92 gruppens nyhedsbrev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "92 gruppens nyhedsbrev"

Transkript

1 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Madsnedøgade København Ø T F E INDHOLD NR D REGERINGSGRUNDLAGET: NEDSKÆRING AF DEN MULTILATERALE BISTAND 1 MILJØ: SE INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE 2 INTENS KAMP OM EU S KLIMAPOLITIK ANSVARLIGHEDEN SYNES AT SEJRE 3 AFGIFT PÅ FLYBRÆNDSTOF 4 KINA SATSER PÅ BÆREDYGTIG VÆKST - HVAD GØR EU? 4 USA SPÆNDER BEN FOR ENIGHED VED FN S KVINDEKOMMISSIONS SAMLING 5 DANSK ÅBNING AF FN-TIÅRET FOR UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 6 GLOBALT NETVÆRK OM FN-TIÅRET FOR UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 7 ARRANGEMENTER 8 REDAKTION 10 Regeringsgrundlaget: Nedskæring af den multilaterale bistand Af Vagn Berthelsen, IBIS VK-regeringen fastlægger en nedre grænse for Danmarks udviklingsbistand på 0,8%. Ikke overraskende men alligevel skuffende Det betyder, at der skal skæres ned i bidragene til FN, EU eller Verdensbanken og Valutafonden. Det kommer på et tidspunkt, hvor det internationale sam- Regeringsgrundlaget har et afsnit om Danmarks internationale indsats. VK-regeringen fastlægger en nedre grænse for Danmarks udviklingsbistand på 0,8%. Ikke overraskende men alligevel skuffende i en tid, hvor der på mange fronter arbejdes på at sætte bistandsprocenten i vejret. EU Kommissionen ventes således senere på måneden at fremsætte forslag om, at EU skal nå op på minimum 0,51%. Det andet element der springer i øjnene er, at Danmarks bidrag til de multilaterale udviklingsorganisationer skal underkastes et kritisk eftersyn og bringes på niveau med ligesindede lande. Det betyder, at der skal skæres ned i bidragene til FN, EU eller Verdensbanken og Valutafonden. Den melding er nok en debat værd: Det er et opgør med en årtier gammel borgfred om fifty-fifty i fordelingen af bistanden på det bilaterale og det multilaterale. Det kommer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund, i hvert fald verbalt, er enige i behovet for et styrket FN og hvor der skal tages stilling til en række reformforslag i løbet af Regeringsgrundlaget siger da også, at Danmark vil opruste vor indsats i FN (dog med eftersætningen med en forstærket menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet ). 1

2 fund, [..] er enige i behovet for et styrket FN skal [..] eftersynet retfærdiggøre en forstærket indsats i Afrika, som der ellers ikke er råd til, når rammen er nede på 0,8%. Det kommer også på et tidspunkt, hvor Danmark og andre donorer skubber kraftigt på for at harmonisere bistanden, hvilket jo netop burde være et argument for en styrket multilateral rolle. Og endelig kan det nævnes, at der allerede er skåret kraftigt ned i bidragene til nogle af FN-organisationerne, herunder ILO og UNESCO. Der har været og er basis for kritik af ineffektive indsatser i multilaterale organisationer, og derfor bør et kritisk eftersyn ej heller afvises. Men det er betænkeligt, at konklusionen er givet på forhånd og det rejser spørgsmålet, om eftersynet primært skal retfærdiggøre en forstærket indsats i Afrika, som der ellers ikke er råd til, når rammen er nede på 0,8%. Miljø: se innovation og konkurrenceevne Af Kim Carstensen, WWF Verdensnaturfonden klimapolitikken gøres afhængig af USA [..] og i udviklingspolitikken signaleres [..] en ubehagelig sammenkobling af bistanden med de hjemlige klimaforpligtelser. regeringsgrundlaget[..] snakker[..] faktisk om, at der skal lægges vægt på miljøteknologi og vedvarende energi som led i den øgede satsning på forskning og udvikling. Udfordringen er at [..] overbevise [..] Hvis man skal lede i regeringsgrundlaget efter politiske mål, der får betydning for de kommende års arbejde for det globale miljø, er det ikke miljøafsnittet, man skal kigge i. Det er heller ikke afsnittet om udviklingspolitik. Bevares, der står vigtige ting begge steder. Miljøafsnittet siger f.eks., at regeringen vil arbejde for, at EU sætter nye klimamål for perioden efter 2012, og at den fortsat vil have fokus på kemikaliepolitikken. Og udviklingsafsnittet bekræfter, at det fortsat er en prioritet for regeringen at give lidt ekstra penge til det globale miljø efter de dramatiske nedskæringer siden Men begge steder er der ugler i mosen: klimapolitikken gøres afhængig af USA og de store u-lande, og i udviklingspolitikken signaleres der stadig en ubehagelig sammenkobling af bistanden med de hjemlige klimaforpligtelser. Alt det er der ikke meget nyt i. Og det virkelig interessante står faktisk et helt andet sted, nemlig i afsnittet om Danmark i den globale økonomi, som anviser regeringens virkelige topprioriteter, som handler om innovation og konkurrenceevne. Her er regeringen fuldstændig på linje med udviklingen i EU, hvor næsten al snak om bæredygtighed er druknet i en vedvarende talestrøm om vækst og beskæftigelse. Det interessante er dog, at regeringsgrundlaget i forlængelse af den brede politiske aftale om EU's forfatningstraktat faktisk snakker om, at der skal lægges vægt på miljøteknologi og vedvarende energi som led i den øgede satsning på forskning og udvikling. Og at EU (også) ses som et instrument til bedre miljøbeskyttelse, ikke bare i Eu- 2

3 om, at bæredygtighed [..] er en central del af enhver ansvarlig strategi for Danmarks placering i den globale økonomi. ropa, men også med et globalt ansvar. Hvis vi skal bruge regeringsgrundlaget til noget positivt for det globale miljø, er det den dagsorden vi skal påvirke. Udfordringen er at kunne overbevise regering og erhvervsinteresser om, at bæredygtighed ikke er en udviklingsfjendsk utopi, men en central del af enhver ansvarlig strategi for Danmarks placering i den globale økonomi. Intens kamp om EU s klimapolitik ansvarligheden synes at sejre Af John Nordbo, 92-gruppen EU [..] understreger den førerrolle, som unionen har i de internationale klimaforhandlinger. 92-gruppen har opfordret statsministeren til at støtte, at EU går efter at reducere de rige landes udledninger af drivhusgasser med 30% i 2020 og betydeligt mere i Det vil demonstrere, at EU tror på og arbejder for at skabe velfungerende velfærdssamfund, som ikke er EU s miljøministre blev i sidste uge enige om nye mål for begrænsning af udslip af CO2 og andre klimagasser. Målet er, at de rige landes udslip skal reduceres med 15-30% i 2020 og 60-80% i Med udspillet understreger EU den førerrolle, som unionen har i de internationale klimaforhandlinger. Ingen andre industrilande har meldt så markant ud. Vedtagelsen af de nye mål foregik ikke uden sværdslag. EU- Kommissionen og en række syd- og østeuropæiske medlemslande var yderst tøvende i forhold til at melde mål ud på nuværende tidspunkt. Især Italien har i den seneste tid modarbejdet EU s fælles klimapolitik. Danmark var sammen med lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig med til at sikre, at kunne sætte sig de nye mål. Miljøministrenes mål forventes bekræftet af EU s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde d marts. Organisationerne i 92-gruppen har opfordret statsministeren til at støtte, at EU går efter at reducere de rige landes udledninger af drivhusgasser med 30% i 2020 og betydeligt mere i Modelberegninger viser nemlig, at der skal reduktioner i den størrelsesorden til at sikre opfyldelse af EU s mangeårige målsætning om at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer til maksimalt 2 grader Celcius ift. det førindustrielle niveau. 92-gruppen har også opfordret regeringen til at arbejde for, at EU selv sætter sig som mål at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 40% i Det vil demonstrere, at EU tror på og arbejder for at skabe velfungerende velfærdssamfund, som ikke er dybt afhængige af fossile brændsler, og det er vigtigt, hvis mellemindkomstlande som Kina og Brasilien skal begynde at påtage sig mærkbare forpligtelser i det internationale klimasamarbejde. 3

4 dybt afhængige af fossile brændsler Der er endnu ikke udsigt til, at USA vil påtage sig forpligtelser, men et ambitiøst europæisk klimamål vil netop være en udstrakt hånd til USA, som har øget sine udledninger kraftigt i de senere år og derfor vil få overordentlig svært ved at reducere sine udledninger i samme omfang som EU. Afgift på flybrændstof Af Christian Ege, Det Økologiske Råd Derimod fremgår det ikke, om den danske regering overhovedet har ytret sig i sagen. Det [..] er ikke realistisk at forestille sig, at USA vil gå med på en international afgift, En afgift på flybrændstof ville være et kombineret middel til begrænsning af drivhuseffekt og forøgelse af u- landsbistanden, Den franske og tyske regering har foreslået at lægge en afgift på flybrændstof i EU og anvende provenuet til bekæmpelse af fattigdom og sygdomme i Afrika. Forslaget blev positivt modtaget af bl.a. England og Holland på mødet blandt EU's økonomiog finansministre den 17. februar. Derimod fremgår det ikke, om den danske regering overhovedet har ytret sig i sagen. 18 organisationer i 92-gruppen har derfor skrevet til finansminister Thor Petersen og opfordret kraftigt til, at den danske regering bakker op om forslaget. Forslagets tilhængere har tilkendegivet, at de støtter, at EU om nødvendigt går enegang. Det finder vi helt afgørende, da det ikke er realistisk at forestille sig, at USA vil gå med på en international afgift, når man ser på USA s linie i de internationale klimaforhandlinger og forhandlingerne sidste år i ICAO. Også beslutninger i den amerikanske kongres gør det usandsynligt. En afgift på flybrændstof ville være et kombineret middel til begrænsning af drivhuseffekt og forøgelse af u-landsbistanden, som jo såvel i EU som på globalt plan ligger langt under det mål på 0,7% af BNP, som de rige lande har forpligtet sig til i FN. Flytrafikken bidrager med 2-3% af de samlede udslip af CO 2. Men da flyene udsender deres udstødning i stor højde, har den en 3 gange så stor skadelig indflydelse på klimaet. Samtidig er flybrændstof som noget af det eneste undtaget fra brændstofafgifter, og det er en af de hurtigst voksende sektorer for brug af fossile brændsler. Der er prognoser, der peger på, at flytrafikkens andel af de samlede udslip kan tredobles i løbet af de næste to årtier. Kina satser på bæredygtig vækst - hvad gør EU? Af Michael Minter, Danmarks Naturfredningsforening På den netop afsluttede Nationale Folkekongres fremlagde den kinesiske regering et arbejdsprogram, der skal bidrage til at 4

5 den kinesiske regering [..] fremlagde et arbejdsprogram, der skal bidrage til at vende kursen fra råkapitalisme til bæredygtig vækst. EU-Kommissionen har på forhånd lagt op til, at miljøet skal køres ud på et sidespor. Kommissionen [..] opdager [..] tilsyneladende ikke, at miljøbarnet har en livstruende sygdom, EU bliver ikke verdens mest konkurrencedygtige økonomi ved at køre miljøet ud på et sidespor. vende kursen fra råkapitalisme til bæredygtig vækst. Kinas præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao understregede, at Kina bør fremskynde reformen af landets irrationelle økonomiske struktur, bl.a. ved at prioritere øget ressource- og energieffektivitet, forebyggelse og kontrol af vand- og luftforurening, bedre arealanvendelse og konsekvent håndhævelse af gældende miljøregler. På forårstopmødet den marts skal EU s politiske ledere revidere EU s egne økonomiske reformer under den såkaldte Lissabon-strategi. Topmødet skal også træffe beslutninger om EU s klimapolitik. EU-Kommissionen har på forhånd lagt op til, at miljøet skal køres ud på et sidespor. I sin præsentation af Kommissionens forslag til revision af Lissabon-strategien sammenlignede José Manuel Barroso de tre dimensioner af bæredygtig udvikling med sine tre børn. Han elsker alle tre, men han vælger at fokusere på det syge barn (økonomien) indtil han er rask igen. Mens Kommissionen har al opmærksomhed rettet mod økonomi-barnet, som blot er forkølet, opdager den tilsyneladende ikke, at miljø-barnet har en livstruende sygdom, som på sigt vil gå ud over hele familiens helbred. Den 7. marts sendte 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen et brev til statsministeren med opfordring om, at forårstopmødet helt i tråd med EU s forfatningstraktat og den brede politiske aftale om Danmark i det udvidede EU - behandler EU s mål om bæredygtig udvikling med samme seriøsitet som spørgsmålet om økonomisk vækst og konkurrenceevne. Organisationerne giver en række konkrete bud på, hvilke beslutninger Danmark bør arbejde for, herunder: Øget brug af markedsbaserede virkemidler på miljøområdet, bindende handlingsplaner for offentlige grønne indkøb, en handlingsplan for afskaffelse af subsidier, der skader miljøet eller udviklingsmulighederne for de fattige lande og konkrete mål for EU s drivhusgasreduktioner efter EU bliver ikke verdens mest konkurrencedygtige økonomi ved at køre miljøet ud på et sidespor. Og da slet ikke nu, hvor miljøbevidstheden i Kina er på fremmarch. USA spænder ben for enighed ved FN s Kvindekommissions Samling Af Mette Bloch Hansen, Kvindernes U-landsudvalg Efter en uges intense forhandlinger og hårdt arbejde fra NGO siden ved FN Kvindekommissionens 2005 samling, lykkedes det 5

6 Tilbage står, at det lykkedes USA at stjæle dagsordnen og forhale [..] arbejdet i de officielle forhandlinger. Kofi Annan indledte samlingen med at understrege, at samtlige 2015 mål rummer en kønsdimension Kvinder og kønsdimensionen skal [..] integreres i de nationale budgetter, de makroøkonomiske politikker og når der forhandles handelsaftaler f.eks i WTO. at få vedtaget en kort politisk erklæring, som bekræfter vedtagelserne fra Beijing og +5 opsamlingen i Alle lande på nær USA havde på forhånd accepteret kompromis teksten. USA satte en kæp i hjulet ved endnu engang at bringe abortspørgsmålet ind i drøftelserne. Tilbage står, at det lykkedes USA at stjæle dagsordnen og forhale substantielt fremadrettet arbejde i de officielle forhandlinger. Det lykkedes også USA at markere, at enigheden fra Kairo topmødet om reproduktiv sundhed og rettigheder vakler, og at USA har tænkt sig at benytte enhver lejlighed til at så tvivl om disse rettigheder. Kvindekommissionssamlingen rummede dog også en række vigtige diskussioner om, hvordan implementeringen af Beijing handlingsplanen kan intensiveres samt hvordan det kan sammenkædes med arbejdet for at nå 2015 målene. Kofi Annan indledte samlingen med at understrege, at samtlige 2015 mål rummer en kønsdimension og at sikring af kvinders menneskerettigheder er afgørende for at nå udviklingsmålene. Fra NGO side blev det pointeret, at det er påkrævet at sikre fuld opmærksomhed på Beijinghandlingsplanens 12 kritiske områder for at kvalificere 2015 måls indikatorerne. Det er desuden afgørende at insistere på analyse af de overordnede samfundsmæssige magtstrukturer, der nationalt og globalt fastholder kvinder i en underordnet position. Det er centralt både for at gøre op med uligheden mellem kønnene og for alvor at få udryddet fattigdommen, at kvinder sikres lige adgang til økonomiske ressourcer og medbestemmelse på alle niveauer. Kvinder og kønsdimensionen skal derfor også integreres i de nationale budgetter, de makroøkonomiske politikker og når der forhandles handelsaftaler f.eks. i WTO. Dansk åbning af FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Af Christina Nielsen, Øko-net Det er navnlig vigtigt, at regeringerne signalerer et stort ansvar Vi må lære, hvis jorden skal bære. Sådan lød titlen på konferencen, der officielt åbnede FN s internationale tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) i Danmark den marts I åbningstalen fastslog Pernille Blach Hansen, medlem af Folketingets Udannelsesudvalg (S), at det er afgørende for den videre proces, at der bliver taget ansvar. Det er navnlig vigtigt, at regeringerne signalerer et stort ansvar, understregede Carl Lindberg, ordfører i den svenske Kommittén för Utbilding för Hållbar Utveckling, da UBU er en dobbeltproces med både top-down- og bottom-up-bevægelse. 6

7 Regeringen har ikke gjort en direkte indsats for at følge op på de internationale mål om at integrere miljø og udvikling i uddannelsessystemet. Heldigvis tog konferencens deltagere ansvar for at føre processen videre I den forbindelse er det oplagt at efterspørge et mere aktivt ansvar fra den danske regering, hvis indsats i forbindelse med tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling indtil videre har begrænset sig til en kommende folder og en hjemmeside. Regeringen har ikke gjort en direkte indsats for at følge op på de internationale mål om at integrere miljø og udvikling i uddannelsessystemet. Med det in mente var det også ærgerligt, at undervisningsminister Bertel Haarder ikke havde valgt at deltage i konferencen. Flere oplægsholdere forholdt sig skeptiske til den øgede brug af tests i folkeskolen, der er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag også her ville det have været interessant at få ministeren selv på banen. Heldigvis tog konferencens deltagere ansvar for at føre processen videre ved at udarbejde en rapport i samspil med Øko-net, der var arrangør af konferencen. Håbet er, at rapporten efterfølgende kan danne grundlag for en national strategi for UBU. Og ikke mindst, at den vil blive starten på et frugtbart netværkssamarbejde med virtuelt konferencerum på hvor bl.a. undervisere og beslutningstagere kan bidrage til den proces, der gør UBU10 til en god historie. Globalt netværk om FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Af Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net Visionerne blev formuleret flot [..] i den fælles udmelding: Ahmedabad Deklarationen Konferencen, [..] var [..] et forum, hvor [..] man kunne dele erfaringer og viden omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Visionerne blev formuleret flot ved den internationale konference for FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Indien den januar Den fælles udmelding fra deltagerne blev Ahmedabad Deklarationen: Vi [..] er alle elever såvel som lærere [..]. Alle må vi slås med, hvordan man lever og arbejder på en måde, der beskytter miljøet, forbedrer social retfærdighed og fremmer økonomisk retfærdighed for nuværende og fremtidige generationer. Vi må lære at løse konflikter, skabe et omsorgsfuldt samfund og leve i fred. Konferencen, hvor der deltog mere end 900 personer fra mere end 50 lande, var planlagt som et forum, hvor deltagere fra regeringer, undervisere, NGO er og andre interessenter kunne mødes og dele erfaringer og viden omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Målet var at gøre status over, hvad der er gjort indtil nu, men også for at klarlægge kursen i det videre arbejde. En workshop på konferencen var arrangeret af det japanske 7

8 Fra Danmark til Indien til Japan er der global handling i NGO-netværket for FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. netværk ESD-J, der har til formål at skabe et samarbejde mellem japanske NGO er, der sammen kan skabe et bæredygtigt samfund. Samtidig arbejder ESD-J også på at skabe et netværk i mellem japanske NGO er og internationale organisationer. ESD-J arbejder nu på at organisere en international/asia-pacific netværkskonference i 2005 i Tokyo. Konferencen skal være det første skridt til at opbygge et internationalt netværk omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som skal give mulighed for at kommunikere med en bred vifte af forskellige aktivister og organisationer over hele verden. Fra Danmark til Indien til Japan er der global handling i NGO-netværket for FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. ARRANGEMENTER VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Torsdag d. 17. marts kl Oplæg: Marianne Jelved, Steen Gade og Jørgen Nørgaard Kl Generalforsamling i Det Økologiske Råd Se: Tilmelding: GØR FATTIGDOMMEN TIL HISTORIE I 2005 Den 19. marts 2005 Kl. 10: Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N Globaliserings-seminar hos Ibis. Bliv opdateret på bl.a målene, forhandlingerne i WTO, reform af EU s sukkerordninger og gældseftergivelse. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest den 14. marts til Klaus Uhre på eller tlf DEBATMØDE OM VIRKNINGERNE AF EU'S SUKKERPOLITIK PÅ ULANDENE Mandag den 11. april 2005 kl , 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Nærmere oplysning om indhold, indledere, tilmelding m.m. kan læses på eller kontakt VIRKNINGERNE AF EU'S LANDBRUGSPOLITIK FOR SUKKER - AL- TERNATIV ERHVERVSUDVIKLING PÅ LOLLAND-FALSTER Tirsdag den 12. april kl Teatersalens mødelokaler 1. sal Torvet Nykøbing F. Nærmere oplysning om indhold, indledere, tilmelding m.m. kan læses på eller kontakt 8

9 U-LANDENES MULIGHEDER FOR UDVIKLING GENNEM HANDEL - I lyset af de rige landes egne erfaringer med handel og udvikling. Den 14. april 2005 Kl. 19:00. Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N. Debatmøde med Jan Pedersen, lektor ved Afd. for Historie på Københavns Universitet, Laurids Lauridsen, professor i udviklingsstudier fra RUC og John Nordbo, formand for Ibis. LIBERALISERING AF SUNDHEDSSERVICES I U-LANDE - BETALER KVINDERNE PRISEN? Søndag d. 17. april 2005, Kl , Rosenørns Allé 12, 5. sal, 1634 København V. Seminaret foregår på engelsk. Deltagelse koster 60,00 kr. inkl. bespisning og materiale. Seminaret vil give en introduktion til GATS aftalen. Med oplæg fra bl.a. Nadia van der Linde, Koordinator, Women's Global Network for Reproductive Rights, Holland og Eva Otero Dorado, økonom, ISCOD- UGT, Madrid Spanien. For program se Tilmelding nødvendig, senest torsdag d. 14. april 2005: Kvindernes U- landsudvalg tlf , eller Arrangør: Kvindernes U-landsudvalg og Jordemoderforeningen. DEN DANSKE UDDANNELSESBISTAND Den 20. april 2005 Kl. 19:00 Sted: Annonceres senere. Hold venligst øje med Udfordringer og perspektiver for Danidas indsats for uddannelse KONFERENCE OM CYKLING, MOTION, SUNDHED OG MILJØ Onsdag d. 27. april kl , Schacksgade 39, Odense C Arr.: Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, FDB, Dansk Cyklist Forbund m.fl. Se: Tilmelding: HJÆLPER VERDENSBANKEN OG IMF MED AT BEKÆMPE FATTIG- DOM? Den 28. april 2005 Kl. 19:00. Sted: Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N. Deltag selv i debatten om Danmarks rolle i institutionerne. Panelet vil bestå af: Repræsentant fra Nationalbanken og Finansministeriet, som repræsenterer Danmark i IMF. Nanna Hvidt, chef for Udenrigsministeriets kontor for FN og Verdensbanken. Peter With, koordinator for Nord/Syd koalitionens ALPEprogram. Troels Lund Poulsen, Udenrigspolitisk ordfører for Venstre. Jørn Jespersen, Udenrigspolitisk ordfører for Socialistisk Folkeparti. Arrangeret af Globaliseringsgruppen i København. Øko-kalenderen på Øko-info bringer nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet: 9

10 REDAKTION Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af John Nordbo, 92- gruppen, Ida Thuesen og Constance Hegner, WWF Verdensnaturfonden. Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 10

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Rapport fra den Internationale Konference Education for a Sustainable Future i Ahmedabad, Indien, d. 18. til 20. januar 2005

Rapport fra den Internationale Konference Education for a Sustainable Future i Ahmedabad, Indien, d. 18. til 20. januar 2005 Rapport fra den Internationale Konference Education for a Sustainable Future i Ahmedabad, Indien, d. 18. til 20. januar 2005 v. Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net Uddannelse for livet Uddannelse gennem livet

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 15

92 gruppens nyhedsbrev nr. 15 nr. 15 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Kære medlem. Hermed bestyrelsens foreløbige bud på en aktivitetskalender for efteråret 2007. Som det fremgår, vil vi som udgangspunkt videreføre det velkendte

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 7

92 gruppens nyhedsbrev nr. 7 nr. 7 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. november 2007 Meddelelser fra Kommissionen: En integreret EU-havpolitik, KOM(2007) 575 endelig,

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Ø-posten, december 2015

Ø-posten, december 2015 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Telefontid 1 Valgfest - Retsforbeholdet 1 Medlemsmøde og Nytårskur i Enhedslisten Aalborg 2 Udvidet bestyrelsesseminar 3 Skolingslørdag, lørdag d. 23. januar 4 Kalender

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere