Landskab og formidling Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskab og formidling Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet"

Transkript

1 Landskab og formidling Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet Hanne Brande-Lavridsen Aalborg Universitet Artiklen er baseret på et foredrag afholdt ved HISKIS 1 seminar, maj 2005 Alle kort er afbildninger af et landskab eller miljø ikke billeder eller fotografier. En afbildning indeholder udvalgt information, information udvalgt af mennesker efter mere eller mindre objektive regler. Kort fortæller derfor ikke altid den fulde sandhed. Kort forekommer desuden i forskellige målforhold. Kort i store målforhold gør det, som de fleste ved, muligt at vise mange elementer fra et landskab eller miljø meget detaljeret, mens kort i små målforhold kun er i stand til at vise ganske få, udvalgte detaljer. Alligevel betragter vi kort, nutidige såvel som historiske, som troværdige kilder til studier af et landskabs natur- og kultmæssige forandringer. Foredraget vil først indeholde en kort introduktion til kommunikationsmæssige overvejelser i forbindelse med fremstilling af kort over et landskab. Herefter vil der blive fokuseret på forskellige tolkningsniveauer af landskabsinformation, herunder de varierende signaturer, symboler og farver, der har været anvendt gennem tiderne, Endelig vil der på baggrund heraf blive fokuseret på, hvad kort gennem de sidste 200 år kan fortælle om de forandringer et natur- og kulturlandskab har gennemgået. Indledning Før jeg begynder et foredrag, en artikel eller lignende, kan jeg godt lide at have styr på begreberne. Jeg vil derfor starte med at beskrive, hvad jeg forstår ved landskaber natur såvel som kultur. Herefter vil jeg gå over til at fortælle lidt generelt om kort og kriterierne for at fremstille og ikke mindst bruge kort. Herunder vil jeg også definere begrebet historiske kort (alt sammen ud fra min begrebsverden). Ind imellem vil jeg forsøge at smelte alle begreberne sammen under titlen Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet. Med hensyn til illustrationer henvises til tilhørende Power Point præsentation. Landskab Alt efter ens erhverv eller overbevis(planlægger, arkæolog, biolog, landmand, landmåler, miljøaktivist etc.) kan man se på et landskab med forskellige øjne. Jeg har derfor været rundt i forskellige kilder, som definerer begrebet landskab. Den genetiske betydning af ordet landskab kan relateres til opfattelsen af den uberørte natur. Ordet landskab kan imidlertid også knyttes til mere kunstneriske begreber som landskabsmalerier og landskabskortlægning. I vore dage er begrebet landskabet meget bredere, idet det er udvidet til at omfatte såvel det naturlige miljø som menneskernes indgriben i dette miljø 2. Miljø omfatter i den sammenhæng såvel landsom vand- og havområder. Inden for landområder omfatter miljø såvel det naturlige, det opdyrkede, det bebyggede samt blandinger heraf. 1 HisKIS står for Historisk Kartografisk InformationsSystem ( 2 Ifølge The European Landccape Convention defineres et landskab som: an area, as perceived by people, whose character is the result of the action & interaction of natural and/or human factors. 1

2 Et landskab indeholder ud fra disse definitioner hovedelementer såsom: landformer, jordtyper, vand, vegetation og menneskeskabte elementer. Men landskabet kan også indeholde forskellige former for liv dyr, fugle, insekter m.m. og ikke at forglemme menneskets aktiviteter. Generelt gælder for alle landskaber, at de er dynamiske elementer, som udvikler sig konstant (i positiv såvel som negativ retning) Det generelle begreb landskab underinddeles ofte i: Naturlandskabet Naturlandskabet er også det vi kalder det fysiske landskab eller det åbne land. Naturlandskabet i dag er derfor tæt forbundet med dyrkningslandskabet, som repræsenterer en tæmning af naturen. Naturlandskabet inkluderer på den baggrund mange elementer, som reflekterer de skiftende mønstre i arealudnyttelsen gennem århundreder. Udover landbrugslandskabet finder vi også skovbrugslandskabet, kystlandskabet, det fredede landskab etc. Alle elementer i naturlandskabet er således mere eller mindre præget af menneskelige aktiviteter. Man kan også sige, at den menneskelige indflydelse på naturlandskabet er dynamisk og foranderlig og præget af tidernes samfundsorden og skiftende regeringers jordpolitik. Kulturlandskabet Kulturlandskabet omfatter de kulturhistoriske elementer i byer, på landet og i havet, som mennesket skaber og efterlader f.eks. bopladser, huse, gårde, herregårde, slotte, landsbyer og byer samt transportsystemer i form af f.eks. veje, jernbaner og broer, som forbinder disse bebyggelser. Under kulturlandskaber snakker man også om bylandskaber og bynære landskaber. Fra tidernes morgen er disse landskaber opstået naturligt omkring en ressource i form af van, fangstmuligheder, råstof o.,lign. I dag bliver disse landskaber nøje planlagt efter vedtagne principper. Til de kulturelle elementer hører også navngivningen af såvel bosatte steder (bynavne) som af udvalgte naturlige og kulturelle objekter (søer, markante højdepunkter, skoler, mejerier etc.). Det historiske landskab Det arkæologiske eller historiske landskab er et landskab, der reflekterer menneskelige aktiviteter i et område i fortiden. Den måde, vi har brugt landskabet på gennem tider afspejles bl.a. i de historiske kort. Derfor er det fra et historisk synspunkt meget vigtigt, at vi dels kan afdække tabtgåede natur- og kulturmiljøer, dels kan følge et landskabs forandring ved hjælp af disse kort. Landmålerens eller kortlæggerens landskab Enhver menneskelig aktivitet påvirker, som tidligere nævnt, såvel landskabet som kulturmiljøet i større eller mindre grad. Landskabet er derfor en vigtig del af alles livsvilkår og identitet. Mit landskab, dvs. det landskab jeg beskæftiger mig med til daglig, kan vi kalde landmålerens eller kortlæggerens landskab og det landskab afviger i mange henseender fra f.eks. landmandens, planlæggerens eller historikerens landskab. Derfor først lidt generelt om kort. Kort Kort er kommunikationsmedier på linie med andre medier som bøger, aviser, TV etc. Men for at kunne udnytte medierne optimalt, er vi nødt til at lære dem at kende. Hvordan læses (høres) og tolkes informationerne, hvor troværdige er kilderne osv. 2

3 Kort er som andre medier præget af vidensmæssige og teknologiske landvindinger. Derfor er kort ikke statiske men dynamiske produkter, som ændrer sig over tid - ligesom både tale- og skriftsproget. Det moderne kortmedium kan være såvel analogt (papirkort) som digitalt (f.eks. kort i elektroniske medier). Kort er afbildninger af en lokalitet eller et landskab ikke fotografier. Kort kan derfor aldrig give brugeren en naturlig oplevelse, dels fordi kortet er i mindre målforhold, dels fordi man ser det hele ovenfra og dermed ikke får et naturligt billede af f.eks. højder. Man oplever heller ikke huses form, udseende og farver, bevoksningers størrelse og art, osv. På kortet ser man normalt kun husene som en sort eller rød firkant, uanset højden eller udseendet af huset og bevoksninger er angivet vha. forskellige symboler og farvenuancer, ofte i sort eller grønt. På et kort har man heller ingen mulighed for, f.eks. at se forskel mellem en gul kornmark og en grøn roemark. Og det er en af de ting, der skiller landskabskortet fra landskabsmaleriet. Da afbildninger jo sker i formindsket størrelse (målforhold), er der intet kort (hverken på et stykke papir eller på en skærm), der kan vise alt, som er til stede i en lokalitet. Skal et kort kunne kommunikere et budskab på en læsbar måde, er man som kortlægger nødt til at fokusere på at vise et begrænset antal temaer eller objekter (enkeltgenstande) det gælder såvel ældre som nye kort, såvel som små og store målforhold. Et kort er derfor altid en af flere mulige afbildninger af et landskab og ikke nødvendigvis den fulde afbildning. Kort er endvidere altid præget af de personer, der har foretaget kortlægningerne og disse personer kan have meget forskellige tilgange eller holdninger til opgaven (læs herom senere). Med dette i baghovedet kan kort anvendes i forskellige funktioner: - som værktøjer (f. eks. planlæggeren) - som oplevelsesmedier (f.eks. turisten) - som informationsmedier (f.eks. trafikanten) Da det samme kort ikke kan opfylde alle funktioner på en gang, findes der mange forskellige kort over det samme område, som viser forskellige temaer til forskellige formål og for forskellige brugere (topografiske kort, vejkort, turistkort, demografiske kort, ejendomskort etc.) Hvad skal man kende til, før man kan læse/tolke et kort? - titel (lokalitet og tematisk indhold - hvor er vi henne i verden og hvilket tema (emne) er fremhævet i kortet) - orientering (er nord opad ikke altid!) - målestok/målforhold (hvis det er angivet angiver indirekte detaljeringsgraden) - referencer (plane koordinatsystem såvel som højdereference) - datering (hvornår er kortet fremstillet - er det ajourført o.lign.) - signaturforklaring/symbolforklaringen ( nøglen til at låse op for et korts indhold hvert objekt har sin egen signatur) - kilder/opmålingsmetoder (vigtigt for troværdigheden af kortet) Hvad kan man så læse eller tolke ud af et kort? - geometrisk lokalisering (længde, bredde, x, y) af objekterne i kortet (hvor er tingene, hvilken form (punkt, linie eller flade) har objekterne, hvordan er objekterne beliggende i forhold til hinanden osv. det mest fundamentale i kortlægningen - fysiske karakteristika af objekterne (art, type, evt. størrelse etc.) 3

4 - relationerne mellem objekterne (afstande (tæt på, nabo til, nord for syd for etc.), - afhængigheder (f.eks. et vandhuls betydning for faunaen i området eller et råstofs betydning for en industri) - beskrivende lokalisering (stednavne og fællesnavne (hvad er navnet på objekt (stednavn) eller arten af objekt (fællesnavn), hvor betydningsfuld er objektet (skriftstørrelse og type). Hvad kan man så lære ved at læse et kort? - noget om forskellige elementers og objekters (naturlige såvel som menneskeskabte) forekomst eller udbredelse i et landskab (f. eks. topografisk kort) - noget om højdevariationerne i landskabet (f.eks. reliefkort og orohydrografiske kort) - noget om variationerne i landskabet (ensartet eller afvekslende, åbent eller lukket) (f.eks. topografiske kort eller arealanvendelseskort) - noget om hvordan man kommer fra et sted til et andet (f.eks. vejkort) - noget om ejendoms- og landbrugsstrukturen (f.eks. matrikelkort) etc. - noget om f. eks. byens oprindelse (f.eks. ved hjælp af stednavne) - noget om hvad der i øvrigt relaterer sig til området (temakort) f.eks. befolkningsstatistikker, forureningsforhold, flora og fauna. Her skal man igen være opmærksom på, at forskellige kort fremhæver forskellige elementer. Tidsserier af kort Enkeltkort er situationsbillede. Skal man beskrive et landskabs udvikling må man have fat i kort fra forskellige tidsperioder. Tidsserier af kort kan vise såvel naturlige ændringer (kystlinier, arealudnyttelser o. lign.) som kulturelle modifikationer (ny bosætninger, ny gårde og landsbyer, forbindende transportsystemer m.v.) af det fysiske landskab Hvad kan forskellige kort over samme område og fra forskellige tidsperioder (og med forskelligt tematisk indhold) så? - vise forandringer i det fysiske landskab over tid - vise forandringer i arealanvendelsen og ejendomsstrukturerne, som bl.a. kan afspejle politiske beslutninger (forskellige typer af udstykninger, landbrugsejendommes størrelse (fra husmænd til storbønder) osv. - vise forandringer i bygnings- og bebyggelsesstrukturer (forskellige planmønstre) - give muligheder for analyser over, hvorfor forandringerne er sket (jernbaner, veje og infrastruktur giver byudvikling eller er det omvendt, jordskred kan ændre arealudnyttelsen, klimaændringer kan ændre flora og fauna osv.). Historiske kort og deres rolle i formidlingen af natur- og kulturlandskabet Et historisk kort er et kort, som er tegnet eller trykt før vor tid. De kaldes også tit gamle kort. Gamle kort er et af mest overskuelige medier at anvende, når man vil studere, hvordan et landskab har forandret sig over tid, idet de, alt efter type, viser arealudnyttelsen, herunder bebyggelser på det tidspunkt, de blev produceret. Gamle kort kan således bruges til at formidle variationer i udbredelsen af naturens habitater, men også til at formidle forskellige tiders inddragelse af naturen til kulturelle formål såsom bosættelse, erhvervsudviklinger, transport m.m. Hvis man ønsker at beskrive forandringer over tid, er der 4 spørgsmål, man kan stille 4

5 - hvad er forandret (forandringer kræver, at man kan sammenfatte mindst 2 situationer) - hvor hyppige er forandringerne (nogle sker hurtigt andre langsommere, nogle er naturlige processer, andre sker med menneskets medvirken) - hvornår er de største forandringer sket og - hvilken tidsreference taler vi om (10 år, 100 år, 1000 år). Desværre har vi ikke i Danmark detaljerede kort, der går tusinder af år tilbage, så det er kun en begrænset historie, der kan fortælles ud fra de historiske kort (ca. 350 år). Vil man vide noget om det førliggende historiske og det forhistoriske landskab må vi have fat i helt andre kilder som f.eks. historiske beskrivelser, pollenanalyser og arkæologiske fund. Historiske kort er, som tidligere nævnt, en vigtig reference, når man vil studere et områdes forandring (natur) eller udvikling (kultur). Men historiske kort er også dokumenter, som indirekte reflekterer forskellige tidsperioders holdninger, synsvinkler og overbevisninger. Af vigtige danskproducerede historiske kort til landskabsanalyser vil jeg pege på: Johannes Meyers landkort fra sidste halvdel af 1600-tallet (mangfoldiggjort af Nørlund i 1942) Videnskabernes Selskabs landkort fra sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af tallet Udskiftningskortene fra sidste halvdel af 1700-tallet (ikke landsdækkende) Originalmatrikelkortene (økonomiske kort) fra første halvdel af 1800-tallet herunder Sognekortene Matrikelkortene (ejendomskortene) fra sidste halvdel af 1800-tallet frem til i dag De topografiske kort (Generalstaben, Geodætisk Institut, Kort & Matrikelstyrelsen) fra hhv. 1.ste, 2.den, 3.die og 4.de opmålinger i perioden fra midten af 1800 tallet til i dag. Tekniske kort (bylandskabskort) fra sidste halvdel af 1900-tallet til i dag Geologiske kort herunder jordartskortene fra sidste halvdel af 1800-tallet til i dag Forskellige andre temakort fra 1900-tallet til i dag. Fly- og ortofotos fra 1920 erne til i dag) Som det indirekte fremgår af listen kan de historiske kort være baseret på mange forskellige kilder Jeg vil ikke gå i detaljer omkring de enkelte kortværker, dog vil jeg kort nævne 2 vigtige hovedtyper, som formidler landskabselementer: - de tekniske kort, de topografiske kort og landkortene (faldende målforhold og dermed detaljeringsgrad) er stedsbeskrivende kort, der viser hvad der var synligt i landskabet (arealudnyttelsen). Landkortene (oversigtskortene) var primært fremstillet til videnskabelige formål eller til kongens eget brug, mens specielt de ældre topografiske kort er præget af deres anvendelse til militære formål. De tekniske kort viser primært bylandskabet og det bynære landskab. De nævnte kort kan ikke fortælle, hvad det er for en landskabstype (moræne, sand, smeltevand) vi har med at gøre. Her må vi have fat i forskellige typer af geologiske kort. - de økonomiske kort og matrikelkortene og herunder sognekortene beskriver udnyttelsen af landskabet herunder forskellige områders økonomiske potentiale samt ejerforhold, samtidig med, at de viser forskellige former for juridiske og administrative afgrænsninger. De ældste matrikelkort indeholder udover ejendomsskel også topografiske detaljer som huse, bevoksninger, terrænformer samt bonitering. Matrikelkortene er derfor også en vital informationskilde til at vise, hvordan landbrugs- og dermed landskabsstrukturen har forandret sig over tid. 5

6 For tolkningen af disse gamle kort gælder de samme regler som for enhver anden kortreference. Historiske kort afspejler som nævnt landskabet ud fra de holdninger eller filosofier, der var gældende det pågældende sted på det pågældende tidspunkt, hvor kortene blev produceret. Men samtidig må det tilføjes, at kortlæggere gennem tiderne kun har kunnet gengive landskabet med de midler, tekniske såvel som økonomiske, de nu engang har haft til rådighed, Så vi kan ikke være sikre på, at landmåleren og efterfølgende rentegneren har været fuldstændige objektive i deres tolkning af landskabet og de målinger og registreringer, der er foretaget. Gamle kort kan, ligesom andre historiske dokumenter, også være vanskelige at læse og tolke. Blot det, at de er gamle gør, at de ser anderledes ud end moderne kort. Ofte bruges helt anderledes symboler og produktionsmetoden er også anderledes, end vi er vant til. Gamle kort skal derfor læses og tolkes med stor forsigtighed (og det bør moderne kort for den sags skyld også). Korttegneren bruger koder i form af symboler(signaturer) og farver til at repræsentere forskellige objekter på kortet. Men symboler og farver kan være forskellige fra kort til kort, fra korttegner til korttegner og variere fra tidsperiode til tidsperiode. Heldigvis finder vi på de fleste kort en symbolforklaring/signaturforklaring, som kan afkode de enkelte symboler. For visse korts vedkommende må man dog ty til en tilhørende standardbeskrivelse. Men vi kan komme ud for, at ældre kort mangler enhver form for afkodningsmuligheder og så må man til at gætte, hvad de enkelte elementer i kortet betyder. Ved symbol- eller signaturforklaringer skal man således være opmærksom på, at gamle og ældre kort benytter forskellige symboltyper. De ældste kort har ofte benyttet billede- eller ikoniske signaturer, som til en vis grad kan være selvforklarende, idet de beskriver objekternes karakteristika (f.eks. af en kirke eller større gård, sand mose), mens senere kort mere benytter geometriske symboler, som kræver afkodningsmuligheder (nøgle). Farver er også en ikke uvæsentlig del af et kort og her kommer begreber som associationer og konventioner ind. (associationer (blå = vand, grøn = vegetation) konventioner grøn = islams farve, rød/orange = positivt, blå = negativt (f.eks. ved temperaturer, men omvendt hvis vi snakker økonomi)) Højder er et kapitel for sig, Gennem tiderne har der været benyttet mange forskellige teknikker, såsom muldvarpeskud, bakkestreger, højdekurver, relieffer, og højdemodeller. Stednavne kan også være med til at beskrive landskabets udvikling og alder eller landskaber der forsvinder, idet der implicit ligger en historie i de fleste stednavne (skovby, mejeriby etc.) De fleste historiske kort er som antydet ikke geometriske præcise, eller rettere, de kan være ret upræcise, tænk blot på den måde Danmark er blevet afbildet på gennem tiderne. Tillige præsenterer alle kort, som tidligere nævnt, verden gennem en kortlæggers eller korttegners briller. Og de briller kan indeholde: - ufuldstændig viden om emnet, - hans eller hendes forudindtagethed og favoritideer, - specielle ønsker eller interesser hos rekvirenten - eller specielle behov hos en målgruppe 6

7 Alligevel betragter vi de historiske kort som troværdige kilder til at skildre tendenserne i et områdes udvikling gennem tiderne. Ligeledes kan vi, gennem tolkninger og analyser af kortene, få et indtryk af, hvordan datidens folk omfattede verden omkring dem, samt hvordan og måske hvorfor, de bosatte sig, som de gjorde, og hvordan og hvorfor de senere flyttede rundt. En anden ting, man skal være opmærksom på, er om det kort man sidder med, er det originale kort eller om det er en kopi af en kopi osv. Vi ved alle, at der altid vil ske overførselsfejl ved manuelle kopieringer. Dateringen i kortet skulle gerne afsløre, om det er det originale kort. Kort kan også være afledt eller generaliseret fra andre kort og her ved man heller ikke, hvad der kan være sket. Så vær kildekritiske. Kort produceret efter det 18. århundrede (1700 tallet) er baseret på trigonometriske opmålinger indpasset i en kortprojektion og et tilhørende koordinatsystem og inkluderer derfor en målestok eller angivelse af målforhold. Ældre kort kan derimod være svære at sætte målforhold på pga. kombinationen af rent lokale opmålinger (uden sammenhæng med naboarealer) og frihåndskitser. Disse kort repræsenterer derfor en balance mellem hvad man kan kalde artistisk repræsentation og geometrisk troværdighed. Nogle gamle kort (specielt over nye verdener ), kan være ret bizarre, fordi de mikser realiteter med fantasier for at udfylde hvide pletter på kortet f.eks. med etnografiske billeder. Først i begyndelsen af 1700-tallet flyttes fantasierne fra kortene over i korthovedet og kortene fyldes ud med relevant information. Et landskab er, som nævnt mange gange tidligere, under konstant forandring, men nogle elementer og objekter overlever fra forrige perioder og vil derfor være vigtige fikspunkter. Det kan vi drage nytte af, når vi ønsker at sammenligne kort fra forskellige perioder. Alligevel kan man få problemer, hvis man som forsker ønsker at sammenligne gamle korts objekter med et moderne korts tilsvarende objekter. Det skyldes, som også antydet ovenfor: - dels, at kortene forekommer i forskellige målforhold (hvis det da er kendt) og dermed i forskellige detaljerings- og generaliseringsgrad (objekter kan være ændret geometrisk (forskudt eller/og forstørret) af generaliseringshensyn), - dels at de gamle kort sjældent er baseret på en kortprojektion (opmålinger er foretaget i småbidder i rent lokale systemer og senere puslet sammen), - dels at datidens opmålingsmetoder ikke havde den kvalitet, herunder geometriske nøjagtighed, som nutidens har. For at klare dette dilemma er der gennem tiderne udviklet forskellige elastik- eller gummidugstransformationer. Skal historiske kort anvendes til analyseformål er det mest hensigtsmæssigt at sammenligne dem med nutidige kort eller geografiske data ved at overlejre (populært sagt lægge kortene oven på hinanden og kigge gennem lagene) dem. Imidlertid kan de historiske korts manglende geometriske præcision gøre en sådan overlejring meget vanskelig. Der findes forskellige gummimetoder, hvormed man kan strække de historiske kort, men ingen af dem er særlige objektive. Også vore dages digitale teknikker benytter sig af lignende manipulationer til korrektion af historiske kort. En gummidugstransformation kan f.eks. foregå på følgende måde: 7

8 - udpeg objekter (fikspunkter), som ikke har været ændret fra datiden til nutiden og brug dem som kontrolpunkter (kirker, slotte o. lign.), - lav en trekantmodel over alle kontrolpunkter på hhv. det historiske kort og det nutidige kort, - check om relationerne mellem hvert enkelt trekantpar (tilsvarende trekanter i de to kort) stemmer overens, hvis ikke, så må den ene eller anden trekant ændres, - brug en affin lineær transformation for hver enkelt trekantpar. Fordelen ved denne metode er, at de topologiske (ikke topografiske) relationer bibeholdes og denne egenskab er meget vigtig. Ulempen ved trekantmetoden er dog, at den kan forårsage, at lineære forløb, f.eks. et vejforløb efterfølgende ikke mere er lineært. En anden metode man kan benytte er en 5 tegrads polynomietransformation, men den har andre svagheder. Gennem transformationen er man også i stand til at føje et cirka målforhold til det gamle kort, såfremt dette var ukendt fra starten.. Geografisk Informationssystem (GIS), beslægtede CAD-programmer (vektorkort) eller billedbehandlingsprogrammer (rasterkort) er velegnede medier til at manipulere gamle kort i og lave overlejringer. Ved at konvertere en serie af kort fra forskellige tidsperioder til geometrien af et kendt nutidigt kort (f.eks. kort afledt af TOP10DK-databasen) kan man udføre forskellige kvalitative såvel som kvantitative analyser af f.eks. arealudnyttelsen. Hvis vi oven i gummitransformationerne tillader os at se at se bort fra højdeændringer i et landskab gennem tiderne, vil det også være muligt at lægge højdekurver på de historiske kort Hvis vi kan kombinere digitaliserede (vektor såvel som raster) historiske kort med digitale højdemodeller har vi mulighed for at fremstille 2½D-modeller (terrænmodeller), som senere kan vises fra: - dels forskellige viewpoints - dels indgå i en virtuel flyvetur og - dels indgå i rumlige analyser. Sådanne modeller, hvoraf man kan se, hvor kuperet eller fladt et terræn er, kan bl.a. være med til at forklare forskellige sammenhænge i landskabet, bl.a. hvorfor byer er placeret, hvor de er. Hvis vi yderligere kan kombinere 2½D-modellerne med f.eks. landskabsmalerier fra tilsvarende tidsperiode eller på anden måde kan rejse genkendelige bygninger, bevoksninger m.m. op, f. eks ved hjælp af en nutidig laserskannet overflademodel, nærmer vi os virtuelle 3D-modeller af landskaber fra forskellige perioder. Formidling af historiske landskaber Et er, at videnskaben har gavn og glæde af de gamle kort og den historie, de kan fortælle. Men hvordan får vi formidlet landskabets udvikling gennem 350 år til den brede befolkning. Ofte har man undladt at formidle dokumentationer om et landskabs forandringer over tid, simpelthen fordi det har været for dyrt og besværligt. Men ved hjælp af moderne visualiseringsteknikker er det blevet en overkommelig og i mine øjne en yderst relevant opgave. Vi kan ligesom tidligere lave fysiske udstillinger på offentligt tilgængelige steder, men vi kan også lave virtuelle udstillinger, som distribueres gennem Internettet. 8

9 Et meget populært tiltag i mange lande er blevet at deltage i guidede ture ud i landskabet medbringende kopier af gamle kort og dokumenter. Ud fra disse kan forsvundne elementer eller ændrede arealanvendelser peges ud og diskuteres. Afslutning Der er to hovedbidragsydere til ændringer i landskabet, den ene er naturen selv (herunder klimaforandringer), den anden er mennesket på godt og ondt. Den intensive menneskelige udnyttelse af landets areal har reduceret forekomsten af mange naturtyper og har også bidraget til en ensretning af landskabet. Naturtyper som heder, overdrev, moser og enge er gået stærkt tilbage. Småbiotoper som grøfter og vandløb er også forsvundet (selv om man nu er startet på at genetablere dem). Alt sammen har, som alle ved, ændret vilkårene for dyre- og fugleliv. Studier af forandringer i landskabet vha. kort kan desværre kun gå bagud i tiden. Men de store forandringer de historiske kort i dag kan præsentere os for, kan føre til spørgsmål som: - hvordan ser landskabet ud om 100 år eller - hvordan ønsker vi at efterlade landskabet til vores efterkommere. Om ikke så lang tid vil nutidens kort og kortdata være blevet til historisk information og dokumentation for fremtidens beboere. Lad os håbe, at den megen detaljerede information om nutidens landskab både natur og kultur vil være med til at sikre en bæredygtig udvikling. De historiske landskaber er passé, men vi kan håbe, at fremtidens landskab eller miljø ikke bliver skrækscenarier af asfalt, beton og plastik i form af motorveje, højhuse, kunstigt græs og planter o. lign. Kilder og supplerende litteratur: Arne John Glenstrup: Behandling af grafisk information i et kognitionspsykologisk perspektiv, Københavns Universitet 1994 Hanne Brande-Lavrldsen:GIS og Kartografisk repræsentation In: GIS i Danmark, red. Thomas Balstrøm m.fl., Teknisk Forlag, 1994 Hanne Brande-Lavridsen: Kartografisk Design og GIS, Aalborg Universitet, ISP skriftserie nr. 191, 1996 Hanne Brande-Lavridsen: Kartografisk repræsentation og geografiske informationssystemer, Aalborg Universitet, ISP skriftserie nr. 128, 1994 Ian Jørgensen: Korttolkning KVL, 1998 Jonathan Wordsworth: Identifying Archaeological Features within Scotland s Historic landscapes, Historic Scotland xxxx Landskab og Kulturmiljø miljøkonsekvensvurderinger i det åbne land, Miljøministeriet 2002 M. Antrop: Landscape change: Plan or Chaos, Landscape and Urban Planning nr Peter Bredsdorff: Kortlægning og historiske studier et værktøj?, København 1973 T. Fuse m.fl.: Visualizing the landscape of old time Tokyo, University of Tokyo xxxx W. Boehler m. fl. :Topographic information in cultural and national heritage visualization and animation, Mainz University xxxx Internetkilder: Definition of landscape: ( ) How to Read Historic Maps ( ) Landscape: ( ) 9

10 Looking at Old Maps: The world through the of Early Mapmakers ( ) Maps questions to ask: ( ) Old maps: ( ) 10

Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet

Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet Landskab og formidling Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet Hanne Brande-Lavridsen Aalborg Universitet Hvad kortene kan fortælle om kultur- og naturlandskabet, HisKIS-seminar 2005 Hanne

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget. Jorden set fra oven Niveau: 7. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

GIS: "Geografiske InformationsSystemer

GIS: Geografiske InformationsSystemer Introduktion til kurset GIS: "Geografiske InformationsSystemer geografi, landinspektør, plan & miljø, infrastruktur Programmet for i dag: (1) Introduktion til kurset 1982 (2) Geodata og korttyper. Hvad

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen

G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester kursusgang nr. 1 Lars Brodersen Program for 1. kursusgang 1. Kursusintroduktion. 2. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Spørgsmål og kommentarer rettes til Miljøministeriets hotline: 72544804 eller plansystemdk@blst.dk 1. Indledning - Panorér --hvad gælder for arealet 2. Visning

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer GIS 1 og GIS 2 Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Metadata om geodata.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Udskiftningskort og Original I-kort

Udskiftningskort og Original I-kort Udskiftningskort og Original I-kort ved lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition: terminologi og baggrund 3 lag i kortene indholdet i de 3 lag bearbejdning/digitalisering

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE. Tilgroning af lysåbne naturtyper i Danmark estimering af tab og undersøgelse af metoder til fremtidig overvågning vha.. remote sensing Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE. Problem: Tilgroning

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data Bestilling og info om DET DIGITALE GRUNDKORT Januar 2013 Bestilling af det digitale grundkort Bestilling sker via klubbens kortansvarlige på mail direkte til kortsupervisor Flemming Nørgaard, flemming@compukort.dk

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter VVM-screening af Solfangeranlæg i Mou Dato: 05-06-2012 Sagsnr.: 2012-24099 Dok.nr.: 2012-177531 Init: BKR VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

GIS på Galathea-ekspeditionen

GIS på Galathea-ekspeditionen Niels Chr. Nielsen, post doc. ved Center for Turisme, Innovation og Kultur, SDU-Esbjerg: GIS på Galathea-ekspeditionen en personlig beretning fra en deltager i Galathea3-projektet Sankt Croix i fortid

Læs mere

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12)

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion (11 p) 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Info-database om geodata.

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket

VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots VÆRKBESKRIVELSE Overordnet om værket Værket kommer til at bestå af 3 malerier ét i hvert coffee spot (hhv. KA, KB, KC) - som males direkte på væggen

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Opdateret 05-03-2010 Indhold 1. Indledning...2 2. Visning af planer...3 3. Baggrundskort...5 4. Oversigtskort...5 5. Målestok...5 6. Funktioner (Trykknapper)...6

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Brugervejledning til oprettelse af metadata

Brugervejledning til oprettelse af metadata Brugervejledning til oprettelse af metadata Når man vælger opret metadata og har valgt template kommer man ind på en side, der ser ud som nedenfor. 1 2 3 4 5 6 1. Layout: Når der skal oprettes metadata

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere