BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST"

Transkript

1 BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11 måneder. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN LISE KIRSTINE KVISGAARD, DTU, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET CHARLOTTE KRISTIANE HJULSAGER, DTU, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET LARS ERIK LARSEN, DTU, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET HENRIK THONING UDGIVET: 17. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, Slagtesvin Veterinær Sammendrag Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS virus (PRRSV), som blev fundet inden for besætningen i 3 danske smågrise- og slagtesvinebesætninger i løbet af 6-11 måneder. Dette tyder på, at PRRSV i Danmark er mere stabilt og ikke ændrer sig (muterer) så meget som det er rapporteret fra USA. Generelt var det svært at påvise PRRSV i besætningerne på trods af mange blodprøver fra forskellige aldersgrupper. 1

2 Man kunne i denne undersøgelse ved hjælp af IPT-testen ikke afgøre, om en gruppe af grise ville være PRRSV positive målt ved PCR. Der indgik 3 uafhængige besætninger i undersøgelsen. Besætning 1 var integreret og Besætning 2 og 3 havde kun smågrise og/eller slagtesvin (vækstdyr). I besætningerne blev der, cirka hver anden måned i løbet af 6-7 måneder, taget blodprøver af grise i vækst. Blodprøverne blev undersøgt for PRRSV ved PCR, og fra PRRSV-positive prøver blev PRRSV sekventeret. I Besætning 1 blev der ved alle 3 blodprøveudtagninger påvist PRRSV. I Besætning 2 blev der ved 2 ud af 3 blodprøveudtagninger påvist PRRSV. I Besætning 3 kun ved 1 ud af 3 blodprøveudtagninger. Sekventeringerne viste, at det var det samme PRRSV, der blev påvist i de enkelte besætninger hver gang der blev isoleret PRRSV. Baggrund Porcint reproduktions- og respirationsvejsvirus (PRRSV) inddeles i to genotyper: type 1 (PRRSV DK) og type 2 (PRRSV US). Inden for hver type findes der mange genetiske varianter (subtyper) af PRRSV. Dette skyldes at PRRSV nemt muterer, det vil sige at genomet ændrer sig. Et andet ord for dette er genetisk drift. Der er ingen eller kun ringe krydsbeskyttelse mellem forskellige genetiske varianter af virus, dvs. at flere genetiske varianter af PRRSV kan give problemer samtidigt eller med kort tids mellemrum hos de samme grise. Dette problem ses i dag i USA, hvor man lidt populært siger: hver besætning har sin egen genetiske PRRSV variant. I Danmark er der kun lavet få undersøgelser af genetisk variation i PRRSV, og der er ikke lavet gentagne undersøgelser i den samme besætning over tid. Hvis der er stor genetisk variation i PRRSV kan man risikere at de vacciner, der er på markedet, ikke længere er virksomme, eller at de diagnostiske tests der anvendes hverken påviser PRRSV eller antistoffer mod PRRSV. Når en dansk besætning skal undersøges for PRRS benyttes hovedsageligt påvisning af antistoffer mod PRRSV og ikke påvisning af selve PRRSV ved PCR. Antistoffer mod PRRSV kan påvises i to forskellige tests: IPT-test og ELISA. I IPT-test kan antistofferne påvises fra 7-10 dage efter infektion og op til 6-10 måneder efter infektion [2]. Det er dog kun de første 3-4 uger efter infektion, at titrene vil ligge højt (over 1250). For ELISA går der 8-14 dage før antistoffer kan påvises, og de kan påvises i op til 2 år [1], [3]. Efter naturlig infektion med PRRSV vil der ved PCR kunne påvises virus i blod og spyt fra grisen fra få dage efter infektion og op til flere uger efter infektion [1], [2]. 2

3 At påvise selve PRRSV i Danmark er forbundet med afsætningsmæssige udfordringer. Derfor benyttes hovedsageligt IPT-testen til at vurdere om der har været cirkulation af PRRSV blandt en gruppe af grise. Men der er ikke lavet sammenligninger af hvor god IPT-testen er til at afklare, om der har været cirkulation af PRRSV under praktiske forhold. Formålet med dette projekt var primært at undersøge den genetiske variation i PRRSV i løbet af 6-11 måneder i tre danske besætninger med grise i vækst og sekundært at sammenligne resultater fra IPTtest og PCR-test på grupper af grise. Materiale og metode Der indgik 3 PRRSV-positive besætninger i undersøgelsen. Besætningerne var udvalgt tilfældigt blandt besætninger med formodet PRRSV cirkulation hos grise i vækst. Besætning 1 Besætningen havde både dansk og amerikansk PRRS samt almindelig- og ondartet lungesyge. Den bestod af 200 søer, en klimastald, som blev fyldt over 4 uger og tømt på en gang, en ungsvinestald med grise fra 15 til 35 kg og en slagtesvinestald. Der blev fravænnet 130 grise om ugen til rengjorte klimastalde. Poltene blev vaccineret mod PRRS-DK i leverandørbesætningen og blev sat direkte ind i besætningen. Besætning 2 Besætningen var deklareret blå SPF med almindelig lungesyge og dansk PRRS i SPF-SuS. Den bestod af sektionerede klimastalde, hvor grisene gik til 30 kg, og sektionerede slagtesvinestalde. Alle stalde blev rengjort før indsættelse af nye dyr. Restgrise blev samlet i en buffersektion. Der blev indkøbt 470 PRRS-negative grise på 7 kg hver anden uge (sobesætningen var fri for PRRSV og deklareret SPF+MYK i SPF-SuS). Besætning 3 Besætningen havde amerikansk PRRS, samt almindelig lungesyge og Ap12. Den bestod af en sektion til ungdyr, hvor de gik, til de var store nok til at komme i slagtesvinestalden, samt to sektioner til slagtesvin. Hver 14. dag blev der indkøbt 170 grise på 30 kg. Udtagning og analyse af blodprøver Undersøgelsen forløb over 6-11 måneder. I hver besætning blev der udtaget 60 blodprøver pr. gang, 3-4 gange med to til fire måneders mellemrum. Prøverne blev udtaget af de praktiserende dyrlæger i forbindelse med et rådgivningsbesøg og indsendt anonymt til Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-VET). En liste over hvornår der blev udtaget prøver i besætningen og blandt hvilken gruppe af grise kan ses i tabel 1. 3

4 Tabel 1. Fordeling af hvornår der blev taget prøver af hvilken grupper af grise i de tre besætninger der indgik i undersøgelsen. Besætning Prøvegang Tidspunkt Fordeling af prøver 1 Første Maj prøver fra hver af grupperne 10, 15 og 30 kg Anden September prøver i hver af grupperne 30, 40, 50, 60, 80 og 100 kg Tredje December prøver i hver af grupperne 40, 70 og 100 kg Fjerde April prøver blandt grise på 40 kg, 20 prøver blandt grise på 70 kg og 10 prøver blandt grise på 90 kg 2 Første August prøver i hver af grupperne 15, 30 og 50 kg. Anden Oktober prøver i hver af grupperne 15, 30 og 50 kg. Tredje December prøver i hver af grupperne 15, 30 og 50 kg. 3 Første Februar prøver i hver af grupperne 50, 70 og 100 kg. Anden April prøver i hver af grupperne 50, 70 og 100 kg. Tredje Juni prøver i hver af grupperne 50, 70 og 100 kg. Prøverne blev analyseret for antistoffer mod PRRSV ved IPT-test [2]. Efterfølgende blev prøverne undersøgt for PRRSV ved PCR, i første omgang i pools af 10 prøver, og ved positive pools blev prøverne analyseret enkeltvis. En til fire PCR-positive prøver fra hver prøveudtagning fik efterfølgende sekventeret den del af PRRSV, der kaldes ORF5 [4]. Sekventering er en aflæsning af den genetiske kode udtrykt af det enkelte PRRSV. Dette bruges til at bestemme hvilket virus, der helt præcist findes i besætningen. PRRSV sammenlignes med en referencestamme for henholdsvis PRRSV type 1 og type 2. For PRRSV type 1 er referencestammen PRRS-vaccinen Porcilis PRRS VET (Porcilis) og for PRRSV type 2 er det PRRS-vaccinen Ingelvac PRRS VET (Ingelvac). PRRSV-sekvenserne sættes ind i et fylogenetisk træ, som gør det muligt at se, hvor tæt beslægtede de sekventerede PRRSV er (svarer til et stamtræ). Det er inddelingen i grupper og længden af de vandrette grene, der viser, hvor ens de enkelte PRRSV er. Jo mere ens jo mindre genetisk variation. Sammenhængen mellem PCR-positive grupper og resultater fra IPT-test på samme gruppe af grise blev analyseret. Analysen blev fortaget ved hjælp af en logistisk regression (proc glimmix) med PCR pool som outcome og grænsen for IPT-testen som forklarende variabel. Besætning indgik som random effekt. Frihedsgraderne for testen blev estimeret ved hjælp af Satterthwaite ved en Fishers exact test. I første omgang blev grænsen for IPT-testen sat til, at hvis mindst en gris i gruppen havde IPT-værdi 50, var gruppen af grise positiv. Derefter blev analysen kørt yderligere to gange, hvor grænsen for IPT var henholdsvis 250 og 1250 for at undersøge om en højere IPT-grænse ville gøre det nemmere at afgøre om der havde været cirkulation af PRRSV. 4

5 Resultater og diskussion Sekventering af PRRSV På trods af mange blodprøver, i alt 620 stk., i forskellige aldersgrupper af grise i vækst, blev der ved PCR fundet PRRSV i overraskende få grupper af grise. I Besætning 1 blev der påvist PPRSV ved hver prøveudtagning, i Besætning 2 kun to gange og i Besætning 3 kun en gang. I Besætning 1 blev der ved den første prøveudtagning både sekventeret PRRSV type 1 og PRRSV type 2. De sidste 2 gange blev der kun fundet PRRSV type 1. Der var meget lidt genetisk variation i det PRRSV, som blev sekventeret over tid i besætningen. Dette ses ved at % identisk til Porcilis ved prøveudtagningerne i Besætning 1 ligger mellem 86,5-87 % (tabel 2). Tabel 2. Sekventering af PRRSV over tid i 3 besætninger angivet som henholdsvis % identisk med Porcilis for type 1 og % identisk med Ingelvac for type 2. Jo tættere værdierne for % identisk med Porcilis er indenfor en besætning, jo mere ens er de PRRSV der isoleres i besætningen. Sekventering af PRRSV % identisk med Porcilis (type 1) % identisk med Ingelvac (type 2) Besætning 1 Maj ,6 %, 86,8 % og 86,8 % 95,5 % September ,8 %, 86,8 %, 87 % og 87 % December ,5 % og 86,8 % April ,8 % og 86,8 % Besætning 2 August ,65 % December ,16 % Besætning 3 Februar ,51 % I Besætning 2 blev der kun isoleret PRRSV ved PCR 2 gange. Også dette PRRS-virus varierede meget lidt over tid (tabel 2). I Besætning 3 blev der kun påvist PRRS-virus første gang, der blev taget prøver (tabel 2). I det fylogenetiske træ ses, at de PRRSV, der er sekventeret indenfor en besætning, ligger meget tæt på hinanden (figur 1). Dette tyder på, at PRRSV i Danmark er meget stabilt og ikke muterer så meget som i USA [5] og Østeuropa [6], [7]. 5

6 Figur 1. Fylogenetisk træ over PRRSV type 1 og type 2 isoleret rundt omkring i verden. Grøn er Besætning 1, rød Besætning 2 og blå Besætning 3. Med lilla er angivet referencestammen Porcilis. Sammenhæng mellem påvisning af PRRSV ved PCR og IPT I Besætning 1 havde meget få grise antistoffer mod PRRSV i maj 2012 (figur 2). Alligevel kunne der påvises PRRSV i alle tre aldersgrupper. Dette kan tyde på, at grisene var smittet inden for den sidste uge inden prøveudtagningen og derfor ikke havde nået at udvikle antistoffer. I september 2012 havde meget få unge (30-40 kg) grise antistoffer målt ved IPT, men de var alligevel PCR-positive. De ældre grise (50-60 kg) lå højt i IPT og var PCR positive, og de ældste grise ( kg) lå højt i IPT men var negative i PCR. Igen et billede på, at grisene smittes tidligt, og på trods af høje IPT-værdier blandt 6

7 grise på kg ( ), er det sandsynligvis ikke i den aldersgruppe PRRSV cirkulerer. Ved de sidste to prøveudtagninger var det kun grise på 40 kg, der var positive i PCR og en del grise havde høj IPT, hvilket tyder på, at grisene var smittet med PRRSV inden for de sidste par uger inden prøveudtagningen (figur 2). Besætning 1 7

8 Figur 2. Antistoffer mod PRRSV målt ved IPT i Besætning 1. Figuren viser andelen af grise i % med hhv. IPT-værdi 0, 50, 250, 1250 og 6250 for hver prøvegang og for hver aldersgruppe. Stjerne * angiver at der er påvist PRRSV ved PCR i den vægtgruppe af grise. I Besætning 2 havde få grise antistoffer mod PRRSV i IPT-testen første gang, der blev taget prøver (figur 3). Kun grupper på 30 og 50 kg havde enkelte med IPT-værdier på , resten var negative. Da prøverne samtidig var positive for PRRSV ved PCR, kunne det tyde på en helt akut smitte inden for den sidste uge inden prøveudtagningen. Anden gang blev der ikke påvist PRRSV ved PCR, selvom der igen var positive dyr i IPT-testen. Tredje gang var det desværre ikke muligt, at 8

9 identificere vægten på de individuelle grise, der havde fået taget blodprøver. I en af grupperne var grisene negative i IPT-testen men fik påvist PRRSV ved PCR. Grisene var altså smittet med PRRS meget kort tid inden prøveudtagningen og havde ikke nået at danne antistoffer. En gruppe havde blandede IPT-værdier og fik påvist PRRSV ved PCR, hvilket tyder på, at de var smittet 2-3 uger tidligere. Den sidste gruppe havde også høje IPT-værdier ( 250), men der kunne ikke isoleres PRRSV, hvilket tyder på at grisene var smittet med PRRSV mere end 3 uger tidligere. Alle grise på 15 kg var negative i IPT, men der blev påvist PRRSV ved PCR, så grisene er sandsynligvis smittet inden for den sidste uge inden prøveudtagningen. Grise på 30 kg var også positive i PCR og havde værdier fra i IPT. Besætning 2 9

10 Figur 3. Antistoffer mod PRRSV målt ved IPT i Besætning 2. Figuren viser andelen af grise i % med hhv. IPT værdi 0, 50, 250, 1250 og 6250 for hver prøvegang og for hver aldersgruppe. Stjerne * angiver at der er påvist PRRSV ved PCR i den vægtgruppe af grise. Desværre var det ikke muligt i december 2012 at relatere prøverne til grisens vægt. Grisene i Besætning 3 havde antistoffer mod PRRSV type 2 målt ved IPT (figur 4). Ved første og anden prøveudtagning var IPT-værdierne høje ( ), ved tredje prøveudtagning var de fleste prøver kun på 250 i IPT. Der blev kun påvist PRRSV ved PCR den første gang, det på trods af at IPTværdierne også var høje anden gang. PRRSV type 2 giver generelt højere værdier i IPT end PRRSV type 1. Dette kan forklare de meget høje værdier, på trods af, at PRRSV ikke kunne påvises. 10

11 Grisene er højst sandsynligt blevet smittet i den usektionerede ungsvinestald, det vil sige før de kom i slagtesvinestalden. Besætning 3 11

12 Figur 4. Antistoffer mod PRRSV målt ved IPT i Besætning 3. Figuren viser andelen af grise i % med hhv. IPT værdi 0, 50, 250, 1250 og 6250 for hver prøvegang og for hver aldersgruppe. Stjerne * angiver at der er påvist PRRSV ved PCR i den vægtgruppe af grise. Det ser generelt ud til, at man ud fra IPT-testen har svært ved at afgøre, om der cirkulerer PRRSV i en gruppe af grise. En samlet opgørelse over fordelingen af PRRSV-positive grupper, målt ved PCR og resultatet af IPTtesten kan ses i tabel 3. Tabel 3. Fordelingen af antal positive prøver ved henholdsvis PCR-test og IPT-test. IPT-test PCR-test P-værdi* Negativ Positiv Mindst en gris Mindst en gris Mindst en gris * Sammenligning af den aktuelle grænseværdi med øvrige værdier Den statistiske analyse viste, at det ikke var muligt ud fra IPT-værdien, at afgøre om der kunne påvises PRRSV ved PCR i en gruppe af grise, dette hverken ved en grænse for IPT-testen på 50 (p=0,09), 250 (p=0,15) eller 1250 (p=0,48). Desværre var der for få observationer til at det var muligt at undersøge om antallet af dyr med høj IPT i en gruppe kunne sige noget om risikoen for at PRRSV cirkulerede. 12

13 Konklusion Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus (PRRSV), som blev fundet indenfor besætningen i 3 danske slagtesvinebesætninger i løbet af 6-11 måneder. Dette tyder på, at PRRSV i Danmark er meget mere stabilt og ikke muterer så let inden for en besætning som i eksempelvis USA. Generelt blev der påvist meget lidt PRRSV i besætningerne på trods af mange blodprøver fra forskellige aldersgrupper. Man kunne i denne undersøgelse ved hjælp af IPT-testen ikke afgøre, om en gruppe af grise ville være PRRSV-positive målt ved PCR. Referencer [1] Bøtner, A., Nielsen, J., Bille-Hansen, V., Isolation of porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS) virus in a Danish swine herd and experimental infection of pregnant gilts with the virus. Vet. Microbiol., 40, [2] Nielsen, T.L., Nielsen, J., Have, P., Bækbo, P., Hoff-Jørgensen, R., Bøtner, A:, Examination of virus shedding in semen from vaccinated and from previously infected boars after experimental challenge with porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol, 54, [3] Sørensen, K.J., Strandbygaard, B., Bøtner, A., Madsen, E.S., Nielsen, J., Have, P., Blocking ELISA s for the distinction between antibodies against European and American strains of porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol, 60, [4] Kvisgaard, L. K., Hjulsager, C. K., Kristensen, C. S., Lauritsen, K. T., & Larsen, L. E., Genetic and antigenic characterization of complete genomes of Type 1 Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome viruses (PRRSV) isolated in Denmark over a period of 10 years. Virus Research, 178, doi: /j.virusres ; /j.virusres [5] Shi, M., Lam, T.T., Hon, C.C., Murtaugh, M.P., Davies, P.R., Hui, R.K., Li, J., Wong, L.T., Yip, C.W., Jiang, J.W., Leung, F.C., Phylogeny-based evolutionary, demographical, and geographical dissection of North American type 2 porcine reproductive and respiratory syndrome viruses. J Virol, 84, [6] Stadejek, T., Stankevicius, A., Murtaugh, M.P., Oleksiewicz, M.B., Molecular evolution of PRRSV in Europe: Current state of play. Vet. Microbiol, 165, [7] Balka, G., Hornyak, A., Balint, A., Kiss, I., Kecskemeti, S., Bakoonyi, T., Rusvai, M., Genetic diversity of porcine reproductive and respiratory syndrome virus strains circulating in Hungarian swine herds. Vet Microbiol, 127,

14 Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //PB// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Professor Lars Erik Larsen, Sektion for Virologi Seniorrådgiver Charlotte Hjulsager, Sektion for Diagnostik, Beredskab og Myndighedsbetjening Opdateret

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Medicinsk sanering for Mycoplasma, Ap6, Prrs vac og lawsonia Dyrlæge Jan Andersen Dyrehospitalet Gråsten I/S Indledning s 2 Formål s

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge.

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Case Report Fagdyrlægeuddannelse 2006-2008 Andreas Birch

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede

Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006 Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede 1. marts 2009 1 Indledning I denne case-report vil et rådgivningsforløb samt en problemstilling

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

KANYLEFRI INJEKTION OG VACCINATION

KANYLEFRI INJEKTION OG VACCINATION KANYLEFRI INJEKTION OG VACCINATION NOTAT NR. 1320 Kanylefri injektion kan fjerne helt risikoen for knækkede kanyler ligesom det er mindre stresset for dyrene at blive stukket på denne måde. Omvendt er

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Regler for DanAvl KS-stationer

Regler for DanAvl KS-stationer Regler for DanAvl KS-stationer Regler for KS-stationer er fastsat i henhold til aftale om Aftale om DanAvl KS-Station. Regler for DanAvl KS-stationer er opdelt i: Kapitel 1: Avlsregler for KS-orner Kapitel

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

omløberproblemer. Er der en højere forekomst af Chlamydia blandt

omløberproblemer. Er der en højere forekomst af Chlamydia blandt Udbredelse af Chlamydia i danske sobesætninger med omløberproblemer. Er der en højere forekomst af Chlamydia blandt omløbere end blandt ikke-omløbere. Introduktion...2 Materiale og metoder...3 Undersøgelsesdesign:...3

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR. 1419 Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

for eksport af svin fra Danmark til Kina for export of swine from Denmark to People s Republic of China

for eksport af svin fra Danmark til Kina for export of swine from Denmark to People s Republic of China OPRINDELSES- OG SUNDHEDSCERTIFIKAT / CERTIFICATE OF IGIN AND HEALTH for eksport af svin fra Danmark til Kina for export of swine from Denmark to People s Republic of China Certifikatnummer (1) :/ Importtilladelsesnummer:/

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg Sådan bruger du LinkedIn som et effektivt kommunikationsmedie i forhold til at skabe relationer og resultater Seminar arrangeret af HB Ordstyrer: Frederikke Lindenberg LinkedIn er et effektivt kommunikationsmedie

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Immunologisk bioinformatik

Immunologisk bioinformatik Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere