Hvidbog NCN-seminar maj 2014 Vaasa-Umeå Twin Cities 2054

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog NCN-seminar 11.-13. maj 2014 Vaasa-Umeå Twin Cities 2054"

Transkript

1 Hvidbog NCN-seminar maj 2014 Vaasa-Umeå Twin Cities 2054 Kulturell innovation, innovationskultur, regionalt samarbete och stadsutveckling

2 Indhold Indledning 3 Program 4 Deltagerliste 9 Seminarets hovedspørgsmål 11 Megatrends i nordiske byer 12 Innovationskultur og stadsudviklling 15 Brändö - Vaasa s Westend 15 Jagten på hjernerne 20 To bud på samarbejde mellem Umeå og Vaasa 23 Kulturhovedstaden Umeå 27 På færgen - eller Opgiv aldrig ideen om en bro 28 Gruppearbejde i rum sø 29 Den sejlende by 30 Tanker på en stadsvandring 32 Umeå: Kulturdreven byvækst 34 Specialinterview med Lennart Holmlund 38 Bilag 41 Udgiver Redaktion Tekst og opsamling m.m. Nordic City Network Henrik Poulsen, Per Riisom, Hanne Wadman Henrik Poulsen, Odense Kommune

3 Indledning Vi har set meget frem til NCNs forårsseminar i Vaasa og Umeå. To byer, to lande med 80 km hav i mellem sig - ganske vidst på det smalleste sted i den Botniske Bugt - Nordens Grand Canyon, som en seminardeltager poetisk udtrykte det. Vasa & Umeå Twin Cities 2054 var seminarets titel, og det anslår et tema, der sender to helt centrale signaler. For det første, at de to byer i de kommende årtier bevidst vil arbejde i retning af øget integration baseret på forpligtende samarbejde og konkrete alliancer; for det andet angiver året ud over at lægge op til en einsteinsk rejse i tid og rum - erkendelsen af, at denne integration er et langsigtet mål, der kræver en fælles strategi mellem byerne og en især vedholdende indsats, der rækker mindst en generation frem. At lægge kølen til et samarbejde mellem to byer, på hver sin side af Kvarken er ikke en enkel opgave. Undertitlen på seminaret var kulturell innovation, innovationskultur, regionalt samarbete och stadsutveckling, og med denne er det sagt klart, at der ikke er noget enkelt greb til at skabe en synergi mellem to byer og to regioner på hver sin side af den botniske bugt. Som denne Hvidbog vil vise, er det imidlertid langt fra umuligt. Først og fremmest demonstrerede seminaret, der var planlagt af de to byer i fællesskab, at der er en stor gensidig respekt for hinandens historie, identitet og styrkeområder. I denne Hvidbog vil vi både forsøge at trække en række interessante ideer og synspunkter frem fra seminaret, men vi vil også trække linjer tilbage til flere af de tidligere seminarer, der også har berørt udfordringer i at skabe relationer og samarbejde mellem to byer og to regioner. I Vaasas og Umeås tilfælde en helt unik udfordring, fordi afstanden mellem de to ikke uden videre lader sig reducere med et ekstra spor på motorvejen eller et lidt hurtigere tog. Helt i NCN s ånd er også denne Hvidbog en skønsom blanding af nordiske tungemål, i dette tilfælde både svensk og dansk, hvilket forhåbentlig ikke slår skår i læseglæden. Mange hilsener Christer Larson Lennart Holmlund Joakim Strand Per Riisom

4 NORDIC CITY NETWORK CONFERENCE MAJ 2014 VASA & UMEÅ - TWIN CITIES 2054 Kulturell innovation, innovationskultur, regionalt samarbete och stadsutveckling. En resa från 2014 till 2054 och tillbaka igen! 1 4

5 EN RESA FRÅN 2014 TILL 2054 OCH TILLBAKA IGEN! Konferensen sker i form av en resa, delvis på färjan Wasa Express, mellan Vasa och Umeå. Denna resa sker även in i framtiden till år 2054, och tillbaka igen till år En kortfattad statusrapport från år 2054, där de viktigaste resultaten av Vasas och Umeås samarbete sedan år 2014 presenteras. Tex. befolkningsunderlag, näringslivsutveckling, infrastruktur, högskolesamarbete, stadsutveckling. I grupparbetena som sker ombord diskuteras och analyseras, vilka överordnade gemensamma strategiska initiativ som behövs för att de beskrivna resultaten från år 2054 ska uppnås. Föredrag och olika inlägg stöder denna övning och analys. Resultaten av grupparbetena presenteras för städernas politiska representanter, och kommer att utgöra ett underlag för städernas gemensamma strategiska planering. PROGRAM Söndag VASA Utflykt till världsarvområdet i Kvarkens skärgård. Se separat program. TEMA REGIONAL SAMVERKAN MELLAN STÄDER I FRAMTIDEN Välkommen till Vasa, Tomas Häyry, stadsdirektör Vasa stad Start från Radisson Blu Royal, Hovrättsesplanaden 18, Vasa Plats: Dramasalen i bibliotektet, Biblioteksgatan 13, Vasa. Presentation av konferensen: målsättningar, förväntningar, innehåll och program, Per Riisom direktör Nordic City Network. Keynote speaker: Megatrender inom stadsutveckling och innovationer, spaning mot år Peter Siljerud, Futurewise Paus, fritid Vasa stads mottagning och middagsbuffé Värd: Joakim Strand, fullmäktigeordförande Vasa stad. Plats: Landshövdingens residens, Skolhusgatan 2, Vasa Vasa torg Framtida bebyggelse på Ön, Umeå 5 2

6 Måndag VASA TEMA: INNOVATIONSKULTUR OCH STADSUTVECKLING Bussrundtur i Vasa med guide Maria Backman och Barbro Nedermo (Bagage lämnas vid hotellet). Start från Radisson Blu Royal, Hovrättsesplanaden 18, Vasa Presentation av energiklustret, Robert Olander, marknadsföringsdirektör teknologicenter Merinova Plats: Domus Bothnica, Universitetsstranden 5, Vasa Från industristadsdel till kunskapsstad, Peter Ehrström, postdoc forskare, Åbo Akademi Rundvandring på Brändö med Peter Ehrström och Hannu Katajamäki, dekanus, filosofiska fakulteten, Vasa universitet. Besök vid forskningscentret Technobotnia, där ett unikt samarbete mellan högskolorna garanterar en välutrustad och mångsidig laboratoriehelhet. Värdar: Jonas Waller och Sten Engblom, Yrkeshögskolan Novia Lunch Vasa en innovativ och attraktiv stad - kampen om hjärnorna! Ilmari Heinonen, fd stadsplanearkitekt TEMA: ETABLERADE SAMARBETEN SOM SKAPAR REGIONAL UTVECKLING MELLAN VASA OCH UMEÅ Hälsovård och utbildning -Samarbete inom hälsovårdssektorn, Hans Frantz, ordförande i Vasa sjukvårdsdistriktets styrelse Nedermo. -Högskolesamarbetet över Kvarken, Lars Hassel, rektor Handelshögskolan vid Umeå universitet, Umeå och Sören Kock, prorektor Hanken - Svenska handelshögskolan, Vasa Kaffe Logistik och andra gränsöverskridande samarbeten -Strategiska samarbeten inom Kvarkenrådet, Mathias Lindström direktör. -Vasas och Umeås gemensamma logistiksatsningar Avfärd med buss till hotellet (Bagaget plockas upp) Paus, fritid Avfärd till Wasa Express från hotellet Start från Radisson Blu Royal, Hovrättsesplanaden 18, Vasa 6 3

7 forts. Måndag OMBORD PÅ FÄRJAN TEMA: VASA & UMEÅ- TWIN CITIES 2054, HUR NÅR VI DIT? Kaffe och smörgås serveras vid ankomst Plats: Färjan Wasa Express till Umeå. Färjan avgår men arbetet ombord påbörjas kl Back casting: Twincities Resultat av samarbetet -Den seglande staden in i framtiden, Per Riisom, direktör NCN -Politiskt samarbete: Lennart Holmlund, kommunstyrelsens ordförande Umeå och Joakim Strand, fullmäktigeordförande Vasa -Näringslivssamarbete Sture Udd, VD för UpCode -Universitetssamarbete, Lars Hassel, rektor Handelshögskolan vid Umeå universitet. Presentation av Statusrapport 2054, Per Riisom direktör NCN. Grupparbete: Vilka gemensamma strategiska initiativ har lett till de resultat som vi ser år 2054? (Se statusrapporten). -Arbetet leds av Per Riisom, direktör NCN, Dag Johansson, stadsbyggn nadschef Eskilstuna kommun och Carl Arnö, projektchef Umeå kommun. Grupparbetena tar sin utgångspunkt i år 2054 (som ett tankeexperi ment), och ser tillbaka över 40 mot år Det ska ses som ett pedagogiskt alternativ till det sedvanliga sättet att alltid blicka framåt. Grupperna ska diskutera och föreslå 5-10 strategiska initiativ, som har lett fram till de presenterade resultaten i rapporten från Återrapportering för Vasas och Umeås representanter. Nu är konferensen tillbaka i nutid. Analyserna ska därmed ses som ett koncept för Twincities. ca Middag ombord på Wasa Express. Värd: Lennart Holmlund, kommunstyrelsens ordförande, Umeå. ca Fritid (Obs! I praktiken två timmar pga tidsskillnaden) Ankomst Umeå. Busstransfer till hotell. Kulturväven, Umeå 7 4

8 Tisdag UMEÅ TEMA: UMEÅ, KULTURDRIVEN TILLVÄXT OCH STADSUTVECKLING 8.30 Stadsvandring i centrala Umeå till Konstnärligt Campus. (Taxi ordnas som tar bagaget till Sliperiet, Konstnärligt Campus) Kaffe Välkommen till Umeå och Twin Cities 2054, Jonas Jonsson, stadsdirektör Umeå kommun Plats: Start från hotellet mot Konstnärligt Campus. Plats: Sliperiet, Konstnärligt Campus Kulturhuvudstad Kultur och stadsutveckling, Jan Björinge, Kulturhuvudstadschef -Kulturdriven tillväxt - värden i ett regionalekonomiskt perspektiv, Lars Westin, professor Umeå universitet. -Kulturdriven företagsamhet. Kreativa företagare berättar om sin resa från idé till framgång med kulturstaden Umeå som gemensam utgångspunkt, Sofie Edvardsson Sojafilm, Peter Knutsson Toontrack samt Kicki Fagerlund Lucky star Mötesplats för innovationer i morgondagens samhälle Konstnärligt campus och Sliperiet, Introduktion och rundvandring under ledning av Tapio Alakörkkö, verksamhetschef Lunch, Sliperiet. TEMA: VASA & UMEÅ- TWIN CITIES 2054, SÅ NÅR VI DIT! Twin Cities Umeå - Vasa - goda idéer och diskussion Per Riisom, direktör NCN, Christer Larsson, stadsbyggnadsdirektör Malmö stad och konferensens deltagare Konklusioner och avslutning Kaffe Bildmuseet på Konstnärligt Campus, Umeå Vasa 5 8

9 Deltagere Planlegger Erik Møller Aalborg Fylkesdirektør for Plan, næring og miljø Øyvind Michelsen Akershus fylkeskommune Hovedutvalgsleder for Plan, næring og miljø Solveig Schytz, Akershus fylkeskommune Rådgiver, by- og tettstdutvikling Ebba Friis Eriksen, Akershus fylkeskommune Stadsbyggnadschef Dag Johansson Eskilstuna Trafikplaneraret Sheraz Iqbal Eskilstuna Planarkitekt Karolina Ehrén Eskilstuna Tf planchef Anna Ekwall Eskilstuna Planlægger Helle Neigaard Fredericia Teamleder Tabita Nyby Fredericia Teknisk direktør Ragnar Evensen Kristiansand Seniorrådgiver Grete Sjøholt Kristiansand Politiker Grete Kvelland Skaara Kristiansand Politiker Eirik Dåstøl Langeland Kristiansand Planlegger Anne H. S. Lislevand Kristiansand Plansjef Torild Fagerbekk Lillestrøm Ordfører, politiker Ole Jacob Flæten Lillestrøm Varaordfører Boye Bjerkholt Lillestrøm Spesialrådgiver, Plan- og næringssjef Andreas Bjørnnes Lillestrøm Kunnskapsbyen Lillestrøm Marit Heiberg Lillestrøm Daglig leder, Lillestrøm 2020 Bjørn Sandberg Lillestrøm Stadsbyggnadsdirektör Inga Hallén Lund Ôversiktsplanchef Cecilia Hansson Lund Kommunalråd Christer Wallin Lund Stadsbyggnadsdirektör Christer Larsson Malmö Ordförende stadsbyggnadsnämnden Carina Svensson Malmö Arkitekt Marianne Dock Malmö Chef strategiavdelningen Johan Emanuelsson Malmö Programarkitekt Kerstin Torseke Hultén Malmö Projektledare Monika Månsson Malmö Landskapsarkitekt & Projektledare Ewa Sundström Malmö Processansvarig översiktsplanering Linda Apelgren Norrköping Stadsarkitekt Karin Milles Beier Norrköping Seniorutreder Henrik Poulsen Odense 9

10 Kommuneplansjef Ole Martin Lund Stavanger Seniorrådgiver avdeling for ervervsutvikling Anna-Marie Antonius Stavanger Seniorrådgiver kunnskapsby Anne Reinton Trondheim Prosjektleder campus- og byutvikling Amund Aarvelta Trondheim Byplanlegger Kari Elisabeth Paulsen Trondheim Omväldsstrateg Åsa Ågren Wiksröm Umeå Chef för stretegisk utveckling Charlotte Lundkvist Umeå Politiker Lennart Holmlund Umeå Politiker Veronica Kerr Umeå Politiker Peder Westerberg Umeå Politiker Hans Lindberg Umeå Politiker Mattias Sehlstedt Umeå Planeringschef Elin Pietroni Umeå Projektchef Carl Arnö Umeå Statistiker Daniel Levisson Umeå Planerare Isabella Forsgren Umeå Planerare Pernilla Helmersson Umeå Utvecklingsstrateg Emmy Sundin Umeå Professor Handelshögskolan Lars Hassel Umeå VD INAB Bertil Hammarstedt Umeå Infrastrukturstrateg Tomas Sikström Umeå Projektchef/arkitekt Kujala Marketta Vasa Utvecklingsdirektör Susanna Slotte-Koch Vasa Specialplanerare Jonas Nylen Vasa Stadsstyrelsens första viceordförande Hans Frantz Vasa Stadsfullmäktiges ordförande Joakim Strand Vasa Stadsstyrelsesmedlem Lars-Erik Wägar Vasa Stadsstyrelsens andra ordförande Anita Niemi-Iilahti Vasa Politiker Peter Remahl Vasa Postdoc forskare Peter Ehrström Vasa Direktör Nordic City Network Per Riisom NCN Kanslichef Nordic City Network Hannah Wadman NCN 10

11 Seminarets hovedspørgsmål Først og fremmest giver et seminar, der er planlagt af to byer på hver sin side af en bugt og med 80 km imellem de to, anledning til at gentage tidligere diskussioner om, hvad der skaber en region, og hvilken rolle den eller de toneangivende byer skal spille i en region. I det aktuelle tilfælde er der de facto to regioner, en på hver sin side af Kvarken den finske og den svenske, men der er også en vision om, at begge byer i fremtiden skal kunne bidrage til en eller anden form for fælles helhed og fælles identitet, der kan samle det bedste fra begge byer Vaasa og Umeå, og derudover inddrage begge byers oplande Västerbotten og Vestfinlands Len. energiklynger til kultur og uddannelse. Hvordan stimuleres disse kilder gennem mere kultur, uddannelse og via byernes markedsføring som attraktive byer, der kan tilbyde det moderne bymenneske alt, hvad det har brug for? I den sammenhæng særligt vigtige spørgsmål, netop fordi de to byer ikke ligger lige op og ned af en større metropol. De fungerer som hovedby i hver deres område. De er afhængige af, at der både kan skabes nyt begge steder men også, at de kan tiltrække interessante værdiskabende virksomheder, og mennesker, der ikke lige bor i nabolaget. Gennem de sidste par år har spørgsmål om den regionale by og en regions betydning for urbaniseringen i de større byer været drøftet flere gange på NCN s seminarer men på andre baggrunde end den aktuelle. I tilfældet Uppsala så vi en historisk by, der lå i en overkommelig afstand fra Stockholm, hvilket gav både udfordringer og muligheder. I tilfældet med Malmø og Lund er der tale om en helt tredje form for regionsdannelse - en ny Østersundsregion og alliance mellem større svenske byer og metropolen København styrket af den faste forbindelse og hurtige togforbindelser, der set over tid gradvist kan integrere de forskellige lokaliteter i regionen mere og mere. I tilfældet Vaasa/Umeå er udgangspunktet et ganske andet. Betydningen af de 80 km hav mellem de to byer i to lande og med to forskellige sprog involveret lader sig ikke uden videre eliminere eller ændre. Man kan og skal have visioner om en fremtidig bro, flere meget hurtige (eller meget langsomme!) færger, flere og hurtigere fly- og helikopterforbindelser m.m., men de lader sig ikke umiddelbart realisere på meget kort sigt. Et andet hovedspørgsmål fra mange tidligere diskussioner drejer sig naturligvis om kunskabsstadens gen?. Hvordan udvikler man så en moderne vidensby, hvor affindustrialiseringen for længst er slået igennem og erstattet af en mosaik af andre indtægtskilder fra 11

12 Megatrends i nordiske byer Optakten til, hvordan livet kunne forme sig i 2054 i Vaasa, Umeå og mange andre byer blev givet på levende vis af keynote-speaker Peter Siljerud fra firmaet Futurewise. Her blev teknologiske ideer og nyskabelser præsenteret som perler på en snor - alle teknologier, som enten har betydning for produktion, privatlivet, kulturen eller boligen - en teknologisk lystrejse i fremtidens livs,- bo og arbejdsformer. Der er mange teknologier, men kan man vælge mellem dem, eller er der bestemte typer af teknologier, som man kan se for sig især vil slå igennem under bestemte præmisser? En vigtig pointe, som Siljerud understregede var, at teknologiseringen også i sig kan rumme modtendenser, at fremtidens borgere også kan finde på at vælge den teknologi fra, fordi de vil noget andet, eller fordi den gamle, teknologi måske indeholder - mere eller mindre - udefinerbare kvaliteter, lidt lige som når musikelskere foretrækker de gamle LP plader, fordi lyden synes bedre - eller måske bare forekommer mere autentisk. Samlet set taler det for, at teknologien i høj grad kan bidrage til større integration mellem de to byer, også selv om den ikke på det korte sigt følges op af ambitiøse byggeprojekter tværs over eller under den botniske bugt. Teknologiens indflydelse på bevægeligheden af stort set alt kan også få nogle helt konkrete følgevirkninger i form af, en måske langt bedre udnyttelse af eksisterende rammer og ressourcer. I dag er vore samfund opdelt i segmenter og kategorier. Lokaler og andre faciliteter bliver typisk kun brugt stærkt begrænset; det samme med menneskets kompetencer. Vi bruger vores evner og faciliteter i bestemte og veldefinerede sammenhænge og overser, at de måske kan bruges i langt flere. Teknologien åbner for nye alliancer og relationer. Begreber som crowd sourcing, crowd financing, sharing er for længst kommet ind i sproget, hjulpet af teknologien. Det er muligt gennem teknologien at skabe helt nye alliancer, finde samarbejdspartnere, man ikke kendte, udveksle viden spontant og hurtigt. Som kontaktskabende kraft ophæver informationsteknologien til dels de hindringer, som den geografiske afstand udgør for de to byers integration, men den løser naturligvis ikke alle de mange andre udfordringer, som visionen om et stærkere bånd mellem de to byer byder på. Hvad er signalementet af et samfund i 2054 spurgte Siljerud afventende? Svaret ligeledes afventende: flydende grænser mellem mennesker, steder, job, steder - og en langt stærkere fokus på det imaginære, end i dag. 12

13 Det afspejler måske også en tendens i Europa til sharing at meget mere kan deles med andre, eventuelt med en beskeden økonomi involveret men primært baseret på, at der er let adgang og let udveksling af det, der skal deles. At deles om det, der allerede findes, er jo på den ene side dybt banalt og pragmatisk men også revolutionerende, fordi alle ved, at vi slet ikke udnytter vores potentiale - det gælder formentlig også samarbejdsmulighederne mellem seminarets to værtsbyer! At fusionere forskellige verdener slår igennem på mange områder også f.eks. i rurbaniseringen, hvor idealer fra naturen trænger ind i det urbane rum. Byparker, landbomennesker, der er villige til at få hentet økologiske grøntsager og andre originale produkter ind fra landområderne omkring byen m.m. Civilsamfundet, som bliver nævnt på alle NCNs seminarer uanset hvilket emne, der i øvrigt er i fokus - udgør også en grundlæggende kraft i Siljeruds scenarier for fremtiden. Borgerne i 2054 er i høj grad blevet til medborgere, der tager del i og ejerskab til den lokale udvikling. Hvordan det påvirker de lokale magtstrukturer bl.a. forholdet mellem den formelle repræsentative magt og den uformelle er endnu usikkert, og selv de mest vidtløftige teknologiske fremtidsvisioner giver ikke svaret på ændringerne i de menneskelige relationer. Med afsæt i Siljeruds interessante bud på mangfoldigheden af nye teknologier og især mangfoldigheden af eksisterende teknologiers anvendelsesmuligheder indeholder hans præsentation også en erkendelse af noget andet helt centralt: nemlig betydningen af teknologiens kontekst i form af både økonomiske grundvilkår, sociologiske og politiske værdier, som vore samfund bliver påvirket og præget af i de kommende år. Hvilke helt konkrete teknologiske løsninger, der måtte blive udbredt i det kommende årti, er således i høj grad bestemt af en række andre værdier og vilkår i samfundet, og de er jo måske i virkeligheden mere interessante for, hvordan vi indretter vore byer. F.eks. må man forestille sig, at det vil blive af afgørende betydning for vores prioriteringer, om vi lever i et vækstparadigme eller vi kommer til at gennemleve en epoke med økonomisk stagnation eller tilbagegang. 13

14 Det enestående Kvarken Kvarken skærgård er faktisk Finlands først naturområde på Unescos verdensarvsliste og danner sammen med Höga Kusten i Sverige et enestående område på tværs af to lande. Höga Kusten kom på Unescos verdensarvsliste i 2000 og Kvarken 6 år senere. Det er bare ét af 11 grænseoverskridende verdensarvssteder i hele Verden. Kvarken er et stort unikt naturområde og en geologisk specialitet, der ikke finder sit lige noget andet steds. I Kvarkens skærgård kan man finde 16 af Østersøens endemiske arter, som ikke findes nogen andre steder i hele Verden. Det samlede areal for Kvarken er opgjort til knap ha. hvoraf 85% er hav. Kystliniens længde er ikke mindre end 2416 km, og den præges af godt 5600 øer. Havbunden hæver sig en 1 cm om året, så hvis det fortsætter kan man regne ud, hvornår de to byer Vaasa og Umeå er landfaste med hinanden. Som begreb og som fysisk sted er Kvarken enestående. En geologi, en biologi og en historie, der naturligvis har sin egen berettigelse, men måske også i langt højere grad, end det sker i dag, kan kobles sammen med en moderne fortælling og markedsføring af hele området, både nationalt men måske ikke mindst internationalt. Kulturen Kulturen som kraft i et bysamfund slog allerede tidligt igennem i Vaasa. Vaasas Stadsbibliotek stammer fra 1794 og er det første almene bibliotek i Finland. Om grænser I tilgift til grænsen mellem hav og land, grænsen mellem to lande og to traditioner m.m. er der også en sproggrænse mellem finsk og svensk. På den finske side især forstås. I Vaasa er 70% af de godt indbyggere finsksprogede, mens de resterende 30% er svensksprogede. Det betyder, at der i byen er dobbelt op af mange ting, f.eks. skoler, teatre og aviser, blot for at nævne nogle af de mest oplagte. En fremtidig stærkere integration skal således også finde nogle effektive måder at håndtere de to sprog. 14

15 Innovationskultur og byudvikling Innovation og stadsudvikling med den brede pensel var omdrejningspunkterne for hele mandagens program, der blev indledt med en tur i bus rundt i den smukke by og dens omegn bl.a. med en tur gennem Vaasas store satsning energiklyngen et stort erhvervsområde, lidt uden for centrum, der har samlet en stor mængde virksomheder inden for energiområdet. Imponerende og lidt utilnærmeligt. Energi er en af Vaasas helt store satsningsområder omtalt i byens officielle publikationer. Mere end jobs fordelt på over 120 virksomheder skønnes allerede at være inden for denne sektor i Vaasa. Der er formentlig ingen af NCN s øvrige medlemsbyer, der har en så prægnant klynge af virksomheder på et så geografisk afgrænset område, og det rejser en række spørgsmål om klynger og deres betydning for den lokale erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. Det synes som om klyngetænkningen i det hele taget er fået godt fat i Vaasa. Undervejs i bussen mandag formiddag passerer man også en klynge af flotte sportsfaciliteter, og turen ender i et meget spændende uddannelsesmiljø bydelen Brändö, der har transformeret sig fra et traditionelt industriområde til en ny vidensbydel i løbet af få årtier. Brändö - Vaasa s Westend Historikeren Peter Ehrström tog sit udgangspunkt i denne Vaasa-bydel, der er et billede på hele afindustrialiseringen ikke blot i Vaasa, men i alle store nordiske byer ja måske i store dele af hele Europa. Det er kendetegnende for den nordiske urbane industrialisering, at den i de større byer ikke primært igangsættes af de mange og de små virksomheder. Det er oftest de store virksomheders Rise and Fall, der er på spil i denne historie. I Brändös tilfælde illustreres denne udvikling af den store bomuldsfabrik, der blev etableret i 1857 og virkede helt frem til sin lukning i I 1962 fusioneredes den med Finlayson en anden af Finlands store industrigiganter. I slutningen af 1960erne begyndte afviklingsperioden og fra 1973 til 1981 på bare otte år faldt befolkningstallet med 24% fra 7377 til I samme periode og i årtierne efter erstattedes de unge og erhvervsaktive med pensionisterne. Området ændrede grundlæggende karakter. Og Ehrström understreger, hvilket antagelig foldes langt mere ud i hans disputats om Brändö, at denne ændring i befolkningsstrukturen har vidtrækkende konsekvenser på alle andre parametre. F.eks. ændres områdets politiske profil sig radikalt i løbet af de sidste 5-10 år. I dette tilfælde fra venstre mod højre. 15

16 Ehrströms klare pointe er, at kunnskapssamhället først og fremmest er af relativt nyere dato in casu efter 1980, og det skabes ikke gennem retorik og fortællinger men ved, at markante institutioner slår sig ned i området typisk i de forladte industrikomplekser. Lensstyrelsen og universitetet sætter med deres tilstedeværelse en ny dagsorden for en hel bydel, og de kommer ikke, før industrien er helt væk fra området. Den statslige lovgivning f.eks. inden for erhvervsskoleområdet spiller også en rolle og giver mulighed for, at nye aktiviteter kan finde vej til området. Vaasa tekniske yrkeshögskola blev en af landets første tilbage i begyndelsen af 1990 erne, og med afsæt i denne dannedes senere Technobotnia et forskningscenter med både kommunale, private og statslige aktører med fokus på udvikling af ny produktionsteknologi, der igen lidt senere fører til dannelsen af Vaasa Science Park, der fra 2008 også kommer til at høre hjemme i samme store og imponerende bygningskompleks som universitetet med navnet Domus Botnica. Her som mange andre steder står det klart, at jo mere vi indfældes i videnssamfundet, jo vigtigere bliver også selve italesættelsen, at rammerne gennem deres navne og gennem navnene på aktørerne, der findes inden for rammerne, illustrerer kundskabssamfundet og transformationen væk fra det gamle industrisamfund. Et område skifter identitet, hvor gamle funktioner erstattes af nye funktioner. Beboerne ændrer identitet, og fortællingen om området både i den nationale og den lokale presse ændrer karakter, sammen med f.eks. prisniveauet på boligerne i området, der ryger i vejret. Det er her, at den særlige gentrifieringsproces finder sted. 16

17 Kunnskapssamhället og især transformationen frem mod det består af mange processer, men det har rod i de fysiske forandringer af et område. Det er Ehrströms fortjeneste, at han med en arkæologs akkuratesse har kortlagt alt af betydning i et specifikt område af Vaasa, og dermed bliver dette område et billede på, hvordan samme transformation antagelig har fundet sted mange andre steder, og hvilke følger den får på det lange sigt ikke alene for virksomheder og for beskæftigelse men for befolkningen, den politiske identitet og for civilsamfundet. Det er samtidig en vigtig men måske lidt overset iagttagelse, at videnssamfundets nye bydele rummer en meget stor mængde social og anden menneskelig kapital, som slet ikke eksisterede i samme omfang i det gamle arbejdskrævende industrisamfund. Den kapital åbner for frisættelse af hidtil ukendte ressourcer i området, som kan komme til at spille en afgørende rolle også i den videre skæbne for denne nye bydel. Her er ressourcer til at skabe nye, spændende alliancer mellem kommune og beboerne, mellem virksomheder og civilsamfund. Mens industrialiseringens Brändö af Vaasa-borgerne blev anset for at være lidt af en andenrangsbydel, er billedet fuldstændig vendt, efter universitet og andre vidensvirksomheder er rykket ind. Brändö er med andre ord blevet semi-mondænt og er kommet med i byens gode selskab af områder, hvor man sagtens kan både bo og arbejde. Det er Ehrströms konklusion, at afindustrialiseringsprocessen og videnssamfundets komme ikke kan betragtes om en glidende endsige organisk proces. Den sættes i gang og bliver for alvor understøttet af konkrete menneskelige handlinger: fusioner, opkøb, lukninger af fabrikker, etablering af nye funktioner m.m. Man kan i tilfældet Brandsø udpege helt konkrete milepæle, der har spillet en afgørende rolle. Måske er der en usynlig tråd af kausalitet mellem de enkelte handlinger, der fører frem til bydelens nye identitet, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at forandringer først og fremmest skabes gennem fysiske handlinger i betydelig størrelse, hvis man skal følge Ehrströms diktum, ikke gennem strukturer og luftige kommunikative budskaber. 17

18 I modsætning til mange andre mere teoretiske fremlægninger ser han vidensamhället i en meget konkret fysiks fremtrædelsesform men med en mental konsekvens en slags overbygning; nemlig at det konkrete område opleves anderledes af sine indbyggere og besøgende. Hvad er det så Brändö som en ny (kunnskaps) bydel kan: Opvise en stærk lokal identitet gennem en kombination af kunst, litteratur og musik Vise en lang og begivenhedsrig historie Kombinere byggeri med tæthed til natur og vand Være i gåafstand af Vasa centrum og dermed andre miljøer Kombinere gammel og ny arkitektur Skabe et højaktivt og højt attraktivt urbant miljø Skabe rum for borgerinvolvering og social kapital 18

19 Om gentrifiering Gentrifiering er et begreb inden for byplanlægning, der kommer fra det engelske gentry og vidst første gang blev benyttet tilbage i 1960 erne af englænderen Ruth Glass som betegnelse for den sociale mobilitet og opstigning, der kan finde sted i et område i kølvandet af fysiske og økonomiske forandringer i samme område. Glass arbejdede især i London området, men gentrifiering kan genfindes i mange især større europæiske bysamfund også i Norden, hvor områder ændrer grundlæggende karakter over tid. To af Brändös pionerer: Carl Gustaf Wolff, Carl Gustaf Wolf (f. 28/ Norrmark, d. 19/ Sthlm), affärsman och skeppsredare, kommerseråd W. slog sig 1825 ned som köpman i Vasa, där han även höll bokhandel och innehade eget tryckeri (på vilket bl.a. ortens första tidning, Wasa Tidning, trycktes). Han började 1830 rederirörelse och anlade 1834 ett varv, som under årens lopp byggde sammanlagt 42 fartyg, flertalet för W:s räkning. Hans flotta, på sin tid landets största (t.ex fartyg, på ca ton), gick huvudsakligen i trafik mellan Finland och länderna vid Medelhavet och Svarta havet, senare även på världshaven. W. stod bl.a. för en betydande del av saltimporten till Österbotten. Uppslagsverket Finland (1985). August Alexander Levon, Uddannet provisor. Grundlagde virksomheden, der senere blev til Vasakvarn ab, og da det nye Vasa blev grundlagt efter bybranden, stod han bag opførelsen af en teglfabrik. Etablerede også Vasa Bomulls Manufaktur i 1856, og var aktiv i byens liv og udvikling gennem et par årtier. 19

20 Bogen om Brändö Från bomull till kunskapsindustri Peter Ehrström 552 sidor Från bomull till kunskapsindustri - en lokalitets- och restruktureringsundersökning av stadsdelen Brändö, Vasa speglar en långsiktig urban omvandling, med särskilt fokus på industrisamhället och dess övergång till ett postindustriellt kunskapssamhälle. I centrum står industri- och arbetarstadsdelen Brändö i Vasa, men Ehrström lyfter också fram en mera generell samhällsutveckling samt erfarenheter och exempel från andra städer i Finland, Sverige och Storbritannien (bland andra Tammerfors, Norrköping och Manchester). Likaså ingår en mera allmän utblick på den långsiktiga nationella och internationella samhälls- och ekonomiska utvecklingen. Från bomull till kunskapsindustri kan även uppfattas som en uppdaterad och kraftigt utökad studie av Ehrströms Brändö - en stadsdel med själ (Scriptum, 2005), vilken prisbelönades av Svenska litteratursällskapet i Finland. Boken utgör också författarens doktorsavhandling i geografi (urban studies), vid institutionen för regionalvetenskap, Vasa universitet. Boken är tvärvetenskaplig och tangerar även sociologi och arkitektur (stadsplanering). Jagten på hjernerne Eksemplet Brändö viser hjernernes indtog over industrisamfundets tunge produktion. Ilmari Heinonen, byplanlægningsarkitekt i Vaasa tog i sin præsentation af jagten på hjernerne udgangspunkt i bl.a. Charles Landrys meget udbredte creative cities index, der giver et bud på, hvilke elementer, der får den moderne vidensby til at vokse og udvikle sig. I tilfældet Vaasa var der efter Heinonens vurdering sket et afgørende skifte fra 1970 erne og frem til i dag. Charles Landry må betegnes som en af de stærkeste fortalere for kulturen som urban drivkraft. Han slog for alvor igennem i 1995 med bogen The Creative City a tool-kit for urban innovators og har siden uddybet sine synspunkter bl.a. i bøgerne The Art of City Making (2006) og The Intercultural City (2007 s.m. med Phil Wood). I 1978 etablerede Landry det internationale netværk Comedia, der samler en lang række forskere og planlæggere fra en række lande. Mere end 500 projekter og 200 publikationer har dette netværk frembagt gennem årene. Vaasa 1970 kunne ifølge Heinonen i korthed defineres som følger. Topstyret forvaltning Få store arbejdsgivere Erhverv, boliger, fritid skarpt adskilt i planlægningen Stort behov for arbejdskraft 20

21 Over for det står den moderne vidensby, der i langt højere grad matcher pejlemærker, der måske inspireret af Landry - også er taget op af den svenske virksomhedsguru Jonas Riddertråle: Connected - både infrastruktur og infostruktur skal fungere. Tid er en afgørende faktor. Constancy - at have kontrol over og mulighed for at tilrettelægge sin egen tilværelse. Især den kreative, arbejdsintensive (middel) klasse har lidt paradoksalt måske behov for stabile rammer om hverdagslivet, fordi stabiliteten og regulariteten i hverdagslivet netop giver bedre kontrol over arbejdslivet. Competence- mulighed for livslang læring i lokalsamfundets fællesskaber, f.eks. det lokale universitet eller andre steder for nu at referere til Jung: jeg et behøver vi et for at blive fuldstændigt eller med et andet kendt Jung citat: Livet er ikke et problem, der skal løses men et mysterium, der skal erfares. Talenter kræver andre talenter for at udvikles og udfoldes. Livslang læring bliver i det lys ikke et ekstravagant tilbud men en grundlæggende præmis. Care - Når du er din egen arbejdskapital, forudsætter det, at der er nogen, der understøtter dig og din familie, et velfærdssystem af en slags, der har forbindelse til de stabile rammer (se ovenf.). Climate - at handle på et miljømæssigt anstændigt og bæredygtigt grundlag har betydning for rigtig mange mennesker. Unødigt ressourcespild, forurening m.m. påvirker motivation, humør og meget andet i negativ retning, fordi de fleste gerne vil udvise en ansvarlig holdning over for miljøet. Med andre ord: bæredygtig adfærd signalerer også en række andre positive værdier. Med videre henvisning til Riddestråle slog Heinonen også fast, at lokal forandring i høj grad skal baseres på et lokalt engagement, hvor der udvises (politisk) mod til både at definere visioner for en by og iværksætte de nødvendige handlinger for at realisere dem. Ridderstråles tre greb visionalisering, engagement og udførelse, som vel egentlig er tænkt til organisationer og virksomheder, passer i høj grad også til byer. 21

22 Dermed får vi også endnu engang understreget, at politisk lederskab er meget komplekst og netop ikke alene handler om enigheden mellem de få men i høj grad enigheden mellem drivkræfterne i brede dele af det lokale samfund. Og det drejer sig i høj grad om at være i stand til at finde og mobilisere kræfter og ressourcer i samfundet, der kan spille en rolle i byens transformation og udvikling på det givne tidspunkt. Som udtrykt gennem et ofte genkaldt Einstein-citat: Everybody is a genius. But if you judge a fish by its ability to climb a tree, it will live its whole life believing that is stupid. Med andre ord: det er ikke byens eventuelle mangler, der skal efterstræbes; det er dens iboende energi og evner, der skal udvikles på dens egne originale præmisser. Heinonnen understregede dermed sociale og kollektive kræfters betydning, hvilket naturligvis står i kontrast til industrisamfundets imperiebyggere og individualister, men det viser, at innovative individer er afhængige af miljøer og mangfoldighed - især hvis deres virksomheder skal udvikle sig fra at være små isolerede enheder til at vokse sig store. Heinonen får på et tidligt tidspunkt i dette seminar pointeret en central problemstilling for de nordiske byers udvikling; nemlig udviklingen fra det materielle til det immaterielle. Fra industrisamfundets store virksomheder, den store fysiske produktion rettet mod et relativt stabilt marked til et langt mere diffust samfund med hundreder af små virksomheder, fusioner og globale markeder under skiftende vilkår - og et langt mere komplekst billede af, hvordan værdier og kompetencer egentlig skabes eller tiltrækkes, og hvor identitet og fortællinger kan få langt større indflydelse på udviklingen end tidligere. Med disse indledende præsentationer og busturen rundt i Vaasa og omegn fik deltagerne et teoretisk men i høj grad også empirisk grundlag for at gå videre i den helt afgørende diskussion på dette seminar; nemlig hvad er det, som i fremtiden kan skabe samarbejde og regional udvikling mellem Vaasa og Umeå?. Og netop dette spørgsmål toges der hul på om eftermiddagen frem mod aftenens sejltur mod den svenske kyst og Europas kulturhovedstad 2014 Umeå. What makes a city thrive? - People, lot s of them really, really close var en af Heinonens slutpointer. Kritisk masse vil nogen tænke, men hvorledes får man sikret, at massen ikke blot er kritisk i størrelse men også i indre dynamik? 22

23 To bud på samarbejde mellem Umeå og Vaasa Sundhed og uddannelse Så kort kan det siges. Der er tale om to meget stærke og betydningsfulde samfundsområder med et meget stort samarbejds- og udviklingspotentiale og med rige muligheder for både offentlig og privat engagement, der således kan blive drivkræfter i de kommende års stærkere kobling mellem de to byer på tværs af Kvarken. Hans Frantz, ordförende i Vaasa sjukvårdsdistrikts styrelse Nedermo var tydeligvis en mand med dyb indsigt i de udfordringer, som sundhedssystemerne står midt i. Ambitionen er at skabe en stærkere integration af sociale og sundhedsmæssige opgaver i samfundet. Den ambition udspringer af, at mange af de nordiske velfærdssamfunds sundhedsudfordringer i virkeligheden har rod i sociale forskelle og problemer. Og så er der den fysiske afstand mellem de to byer, der naturligvis dukkede op i flere indlæg og kommentarer undervejs i seminaret. Frantz slog fast, at med helikopter kan afstanden tilbagelægges på 18 minutter. I forhold til sygdomsbehandling og transport på mange måder en overkommelig afstand. En anden afstand, der hele tiden følger ambitionen om samarbejde mellem de to byer udgøres naturligvis af sprogene: finsk og svensk. Der er ingen lette løsninger her. For så vidt, at man kun taler eller forstår det ene, skal der en tolk til, hvis man bliver konfronteret med det sprog, man ikke behersker. Det er i sagens natur en enorm ressourcemæssig og logistisk udfordring. Både Umeå og Vaasa er to store uddannelsesbyer. Umeås universitet er det svenske universitet, der rekrutterer bredest. Både Lasse Hassel fra Umeå universitet og Søren Kock fra Svenska Handelshögskolan i Vaasa rullede en flerhed af samarbejdsprojekter ud mellem de to byer, der allerede havde eksisteret en rum tid. Et stærkere samarbejde synes især oplagt ud fra en international konkurrencesituation. Et af samarbejdseksemplerne er Nordic Knowledge on the web - et interessant samarbejdsprojekt mellem Vaasa, Umeå og Bodös universiteter om at skabe en fælles vidensplatform med undervisningsmateriale, analyser, videnskabelige debatter relevante for forskellige modtagere eller kunder om man vil. 23

24 Strategisk set er alliancen mellem de to byer bl.a. koordineret gennem Kvarkenrådet, som har eksisteret siden 1972 med støtte fra bl.a. Nordisk Ministerråd. Direktør Mathias Lindström gav en grundig orientering om rådets strategiske målsætninger og dets arbejde. Færgeforbindelsen er på mange måder det konkrete symbol på samhørigheden og den fælles strategi mellem de to byer. I dag drives Wasaline af de to byer i fællesskab efter et rederikonkurs for et par år tilbage. De første sejladser fandt sted allerede i 1830 erne, mens den første bilfærge mellem de to byer kom til i I begyndelsen af 1990 erne var passagertallet 1 mio årligt, men efter tax-free salget forsvandt, faldt passagertallet drastisk. På nuværende tidspunkt lader egentlig mobilitet mellem de to byer sig realistisk set ikke udfolde i praksis uden færger hurtige eller langsomme, nye eller gamle. Færgefarten er inden for en overskuelig fremtid formentlig eneste transportform for flertallet af indbyggere mellem de to byer, men Kvarkenrådet arbejder især på at styrke de transportmæssige og logistiske samarbejdsflader mellem de to byer i hver sin by, således at henholdsvis Vaasa og Umeå står stærkt som transport og logistikcentrum i hver sin region på hver sin side af den botniske bugt. Men Matthias Lindström fik også slået fast, at begge byer har hver sin region bag sig. Vaasa med byer som Karleby og Sinäjoki og Umeå med Örnsköldsvik, Lycksele og Skelleftå, 16 kommuner på den svenske side fordelt på knap km2 og 35 på den finske på blot km2, hvilket også angiver visse størrelsesforskelle på kommunerne i de to regioner. I alt omkring indbyggere med de i Sverige og de på den finske side. Dermed understreges jo også, at den regionale strategi, som drejer sig om at binde to dynamiske bysamfund sammen på hver sin side af Kvarken omfatter to relativt store regioner eller oplande. Derfor betyder logistik og transport fortsat meget og begge byer har faciliteter, der underbygger denne betydning. Umeå Havn er således Sveriges nordligste containerhavn, og som har øget godsmænden med 8% årligt siden Også Umeå Airport, der er Sveriges næststørste postflyvningsterminal udvider bestandigt med både mere person og godstrafik. Der er i hele den retorik, der hersker omkring transport en klar bevidsthed om, at de ro regioner på hver sin side af Kvarken udgør en central del af en passage, der går fra Nordsøen til Rusland gennem Sverige og Finland. Kvarkenrådet er først og fremmest en fælles strategisk og politisk institution, der rummer alt det, som formel indflydelse forudsætter: politisk overbygning, formelle strukturer og demokratiske indflydelseskanaler i form af styrelse og årsmøde etc. Og med forbindelse til alle centrale erhvervsaktører og politiske parter private som offentlige på tværs af Kvarken - og naturligvis lige så vigtigt relationer til magtens centre i henholdsvis Stockholm og Helsinki. Men er det også dette råd, der kan skabe den fælles identitet, de nye fortællinger om, at Umeå og Vaasa frem mod 2054 arbejder på at blive ét fællesskab? Hvis den folkelige forankring skal opbygges, kræver det måske andre strategier og andre partnere, der i højere grad er frigjort fra de formelle strukturer og institutioner? Er der behov for en supplerende Kvarken-alliance måske med kulturen, historien og oplevelserne som det bærende? 24

25 Tidlige klynger Allerede i 1890 beskrev Alfred Marshall i Principles of Economics, hvordan den engelske tekstilindustri var koncentreret i visse geografiske områder, og hvordan virksomhederne i klyngen nød godt af denne placering i forhold til virksomheder, som lå uden for klyngen. Han beskriver bl.a. virksomhedernes videndeling, og hvordan det større marked og den større efterspørgsel, som skabes, fordi mange virksomheder er samlet på ét sted, fører til, at klyngen udvikler markedets bedste maskiner. Han beskriver også, hvordan specialiseret arbejdskraft lader til at blive tiltrukket af virksomhederne i klyngen, og hvordan der derved skabes et marked for kvalifikationer. Klyngebegrebet/retur Klyngebegrebet blev for alvor den herskende diskurs i erhvervsstrategierne, da den amerikanske professor Michael Porter i 1990 revitaliserede begrebet i en moderne form, især fremlagt i formentlig den mest kendte af hans bøger The Competitive Advantage of Nations (1990). Overalt i verden har Michael Porters klyngeteorier og filosofi om, hvordan man bedst styrker klynger, slået gennem. Michael Porter betragter klynger ud fra et strategisk og erhvervsøkonomisk perspektiv og argumenterer for, at klynger i en globaliseret verden kan øge konkurrencekraften hos de virksomheder, der er en del af en klynge. Det er en måske en af de stærkeste teorier, der er slået igennem de seneste 20 år. Kritik af klyngebegrebet Det interessante spørgsmål til klyngeteorierne i den mellemstore nordiske by er ikke, om de er værdiskabende i snæver forstand. Det kan opgøres relativt enkelt i form af antal ansatte, omsætning, investeringer. Det interessante er snarere, hvilken synergi klyngerne kan have i forhold til byens andre centrale områder og funktioner. Hvilken betydning har klyngen for forskningen, for kulturen for fritidslivet? Klyngens mulige eller manglende samspil med andre vækstfaktorer er uhyre interessant, men tilsvarende underbelyst. På samme måde er det et åbent spørgsmål, hvordan klynger fortsat kan udvikle sig. Når de til et mæthedspunkt, der på sigt kan blive begyndelsen til tilbagegang?. I tilfældet med energiklyngen i Vaasa melder to spørgsmål sig, når man kører gennem det imponerende område: hvor mange af virksomhederne er udsprunget af allerede eksisterende, altså knopskyder de eksisterende virksomheder, og i hvilket omfang bliver virksomheder ude fra tiltrukket af den kritiske masse af virksomheder inden for det samme fagområde, der findes koncentreret her?. Vasas energiklynge har den interessante forhistorie, at den som et relativt beskedent miljø eksisterede i ganske mange år, mens den voldsomme tilvækst er relativt ny. 25

26 Teorien om klynger har spredt sig som en løbeild over store dele af den vestlige verden og indgår i talrige regionale og lokale udviklingsstrategier. En EU-undersøgelse peger på, at EU kan opvise mere end klyngevirksomheder. Teoriens betydning understreges af, at Europa også råder over en række mere institutionelle klyngetiltag, f.eks. et klynge observatorium, en klynge management klub foruden forskellige former for klyngeunderstøttende lovgivning og andre faciliteter rettet mod etablering eller videreudvikling af klynger. Den danske forsker Tue Jagtland har i phd.afhandlingen Udredning af Porter s Klynger (eng: Disentagling Porterian Clusters) bl.a. peget på, at Porter oprindelige teori ikke var møntet på at kortlægge mønstre for øget vækst og produktivitet i et større område, men at klyngeteorien oprindelig var blevet formuleret ud fra en tanke om at finde nogle ledelsesværktøjer til styring af større virksomheder - med andre ord snarere en internt rettet organisationsteori end en samfundsorienteret økonomisk diskurs. Afhandlingen der understreger behovet for kritisk at se på, hvordan en teori, der i øvrigt grundlæggende set er meget diffus så ukritisk kan optage så mange politikere, forskere og planlæggere og ikke mindst blive brugt som en almindeligt accepteret erhvervsudviklingsstrategi i store dele af Europa. Spørgsmålet er, om klyngedannelser også er fremtidens svar på en fælles regionalisering mellem de to byer, eller der er større potentiale i en eller anden form for komplettering af ressourcer og kompetencer? 26

27 Kulturhovedstaden Umeå Sammen med Letlands hovedstad Riga er Umeå udnævnt af EU-Kommissionen til europæisk kulturhovedstad i Den første kulturhovedstad var Athen tilbage i 1985, og siden har en række kendte og mindre kendte europæiske byer modtaget den ærefulde udnævnelse. I de senere år har man årligt udnævnt to byer som europæiske kulturhovedstæder. Næste år tilfalder æren byerne Mons (Belgien) og Plzen i Tjekkiet. Og 2017 bliver det igen en af NCNs medlemsbyer, idet Århus er udset til at få den ærefulde stafet. Med temaet Future Flows Through Us har Umeå slået en tone an, der ikke blot handler om, at byen i år er rammen om en imponerende vifte af kulturtilbud men også i en lidt større sammenhæng drejer sig om, at fremtiden byer skal befinde sig i strømmen. De skal være med i samfundets bevægelser, og de skal bidrage til dem. Kulturprogrammet for 2014 er inddelt efter samenes otte årstider. Samerne er EU s eneste urfolk, og Umeå er en del af samerland. Måske er den ærefulde udnævnelse især af betydning for den interne mobilisering. Det er klart, at der er stor opmærksomhed lige omkring selve udnævnelsen, men det er en udfordring for enhver by, selv de største, viser erfaringerne, at holde den internationale opmærksomhed fanget gennem et helt år. Tilbage er jo alle de strategier og investeringer, der er gået forud, alle de alliancer og projekter, der er blevet skabt for at bringe byen i den heldige situation. De bringer Umeå videre. Efter Liverpool fejredes som europæisk kulturhovedstad i 2008, viste en evaluering, at 27.5 mio mennesker havde besøgt byen, der forud for fejringen naturligvis havde investeret i en række forskellige kulturinstitutioner. At være kulturhovedstad kræver sin forberedelse og har sin pris. Titlen forudsætter nye faciliteter og tilbud, men det allervigtigste er måske, at udnævnelsen også giver en mental selvsikkerhed, som kan blive af afgørende betydning for de kommende årtiers udvikling og muligheder. 27

28 På Færgen - eller Opgiv aldrig ideen om en bro Citatet om broen kom fra hjertet af kommunalstyrelsens ordförande og en af NCNs mest aktive politikere Lennart Holmlund, og denne opfordring rummer i virkeligheden flere bevidsthedslag, som kom frem under både de indledende oplæg på den smukke sejltur og det efterfølgende gruppearbejde, der var viet scenariet Umeå/Vaasa Broen er i sagens natur et fysisk og meget konkret billede på den optimale forbindelse mellem de to byer, uanset hvilken virkning den i øvrigt ville have på kort eller længere sigt. 80 km bro er i sagens natur et nationalt eller tværnationalt anliggende, der rækker langt ud over kommunale ambitioner og lokal finansieringsevne. Men broen er jo også i overført betydning et billede på, at de to byer på hver sin side af bugten i mellemtiden må udvikle alle former for samarbejde, styrke alle muligheder for relationer og forbindelser mellem hinanden og dermed langsomt men sikkert lægge grunden til, at både indbyggere og folk udefra begynder at se området som et sammenhængende hele, eller som Lennart sluttede af: komplettering frem for konkurrence. Og som Sture Udd, VD for firmaet Upcode slog fast i sin præsentation, da færgen havde lagt fra kaj; begge byer har virksomheder i verdensklasse. Og med den konstatering som afsæt fik hvis der var repræsentanter for den såkaldte kreative klasse til stede så et grundskud. Produktion skal sælges globalt. Nøjes vi med at købe af hinanden, fører det kun til underskud. Der sker ingen tilførsel af merværdi til den samlede region. Derfor er betingelsen for udvikling både frem mod 2054 og efter, at der skabes et konkurrencedygtigt produktivt miljø. Uddannelserne skal understøtte denne udvikling. De skal ændres og tilpasses, men det skal gå stærkt. Det er nu, vi skal træffe de nødvendige beslutninger, lød budskabet. Men Udd måtte foreløbig - med reference til Jorge Luis Borges fortælling Funes et memoriosa - konstatere, at mange synes at vide alt, men forstår tilsyneladende intet. Den mest indlysende erkendelse af handlingens nødvendighed synes at mangle i brede lag af samfundet på begge sider af bugten. De langsigtede løsninger skal baseres på de aktører, der allerede er til stede og tager ejerskab i dag. Det er ikke sandsynligt, at hverken EU, nationalstaterne eller store internationale investorer vil sætte sig i spidsen for en udvikling hen over den Botniske Bugt. Den skal søsættes af de aktører, der har deres hverdag på hver sin kyst med de midler og instrumenter, der er til rådighed og tilgængelige. Og igen, som Lars Hassel efterfølgende slog fast, et af de mest oplagte områder for virkelig tæt samarbejde er undervisning og forskning et Kvarken universitet, som flere foreslog lidt senere i programmet. Der er allerede samarbejde på det teknologiske og praktiske plan, men der er fortsat mange muligheder for dialog ikke mindst på det pædagogiske område og i forhold til at samarbejde med bl.a. regionens erhvervsliv. Her især så Hassel mange uopdyrkede muligheder. Miljø, helse, IT, energi, medicin m.m. Sandsynligvis taler vi i 2054 ifølge Hassel heller ikke så meget om to fysisk adskilte universitetsmiljøer i de to byer. Fokus vil være på de virtuelle platforme, som allerede er under udvikling i dag. Den yderste konsekvens af denne udvikling vil være, at universiteternes monopol som arnesteder for ny viden for alvor bliver brudt. Og det sker måske allerede i dag, hvor ny viden f.eks. inden for helt moderne teknologier finder sted i virksomhedsmiljøerne og ikke på læreanstalterne. 28

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011 Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber? Introduktion...hvorfor taler vi om urbane fællesskaber? Opblomstringen af ny bykultur? Borgerinddragelse 2.0? Betydningen af fællesskab? En nordisk tradition? Frivillighed en del af den nye bykultur Skift

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere