BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST"

Transkript

1 BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11 måneder. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN LISE KIRSTINE KVISGAARD, DTU, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET CHARLOTTE KRISTIANE HJULSAGER, DTU, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET LARS ERIK LARSEN, DTU, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET HENRIK THONING UDGIVET: 17. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, Slagtesvin Veterinær Sammendrag Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS virus (PRRSV), som blev fundet inden for besætningen i 3 danske smågrise- og slagtesvinebesætninger i løbet af 6-11 måneder. Dette tyder på, at PRRSV i Danmark er mere stabilt og ikke ændrer sig (muterer) så meget som det er rapporteret fra USA. Generelt var det svært at påvise PRRSV i besætningerne på trods af mange blodprøver fra forskellige aldersgrupper. 1

2 Man kunne i denne undersøgelse ved hjælp af IPT-testen ikke afgøre, om en gruppe af grise ville være PRRSV positive målt ved PCR. Der indgik 3 uafhængige besætninger i undersøgelsen. Besætning 1 var integreret og Besætning 2 og 3 havde kun smågrise og/eller slagtesvin (vækstdyr). I besætningerne blev der, cirka hver anden måned i løbet af 6-7 måneder, taget blodprøver af grise i vækst. Blodprøverne blev undersøgt for PRRSV ved PCR, og fra PRRSV-positive prøver blev PRRSV sekventeret. I Besætning 1 blev der ved alle 3 blodprøveudtagninger påvist PRRSV. I Besætning 2 blev der ved 2 ud af 3 blodprøveudtagninger påvist PRRSV. I Besætning 3 kun ved 1 ud af 3 blodprøveudtagninger. Sekventeringerne viste, at det var det samme PRRSV, der blev påvist i de enkelte besætninger hver gang der blev isoleret PRRSV. Baggrund Porcint reproduktions- og respirationsvejsvirus (PRRSV) inddeles i to genotyper: type 1 (PRRSV DK) og type 2 (PRRSV US). Inden for hver type findes der mange genetiske varianter (subtyper) af PRRSV. Dette skyldes at PRRSV nemt muterer, det vil sige at genomet ændrer sig. Et andet ord for dette er genetisk drift. Der er ingen eller kun ringe krydsbeskyttelse mellem forskellige genetiske varianter af virus, dvs. at flere genetiske varianter af PRRSV kan give problemer samtidigt eller med kort tids mellemrum hos de samme grise. Dette problem ses i dag i USA, hvor man lidt populært siger: hver besætning har sin egen genetiske PRRSV variant. I Danmark er der kun lavet få undersøgelser af genetisk variation i PRRSV, og der er ikke lavet gentagne undersøgelser i den samme besætning over tid. Hvis der er stor genetisk variation i PRRSV kan man risikere at de vacciner, der er på markedet, ikke længere er virksomme, eller at de diagnostiske tests der anvendes hverken påviser PRRSV eller antistoffer mod PRRSV. Når en dansk besætning skal undersøges for PRRS benyttes hovedsageligt påvisning af antistoffer mod PRRSV og ikke påvisning af selve PRRSV ved PCR. Antistoffer mod PRRSV kan påvises i to forskellige tests: IPT-test og ELISA. I IPT-test kan antistofferne påvises fra 7-10 dage efter infektion og op til 6-10 måneder efter infektion [2]. Det er dog kun de første 3-4 uger efter infektion, at titrene vil ligge højt (over 1250). For ELISA går der 8-14 dage før antistoffer kan påvises, og de kan påvises i op til 2 år [1], [3]. Efter naturlig infektion med PRRSV vil der ved PCR kunne påvises virus i blod og spyt fra grisen fra få dage efter infektion og op til flere uger efter infektion [1], [2]. 2

3 At påvise selve PRRSV i Danmark er forbundet med afsætningsmæssige udfordringer. Derfor benyttes hovedsageligt IPT-testen til at vurdere om der har været cirkulation af PRRSV blandt en gruppe af grise. Men der er ikke lavet sammenligninger af hvor god IPT-testen er til at afklare, om der har været cirkulation af PRRSV under praktiske forhold. Formålet med dette projekt var primært at undersøge den genetiske variation i PRRSV i løbet af 6-11 måneder i tre danske besætninger med grise i vækst og sekundært at sammenligne resultater fra IPTtest og PCR-test på grupper af grise. Materiale og metode Der indgik 3 PRRSV-positive besætninger i undersøgelsen. Besætningerne var udvalgt tilfældigt blandt besætninger med formodet PRRSV cirkulation hos grise i vækst. Besætning 1 Besætningen havde både dansk og amerikansk PRRS samt almindelig- og ondartet lungesyge. Den bestod af 200 søer, en klimastald, som blev fyldt over 4 uger og tømt på en gang, en ungsvinestald med grise fra 15 til 35 kg og en slagtesvinestald. Der blev fravænnet 130 grise om ugen til rengjorte klimastalde. Poltene blev vaccineret mod PRRS-DK i leverandørbesætningen og blev sat direkte ind i besætningen. Besætning 2 Besætningen var deklareret blå SPF med almindelig lungesyge og dansk PRRS i SPF-SuS. Den bestod af sektionerede klimastalde, hvor grisene gik til 30 kg, og sektionerede slagtesvinestalde. Alle stalde blev rengjort før indsættelse af nye dyr. Restgrise blev samlet i en buffersektion. Der blev indkøbt 470 PRRS-negative grise på 7 kg hver anden uge (sobesætningen var fri for PRRSV og deklareret SPF+MYK i SPF-SuS). Besætning 3 Besætningen havde amerikansk PRRS, samt almindelig lungesyge og Ap12. Den bestod af en sektion til ungdyr, hvor de gik, til de var store nok til at komme i slagtesvinestalden, samt to sektioner til slagtesvin. Hver 14. dag blev der indkøbt 170 grise på 30 kg. Udtagning og analyse af blodprøver Undersøgelsen forløb over 6-11 måneder. I hver besætning blev der udtaget 60 blodprøver pr. gang, 3-4 gange med to til fire måneders mellemrum. Prøverne blev udtaget af de praktiserende dyrlæger i forbindelse med et rådgivningsbesøg og indsendt anonymt til Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-VET). En liste over hvornår der blev udtaget prøver i besætningen og blandt hvilken gruppe af grise kan ses i tabel 1. 3

4 Tabel 1. Fordeling af hvornår der blev taget prøver af hvilken grupper af grise i de tre besætninger der indgik i undersøgelsen. Besætning Prøvegang Tidspunkt Fordeling af prøver 1 Første Maj prøver fra hver af grupperne 10, 15 og 30 kg Anden September prøver i hver af grupperne 30, 40, 50, 60, 80 og 100 kg Tredje December prøver i hver af grupperne 40, 70 og 100 kg Fjerde April prøver blandt grise på 40 kg, 20 prøver blandt grise på 70 kg og 10 prøver blandt grise på 90 kg 2 Første August prøver i hver af grupperne 15, 30 og 50 kg. Anden Oktober prøver i hver af grupperne 15, 30 og 50 kg. Tredje December prøver i hver af grupperne 15, 30 og 50 kg. 3 Første Februar prøver i hver af grupperne 50, 70 og 100 kg. Anden April prøver i hver af grupperne 50, 70 og 100 kg. Tredje Juni prøver i hver af grupperne 50, 70 og 100 kg. Prøverne blev analyseret for antistoffer mod PRRSV ved IPT-test [2]. Efterfølgende blev prøverne undersøgt for PRRSV ved PCR, i første omgang i pools af 10 prøver, og ved positive pools blev prøverne analyseret enkeltvis. En til fire PCR-positive prøver fra hver prøveudtagning fik efterfølgende sekventeret den del af PRRSV, der kaldes ORF5 [4]. Sekventering er en aflæsning af den genetiske kode udtrykt af det enkelte PRRSV. Dette bruges til at bestemme hvilket virus, der helt præcist findes i besætningen. PRRSV sammenlignes med en referencestamme for henholdsvis PRRSV type 1 og type 2. For PRRSV type 1 er referencestammen PRRS-vaccinen Porcilis PRRS VET (Porcilis) og for PRRSV type 2 er det PRRS-vaccinen Ingelvac PRRS VET (Ingelvac). PRRSV-sekvenserne sættes ind i et fylogenetisk træ, som gør det muligt at se, hvor tæt beslægtede de sekventerede PRRSV er (svarer til et stamtræ). Det er inddelingen i grupper og længden af de vandrette grene, der viser, hvor ens de enkelte PRRSV er. Jo mere ens jo mindre genetisk variation. Sammenhængen mellem PCR-positive grupper og resultater fra IPT-test på samme gruppe af grise blev analyseret. Analysen blev fortaget ved hjælp af en logistisk regression (proc glimmix) med PCR pool som outcome og grænsen for IPT-testen som forklarende variabel. Besætning indgik som random effekt. Frihedsgraderne for testen blev estimeret ved hjælp af Satterthwaite ved en Fishers exact test. I første omgang blev grænsen for IPT-testen sat til, at hvis mindst en gris i gruppen havde IPT-værdi 50, var gruppen af grise positiv. Derefter blev analysen kørt yderligere to gange, hvor grænsen for IPT var henholdsvis 250 og 1250 for at undersøge om en højere IPT-grænse ville gøre det nemmere at afgøre om der havde været cirkulation af PRRSV. 4

5 Resultater og diskussion Sekventering af PRRSV På trods af mange blodprøver, i alt 620 stk., i forskellige aldersgrupper af grise i vækst, blev der ved PCR fundet PRRSV i overraskende få grupper af grise. I Besætning 1 blev der påvist PPRSV ved hver prøveudtagning, i Besætning 2 kun to gange og i Besætning 3 kun en gang. I Besætning 1 blev der ved den første prøveudtagning både sekventeret PRRSV type 1 og PRRSV type 2. De sidste 2 gange blev der kun fundet PRRSV type 1. Der var meget lidt genetisk variation i det PRRSV, som blev sekventeret over tid i besætningen. Dette ses ved at % identisk til Porcilis ved prøveudtagningerne i Besætning 1 ligger mellem 86,5-87 % (tabel 2). Tabel 2. Sekventering af PRRSV over tid i 3 besætninger angivet som henholdsvis % identisk med Porcilis for type 1 og % identisk med Ingelvac for type 2. Jo tættere værdierne for % identisk med Porcilis er indenfor en besætning, jo mere ens er de PRRSV der isoleres i besætningen. Sekventering af PRRSV % identisk med Porcilis (type 1) % identisk med Ingelvac (type 2) Besætning 1 Maj ,6 %, 86,8 % og 86,8 % 95,5 % September ,8 %, 86,8 %, 87 % og 87 % December ,5 % og 86,8 % April ,8 % og 86,8 % Besætning 2 August ,65 % December ,16 % Besætning 3 Februar ,51 % I Besætning 2 blev der kun isoleret PRRSV ved PCR 2 gange. Også dette PRRS-virus varierede meget lidt over tid (tabel 2). I Besætning 3 blev der kun påvist PRRS-virus første gang, der blev taget prøver (tabel 2). I det fylogenetiske træ ses, at de PRRSV, der er sekventeret indenfor en besætning, ligger meget tæt på hinanden (figur 1). Dette tyder på, at PRRSV i Danmark er meget stabilt og ikke muterer så meget som i USA [5] og Østeuropa [6], [7]. 5

6 Figur 1. Fylogenetisk træ over PRRSV type 1 og type 2 isoleret rundt omkring i verden. Grøn er Besætning 1, rød Besætning 2 og blå Besætning 3. Med lilla er angivet referencestammen Porcilis. Sammenhæng mellem påvisning af PRRSV ved PCR og IPT I Besætning 1 havde meget få grise antistoffer mod PRRSV i maj 2012 (figur 2). Alligevel kunne der påvises PRRSV i alle tre aldersgrupper. Dette kan tyde på, at grisene var smittet inden for den sidste uge inden prøveudtagningen og derfor ikke havde nået at udvikle antistoffer. I september 2012 havde meget få unge (30-40 kg) grise antistoffer målt ved IPT, men de var alligevel PCR-positive. De ældre grise (50-60 kg) lå højt i IPT og var PCR positive, og de ældste grise ( kg) lå højt i IPT men var negative i PCR. Igen et billede på, at grisene smittes tidligt, og på trods af høje IPT-værdier blandt 6

7 grise på kg ( ), er det sandsynligvis ikke i den aldersgruppe PRRSV cirkulerer. Ved de sidste to prøveudtagninger var det kun grise på 40 kg, der var positive i PCR og en del grise havde høj IPT, hvilket tyder på, at grisene var smittet med PRRSV inden for de sidste par uger inden prøveudtagningen (figur 2). Besætning 1 7

8 Figur 2. Antistoffer mod PRRSV målt ved IPT i Besætning 1. Figuren viser andelen af grise i % med hhv. IPT-værdi 0, 50, 250, 1250 og 6250 for hver prøvegang og for hver aldersgruppe. Stjerne * angiver at der er påvist PRRSV ved PCR i den vægtgruppe af grise. I Besætning 2 havde få grise antistoffer mod PRRSV i IPT-testen første gang, der blev taget prøver (figur 3). Kun grupper på 30 og 50 kg havde enkelte med IPT-værdier på , resten var negative. Da prøverne samtidig var positive for PRRSV ved PCR, kunne det tyde på en helt akut smitte inden for den sidste uge inden prøveudtagningen. Anden gang blev der ikke påvist PRRSV ved PCR, selvom der igen var positive dyr i IPT-testen. Tredje gang var det desværre ikke muligt, at 8

9 identificere vægten på de individuelle grise, der havde fået taget blodprøver. I en af grupperne var grisene negative i IPT-testen men fik påvist PRRSV ved PCR. Grisene var altså smittet med PRRS meget kort tid inden prøveudtagningen og havde ikke nået at danne antistoffer. En gruppe havde blandede IPT-værdier og fik påvist PRRSV ved PCR, hvilket tyder på, at de var smittet 2-3 uger tidligere. Den sidste gruppe havde også høje IPT-værdier ( 250), men der kunne ikke isoleres PRRSV, hvilket tyder på at grisene var smittet med PRRSV mere end 3 uger tidligere. Alle grise på 15 kg var negative i IPT, men der blev påvist PRRSV ved PCR, så grisene er sandsynligvis smittet inden for den sidste uge inden prøveudtagningen. Grise på 30 kg var også positive i PCR og havde værdier fra i IPT. Besætning 2 9

10 Figur 3. Antistoffer mod PRRSV målt ved IPT i Besætning 2. Figuren viser andelen af grise i % med hhv. IPT værdi 0, 50, 250, 1250 og 6250 for hver prøvegang og for hver aldersgruppe. Stjerne * angiver at der er påvist PRRSV ved PCR i den vægtgruppe af grise. Desværre var det ikke muligt i december 2012 at relatere prøverne til grisens vægt. Grisene i Besætning 3 havde antistoffer mod PRRSV type 2 målt ved IPT (figur 4). Ved første og anden prøveudtagning var IPT-værdierne høje ( ), ved tredje prøveudtagning var de fleste prøver kun på 250 i IPT. Der blev kun påvist PRRSV ved PCR den første gang, det på trods af at IPTværdierne også var høje anden gang. PRRSV type 2 giver generelt højere værdier i IPT end PRRSV type 1. Dette kan forklare de meget høje værdier, på trods af, at PRRSV ikke kunne påvises. 10

11 Grisene er højst sandsynligt blevet smittet i den usektionerede ungsvinestald, det vil sige før de kom i slagtesvinestalden. Besætning 3 11

12 Figur 4. Antistoffer mod PRRSV målt ved IPT i Besætning 3. Figuren viser andelen af grise i % med hhv. IPT værdi 0, 50, 250, 1250 og 6250 for hver prøvegang og for hver aldersgruppe. Stjerne * angiver at der er påvist PRRSV ved PCR i den vægtgruppe af grise. Det ser generelt ud til, at man ud fra IPT-testen har svært ved at afgøre, om der cirkulerer PRRSV i en gruppe af grise. En samlet opgørelse over fordelingen af PRRSV-positive grupper, målt ved PCR og resultatet af IPTtesten kan ses i tabel 3. Tabel 3. Fordelingen af antal positive prøver ved henholdsvis PCR-test og IPT-test. IPT-test PCR-test P-værdi* Negativ Positiv Mindst en gris Mindst en gris Mindst en gris * Sammenligning af den aktuelle grænseværdi med øvrige værdier Den statistiske analyse viste, at det ikke var muligt ud fra IPT-værdien, at afgøre om der kunne påvises PRRSV ved PCR i en gruppe af grise, dette hverken ved en grænse for IPT-testen på 50 (p=0,09), 250 (p=0,15) eller 1250 (p=0,48). Desværre var der for få observationer til at det var muligt at undersøge om antallet af dyr med høj IPT i en gruppe kunne sige noget om risikoen for at PRRSV cirkulerede. 12

13 Konklusion Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus (PRRSV), som blev fundet indenfor besætningen i 3 danske slagtesvinebesætninger i løbet af 6-11 måneder. Dette tyder på, at PRRSV i Danmark er meget mere stabilt og ikke muterer så let inden for en besætning som i eksempelvis USA. Generelt blev der påvist meget lidt PRRSV i besætningerne på trods af mange blodprøver fra forskellige aldersgrupper. Man kunne i denne undersøgelse ved hjælp af IPT-testen ikke afgøre, om en gruppe af grise ville være PRRSV-positive målt ved PCR. Referencer [1] Bøtner, A., Nielsen, J., Bille-Hansen, V., Isolation of porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS) virus in a Danish swine herd and experimental infection of pregnant gilts with the virus. Vet. Microbiol., 40, [2] Nielsen, T.L., Nielsen, J., Have, P., Bækbo, P., Hoff-Jørgensen, R., Bøtner, A:, Examination of virus shedding in semen from vaccinated and from previously infected boars after experimental challenge with porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol, 54, [3] Sørensen, K.J., Strandbygaard, B., Bøtner, A., Madsen, E.S., Nielsen, J., Have, P., Blocking ELISA s for the distinction between antibodies against European and American strains of porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol, 60, [4] Kvisgaard, L. K., Hjulsager, C. K., Kristensen, C. S., Lauritsen, K. T., & Larsen, L. E., Genetic and antigenic characterization of complete genomes of Type 1 Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome viruses (PRRSV) isolated in Denmark over a period of 10 years. Virus Research, 178, doi: /j.virusres ; /j.virusres [5] Shi, M., Lam, T.T., Hon, C.C., Murtaugh, M.P., Davies, P.R., Hui, R.K., Li, J., Wong, L.T., Yip, C.W., Jiang, J.W., Leung, F.C., Phylogeny-based evolutionary, demographical, and geographical dissection of North American type 2 porcine reproductive and respiratory syndrome viruses. J Virol, 84, [6] Stadejek, T., Stankevicius, A., Murtaugh, M.P., Oleksiewicz, M.B., Molecular evolution of PRRSV in Europe: Current state of play. Vet. Microbiol, 165, [7] Balka, G., Hornyak, A., Balint, A., Kiss, I., Kecskemeti, S., Bakoonyi, T., Rusvai, M., Genetic diversity of porcine reproductive and respiratory syndrome virus strains circulating in Hungarian swine herds. Vet Microbiol, 127,

14 Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //PB// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV

UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV Støttet af: UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV MEDDELELSE NR. 1067 Der var den samme udvikling af antistoffer mod PRRSV efter vaccination og podning med PRRSV uafhængigt

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION

EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION Støttet af: EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION MEDDELELSE NR. 1068 Efter PRRSV vaccination havde enkelte grise virus i blodet frem til dag 62. Beskyttelse mod PRRSV afhang af, hvor identisk

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Casereport. PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009. Februar 2009

Casereport. PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009. Februar 2009 Casereport PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009 Februar 2009 Fagdyrlægeuddannelsen vedr. svinesygdomme Dyrlæge Anders Elvstrøm Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Professor Lars Erik Larsen, Sektion for Virologi Seniorrådgiver Charlotte Hjulsager, Sektion for Diagnostik, Beredskab og Myndighedsbetjening Opdateret

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR. 1032 Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio.

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Håndtering af virussygdomme i farestalden

Håndtering af virussygdomme i farestalden Håndtering af virussygdomme i farestalden Gitte Drejer Danvet K/S Virushåndtering Styr på bakterielle sygdomme Virussygdomme er sværere at styre Immunitetsstyring er altafgørende for produktionssikkerheden!!

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION I EN BESÆTNING MED EGEN PRODUKTION AF POLTE.

CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION I EN BESÆTNING MED EGEN PRODUKTION AF POLTE. Michael Albin Larsen Dyrlæge Danvet K/S Blåkildevej 3, 9500 Hobro. Tlf: 61620288 Fax: 87979049 E-mail: michael.albin@danvet.com CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION

Læs mere

Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop. En Case Report. Fagdyrlæge svin Hovedopgave

Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop. En Case Report. Fagdyrlæge svin Hovedopgave Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop En Case Report Fagdyrlæge svin Hovedopgave Dyrlæge Claus B. Larsen Indledning Mycoplasma hyopneumoniae (MH)

Læs mere

Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev

Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev Resume I to besætninger med forekomst af Porcint Circovirus type 2 (PCV2) og lette kliniske symptomer på Porcin Circovirus Disease (PCVD) blev vaccination med Porcilis PCV gennemført ved injektion af 2

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

KOSTER PRRS NOGET I DANMARK?

KOSTER PRRS NOGET I DANMARK? KOSTER PRRS NOGET I DANMARK? MEDDELELSE NR. 957 Sygdom efter akut smitte med PRRS giver nedsat produktivitet i en kort periode. Set over et år har besætninger med kronisk PRRS højere total pattegrisedødelighed

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Charlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008

Charlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008 Charlotte Glenting Fagdyrlægeopgave November 2008 Sanering for M. hyopneumoniae og PRRS uden brug af faringsstop, partiel depopulation og antibiotika Indledning Denne opgave tager udgangspunkt i en 500

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR.986. Ved slagtning blev der påvist en statistisk sikker sammenhæng

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING

UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING ERFARING NR. 1710 Simple grafiske fremstillinger er et skridt på vejen mod sundhedsovervågning i realtid. Samtidig kan graferne give en bedre forståelse af fortløbende resultater

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere