NYHEDER OG DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR

Transkript

1 U G E 17 * 2014 * N Y H E D S B R E V : NYHEDER OG DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR Trafikpolitisk Kommentar af chefredaktør Knud Meldgaard AT RETTE SMED FOR BAGER Bliver den københavnske Metro en ny gigantskandale? Flere med indsigt i både politik, transport og økonomi er så småt begyndt, at rumle med udsagn om en ny, gigantisk IC4-skandale, og flere andre, bla. denne redaktør, er, måske på et mindre sagligt grundlag, tilbøjelige til at følge disse sortseere, der forudser denne nye skandale, og det allerede på et tidspunkt, hvor IC4-skandalen endnu ikke har peaket, som det vist hedder på nudansk. Mit indlæg skal derfor, som altid når det handler om medieformidlingens stormtropper tages med et kilo salt, og primært betragtes som et personligt partsindlæg, med alt hvad det indebærer, men min grundholdning til Metroen er klar: den er en fejltagelse af dimensioner. Den er dårlig planlagt, den har rod i finansieringen, den har rod i tidshorisonten og, ikke mindst: rod i juraen. Damoklessværd Juraen er et Damoklessværd, der, fra første dag, har hængt over hele projektet og skabt undren i vide kredse og med god grund! I Danmark er der tradition for, at der ikke foretages en beskeden udgravning til et kommunalt lokum eller bygges et Gigacenter i byens udkant, uden adskillige folkehøringer og læserbreve for og imod et givet projekt. Lytter magthaverne ikke, og gennemfører de et givet projekt, kan der blive tale om repressalier, der kan indebære dypning i tjære og rulning i fjer eller, i det mindste, at personer, der ikke lyder Folkets Vilje, vil være politisk fortabte. Det kaldes en demokratisk proces og er forbandet irriterende, bl.a. fordi folket sjældent har den dybe fagindsigt, men så, til gengæld, så meget mere har en voldsom følelsesmæssig attitude, der sagtens kan kompensere for den manglende indsigt.

2 Smed for bager Lad mig slå fast med det samme, at skylden, hvis man kan tale om en sådan, ligger ikke udelukkende hos Metroen; dens bestyrelse, direktion eller medarbejdere. Den ligger hos politikerne på Christiansborg. Når vi bygger en bro, laver en ny motorvej, eller køber IC4-tog hos en flok italienske amatører, der ikke er i stand til at producere et løbehjul, så er det politikere, der har taget beslutningerne. Og her er devisen altid, at den pågældende indkøber (den siddende regering) køber billigt, fordi det lyder godt, at kunne fortælle borgerne (vælgerne) at denne regering fører en forsvarlig, økonomisk politik. Citatet gælder, stort set, alle regeringer siden 1. Puniske Krig. Det har også været en uvane, gennem de seneste 20 år, at regeringer omgiver sig meningsdannere, spin-doktorer, rådgivere, augurer og andre spåmænd/kvinder af tvivlsom kaliber, men som dog alle har ét til fælles: at styrke den siddende regering, den enkelte politikers og, ikke mindst, sit eget image. Professionel rådgivning Det er millioner, der hvert år, forsvinder, bogstavlig talt, ud i den blå luft. Det skal dog retfærdigvis understreges, at der også (Gudskelov) bliver brugt mange penge på god rådgivning, hentet hos de mange, seriøse rådgivningsfirmaer, der er skudt op, som champignon på en våd efterårsdag. De er dyre: men de virker som regel! For det største problem er ofte, at for at få et klart og entydigt svar, må man være i stand til at stille et klart formuleret spørgsmål, hvilket ofte er svært, da de fleste politikere jo ikke er besiddelse af en uddannelse, der gør dem i stand til at stille visse spørgsmål. Demokratiets svøbe. Heldigvis er de fleste rådgivningsfirmaer ofte i stand til selv at stille spørgsmål, der så kan bekræftes af politikerne. Igen: demokratiets svøbe, men nødvendigt i et demokratisk retssamfund som det danske. Så når der skydes på Metroen, dvs. bestyrelsesformanden, Henning Christophersen, eller direktionen, dvs. adm. direktør Henrik Plougmann Olsen, så er det ofte at rette smed for bager. Ikke, at de - bestyrelse og direktion - ikke begår fejl, for det gør de sikkert, men det har jeg ikke umiddelbart faglig indsigt nok til at kloge i, men kan kun, igen, understrege, at substansen (ansvaret) for Metroen: anlæg, tidshorisont, økonomi, osv., ligger hos politikerne. Den seneste udvikling viser desværre, at der nu er en indledt en skyttegravskrig, hvor politikere, eksperter og Metroen selv, har indledt spredte skuddueller, for at skyde skylden på hinanden. Det hedder ansvarsforflygtigelse og er ganske udbredt, især i politiske kredse. Metroen var, tilbage i 1992, tænkt som et succesprojekt, i lighed med broerne Øresund og Storebælt, men foreløbig leder projektet tanken hen på affæren i Svinebugten (Cuba) i 1961, hvor den nyvalgte amerikanske præsident, John F. Kennedy, efter nederlaget, udtalte de berømte ord: en succes har tusind fædre, men en fiasko er forældreløs. Fokus på Metroen Medierne følger naturligvis projektet på nærmeste hold, og vi vil da ikke stå tilbage for de store drenge i klassen, men vil også forsøge, at give vore mange læsere en smule indsigt i den efterhånden noget spegede affære. I de følgende udgaver af Nyhedsbrevet vil vi derfor forsøge, at finde nye vinkler på historien og gennem interviews med politikere, folk fra Metroen, rådgivere og eksperter orientere om den fortsatte udvikling omkring Metroen. Vi modtager naturligvis også gerne artikler og kommentarer fra vore læsere.

3 KONFERENCE: BYUDVIKLING OG LETBANER SOM NØGLEN TIL VÆKST En konference om byudvikling og letbaner blev afholdt 10. april hos Berlingske med deltagelse af blandt andre transportminister Magnus Heunicke (S). På konferencen var der fokus på den udvikling, der allerede nu finder sted i de kommende letbanebyer i Danmark: Aarhus, Odense og på den københavnske vestegn. Der blev også præsenteret oplæg om Bybanen i Norges næststørste by, Bergen, og om de nuværende og kommende svenske letbanebyer. Morten Engelbrecht fra letbaner.dk, deltog også i konferencen og har sendt os følgende artikel: SPÆNDENDE KONFERENCE Konferencen blev afholdt af Berlingske i samarbejde med Region Hovedstaden og Danske Anlægsentreprenører Af Morten Engelbrecht Byudvikling og mobilitet er essentielt for, at det moderne samfund kan fungere og for at der skabes vækst. Etablering af nye letbaner sætter erfaringsmæssigt gang i byudviklingen med tilhørende investeringer i bolig- og erhvervsbyggeri og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Det var baggrunden for den store interesse for konferencen, der havde samlet over 80 deltagere. Foruden de mange kommuner, regioner og trafikselskaber, som nu er ved at etablere letbaner i Danmarks tre store byer, deltog også repræsentanter for Danske Anlægsentreprenører, Dansk Byggeri, Naturstyrelsen, trafikselskaber, rådgivende ingeniørfirmaer, letbaneleverandører, Kunstakademiets Arkitektskole, arkitektfirmaer og interesseorganisationer. Programmet: Bestyrelsesformand for Danske Anlægsentreprenører Henrik Styrup bød velkommen. Det var meget positivt, at transportminister Magnus Heunicke kunne afse tid til at give deltagerne et indblik i politikernes vilje til økonomisk at bidrage til etablering af letbaner. Ministeren var meget opmærksom på, at letbaner vil bidrage til en positiv byudviklingen i Danmarks store byer. Partner i PwC Christian Klibo fulgte op med et indlæg om, hvordan letbaner øger byernes attraktionsværdi og vækst med afsæt i undersøgelser af, hvad der er differentierende for byers udviklings- og vækstpotentiale. Skandinaviske perspektiver Jens Forsmark, samordnare for Spårvagsstäderne i Sverige, fortalte om organisationens medlemmer og deres arbejde for, at det skal blive lettere at bygge letbaner (som stadig hedder sporvogne i Sverige) og få dem finansierede. Derudover fik vi et indblik i planlægningen af nye letbaner i de tre skånske byer Lund, Malmø og Helsingborg. Projektdirektør for bybanen i Bergen Roger Skoglie, orienterede om den betydning, letbanen i Bergen havde haft for investeringerne og byudviklingen, og om hvordan bybanen påvirkede trafikstrømmende samt erhvervs- og boligudviklingen. Udviklingen i Aarhus og Odense Projektleder i Midttrafik Ole Sørensen fortalte om letbanesamarbejdets plan Samspil 2025, som vil give et markant løft til et sammenhængende kollektivt transporttilbud. Her integreres de statslige planer for baneudbygning, planerne for letbanens nye etaper, busbetjeningen og Parker&Rejs-anlæg i ét sammenhængende net. Om letbanens betydning for byudviklingen i Aarhus fortalte afdelingsarkitekt i Aarhus kommune Niels-Peter Mohr. Aarhus byråd vil skabe en by, der påtager sig rollen i udviklingen af velfærdssamfundet, og hvor der

4 skabes vækst med tættere og mere koncentrerede byområder og en ny, forbedret infrastruktur, herunder etablering af letbanen. Letbanen bliver rygraden i Odense, fortalte letbanechef for Odense letbane, Mogens Hagelskær. Frem mod 2025 investeres der ca. 25 mia.kr. i Odense. Presset på infrastrukturen bliver derfor øget på grund af de mange tilflyttere og nye arbejdspladser, og deltagerne på konferencen fik et spændende indblik i, hvordan Odense letbane vil binde byen og de mange udviklingsprojekter sammen. Udviklingen i Hovedstadsregionen: Letbane Ring 3 Bestyrelsesformand for Letbane Ring 3, Anne Grete Holmsgaard fortalte om fem gode grunde til at elske letbanen i Ring 3. Det var forfriskende at høre en bestyrelsesformand udtrykke sin kærlighed til et projekt, der skal udvikle Vestegnsområdet. Derefter gav projektchef i Metroselskabet Tove Frederiksen deltagerne et spændende indblik i fremtidens trafikknudepunkter og på byudviklingen i de kommende stationsnære områder. Som fortsættelse heraf fortalte projektleder for Ringbysamarbejdet, Marianne Bendixen om Vision Ringbyen, der skal udvikle hele området langs Ring 3. Her ligget et potentiale med et areal, der er tre gange så stort som Ørestaden. Man fik også et indblik i samarbejdet mellem kommunerne, og forventningerne til letbanens effekt på byudviklingen og de konkrete muligheder i de kommende år for byfornyelse af områderne langs banen. Hovedstadsområdet Professor ved DTU Transport, Otto Anker Nielsen, havde en spændende præsentation af de nyeste analyser af potentialet for letbaner i Hovedstadsområdet. Det skal ses som en opfølgning af den tidligere udsendte Analyse Flere letbaner i Hovedstadsområdet, der blev udgivet i marts 2013 af Region Hovedstaden. Programmet sluttede med et indlæg af Formanden for Miljø- og Trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF), der på en meget inspirerende måde fortalte om, hvordan grøn trafik skaber en bæredygtig udvikling. Det er mit indtryk, at der blev skabt mange kontakter i den positive atmosfære på konferencen en atmosfære, som Berlingske havde sørget for i form af optimale konferencefaciliteter og traktementer. Bl.a. kan jeg fortælle, at der blev skabt nye kontakter mellem deltagere fra Danmark og Sverige. ALDRIG HAR SÅ MANGE REJST OVER ØRESUNDSBRON I gennemsnit passerede personrejsende Øresundsbron enten i tog eller bil i løbet af Det er det højeste antal nogensinde og en fordobling af antal rejsende i forhold til 2001 det første hele kalenderår efter åbningen af den faste forbindelse over Øresund. Det er flere togrejsende, der er årsag til de nye rekordtal, for mens antal passagerer i togene bliver stadigt flere,

5 bliver der færre biler på broen. Finanskrisen gav et fald i antallet af togrejsende i 2009, men er siden da steget år for år. I dag rejser i gennemsnit 17 procent flere med toget over Øresund end i Antal af bilrejsende er i samme periode faldet 4 procent. Det stigende antal togpassagerer og det faldende antal biler på Øresundsbron gør Øresundstrafikken grønnere. 46 procent af alle rejsende over Øresundsbron tager i dag toget i 2009 var det 41 procent. - At antallet af rejsende over Sundet når nye rekorder, viser, at der stadig er et enormt potentiale i Øresundsregionen. Det sker jo samtidig med, at økonomien stadig døjer med eftervirkningerne af finanskrisen, udtaler Senior Advisor Britt Andresen, Öresundskomiteen. AIR/RAIL EN NØDVENDIG SYMBIOSE Nødvendigheden blev understreget på en konference den 27. marts Af chefredaktør Knud Meldgaard Hvis der stadig, blandt folk i rejse- og transportbranchen, skulle eksistere en opfattelse af, at fly og tog er indædte konkurrenter, så lad mig oplyse om, at dette ikke er tilfældet. Nødvendigheden af et samarbejde, på europæisk plan, blev understreget og fremhævet på en konference i Københavns Lufthavn den 27. marts, der var arrangeret af EU GREEN STRING CORRIDOR i tæt samarbejde med Københavns Lufthavn og med fokus på den kommende Femern-forbindelse og samarbejdet i STRING. Samarbejdet mellem de to transportformer har været længe under vejs, men i dag er alle enige om, at nok kan man stadig konkurrere, på en lang række områder, men et snævert samarbejde mellem fly og tog vil i fremtiden være mere almindeligt end for bare få år siden, hvor alle snævert varetog sine egne interesser nidkært. Femern/Kastrup Når Femern-forbindelsen åbner i 2021 vil Kastrup Lufthavn udvide sit optageområde ganske betydeligt og togstrækningen Malmø, København, Hamburg, med tilslutning fra Oslo, Gøteborg og Stockholm vil her spille en betydelig rolle i den europæiske transportkorridor sammen med en række europæiske lufthavne. Kastrup Lufthavn spiller allerede nu en stor rolle: europæisk som oversøisk, og rollen bliver ikke mindre i fremtiden. Mere end 2,5 millioner indbyggere, i området omkring Sjælland, Fyn og Skåne, gør Kastrup til en stadig voksende og betydende faktor, ikke bare i Skandinavien, men på europæisk plan. Bedre togforbindelser Med Femern-forbindelsen og flere højhastighedstog fra Sverige og Norge vil rejsemønstret ændre sig i de kommende år og de store, europæiske lufthavne, som f.eks. Frankfurt, vil etablere et stadig tættere samarbejde med de europæiske togoperatører. Frankfurt Lufthavn har allerede i dag et tæt samarbejde med DB og Lufthansa har deres egen togforbindelse mellem Køln og Frankfurt.

6 Med Københavns strategiske placering i korridoren, fra Haparanda i nord, til Palermo i syd, vil denne position kunne betyde et boost i vor anstrengte økonomi, med deraf følgende arbejdspladser, etc. etc. Udvikling kommer dog ikke af sig selv, den skal skabes af bl.a. fremsynede politikere og vil derfor, i de nærmeste år, kræve nytænkning, betydelige investeringer i infrastrukturen, betydelige investeringer i nye tog til DSB og en kraftig økonomisk donation til Banedanmark, så det danske jernbanenet, incl. nye sikkerhedssystemer og andet isenkram, kommer i en sådan stand, at de lever op til den standard, der arbejdes på i resten af Europa. Fremtiden kommer af sig selv, men fremskridtet skal der arbejdes med. FLERE USA-REJSENDE I CPH Marts bød især på flere rejsende til USA, Stockholm og Aalborg fra Københavns Lufthavn. London er dog stadig en sikker nummer et. Fire nye USA-ruter inden for det seneste år kan tydeligt aflæses i passagerstatistikken for Københavns Lufthavn i marts måned. - Det var en fin vækst, vi havde i marts, og specielt trafikken til USA havde en stærk måned med en vækst på hele 61 procent takket være Norwegians nye ruter til Los Angeles, New York og Fort Lauderdale samt helårseffekten af SAS San Francisco-rute. Det styrker vores knudepunkt, siger Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavn. SAS-ruten til flower power-byen åbnede i april sidste år og Norwegian-ruterne til Guds eget land blev indviet i november sidste år. Marts måneds trafiktal i Københavns Lufthavn viste en samlet stigning på 4,8 procent sammenlignet med samme måned i fjor. År til dato er trafikken vokset med 4,3 procent i Nordens største lufthavn. Rejsefattige helligdage Et kig i kalenderen viser, at påsken i år ligger i april og sidste år lå i marts. Det påvirker Københavns Lufthavns passagertal i marts i år ligesom det gjorde det i lufthavnene i Aalborg og Billund. - Væksten i marts var positivt påvirket af, at påsken med sine mange rejsefattige helligdage i år først falder i april. Kort sagt kan man sige, at den sene påske gav en god marts, mens det er forventet, at april derfor bliver svagere. Omkring påsken og de øvrige helligdage i foråret er der også flere fritidsrejsende og færre businessrejsende end normalt, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Fraværet af helligdage i marts påvirkede derfor både indenrigstrafikken og transfertrafikken positivt. Antallet af indenrigspassagerer steg med 14,9 procent, og transfertrafikken steg med 10,0 procent. London var som vanligt største destination ud af København med knap rejsende. Men Stockholm og Aalborg tegnede sig for månedens største stigninger i top 10 med vækst på henholdsvis 18,6 og 16,7 procent. En del af forklaringen på de store stigninger skal dog også findes i påskens placering, da der er tale om destinationer med en stor andel af forretningsrejsende. Kilde: check-inn.dk

7 INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER Banedanmark inviterer til informationsmøde Invitationen til evt. leverandører, drejer sig om to bro-entrepriser på Lolland-Falster og Sydsjælland i forbindelse med anlæggelsen af Ringsted-Femern Banen. For at gøre plads til et ekstra spor mellem Vordingborg og Holeby og elektrificering fra Ringsted til Holeby, skal Banedanmark udvide, erstatte eller forlænge eksisterende broer på strækningen. I alt skal der fra slutningen af 2015 laves arbejde på 56 broer, fordelt på to udbudspakker på henholdsvis 41 og 15 broer for at gøre jernbanen klar til øget hastighed og elektrificering. Heraf er de 36 broer sporbærende, mens de resterende er vejbærende. Lokale entreprenører - Det er omfattende broarbejder, vi skal i gang med på Ringsted-Femern Banen. Derfor inviterer vi til informationsmøde, hvor leverandører fra ind- og udland kan få gennemgået indholdet i de to udbudspakker og få mulighed for at stille spørgsmål. Det vil samtidig være en oplagt mulighed for mindre lokale entreprenører til at komme i dialog med de større spillere på markedet, siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør i Banedanmark. De to udbudspakker er netop annonceret i EU-Tidende, og bud på opgaverne skal være Banedanmark i hænde efter sommer. Ringsted-Femern Banen er et af Banedanmarks store anlægsprojekter, der frem mod 2020 skaber Fremtidens Jernbane, der skal gøre det muligt at fordoble passagerantallet og godstransporten. Når banen står færdig i 2021 vil det være muligt at køre 200 km/t mod de nuværende 120/160 km/t, hvorved rejsetiderne bliver markant sat ned. Informationsmødet finder sted den 28. april kl i Banehuset, Amerikas Plads 15 i København. Mødet vil blive afholdt på engelsk. For at deltage skal man tilmelde sig senest den 22. april på adressen rfb-information@bane.dk. New member of the Board of Directors for J. Lauritzen A/S At the annual general meeting last week, Jesper T. Lok, President & CEO of DSB (Danish Rail) was elected as new member of the Board of Directors of J. Lauritzen Mr. Lok has been President & CEO of DSB since April Prior to that, Mr. Lok was President & CEO of Svitzer, part of the Maersk Group from 2004 until March Previously, Mr. Lok worked for A. P. Moller Maersk from 1987 until 2004 and held various managerial positions in Taiwan, Pakistan and Nigeria. Mr. Lok holds an MBA from Nova University, Tokyo, Japan and has attended various executive courses at IMD in Switzerland and at Harvard, Kellogg and Columbia in the USA..

8 ETT JA NÄRMARE FYRA SPÅR MELLAN MALMÖ OCH LUND Klartecken till Trafikverket Miljödepartementet har idag gett klartecken till Trafikverket att planera vidare för en utbyggnad av Södra stambanan söder om Lund, från två till fyra spår. Jättebra att vi nu får möjlighet att fortsätta processen med den viktigaste åtgärden för järnvägstrafiken i södra Sverige, konstaterar Lennart Andersson, regionchef på Trafikverket. En utbyggnad förbättrar både kapaciteten på den åtta kilometer långa hårt belastade sträckan och närmiljön för de boende avsevärt. Det här är ett efterlängtat beslut, så det känns väldigt bra just nu, säger Marie Minör, Trafikverkets projektledare för utbyggnad till fyra spår mellan Flackarp och Arlöv. Vi analyserar beslutet efter hand som vi får ta del av hela innehållet och villkoren i det. Närmast förestående är fortsatt arbete med järnvägsplan och miljökonsekvensbeskrivning. Om allt flyter på är det cirka 2,5 år kvar till byggstart. Byggtiden beräknas till fem år. Läs mer om projekt Flackarp-Arlöv fyra spår på Trafikverkets hemsida. Blå Tåget Skandinaviska Jernbanor 45 FÖRETAG VILL KÖRA PÅ DE SVENSKA JÄRNVÄGARNA Sammanlagt 45 företag vill köra nästa år. När ansökningstiden för att få tider i tågtidtabellen för 2015 gick ut natten mot tisdag finns bland annat ansökningar från SJ, MTR Nordic, Veolia och Skandinaviska Jernbanor. Det ser ut att bli fortsatt konkurrens på sträckan Göteborg Stockholm där nykomlingen från i år, MTR Nordic AB, vill utöka sina turer med två avgångar per dag. Exempel på andra aktörer som lämnat in ansökningar är SJ AB, Veolia Transport Sverige AB och Skandinaviska Jernbanor AB. Såväl nationellt som regionalt sker vissa förändringar med tillkommande turer. Av de totalt 45 ansökningarna söker 20 för att köra persontåg och 16 för att köra godståg. Resterande nio ansökningar avser kapacitet för uppställning, parkering, samt Trafikverkets eget behov av banarbeten. Förra året sökte 46 företag tid i spåren. Säkerhet Alla tågbolag som uppfyller krav på säkerhet och ekonomisk bärkraft kan ansöka om tider för att få trafikera de svenska järnvägarna. Ansökningstiden gick ut natten mot tisdag. Nu startar konstruktionsarbetet för att skapa tågtidtabellen för Vår ambition är alltid att i möjligaste mån tillgodose tågbolagens ansökningar men kan samtidigt inte tillåta så mycket trafik och arbeten i spåren så att vi riskerar hållbarheten. Vi måste se till att systemet tål den mängd trafik vi släpper in. Det är trångt på spåren och på många sträckor har vi nått maxtaket, säger Jonas Westlund på Trafikverket. Trafikverket ansvarar för den samlade planeringen av trafik på järnvägsspåren, den så kallade tågplanen. Tågplanen innehåller såväl tidtabell för persontåg och godståg som tidplan för arbeten i spår. Trafikverkets tidtabellskonstruktörer samråder med järnvägsföretagen för att fördela plats på spåren. Om utrymmet inte räcker för alla som har sökt ska Trafikverket prioritera den trafik som bedöms ge störst samhällsekonomisk nytta. Ett utkast till tågplanen presenteras för de sökande den 7 juli. Tågplanen fastställs den 26 september och den nya tidtabellen för nästa år börjar gälla den 14 december 2014

9 Infrastrukturminister Catharina Elmsäter Svärd presenterar den nationella transportplanen vid en pressträff i Rosenbad. NATIONELLA TRANSPORTPLANEN FASTSTÄLLD Regeringen har fastställt den nationella transportplanen för Den ekonomiska ram som riksdagen har beslutat om för planperioden är 522 miljarder kronor. Den fördelas på 155 miljarder kronor till drift och underhåll av väg, 86 miljarder till drift och underhåll av järnväg, och 281 miljarder till utveckling av transportsystemet. Av nyinvesteringarna görs 70 procent i järnväg och 30 procent i väg. Utöver de statliga anslagen tillkommer cirka 67 miljarder kronor i åtgärder som finansieras genom trängselskatt och avgifter, samt ytterligare omkring 18 miljarder genom medfinansiering från kommuner, regioner och företag. Största projektet är Ostlänken för höghastighetståg Drygt 150 investeringsprojekt pekas ut i den nationella transportplanen. Det största projektet är ny järnväg för höghastighetståg mellan Stockholm/Järna och Linköping (Ostlänken). Några andra satsningar för ökad kapacitet och tillförlitlighet i järnvägssystemet är utbyggnad till fyra spår Malmö Lund, dubbelspår på Västkustbanan, satsningar på godsstråken genom Skåne och Bergslagen samt utbyggnad av Mälarbanan, delen Tomteboda Kallhäll. Investeringar görs också för ökad framkomlighet och trafiksäkerhet i vägsystemet genom exempelvis Förbifart Stockholm och genom att flaskhalsar byggs bort längs till exempel E20 i Västra Götaland, E22 i Skåne, E4 i Småland och E10 i Norrbotten. Utpekade satsningar utöver Trafikverkets förslag Regeringen har pekat ut några ytterligare satsningar utöver Trafikverkets förslag i underlaget till transportplanen. Det är ökade medel för att bygga dubbelspår på Ostkustbanan Gävle Sundsvall, ökat driftbidrag till Inlandsbanan, utbyggnad av hela E20 genom Västra Götaland till mötesfri väg, ombyggnad av E10 i Gällivare kommun, investeringsstöd till flygplats i Sälen, fullständig utredning av en östlig trafikled runt Stockholms innerstad, utbyggnad av tunnelbanan i Stockholm, och åtgärder för utveckling av kollektivtrafik och transportkapacitet i Skåne. Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion: Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer * kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende redaktør: Knud Meldgaard Hvis du ikke længere ønsker at modtage Nyhedsbrevet, beder vi dig venligst sende os en mail: kem@meldgaard.mail.dk