Danmark. Rumænien. Alt om. Danmark. Rumænien. Claus Jensen. Trupperne. Cheerleaders. Peter Klar skriver om. Landskampmagasinet

Transkript

1 Landskampmagasinet Danmark Alt om landsholdet på dbu.dk Rumænien I Parken onsdag den 10. september 2003 kl Alt om Danmark Trupperne Cheerleaders Peter Klar skriver om Rumænien Claus Jensen

2 Scoringskrise Så skal man da bare gå mere i byen

3 Velkommen til landskamp I slutningen af marts tog landsholdet et afgørende skridt mod EM-slutrunden næste sommer med 5-2 sejren over Rumænien i Bukarest. For blot at sætte forspringet over styr med 0-2 nederlaget til Bosnien-Herzegovina i Parken fire dage senere. Og derefter snuppe førstepladsen tilbage fra Norge med 1-0 sejren i juni. Efter weekendens kampe tilhører såvel den reelle som den såkaldt teoretiske førsteplads stadig det danske landshold. For selv om rumænerne med sejren over Luxembourg i lørdags også kom op på 13 points og en bedre målscore, så tæller points, målforskel og flest scorede mål på udebane i de indbyrdes opgør højere. Det betyder, at selv med et nederlag på to mål onsdag, kan landsholdet fortsat sikre sig førstepladsen i gruppen med en sejr i sidste runde, hvor det er Rumæniens tur til at være oversidder.»det er en ønskeposition for os. Vi har spillet os til førstepladsen med to runder igen, og resultaterne fra de øvrige kampe har flasket sig, så vi nu har to kampe to matchbolde så at sige til at afgøre det hele til vores egen fordel«, udtalte landstræner Morten Olsen efter weekendens kampe i vores pulje, og uddybede:»ingen af vores modstandere i de sidste kampe kan bruge uafgjort til noget, så vi vil møde hård modstand i begge kampe. Jeg er derfor nødt til at understrege, at vi lige nu skal koncentrere os om kampen mod Rumænien. Det sætter os under et forventningspres, men er vi dygtige nok, så udnytter vi muligheden, og sikrer os EM-kvalifikationen allerede i første forsøg på onsdag i Parken«. Du kan selv tjekke stillingen i vores pulje på side 41. Du kan også læse mere om vores egen trup i denne udgave af Landskampmagasinet, hvor Peter Klar fra Tipsbladet skriver om rumænernes storhed fra firserne og tiden efter Hagi, ligesom vi kaster et tilbageblik på en skidt måned i 1989, hvor landsholdet tabte kvalifikationen til VM-slutrunden en solrig men kold eftermiddag i Rumænien. Du kan også læse om den mulige danske 25-kamps jubilar, Claus Jensen, om Peter Madsen, der gør comeback efter et år i kulden, Michael Laudrup der er indstillet til bedste danske spiller de seneste 50 år og om DBU der er indstillet til en international fair play-pris. Vi bringer dig de aktuelle stillinger i alle 10 kvalifikationspuljer, datoerne for lodtrækning og slutrunde, giver dig baggrunden for, hvorfor alle landskampe bliver spillet i Parken, nyeste om programlægningen af SAS Ligaen, spærretid for udenlandsk fodbold på dansk tv søndag eftermiddage og den iværksatte holdningsdebat til børne- og ungdomsfodbolden herhjemme. Sidste onsdag blev der spillet pokalfodbold herhjemme, og du kan læse mere om lodtrækningen til fjerde runde af DONG Cup her i pokalturneringens 50 års jubilæumssæson. Du kan læse nyheder om landsholdet på dbu.dk Aftenens program her i Parken se side 23 Flyttedag i Landskampmagasinet! Vi har ændret på placeringen af nogle af de faste sider her i Landskampmagasinet. Du finder eksempelvis nu oversigten over vores egen trup på midtersiderne omgivet af aftenens program på siden inden og mostandernes trup på siden efter. Rigtig god læsning, Lars Berendt, kommunikationschef Danmark Rumænien 3

4

5 Indhold Danmark Andre artikler 6 Stærkeste trup Læs om den danske trup og forberedelserne til aftenens kvalifikationskamp 13 Claus Jensen kan blive 25-kamps jubilar mod Rumænien 20 En trist måned i 1989 Flashback til Bukarest 25 Danmarks trup Fakta om Danmarks spillere Rumænien 26 Rumæniens trup Fakta om Rumæniens spillere 10 & 17 Peter Klar om modstanderen Den lunefulde gule fare og Rumænien efter Hagi 23 Kampens dommer Urs Meier fra Schweiz Aftenens program Cheerleaders samt musik og interviews fra The Voice 28 Sidste landsholdsdragt fra Hummel Læs om Hummel-dragterne gennem årene 31 Michael Laudrup Bedste danske spiller 33 DBU nomineret til international fair play-pris 34 Landskampe i provinsen Venskabskampe i udenfor københavn? 38 Landsholdet slipper for Sarajevo, EM-hotel fundet, Holdninger til ungdomsfodbold 45 To rene SAS Liga opgør i Dong Cup en Viborg-AGF og FC Midtjylland-BK-Frem trak hinanden 47 Øvrige landshold Læs om hvordan DBUs øvrige landshold har klaret sig. DBUs Landskampmagasin (9. årgang nr. 5) Danmark Rumænien Udgiver Dansk Boldspil-Union (DBU) Redaktion og lay out DBU Kommunikation: Kommunikationschef Lars Berendt (ansvarshavende redaktør), kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland Lay-out og dtp DBU Kommunikation: Bettina Wiechmann og Anne Werner Tryk & repro Bording Annoncer DBU Sponsorship ( /Sponsorship@dbu.dk) Oplag Pris 20 kroner Redaktion Deadline mandag den 8. september Ændringer Redaktionen tager forbehold for ændringer efter deadline Citater Der kan citeres med kildeangivelse (DBUs Landskampmagasin) Forsidefoto Per Kjærbye ( ) Hvis du vil skrive til os Dansk Boldspil-Union, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby eller webmaster@dbu.dk Læs nyheder og Landskampmagasinet i en elektronisk udgave normalt fra dagen inden kampen på Danmark Rumænien 5

6 Stærkeste trup Landstræner Morten Olsen har haft frit valg på alle hylder. Kun afbud fra Peter Nielsen»Forberedelsen til EM-kvalifikationskampen mod Rumænien starter i morgen«, sagde landstræner Morten Olsen dagen inden venskabslandskampen mod Finland. Dermed hentydede han til målsætningen med kampen mod Finland. At få spillerne til at finde ind i de såkaldte automatismer, holdet bruger i sit spilkoncept, og ikke mindst at få spillerne til at vise, at de kæmper om pladserne i startopstillingen. Til trods for det isoleret set skuffende resultat mod Finland, havde spillerne tilsyneladende lyttet til opfordringen, og Morten Olsen kvitterede med genvalg til 17 af de 18 fra kampen mod Finland. Eneste ændring var i første omgang blandt forsvarsspillerne, hvor landstræneren udtog den internationalt væsentligt mere rutinerede Per Nielsen, Brøndby IF, i stedet for Asbjørn Sennels, Viborg FF. Per Nielsen var oprindeligt i truppen på 19 spillere til kampen mod Finland, men måtte melde afbud på grund af en skade. Asbjørn Sennels fik derimod debut mod Finland, da han kom på banen i anden halvleg. Her beviste han sin alsidighed ved at spille pladsen i midterforsvaret i stedet for anfører René Henriksen, som han afløste små tyve minutter ind i halvlegen. Peter Madsen tilbage Fredag i forrige uge supplerede landstræneren truppen med yderligere to spillere.»vi har ønsket at forstærke midtbanen og angrebet, og derfor udvider vi fra 18 spillere til en bruttotrup på 20 spillere«, forklarede landstræner Morten Olsen, og uddybede om angrebspladsen:»til angrebet har vi rettet blikket mod udlandet, hvor Peter Madsen ser ud til at have genfundet sin gamle selvtillid, og har gjort det godt for Bochum i Bundesligaen«. Dermed hentydede landstræneren til Peter Madsens triste 2002/2003-sæson, hvor svigtende form og en turbulent klubsituation gjorde ham uaktuel til landsholdet i stort set hele sidste sæson. Uenighed om fortolkningen af en passus i aftalen mellem Brøndby og Wolfburg truede hans muligheder for at vise sin værdi på banen. I stedet slog Bochum til, og sikrede sig en kontrakt med den uortodokse angriber. Peter Madsen, 25 år, er noteret for fem A-landskampe efter debuten mod Island i oktober Han spillede sin femte og indtil nu seneste landskamp mod Tunesien i Japan før VM-slutrunden sidste sommer, hvor han var reserve. Han var med på bænken til EM-kvalifikationskampen mod Norge i Oslo for et år siden. Derimod måtte landstræneren få timer efter nomineringen af Peter Nielsen acceptere et afbud fra midtbanespilleren:»peter og jeg har tidligere haft en snak om hans deltagelse på landsholdet, og han har givet udtryk for, at han altid gerne vil være med. Men lige nu føler han sig meget slidt på grund af FC Københavns hårde program den seneste tid, og mener ikke han vil kunne bidrage positivt i landsholdstruppen til en så vigtig kamp som mod Rumænien. Og jeg har naturligvis stor respekt for hans dømmekraft«, udtaler landstræner Morten Olsen. Han valgte i stedet at udtage Asbjørn Sennels, Viborg FF. Rumæniens sidste kamp Mens kampen mod Rumænien er det danske landsholds næstsidste i EM-kvalifikationsgruppe 2, er det rumænernes sidste. Landstræner Morten Olsen og generalsekretær Jim Stjerne Hansen rejste i marts 2002 fra Luxembourg med uforrettet sag, efter forhandlin- >> 6 Danmark Rumænien

7 Peter Madsen er tilbage i landsholdets bruttotrup efter et år. Danmark Rumænien 7

8

9 ... Stærkeste trup Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye gerne mellem repræsentanter for de fem fodboldforbund i Gruppe 2 om et kommende kvalifikationsprogram brød sammen efter blot fire timers forsøg.»det har været fuldstændig spild af tid. Vi må konstatere, at én af parterne ikke har haft den fornødne vilje til at forhandle i en konstruktiv ånd og indgå de kompromisser, man i disse situationer nogle gange er nødt til. Vores norske kolleger var mindst lige så irriterede som os«, konstaterer landstræner Morten Olsen, der dog ikke ønsker at sætte navn på det forbund, der ifølge ham og generalsekretær Jim Stjerne Hansens opfattelse obstruerede for forhandlingerne. Deltagerlandene i kvalifikationen til EURO 2004 i Portugal havde efter Danmark ved lodtrækningen til kvalifikationspuljerne i Santa Maria de Freira nord for Porto fredag den 25. januar kom i kvalifikationsgruppe 2 med Rumænien, Norge, Bosnien-Herzegovina og Luxembourg frem til 25. marts sidste år til at nå til enighed om et kvalifikationsprogram for de respektive grupper. Program efter lodtrækning Da det var usandsynligt, at det ville ske for landene i Gruppe 2, opstillede det europæiske fodboldforbund, UEFA, i stedet et standardprogram for kvalifikationskampene. Den byggede på en lodtrækning, der i sagens natur hverken tog højde for eksempelvis klimatiske forhold eller turneringsstarten i de forskellige lande. Lodtrækningen om kampprogrammet blev foretaget torsdag den 28. marts Og uden direkte at afsløre, hvilket af de fem fodboldforbund, der slet ikke var interesseret i at få forhandlet sig frem til et resultat, vil pålidelige rygter vide, at det er lidt af skæbnens ironi, at det er onsdagens modstander, der er oversidder i sidste runde. Og bare vil kunne se til uden indflydelse i sidste spillerunde. Programmet for kvalifikationsturneringen til EM 2000, hvor Danmark var i gruppe med Italien, Schweiz, Wales og Hviderusland, blev også afgjort ved lodtrækning. Landsholdstruppen blev samlet mandag den 1. september i træningslejren på Hotel Marina, kørte til Århus og spillede træningskamp mod AGF onsdag den 3., havde fri efter formiddagstræningen lørdag den 6., og samledes igen inden midnat søndag den 7. forud for kampen mod Rumænien. Det blev imidlertid uden backen Kasper Bøgelund, som landstræner Morten Olsen valgte at se bort fra allerede lørdag formiddag, da det stod klart, at hans lyskeskade ikke ville kunne helbredes inden kampen. Der blev ikke indkaldt nogen erstatning for Bøgelund. Morten Wieghost var én af de spillere, der trak med skader under træningslejren, og hans situation var ukendt ved redaktionens slutning mandag morgen, hvor bruttotruppen bestod af 19 spillere. Den officielle trup skal senest offentliggøres 75 minutter før start onsdag aften. Danmark slutter som bekendt af med udekampen mod Bosnien lørdag den 11. oktober. OBS: Vi tager forbehold for ændringer i truppen efter redaktionens afslutning mandag den 8. september klokken Asbjørn Sennels debuterede mod Finland, og gjorde så godt et indtryk, at landstræner Morten Olsen tog ham med i bruttotruppen på afbud. Danmark Rumænien 9

10 Den lunefulde I storhedstiden fra midten af firserne og halvandet årti frem vandt Rumænien stor international respekt ikke mindst fordi man aldrig vidste, hvor man havde de lunefulde rumænere, der fra kamp til kamp kunne veksle mellem mismod og verdensklasse Rumænien har æren af at have tildelt Danmark et af de rød-hvides mest traumatiske nederlag i nyere tid. Det handler naturligvis om den altafgørende VM-kvalifikationskamp i Bukarest 15. november Danmark behøvede blot uafgjort for at slutte øverst i gruppen og kvalificere sig til VM i Italien. Hjemmeholdet var tvunget til at vinde. Alle tricks blev taget i brug. Trods appeller fra FIFA og den danske udenrigsminister nægtede rumænerne at udlevere flere billetter end de få hundrede, DBU havde fået tilsendt. Sepp Piontek svarede igen ved at overtale PSV Eindhovens danske veteran Søren Lerby til et comeback efter to års fravær fra landsholdet. Der var koldt og trøstesløst på Stadionul Steaua i den rumænske hovedstad, og Danmark tabte på ydmygende vis med 1-3. Ydmygende var det, fordi Danmark blev spillet i stumper og stykker og til sidst tabte klart og fortjent, selv om vi allerede i det femte minut var kommet foran og vejrede morgenluft. Det var, som om det danske føringsmål blot opildnede rumænerne, mens den uventet hurtige succes gav danskerne gummiben. Med nederlaget i Bukarest missede Danmark for første gang i fire forsøg en slutrunde, og efter 1-3 mod Gheorghe Hagi og kompagni var der sat et definitivt punktum for dynamit epoken under Sepp Piontek. Til gengæld markerede den afgørende kvalifikationskamp en oprejsning for Rumænien som fodboldnation, og sejren gav den rumænske befolkning en triumf at varme sig på midt i al elendigheden under landets stalinistiske diktator Nicolae Ceausescu og dennes mindst lige så magtsyge hustru Elena. Den røde families sorte får I de øvrige kommunistiske østlande, hvor mere eller mindre fredelige samfundsomvæltninger i slutningen af firserne var i deres vorden, blev det forarmede, formørkede Rumænien betragtet som den kommunistiske families sorte får. Da rumænerne i juledagene 1989 fik væltet diktatoren og hans kone, måtte ægteparret Ceaucescu, som havde forsøgt at flygte, betale den højeste pris. De blev dømt og henrettet for åben tv-skærm. I Bukarest skød parabolantennerne op, vestlige mærkevarer marcherede ind, og den anden vej vandrede en lind strøm af gode fodboldspillere fra de dominerende rumænske klubber, primært Bukarest-mastodonterne Steaua og Dinamo. Mens Steaua som militærets klub var blevet styret af diktatorens søn Valentin Ceausescu, havde chefen for sikkerhedspolitiet Securitate, Tudor Pustelnicu, stået i spidsen for Dinamo. Med så magtfulde instanser i baglandet nød Dinamo og Steaua en særstatus, der gjorde det umuligt for alle andre klubber at spille mere end biroller i rumænsk klubfodbold. Ikke mindst Steaua lukrerede på den lige linje til Ceausescu-familien, og når det i løbet af tre år lykkedes klubben at spille mere end 100 ligakampe uden at tabe en eneste, havde det ikke kun sportslige årsager Men selv uden brug af bestikkelse og arrangerede kampe havde Steaua vundet de fleste mesterskaber, idet klubben samlede de bedste spillere fra en i forvejen overordentlig talentfuld generation, der hørte til blandt kontinentets ypperste. Oberst Hagi I sidste halvdel af firserne var der i praksis ingen forskel på Steaua og det rumænske landshold. På papiret var det dog Steaua Bukarest, som i 1986 vandt finalen i mesterholdenes Europa Cup over Barcelona efter en historisk straffesparkskonkurrence, i hvilken rumænernes målmand Dudacam snuppede hvert eneste Barca-forsøg, indtil finalen var afgjort. Steaua blev trænet af Emerich Jenei, der spillede en central rolle i Rumæniens internationale gennembrud på klub- og landsholdsplan. Efter succesen med Steaua blev Jenei således landstræner. Han var chef på sidelinjen, da Danmark i 1989 faldt i Bukarest og blev fejret som helten, der havde ført Rumænien til den første VM-slutrunde siden Med på Steauas hold i 86-finalen var blandt andre den nuværende landstræner Anghel Iordanescu, Gavrila Balint, der scorede to af målene mod Danmark tre år senere, og firsernes bedste rumæner, den tandlægeuddannede Ladoslao Bölöni, der siden overlod taktstokken til fremstormende Gheorghe Hagi, som i vanlig Steaua-stil havde rang af oberst, selv om han ene og alene spillede fodbold. Mesterholdspokalen anno 1986 er den hidtil eneste, en rumænsk klub har vundet i en europæisk turnering. Steaua var atter i finalen i samme turnering tre år senere, men rumænerne kom helt til kort mod datidens allerbedste europæiske klubhold, AC Milan, der vandt 4-0 i Barcelona. Rumæniens deltagelse i VM 1990 gav et noget ujævnt billede af landets potentiale. Efter prestigesejr på 2-0 over den tidligere storebror Sovjet, tabte 10 Danmark Rumænien

11 gule fare Tekst Peter Klar Foto Per Kjærbye Rumænien 1-2 til Cameroun, hvorefter man i sidste gruppekamp gik videre til ottendedelsfinalerne ved at spille 1-1 mod Argentinas forsvarende verdensmestre. Emerich Jeneis spillere var dog tydeligt prægede af urolighederne og den fortsat uafklarede situation i Rumænien, og der var ikke megen saft og kraft tilbage i det rumænske hold, der røg ud mod Irland efter straffesparkskonkurrence. Argentina fik tørt på Guldalderens bedste landsholdsresultat opnåede Rumænien ved VM i USA fire år senere. Den tidligere stjernespiller Anghel Iordanescu havde skiftet til civil og tog sin første tørn som landstræner. Med den egensindige, men teknisk sublime superstjerne Gheorghe Hagi i den ubestridte førerrolle blev de snu rumænere med de listige, syleskarpe kontraangreb en af turneringens største overraskelser. Efter sejre over Colombia og USA og et, viste det sig, ubetydeligt nederlag til Schweiz vandt Rumænien sin gruppe og skulle i ottendedelsfinalen op mod Argentina. Mens Diego Maradona havde sat sig selv ud af spillet med dopingafsløringen i indledende runde, sikrede Gheorghe Hagi, kaldet Karpaternes Maradona, sig i denne kamp status som en af slutrundens bedste kreatører. Hans medspilleres forståelse og udnyttelse af hans ideer og afleveringer er sjældent set bedre og mere effektivt end i denne mindeværdige kamp, som rumænerne vandt 3-2 efter hele tiden at have været et skridt foran. Karpaterne havde ikke født én, men et par håndfulde Maradonaer, og argentinske stjerner som Chamot, Redondo, Ortega og Batistuta fik tørt på af Petrescu, Popescu, Hagi, Munteanu og de andre rumænere, der i den sommer gjorde det forpinte land stor international ære. Kvartfinalen mod Sverige blev en nervepirrende og dramatisk affære, hvor både ordinær og forlænget spilletid endte 1-1, inden de viljefaste svenskere, der red videre på bølgen fra EM på hjemmebane to år forinden, vandt kampen efter en straffesparkskonkurrence, hvor kun rumænernes Miodrag Belodedici brændte. Trykket helt i bund Vel var demokratiet kommet til Rumænien, men nationen havde ikke glemt, hvordan man bedst hædrede landets sande helte i den gamle, velkendte stil: Ved hjemkomsten blev Anghel Iordanescu forfremmet fra oberst til general. Steauas Europa Cup-finale i 1986 og Rumæniens VM-kampagne i 1994 er de sjældne undtagelser, hvor det lykkedes rumænske hold at opnå store internationale resultater på udenlandsk græs. Rumænerne erhvervede sig i denne periode et ry som et fuldstændig uberegneligt hold, man kunne vente sig alt fra. Mens rumænerne ofte kunne virke mismodige og opgivende på udenlandske arenaer, var det ikke noget særsyn, at de gæstende mandskaber på Steaua Bukarests ugæstfrie hjemmebane mentalt og spillemæssigt blev trykket helt i bund. Ikke mindst i Ceausescu-perioden, hvor det var helt normalt, hvis et stort antal sæder var besat af soldater og politibetjente i uniform eller Securitate-folk i civil. Mange hold har som Danmark prøvet af blive psyket og hylet ud af den i Bukarest, mens fortegnene altså ofte vendte, når Rumænien drog udenlands, hvor medgang ikke var nogen garanti for rumænsk stabilitet og vedholdenhed. Ved VM 1998 i Frankrig vandt Rumænien i overbevisende stil sin gruppe efter sejre over Colombia og England og uafgjort mod Tunesien. I den sidste indledende kamp mod nordafrikanerne fejrede alle rumænerne undtagen den kronragede målmand Bogdan Stelea det sikre avancement ved at troppe op med gulfarvet hår. Men festivitasen varede kort. I ottendedelsfinalen mod Kroatien virkede rumænerene, der fortsat blev trænet af Anghel Iordanescu, nærmest ikke interesserede i at vinde, mens kroaterne boblede af gejst og optimisme. De senere bronzevindere vandt 1-0, og tiden var ved at rinde ud for Hagigenerationen, der havde sin sidste krampetrækning i EM Rumænien nåede da til kvartfinalen, men i et større perspektiv var det mest værdifulde udbytte nok det internationale gennembrud til yngre spillere som Christian Chivu og Adrian Mutu. Gheorghe Hagi, alle tiders største rumænske spiller. Danmark Rumænien 11

12

13 25 landskampe : Strategen Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye Claus Jensen kan blive 25-kamps jubilar mod Rumænien Han er fra en generation af U/21-landsholdsspillere, der tæller navne som de allerede etablerede A-landsholdsspillere Jesper Grønkjær, Thomas Gravesen, Dennis Rommedahl, Martin Laursen samt brødrene Martin og Mads Jørgensen, Thomas Røll, Peter Madsen og Peter Løvenkrands. I perioden fra januar 1997 til oktober 1999 spillede han 17 kampe for U/21-landsholdet, og da han faldt for aldersgrænsen, stod daværende landstræner Bo Johansson klar til at give ham debut. Nåede med til VM Det blev imidlertid kun til en enkelt optræden under Bo Johansson i 1-2 nederlaget til Portugal i venskabskampen i Leiria i marts Han kom dermed ikke med i truppen til EM-slutrunden i Holland og Belgien samme sommer.»jeg vidste jeg lå ret langt fra landsholdet, og var ikke rigtigt en del af landsholdstruppen dengang, derfor var det slet ikke nogen overraskelse for mig, at jeg ikke kom med«, husker Claus Jensen. Da Morten Olsen overtog ansvaret for landsholdet efter slutrunden i 2000, havde han straks bud efter midtbanespilleren, der havde benyttet sommerpausen til at skifte fra landsmændene Per Frandsen og Michael Johansen i Bolton Wanderers til Charlton Athletics. Claus Jensen var således med i VM-kvalifikationskampene mod Island, Nordirland og Bulgarien i efteråret og igen i de tidligere opgør mod Malta og Tjekkiet på udebane i 2001 samt mod Slovenien og returopgørene mod Tjekkiet og Malta i Parken samme forår. Derefter forsvandt han i næsten et års tid.»jeg havde en rigtig dårlig sæson med en alvorlig >> Claus Jensen har haft en central placering på midtbanen i flere landskampe. På den offensive midtbane kandiderer han sammen med Jon Dahl Tomasson om pladsen, mens Thomas Gravesen, Morten Wieghorst og Christian Poulsen er tre af de andre emner til de to pladser på den defensive midtbane. Danmark Rumænien 13

14

15 ... Strategen fodskade det år. Jeg var ude i mange måneder, og jeg tror heller ikke, jeg spillede meget mere end 20 kampe i England, men heldigvis nåede jeg at komme tilbage lige op til VM-slutrunden«, forklarer han. Og han fik plads i truppen til VMslutrunden sidste sommer, men fik til gengæld kun spilletid i 0-3 nederlaget til England. Ikke så stille endda Claus Jensen bliver ofte beskrevet som spilleren uden de store armbevægelser, den stille dirigent på midtbanen, spilleren uden de store verbale udfald og talentet, der lader støvlerne tale. Det er en karakteristik, han sagtens lever med som det billede, der er tegnet af ham. Selv finder han den noget ensidig:»det er billedet udadtil. Jeg mener nu selv, at jeg har lige så meget temperament som de andre, og jeg ser heller ikke mig selv som den stille spiller hverken på eller udenfor banen, men det er ikke et emne, jeg går så forfærdeligt meget op i«, lyder det fra manden, der netop har forladt en gruppe af medspillere de heller ikke særligt mundlamme Niclas Jensen, Thomas Gravesen og Thomas Sørensen i massagerummet i kælderen under Hotel Marina for at kommentere det indtryk, han med et skuldertræk og et smil sagtens kan leve med, at offentligheden har af ham. I landsholdstruppens sociale miljø er der ingen tvivl om hans aktive bidrag til den hyggelige stemning. I februar satte midtbanestrategen sig effektivt igennem, og viste sine offensive evner både på midtbanen og som målscorer, da han i venskabslandskampen mod Ægypten i Cairo scorede ikke mindre end tre af de danske mål i 4-1 sejren. Det gav ham ikke plads i startopstillingen mod Rumænien på udebane i marts, men med Christian Poulsens skade var han med i 0-2 blamagen mod Bosnien-Herzegovina i Parken i begyndelsen af april, i venskabslandskampen mod Ukraine sidst i april og i dobbeltkampene mod Norge og Luxembourg i juni. I de sidste kampe i foråret var det som decideret erstatning for Jon Dahl Tomasson. Med Jon Dahl Tomasson og Christian Poulsen tilbage i truppen efter deres skader samt en Thomas Gravesen og Morten Wieghorst i topform bliver der kamp om de tre pladser på midtbanen, landstræner Morten Olsen almindeligvis benytter sig af. Får Claus Jensen spilletid mod Rumænien bliver det hans landskamp nummer 25 efter debuten for tre et halvt år siden. Vidste du, at Claus Jensen... både debuterede mod Portugal på U/ 21-landsholdet (1-4) og A-landsholdet? har bidraget med fem af landsholdets 40 mål i de 24 landskampe, han har været med i? er benyttet som indskiftningsspiller i 15 af hans A-landskampe og udskiftet i de fire? har været med til at vinde 15 landskampe, spille seks uafgjort og kun tabt tre? spillede for Stubbekøbing, B 1901 og Nykøbing-Falster Alliancen samt Lyngby FC, før han blev professionel i Bolton i 1998? Danmark Rumænien 15

16

17 Rumænien efter Hagi Rumænien bygger ikke længere på én spillers geni og lederskab, men på et forynget kollektiv, der skal lære at løfte i flok >> >> >> >> >> >> Adrian Mutu, en effektiv målskytte for Parma i Serie A og nu en af storoprustende Chelseas nye, dyre våben i Premier League. Danmark Rumænien 17

18 ... Rumænien efter Hagi Norge vandt i Bukarest, og det samme gjorde Danmark, endda med 5-2. Rumæniens hovedstad er ikke længere nogen uindtagelig fæstning for gæstende mandskaber, og den manglende evne til at sætte sig i gennem på eget græs har givet rumænerne store problemer i den verserende EM-kvalifikation. Så meget er indtil videre sat over styr, at kun sejr over Danmark kan opretholde Rumæniens håb om kvalifikation til næste sommers EM. Presset på Anghel Iordanescus tropper er stort, for skulle Rumænien gå glip af næste store slutrunde, vil det være anden gang i træk, og så skal man to årtier tilbage for at finde en lige så dårlig rumænsk placering i Europa. Seneste store slutrunde med rumænsk deltagelse var EM 2000 i Holland og Belgien, hvor Rumænien for sidste gang optrådte med Gheorghe Hagi som det spillemæssigt omdrejningspunkt. Generalens svanesang markerede også afslutningen på en epoke, hvor Rumænien havde rejst og manifesteret sig som et af Europas bedste, men også mest uforudsigelige landshold, der leverede meget svingende resultater Det kunne diskuteres, om luksusspilleren Hagi, der økonomiserede nærigt med sine svindende kræfter, i sin sidste tid på landsholdet overhovedet var til gavn for rumænerne, der ved EM 2000 mønstrede flere nye, unge spillere, og som gav flere prøver på det mere kollektivt baserede spil, som skulle føre landet videre, når Hagi sagde definitivt stop. Chivu og Mutu fører an Særligt fik fodboldverdenen øjnene op for forsvareren Christian Chivu og angriberen Adrian Mutu, i dag henholdsvis 22 år og 24 år. Begges internationale anseelse er stigende, og begge foretog i sommerens løb klubskifter, der må betegnes som et skridt fremad i hvert fald i økonomisk henseende. Christian Chivu, der i foråret var med til at spille Ajax Amsterdam i kvartfinalen i Champions League, er skiftet til italienske Roma, mens Adrian Mutu, som i et par år som Parma-spiller har hørt til blandt de målfarligste angribere i Serie A, er købt af storoprustende Chelsea. Med deres fine teknik og veludviklede spilforståelse fører Chivu og Mutu den rumænske arv videre, men trods deres engagement i to af kontinentets store klubber, har de endnu noget at lære, og begge døjer de som mange af deres holdkammerater med visse koncentrationsproblemer, ikke mindst når de får den forpligtende landsholdstrøje over hovedet. Mutu scorede dog begge mål og viste generelt strålende form, da Rumænien i august besejrede Ukraine 2-0 på udebane i en venskabskamp i Donetsk. Uheldige Contra Det gav sig selv, at nationalhelten Gheorghe Hagi skulle have chancen på landstrænerposten, når han engang stoppede karrieren, men legendens første job i trænerfaget blev kortvarigt og ulykkeligt. Godt nok lykkedes det via en andenplads i kvalifikationsgruppen at få to play off-kampe om en billet til VM 2002 i Japan og Sydkorea, men i de to afgørende kampe mod undertippede Slovenien ramlede korthuset sammen for de rumænske favoritter, der spillede og spillede, men var alt for ineffektive. Gheorghe Hagi tog selv konsekvensen og sagde op. Dermed gjorde han det rumænske fodboldforbund en stor tjeneste, for det havde været en penibel sag at skulle fyre landets populæreste indbygger. Mens Hagi i dag prøver lykken på klubplan som træner for Bursaspor i Tyrkiet, hvor han som aktiv fejrede store triumfer for Istanbulklubben Galatasaray, kæmper Anghel Iordanescu for at bevare Rumæniens position i den europæiske top. I København må han og Rumænien klare sig uden den offensivt indstillede højre back fra spanske Atlético Madrid, Cosmin Contra, der er ramt af en ankelskade. Cosmin gjorde sig uheldigt bemærket i de to landes første og hændelsesrige kamp, som Danmark vandt 5-2, idet et indlæg fra Dennis Rommedahl ramte Contra på skinnebenet, hvorfra bolden røg i mål til dansk 4-2 føring. Ikke kun trænerens skyld Det store nederlag på eget græs var en kæmpe rumænsk skuffelse, og Anghel Iordanescu tog efter kampen det skete så personligt, at han meddelte, at han stoppede som landstræner. Efter nogle dage fik det rumænske forbund dog overtalt Iordanescu til at fortsætte. Rumænsk fodbold har frembragt flere store trænerskikkelser, og Iordanescu er måske den største af dem alle. Hvis Rumænien på ny fejler i kvalifikationen til en slutrunde, behøver det med andre ord ikke kun at være trænerens skyld. Spillerne vil ikke kunne løbe fra deres del af ansvaret, og endnu mangler de at bevise, at de magter at løfte arven fra Hagi-generationen. Da Hagi i sin 125. og sidste landskamp, EM-kvartfinalen mod Italien i 2000, traskede fra banen efter Rumæniens 0-2 nederlag, forsvandt også symbolet på og den primære årsag til Rumæniens internationale fremgang. I dag er de rumænske dyder nogle andre. Hvor man tidligere var uovervindelig på eget græs og skrøbelig på udebane, opnår man i dag de bedste resultater fjernt fra presset i Bukarest. Rumænien er i denne kvalifikationsturnering ubesejret på udebane, og det skal gæsterne nødvendigvis også være efter aftenens kamp, hvis ikke Rumænien for anden slutrunde i træk skal sidde udenfor, når det gode selskab stimler sammen til et stort mesterskab. 18 Danmark Rumænien

19 Tekst Peter Klar Foto Per Kjærbye Christian Chivu, som regnes for et af Europas største forsvarstalenter, skiftede i sommerpausen fra Ajax Amsterdam til Roma. Danmark Rumænien 19

20 Flashback: En trist måned i 1989 Landsholdet overtog førstepladsen, men tabte den igen og dermed VM-billetten til Rumænien indenfor en god måneds tid i efteråret 1989 Landsholdet kom ikke godt fra start i VM-kvalifikationsturneringen til VM i Italien i Den miserable deltagelse ved EMslutrunden i Vesttyskland i 1988 tre nederlag i tre kampe blev fulgt op af to uafgjorte kampe i VM-kvalifikationsturneringen samme efterår. I Athen havde Anastassios Mitropoulos bragt Grækenland foran 1-0 før pausen, inden det lykkedes Flemming Povlsen at udligne til slutresultatet 1-1 den 19. oktober. Og blot 14 dage senere lykkedes det ikke landsholdet at udnytte Lars Elstrups tidlige åbningsmål i Københavns Idrætspark efter blot ni minutter mod Bulgarien mennesker så Anijo Sadkov udligne til slutresultatet allerede inden pausen. Op i gear med Morten Olsen Først i foråret 1989 kom landsholdet op i gear igen. Og det var med hjælp fra en ældre og erfaren gearkasse i form a landsholdets tidligere anfører, Morten Olsen, der næsten et år efter sit farvel til landsholdet accepterede at blive støvet af og hentet tilbage i en alder af 39 år. Han stillede op som gardering foran hans yngre arvtager Lars Olsen som en slags ekstra gardering på den defensive midtbane i returkampen mod Bulgarien i april på udebane i det, der samtidig blev hans landskamp nummer 100. Holdet talte derudover Peter Schmeichel på mål, Kent Nielsen, Jan Heintze og John Sivebæk i forsvaret, wingbacken Jan Bartram, John Larsen og John Faxe Jensen på en defensiv midtbane samt Flemming Povlsen og Brian Laudrup i angrebet. Missionen lykkedes, da det efter 41 minutter lykkedes Flemming Povlsen at bringe Danmark i front, og i sidste minut sikrede Brian Laudrup den danske sejr. Derfor var der kun en enkelt ændring på holdet, da Grækenland stillede op som VM-modstander i forbindelse med DBUs 100 års-jubilæum. Grækenland pulveriseret Jan Heintze måtte vige pladsen for Michael Laudrup, og den offensive ændring viste sig at være effektiv første gang efter 25 minutter, da Brian Laudrup sendte Danmark i front. Føringen holdt indtil fem minutter før pausen, hvor Kostas Mavridis udlignede. Men Jan Bartram sikrede en god stemning blandt de tilskuere og inviterede gæster fra over hele verden, da han to minutter senere scorede til 2-1. I anden halvleg kørte det i olie; Kent Nielsen gjorde det til 3-1 efter 10 minutter, Flemming Povlsen til 4-1 minuttet efter, Kim Vilfort til 5-1 i 74. minut, Henrik Andersen til 6-1 med fem minutter igen og i sidste minut satte Michael Laudrup trumf på med sin scoring til 7-1 på straffespark. Hvilket comeback i kvalifikationsturneringen. Og hvilken festaften for dansk fodbold. Morten Olsen takkede af med sin landskamp nummer 102 i 4-0 sejren over Brasilien i DBUs 100 års jubilæums-turnering, og var derfor ikke med, da landsholdet skulle ud dets to sidste og afgørende kvalifikationskampe i efteråret Finalekampe mod Rumænien Programlægningen havde gemt de to opgør mod Rumænien til oktober og november. 11. oktober stillede de to hold op i Københavns Idrætspark, og der gik ikke fire minutter før, Kent Nielsen fik de tilskuere til at juble med sit mål til 1-0. Efter 27 minutter gjorde Brian Laudrup det til 2-0, og Flemming Povlsen sendte effektivt landsholdet op på førstepladsen i gruppen med sin scoring til 3-0 fem minutter før lukketid. En forrygende flot indsats af spillerne havde ikke alene sikret holdet et godt resultatmæssigt og taktisk udgangspunkt før returkampen i Bukarest den 15. november, men også et mentalt overtag i forhold til rumænerne. Og i stillingen dengang en sejr gav to points lå Danmark nummer ét med otte points og 14-3 i målscore mod Rumæniens syv points og 7-4 i score. Uafgjort ville sikre Danmark VMbilletten. Eneste malurt i bægeret kom i perioden mellem de to landskampe. Her spillede Jan Heintze for PSV Eindhoven overfor den rumænske landsholdsangriber Lacatus i den daværende Champions League, Europa Cup en for Mesterhold, mod Steuea Bucarest. I hver kamp steg den stærke angriber i luften, og scorede på hovedstød i nærkamp med den danske landsholdsback. Det fik ikke mindst medierne til at spekulere i en udskiftning af Heintze til landsholdets returopgør. Landstræner Sepp Piontek indikerede ved udtagelsen af truppen til udekampen, at han havde samme tanker som kritikerne, da han nominerede en anden gammel kending til landsholdstruppen, Søren Lerby. 20 Danmark Rumænien

21 Bittert i Bukarest Lerby havde i lighed med Morten Olsen ikke været på landsholdet siden EMslutrunden i Vesttyskland næsten halvandet år tidligere, hvor han spillede sin landskamp nummer 66. Med sine 31 år og store erfaring var der en opfattelse af, at man naturligvis ikke kunne udtage ham uden også at bruge ham. Ændringen på backpladsen blev den eneste i forhold til kampen i København fire uger tidligere. Og den hellige grav syntes velforvaret, da Brian Laudrup allerede efter ganske få minutter havde kampens første, store chance, og Flemming Povlsen i sjette minut bragte Danmark foran. Men det gik grueligt galt. Gavrila Balint udlignede 20 minutter efter, og inden pausen havde Ioan Sabau gjort det til 2-1. Med den halv time tilbage afgjorde Balint det med sin anden scoring. Landsholdet havde tabt kampen og pladsen om sin fjerde slutrunde i træk. På mange andre måder blev opholdet i Rumænien en ubehagelig oplevelse, som deltagerne i DBUs delegation ofte taler om. Ikke mindst den truende stemning på stadion som totalitærstatens sidste krampetrækninger i ugerne før diktatoren Nicolae Ceausescus fald og de rumænske spilleres aggressive udstråling gjorde et stort indtryk. Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye Danmark Rumænien 21

22

23 Kampens dommer Urs Meier fra Schweiz dømmer aftenens kvalifikationskamp Det er en af de bedste dommere i Europa, der skal lede aftenens opgør mellem Danmark og Rumænien. Som en af de meget få dommere, har den 44-årige dommer fra Schweiz opnået det prestigefyldte hverv at dømme en Champions League-finale, som det var tilfældet, da han ledte sidste års opgør mellem Real Madrid og Bayer Leverkusen, som kongeklubben fra Spanien vandt 2-1. A-landsholdet har tre gange tidligere stiftet bekendtskab med Meier. Første gang var tilbage i 1996, hvor Danmark vandt en VM-kvalifikationskamp på udebane mod Slovenien. Anden gang var den mindeværdige VM-kvartfinalesejr over Nigeria i Her var Arranda fra Spanien egentligt udpeget til at dømme kampen, men efter en protest fra Nigeria blev han erstattet af Urs Meier. Desværre er det sidste møde knap så mindeværdigt. På mål af Kluivert, Ronald de Boer og Zenden i anden halvleg led Danmark et klart 3-0 nederlag til Holland under EM-slutrunden i Det er i øvrigt værd at bemærke, at Urs Meier har uddelt advarsler til danske spillere i samtlige tre opgør, så der er grund til at være påpasselig Urs Meier har landsmændene Martin Iseli og Rudolf Keapeli på linierne, mens M. Salm er udpeget som fjerdedommer. kun ét af 16 spillede opgør mod Rumænien er endt uafgjort? Det var i den hidtil eneste EM-kvalifikationskamp mod Rumænien på hjemmebane (0-0; 13. oktober 1974). Danmark ikke siden sejren på 8-0 over Rumænien på Aalborg Stadion den 10. juni 1987 har scoret 8 mål i en landskamp? Sejren dengang var samtidig den største siden 9-0 mod Indonesien den 3. september 1974? Danmark har spillet seks landskampe den 10. september? Efter én uafgjort og to nederlag har de tre sidste opgør givet dansk sejr; senest i 1997, hvor Kroatien blev besejret med 3-1. hele ni ud af de 16 spillede opgør mod Rumænien har været kvalifikationskampe til OL (1964, 1972, 1976 og 1988)? I ingen af turneringerne lykkedes det for Danmark at kvalificere sig! Danmark og Rumænien måtte ud i en play-off kamp om kvalifikation til OL i Tokyo i 1964 efter hver at have vundet med 3-2 på udebane? I Torino tabte Danmark 1-2 på et mål scoret i 2. halvleg af den forlængede spilletid. Flemming Povlsen i 1989 scorede to mål mod Rumænien inden for 11 minutter? De faldt som henholdsvis det sidste og det første i de to VM-kvalifikationskampe (3-0 og 1-3) Søren Elbech, Jimmie Thomsen og Peter Hvid, DBUs Officielle Partnere for Fodboldstatistik. Vidste du, at Aftenens program Tiderne Velkommen indenfor The Voice leverer musik og interviews Holdene varmer op Cheerleaders Spillerne og dommerne kommer på banen Nationalmelodier Spillerne og dommerne hilser på hinanden Holdfotos Lodtrækning Kick off 1. halvleg Pause Cheerleaders Kick off 2. halvleg Spilledragter Danmark: Røde trøjer hvide bukser røde strømper. Rumænien: Gule trøjer gule bukser gule strømper The Voice leverer musik og interviews klokken Danmark Rumænien 23

24 Danmark Målmænd Forsvar Peter Skov-Jensen FC Midtjylland 2 kampe Thomas Sørensen Aston Villa FC 28 kampe Thomas Helveg Internazi0nale FC 77 kampe 2 mål René Henriksen Panathinaikos FC 54 kampe Niclas Jensen Borussia Dortmund 22 kampe Martin Laursen AC Milan 28 kampe Per Nielsen Brøndby IF 2 kampe Asbjørn Sennels Viborg FF 1 kampe A-landsholdsstatistik 679 kampe 315 sejre 125 uafgjorte 239 nederlag Målscore: Danmark Rumænien

25 Dansk Boldspil-Union (DBU): grundlagt 18. maj 1889 Medlem af FIFA 1904 Medlem af UEFA aktive fodboldspillere hold klubber Midtbane Angreb Thomas Gravesen Everton FC 38 kampe 5 mål Claus Jensen Charlton Athletic 24 kampe 5 mål Thomas Røll Larsen FC København 6 kampe 1 mål Martin Jørgensen Udinese Calcio 43 kampe 4 mål Jesper Grønkjær Chelsea FC 38 kampe 4 mål Christian Poulsen FC Schalke kampe Morten Wieghorst Brøndby IF 26 kampe 3 mål Dennis Rommedahl PSV Eindhoven 35 kampe 9 mål Jon Dahl Tomasson AC Milan 52 kampe 25 mål Ebbe Sand FC Schalke kampe 20 mål Peter Madsen Vfl Bochum 5 kampe Danmark Rumænien 25

26 Rumæniens trup Romanian Football Federation grundlagt 1909 Medlem af FIFA 1930 Medlem af UEFA 1954 Målmænd Klub Født Kampe/mål Bogdan Ionut LOBONT Ajax Amsterdam /0 Bogdan STELEA UD Salamanca /0 Sebastian HUTAN FC Sheriff Tiraspol /0 Forsvar Flavius Vladimir STOICAN FC Dinamo Bucuresti /0 Adrian Mihai IENCSI FC Rapid Bucuresti /0 Cristian Eugen CHIVU AS Roma /2 Razvan RAT-DINCA FC Shaktar Donetsk /0 Matei Mirel RADOI FC Steaua Bucuresti /1 Gabriel Sebastian TAMAS Galatasaray SK Istanbul /0 Ionut Alin RADA Universitatea Craiova /0 Midtbane/angreb Alin Adi Tudor STOICA FC Brugge /0 Lucian Iulian SANMARTEAN FC Panathinaikos /0 Daniel Gabriel PANCU Besiktas JK Istanbul /2 Dorinel Ionel MUNTEANU VfL Wolfsburg /16 Florin Costin SOAVA FC Rapid Bucuresti /0 Florin Lucian CERNAT Dynamo Kyiv /0 Florentin DUMITRU FC Steaua Bucuresti /0 Marian ALIUTA FC Steaua Bucuresti /0 Paul Constantin CODREA Città di Palermo /1 Adrian MUTU Chelsea FC /6 Ioan Viorel GANEA Bursaspor /18 Florin Daniel BRATU Galatasaray SK Istanbul /1 Daniel Ionut OPRITA FC Steaua Bucuresti /0 Nicolae MITEA Ajax Amsterdam /0 Træner Anghel IORDANESCU 26 Danmark Rumænien

27

28 Sekstende og sidste landsholdsdragt DBUs logo fra 1889 er stadig det samme. Den nye landsholdsdragt er imidlertid den 16. på 24 år. Og den sidste fra Hummel i denne omgang Hummels velkendte vinkler gjorde sit indtog på den danske landsholdstrøje sammen med Sepp Pionteks tiltræden som dansk landstræner i juli Siden har verdens ældste producent af sportstøj udviklet 16 forskellige sæt spillertøj til det danske fodboldlandshold. Udebanedragt kasseret efter to nederlag I starten af 1980 erne bestod uniformen endnu blot af en rød trøje og hvide shorts, men i 1983 begyndte de første striber at forandre det oprindelige udseende. Den røde trøje blev udstyret med millimetertynde hvide striber og de hvide shorts med tilsvarende røde striber. I kvalifikationsturneringen til EMslutrunden i 1984 begyndte trøjens røde farve at changere, og under selve slutrunden i Frankrig spillede landsholdet i den siden hen legendariske røde trøje med hvide ærmer og hvide shorts. Mange ser stadig Preben Elkjærs revnede bukser efter det brændte straffespark mod Spanien i EM-semifinalen meget klart for sig. Da landsholdet få måneder senere tabte VM-kvalifikationskampen mod Schweiz blev kollektionens udebanedragt (hvid trøje med røde ærmer) hurtigt udskiftet med et næsten helt hvidt sæt med vinkler på tværs af trøjen. Den oprindelige udebanetrøje blev simpelthen forbundet det smertelige nederlag mod Spanien fra sommerens EM-slutrunde. FIFA sagde nej til bolchestriber Da spillertøjet til VM i Mexico i 1986 blev præsenteret, skabte det en del omtale i pressen og diskussion i den danske befolkning. Dragten blev mødt med betegnelser som pyjamas, bolsjedrenge og køkkengardiner. Udover rød og hvid indeholdt den en blå kant, som efter manges mening også gav dragten et norsk look, mens andre mente, at det nye todelte spillersæt med røde og hvide striber var både innovativt og moderigtigt. FIFA afgjorde imidlertid meget effektivt debatten. Ved godkendelsesproceduren af spillertøjet og udstyret besluttede forbundet simpelthen, at det danske landshold skulle spille i ensfarvede shorts under slutrunden af hensyn til modstanderne, tilskuerne og dommerne. I modsætning til tidligste år, hvor kampdragten nærmest var malet på spillerne, blev tøjet i 1990 erne i takt Danmark Rumænien

29 fra Hummel med tidens trend mere og mere løsthængende. Denne stil nåede sit højdepunkt eller lavpunkt alt efter smag da Danmark vandt Europamesterskabet i 1992 iført store shorts af næsten bermuda-agtig længde og trøjer med knapper i halsen og markante mønster, der mindede umiskendeligt om det design, Adidas havde indført på deres dragter. Retrobølgen på landsholdet Hummel indførte DBUs logo som vandmærke på trøjerne op til VM i 1998 i Frankrig, og to år senere afløste lynlåsen knapperne i forbindelse med EM i Holland/Belgien. I april 2002 præsenterede Hummel det 1970 er inspirerede spillertøj til VM i Korea og Japan sidste år. Det tætsiddende spillersæt af microfibre var udviklet ved hjælp af en speciel tolagsstrikketeknologi, der leder fugten væk fra kroppen og således fremskynder kroppens kølingsproces. VM 2002-sættet lignede sine forgængere fra de tidligere 1980 ere meget med sit relativt enkle snit og de karakteristiske vinkler på skuldre, arme og lår. Nu bliver retro-spillersættet afløst af den sidste Hummel-kollektion til DBU i denne omgang. Den nye spillerdragt, som blev præsenteret på pressemødet tirsdag middag, er igen designet og udviklet i samarbejde med landsholdspillerne. Den er produceret i et letvægtsmateriale, som transporterer fugt væk fra kroppen, og den er ikke mindre end 30% lettere end VM-trøjen, som den afløser. DBUs logo og Hummels vinkler er printede, ligesom dragten ikke har nogen unødvendige syninger. Jon Dahl Tomasson i den nye, sekstende og sidste spilledragt fra Hummel på 24 år. Næste sommer skifter landsholdet og det meste af den øvrige del af DBUs organisation til Adidas. Den tilhørende udebanedragt har de omvendte farver, mens tredjevalget er helt i sølv for at markere sølvbrylluppet mellem DBU og Hummel inden skilsmissen næste sommer. Kvalificerer landsholdet sig til EMslutrunden i Portugal bliver det i denne spilledragt. Og derefter er en epoke slut, når spillerne tager trøjerne af for sidste gang. Til den første landskamp i august næste år bliver det i en spilledragt fra Adidas, som allerede er ved at blive designet. Tekst Anders Lunde og Lars Berendt Foto Hummel og Per Kjærbye Danmark Rumænien 29

30

31 Michael Laudrup bedste danske spiller DBU indstiller landsholdets tidligere anfører og assistenttræner til titlen UEFA Golden Player DBU har besluttet at indstille landsholdets tidligere anfører og assistenttræner, Michael Laudrup, til titlen Golden Player i forbindelse med det europæiske fodboldforbund, UEFAs, 50 års jubilæum.»michael Laudrup har gennem en enestående, international karriere repræsenteret landsholdet og Danmark på bedste vis såvel på som udenfor banen. Hans kvaliteter har medvirket til at sikre dansk fodbolds omdømme som en fodboldnation, der sikrer talenternes naturlige udvikling, og Danmark som et land med et højt kvalitetsniveau indenfor en sportsgren, hvor landets begrænsede befolkningsgrundlag ikke er det bedste udgangspunkt for en kvantitativ talentmasse«, lyder DBUs motivation. Hvert enkelt af UEFAs 52 medlemslande er blevet bedt om at indstille én spiller, der har udmærket sig som landets bedste gennem de seneste 50 år fra 1954, hvor UEFA blev grundlagt, og frem til i dag. Michael Laudrup spillede i sin aktive periode 104 landskampe for Danmark efter sin debut mod Norge på sin 18 års fødselsdag den 15. juni 1982, og sluttede sin karriere med nederlaget til Brasilien i kvartfinalen ved VM i Han repræsenterede landsholdet ved VM-slutrunderne i Mexico i 1986 og Frankrig i 1998 samt ved EM-slutrunderne i Frankrig 1984, Vesttyskland 1988 og England i Idet Michael Laudrup holdt pause fra landsholdet fra november 1990 til august 1993 vandt han sin eneste titel med det danske landshold i januar 1995, da holdet sikrede sig prestigetrofæet Intercontinental Championship i Saudi Arabien, hvor Danmark repræsenterede Europa. Michael Laudrup var med til at vinde halvdelen af sine landskampe 52 sejre, 17 uafgjorte og 35 nederlag og af de 171 mål det danske landshold stod for i Michael Laudrups 104 kampe, scorede han selv de 37 af dem. I de 104 landskampe modtog Michael Laudrup kun to gange en advarsel. Tekst: Lars Berendt Foto: Per Kjærbye Du kan læse mere om Michael Laudrup og nomineringen af ham på Danmark - Rumænien 31

32

33 DBU nomineret til international fair play-pris DBU indstillet til international fair play-pris efter Morten Wieghorst brændte straffe med vilje mod Iran Dansk Boldspil-Union er blevet indstillet til den internationale fair play-pris fra Comité International pour le Fair Play under IOC. Komitéen oplyser ikke, hvilken situation der på foranledning af det internationale fodboldforbund, FIFA, har sikret nomineringen af det danske fodboldforbund. Men vi har en klar fornemmelse. Wieghorst verdensberømt Det er efter en situation på vinterens Ligalandsholdstur, der sikrede Morten Wieghorst intet mindre end verdensberømmelse. Situationen indtraf i dommerens tillægstid i første halvleg af åbningskampen mellem Danmark og Iran ved Carlsberg Cup i Hong Kong lørdag den 1. februar 2003 klokken 16.16: Den iranske målmand, Ebrahim Mirzapour, sender bolden hen til sin venstre back, Alireza Nikbakhtvahdi, der modtager den helt nede ved baglinien lige uden for straffesparksfeltet. Vahdi triller den med højre inderside tilbage ind i feltet. Samtidig lyder en fløjte, som alle på stadion kan høre; tilskuerne konstaterer, at nu er der pause, det samme gør reservespillerne, trænerne, sundhedssektorerne og de øvrige ledere på de to holds udskiftningsbænke. Og det gør spillerne på banen også. Også Nikbakhtvahdi, der vipper bolden op i hænderne for at kaste den hen til kampens lokale dommer, Albert Chiu Sin Chuen. Hvad sker der? Men i stedet for at modtage bolden og lede spillerne ud til pausen, fløjter Chuen, og peger nu på straffesparkspletten. Det var nemlig ikke hans fløjte, størstedelen af de 22 spillere på banen og de udenfor linierne havde hørt! Derfor ser dommeren ingen anden udvej end at følge fodboldreglerne og dømme straffespark til Danmark for hånd på bolden!»jeg hørte også fløjten. Men jeg hørte den fra en anden retning end fra dommeren, men tænkte ikke mere over det. Så jeg vendte mig mod udgangen, og var på vej ud til pause«, husker Morten Wieghorst, og uddyber:»pludselig råber Kasper Dalgas til mig, at der er dømt straffe. Jeg bliver forvirret, for alle andre er også på vej mod udgangen. Men så kan jeg se, at dommeren peger på straffesparkspletten. Og nogen af de andre begynder at fortælle, hvad der er sket.«den internationale fair play-pris fra Comité International pour le Fair Play under IOC vil blive uddelt i slutningen af november hos IOC i Lausanne i Schweiz. Du kan læse meget mere om Morten Wieghorsts fair play-gestus under fair play-kapitlet på Tekst: Lars Berendt Fotos: Polfoto Danmark - Rumænien 33