nok gå selvom der er mange om buddet på det australske restaurationsmarked. "Vi er et nyt tilbud i en by med ufatteligt mange restauranter, men ikke alle er lige gode. Så det er en kæmpe fordel, at vi kommer med noget, som vi selv synes er godt. Det er kvaliteten, som vi konkurrerer på," siger han. Og det er der også potentiale for, at andre danske fødevarevirksomheder kunne gøre, mener Michael T. Hansen: "Australiere er meget kæde- og konceptorienterede. Det er et marked, hvor du driver din butik i dit eget brand, frem for butikker med en masse forskellige brands," siger han og nævner en iskæde som Paradis som eksempel på et andet brand, der ville kunne gøre det godt på det australske marked. DET ER GANSKE UBEGRIBELIGT, HVOR STOR GOODWILL, VI OPLEVER PÅ GRUND AF EN VIS TASMANSK PRINSESSE Lars Damgaard A Hereford Beefstouw a hereford beefstouw "Nu skal man jo passe på med, hvad man siger, men på de fem måneder vi har haft åben, og med den modtagelse vi har fået i Adelaide, er der ikke andet at sige, end at det giver grundlag for at tænke, at der kan være plads til flere, både i Adelaide og andre steder i Australien," siger Lars Damgaard. Succesen kommer ikke bag på generalkonsul Michael T. Hansen i Sydney, der har fulgt Lars Damgaards arbejde med etableringen af det ny bøfhus. "Han har høj kvalitet, et stilrent dansk design, og så er danskerne jo gode til at sætte systemer op, levere til tiden og levere den samme høje kvalitet hver gang, så nu, når han først har åbnet butik nummer et, er der rigtig gode muligheder for også at åbne butik nummer to, tre, fire, fem og så videre," siger Michael T. Hansen. Restauranten i Adelaide slog første gang dørene op i efteråret Australierne har foreløbigt taget godt imod danske A Herreford Beefstouw. "Det er kvaliteten, vi konkurrerer på," siger adm. dir. Lars Damgaard. a hereford beefstouw Mary-effekten gavner Selv tilskriver Lars Damgaard i al beskedenhed de fine resultater en anden end sig selv. "Det er ganske ubegribeligt, hvor stor goodwill vi oplever på grund af en vis tasmansk prinsesse. Det er helt uvurderligt,"siger han. Direktør for A Hereford Beefstouw, Lars Damgaard (t.h.) sammen med sin australske partner Tim Burvill (t.v.). "Man skyder en genvej ved at have en lokal partner, der har kendskab til den måde, man driver virksomhed på i Australien frem for at skulle opbygge en organisation af danskere," siger Lars Damgaard. 25