tid Katekese i vor Catechesi Tradend ae Apostolsk skrivelse fra Pave Johannes Paul II til biskopperne, præsterne og alle troende i den katolske kirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tid Katekese i vor Catechesi Tradend ae Apostolsk skrivelse fra Pave Johannes Paul II til biskopperne, præsterne og alle troende i den katolske kirke"

Transkript

1 Katekese i vor tid Catechesi Tradend ae Apostolsk skrivelse fra Pave Johannes Paul II til biskopperne, præsterne og alle troende i den katolske kirke Udgivet af Ansgarstiftelsen i kommission hos Niels Steensens Forlag, København 1980

2 Pave Johannes Paul H's apostolske skrivelse»catechesi Tradendae«1979 Oversat af Ruth Plum Dansk udgave Niels Steensens Farlag 1980 Herfølge Bogtryk eri, 4681 Herfølge ISBN O

3 INDLEDNING Kristi sidste befaling l. Kirken har altid betragtet katekesen som en meget vigtig op gave, for inden den opstandne Kristus vendte tilbage til sin Far, gav han apostlene en sidste befaling: at gøre alle folkeslag til hans disciple og lære dem at holde alt det, som han havde be falet. 1 Dermed betroede han dem sendeise og fuldmagt til at for kynde for mennesker, hvad de selv havde hørt, hvad de havde set med deres egne øjne, hvad de havde skuet, og hvad deres egne hænder havde følt på - om livets Ord. 2 Samtidigt betroede han dem sendeise og fuldmagt til med autoritet at forklare, hvad han selv havde lært dem, hans ord og gerninger, hans tegn og bud. For at de kunne udføre denne opgave, gav han dem Hellig ånden. Snart kaldte man alt det for katekese, som kirken gør for at vinde disciple og hjælpe mennesker til troen på, at Jesus er Guds Søn, for at de, når de tror, har livet i hans navn; 3 og endvidere at undervise og uddanne dem i dette liv og således opbygge Kristi legeme. Kirken har altid sat sine kræfter ind for denne sag. Det lå Paul VI på hjerte 2. De sidste paver har givet katekesen en fremtrædende plads i deres pastorale omsorg. Min ærede forgænger Paul VI har ved sine handlinger, sin prædiken og sin normgivende tolkning af Det andet Vatikankoncil - S Om han betragtede som den moderne tids store katekismus - og ved hele sit liv på forbilledlig måde udført en tjeneste for kirkens katekese. 18. marts 1971 god kendte han»almindeligt kateketisk Direktorium«, som klerus kongregationen havde udarbejdet. Dette direktorium er stadig det grundlæggende dokument for igangsætning og styring af den kateketiske fornyelse i hele kirken. Han grundlagde des5

4 uden i 1975 Det internationale råd for Katekesen. På fremra gende vis har han defineret katekesens rolle og betydning i kir kens liv og sendelse, da han 2 5. september 1971 talte til delta gerne i den Første internationale kongres for Katekese/ og han vendte udtrykkeligt tilbage til dette emne i sin apostolske skri velse Evangelii Nuntiandi Evangeliets Forkyndelse.5 Det var hans ønske, at katekesen, specielt børne- og ungdomskatekesen, skulle være emnet for bispesynodens 4. generalforsamling,6 der fandt sted i oktober 1977, og som jeg selv havde den glæde at deltage i. - E n resultatrig synode 3. Ved afslutningen af denne synode overgav fædrene paven en meget righoldig dokumentation. Den indeholder de forskellige bidrag, der blev fremlagt på møderne, desuden arbejdsgrupper nes konklusioner, det budskab, som synodefædrene med hans godkendelse rettede til Guds folk, 7 og især den imponerende række af»forslag«, hvor de har givet udtryk for deres syn på mange aspekter af katekesen i vore dage. Denne synode arbejdede i en atmosfære, der i sjælden grad var præget af taknemlighed og håb. Den betragtede den kateke tiske fornyelse som Helligåndens kostbare gave til vore dages kirke, en gave som de kristne menigheder overalt i verden og på alle planer svarer på med beundringsværdigt storsind og opfind som begejstring. Den nødvendige bedømmelse kunne derfor byg ge på en uhyre levende virkelighed og kunne regne med en stor åbenhed hos Guds folk for Herrens nåde og læreembedets an visninger. Hensigten med denne skrivelse 4. I den samme stemning af tro og håb retter jeg i dag denne apostolske skrivelse til jer, ærværdige brødre og kære sønner og døtre. Emnet er uhyre vidtspændende, og skrivelsen vil kun 6

5 komme ind på enkelte særligt aktuelle og afgørende aspekter for at bekræfte synodens lykkelige resultater. Den griber i det væ sentlige tilbage til de overvejelser, som pave Paul VI allerede havde under forberedelse, og hvor han i høj grad benyttede de dokumenter, som synoden havde efterladt. Pave Johannes Paul l, hvis iver og begejstring som kateket har fyldt os alle med be undring, havde overtaget disse udkast og var i begreb med at offentliggøre dem, da Gud pludselig kaldte ham til sig. Han har vist os alle et godt eksempel på en katekese, der både var folke lig og samtidigt koncentreret om det allermest væsentlige, en ka tekese med enkle ord og handlinger, der kunne give genlyd i alles hjerter. Jeg tager altså arven op efter disse to paver for at op fylde biskoppernes ønske, som det udtrykkeligt blev udtalt ved afslutningen af synodens 4. generalforsamling, og som pave Paul VI hilste velkommen i sin afslutningstale.8 Jeg gør det også for at opfylde en af mit apostolske embedes vigtigste pligter. Katekesen var allerede i min tjeneste som præst og som biskop noget, der lå mig stærkt på sinde. Det er mit inderligste ønske, at denne apostolske skrivelse, som jeg retter til hele kirken, må forøge troens og det kristne livs styrke og give ny kraft til de initiativer, der allerede er igang, stimulere kreativiteten - naturligvis med den nødvendige agt pågivenhed - og bidrage til at udbrede glæden i menighederne ved at få lov til at bringe Kristi mysterium til verden. 7

6 I KRISTUS ER VOR ENESTE LÆRER I levende forbindelse med Kristus 5. Bispesynodens fjerde generalforsamling betonede tit, at Kri stus må stå i centrum i enhver ægte katekese. Vi kan benytte denne udtalelse i to betydninger, der hverken modsiger eller udelukker hinanden, men betinger og supplerer hinanden. Man vil hermed først og fremmest understrege, at det helt af gørende, som vi finder i katekesens centrum, er en person, nem lig Jesus fra Nazaret, Faderens enbårne Søn, fuld af nåde og sandhed,9 som led og døde for os, og som nu, som den opstandne, altid lever med os. Jesus er»vejen og sandheden og livet«/0 og det kristne liv består i at følge Kristus; det er en»kristi efter følgelse«. Det væsentligste og det vigtigste indhold af kate\<.esen er, for at bruge et udtryk som både Paulus og moderne teologer holder af at benytte,»kristi mysterium«. At katekisere er på sin vis at få et menneske til at studere dette mysterium i alle dets dimen sioner:»oplyse (alle) om, hvorledes den frelsesplan er blevet til virkelighed... og sammen med alle de hellige at kunne fatte hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kvisti kærlighed, som overgår al erkendelse... (og) fyldes med hele Guds fylde«.11 Det drejer sig altså om i Kristi person at påvise hele Guds frelsesplan, der opfyldes i den. Det vil sige : prøve på at forstå betydningen af Kristi gerninger og ord og af de tegn, han udførte; for de rummer og åbenbarer på en og samme tid hans mysterium. Derfor er det katekesens endelige mål at bringe mennesker ikke blot i kontakt, men i virkeligt fæl lesskab, i livssamfund, med Jesus Kristus. Kun han kan føre os til Faderens kærlighed i Helligånden og give os del i den hellige Treenigheds liv. 8

7 V ideregive Kristi lære 6. At det er Kristus, der står i centrum af katekesen, betyder imidlertid også, at man ikke videregiver sin egen eller en anden mesters lære, men Jesu Kristi lære, den sandhed,som han med deler eller rettere sagt : den Sandhed, som han er. 12 Vi må altså holde fast ved, at i katekesen er det Kristus, Guds menneske vordne Ord og Søn, der er lærens indhold - og alt andet læres med henblik på ham. Og det er Kristus alene, der er lærer, og alle vi andre er det kun i samme grad, som vi videregiver Jesu ord og således gør det muligt for ham at lære med vore læber. Ligegyldigt hvilken grad af ansvar, vi som kateketer har i kirken, må vi derfor altid bestræbe os på at Jesu lære og liv kommer frem gennem vor undervisning og adfærd. Vi må aldrig prøve på at få eleven til med sit hjertes og sin forstands opmærksomhed at fæstne sig ved vor egen person. Især må vi ikke fremføre vore egne meninger og vurderinger, som om de var udtryk for Kristi lære og det, han lærer os ved sit liv. Enhver kateket må på sig selv kunne anvende Jesu hemmelighedsfulde ord :»Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig.«13 Således gjorde også Paulus, da han behandlede et spørgsmål af største vigtighed :»Fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer«.1 4 Hvor må en kateket dog til stadighed beskæftige sig med Guds ord, som kirkens læreembede overleverer! Hvilket inder ligt forhold til Kristus og til Faderen, hvilket bønsliv og hvilken uselviskhed må en kateket ikke have for at kunne sige :»Min lære er ikke min«! Kristus som lærer 7. Denne lære er ikke en konstruktion af abstrakte sandheder; den er derimod en videregiveise af Guds levende mysterium. Han, som vi i evangeliet møder som lærer, står højt over alle andre»mestre«i Israel, og hans lære i sig selv overgår også langt deres, for der,er en enestående enhed mellem det, han sig

8 ger, og det, han gør og er. Alligevel står det fast, at evangeliet helt klart beretter om øjeblikke, hvor Jesus»lærer«.»Hvad Jesus gjorde og lærte«: 15 i disse ord i begyndelsen af Apostlenes Gerninger sammenholder og adskiller Lukas på en og samme tid to poler inden for Kristi sendelse. Jesus lærte. Det er, hvad han siger om sig selv:»dag efter dag sad jeg i Helligdommen og lærte«.16 Evangelisterne iagttager det med undren og er overraskede over at se ham lære altid og over alt og på en måde og med en myndighed, man ikke før havde kendt :»Atter samler der sig skarer om ham; og han lærte dem igen, som han plejede«; 17»og folk blev slået af forundring over hans lære; thi han lærte dem som en, der har myndighed«.18 Også hans fjender konstaterer for at kunne anklage og dømme ham derfor:»han ophidser folket med det, han lærer i hele Jødeland, lige fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil«.19 Den eneste»mester«8. Den, der lærer således har en særlig ret til titlen»mester«. Hvor ofte bliver han ikke i hele Det nye Testamente og især i evangelierne kaldt»mester«!20 Især de tolv, de øvrige disciple og tilhørerskarerne kalder ham»mester«, fulde af beundring, tillid og kærlighed.21 Heller ikke farisæerne, saddukæerne, de lovkyndige og jøderne i almindelighed frakender ham denne titel :»Mester! vi vil gerne se dig gøre et tegn«.22»mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?«23 Men først og fremmest kalder Jesus sig selv for»mester«, og det endda i særligt høj tidelige og betydningsfulde øjeblikke :»l kalder mig mester og Herre, og I har ret, thi jeg er det«,24 og han fremhæver desuden det særlige, det enestående ved sin væren-mester:»kun en er jeres mester«:25 Kristus. Man kan forstå, at i løbet af to årtu sinder har alle slags mennesker af enhver race og nation på alle jordens sprog med ærbødighed givet ham denne titel, idet de 10

9 hver på deres måde har gentaget Nikodemus' ord:»vi ved, at du er en lærer, som er kommen fra Gud«.26 Dette billede af Kristus som lærer er på en gang så ophøjet og fortroligt, så overvældende og opmuntrende og derfor så gri bende, så allerede evangelisterne har tegnet det med deres pen, og billedkunsten siden kristendommens første dage27 gang på gang har fremstillet det. Også jeg vil gerne ved begyndelsen af disse overvejelser over katekesen i den moderne verden frem hæve det. Hele hans liv er lære 9. Herved er jeg mig bevidst, at Kristi ophøjede stilling som mester, hans læres enestående indre sammenhæng og overbevi sende kraft, kun kan forklares ved, at hans ord, hans lignelser og hans argumenter aldrig lader sig skille fra hans liv og hans person. I denne forstand var hele Jesu liv en fortsat lære: hans øjeblikke af tavshed, han undere, hans gerninger, hans bøn, hans kærlighed til mennesker, hans forkærlighed for de små og de fattige, hans accepteren af det totale offer på korset for ver dens forløsning og hans opstandelse. Alt dette gør hans ord til virkelighed og sandhed og fuldender åbenbaringen. Derfor er krucifikset for kristne det mest ophøjede og mest populære bil lede af den lærende Kristus. Disse overvejelser, der er en fortsættelse af kirkens store tra ditioner, skal styrke vor begejstring for Kristus, for den mester, der åbenbarer mennesket, hvem Gud er, og også hvem mennesket er; for den mester, der redder, helliggør og fører, der lever, taler, rusker op og bevæger, tilretteviser, dømmer og tilgiver, der dag for dag går vejen sammen med os gennem historien, for den me ster, der kommer og vil komme i herlighed. Kun i inderligt fællesskab med ham kan kateketerne finde lys og kraft til en ægte og ønskelig fornyelse af katekesen. 11

10 II EN ERFARING SÅ GAMMEL SOM KIRKEN Apostlenes sendelse 10. Billedet af den lærende Kristus var præget i de tolvs og de første disciples sind, og befalingen:»gå hen og gør alle folke slagene til mine disciple«28 prægede hele deres liv. Johannes vid ner derom i sit evangelium, når han gennem Jesu ord siger :»Jeg kalder jer ikke længere tjenere; thi tjeneren ved ikke be sked med, hvad hans herre gør; men jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min Far, har jeg kundgjort jer«.29 Det var ikke dem, der havde besluttet sig til at følge Jesus, men Jesus havde selv udvalgt dem, havde beholdt dem hos sig allerede før sin død og opstandelse og undervist dem, for at de skulle gå hen og bære frugt, og det en varig frugt.30 Derfor betror han dem efter opstandelsen også den opgave at vinde ham disciple fra a lle folkeslag. Hele bogen om apostlenes gerninger vidner om, at disciplene forblev tro mod deres kald og den opgave, de havde fået. Den første kristne menigheds medlemmer»holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne«.31 Man står allerede her over for billedet af en kirke, der dannes gennem apostlenes lære og stadigt næres af Herrens ord, fejrer dette i det eukaristiske offer og vidner om det for verden ved at øve kærlighed. Da modstanderne tog forargelse af apostlenes virken, var det, fordi»de tog dem det ilde op, at de lærte folket«.32 Derfor for bød de dem aldeles at tale eller lære i Jesu navn.33 Vi ved imid lertid, at apostlene netop på dette punkt regnede det for vigtigere at adlyde Gud end mennesker.34 12

11 Katekesen på apostlenes tid 11. Apostlene tøvede ikke med at dele tjenesten i apostolatet med andre.35 De videregav læreopgaven til deres efterfølgere. De gav også opgave-n videre til diakonerne, og det straks fra den første begyndelse : '>>Stefanus, der var fuld af nåde og kraft«, blev, dre vet dertil af Visdommens Ånd, ved med at lære.36 Apostlene dra ger»mange andre«disciple til, for at.de i fællesskab kan ud føre opgaven med at lære; 37 og selv jævne kristne, som en for følgelse havde spredt,»drog omkring og forkyndte evangeliets ord«.38 Apostlen Paulus er en enestående herold for denne for kyndelse, fra Antiokia til Rom, h\"or det sidste billede Apostle nes Gerninger viser os af ham, forestiller et menneske, der»lær te dem om Herren Jesus med al frimodighed«.39 Hans talrige breve,supplerer og uddyber denne forkyndelse. Peters, Johannes', Jakobs og Judas' breve er ligeledes vidnesbyrd om katekesen på apostlenes tid. Evangelierne, der inden de blev nedskrevet, var udtryk for en i de kristne menigheder mundtligt overleveret lære, har mere eller mindre tydeligt en kateketisk struktur. Har man ikke kaldt Mat tæus' beretning for kateketernes evangelium, og Markus' for ka tekumenernes evangelium? Kirkefædrene 12. Kirken fortsætter apostlenes og deres første medarbejderes læreopgave. Da den dag for dag gør sig til Herrens discipel, kal des den med rette for '»Moder og Lærer«.4 Fra Klemens af Rom til Origenes41 oplever.den efter-apostolske tidsalder tilblivelsen af betydelige værker. Her kan vi konstatere en interessant kends gerning: biskopper og hyrder - og netop de mest ansete iblandt dem; især i det 3. og 4. århundrede - betragter det som en vigtig del af deres biskoppelige tjeneste at give kateketiske belæringer og skrive bøger derom. Det er Kyrillos af Jerusalems og Johannes 13

12 Krysostomos', Ambrosius' og Augustins tidsalder, den tid, hvor vi fra så mange kirkefædres pen ser der fremstå værker, der stadigt tjener os som forbilleder. Det er ikke muligt her - selv ganske kortfattet - at skildre den katekese, der bidrog til kirkens udbredelse og fremgang i historiens forskellige perioder, i alle verdensdele og under de mest forskellige sociale og kulturelle forhold. Det har bestemt aldrig manglet på vanskeligheder. Men Herrens ord har haft fremgang gennem århundrederne. Det har, som Paulus siger, haft frit løb og er kommet til ære.42 Konciler og arbejdet i missionen 13. Det kateketiske arbejde får altid ny kraft fra koncilerne. Tridentinerkoncilet er et bemærkelsesværdigt eksempel herpå : det har i sine konstitutioner og dekreter indrømmet katekesen førstepladsen. Det har givet impulsen til den Romerske Katekis mus, der også bærer koncilets navn. Det er et førsteklasses værk, der giver en sammenfatning af den kristne lære og den overleve rede teologi til brug for præsterne. Det førte til en forbavsende organisation af katekesen i kirken. Det ruskede op i præsterne, så de fik øje for deres forpligtelse til at give kateketisk under visning. Takket være det arbejde, der blev udført af hellige teo loger som Karl Borromæus, Robert Bellarmin og Peter Canisius blev der udgivet katekismer, der var virkeligt forbilledlige for deres tid. Gid dog Det andet Vatikankoncil i vore dage må be virke en lignende begejstring og en lignende aktivitet! Missionerne er også områder, hvor en god katekese er påkræ vet. Således har Guds folk gennem snart to årtusinder opdraget sig selv i troen og derved anvendt metoder, der var tilpasset de troendes forskellige betingelser og de mangfoldige kirkelige for hold. Katekesen er nær forbundet med hele kirkens liv. Det er ikke kun kirkens geografiske udbredelse og dens talmæssige vækst, 14

13 men også - og endnu mere - dens indre vækst og dens overens stemmelse med Guds frelsesplan, der i væsentlig grad afhænger af katekesen. Blandt de erfaringer, vi har kunnet drage ud fra kirkehistorien, og som er nævnt her, er der nogle punkter blandt mange andre - der specielt skal nævnes. Katekesen som kirkens ret og pligt 14. Det er klart, at kirken altid har betragtet katekesen som en hellig pligt og umistelig ret. For det første er den en pligt som følge af Herrens befaling, og den påhviler især dem, der i den nye pagt er kaldet til hyrdeembedet. For det andet kan man også tale om en ret. Teologisk set har enhver døbt - netop på grund af sin dåb - en ret til fra kirken at modtage en undervisning og opdragelse, der gør det muligt for ham eller hende at leve et ægte kristent liv. Set ud fra menneskerettighedernes synspunkt har et hvert menneske ret til at søge den religiøse sandhed og holde fast ved denne sandhed, d.v.s.»alle skal være fri for tvang både fra enkeltmenneskers, sociale gruppers og en hvilken som helst menneskelig magts side, således at ingen på det religiøse område tvinges til at handle mod sin samvittighed - eller hindres i at gøre noget, som samvittigheden tilsiger«.43 Derfor må den kateketiske undervisning kunne finde sted un der gunstige betingelser både med hensyn til tid og sted, og den må have adgang både til massemedierne og til velegnede hjælpe midler, ligesom hverken forældre, elever eller kateketer må ud sættes for diskriminering. Nu til dags anerkendes denne ret na turligvis mere og mere - i det mindste hvad grundprincipperne angår. Herom vidner internationale erklæringer og konventioner, hvori man deres begrænsninger til trods kan erkende, hvad de fleste mennesker i dag kræver i deres samvittighed.44 Ganske vist krænker mange stater denne ret, så at det at give religions undervisning, lade den give eller modtage den kan blive til en strafbar handling. Derfor hæver jeg - sammen med synodefæd15

14 rene - med eftertryk min stemme imod enhver diskriminering på katekesens område. Samtidigt retter jeg på ny en indtrængende opfordring til alle ansvarlige om, at sådanne indskrænkninger af menneskets frihed i almindelighed og af religionsfriheden i sær deleshed ophæves helt. Denne opgaves forrang 15. Det andet punkt jeg vil komme ind på, drejer sig om kateke sens plads i k>irkens pastorale planer. Jo mere kirken såvel på lokalt som på verdensplan prioriterer katekesen frem for andre aktiviteter og foretagender, hvis resultater måske ville være mere iøjnefaldende, desto mere styrker den gennem katekesen sit indre liv som et samfund af troende og sin missionerende virksomhed udadtil. Ved afslutningen af dette 20. århundrede kræver Gud og begivenheder, der også er udtryk for hans kald, at kirken viser fornyet tillid til katekesen som en primær opgave i dens sendelse. Den er kaldet til at stille sine bedste ressourcer - både hvad mennesker og energi angår - i katekesens tjeneste og uden at vige tilbage for arbejde, anstrengelser og økonomiske ofre for at organisere den bedre og uddanne kvalificeret personale dertil. Det drejer sig i den forbindelse ikke kun om den rent menneske lige planlægning, men om trosholdningen. Og troen står altid i forbindelse med Guds troskab, der aldrig svigter. Fælles og specielt ansvar 16. Et tredie punkt : Katekesen har altid været og vil altid for blive en opgave, som hele kirken må føle ansvar for og være parat til. Men dens medlemmer har - alt efter deres personlige sendeise - forskelligt ansvar derfor. Overhyrderne har i kraft af deres embede på forskellige planer det højeste ansvar for at fremme, lede og koordinere katekesen. Paven for sin part er sig levende bevidst, at han har det højeste ansvar på dette område. Dette giver ham anledning til pastoral bekymring, men frem for 16

15 alt er det ham dog en kilde til glæde og håb. Præster og ordens folk har her et ganske særligt arbejdsområde, hvor de kan øve deres apostolat. Forældrene har på et andet plan et helt specielt ansvar. Også lærerne, kirkens forskellige medarbejdere, kateke terne og inden for deres område de fagfolk, der beskæftiger sig med massemedierne, har alle i forskellig grad et meget præcist ansvar for udviklingen af de troendes samvittighed, der er vig tig for kirkens liv, og som også påvirker samfundets liv. En af de værdifuldeste frugter af synodens generalforsamling, der helt helligede sig katekesen, ville være, hvis den kunne vække en levende og handledygtig bevidsthed om dette forskellige, en dog fælles,ansvar i hele kirken og inden for alle dens områder. En stadig og afbalanceret fornyelse 17. Endelig har katekesen brug for stadig at blive fornyet med hensyn til en udvidelse af dens begreber, dens metoder, dens søgen efter et passende sprog og anvendelse af nye hjælpemidler til at videregive budskabet. Denne fornyelse er ikke altid lige vævdifuld, og synodefædrene har realistisk konstateret, at trods alle utvivlsomroe fremskridt inden for det kateketiske arbejde og trods lovende initiativer, er det dog begrænset eller ligefrem»mangelfuldt«, hvad der hidtil er opnået i den retning.45 Disse begrænsninger er særligt alvorlige, når de udgør en fare for ind holdets integritet.»budskabet til Guds folk«har derfor klart betonet, at for kiatekesen er»en rutinemæssig gentagelse, der af viser enhver ændring, lige så farlig som uoverlagte improvisa tioner, der behandler problemerne for letfærdigt«.46 Konservatis me fører til stilstand, til sløvhed og til sidst til en lammelse af katekesen. Men uoverlagte improvisationer forvirrer eleverne, og hvis det drejer sig om børn, også deres forældre; de fører også til alle mulige udartninger, til brud på og måske til hel ødelæg17

16 gelse af enheden. Det er vigtigt, at kirken også i dag - ligesom den har gjort det i andre perioder af sin historie - viser evange lisk visdom, mod og,trofasthed i sin søgen efter og anvendelse af nye metoder og nye perspektiver for den kateketiske under visning. 18

17 III KATEKESEN INDEN FOR KIRKENS PASTORALE O G MISSIONERENDE VIRKSOMHED Katekesen er en etape i evangeliseringen 18. Katekesen må ikke adskilles fra kirkens pastorale og missio nerende virksomhed som helhed. Alligevel har den sin særlige placering, hvad bispesynodens 4. gene11alforsamling har drøftet meget både under det forberedende arbejde og under selve mø det. Spørgsmålet har også offentlig interesse både inden for 'og uden for kirken. Dette er ikke stedet til at give en strengt teoretisk definition af katekesen. Desuden er dette gjort tydeligt nok i i»det almindelige kateketiske Directorium«.47 Det må bliv.e specialisternes sag at forklare og beskrive katekesens begreber og sammenhænge. Fordi der i praksis har vist sig usikkerhed på nogle områder, vil jeg dog minde om enkelte synspunkter, der for øvrigt allerede er klart fremstillet i kirkens dokumenter. Det er nødvendigt for en nøjagtig forståelse af katekesen, uden hvilken der er fare for, at man ikke får fat på hele dens betydning og rækkevidde. I det store og hele an man gå ud fra, at katekesen er en tros oplæring af børn, unge og voksne. Denne oplæring indbefatter først og fremmest en fremstilling af den kristne lære, hvorved man i almindelighed går frem organisk og systematisk, for derved at føre eleverne ind i det fulde kristne liv. Derfor hænger kate kesen - uden formelt at falde sammen dermed - sammen med en del af kirkens pastorale opgaver, som har et kateketisk aspekt eller enten forbereder katekesen eller er en følge af den. Det drejer sig om den første forkyndelse af evangeliet eller den mis sionerende prædiken af kerygma for at vække troen, om apolo getik eller studiet af fornuftgrunde for troen, om erfaringer i 19

18 kristen livsførelse, om fejring af sakramenterne, om fuld delta gelse i det kirkelige fællesskab og om apostolsk og missionerende vidnesbyrd. Vi må huske, at der hverken er nogen modsætning eller ad skillelse mellem katekese og evangelisering, men de to ting er heller ikke simpelt hen identiske. Derimod er de nær forbundet, idet de gensidigt supplerer og fuldender hinanden. Den apolstolske skrivelse Evangelii Nuntiandi af 8. december 1975 om evangeliseringen af den moderne verden har med rette betonet, at evangeliseringen, der har til formål at gøre det glade budskab,tilgængelig t for hele menneskeheden, så den kan leve der ud fra, er en rig, kompleks og dynamisk virkelighed. Doo be står af væsentlige, indbyrdes forskellige elementer eller måske rettere sagt momenter, som man alle må have for øje på en og samme tid.48 Katekesen er et af disse momenter - et meget vig tigt et - i hele evangeliseringsprocessen. Katekese og den første forkyndelse af evangeliet 19. Til forskel fra den første forkyndelse af evangeliet, der har ført til omvendelse, er det karakteristisk for katekesen, at den har et dobbelt mål. Den skal føre til, at troen modnes, og den skal uddanne sande Kristi disciple ved at give dem en mere dybt gående og mere systematisk viden om vor Herre Jesu Kristi per son og budskab.49 I katekesen i praksis må den ideelle model dog tage hensyn til den kendsgerning, at den første evangelisering ofte endnu ikke har fundet sted. Et vist antal børn, der er døbt som spæde, kom mer til religionsundervisning uden at have fået nogen som helst yderligere indføring i troen og uden nogen som helst udtrykkelig og personlig tilknytning til Jesus Kristus. De har kun den ved dåben og Helligåndens nærvær grundlagte evne til tro. Ofte har fordomme i et kun lidet kristent familiemiljø eller i en positivi stisk rettet opdragelse ført til, at barnet har modvilje mod under20

19 v1smngen. Desuden må man også regne med ikke-døbte børn, hvis forældre først senere går med til en religiøs oplæring af de res børn. Af praktiske grunde vil disse børns vej gennem kate kumenatet oftest foregå i forbindelse med den normale religions undervisning. Der er også mange unge og halvvoksne, der nok er døbt, har fået en systematisk religionsundervisning og også har modtaget sakramenterne, men som endnu er i tvivl om, hvorvidt de bevidst vil leve hele deres liv med Kristus, hvis de da ikke ligefrem i deres personlige friheds navn ønsker at fritages for religionsundervisning. Heller ikke de voksne kan undgå at blive fristet til tvivl eller til at opgive troen, især hvis de er under på virkning af et ikke-troende miljø. Det vil sige, at»katekesen«tit ikke kan nøjes med at undervise i troen og nære den, men også bestandigt må prøve på - med nådens hjælp - at vække den, at åbne hjerterne og omvende alle dem, der endnu befinder sig på troens tærskel, og forberede dem til helt og fuldt at sige»ja«til Jesus Kristus. Dette er til dels afgørende for katekesens tone, sprog og metode. Katekesens specielle mål 20. Alligevel er det katekesens mål - med Guds hjælp - at ud vikle en begyndende tro, at bringe det kristne liv hos troende i alle aldersklasser til fuld udfoldelse og daglig.t nære det. Det dr ejer sig faktisk om på bevidsthedens plan og i den enkeltes liv at få det troens frø til at vokse, som Helligånden såede ved den første forkyndelse, og som blev endegyldigt indpiantet ved dåben. Katekesen tilstræber altså at udvikle forståelse af Kristi my sterium i lyset af Guds ord, så hele mennesket præges deraf. Den kristne, der ved nådens indvirken er forvandlet til en ny skab ning, giver sig således til at efterfølge Kristus og lærer i kirken bedre og bedre at tænke som han, at dømme som han, at handle i overensstemmelse med hans bud og at håbe, som han indbyder os til. 21

20 Sagt mere præcist: i hele evangeliseringspvocessen er det kate kesens mål at være den etape, hvor undervisningen og modningen sker, den tid, hvor den kristne, der allerede i troen har antaget Jesus Kristus som sin eneste herre, og ved en oprigtig omvendelse har givet sig helt til ham, nu søger at lære denne Kristus, s m o han eller hun helt har betroet sig til, bedre at kende : forstå hans»mysterium«og Guds rige, som han forkynder, fatte hans glade budskab s krav og.forjættelser, og de veje, som han har anvist alle, der vil følge ham. Når det er sandt, at det at være kristen betyder at sige»ja«til Jesus, så vil jeg også minde om, at dette»ja«består af to trin: det består for det første i at udlevere sig til Guds ord og stole helt på det; i det næste skridt drejer det sig så om at stræbe efter bedre og bedre at forstå dette ords dybe betydning. Nødvendigheden af en systematisk katekese 21. I sin tale ved afslutningen af synodens 4. generalforsamling glædede pave Paul VI sig over at høre,»at alle havde under streget den absolutte nødvendighed af en systematisk og konse kvent katekese,.for en sådan fordybelse i kristendommens my sterium adskiller principielt katekesen fra alle andre former for forkyndelsen af Guds ord«.50 I betragtning af de praktiske vanskeligheder skal der her gø res opmærksom på enkelte særlige kendetegn for denne under visning: - det skal være en systematisk undervisning, der ikke er im proviseret, men foregår efter en plan, sådan at et bestemt mål kan nås; - det drejer sig om en undervisning, der behandler det væsent lige uden at ville behandle alle foreliggende spørgsmål eller blive til teologisk forskning eller videnskabelig eksegese; 22

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

At gøre åndelige ledere til Jesu disciple

At gøre åndelige ledere til Jesu disciple 11 TIL SABBATTEN 15. MARTS 2014 At gøre åndelige ledere til Jesu disciple Ugens vers Introduktion I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev

Læs mere