1. udgave 1. oplag 2013 ISBN ISBN (trykt udgave)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. udgave 1. oplag 2013 ISBN 978-87-559-5076-4 ISBN 978-87-559-1269-4 (trykt udgave)"

Transkript

1

2 Eiler Jensen: Hvad er tid? En indføring i læsning af ungdomsbogen Den syvende engel Eiler Jensen og Haase & Søns Forlag 2013 Omslag og sats: Haase & Søns Forlag 1. udgave 1. oplag 2013 ISBN ISBN (trykt udgave) Billedliste Side 6: foto af Anders Clausen; 11, 28: stoltzedesign; 14, 18: Wikipedia Commons. Kopiering tilladt ved behørig angivelse af kilde. Haase & Søns Forlag

3 EILER JENSEN HVAD ER TID? En indføring i læsning af ungdomsbogen Den syvende engel HAASE & SØNS FORLAG

4 INDHOLD Indledning 5 Om Lasse Bo Jensen 6 Om Den syvende engel 7 Omslaget 10 Genre 11 En apokalyptisk roman 13 De syv dødssynder (Saligia) 17 Tiden 22 Litterære referencer (symboler) 27 Skorpionen 28 Opgaver til Lasse Bo Jensen: Den syvende engel 30 Links 32

5 INDLEDNING UNGDOMSLITTERATUREN er kendetegnet ved i overvejende grad at være realistisk. I 2009 debuterede Lasse Bo Jensen som skønlitterær forfatter med romanen Den syvende engel. Det er noget så sjældent som en fantastisk fortælling for unge. Selv om romanen naturligvis knytter an til det eventyrlige og til kampen mellem det gode og det onde, har Lasse Bo Jensen andre hensigter med sin roman end blot at skrive om det fantastiske. Den syvende engel er således også båret af et væld af filosofiske referencer. Det handler dette hæfte om. I 2013 udkom fortsættelsen af Den syvende engel: De udødeliges by, som igen er en filosofisk roman om en rejse i tiden måske mere end en rejse over tid. Den syvende engel og De udødeliges by indgår i en trilogi (David og Kilian-trilogien), hvor den overordnede reference er begrebet tid. Den første bog går tilbage i tid, den anden bevæger sig fremad i tiden, og den sidste bog, som forventes at udkomme i 2014, vil ifølge forfatteren hovedsageligt foregå i nutiden. I det følgende vil vi se på Lasse Bo Jensens Den syvende engel. I forbindelse med udarbejdelsen af dette hæfte har jeg haft fornøjelsen af at snakke med forfatteren om hans bøger i en urmagers værksted. Det er blevet til en række små videoer, der kan ses på youtube.com. Qr-koder findes på s. 32. Lasse Bo Jensen er langtfra ene om at skrive om filosofiske temaer i disse år. Bølgen af romaner, som kredser om det filosofiske, kan siges at være blevet skudt i gang i år 2000, da Janne Teller udsendte sin fremragende ungdomsbog Intet. Siden er fx udkommet Christoffer Boserup Skovs fine romanserie om drengen Sebastian: Sebastian og skrivemaskinen (2009), Hvad skete der, Sebastian? (2010), Hvor kommer du fra, Sebastian? (2011) og Hvem bestemmer, 5

6 Sebastian? (2013). I 2013 er ligeledes udkommet Gertrude Kiels Tidsjagten. Filosofiske temaer berøres også i Kenneth Bøgh Andersens tetralogi Den store djævlekrig ( ) er endvidere året, hvor vores store tænker og filosof Søren Kierkegaard ville være fyldt 200 år. Og på selve fødselsdagen, den 5. maj, udkom en biografi af Rikke May Kristthorsson: Hvem Søren var Kierkegaard? Biografien er en sjælden genre i børnelitteraturen, men denne bog giver et fint indblik i den store tænkers liv og værk. OM LASSE BO JENSEN LASSE BO JENSEN blev født 1963 i Vordingborg, hvorfra han også er student. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og cand.mag. fra Københavns Universitet med hovedfag i historie og sidefag i filosofi. I sit professionelle liv har han arbejdet som gymnasielærer, bl.a. ved Espergærde Gymnasium, men helliger sig nu forfattergerningen. Han er far til to børn og bor på Østerbro i København. Har tidligere skrevet en bog om fordomme og fjendebilleder i historien: Fremmed og fordærvet (Samleren, 1999) og voksenromanen Forbandelse (Gyldendal, 2013). Desuden de to førnævnte ungdomsromaner Den syvende engel (Haase & Søns Forlag, 2009) og De udødeliges by (Haase & Søns Forlag, 2013). 6

7 OM DEN SYVENDE ENGEL 14-ÅRIGE DAVID OVERVÆRER en dag sammen med sin godmodige ven Rune, hvad der ligner et røveri i en guldsmedeforretning. Politiet ankommer hurtigt og arresterer en gammel og forhutlet mand. Den gamle råber op imod himlen: Saligia! Saligia! Saligia!, inden han køres væk. Under den modstand, han yder inden arrestationen, falder en rund, sølvglinsende genstand ud af hans kappe og ruller hen ad fortovet. David samler den op. Inden ordensmagten kører af sted med den gamle, vender han sig og stirrer direkte ind i øjnene på David, der føler det, som om han får et elektrisk stød: Det var et brændende blik, der ætsede gennem kød og knogler. Verden omkring ham forsvandt, bilerne, regnen, menneskemængden, alt smeltede bort og efterlod ham helt alene i et mørkt rum. Han mærkede noget, der rev i næsen, en kras stank af svovl, som når man futter en hel æske tændstikker af, og en skinger hyletone ramte hans ører, først fjernt og dæmpet, men snart overdøvende alt. En søjle af lys slog ned foran ham, og ud af søjlen trådte et vinget væsen med rubinrøde øjne. Det lignede en engel, men ansigtet var livløst som en voksmaske. I den ene hånd holdt væsenet et matglimtende horn, som det førte op mod munden i mekaniske rykvise bevægelser. Det blæste i hornet, og hyletonen blev overdøvet af en hæslig fanfare, der gik direkte i kroppen, løb gennem nervetråde, sener og muskelfibre (s. 7). Sikken et varsel! Om ikke mindre end dommedag! Det er da også en apokalyptisk bog, læseren skal stifte bekendtskab med. Den tingest, David har samlet op, viser sig at være en tidsma- 7

8 skine.hvad den skal bruges til, finder han ud af, da den underlige mand, der smed den, kort efter åbner en urmagerforretning i nærheden af Davids hjem. Det viser sig, at urmageren hedder Albert Kronbruch (af kronos: græsk for tid og Bruch: tysk for brud, dvs. brud med tiden), og at han kommer fra Den Forbandede By, der befinder sig i middelalderen. Her har han sammen med fyrsten Kilian (af chiliasme: forestilling om et tusindårsrige) konstrueret et ur (og en tid), som holder de mennesker, der bor i byen, fast i et cirkulært og koncentrisk tidsforløb. Tiden i Den Forbandede By er nu uden udvikling og indrettet efter de syv dødssynder i intervaller, der hensætter folk i en tilstand af henholdsvis hovmod, grådighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Oprindeligt skulle tiden være indrettet efter de syv kardinaldyder (tro, håb, kærlighed, klogskab, retfærdighed, styrke og mådehold). Da denne ændring til et ondskabens tusindårsrige går op for Kronbruch, fortryder han sin medvirken. Han flygter og havner så lige midt i Davids verden. Her udser han David til at være den, der skal hjælpe ham. Den gamle urmager beder David om at rejse tilbage til Den Forbandede By for at udfri den af ondskaben. Det bliver til mange rejser frem og tilbage til byen, hvor han blandt andet møder alkymisten Goldstein og hans smukke datter, Rebekka. David ser nu med egne øjne det rædselsfulde liv, der udfolder sig efter dødssynderne, hver gang det stort konstruerede ur slår. Folk bevæger sig som hypnotiserede zombier i denne by, som de ikke kan forlade. De få, der prøver, dør, før de når ret langt væk, hvilket er den dramatiske konsekvens af den koncentriske tidsindretning. Langsomt føres David ind i, hvordan byen»lever sit liv«, og af Kronbruch får han besked om, at han kan hjælpe byen ved skaffe sig adgang til tårnet, hvor uret befinder sig, og herfra skal han fjerne ægget, som er en nøgle til opløsning af denne fastholdte tidskonstruktion. 8

9 David får uret at se ved at trænge gennem muren til tårnet. Han skal ramme på et særligt tidspunkt mellem urets klokkeslag, og derfra kan han glide gennem muren. Det lykkes ham at fjerne ægget, hvorefter Goldstein laver det om til mørkt stof. Dette skal nu lægges tilbage i uret, og det skal ske, inden den syvende engel når at blæse i sin dommedagsbasun, for så har vi apokalypsen over os. Det lykkes alt sammen som det skal David får ram på Goliath! Læst på denne måde er dette»bare«en hæsblæsende fortælling om en opgave, der skal udføres, og ligner derved overfladisk set en fantasy-fortælling. Men den er mere end det, og tiden er det helt overordnede tema: Tiden er ikke noget, man leger med. Den er dødsensfarlig. Mange gode mennesker er blevet ødelagt, fordi de ikke kunne holde sig fra tiden. Tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om (s. 27). Hvilke former for tid lever vi med/i? Dels er der jo den lineære tidsopfattelse, som rummer forestillingen om en begyndelse (skabelse, big bang) og en afslutning, og der er den cirkulære tidsopfattelse, som vi ubesværet arbejder med i hverdagen (fx døgnet, året og kirkeåret). Men i denne fortælling arbejder man med en konstruktion af tiden baseret på et værdisystem (de syv dødssynder), som har statisk karakter. Kronbruch bliver mellemleddet mellem livet i Den Forbandede By og nutiden, hvis tid også spiller en rolle. Faderen har fx et ur, der er styret fra Frankfurt, og som derfor går vældig præcist undtagen når David har gjort sine rejser, så farer viserne rundt i ren ustyrlighed. Derudover opererer romanen med andre filosofiske emner såsom René Descartes»cogito-argument«hvad vil det sige at være til? (jeg tænker, altså er jeg) samt fænomener som alkymi, fri vilje, etik, ontologi og teodice-problemet. 9

10 Og vigtigt er det også, at imellem de to virkelighedsplaner, som romanen udfolder sig i og imellem, er det onde en entitet (som følge af det godes fravær), der findes i begge lejre. Kilian er ikke bare en figur i Den Forbandede By. Han kan forbande en hvilken som helst by, et hvilket som helst sted og til en hvilken som helst tid Sagen er nemlig, at Kilian besidder forførerens mange egenskaber: Han kan både smiske, true og argumentere men samtidig er han, som også romanen afslører, sårbar, hvis man har mod og held til at kildre hans forfængelighed. Endelig er Den syvende engel også en roman om at blive voksen: Forældre er ikke umiddelbart dem, der ved alting bedst, og forelskelse er som bekendt både en skøn og lidelsesfuld passion, der kan få unge mennesker til at»vågne«. Dette er også tilfældet for hovedpersonen i bogen. Og Saligia, som Kronbruch råber? Det er såmænd et ord sammensat af det første bogstav i hver af synderne: Superbia, Avaritia, Luxuria, Invidia, Gula, Ira, Acedia. OMSLAGET BOGENS FORSIDEILLUSTRATION består af tre dele: Den nederste er en urskive. Midterdelen er en horisont, hvor solen ses gå enten op eller ned, og en kirke med skib og højt tårn ses som en silhuet i det bagfra kommende sollys. Øverst ses en vinge. Den nederste del, urskivens frontside, er transparent, og igennem den ses selve urværket. I skivens yderkant ser man, hvorledes skiven er inddelt i timer og mindre enheder; der er således to mindre knapper mellem hver timeangivelse. Vi ser timeangivelserne I og II. Fra skivens centrum udgår de to visere, time- og minutviserne. 10

11 Midterdelen udgør som nævnt en sol, der står nær horisonten og eftersom dette er en apokalyptisk roman (en fortælling om dommedag), kan man ræsonnere, at det sandsynligvis er en nedgående sol. En afbildning af en kæmpevinge antageligt en englevinge dækker stort set hele den øverste tredjedel af forsideillustrationen. Og engle er ligesom uret en væsentlig faktor i denne roman. De engle, der er tale om, er Herrens skytsengle, som der findes syv af. Som der står i Apokalypsen (Johannes Åbenbaring), er det ensbetydende med Jordens undergang, når den syvende engel har stødt i sin basun. Ud over disse fænomener består forsiden af forfatternavnet Lasse Bo Jensen, og en skorpion (se mere om skorpionen som symbol og dens betydning side 28-29) er anbragt mellem forfatternavnet og romanens titel. Så er der titlen: Den syvende engel, og endelig nederst i omslagsbilledets bund ses forlagets navn: HAASE. Forsideillustrationen må siges at være præcis i forhold til de temaer, som romanen gennemspiller. Tiden og undergangen. GENRE MAN KAN KARAKTERISERE Lasse Bo Jensens roman som en fantastisk fortælling. Gyldendals åbne encyklopædi skriver om genren: Den fantastiske fortælling er en kortere eller romanlang fortælling, hvori overnaturlige fænomener med foruroligende realisme rokker ved hverdagsvirkeligheden. 11

12 Den er således forskellig fra trylleeventyret, hvor det overnaturlige er forud accepteret. I 1700-tallet henførtes det fantastiske dels til Orienten i efterligninger af Tusind og én nat, dels til middelalderens gotiske litteratur. I 1800-tallet var den fantastiske fortælling ofte en protest mod bornert forstandsdyrkelse, således hos E.T.A. Hoffmann og hans litterære efterkommere B.S. Ingemann, H.C. Andersen, Edgar Allan Poe og Nikolaj Gogol; et senere mønstereksempel er Henry James The Turn of the Screw (1898). I 1900-tallet har den fantastiske fortælling spillet en stor rolle, og bl.a. Franz Kafka, Jorge Luis Borges og Dino Buzzati har været genstand for teoretiseren, bl.a. af Tzvetan Todorov. I den realistisk dominerede danske prosalitteratur har den fantastiske fortælling været en outsider som i Karen Blixens Syv fantastiske Fortællinger (1935, opr. Seven Gothic Tales), senere aktualiseret af Villy Sørensen med Sære historier (1953) og Ufarlige historier (1955). Et eksempel i stort format er Poul Vads Kattens anatomi (1978). Den syvende engel er en fantastisk fortælling på den måde, at den dels opererer med et let genkendeligt, og altså realistisk, univers, et moderne samfund. Samtidig har fortællingen tidsrejsen som et afgørende fortællemoment. Det rejsemål, som fortællingen rummer den middelalderlige, forbandede by opererer med en tid, som er anderledes og fantastisk. Dels er tiden, hvad vi godt kender til, cyklisk, dels er den koncentrisk, og det kender vi ikke til. Derudover er de mennesker, som lever i byen, nærmest hypnotisk fastholdt i tidens gang, som styrer samfundet. Endelig er løsningen på konflikten det, der gør, at samfundet i sidste øjeblik undgår den helt store katastrofe, skabt ved alkymi. Selv om alkymi er et velkendt og velbeskrevet fænomen fra 12

13 middelalderen, er der dog noget magisk ved den, især i denne fortællings regi. EN APOKALYPTISK ROMAN APOKALYPSE ER ET GRÆSK ord, der betyder åbenbaring eller afsløring. I Bibelen findes flere apokalypser, fx Daniels Bog i Det Gamle Testamente og Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente. Ved apokalypse forstås som regel, at noget går under. Typisk for disse fortællinger er en række voldsomme undergangsfantasier, beskrevet i et eruptivt billedsprog således som det ses i Johannes Åbenbaring. I moderne betydning ses apokalypsen ofte som verdens undergang. Men apokalypse skal nok snarere ses som en parallel til det nordiske mytologiske begreb Ragnarok. Noget bukker under, for at nyt kan opstå. Vi ser nærmere på apokalypsen i Johannes Åbenbaring og begynder med historien om de to vidner (11,1-14): Og jeg fik givet et rør som målestok, og der blev sagt til mig:»stå op og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder ved det; men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder. Og jeg vil sætte mine to vidner til at profetere i tolv hundrede og tres dage, klædt i sæk. Vidnerne er de to oliventræer og de to lysestager, som står foran jordens Herre. Hvis nogen vil gøre dem fortræd, står der ild ud af deres mund og fortærer deres fjender; hvis nogen vil gøre dem fortræd, er det sådan, han skal dræbes. De har magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn, så længe de profeterer, og de har magt til at forvandle vandet til blod og ramme jorden med enhver tæn- 13

14 Den syvende engel forkynder, at Guds Rige er nær. Maleri af ukendt maler fra ca tallet. kelig plage, så tit de vil. Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet. Mennesker af alle folk og stammer, tungemål og folkeslag skal se deres lig i tre og en halv dag, men vil ikke tillade, at deres lig bliver lagt i graven. Og de, der bor på jorden, skal glæde sig over det og juble og sende hinanden gaver; for disse to profeter havde været en plage for dem, der bor på jorden.«men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem, og de rejste sig op på deres fødder, og der kom stor frygt over dem, der så dem. De hørte en høj røst fra himlen sige til dem:»kom herop!«og de steg op til himlen i skyen, 14

15 mens deres fjender så på det. I samme stund kom der et stort jordskælv, så en tiendedel af byen styrtede sammen. Ved det jordskælv blev der dræbt syv tusind mennesker; og resten blev grebet af frygt og gav himlens Gud æren. Det andet ve er forbi. Snart kommer det tredje ve. Og i de efterfølgende vers blæser den syvende engel i den syvende basun (Åb. 11,15-19): Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde:»verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.«og de fireogtyve ældste, som sad på deres troner foran Gud, faldt ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde:»vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge. Folkeslagene rasede, men din vrede er kommet, den time, da de døde skal dømmes, og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn, både små og store, og ødelægge dem, der ødelægger jorden.«og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel, og der kom lyn og brag og torden og jordskælv og voldsom hagl. Det apokalyptiske element i Den syvende engel ses tydeligt i dette uddrag fra bogens start: Det var et brændende blik, der ætsede gennem kød og knogler. Verden omkring ham forsvandt, bilerne, regnen, menneskemængden, alt smeltede bort og efterlod ham helt alene i et 15

16 mørkt rum. Han mærkede noget, der rev i næsen, en kras stank af svovl, som når man futter en hel æske tændstikker af, og en skinger hyletone ramte hans ører, først fjernt og dæmpet, men snart overdøvende alt. En søjle af lys slog ned foran ham, og ud af søjlen trådte et vinget væsen med rubinrøde øjne. Det lignede en engel, men ansigtet var livløst som en voksmaske. I den ene hånd holdt væsenet et matglimtende horn, som det førte op mod munden i mekaniske rykvise bevægelser. Det blæste i hornet, og hyletonen blev overdøvet af en hæslig fanfare, der gik direkte i kroppen, løb gennem nervetråde, sener og muskelfibre (s. 7). Sikken et varsel! Om ikke mindre end dommedag. Her i begyndelsen af romanen aner David ikke, at alt dette skal blive en næsten-realitet. Det sker først i romanens slutning. David hører om Den Forbandede By gennem Kronbruch, som kommer fra denne middelalderlige by, hvor tiden med et næsten hypnotisk greb og med indretningen af tiden holder folk fast i deres levevis, der er koncentreret om de syv dødssynder. Den eneste måde, denne fastholden kan bringes til ophør på, er gennem en påvirkning af uret. I romanen forklarer Kronbruch David, at hvis det endelige sammenbrud skulle ske og apokalypsen indtræffe, vil det også ske for den moderne verden. David forstår det ikke, for den moderne verden er jo foreliggende, og Den Forbandede By er i den grad fortid. Men Kronbruch har mere ret, end David kan begribe, hvilket kan ses ved at læse kapitlerne (s. 381 ff). 16

17 DE SYV DØDSSYNDER (SALIGIA) FORESTILLINGEN OM de syv dødssynder kan spores tilbage til munkebevægelsen. I ca. år 300 opstår klosterlivet, ved at munke bosætter sig i afsondrethed for at ruge over tilværelsen og troen i god afstand fra fristelser, der kan føre bort fra troen. Ordet munk kommer af det græske monachos, som betyder eneboer. Man kan hævde, at munke var eneboere, der levede i et trosfællesskab. Det fælles var troen på Gud og Jesus, og ellers levede de alene, fattigt, kysk og lydigt. Munkene boede ofte i store, slotslignende huse, som blev kaldt klostre (kloster kommer af det latinske claustrum, som betyder»indelukke«). Munkene beskæftigede sig med tanker om deres tro, men også om, hvad der kunne føre bort fra troen, og det blev blandt andet til tankerne om de syv dødssynder, som man faktisk ikke betragtede som andet end uheldige anlæg i sindet. Det var med andre ord ikke noget, der blev lagt så stor vægt på, som man senere kom til. Men de syv dødssynder er altså synder, og at synde betyder: at leve bortvendt fra Guds nåde. Og gør mennesket det, er det hjemfaldent til straf og har følgelig behov for tilgivelse (fx i form af den sidste olie). Dødssynderne er: Superbia (hovmod) Avaritia (griskhed) Luxuria (nydelsessyge) Invidia (misundelse) Gula (frådseri) Ira (vrede) Acedia (ladhed) 17

18 Suberbia, en af de syv dødssynder. Kobberstik udført i 1500-tallet af Pieter Bruegel. De syv dødssynder står i kontrast til de syv kristne dyder, som er retfærdighed, standhaftighed, mod, klogskab, tro, håb og kærlighed. Disse dyder bygger på de fire græske kardinaldyder med tilføjelse af tro, håb og kærlighed. Og dog ikke helt for kardinaldyden mådehold er udskiftet med standhaftighed. Men hvordan betragtes de syv dødssynder i dag? Tidligere biskop i Roskilde stift, Jan Lindhardt, siger om synderne i vore dage (Lindhardt, 2001), at synden ikke længere er synlig (end ikke i kirken bortset fra i liturgien og i teksterne). Det er 18

19 snarere således, at synderne er blevet dyder. Det betyder, at det enkelte menneske sagtens kan tillade sig at være både vred, hovmodig, selvhævdende, grådig, misundelig m.v. Vi lever i en så individualiseret tid, at den enkelte har ret til at hævde sig selv, hvilket i høj grad animerer til egoisme og selvhævdelse, som igen er en fare for et samfundsmæssigt fællesskab. Mennesket vil til enhver tid hævde sin egen frie vilje til at gennemføre sit eget projekt. Det er ifølge Jan Lindhardt en fare for menneskeheden. Han betoner, at der lægges alt for stor vægt på den frie vilje, og hævder som det kristne menneske, han nu engang er, at begreber som skyld, synd og ansvar ikke er spørgsmål om valg, men om indsigt og denne indsigt anser han for at være et grundvilkår. Han mener faktisk, at dette ikke er noget, et menneske kan vælge, men må komme til indsigt om. Indlæst i en sådan kontekst må mennesket fx opgive drømmen om selvdannelse og gå fra jeg til vi, genopfinde og anerkende fællesskabet, der ikke overraskende i Lindhardts optik er ensbetydende med et kristent fællesskab. De syv dødssynder i Den syvende engel Den gamle urmager og alkymist Kronbruch fortæller David, at hans agt var at lave en tidsmåler, som skulle være indrettet efter de syv kristne dyder, men at Kilian snød ham og i stedet indrettede tiden efter dødssynderne. Det betyder, at hvert af tårnurets timeslag påvirker indbyggerne i byen, og de skifter attitude, så den passer med en ny dødssynd: Så er man vred, så hovmodig, så misundelig osv. Det betyder, at livet i byen altid er præget af ufred og fortræd, at folks adfærd opløser ethvert tilløb til fællesskaber, og at de i stedet mobber, åler og forfølger hinanden eller opfører sig selvhævdende. 19

20 David og Kronbruch på besøg i Zoologisk Have I kapitel 19 er David og Kronbruch i Zoologisk Have, og mens urmageren går frem og tilbage mellem»de forstyrrede løver, tigre og leoparder«, udbryder han: Her har du Den Forbandede By, David ( ) Her ser du, hvad Kilian har gjort mennesket til et dyr i et bur. Når klokken slår syv slag til tempo acedia, sygner mennesket hen i dovenskab som denne dorske bunke løver; når klokken slår fem gange til tempo gula, kaster menneskene sig frådsende over alt spiseligt som de to glubske tigre, der ikke sanser andet end at fylde maverne; når klokken slår seks gange til tempo ira, snerrer de af hinanden som de gale leoparder. Og bag det hele står Kilian og svinger pisken som den almægtige domptør (s. 144). Senere, da de står ved abeburet, læser Kronbruch på skiltet følgende: Vi primater (...) Mennesker, menneskeaber, halvaber og spøgelsesaber hører til samme gruppe: Primaterne. Vi primater adskiller os fra de andre pattedyr ved vores fingerfærdighed, vores evne til at lære og vores måder at leve sammen på (s. 145). David prøver, så godt han formår, at forklare Kronbruch om evolutionslæren og Darwin, men Kronbruch mener bestemt, at det her må være Kilians værk. Kronbruch frygter med andre ord, at Kilian ikke bare råder og regerer i Den Forbandede By, men at hans magt rækker ind i Davids verden, den moderne verden; en verden, han vil ødelægge, hvilket han er på vej til med Den Forbandede By. Og det er ikke først og 20

21 fremmest byen eller verden, han vil ødelægge, men menneskene, som han vil underlægge sig. David på besøg i tårnet hos Kilian Da David aflægger Kilian et besøg i tårnet i Den Forbandede By, gør Kilian flere tankevækkende iagttagelser. Den første rammer Albert Kronbruch på et ømt punkt: Jeg tør vædde på, at Albert lige nu sidder under fremmede tidsstrøg og flæber som et pattebarn. Den hykler. Har du tænkt over, hvorfor han egentlig ville bygge tårnuret, David? Han var drevet af hovmod og forfængelighed. Han ville bygge uret over alle ure, uret, der skulle gøre ham berømt i hele den vide verden. Han burde ikke hade mig, for vi ligner hinanden på en prik. Vi er to alen af et stykke. Jeg er hans skygge, og jeg følger ham, hvor han går (s. 184). Da David senere forelægger dette synspunkt for Kronbruch, bringer han urmageren i forlegenhed, for han må erkende, at det faktisk ikke er helt forkert. Siden viser Kilian så sit menneskesyn for fuldt udtræk og det er netop den kynisme, der er så ødelæggende. David siger til Kilian: Menneskene er ikke frie. De har ikke selv valgt at leve under tårnurets herredømme, og de kan ikke rejse væk. Byen er ét stort fængsel. Hertil svarer Kilian: Endelig kommer du med en relevant indvending, David. Jeg var lige ved at blive lidt skuffet over dig. Desværre tager du fejl. Se 21

22 nu godt på menneskene dernede. De har alle frit valgt deres levevej. En har valgt at blive pølsesælger, en anden er blevet tigger, en har skrabet en uhyre formue til sig, en anden bruger sine evner som gøgler. Og nede ved arkaderne har vi alle tidsmunkene, pendulsvingerne, selvpiskerne, månesøstrene (s ). Det ser med andre ord ud til, at folk vælger selv. Men siden siger han: Der er ikke noget, der hedder at være sig selv. Hvis man fjerner begæret og grådigheden og misundelsen og alle de andre drifter, så er der ingenting tilbage. Det er ligesom at skrælle et løg. Hvis man leder efter en kerne, må man lede forgæves. Menneskene er skabt til at tilfredsstille deres behov. Det er det nærmeste, de nogensinde vil komme sand lykke. De er ikke skabt til mere. Hvis de får sære ideer og ikke vil indordne sig, må de spærres inde i fangehullet, så de ikke ødelægger det for alle andre. Vil du måske bilde mig ind, at menneskene er mere lykkelige der, hvor du kommer fra, David? (s ). Det pudsige er her, at Kilian ganske vist indirekte indrømmer, at menneskene har en fri vilje, men skulle de finde på at bruge den, må den knægtes. Sker det mon af hensyn til almenvellet? TIDEN KIRKEFADEREN AUGUSTIN var den, der gjorde tidsbegrebet subjektivt. Han sagde, at han ingen problemer havde med at forstå, hvad tid er bare han ikke skulle forklare sig. 22

23 Og Johan Wolfgang von Goethe mente, at den, der ikke kan føre sit personlige regnskab mindst 3000 år tilbage i tiden,»lever fra hånden og i munden«. Lad os lige gentage citatet fra Den syvende engel, hvor Albert Kronbruch siger til David: Tiden er ikke noget, man leger med. Den er dødsensfarlig. Mange gode mennesker er blevet ødelagt, fordi de ikke kunne holde sig fra tiden. Tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om (s. 27). Det giver anledning til at stille to spørgsmål: Hvad er tid? Kan man rejse i tid? Vi spørger sagkundskaben. Hvad er tid? Der findes ikke nogen videnskabelig måde, hvorpå man kan beskrive, hvad tid er. Man må tro, at de fleste har det ligesom kirkefaderen ovenfor. Fx siger den danske fysiker Ulrik Uggerhøj i en artikel (med samme titel som dette hæfte, se qr-kode s. 32), at tid»kan siges at være lig med processer. Tiden kan ikke gå, hvis alting står stille, for i så fald ville et ur eller en detektor jo heller ikke kunne måle noget, og det giver ingen mening.«kan man rejse i tid? Ulrik Uggerhøj siger om fænomenet tidsrejser:»rejser til fremtiden kan lade sig gøre. Men det er straks mere tvivlsomt, om man kan rejse tilbage i tid.«artiklens forfatter, journalisten Sybille Hildebrandt, fortsætter tankegangen og skriver:»ifølge relativitetsteorien kunne der i realiteten godt eksistere såkaldte ormehuller, der er en slags kanal eller genvej mellem fortid og nutid. Sådanne ormehuller skulle opstå og forsvinde momentant, men kunne man 23

24 finde en måde at holde dem åbne på, burde man i princippet kunne nå at rejse igennem dem. Men det, som kan lade sig gøre i teorien, er ikke nødvendigvis realiserbart, for der er utroligt mange ting, der skal gå i opfyldelse, før man kan rejse af sted. Først skulle man finde et ormehul, som man herefter skulle blæse tilstrækkeligt meget op til, at en astronaut kan rejse igennem det. Endelig skal man sørge for at holde ormehullet åbent, hvilket kræver tilstedeværelse af meget store koncentrationer af negativ energi, hvis størrelsesorden svarer til outputtet af et kulkraftværk. Det skal så oven i købet mases ned i en dimension, der svarer til udstrækningen af en proton.det er formentlig ikke muligt, hverken nu eller i fremtiden, så jeg mener ikke, at rejser tilbage i tiden er en realistisk drøm,«siger Ulrik Uggerhøj. I Den syvende engel er to tidsopfattelser præsenteret på samme tid. Den cirkulære og den lineære. Vi kigger først på den cirkulære. Den cirkulære tidsopfattelse Umiddelbart synes det, som om den cirkulære opfattelse kan være en måde at fastholde binde mennesker på. Et væsentligt moment er genkomsten. Målt på året er det jo årstidernes vekslen, der hver gang kommer igen. Efter vinter kommer vår og altings blomstring. Tingene folder sig ud, kommende frugter befrugtes, blomstrer, sætter frugt og modnes, hvorefter først efteråret og dernæst vinterens dvaletilstand sætter ind. Noget tilsvarende kan man sige om kirkeåret, der ligeledes er styret af et cirkulært princip: Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis. Kirkeåret følger derfor et solår ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog således at det altid starter på 24

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække.

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden DDS 448 Fyldt

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio).

Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio). Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio). Salmer: Hinge kl.9: 31-661/ 728-372 Vinderslev kl.10.30: 31-661- 22/ 728-208- 372 Tekst: Matt 25,14-30.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker Tekster: Jer 18,1-6, Ef 5,15-21, Matt 22,1-14 Salmer: Lihme 9.00 754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere