NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING"

Transkript

1 Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring, der sikrer, at poltene ikke vejer mere end kg ved ca. 8 måneder. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, THOMAS SØNDERBY BRUUN & GUNNER SØRENSEN UDGIVET: 24. APRIL 2014 Dyregruppe: Fagområde: Polte, søer Ernæring Sammendrag Fodring af polte har været behandlet i normgruppen ved møder den 4. februar 2014 og 25. marts 2014, og det har givet anledning til anbefalingerne i dette notat. Med baggrund i litteraturgennemgang anbefales, at polte skal løbes i anden brust ved en alder på ca. 8 måneder og ved en vægt på kg. Dette kræver, at den daglige tilvækst fra 30 kg holdes nede på g både i perioden kg og perioden 105 kg til løbning ved ca. 140 kg. 1

2 Poltenes tilvækst styres ved en kombination af restriktiv fodring efter foderkurve og moderat reduceret proteinindhold pr. FEsv/so, da det reducerede proteinindhold modvirker, at poltene får for lavt fedtindhold ved løbning. Ved restriktiv fodring med en maksimal fodertildeling på 2,7 FEsv/so pr. dag i perioden kg anbefales enten brug af én blanding med 6,0 g st. ford. lysin pr. FEso/sv i hele perioden eller fasefodring med 6,6 g st. ford. lysin pr. FEso/sv indtil ca. 65 kg - efterfulgt af 5,0 g st. ford. lysin pr. FEso/sv fra 65 til 105 kg. Efter 105 kg anbefales 4,0 g st. ford. lysin pr. FEso i kombination med en maksimal foderstyrke på ca. 3,0 FEso pr. dag for at opnå en lidt højere fedningsgrad. Fodring efter ædelyst alene indtil ca. 65 kg ændrer ikke anbefalingerne for foderets sammensætning. I stalde, hvor der ikke kan praktiseres restriktiv fodring efter 65 kg, anbefales det at bruge en blanding med lav energikoncentration og lavere lysinindhold end ved restriktiv fodring. Ved fodring efter ædelyst i hele perioden kg anbefales maks. 1,02 FEsv/so pr. kg foder og 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so. Denne løsning kan f.eks. være relevant i karantænestalde, hvor polte indsættes ved varierende vægt. Ad libitum fodring efter 105 kg kan ikke anbefales, men hvis det alligevel vælges, bør energiindholdet ned på 0,90-0,95 FEso pr. kg og lysinindholdet være 3,5-4 g st. ford. lysin pr. FEso. I perioden fra fravænning til løbning anbefales en blanding med 5 g st. ford. lysin pr. FEso eller anvendelse af diegivningsfoder, hvis fodringsanlægget kan håndtere, at diegivningsfoder kun anvendes den første uge efter fravænning. For foderblandinger, som anvendes til polte efter 105 kg, anbefales det at følge normerne for vitaminer og mineraler for drægtige søer, mens polte under 105 kg følger normerne for slagtesvin. Det skal bemærkes, at når polte får lavere lysinmængde pr. FEsv/so i foderet end slagtesvin, så falder behovet for fosfor pr. FEsv/so, da foderforbruget pr. kg tilvækst er forøget. Ved at fastholde samme norm for fosfor som for slagtesvin, sikres en rigelig fosforforsyning pr. kg tilvækst til polte. Dette vil sammen med reduceret væksthastighed minimere risikoen for benproblemer. De nye normer vil som sideeffekt sænke både foderprisen og ammoniakfordampningen. De nye normer til polte og søer i løbeafdeling er indarbejdet i normer for næringsstoffer, som du finder her. Baggrund Det har hidtil været anbefalingen, at polte skal følge smågrise- og ungsvinenormer frem til 60 kg og derefter fodres med diegivningsfoder til 100 kg. Ved normrevisionen i 2013 blev det besluttet at anbefale anvendelse af drægtighedsfoder fra 100 kg til løbning for at reducere tilvæksten og for at opnå et bedre huld ved løbning. 2

3 Men i praksis er poltene ofte fodret med diegivningsfoder hele vejen til løbning, fordi poltene opstaldes i løbeafdelingen, hvor der anvendes diegivningsfoder. Denne praksis med anvendelse af slagtesvinefoder og diegivningsfoder har betydet, at poltene vokser hurtigt og bliver store ved løbning ved 8 måneders alderen og såvel problemet med for høj tilvækst som foderomkostningerne blev forøget, da både slagtesvine- og diegivningsnormerne blev hævet i Problemet med store polte ved løbning bliver væsentligt større, hvis poltene er fodret efter ædelyst i stedet for restriktivt som anbefalet. Det er ligeledes ikke hensigtsmæssigt, hvis der skal fodres meget restriktivt i perioden 6-8 måneder for at reparere på, at poltene er blevet for store ved 6 måneders alderen. Problemstillingen med for hurtig vækst ved ad libitum fodring er forsøgt løst ved at anvende foderblandinger med lavt proteinindhold i kombination med lavt energiindhold (lavere daglig proteinforsyning), men der har ikke hidtil været anbefalinger for foderets sammensætning til en sådan strategi. Der anvendes som nævnt normalt diegivningsfoder i løbeafdelingen for at sikre tilstrækkelig næringsstofforsyning i perioden fra fravænning til løbning. Denne løsning betyder unødvendigt dyrt foder, hvis denne blanding også anvendes til polte og til alle søer i en løbekontrolblanding indtil 4 uger efter løbning. Det er derfor vurderet, at det er vigtigt at finde en kompromisblanding, som sikrer en tilstrækkelig daglig tilførsel af næringsstoffer lige efter fravænning - uden alt for stor overforsyning til de andre dyr i løbeafdelingen og at en sådan blanding samtidig kan bruges til poltene. For at afklare den optimale strategi for fodring af polte og fravænnede søer, er der gennemført litteraturstudier [1] og modelberegninger på effekt af reduceret aminosyreindhold i foderet på polte [1]. Modelberegningerne er baseret på, at polte fodret med lysinindhold under behovet til maksimal vækst vil have samme foderoptagelse i kg ved en given vægt som slagtesvin på normalt slagtesvinefoder, men at tilvæksten og foderforbrug pr. kg tilvækst styres af, at der bruges ca.16 g st. ford. lysin pr. kg tilvækst, når lysinindholdet er langt under norm. Som eksempel vil et indhold af st. ford. lysin på 5 g pr. FEsv give et foderforbrug på 3,2 FEsv pr. kg tilvækst, da dette netop giver 16 g st. ford. lysin pr. kg tilvækst. Når lysinindholdet i foderet nærmer sig grisenes behov, stiger lysinforbruget pr. kg tilvækst. Lysinforbruget er ca. 20 g pr. kg tilvækst ved normen for slagtesvin. Der er i modelberegninger på foder med lysinindhold tæt på normerne taget udgangspunkt i effekten af moderat underforsyning i normforsøg med slagtesvin. Alder og vægt ved løbning Poltene skal løbes i anden brunst ved en alder på ca. 8 måneder for at opnå de bedste reproduktionsresultater. Litteraturstudier [1] tyder på, at poltens vægt på løbetidspunktet har mindre 3

4 betydning for reproduktionen. Litteraturstudierne har desuden vist, at polte kan tolerere betydelige variationer i såvel energitildeling som proteinforsyning, uden at dette påvirker deres efterfølgende produktivitet. Det er dog fundet, at meget restriktiv fodring samt kombinationen af restriktiv fodring med meget lavt lysinindhold (knap 4 g st. ford. lysin pr. FEsv i slagtesvineperioden) har negativ effekt på poltenes evne til at komme tidligt i brunst og for kuldstørrelsen i første kuld ved polte løbet før 7 måneders alderen. På baggrund af litteraturen er konklusionen, at det er hensigtsmæssigt at tilstræbe en vægt på kg ved en alder på dage (ca. 8 måneder) hvor polte, hvis de fik ad libitum fodring med slagtesvinefoder, ville veje ca. 40 kg mere ved samme alder. Denne vægt er valgt ud fra, at det både giver mulighed for optimal reproduktion samtidig med, at reduktionen i væksthastighed giver mindre risiko for benproblemer, og færre søer, som bliver meget store. Energi- og lysinforsyning Der er gennemført modelberegninger for at finde de kombinationer af lysinindhold pr. FEsv/FEso og energiforsyning, som vil sikre, at hovedparten af poltene kan nå dette mål. Det kræver en daglig tilvækst på ca.700 g som gennemsnit i perioden fra 30 kg til 8 måneders alderen: f.eks. vil en daglig tilvækst på 700 g give en vægt på 142 kg ved en alder på 240 dage, hvis poltene vejer 30 kg ved en alder på 80 dage. Det er samtidig vurderet, at hvis tilvæksten alene reduceres ved meget restriktiv fodring, så vil poltene blive meget magre ved løbning og det er derfor besluttet at tilstræbe et kompromis, hvor noget af tilvækstreduktionen skal opnås ved at reducere indholdet af lysin pr. FEsv/FEso, da dette samtidig sikrer, at poltene får et lidt bedre huld ved løbning. Når lysinindholdet er under poltenes behov aflejres en større del af energien som fedt. Det skal bemærkes, at der med et givent lysinniveau er forudsat, at alle andre aminosyrer procentvis følger lysin på samme måde som i normen (tabel 6). Restriktiv fodring af polte to gange dagligt i stedet for efter ædelyst i foderautomater giver mindre risiko for mavesår, hvilket også skal tages med i overvejelserne, når der vælges fodringsprincip. Videncenter for Svineproduktion anbefaler derfor, at polte fodres restriktivt to gange dagligt ideelt fra 30 kg eller eventuelt først fra kg. En anbefaling til foderkurve ses i tabel 2. Tabel 1. Anbefalinger for foderets indhold af lysin til polte, som fodres restriktivt senest fra 65 kg. Vægt, kg løbning Fodringsprincip Restriktiv / ad lib. Restriktiv Restriktiv Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr. FEsv/so 6,0 6,0 4,0 (5,0)* Fasefodring, st. f. lysin, g pr. FEsv/so 6,6 5,0 4,0 (5,0)* *Hvis lysinindholdet er 5 g eller højere reduceres foderstyrken med ca. 10 pct. i forhold til et lysin indhold på 4 g pr. FEso, se tabel 2. 4

5 Hvis man skal nå målet omkring 700 g daglig tilvækst både i slagtesvineperioden kg og fra 105 kg til løbning, skal man kombinere indholdet af lysin angivet i tabel 1 med foderkurverne angivet i tabel 2. Vægtudviklingen ved de to foderkurver efter 100 kg vil være stort set ens, men anvendelse af en blanding med kun 4,0 g st. ford. lysin efter 100 kg i kombination med højere foderstyrke giver lidt bedre huld ved løbning og mindre kamp om foderet i perioden kg. Tabel 2. To anbefalinger til foderkurve til polte og forventet vægtudvikling ved anvendelse af foderblandinger fra tabel 1. Dag fra 30 kg Alder, dage Kurve 1, 2,7 2,7 2,7 3,3 3 FE/dag 1 1,4 1,65 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 Kurve 2, 3,0 3,0 3,0 3,3 3 FE/dag 2 Vægt, kg, ca ,5 57, ,5 141 Dgl. tilv., sidste dage, g, ca. FE/kg tilv. sidste 14 dage, ca. 2,60 2,65 2,75 2,95 3,10 3,30 3,45 3,7/3,9 3,8/4,1 3,9/4,3 4,2 1 Foderkurve 1 forudsætter 5 g ford. lysin pr. FEso efter 105 kg. 2 Foderkurve 2 forudsætter en foderblanding med 4 g st. ford. lysin pr. FEso efter 105 kg. 3 Foderstyrken hæves for at opnå flushing hen mod forventet løbning ved dages alder. 4 Vægten forudsætter et lysinindhold som i tabel 1. Ved højere lysinindhold vil poltene vokse hurtigere. Til tabel 2 skal bemærkes, at vægtudviklingen indtil 100 kg er beregnet ud fra anvendelse af en enhedsblanding med 6 g st. ford. lysin pr. FEsv. Hvis man i stedet anvender fasefodring med 6,6 g st. ford. lysin pr. FEsv i 7 uger efterfulgt af 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv i 7 uger vil grisene vokse hurtigere i de første 7 uger og langsommere i de næste 7 uger, men vægten efter 14 uger vil være næsten identisk, hvis man bruger den samme anbefalede foderkurve. Der vil være forskelle mellem besætninger i den faktisk opnåede vægtudvikling, dels på grund af forskelle i sundhed, formaling mm, og dels på grund af afvigelser i lysinindhold fra det planlagte. Når man anvender lysinindhold betydeligt under behovet til maksimal vækst medfører en 10 pct. afvigelse i lysinindhold næsten en tilsvarende afvigelse i daglig tilvækst. Anbefalinger ved ad libitum fodring af polte Det anbefales, at polte fodres restriktivt med måltidsfodring, men i nogle besætninger og situationer, f.eks. i karantænestalde, er dette vanskeligt at praktisere. Normgruppen har derfor besluttet at give anbefalinger til ad libitum fodring, som sikrer, at poltene hverken vokser alt for hurtigt eller bliver alt for store ved løbning i 8 måneders alderen. 5

6 Strategien er at begrænse tilvæksten både ved reduceret energiindhold og reduceret lysinindhold i forhold til de blandinger, der anbefales til polte på restriktiv fodring, som allerede er betydeligt under slagtesvinenormerne. Ved at anvende foderblandinger, som angivet i tabel 3, forventes en udvikling i tilvækst nogenlunde som ved den anbefalede restriktive fodring i tabel 2, men poltene ville blive federe og bruge mere foder pr. kg tilvækst. Det skal dog bemærkes, at tabel 3 er en skønsmæssig vurdering ud fra teoretisk opnåelig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst ved et givet lysinniveau, da der ikke er forsøg med så lave niveauer af lysin til polte med dansk genetik. Tabel 3. Fodringsstrategi ved ad libitum fodring til samme tilvækst som ved restriktiv fodring som i tabel 2. Vægt, kg St. ford. lysin, g pr. FEsv/so 6,0 4,5 5,0 3,5-4,0 FEsv/so pr. kg foder 1,00-1,03 0,97-1,00 0,99-1,02 0,90-0,95 I praksis anvendes ad libitum fodring som en nødløsning i situationer, hvor der formodentlig ikke kan praktiseres fasefodring. Der skal derfor i de fleste tilfælde anvendes en kompromisblanding og her anbefales det at bruge en blanding med 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so i hele perioden kg, hvorved der forventes en daglig tilvækst på g, afhængig af energikoncentration, sundhed og foderautomattype. Der kan eventuelt anvendes 2-fasefodring med udgangspunkt i tabel 3. I appendiks er vist en modelberegning for den forventede vægtudvikling ved ad libitum fodring med 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv svarende til anbefalingen ved kun én blanding fra 30 til 105 kg. Ad libitum fodring efter 105 kg bør undgås i nødstilfælde kan anvendes en blanding med 3,5-4 g st. ford. lysin pr. FEso i kombination med lavt energiindhold (under 0,95 FEso pr. kg). Ulempen ved ad libitum fodring med lavt lysinindhold er en væsentligt forringet foderudnyttelse, og at poltene vil få en lav kødprocent, hvis de leveres til slagtning. Fodring af polte efter ædelyst med lavproteinfoder kræver derfor, at foderblandingen kun bruges til polte. Foderets indhold af fosfor Voksende grise har en forholdsvis konstant aflejring af fosfor. Denne aflejring blev i 2007 fastlagt til 4,9 g pr. kg tilvækst for smågrise og 5,5 g pr. kg tilvækst for slagtesvin på baggrund af vækstforsøg med svin på Foulum omkring år 2000 [2]. Udviklingen i fosforaflejring pr. kg tilvækst er selvfølgelig kontinuert med gradvis stigende indhold af fosfor i det aflejrede fra ca. 5 g pr. kg ved 30 kg op til ca. 5,8 g pr. kg svin ved 100 kg. Grise har en meget høj udnyttelse af det fordøjede fosfor til vækst og de normforsøg gennemført af Videncenter for Svineproduktion tyder på, at hvis grise ved fasefodring hele tiden får mindst 6 gram fosfor pr. kg tilvækst, så er behovet for maksimal produktivitet opfyldt. Flere forsøg har vist, at 6

7 behovet til maksimal indlejring i knogler er ca. 10 pct. højere, men at maksimal indlejring i knogler faktisk ikke er nødvendigt for at sikre benstyrken [8]. Når man bevidst vælger at sænke indholdet af aminosyrer og råprotein i foder til polte bliver foderudnyttelsen forringet og da fosforbehovet pr. kg tilvækst er konstant, falder behovet pr. FEso/sv. Denne problemstilling er vist i tabel 4. Tabel 4. Gram fosfor pr. kg tilvækst til rådighed afhængig af fosfor i foderet og forventet foderforbrug pr. kg tilvækst, som igen er afhængig af grisenes vægt og indholdet af lysin i foderet. Vægt, kg Ford. lysin g/fesv FEsv / kg tilvækst Gram fosfor pr. kg tilvækst afhængig af g ford. P pr. FEsv/so 2,0 g f. P pr. FE 2,3 g f. P pr. FE 2,5 g f. P pr. FE 2,7 g f. P pr. FE ,7 2,40 4,8 5,5 6,0 6, ,6 2,54 5,1 5,8 6,4 6, ,0 2,67 5,3 6,1 6,7 7, ,0 3,20 6,4 7,4 8,0 8, ,0 3,15 6,3 7,2 7,9 8, ,0 3,35 6,7 7,7 8,4 9, ,0 3,85 7,7 8,9 9,6 10, ,0 4,20 8,4 9,7 10,5 11,3 I tabel 5 er uddraget nogle anbefalinger for indhold af fordøjelig fosfor ud fra tabel 4, som sikrer, at tildelingen af fordøjelig fosfor kommer pænt over 6 g fosfor pr. kg tilvækst, uanset hvilken aldersgruppe, de bruges til. Det skyldes, at fosforbehovet indirekte styres af lysin på den måde, at lysin styrer foderforbruget pr. kg tilvækst. Tabel 5. Anbefalet indhold af fordøjelig fosfor afhængig af lysinniveau. Lysin, g pr. FEsv / FEso Ford. P, g pr. Kommentar FEsv 6,6 2,7 Sikrer minimum 6,9 g P pr. kg tilvækst* 6,0 2,5 Sikrer minimum 6,7 g P pr. kg tilvækst 5,0 2,3 Sikrer minimum 7,4 g P pr. kg tilvækst* 4,0 2,0 Sikrer minimum 8,4 g P pr. kg tilvækst* *Det betyder, at niveauet egentlig er højere end teoretisk nødvendigt til polte, men niveauerne for fosfor er valgt, fordi blandingen med 4,0 g ford. lysin også skal kunne bruges til drægtige søer; fordi blandingen med 5,0 g ford. lysin skal kunne anvendes i løbeafdelingen til fravænnede søer; og fordi blandingen med 6,6 g st. ford. lysin skal kunne anvendes til diegivende søer. Fodring af søer i løbeafdelingen Det har ikke været muligt at finde forsøg, som har vist negativ effekt af ændringer i foderets sammensætning i løbeafdelingen. Det er derimod fundet, at det kan øge kuldstørrelsen at øge 7

8 fodermængden ud over vedligehold især for tynde søer med betydelige vægttab i diegivningsperioden [3],[4]. I Danmark anbefales en foderstyrke lige efter fravænning på 4-5 FEso pr. dag, da der ikke findes forsøg, som kan afklare effekten af en lavere daglig tildeling. Den høje foderstyrke er reelt en sikkerhedsforanstaltning uden omkostning, da det kan modsvares af marginalt lavere foderoptag i drægtighedsperioden. Det har derimod betydning for foderomkostningen, om der bruges diegivningsfoder eller foder med et lavere næringsstofindhold, specielt hvis samme blanding anvendes til både goldsøer og søer i en kontrolafdeling og eventuelt også omfatter polte. I Danmark har det gennem mange år været anbefalet at bruge diegivningsfoder i løbeafdelingen, selv om to forsøg udført på Foulum i 1980 erne faktisk viste uændret resultat, når der blev brugt drægtighedsfoder i goldperioden, men det var her kun proteinforsyningen, som svarede til drægtighedsfoder, mens der var mere fosfor [5],[6]. Tidligere forsøg har vist reduceret kuldstørrelse hos unge søer, hvis de fik under 2,0 g ford. fosfor fra kort efter løbning, når de samtidig fik en foderblanding med over 5 g lysin pr. FEso [7]. Man må formode, at søer er i stand til at aflejre en del fosfor lige efter fravænning, hvis de har mobiliseret fra knoglerne i diegivningsperioden, hvilket kan betyde, at behovet for fordøjelig fosfor lige efter fravænning kan være lidt større end i drægtighedsperioden. Tilsvarende kan det også være en fordel med lidt højere lysinindhold end til drægtige søer for at muliggøre en hurtig genetablering af kroppens proteinindhold, hvis søerne har mobiliseret kropsprotein til mælkeproduktion. Det er i normgruppen besluttet at anbefale en foderblanding midt imellem drægtigheds- og diegivningsfoder i løbeafdelingen. Det vil sige med 5,0 g st. ford. lysin pr. FEso og 2,3 g ford. fosfor pr. FEso. Ved et lysinindhold på 5,0 g st. pr. FEso vil søerne i bedste fald kunne komme ned på et foderforbrug på 3,2 FEso pr. kg tilvækst, fordi der ved vækst minimum skal være ca. 16 g st. ford. lysin pr. kg tilvækst (5 x 3,2 = 16). Ved et fosforindhold på 2,3 g ford. fosfor pr. FEso, vil der derfor altid være minimum 3,2 FEso/kg tilvækst x 2,3 g ford. fosfor = 7,4 g ford. fosfor pr. kg tilvækst for søer, der får en blanding med 5 g st. ford. lysin pr. FEso. Det må derfor formodes rigeligt at dække behovet, da vækstdyr kan nøjes med ca. 6 g ford. fosfor pr. kg tilvækst til maksimal vækst. Den samme blanding kan eventuelt også bruges i farestalden lige før og i den første uge efter faring, hvor søernes proteinbehov til mælkeproduktion er begrænset. 8

9 Protein og aminosyrer I ovenstående er der alene fokuseret på niveauet af lysin som den begrænsende aminosyre, men polteblandinger skal selvfølgelig også have normer for indhold af fordøjelig råprotein og indhold af alle de essentielle aminosyrer. Normgruppens anbefaling til aminosyrer og fordøjelig råprotein er vist i tabel 6. Til tabel 6 kan bemærkes, at de valgte minimumsnormer for fordøjelig råprotein betyder, at der i praksis kun skal tilsættes lysin, treonin og eventuelt methionin, mens de andre aminosyrenormer er overholdt ved normale foderblandinger. Aminosyrenormerne er fastlagt ud fra følgende kriterier: 1. Polte fra 105 kg. Denne norm overholder drægtighedsnormer for alle aminosyrer i gram pr. FEso og desuden som minimum slagtesvinenormens profil for aminosyrer i procent af lysin. Kan derfor anvendes til både polte og drægtige søer. 2. Løbestaldsblanding. Denne norm overholder drægtighedsnormen for alle aminosyrer i gram pr. FEso og desuden minimum diegivningsnormens profil i procent af lysin, så den evt. kan anvendes som startblanding i farestalden. Den primære anvendelse er dog til polte og løbeafdeling. 3. Polte kg. Denne blanding er alene tiltænkt polte under normal slagtevægt og overholder alene slagtesvineprofilen for aminosyrer i procent af lysin. Det er desuden forudsat, at blandingen med 6,6 g st. ford. lysin er en diegivningsblanding, som man kan vælge at bruge som startblanding ved fasefodring af polte. 9

10 Tabel 6. Forslag til minimum for ford. fosfor, calcium, st. ford. råprotein og st. ford. aminosyrer for polte og søer i løbeafdeling (g pr. FEsv/so). Aminosyre Dr. norm Polte > 105 kg Løbestald + polte fra 65 kg 2 Polte kg Diegivningsfoder + polte kg Lysin 3,3 4,0 5,0 6,0 6,6 Methionin 1,6 1,6 1,6 1,9 2,1 Met+cys 3,2 3,2 3,2 3,5 4,0 Treonin 3,0 3,0 3,3 4,0 4,3 Tryptofan 1,0 1,0 1,0 1,2 1,3 Isoleucin 3,0 3,0 3,0 3,5 3,7 Leucin 2,6 4,1 5,8 6,1 7,6 Histidin 1,2 1,5 2,0 2,2 2,6 Fenylalanin 1,9 2,4 3,0 3,7 3,6 Fen+tyr 3,6 4,6 5,8 7,0 7,5 Valin 3,5 3,5 3,8 4,2 5,0 Råprotein Ford. fosfor 2,0 2,0 2,3 2,5 2,7 Calcium 1 6,5 6,5 6,5 6,5 7,5 1 Med fytase i foderet. 2 Kan ved ad libitum fodring evt. anvendes i hele perioden kg. Vitaminer og mikromineraler Normerne til drægtige søer og slagtesvin fra 30 til 105 kg er ens for alle mineraler med undtagelse af fordøjelig fosfor. Til drægtige søer anbefales et højere indhold af vitamin A, vitamin D, riboflavin, biotin, pantothensyre og folinsyre end til slagtesvin, mens øvrige vitaminnormer er identiske. Litteraturgennemgangen [1] har ikke givet anledning til at ændre disse anbefalinger eller til at polte i perioden op til 105 kg skulle være anderledes end slagtesvin. De vil ved samme tildeling af vitaminer og mikromineraler pr. FEsv/so faktisk få lidt mere pr. kg tilvækst på grund af det større foderforbrug ved det lave lysinniveau. Det anbefales, at blandinger, som også skal bruges til søer, overholder normerne for drægtige søer, mens foderblandinger, som kun anvendes til polte op til 105 kg, kan nøjes med slagtesvinenorm. I praksis betyder det, at en polteblanding fra 105 kg til løbning skal overholde drægtighedsnormen. En blanding med 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so skal overholde drægtighedsnormen, hvis den anvendes i løbeafdelingen, mens slagtesvinenormen er nok, hvis den kun bruges til polte under 105 kg. 10

11 Konklusion Med baggrund i litteraturgennemgang anbefales, at polte skal løbes i anden brust ved en alder på ca. 8 måneder og ved en vægt på kg. Dette kræver, at den daglige tilvækst fra 30 kg holdes nede på g både i perioden kg og perioden kg. Målet opnås ved at fodre polte restriktivt med foder med et moderat reduceret proteinindhold pr. FEsv/so, da det reducerede proteinindhold modvirker, at poltene får for lavt fedtindhold ved løbning. Ved restriktiv fodring med én foderblanding fra 30 til 105 kg anbefales, at der anvendes en blanding med 6,0 g st. ford. lysin pr. FEso/sv. Ved fasefodring anbefales 6,6 g. st. ford. lysin pr. FEso/sv fra 30 til 65 kg efterfulgt af 5,0 g st. ford. lysin pr. FEso/sv fra kg. Efter 105 kg anbefales i alle tilfælde 4,0 g st. ford. lysin pr. FEso i kombination med ca. 3,0 FEso pr. dag for at opnå en lidt højere fedningsgrad. Ad libitum fodring af polte over 65 kg kan ikke anbefales, men hvis der alligevel vælges ad libitum fodring af praktiske hensyn, bør såvel foderets energiindhold som lysinindhold være lavere end ved restriktiv fodring af polte. Det anbefales at anvende en løbestaldsblanding, som er midt imellem drægtigheds- og diegivningsfoder. Alternativt kan anvendes diegivningsfoder, såfremt fodringsanlægget kan håndtere, at diegivningsfoder kun anvendes den første uge efter fravænning. 11

12 Referencer [1] Christensen, T.S, Sørensen, G.,Tybirk, P. (2014): Baggrund for næringsstofnormer til polte fra kg. Notat under publicering, Videncenter for svineproduktion. [2] Vils, E. (2007): Nye standardligninger for beregning af kvælstof og fosfor ab dyr, samt normtal og ligninger for korrektion af N og P i svinegødning gældende for gødningsåret 07/08. Notat nr. 0740, Dansk svineproduktion og Landscentret. [3] Sørensen, G, (2003): Energitildeling i implantationsperioden. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [4] Sørensen, G, (2014): Drægtige gylte og søer skal fodres efter huld i de første fire uger efter løbning. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [5] Danielsen, V. (1981): Forskellig proteintildeling i drægtigheds-og diegivningsperioden til søer med 5 ugers fravænning. Meddelelse nr. 399, Statens husdyrbrugsforsøg. [6] Danielsen, V. (1983): To energinormer og to proteinnormer til drægtige søer. Meddelelse nr. 461, Statens husdyrbrugsforsøg. [7] Sørensen, G. (2002): Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 542, Landsudvalget for Svin. [8] NRC, Nutrient requirements of Swine. Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //NJK// 12

13 Appendiks Vægtudvikling ved fodring efter ædelyst med 5,0 g ford. lysin pr. FEsv fra 30 kg til ca. 100 kg Der er lavet en modelberegning af den daglige tilvækst. Udgangspunktet har været, at foderoptagelsen er som for normale slagtesvin ved en given vægt, men at tilvæksten herefter begrænses af det foderforbrug pr. kg tilvækst, som er det opnåelige ved 5 g lysin pr. kg tilvækst. Der er vist en beregning ved henholdsvis 1,00 FEsv pr. kg foder og 1,07 FEsv pr. kg foder. Det skal bemærkes, at der ikke findes aktuelle danske forsøg med så lavt lysinniveau i slagtesvineperioden, hvorfor tabel 7 skal opfattes som et godt gæt ud fra teoretiske overvejelser. Det fremgår af tabel 7, at det skønnes muligt at få den daglige tilvækst ned på ca. 745 g ved både at anvende lavt lysinindhold (5,0 g f. lysin pr. FEsv) og lavt energiindhold (1,00 FEsv pr. kg). Det ses endvidere, at denne metode giver stor reduktion i tilvæksten lige efter 30 kg, mens poltene op mod 100 kg næsten får en normal daglig tilvækst. Til beregningen skal bemærkes, at man i praksis kan se betydelige afvigelser fra modelberegningen afhængig af foderautomattype og indstilling af samme, sundhed, formalingsgrad og afvigelser fra det planlagte lysinniveau. 13

14 Tabel 7. Vægtudvikling ved ad libitum fodring ved 5,0 gram ford. lysin pr. FEsv ved to energiniveauer. Der vises forventet foderoptag, foderforbrug og daglig tilvækst på den aktuelle dag. 1,00 FEsv pr. kg foder, 5,0 g ford. lysin pr. FEsv 1,07 FEsv pr. kg foder, 5,0 g ford. lysin pr. FEsv Dag Vægt, kg FEsv/dag FE/kg tilv. Dgl tilv., Vægt, kg FEsv/dag FE/kg tilv. Dgl. tilv, g g ,47 3, ,58 3, ,4 1,60 3, ,6 1,72 3, ,0 1,74 3, ,6 1,86 3, ,0 1,88 3, ,8 2,01 3, ,2 2,04 3, ,3 2,17 3, ,8 2,20 3, ,1 2,34 3, ,7 2,35 3, ,3 2,50 3, ,8 2,51 3, ,8 2,66 3, ,3 2,67 3, ,5 2,82 3, ,0 2,82 3, ,5 2,97 3, ,0 2,98 3, ,8 3,12 3, ,3 3,12 3, ,3 3,26 3, ,7 3,25 3, ,1 3,39 3, ,4 3,35 3, ,0 3,48 3, ,2 3,43 3, ,0 3,55 3, GNS , , Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Fodermanagement. Fodring 2014

Fodermanagement. Fodring 2014 Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere