32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE"

Transkript

1 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE Sushi er i sin originale form en måde hvorpå man kan konservere fisk. Frisk fisk bliver hurtigt dårlig. Tidligere var det ikke muligt effektivt at afkøle eller nedfryse fisken, og man kunne derfor kun bevare den under transport eller lagring ved først at salte og gære den. Ved at lade fisken gære sammen med kogt ris viste det sig at fisken fik en interessant smag og en behagelig struktur. Hermed var sushi opfundet (fig. 1). Af Ole G. Mouritsen Nu til dags transporterer man frisk fisk med fly fra den ene ende af verden til den anden, og der findes moderne køle- og fryseteknikker som gør det muligt at holde fisken frisk og spiselig i lang tid. I moderne sushi er hverken fisken eller risen gæret, og oftest er fisken helt rå og ubehandlet. Alligevel tilsættes salt, sukker og vineddike til risen for smagens skyld, og sammen med et sushimåltid bruges specielle smagsforstærkere som man har gjort i århundreder. Tilberedningen af sushi er ikke længere nødvendiggjort af konserveringsgrunde, men alene fordi traditionen tilsiger at sushi skal smage surt, salt og sødt. Sushi har indbygget en ældgammel kode om konservering. 1. Klassisk, japansk træbloktryk af en sushi-anretning. Utagawa (Ando) Hiroshige ( ). 32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

2 I det danske og nordiske køkken findes tilsvarende koder (fig. 2). I Norden er det en gammel tradition at konservere fisk ved at opbevare den sammen med andre fødevarer med et stort kulhydratindhold, fx ved at indbage fisken i brød som man stadig gør i Finlands landdistrikter. I middelalderen var det almindeligt at konservere laks eller sild ved at salte fisken let, pakke den ind i birkebark, eventuelt sammen med lidt mel eller bygmalt, og dernæst grave den ned i jorden. I den kølige jord gennemgår fisken en gæringsproces vha. mælkesyrebakterier som sammen med fiskens egne enzymer konserverer og omdanner fisken til såkaldt sursild eller gravlaks med en sur og skarp smag og lugt. I 1700-tallet forenkles denne nordiske sushiteknik til en mere letsaltet form hvor fisken ikke konserveres helt, men under let pres og i kølighed over nogle dage trækker i salt og lidt sukker, evt. tilsat krydderier som frisk dild eller peberkorn. Den færdige fisk kan holde sig i adskillige dage. Denne nordiske sushivariant er gravad laks. LIDT SUSHIHISTORIE Sushi nævnes første gang i en kinesisk ordbog formodentlig fra det tredje århundrede og refererer her til saltet fisk som er lagt i kogt eller dampet ris og derved er blevet underkastet en gæringsproces. Sushi blev formentlig introduceret i Japan i det ottende århundrede, men oprindelsen fortaber sig i det uvisse. I denne periode var det stadig almindeligt at drikke mælk og spise kød, men efterhånden som buddhismen bredte sig, og kødspise blev forbudt, opstod der et voksende behov for 2. En nordisk fiskehandel fra 1500-tallet. Der sælges forskellige slags konserveret fisk: tørret fisk, røget fisk og saltet fisk på tønder. Efter Olaus Magnus: Historia de Gentibus Septentrionalibus (1555). at spise fisk. Det blev nødvendigt at opfinde nye måder at opbevare og tilberede fisk på. Dette banede vejen for udviklingen af den japanske sushikultur. Kombinationen af ris og gæret, saltet fisk kaldes nare-sushi som simpelthen betyder gammel eller lagret sushi. Fisken blev oprindeligt lagt i lag af kogt ris under pres og dernæst gæret i et halvt år eller endnu længere. Efter så lang tids gæring har man kun spist fisken og kastet risen bort. Denne slags sushi kendes også fra andre sydøstasiatiske lande, bl.a. Korea. I og 1500-tallet går man over til en kortere gæringsperiode, typisk en måned, og af denne såkaldte nama-sushi (rå og lagret) har man også spist risen. Moderne sushi er en slags namasushi hvor risen undergår en endnu hurtigere gæring ved tilsætning af risvineddike til den kogte ris. Produktionen af risvineddike tog et opsving i Japan i 1600-tallet. Ved tilsætning af risvineddike til den kogte ris kunne man forkorte gæringsperioden, men gæringen foregik stadig under tryk. Denne type sushi kendes under navnet haya-sushi som tilberedes over et døgn og skal spises umiddelbart derefter. Opfindelsen af hayasushi tillægges den japanske læge Matsumoto Yoshiichi som opdagede at risvineddiken mørnede fisken og tilførte risene en behagelig smag. I midten af 1700-tallet forkortes gæringstiden yderligere til blot et par timer ved fremkomsten den specielle hako-sushi. På grund af den korte tilberedningstid er der ikke tale om nogen egentlig gæring. Hako-sushi fremstilles ved at lægge lag af sur, kogt ris sammen med udskåret fisk i en lille træboks som trykker risen sammen. Ved serveringen skæres den pressede blok af fisk og ris i skiver. SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE 2008/4 33

3 3. Nigiri-sushi, den mest velkendte kendte form for sushi, er en simpel, velformet risbolle med et stykke fisk på toppen, her frisk laks. (T. Nyberg) 4. Sushibod i Edo (Tokyo). Bloktryk af Utagawa (Ando) Hiroshige ( ). Det siges at Hanaya Yohei ( ) i Edo (Tokyo) i 1820 erne opfandt eller udviklede den moderne form for sushi, nigiri-sushi, der er en simpel, håndformet risbolle med et stykke rå fisk ovenpå (fig. 3). Risen hertil er friskkogt og tilsat risvineddike og salt. Der er altså her tale om en lyngæring af nogle få minutters varighed. Fisken er helt frisk og når ikke at blive konserveret af den sure ris, og i modsætning til den originale nare-sushi spises både fisk og ris straks efter tilberedningen. Man er nu gået helt væk fra at lade risen være under tryk, og risen trykkes blot sammen med hænderne når risbollen formes, og fisken presses ned mod risbollen. Hermed var sushi opstået som en slags fast food. Det er i denne form sushi i dag kendes overalt i verden. Der er nok ingen tvivl om at nigirisushi er udviklet for almindelige mennesker som i dagens travlhed, uden for mange dikkedarer, kunne snuppe et par stykker sushi ved en af de mange udendørs sushiboder som blev udbredt i Edo i 1800-tallet (fig. 4). Fuldstændig på samme måde som med moderne tiders sandwich. Efter det store jordskælv i 1923 flyttede sushiboderne indendørs og blev til egentlige barer eller restauranter. Udviklingen stoppede ikke med nigiri-sushi, og sushi har i Japan fortsat med at udvikle sig både som en dagligdags spise og som en kulinarisk kunstform med en rig, lokal variation. Sushi indrullet i tangblade, såkaldt maki-sushi, blev formodentlig opfundet før nigiri-sushi, måske i slutningen af 1700-tallet eller endnu tidligere. Rullerne blev dengang som i dag sammenpresset med en simpel bambusmåtte. I løbet af 1970 erne spredte interessen for sushi sig til Nordamerika, og en lang række af Japans bedste sushikokke etablerede sig med sushi-restauranter især i USA. I de seneste årtier er sushi blevet udbredt til hele verden, ikke mindst hjulpet godt på vej af en øget interesse for asiatisk madlavning og kultur og af et større fokus på sund mad. Sushi nu er en del af den internationale og globaliserede madkultur. NOGET FRA HAVET OG NOGET FRA BJERGENE Man siger i Japan at der i ethvert måltid skal være noget fra havet og noget 34 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

4 fra bjergene. Fra havet kommer fisk, skaldyr og tang, og fra bjergene, dvs. landjorden, kommer ris, bønner og andre planter (fig. 5). Det gælder også sushi som kombinerer fisk og skaldyr med ris, tang, soya og forskellige urter og grøntsager. Have, søer og floder indeholder en stor rigdom af fisk og skaldyr som er velegnet til sushi. Nogle kan spises rå, andre skal først koges, marineres eller fermenteres. Farverigdommen er stor der er hvide fisk, røde fisk og blanke fisk. Der er et væld af mønstre og strukturer. Smagen af sushi, i lighed med meget anden japansk mad, er mild og subtil. Frisk fisk har kun lidt smag, og forskellen mellem forskellige slags fisk og skaldyr kan være ringe, men alligevel skelnelig for en trænet gane. Kombinationen af sushi med soyasovs og forskellige smagsforstærkere som ingefær og japansk peberrod (wasabi) har til hensigt at fremhæve denne forskellighed samt understrege den enkelte slags fisks særkende. I vesten taler man om fire slags smag, surt, sødt, bittert og salt. I Asien og specielt i forbindelse med sushi, taler man også om en femte smag, umami (boks 1). På dansk kaldes umami også kødsmag, og man kender bedst denne smag fra kød og svampe. Både fisk, skaldyr og tang har umami-smag. ilt brint kulstof natrium Molekylet mono-natrium-glutamat (MSG) som giver umami-smag. Den japanske kemiker Kikunae Ikeda foreslog i 1908 at der findes en femte smag som han kaldte umami. Det betyder noget i retning af lækker eller velsmagende. Smagen skyldes det kemiske stof MSG (mono-natrium-glutamat). Ikeda fandt at brunalger og bladtang, fx japansk kombu, er særlig rige på MSG der udfældes som et krystallinsk pulver på overfladen af de tørrede blade. Kombu har i århundreder været brugt som smagstilsætning i fx supper. Umami-smag er også knyttet til visse stoffer som bygger på nucleinsyrer, specielt inosin-mono-fosfat (IMP) og guanosin-mono-fosfat (GMP). I 2001 blev det påvist at der faktisk findes en specifik smagsreceptor for MSG hos mennesker og andre dyr. Dermed var det klart at der også i fysiologisk forstand er en femte smag foruden sødt, surt, salt og bittert. Der er siden fundet et par andre umami-smagsfremkaldende, kemiske stoffer blandt andet i shiitake-svampe. De forskellige stoffer synes at have en synergistisk effekt, således at en meget lille mængde af ét af stofferne kan forstærke smagsoplevelsen af et andet. SMAGEN AF FISK BOKS 1: UMAMI DEN FEMTE SMAG Som hovedregel er smagen af en fisk forbundet med dens fedtindhold. Jo mere fedt, jo mere smag. Det er ikke givet at denne smag er behagelig. Meget fedt kan betyde en kraftig smag af fiskeolie. Fisk fra kolde og tempererede vande har ofte mere og bedre smag end fisk fra varme og tropiske have. Dette skyldes at de koldere og ofte mere turbulente vande har en rigere og mere varieret bestand af plankton og en større koncentration af opslæmmede, mineralske småpartikler som er føde for de smådyr der er fiskenes egen føde. En fisks ind- SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE 2008/4 35

5 5. Ingredienser til sushi: ris, tang, fisk, blæksprutte, rogn og skaldyr. (J.D. Mouritsen) hold af fedt er desuden betinget af hvor i vandet den lever. Fisk fra dybe have har typisk et lavt fedtindhold. Tun og makrel som lever og jager nær havets overflade, har et større fedtindhold end fladfisk der mest opholder sig på havbunden. Saltvandsfisk og skaldyr lever i vand hvor saltkoncentrationen kan være så høj som 3%. For at opretholde den rette osmotiske balance, må dyrene inde i deres celler opkoncentrere stoffer. I dette tilfælde er disse stoffer visse frie aminosyrer, fx glycin og glutaminsyre som har en sødlig smag. Det er glutaminsyre der i form af mono-natrium-glutamat (MSG) giver umami-smag. Makrel er et eksempel på en fisk som indeholder store mængder MSG samt velsmagende aminosyrer. Jo mere salt der er i vandet hvori en fisk lever, jo mere skal fiskens celler ophobe stoffer som modvirker den osmotiske effekt. Fisk 36 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

6 fra meget salte have har derfor en særlig sødlig-krydret smag. Helt frisk fisk indeholder også nukleotider som medvirker til at give den særlige umami-smag (boks 1). Disse velsmagende stoffer forsvinder gradvist, efter fisken er død. Fisk som lever i ferskvand eller brakvand, har ikke i samme grad som saltvandsfisk brug for at udbalancere den osmotiske effekt ved at ophobe aminosyrer i cellerne. De har derfor en mindre kraftig smag end saltvandsfisk. Fisk som lever i floder, har normalt kraftigere smag end fisk fra søer. Dette skyldes at flodfisk skal bevæge sig mere for at kunne navigere i strømfyldte vande, og de har derfor mere veludviklede muskler. TANG HAVETS GRØNTSAGER En anden vigtig ingrediens til sushi er tang. Tang er overset som ernæringskilde i den vestlige verden. I mange asiatiske lande, fx Japan og Kina, udgør tangprodukter helt op til 10% af ernæringen, men de fleste danskere kender mest tang som noget der ligger på stranden og lugter fælt, eller noget hvorfra man kan udvinde geleringsmidler. Imidlertid kan tang bruges direkte som velsmagende mad der oven i købet har et stort indhold af vigtige mineraler, vitaminer og sunde fedtstoffer. Desuden indeholder tang relativt få kalorier og kan både høstes vildt og dyrkes i store mængder i havet på en bæredygtig måde. Tang var givetvis en vigtig del af vore forfædres kost og en del af grundlaget for udviklingen af menneskets hyperudviklede centralnervesystem. Den tangart som benyttes til sushi, er en rødalge af slægten purpurhinde 6. Rødalgen Porphyra bruges til fremstilling af noriblade som kan anvendes til maki-sushi som ruller med ris og rød tun. (A: T. Nyberg, B: & C: J.D. Mouritsen) (Porphyra). Bladene er purpurfarvede og ganske tynde, kun ét eller to lag af celler (fig. 6). Forskellige arter af Porphyra høstes rundt om i verden. I Japan dyrkes Porphyra til fremstilling af nori som er de forarbejdede tangblade der benyttes til sushi. Dyrkningen af Porphyra til noriproduktion er den økonomisk vigtigste type af akvakultur i verden, og i 2002 var værdien af den japanske noriproduktion omkring 7 mia. danske kroner. Nori fremstilles af Porphyra næsten som ved papirproduktion. Samme dag som de er høstet, vaskes rødalgerne i ferskvand og hakkes i mindre stykker. De hakkede stykker lægges ud på måtter og et fintmasket net som er inddelt i mindre områder på ca. 17,5 22,5 cm. Vandet drænes derved fra, og massen af alger lægger sig i et tyndt lag over nettet. De tynde algelag tørres nu over en let varme hvorefter de som papirstykker kan frigøres fra nettet. Tidligere foregik denne tørringsproces ved en omstændelig metode i sollys. De færdige algeblade kaldes nu nori eller yaki-nori (ristet nori). Noriblade benyttes sammen med kogt ris til sushi (fig. 6 & 7) i form af rullet sushi (maki-sushi), af håndrullet sushi (temaki-sushi) som et kræmmerhus, af slagskibs-sushi (gunkanmaki) eller simpelthen til at pakke om en klump kogt ris (onigiri). Små nori-blade bruges også foldet om ris- SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE 2008/4 37

7 SUSHI, ZEN OG ÆSTETIKKEN Anretning af sushi er et studium i Zen. Erfarne sushikokke siger at sushi skal anrettes som et landskab (fig. 8). På samme måde som den klassiske, japanske havekunst stræber mod at modellere et helt landskab med nogle få sten, skal en sushianretning med nogle få dele udvise enkelhed, forgængelighed og ydmyghed. Det kan gøres ved at bruge et slidt træbræt eller keramik med brudt glasur. Det kan også gøres ved at placere en enkelt dusk grønt eller en simpelt snittet grøntsagsfigur på serveringsfadet sammen med nogle få stykker sushi. Fremgangsmåden er som ved det enkle, japanske blomsterarrangement, ikebana. I modsætning til Vestens fokus på symmetri og harmoni hvor man til et måltid benytter skåle, fade og tallerkner som alle er i det samme stel, så vil en anretning af sushi bygge på principper om asymmetri og kontrast. Skåle og tallerkner kan sagtens være forskellige og skal ikke passe sammen, men derimod fremhæve den mad som de serveres med. Sushi er uløseligt forbundet med æstetik og respekt for maden og råvarerne. SUSHI OG SUNDHED 7. Noriblade benyttes sammen med kogt ris til sushi i form af håndrullet sushi (temaki-sushi), fx som et kræmmerhus, som slagskibs-sushi (gunkan-maki) eller simpelthen som et bånd til at holde et stykke omelet fast på risbollen i nigiri-sushi. (J.D. Mouritsen) kager som snacks. Ristet nori som er skåret i små stykker eller strimler, evt. krydret med sesamolie eller soyasovs, bruges til at drysse oven på salat eller ris som en slags smagsforstærker eller krydderi (furikake). Sushi er i høj grad baseret på råvarer fra havet: fisk, skaldyr og tang. Fødevarer fra havet var formodentlig stenaldermenneskets hovedkost. Nutidsmenneskets mange forskellige, kostbetingede livsstilssygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, cancer og en række psykiske lidelser skyldes måske at vi mennesker genetisk set slet ikke er indrettet til den vestlige, kalorieholdige 38 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

8 8. Sushi anrettes som et landskab eller en Zen-have. (J.D. Mouritsen) kost med et stort indhold af hvide kulhydrater, dårlig balance af mineraler og vitaminer, få kostfibre og mange mættede fedtstoffer. Det er velkendt at befolkninger som lever i områder hvor der traditionelt konsumeres meget tang og andre marine fødevarer, har lavere hyppighed af hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk. Desuden er der noget som tyder på at deres gennemsnitslevealder er højere. Dette blev allerede i 1927 påpeget af den japanske professor S. Kondo som undersøgte mulige sammenhænge mellem levealder og kost i forskellige områder af Japan. Han fandt, og det er senere blevet underbygget ved nyere undersøgelser, at på øer i den sydlige del af Japan, hvor befolkningen spiser meget tang, er middellevealderen høj, ikke mindst hos kvinderne. Disse befolkningsgrupper har samtidig et lavt kalorieindtag, spiser mindre ris og får mindre salt i føden end andre steder i Japan. Fisk og tangs store indhold af umættede og essentielle fedtsyrer, omega-3 fedtsyrer, er utvivlsomt en af de største fordele ved at spise sushi. Det er veletableret, at omega-3 fedtstoffer modvirker hjerte-karsygdomme og mindsker risikoen for alvorlige følger af blodpropper. Omega-3 fedtstoffer reducerer tendensen til cholesterolaflejring i blodkarrene. Desuden er de vigtige for vores hjerne og nervesystems udvikling, især i fostertilstanden og de første leveår, og formodentlig også for opretholdelse af et velfungerende nervesystem op i årene. Der er undersøgelser som tyder på at et godt indtag af omega-3 fedtstoffer, med en passende balance mellem omega-6 og omega-3 fedtstoffer, kan mindske risikoen for psykiske sygdomme som manio-depression, schizofreni og visse neuro-degenerative sygdomme. Dette skal ses i lys af to forhold. For det første er kosten i de vestlige lande ude af balance mht. forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtstoffer. Vi spiser generelt alt for meget omega-6 fedtstof. For det andet er der i slipstrømmen på de store, livsstilsbetingede folkesygdomme som har præget det 20. århundrede, dvs. hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, fedme og cancer, ved at indtræffe en voldsom vækst i psykiske sygdomme. Meget forskning tyder på at dette skyldes vores kost som indeholder for få kostfibre, for lidt omega-3 fedtstof og har SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE 2008/4 39

9 alt for mange kalorier, bl.a. fra de hvide kulhydrater. ER DET FARLIGT AT SPISE FISK? Fisk og skaldyr kan indeholde sundhedsskadelige stoffer. Fisk, især fede fisk og fisk højt oppe i fødekæden som tun, indeholder miljøgifte såsom kviksølv, pesticider og PBC. Alle kviksølvforbindelser er farlige nervegifte. Sundhedsmyndighederne advarer med god grund specielt gravide kvinder mod at indtage for meget fed fisk, som kan være miljøbelastet. Problemet er, at mange kvinder desværre overreagerer, og undlader at spise fisk. Det er her vigtigt at opveje fordele og ulemper ved at spise fisk. Der er to nyere undersøgelser, som viser, at fordelene langt overvejer ulemperne, og man kan få alvorlige problemer, hvis man spiser for lidt fisk. Den ene undersøgelse er foretaget på øgruppen Seychellerne i det Indiske Ocean. Undersøgelsen fra Seychellerne er interessant, fordi den løber over en lang periode og er udført med en befolkningsgruppe som af mange grunde regnes som ideel, fordi man kan isolere de eventuelle effekter af methylkviksølv. I modsætning til fx færingernes kost som også består af hvalkød og dermed en række andre miljøgifte som PBC og pesticider, er fiskefangsten på Seychellerne nemlig kun belastet af methylkviksølv, og indtaget af fisk er meget betydeligt, mellem 8 og 12 fiskemåltider om ugen. Undersøgelsens hovedkonklusion er at der ikke er nogen påviselige ulemper med en belastning som kan være helt op til halvtreds gange gennemsnitsdanskerens belastning. Faktisk tyder noget på at børn hvis mødre har spist meget fisk (op til tolv måltider om ugen), har bedre visuelle og kognitive egenskaber. Den anden undersøgelse er udført af en stor international forskergruppe på basis af data for næsten gravide kvinder i England. Undersøgelsen er sat i relation til myndighedernes kostråd (340 g fisk om ugen) som er fastlagt konservativt for at undgå en hypotetisk risiko pga. kviksølv. Resultatet af undersøgelsen er på en vis måde foruroligende. Det viser at børn af kvinder som spiser mere fisk end det forsigtige kostråd, får børn som har højere IQ, bedre sproglig udvikling samt scorer højere på en række mål for kognitiv udvikling. Børn af mødre som spiser mindre end kostrådet, klarer sig endnu dårligere end dem der følger kostrådet. Der synes ingen ulemper for selv meget store indtag af fisk, og kostrådet er simpelthen forkert. Derfor er der ikke belæg for at fraråde befolkningerne i Nordamerika og Europa at spise mere fisk. Noget tyder på at fordelene rigeligt opvejer ulemperne. Problemet er imidlertid at ingen kan svare på hvad den anbefalede dosis af fisk så skal være. Mange eksperter er dog enige om at der er alt for meget fokus, ikke mindst i medierne, på mulige risici frem for de faktiske fordele for sundheden. Selv om man ved at befolkningsgrupper som spiser meget fisk, generelt er sundere, lever længere, har færre hjerte-karsygdomme og måske ovenikøbet er mere intelligente, så er det som om man kun vil høre det negative. LITTERATUR Corson, T., 2007: The Zen of Fish. HarperCollinsPublishers, New York. 372 sider. Hibbeln, J.R. et al., 2007: Maternal seafood consumption in pregnancy and neurodevelopmental outcomes in childhood (ALSPAC study): an observational cohort study. The Lancet 369: Mouritsen, O.G., 2006: Sushi. Lidenskab, videnskab & sundhed. Jepsen & Co, København. 360 sider. Shimbo, H., 2007: The Sushi Experience. Alfred A. Knopf, New York. 280 sider. 40 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Hvor mange postkasser er der i Odense?

Hvor mange postkasser er der i Odense? Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? Ole G. Mouritsen Hvis du synes, at viden og omtanke er bekostelig, så prøv uvidenhed og irrationalitet. I en kompleks og stadig hurtigere skiftende

Læs mere

Spiselige alger. Tang som menneskeføde

Spiselige alger. Tang som menneskeføde Tang som menneskeføde Bladtang/kelp, japansk kombu p (Saccharina japonica). Spiselige alger Næsten al tang kan spises og næsten til alle måltider Af alle de tangarter, som udnyttes af mennesker, går hovedparten

Læs mere

Tang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken

Tang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken Tang i hverdagens køkken Tang i køkkenet Tang spises verden over Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver deres faste plads i de asiatiske køkkener for eksempel i Japan,

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Vare- og prisliste 2016

Vare- og prisliste 2016 Vare- og prisliste 2016 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI

GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI Bliv ekspert i hjemmelavet sushi Indhold 1 FORORD... 1 2 DE 10 VIGTIGSTE RÅD TIL GOD SUSHI... 1 3 SUSHI OPSKRIFTER... 8 3.1 Maki opskrifter... 8 3.2 Nigiri...12 3.3

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

På denne tallerken af mad

På denne tallerken af mad SUSHI FOR ØJE, HOVED, KROP & SJÆL På denne tallerken af mad ser jeg hele universet bag min eksistens Zen-talemåde ved måltidet SUSHI OG ZEN Sushi er mad, som er godt for kroppen, som beriger hjernen og

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Undgå ventetid bestil i forvejen!

Undgå ventetid bestil i forvejen! Velkommen til Risskov Sushi En lille hyggelig sushi take - away bar, som ligger på strandvejen i Risskov ca. 6 km nord for Århus. Vi tilbyder et bredt udvalg af sushi, så der er lidt til enhver smag. Kan

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Overskud fra aftensmad

Overskud fra aftensmad Overskud fra aftensmad Her til aften fik vi ingefær kylling, stegt i mild soja med fuldkornspasta og gomasio. Dertil fik vi Sojabønner, broccoli, asparges, og rosenkål i wok. Mens jeg tilbereder aftensmåltidet

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Alle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen.

Alle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen. Carpaccio 500 g filet mørksej eller brosme ½ dl olivenolie Saften af 1 citron ½ løg 3 saltede drueagurker Fileterne rulles sammen og stilles køligt et par timer. Rullerne skæres i 2 mm tykke skiver og

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Sushi. MENU 2... KR. 149,- 6 små maki med agurk og avocado 6 små maki med laks 8 store maki California 2 nigiri med laks 1 nigiri med tun STARTERS

Sushi. MENU 2... KR. 149,- 6 små maki med agurk og avocado 6 små maki med laks 8 store maki California 2 nigiri med laks 1 nigiri med tun STARTERS STARTERS EDAMAME BØNNER..................... kr. 30,- EDAMAME BØNNER MED CHILI............. kr. 33,- MISOSUPPE............................ kr. 35,- MISOSUPPE MED LAKS................... kr. 39,- MISOSUPPE

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

FRESH SUSHI JAPANSK RESTAURANT & TAKE AWAY

FRESH SUSHI JAPANSK RESTAURANT & TAKE AWAY FRESH SUSHI JAPANSK RESTAURANT & TAKE AWAY OM OS Sushi er ikke bare en sund og lækker spise, det er også traditionsrig mad, der er blevet nydt i Sydøstasien i mere end 2000 år. Vores sushi laves fra bunden,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion)

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion) Fiskepate med krydderurtesauce Fiskepate og ris 50 g fiskefars (Pernille- eller Thorfisk) 30 g laksefilet uden skind salt 20 g hvide og vilde ris 40 g vand salt Skær laksefileten i ca. ½ cm tynde strimler

Læs mere

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

SAUCE & SUPPE er kommet i bedre form nemmere bliver det ikke

SAUCE & SUPPE er kommet i bedre form nemmere bliver det ikke HOT KARRY-MANGOSUPPE med kylling INGREDIENSER : 300 g eto Karrymangosuppe 3 spsk. chilisauce, sød 3-5 spsk. rød chili, finthakket 1 dl kokosmælk 1-2 limefrugter 300 g stegt kylling purløg TILBEREDNING

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sund og hurtig hverdagsmad med æg

Sund og hurtig hverdagsmad med æg Sund og hurtig hverdagsmad med æg Ristet rugbrødssandwich med spejlæg og bacon Ristet rugbrødssandwich med spejlæg og bacon Ingredienser: (2 personer) 1 tsk olie 2 æg 4 skiver rugbrød, ca. 200 g 4 tsk

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 TILBUDENE ER GÆLDENDE I PERIODEN 20/1 28/2-2014 Lækre ovnbagte Bornholmske SPELT SNACKS Disse lækre snacks er velegnede både som snacks og som crackers. De er bagt

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel Sødt maltbrød Et stort brød 2,5 dl mælk 50 gram smør 2,5 dl vand 1 dl sirup 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel 1, 4 kg hvedemel 1 tsk groft salt. Ovn 200 grader Lun mælken i en kasserolle,

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

muslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie

muslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie muslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie Så nemt er det Skyl de friske muslinger i rindende, koldt vand. Skrub dem eventuelt med en børste. Træk de små tråde det såkaldte skæg af. Tryk på

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE 1 2 PØLSER ER ET MUST HUSK HYGGEN Er der dømt grill, så er der også dømt pølser. Sådan ér det bare. Kig ind i din REMA 1000 og tjek vores aktuelle udvalg af

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere