Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Spildevandsplan

Transkript

1

2 Kunde Rådgiver Sønderborg Kommune Orbicon A/S Rådhustorvet 10 Niels Bohrs Vej Sønderborg 6700 Esbjerg Tel.: Tlf mail@orbicon.dk & Sønderborg Forsyning Ellegårdvej Sønderborg Tel.: info@sonderborgforsyning.dk Sag nr Projektleder: Henrik Skytte Udarbejdet: Peter Poulsen Revision nr. 4 Udgivet: 26. oktober 2009 Kontaktperson: Thorkild Bruhn 26. oktober

3 Indholdsfortegnelse 1 Om denne plan 9 2 Indledning 11 3 Sammendrag Forsyningens målsætninger Renseanlæg Planlægning Anlægsudgifter Kloakanlæg Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Anlægsudgifter Vandmiljø Tiltag i planperioden Anlægsudgifter Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Anlægsudgifter Samlet økonomi 15 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Kommuneplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering Screeningens konklusion 19 5 Overordnede målsætninger Lokal Agenda 21 Strategi Energipolitik og strategi Forsyningens målsætninger Handlinger for opfyldelse af målsætningerne Klimaforandringer Energipolitisk Borgertilfredshed Recipienter og grundvand Arkitektur og rekreativ anvendelse Forsyningens arbejde 23 6 Recipienter oktober

4 6.1 Vandkvalitet og målsætninger Regionplan Vandløb Søer Hav og fjord Badevandskvalitet Vige og nor Forsyningens aktiviteter Klimaforandringer 26 7 Kloakfornyelse Kloakkens omfang og alder Investeringer i kloakfornyelse Strategi for tilstandsundersøgelse Udgifter for tilstandsundersøgelse 31 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Separering af fælleskloak Tømningsordning Udtræden af Forsyningen Renseanlæg status og plan Sønderborg Centralrenseanlæg Blans Renseanlæg Broager Renseanlæg Brunsnæs Renseanlæg Himmark Renseanlæg HUK Renseanlæg Hummelvig Renseanlæg Nybøl Renseanlæg Sønderby Renseanlæg Ullerup Renseanlæg Østerby Renseanlæg Fremtidig rensestruktur Kloakerede oplande status og plan Sønderborg Adsbøl Almsted Asserballe Asserballe St Augustenborg Avnbøl Blans oktober

5 8.3.9 Brandsbøl Broager Broballe Brunsnæs Ejendomme langs Buskmosevej Ejendomme ved Bækkegården Dybbøl Dyndved Dynt Egen Egernsund Elstrup Fjelby Frederiksgård Fynshav Gammelgab Gammelgaard Gammelmark Strand Gråsten Gråsten Nord Guderup Havnbjerg Helved Vinkelbæk Dyvig Himmark Holm Hundslev Høruphav Iller Iller Strand Drejby Ketting Kettingskov Kirke Hørup Klingbjerg Klinting Kværs Lambjerg Lavensby Lebøl Lille Mommark Lunden Lambjerglund Lysabild Lysabildskov oktober

6 Madeskov Majbøl Ejendomme ved Melskovvej Mintebjerg Mjang Mjels Mommark Købingsmark - Augustenhof Mølmark Nordborg Ny Pøl Ny Stavensbøl Nybøl Oksbøl Ormstoft Osbæk Over Tandslet Ejendomme ved Pindesholm Pøl Stenderup Rinkenæs Ejendomme ved Sandager Ejendomme ved Sandbjergvej Sarup Sebbelev Sjellerup Skelde Skodsbøl Skovby Skovmose Ejendomme ved Skovbyvej og Lebølløkke Smøl Sottrupskov Stevning Stolbro Stovgård og Ragebøl Stranderød Surlykke Sønderby Tandselle Tovrup Tørsbøl Ullerup Vemmingbund Vester Snogbæk Vester Sottrup oktober

7 Vibøge Vollerup Ejendomme ved Østkystvejen Øster Snogbæk Øster Sottrup Østerby Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande status og plan 81 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Renseklasse og anlægstype Forbedret rensning i udpegede oplande Spildevandsafgift Hvad er grundlaget for at kunne give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak Særlige forhold Offentlige og private anlæg Udtræden af Forsyningen Tilslutningsret og -pligt Kloakering af nye ejendomme Planlagte bebyggelser - byggemodninger Omlægning fra fælles til separatkloak Betalingsregler Vaskepladser Skyllevand fra vandværker Afgivelse af areal og pålæg af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Revision af planen Økonomi for forsyningen Udgifter for Forsyningen Finansiering Udviklingen i vandafledningsbidrag Indtægter for Forsyningen Referencer oktober

8 Tekst- og skemabilag Nr. Bilagstitel 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Miljøvurdering af Spildevandsplan Tids- og økonomiplan 26. oktober

9 Kortbilag Nr. Tegning Nr. Tegning 00 Signaturforklaring 36 Klinting 01 Sønderborg Nord 37 Kværs 02 Sønderborg Syd 38 Lavensby - Langesø 03 Adsbøl 39 Lebøl 04 Almsted - Hundslev 40 Lille Mommark 05 Asserballe 41 Lambjerglund 06 Asserballe St. - Gammelgaard 42 Lysabild - Sarup 07 Augustenborg Ny Stavensbøl 43 Lysabildskov Ny Pøl Osbæk - Sebbelev 44 Madeskov - Vollerup 08 Avnbøl - Ullerup 45 Mintebjerg 09 Blans 46 Mommark 10 Brandsbøl 47 Købingsmark - Augustenhof 11 Broager - Mølmark 48 Nordborg 12 Broballe Mjels - Oksbøl 49 Nybøl - Stenderup 13 Brunsnæs 50 Ormstoft 14 Buskmosevej Melskovvej - Rinkenæs 51 Over Tandslet 52 Pøl 15 Bækkegården - Tovrup 53 Sandager - Stranderød 16 Dybbøl 54 Sandbjergvej 17 Dyndved Egen - Elstrup 55 Skelde Guderup - Sjellerup 56 Skodsbøl - Smøl 18 Dynt 57 Skovby 19 Egernsund 58 Skovbyvej - Lebølløkke 20 Fjelby 59 Sottrupskov Øster Sottrup 21 Frederiksgård Fynshav - Helved 60 Stevning 22 Gammelgab 61 Stolbro 23 Gammelmark Strand 62 Stovgård Ragebøl - Surlykke 24 Gråsten Gråsten Nord 63 Sønderby 25 Havnbjerg - Lunden 64 Tandselle 26 Vinkelbæk 65 Tørsbøl 27 Dyvig 66 Vemmingbund 28 Himmark 67 Vester Snogbæk 29 Holm 68 Vester Sottrup 30 Høruphav Kirke Hørup 69 Vibøge Lambjerg Majbøl - Mjang 70 Øster Snogbæk 31 Iller Iller Strand 71 Østerby 32 Drejby - Skovmose 100 Oversigtsplan 33 Ketting 101 Oversigtsplan vest 34 Kettingskov Pindesholm 102 Oversigtsplan sydøst Østkystvejen 103 Oversigtsplan nord 35 Klingbjerg 104 Det åbne land 26. oktober

10 1 Om denne plan I Sønderborg Kommune varetager selskabet Sønderborg Spildevandsforsyning A/S drift og administration af det offentlige kloaksystem. Dette kaldes herefter blot Forsyningen. Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Sønderborg Kommune. Derfor har Byrådet i samarbejde med Forsyningen udarbejdet Spildevandsplan I forslaget gør Forsyningen rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden ultimo 2008, og planbeskrivelsen dækker årene erstatter de tidligere gældende Spildevandsplaner og tillæg for de gamle kommuner, som er: Kommune Spildevandsplan Tillæg Augustenborg Sommerhusområde Nørre Kettingskov 2007 Lillebæltvej 2007 Lykkegård 2005 Broager Lågmajvej 2008 Gråsten Nalmadebro 2007 Rinkenæs 2007 Åbneland Bymidteplan 1999 Nordborg Danfoss Universe 2007 Sommerhusområde ved Købingsmark 2006 Sundeved Boligområde i Nybøl lokalplan Nr. 17 Vester Sottrup Lokalplan Nr. 16 Bolig Avnbøl 2004 Nr. 15 Vester Sottrup 2002 Nr. 14 Sandbjerg Slot 2002 Nr. 13 Fruenskær 2002 Nr. 11 Møllevej 2002 Nr. 12 Erhvervsområde Ullerup 2001 Sydals Sommerhusområde ved Sønderby 2008 Havbjerg 2007 Høruphav 2001 Sønderborg Møllebugten boligområde 2006 Tabel 1-1: Tidligere gældende spildevandsplaner og tillæg. Planen har været offentlig fremlagt i 8 uger og Miljøcenter Ribe er orienteret. Sønderborg Byråd modtog i offentlighedsfasen følgende tre bemærkninger til spildevandsplanen. 26. oktober

11 Første bemærkning drejede sig om status for kloakeringen af én enkelt ejendom i Mommark. Ejendommen er kloakeret, men var opgivet som planlagt kloakeret. Dette er indarbejdet i nærværende plan. Anden bemærkning drejede sig om, at en beboer i Ø. Snogbæk mente, at hans (og en del andre ejendomme) allerede i 1981 blev tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Beboeren har tidligere henvendt sig til kommunen og fået sin sag prøvet i byrådet, hvor den blev afvist. Indsigelsen imod spildevandsplanen har været forelagt advokatfirmaet Plesner, som i et vist omfang har specialiseret sig i den slags sager. Advokat Søren Stenderup Jensen fra firmaet Plesner har gennemgået sagen og er enig i kommunens og forsyningens betragtninger, hvilket er meddelt beboeren. Denne indsigelse har derfor ikke indflydelse på nærværende plan. Tredje bemærkning drejede sig om en telefonisk henvendelse til forsyningen og til en folkevalgt fra en sommerhusejer, der er bosiddende i Kruså og har sommerhus i Vemmingbund. Ejeren mener ikke, at Vemmingbund bør kloakeres, da pengene bør bruges på områder med helårsbeboelse i stedet. Sommerhusene er efter ejerens mening kun beboet en del af året og forureningen er derfor lille. Ejeren er blevet oplyst om, at kloakeringen dels er begrundet i, at en stor del af sommerhusene er helårsbeboede, at mange af dem på grund af høj grundvandsstand har svært ved at komme af med spildevandet og at badevandskvaliteten på denne ellers højt skattede strand til tider er truet. Ejeren blev opfordret til at indsende en skriftlig indsigelse, men har valgt ikke at gøre det. Denne indsigelse har derfor ikke indflydelse på nærværende plan. Byrådets vedtagelse er offentliggjort. Dermed er planen kommunens juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på oktober

12 2 Indledning Spildevandsplan for Sønderborg Kommune omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner og tillæg. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: At komme på forkant med klimaforandringer At nedbringe CO 2 -udledningen At sikre borgertilfredshed At forbedre recipienter og grundvandets tilstand At sikre kloakanlæggets arkitektur og rekreative anvendelse At målrette og strukturere Forsyningens arbejde Tabel 2-1: Forsyningens fokusområder i ikke-prioriteret rækkefølge. Spildevandsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med Kommuneplan , Regionplan og lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at der er visse krav til spildevandsanlæggenes funktion, der skal forbedres. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb og søer. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. 26. oktober

13 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: Forsyningens målsætninger Renseanlæg Kloakanlæg Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Samlet økonomi 3.1 Forsyningens målsætninger Forsyningens kommende arbejde skal understøtte Sønderborg Kommunes målsætninger som fastlagt i Bæredygtig udvikling - Lokalagenda 21 og Energipolitik og energistrategi. Forsyningen har derfor opsat en række målsætninger for det videre arbejde. Der er planlagt udarbejdelse af strategiplaner for hver af Forsyningens målsætninger, og den følgende virkeliggørelse af disse planer vil sikre, at målsætningerne opfyldes. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de 11 renseanlæg. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca personer. Den aktuelle belastning er svarende til ca personer. For den spredte bebyggelse i det åbne land renses og afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til vandløb, søer eller havet. For disse private spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank. Ejendomme med bundfældningstank er tilknyttet kommunal tømningsordning Planlægning I nedlægges renseanlæggene Brunsnæs, Østerby og Sønderby. Sidst i planperioden forventes det, at renseanlæggene Blans, Nybøl og Ullerup skal nedlægges. Efter 2016 skal det vurderes, om renseanlæggene Broager og Hummelvig ligeledes skal nedlægges så spildevandsrensningen bliver centraliseret på renseanlæggene i Sønderborg, Himmark og HUK. På de eksisterende renseanlæg skal det bemærkes, at der udover almindelig vedligeholde skal ske en fornyelse af rådnetanken på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

14 3.2.2 Anlægsudgifter Udgiften til nedlæggelse af renseanlæggene forventes at beløbe sig til: Brunsnæs, Sønderby og Østerby ca. 13 mio. kr. Blans, Nybøl og Ullerup ca. 8,0 mio. kr. Udgiften til fornyelse af rådnetanken på Sønderborg Renseanlæg udgør ca. 20 mio. kr. 3.3 Kloakanlæg I Sønderborg Kommune er der ca indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca ha i Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca ha og separatkloakerede oplande ca ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af størstedelen af de offentlige kloakledninger i kommunen. Denne spildevandsplan fastlægger de overordnede retningslinjer for den fremtidige kloakfornyelsesplanlægning. Udover kloakfornyelse i form af renovering af udslidte ledninger sker der løbende renovering og nyanlæg af ledninger i fælleskloakerede oplande som separeres Etablering af nye kloakoplande I spildevandsplanen er der mulighed for kloakering af ca. 680 ha, som indeholder byggemodninger og kloakering af eksisterende bebyggelse, hvor det er nødvendigt. Nye kloakoplande kloakeres efter separatprincippet mens ejendomme i det åbne land udelukkende spildevandskloakeres. Kloakering med fælleskloak kan forekomme undtagelsesvist, og kun i supplement til eksisterende fælleskloak. De planlagt kloakerede oplande vil give en spildevandsmængde på ca personækvivalenter Anlægsudgifter I forbindelse med etablering af nye kloakoplande, forventes udgiften primært at blive finansieret gennem tilslutningsbidrag. Beregninger udført på grundlag af kloakkens aktuelle tilstand og værdi viser, at der pt. er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 271 mio. kr. For at indhente det aktuelle fornyelsesbehov, samt være på forkant med kloakkens forældelse, kræves en gennemsnitlig årlig investering i kloakfornyelse på 50 mio. kr. frem til Herefter skal den årlige investering forøges til 80 mio. kr., for at tilgodese fornyelse af de mange ledninger som er anlagt i 1960 erne og 1970 erne. 26. oktober

15 3.4 Forsyningen har i alt 324 regnbetingede udløb i Sønderborg Kommune, fordelt på 49 udløb fra fælleskloak uden bassin, 9 udløb fra fælleskloak med bassin, 217 udløb fra separatkloak uden bassin og 49 udløb fra separatkloak med bassin Vandmiljø Iht. Regionplan skal der sættes fokus på nedslidte spildevandsanlæg, regnbetingede udledninger samt udledninger fra ejendomme i det åbne land. Forbedring af disse forhold forventes at medvirke til, at recipientmålsætningerne fremover kan overholdes. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene. Målsætningen for hovedparten af målsatte søer i Sønderborg Kommune er ikke overholdt. Generelt skyldes den manglende overholdelse, at udledningen af fosfor til søerne har været alt for stor i mange årtier. Udledningen skyldes primært landbrug og de regnbetingede udløb/overløb. Undersøgelserne, der danner grundlag for recipientvurderingerne er dog ved at være forældede det forventes derfor, at kommunen i tvivlstilfælde i løbet af vil undersøge, hvorvidt målsætningerne stadig ikke er opfyldt Tiltag i planperioden I planperioden etableres nye udløb ved anlæg af nye kloakoplande, og flere overløbsbygværker ændres til udelukkende at være regnvandsudløb, i takt med at de tilhørende kloakoplande separeres Anlægsudgifter Et meget groft overslag viser, at investeringen i tiltag på regnbetingede udløb vil være i størrelsesordenen mio. kr. En del af denne investering udgøres imidlertid af kloaksepareringer, som endvidere i mange tilfælde indeholder udgifter til bassiner. I tids- og økonomiplanen er de viste investeringer til regnbetingede udløb derfor betydeligt mindre. Vandrammedirektivet fastlægger, at den nødvendige indsats til forbedring af vandkvaliteten skal være gennemført senest i I Sønderborg Kommune er det urealistisk at nå denne deadline, hvorimod 2016 forventes at være mere realistisk. 26. oktober

16 3.5 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Der er ca ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. I Regionplan er udpeget mange vandløb, søer, vige og nor, hvor målsætningen ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land Tiltag i planperioden Det er dog ikke alle ejendomme i et opland, som udleder til en recipient. Kommunen vil i tvivlstilfælde undersøge, hvilke ejendomme der skal have forbedret rensning. Vandrammedirektivet fastlægger, at den nødvendige indsats til forbedring af rensningen skal være gennemført senest i I Sønderborg Kommune er det urealistisk at nå denne deadline, hvorimod 2015 forventes at være mere realistisk Anlægsudgifter Det vurderes som udgangspunkt, at en del af grundejerne selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til offentlig kloak eller medlemskab af Forsyningen. Idet det skønnes, at ca. 200 ejendomme vil ønske kontraktligt medlemskab vil dette betyde en nettoudgift for Forsyningen på ca. 3,2 mio. kr. 3.6 Samlet økonomi Tekstbilag 6 Tids- og økonomiplan angiver den forventede økonomi for Forsyningen i planperioden. Forsyningens økonomi skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for de enkelte anlægsarbejder eller inden for det enkelte år. Bortset fra udgifter til kloakering i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Anlægsudgifter og indtægter (tilslutningsbidrag) ved detailkloakering forventes at balancere over en årrække. Det forventes, at der i de kommende 20 år skal bruges ca. 50 mio. kr. årligt på fornyelse af kloaksystemet. Den øgede udgift skal hentes ved at hæve vandafledningsbidraget. I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 26,90 kr. pr. m³ ekskl. moms. Der opkræves ikke fast bidrag. Afledningsbidraget hæves årligt i de kommende år, og forventes derudover at følge inflationen. 26. oktober

17 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af Forsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Hvilke anlæg der etableres på kommunal (offentlig), og hvilke der etableres på privat foranstaltning. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne og Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) 26. oktober

18 Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 4.2 Kommuneplan Sønderborg Kommuneplan beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Sønderborg Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i kommuneplanerne og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist de byer, hvor der vil blive kloakeret mest. De udgør ca. 62 % af den samlede mulige kloakering. By Status [ha] Plan [ha] Kloakering [ha] Vollerup 169,4 289,3 119,9 Sønderborg 1.352, ,5 59,0 Stenderup 0,0 54,2 54,2 Øskystvejen 0,0 35,1 35,1 Nordborg 240,6 272,1 31,5 Mommark 38,6 69,3 30,7 Vemmingbund 0,0 30,6 30,6 Egernsund 108,3 128,4 20,1 Kettingskov 9,1 28,1 19,0 Vester Snogbæk 0,0 18,1 18,1 10 største udvidelser 1.918, ,7 418,2 Tabel 4-1. Byer hvor der skal foretages mest kloakering I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på ca. 680 ha, som indeholder byggemodninger og kloakering af eksisterende bebyggelse, hvor det er nødvendigt. På baggrund af den nuværende byudvikling forventes tilvæksten at være markant lavere end den mulige tilvækst. 26. oktober

19 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Regionplan Vandforsyningen i Sønderborg Kommune varetages af Sønderborg Kommunes Vandforsyning og 44 private vandværker. Derudover er der en del ejendomme, som forsynes fra egen brønd/boring. Vandforsyningens 8 vandværker er: Havnen Vandværk, Augustenborg Blæsborg Vandværk Gråsten Vandværk Havnbjerg Vandværk Nordborg Vandværk Mjang Dam Vandværk Huholt Vandværk Rønsdam Vandværk Sønderborg Vandforsyning leverer vand til ca. 51 % af kommunens indbyggere. I 2007 leverede vandforsyningen ca. 2,5 mio. m³ vand. De resterende 49 % får enten vand fra egen brønd/boring eller fra et af de 44 private vandværker i kommunen. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden. Spildevandsplanen skal også tage hensyn til gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne indeholder forskellige tiltag i udvalgte beskyttelseszoner. Både tiltag og beskyttelseszoner vil variere, fordi de afhænger af grundvandets sårbarhed det pågældende sted. 26. oktober

20 Som eksempler på tiltag på spildevandsområdet kan nævnes: undgå nedsivningsanlæg, undgå udbringning af spildevandsslam, fremskynde renovering af spildevandsledninger. 4.4 Miljøvurdering Der er gennemført screening og efterfølgende miljøvurdering af nærværende spildevandsplan iht. "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer" (LBK nr af 22. oktober 2007). Miljøvurderingen er vedlagt som tekstbilag Konklusion Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de beskrevne miljøparametre. Således vurderes der eksempelvis at være stor sandsynlighed for, at der vil være en positiv påvirkning af især "biologisk mangfoldighed" og "vand". Med hensyn til "naturbeskyttelse", "jord og undergrund" samt "kulturarv" kan spildevandsplanens projekter dog risikere at have en negativ miljøpåvirkning, men det vurderes som værende usandsynligt. Såfremt det skulle ske, vurderes miljøpåvirkningen at være uvæsentlig for "naturbeskyttelse" samt "jord og grundvand" og måske væsentlig for "kulturarv". Såfremt spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres, hvilket svarer til 0- alternativet, vil der med stor sandsynlighed forekomme en væsentlig negativ miljøpåvirkning som følge af forholdsvis dårligere spildevandsrensning og flere overløb til de modtagende recipienter. Der kan således ikke forventes fremtidig målopfyldelse for de spildevandspåvirkede recipienter, der i dag ikke opfylder deres målsætninger. Samlet set vurderes det, at gennemførelse af spildevandsplanen vil bidrage positivt til en bedre vandkvalitet i vandløb, søer og kystvand med deraf følgende mulighed for målopfyldelse. 26. oktober

21 5 Overordnede målsætninger Sønderborg Kommune har, via Lokalagenda 21 samt en plan for energipolitik, fastlagt de overordnede målsætninger for kommunens samlede arbejde. For yderligere oplysninger henvises til planerne. 5.1 Lokal Agenda 21 Strategi Sønderborg Kommune udarbejdede i 2007 Bæredygtig udvikling - Lokal Agenda 21 Strategi. Heri er fastlagt de overordnede målsætninger på de fem indsatsområder som defineret i Planlovens 33a stk. 3. For at opfylde målet om at mindske miljøbelastningen er der i Lokal Agenda 21 strategien fastlagt mål og midler på forsyningsområderne, herunder også for spildevand. Målene er følgende: Overordnede målsætninger iht. Lokal Agenda 21 Strategi: At sikre, at Forsyningen ikke bidrager til forurening. At sikre, at afledning af spildevand sker til offentlige spildevandsanlæg eller andre godkendte anlæg iht. spildevandsplanerne. At sikre, at den samlede miljøbelastning fra kloaksystem og renseanlæg minimeres efter en prioritering af de følsomme recipienter. 5.2 Energipolitik og strategi Den 27. marts 2008 vedtog Byrådet i Sønderborg Energipolitik og energistrategi en plan som overordnet tager fat i de relevante emner mht. klimaproblemer som følge af den øgede drivhuseffekt samt CO 2 -udledningen. Visionerne i planen er følgende: Vision iht. Energipolitikken: Det er Sønderborg Kommunes vision at opnå CO 2 -neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO 2 - neutral energi. Det kommunale energiforbrug skal være nedsat med 20 % i 2009 målt i forhold til energiforbruget i Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i forhold til energiforbruget i Det resterende energiforbrug skal stamme fra CO 2 -neutral energi i oktober

22 5.3 Forsyningens målsætninger I nærværende spildevandsplan indarbejdes Forsyningens egne målsætninger samt tilhørende handlinger, som understøtter de overordnede mål og strategier i både Lokalagenda 21 og Energipolitikken. Målsætningerne er fremkommet efter en værkstedsdag afholdt den 27. maj 2008, hvor også vandforsyningen, miljøafdelingen, naturafdelingen, planafdelingen, udviklingsafdelingen samt anlæg og drift deltog, og resultatet er følgende: Forsyningens overordnede målsætninger: Klimaforandringer: Forsyningen har fokus på de forventede klimaforandringer og er på forkant med de afløbsproblemer, som vil være en følge heraf Energipolitisk: Forsyningen har fokus på CO 2 -udledningen Borgertilfredshed: Borgerne er tilfredse med Forsyningen og kloakanlægget Recipienter og grundvand: Indenfor de givne rammer arbejder Forsyningen aktivt for at tilgodese recipienter og grundvand Arkitektur og rekreativ anvendelse: Kloakanlæg tilstræbes at have god arkitektur og rekreativ anvendelse Forsyningens arbejde: Spildevandsplanen sikrer, at Forsyningens arbejde kan foregå målrettet og struktureret, og at arbejdet er koordineret med andre interessenter 5.4 Handlinger for opfyldelse af målsætningerne For at indfri målsætningerne skal der iværksættes en række aktiviteter, både forberedende undersøgelser, anlægsmæssigt og administrativt. For at skabe overblik over de nødvendige tiltag udarbejdes først strategiplaner for hver af ovennævnte målsætninger. Efterfølgende gennemførelse af planerne sikrer, at målsætningerne indfries. Allerede på værkstedsdagen fremkom en række ideer til, hvilke aktiviteter, der kan sikre indfrielse af målsætningerne. 26. oktober

23 Planernes mål og forslag til aktiviteter gengivet herefter: Klimaforandringer Der er stor fokus på klimaforandringer. Især øgede/ændrede nedbørsforhold og vandstandsstigninger gør sig gældende for Forsyningens virke og ledningsnettets funktionalitet. Plan for Klimaforandringer vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Kapacitetsberegninger - Oversvømmelsesmodel - Beredskabsplan - Stillingtagen til Spildevandskomiteens skrifter - Vandstandsstigninger Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Energipolitisk Klimaforandringer menes at skyldes den øgede mængde CO 2 i jordens atmosfære, og Sønderborg Kommune har, med visionerne i Energipolitikken sat fokus på at nedbringe energiforbruget samt anvende alternative energikilder. Plan for CO 2 -udledning vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Energioptimering af systemet - Livscyklusanalyser - Muligheder for genbrug - Binding af CO 2 ved etablering af søer og vådområder Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Borgertilfredshed Forsyningen vil sikre, at borgerne generelt er tilfredse med Forsyningen og kloakanlægget dvs. både administration af sager og borgerhenvendelser, samt kloakanlæggets funktion. Plan for Borgertilfredshed vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Spørgeskemaundersøgelse - Registrering af henvendelser - Strukturering af borgermøder 26. oktober

24 - Opmåling og registrering af ledningssystemet - Tv-inspektion og udbedring af skader på ledningsnettet Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Recipienter og grundvand Recipienterne og grundvandets tilstand kan påvirkes negativt af kloakanlægget. Det er Forsyningens intention, at mindske påvirkningen af recipienter og grundvand. Plan for Recipienter og grundvand vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - MOUSE/SAMBA-beregning af ledningsnettet - Stillingtagen til Vandplanerne - Nedsivning af regnvand Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Arkitektur og rekreativ anvendelse Forsyningen vil gerne, at kloakanlæg har god arkitektur, indpasses i omgivelserne og giver mulighed for rekreativ anvendelse. Plan for Arkitektonisk værdi og rekreativ anvendelse vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Udarbejdelse af retningslinjer for kloakanlæg - Strukturering af samarbejde fra lokalplan til virkelighed - Analyse af alternativ håndtering af regnvand Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Forsyningens arbejde Spildevandsplanen skal være et fælles værktøj i Forsyningens daglige arbejde der er bl.a. opsat ønsker om følgende: - Ensartning af sagsbehandling - Prioriteringsværktøj Mest miljø for pengene - Forbedring af arbejdsmiljøet (drift og administration) - Plan for slamhåndtering - Samarbejde med andre kommuner/forsyningsselskaber Der udarbejdes ikke en overordnet plan for de nævnte aktiviteter, idet aktiviteterne er budgetlagt i oktober

25 6 Recipienter Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I Sønderborg Kommune er der mange recipienter, hvilket skyldes den geografiske placering samt kommunens store areal på ca. 494 km². 6.1 Vandkvalitet og målsætninger Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i omfattede således bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra den gældende regionplan. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen. I nærværende spildevandsplan danner Regionplan grundlag for den viden, der er omkring recipientkvalitet og recipientmålsætninger. Det må accepteres, at udarbejdelsen af de statslige Vandplaner kan ændre kendskabet til recipienterne og recipienternes målsætning, hvorved der kan ske ændringer i grundlaget for Forsyningens arbejde mod opfyldelse af recipientmålsætningerne Regionplan For at forbedre kvaliteten i recipienterne er der, i Regionplan , oplyst at der vil blive sat fokus på: - Nedslidte spildevandsanlæg - Regnbetingede udledninger Til spildevandsplanlægningen er der derudover udpeget de forureningsfølsomme vandløb, søer, vige og nor, hvor der i oplandene hertil skal ske forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land, hvis vandkvaliteten er utilfredsstillende. I Sønderborg Kommune vil der derfor arbejdes mod, at ejendomme i det åbne land opfylder de i Regionplanen gældende rensekrav, iht. afsnit 9, Spildevandsbortskaffelse i det åbne land. 26. oktober

26 6.2 Vandløb Regionplan redegør, at der primært er fem problemtyper, der er afgørende for den manglende opfyldelse af vandkvalitetsmålsætningerne på en lang række af vandløbsstrækningerne. Det drejer sig om: 6.3 Søer - Overløb fra kloakker (= regnbetingede udledninger, nødoverløb) - Spildevandsudledninger fra ukloakerede beboelsesejendomme - Spildevandsudledninger fra mindre og dårligt fungerende renseanlæg - Vandløbenes fysiske forhold - Okkerforurening pga. afvanding og dræning af landbrugsarealer Iht. Regionplan skyldes søernes dårlige miljøkvalitet og manglende opfyldelse af målsætningerne primært et højt indhold og stor tilførsel af fosfor. Afstrømning og udvaskning af landbrugsjord samt brinkerosion anses for at være den væsentligste kilde til fosforbelastningen, mens det vurderes at udledninger fra renseanlæg og ejendomme i det åbne land pga. forbedret rensning ikke længere har den store indvirkning. I Regionplanen er sat følgende retningslinjer for udledning af spildevand til søerne: - Direkte eller indirekte udledning af spildevand via afløb eller dræn til særligt forureningsfølsomme søer skal begrænses mest muligt. - Såfremt målsætningen ikke er opfyldt skal udledninger fra ejendomme i det åbne land som minimum have gennemgået biologisk fosforfjernelse. - Spildevandsudledninger må ikke forårsage synlig forurening, uæstetiske eller uhygiejniske forhold i søerne. 6.4 Hav og fjord Iht. Regionplanen er hensigten med målsætningerne for kystvandene, at vandkvaliteten her tilnærmer sig vandkvaliteten i de nærliggende åbne havområder. Vandkvaliteten skal sikres ved opretholdelse af udledningskravene til spildevandsanlæg og industrielle udledninger, idet udledning af næringssalte er skyld i algeopblomstring med følgende iltsvind og fiskedød. Endvidere lukkes muslingefiskeriet i sommermånederne pga. algegifte. I bynære områder og ved vandløbsudmundinger er der risiko for uhygiejnisk vandkvalitet, som skyldes to forskellige faktorer: Ved vandløbsudmundingerne skyldes de uhygiejniske forhold udledninger fra ejendomme i det åbne land opstrøms i vandløbet, mens de bynære områder er påvirket af udledninger af opspædet spildevand under regn. 26. oktober

27 6.4.1 Badevandskvalitet På de overvågede badestrande ses det, at badevandskvaliteten generelt er god igennem hele sommerhalvåret, og kun på ganske få strækninger har der været perioder med høje målinger af bakterier. 6.5 Vige og nor Regionplanen fordrer, at tilførslen af næringssalte til vige og nor efter en årrække er begrænset til den naturlige udvaskning samt fra effektivt renset spildevand. 6.6 Forsyningens aktiviteter Forsyningen vil medvirke til, at recipienternes målsætninger i fremtiden opfyldes ved at sætte fokus på de kloakmæssige forhold, der i Regionplanen er angivet som grund til manglende opfyldelse af målsætningerne. Dvs. Forsyningen iværksætter indsats for forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land iht. afsnit 9, Spildevandsbortskaffelse i det åbne land. Endvidere sætter Forsyningen fokus på de regnbetingede udledninger både eksisterende og fremtidige, jf. afsnit 8.1.4,, samt nedlægger de små og utidssvarende renseanlæg iht. afsnit 8.2, Renseanlæg status og plan. 6.7 Klimaforandringer Klimaforandringer forventes at give sjældnere men kraftigere regn om sommeren og længerevarende regn om vinteren herunder de angivne ændringer i den efterfølgende tabel, som er fra regeringens klimastrategi. Emne Ændring Kraftigste døgnnedbør Stigning % 10-års timenedbør Stigning % Sommernedbør Fald 3-15 % Vinternedbør Stigning 1-43 % Årsnedbør Stigning 0-9 % Tabel 6.1. Forventede ændringer i nedbøren pga. klimaforandringer De forventede klimaforandringer vil primært give anledning til større udledning fra de regnbetingede udløb herunder de årlige mængder. 26. oktober

28 7 Kloakfornyelse 7.1 Kloakkens omfang og alder Langt størstedelen af Forsyningens kloaksystem er registreret i en database. Ultimo 2008 er der registreret km offentlig kloak i Sønderborg Kommune. I den efterfølgende tabel er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg ultimo Kloak Ledningslængder Knuder I alt Gravitation Tryk TV TV Antal [km] [km] [km] [km] [%] [stk.] Fælles % Separat spildevand % Separat regnvand % Kloak i alt % Knuder: TV: Brønde og bygværker Udført TV-inspektion til fastlæggelse af tilstand og placering af stik procent beregnet efter længden af gravitationsledninger, da der ikke udføres TV-inspektion på trykledninger Tabel 7-1. Nøgletal over indholdet i kloakdatabasen ultimo Tabel 7-1 viser, at Forsyningen har undersøgt 23 % af ledningerne ved TVinspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand. I Sønderborg Kommune er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne ca. 32 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er udført: 26. oktober

29 Længde [km pr. 5 år] Akkumuleret længde [km] Akk. længde [km] Længde i 5 års periode [km] Figur 7-1. Etableringsår (5-års perioder) og akkumuleret ledningslængde. Ovenstående figur viser, at ca. 41 % af kloakledningerne er udført i årene 1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling specielt siden 1996, kombineret med kloakering af landsbyer. 7.2 Investeringer i kloakfornyelse I forbindelse med opgørelse af værdien af kloakken med edb-programmet DAKAR, er der foretaget en beregning af genanskaffelsesværdien pr Denne er ca mio. kr. I DAKAR er der mulighed for at beregne de fremtidige investeringer over en lang periode for kloakken ekskl. renseanlæg. Beregningerne viser bl.a., at der ved udgangen af 2008 mangler at blive udført kloakfornyelse for ca. 271 mio. kr., for at overholde servicemål og bevare kloakkens værdi. I den efterfølgende figur er vist forslag til investeringer i fornyelse og vedligeholdelse af kloakken frem til år oktober

30 Figur 7-2. Akkumulerede afskrivninger og reinvesteringsbehov, prisniveau Figuren herover viser, at der er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 271 mio. kr. Efterslæbet (aktuelt fornyelsesbehov) kan indhentes i løbet af ca. 30 år ved en årlig investering på ca. 50 mio. kr. Da dette niveau er betydeligt højere end det nuværende, skal det stige til dette niveau over en ca. 8 års periode. I 2037 skal investeringen øges til omkring 80 mio. kr. årligt. Dette er forårsaget af de mange ledninger, der er anlagt i perioden 1961 til Selvom beregningerne er teoretiske vurderes investeringsbehovet i ovenstående figur at vise et minimum. Årsagen til dette er: Tv-inspektion: Idet 23 % af ledningsnettet er TV-inspiceret kan den løbende inspektion af ledningerne vise, at ledningernes tilstand er dårlige, så levetiden skal reduceres. Separering af fælleskloakerede oplande: I fælleskloakerede oplande sker fornyelsen ved separering af kloakken, og det foregår ved tre principielt forskellige metoder: 26. oktober

31 A: Der lægges en ny spildevandsledning og den gamle fællesledning bliver fremover kun brugt til regnvand. Den eksisterende fællesledning renoveres efter behov. B: Der lægges en ny regnvandsledning og den gamle fællesledning bliver fremover anvendt som spildevandsledning. Den eksisterende fællesledning renoveres efter behov. C: Der lægges to nye ledninger en til spildevand og en til regnvand. Den gamle fællesledning fjernes eller afproppes og fyldes op. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af forskellige forhold, og vurderes i hver enkelt tilfælde ud fra følgende: - Metode A er den billigste, og anvendes i de situationer, hvor fællesledningen er i god stand og har tilstrækkelig kapacitet til at kunne bortskaffe regnvandsmængderne også på længere sigt. - Metode B anvendes, hvor der i forvejen er problemer med at bortskaffe regnvandet, eller hvor beregninger viser, at fællesledningen er underdimensioneret i forhold til de forventede nedbørmængder. - Metode C anvendes hvor fællesledningen er i dårlig stand. Levetid for kloakken: Der er som udgangspunkt valgt en middel levetid for kloakken på 75 år etableret før 1980 og på 100 år for kloakken etableret efter Kloakken kan ofte holde i længere tid, men erfaringen er, at kloakken ofte udskiftes tidligere. Dette kan f.eks. være i forbindelse med: Andre ledningsarbejder Byfornyelser Vejarbejder Klimaforandringer I takt med at Forsyningen foretager TV-inspektion af kloakken, kan der foretages fornyede beregninger til vurdering af investeringsbehovet. Genanskaffelsesværdien for Forsyningens renseanlæg skønnes til ca. 420 mio. kr., og de årlige driftsudgifter er p.t. på ca. 10 mio. kr. 7.3 Strategi for tilstandsundersøgelse For at bevare kloakkens værdi bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Konstaterede problemer udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for store. Vurderingerne sker gennem udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner/områdeplaner, som baseres på ensartede retningslinjer, som omfatter: 26. oktober

32 Overordnede retningslinjer for kloakfornyelsesplanlægning: Beskrivelse af hvordan TV-inspektionens observationer skal vurderes. Angivelse af kriterier for hvornår kloakken skal fornys mht. det fysiske, hydrauliske og uvedkommende vand. Standardiserede retningsgivende enhedspriser på fornyelse af ledninger ved opgravning og ved gravefri løsninger til benyttelse ved beregning af anlægsbudget og konsekvenser for driftsbudget. Model for vægtning/prioritering af udførelsen af anlægsforslagene. Vurderingen og niveauet for kloakfornyelsen bliver herved ensartet i hele kommunen uanset hvem, der udfører arbejdet. 7.4 Udgifter for tilstandsundersøgelse For at finde frem til behovet for den løbende kloakfornyelse, skal der foretages en undersøgelse af kloakken herunder TV-inspektion. Forsyningen er allerede i gang med denne opgave. Udgifterne til de afsluttende undersøgelser er angivet i efterfølgende tabel, fordelt på de opgaver undersøgelsen omfatter. Undersøgelse Mængde Enhedspris Udgifter [kr.] [mio. kr.] Opmåling af brønde stk. á 150 2,3 Udarbejdelse af brøndrapporter stk. á 150 2,3 Spuling og TV-inspektion af ledninger 600 km á ,0 Kloakfornyelsesplaner for kloak før km á ,0 I alt ,5 Tabel 7-2. Driftsudgifter ved tilstandsundersøgelsen. De samlede udgifter ved tilstandsundersøgelsen bør fordeles jævnt over de næste ca. 15 år. Dette giver en årlig driftsudgift på ca. 1,9 mio. kr. 26. oktober

33 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Sønderborg Kommune forestår Forsyningen anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme er et privat spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Hvor der er kendskab til private spildevandsanlæg udenfor skel fremgår disse af denne spildevandsplan eller er tinglyst. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spildevand og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spildevand og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt via et bassin - til den nærmeste egnede recipient Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Sønderborg Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter i status- og i plansituationen. Indbyggertallet i Sønderborg Kommune er primo 2009 ca Der forventes en tilvækst i indbyggertallet på ca til ca indbyggere i år oktober

34 Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. I kommuneplanen er der udlagt arealer til nye bydele. Disse er medtaget som kloakoplande i spildevandsplanen. Placeringen af områderne fremgår overordnet af tegningsbilagene. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data Separering af fælleskloak Af tegningsbilagene fremgår, hvor der er planlagt separering af fælleskloak. Når der separatkloakeres, skal grundejeren for egen regning sørge for, at kloakken separeres i regn- og spildevand på egen grund For at opfylde Forsyningens egen målsætning om, indenfor de givne rammer at tilgodese recipienter og grundvand sættes fokus på de regnbetingede udledninger dvs. overløbsbygværker og separate regnvandsudløb. Flere af de eksisterende overløbsbygværker er planlagt omlagt til separate regnvandsudløb, i takt med at fælleskloakerede oplande separeres. Ved omlægning af overløbsbygværk til regnvandsudløb vil der så vidt muligt blive anlagt bassiner, så forurening/miljøfremmede stoffer bundfældes før udledning. Bassiner vil blive dimensioneret, så udledningen begrænses, svarende til den naturlige maksimale afstrømning på 1,5 l/sek./ha med teoretisk overskridelse af udledningen hvert 5. år. Ved overløbsbygværker, hvor der ikke er planlagt separering, vil Forsyningen tage stilling til evt. forbedring af renseforanstaltninger og udvidelse af bassinvolumen. Nye udstykninger kloakeres udelukkende efter separatprincippet, og der etableres ved hver udstykning bassin og udledning begrænses til den naturlige overfladeafstrømning, med teoretisk overskridelse hvert 5. år. Det skal vurderes detaljeret, i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, om dette er tilstrækkeligt. Tiltagene på de regnbetingede udløb vil sikre, at disse ikke er til hinder for at recipientmålsætningen overholdes. 26. oktober