DRIFTSAFTALE Socialområdet

Transkript

1 DRIFTSAFTALE 2016 Socialområdet a 2016

2 Indhold 1. Indledning Beskrivelse af organisationen på Socialområdet Socialafdelingen Økonomi Socialområdets mål og specifikke indsatser Overordnet mål Udviklingsområder for det regionale socialområde Velfærdsteknologi og digitale løsninger Sikring af kvalitet Gennemsigtighed: Indhold og pris Økonomisk styring Udvikling i dialog med centrale interessenter Mål og specifikke indsatser i Implementering af strategi for Socialområdet Forskning Velfærdsteknologi og digitale løsninger Arbejdsmiljø Kommunikation og evaluering af det samlede strategiarbejde Kvalitetsvurdering Resultatdokumentation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Økonomisk styring Sygefravær og trivsel Opfølgning på driftsaftalen Bilag 1. Pladsoversigt... 12

3 1. Indledning Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2016 til 31. december Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Socialområdet Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Socialområdet. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på Social- og specialundervisningsområdet. Driftsaftalen skal ud fra disse, sikre Socialområdet de bedst mulige betingelser for at løse sine opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Socialområdet. Region Sjællands ledelse og Socialområdet er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og Socialområdet om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at: synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Socialområdet synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar synliggøre mål for udviklingsretningen synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for 2016, under mottoet: Region Sjælland skal være borgerens førstevalg og Danmarksmester i sammenhæng både på sundhedsområdet og i arbejdet for udviklingen af regionen. Regionsrådet har med Vision og handlingsplan lagt de strategiske rammer for regionens indsatser. Med regionens Økonomi- og handlingsplan prioriteres og fremskyndes gennemførelse af regionens indsatser, med henblik på, at skabe balance i økonomien. Budgetforslaget for 2016 indeholder 0-vækst på Socialområdet i forhold til 2015, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingen fra KKR Sjælland.

4 Regionsrådets strategi for Socialområdet gælder til og med udgangen af Strategien udstikker rammerne for området og prioriterer følgende seks indsatsområder (se også 4.1): Udviklingsområder for det regionale socialområde Velfærdsteknologi og digitalisering Kvalitetssikring Gennemsigtighed Økonomisk styring Udvikling af dialog med centrale interessenter 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet Socialområdet består af Socialafdelingen og 13 sociale tilbud, som leverer højt specialiserede tilbud til borgerne inden for Social- og specialundervisningsområdet. Socialområdet ledes af Socialdirektør og souschef.

5 2.1. Socialafdelingen Socialafdelingen er organiseret i en flad ledelsesstruktur. Der er 14 medarbejdere, som dækker forskellige kompetence- og funktionsområder. Større opgaver organiseres i projekter med relevant deltagelse fra Socialafdelingen, andre forretningsområder, tværgående funktioner, institutioner/tilbud og eksterne samarbejdsparter. Der er tre hovedopgaver, der løses i Socialafdelingen: Overordnet driftsledelse og udvikling af de 13 sociale tilbud, hvor regionen er driftsherre. Udvikling og implementering af generelle sociale tiltag i Region Sjælland, herunder kvalitetsmodel og politikformuleringer. Deltagelse i koordinering af rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet (kommunerne har ansvar for koordineringen). 3. Økonomi Budget kr. netto Udgifter 2016 Indtægter 2016 Institutionernes nettobudget VISO-aktiviteter*/** Særtakst og indtægtsdækket** Afskrivning Øvrige beregnede omkostninger (Leasing) -49 Beregnede pensioner Feriepengeforpligtelsen Elevpulje Pulje til IT-kontrakter m.v Pulje til Forskning Socialenheden Andel af renter Andel af fælles formål og adm. 104 Takstregulering tidligere år Takstindtægter Objektiv finansiering Socialområdet Objektiv finansiering specialskoler Bloktilskud -822 I alt * VISO-aktiviteter: Der er tillagt 18 mio. kr. da rådgivningen på Synscenter Refsnæs i 2016 er VISO-finansieret ** VISO-aktiviteter, særtakst og indtægtsdækket: De to poster er indtægtsdækket virksomhed og derfor ikke sammenlagt i totalen

6 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser 4.1. Overordnet mål Socialområdet virker i hovedsagen på entreprenørvilkår. Opgaverne udføres efter konkret anmodning fra kommunerne. Det betyder, at Socialområdet har de opgaver, der efterspørges af kommunerne. Helt overordnet er målet for Socialområdet dermed, at udvikle tilbud, der i indhold og pris svarer til kommunernes efterspørgsel. De sociale tilbud skal være attraktive for kommuner både i og uden for Region Sjælland og dermed bidrage erhvervsfremmende til regionens udvikling. Regionsrådet har i august 2012 fastlagt en strategi for Socialområdet. Strategien sætter mål for områdets udvikling i inden for seks fokusområder: Udviklingsområder for det regionale socialområde Strategiens mål er, at udvikle tilbud til borgere med helt særlige behov herunder, at udvikle særforanstaltninger og enkeltmandstilbud og, at udvikle specialiserede enkeltydelser, der understøtter lokal inklusion, herunder udredning, aflastning, kurser og rådgivning Velfærdsteknologi og digitale løsninger Strategiens mål er i de enkelte tilbud på Socialområdet, at afsøge relevante løsninger inden for velfærdsteknologi og digitale løsninger og i samarbejde med eksterne vidensmiljøer, at skabe udvikling på området Sikring af kvalitet Strategiens mål er, at styrke evidensbasering af praksis bl.a. ved udbygning af standarderne i den danske kvalitetsmodel på Socialområdet. Mål er endvidere, at skabe rammer for forskning på Socialområdet, at styrke dokumentationen på enkeltsagsniveau med fælles retningslinjer for tilbuddenes brug, af det elektroniske journalsystem Bosted og, at skabe sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejdet, så en sammenhængende og styrket vurdering af kvaliteten i de enkelte tilbud omfatter både vurdering af, om borgerne får den hjælp, de har ret til, og vurdering af hvordan kvalitetspotentialet i de enkelte tilbud yderligere kan foldes ud Gennemsigtighed: Indhold og pris Strategiens mål er i beskrivelser af tilbud i servicedeklarationer, på Tilbudsportal mv., og i aftaler med kommuner bl.a. i forbindelse med visitation, at klargøre, hvad indholdet i tilbuddene er. Beskrivelser af tilbud skal fremstilles i et sprog, der har reference til anerkendte socialfaglige begreber. Mål er endvidere, som i arbejdsmiljøarbejdet, at skabe klarhed over de ændrede vilkår der gælder for opgaveløsning på Socialområdet: Indhold i tilbud til den enkelte borger bestemmes af kommunens serviceniveau, der ikke i alle tilfælde er samstemmende med fagpersoners opfattelse af det bedst mulige Økonomisk styring Strategiens mål er, at udvikle metoder til prisfastsættelse, der understøtter den differentierede opgavevaretagelse. Mål er endvidere, at udvikle metoder til økonomisk styring, så store takstudsving mellem årene undgås, og der kan skabes mulighed for udvikling af de enkelte tilbud Udvikling i dialog med centrale interessenter Strategiens mål er, at udvikle samarbejdet med brugere og pårørende under iagttagelse af de forandringer, der sker i brugergruppens sammensætning. Mål er endvidere, at (videre)udvikle metoder til markedsføring og markedsundersøgelse blandt centrale interessenter for tilbuddene på Socialområdet.

7 4.2. Mål og specifikke indsatser i Implementering af strategi for Socialområdet 2016 er det sidste år for arbejde med strategien ( ). I 2016 vil der være fokus på de mål i strategien, der endnu ikke er fuldt dækket af de tidligere årsarbejde, samtidig med, at der vil være fokus på implementering af de områder af strategien, der er arbejdet med de tidligere år. Til arbejdet med strategien er etableret en projektorganisation, hvor tilbuddene på Socialområdet bidrager til løsning af de udviklings- og implementeringsopgaver, der aftales i tilbuddenes driftsaftaler mellem den enkelte forstander og direktøren Forskning Som led i udmøntning af strategien blev der med budgetaftalen for 2014 afsat 2 mio. kr. pr. år til forskning. Forskningen skal dokumentere kvaliteten i de sociale tilbuds indsatser og danne baggrund for udvikling af det socialpædagogiske arbejdsfelt i forhold til de målgrupper, tilbuddene på det regionale socialområde retter sig imod. Forskningen skal samtidig bidrage til, at løfte vidensniveauet på det samlede socialområde, hvorfor der i udbuddet er stillet krav om, at tilbudsgiverne skal beskrive, hvordan de vil arbejde med overførbarhed af forskningens resultater. I 2014 blev igangsat følgende to forskningsprojekter, der er arbejdet med i hele 2015: Projekt Bæredygtig inklusion gennem community dannelse hvor forskere fra Roskilde Universitet undersøger, hvordan mennesker med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser kan blive en del af det omgivende samfund. Projektet har fokus på inklusion af borgerne i sociale og kulturelle fællesskaber og arbejdsnetværk og undersøger, hvordan arbejdet i sociale tilbud medvirker til, at skabe mulighed herfor. Projektet gennemføres i samarbejde med Marjatta og Østagergård, der er et privat opholdssted beliggende i Region Sjælland. Projekt Borgerens inklusion i lokale fællesskaber et perspektiv for indsatsen hvor forskere fra Aalborg Universitet samarbejder med Bo- og Naboskab Sydlolland, Glim Refugium og Synscenter Refsnæs om udvikling af de socialpædagogiske metoder, så de mere målrettet kan supplere og understøtte de opgaver, der løses lokalt i kommunerne og dermed fremme en udvikling, hvor borgerne inkluderes i lokale fællesskaber. I 2016 skal der gennemføres aktiviteter til spredning af forskningens resultater, der sikrer læring på det samlede Socialområde. Endvidere skal der arbejdes med udbud af nye projekter. Pr. 31. august 2016 er udbudsmateriale til nye forskningsprojekter udarbejdet. Pr. 31. december 2016 er der gennemført spredningsaktiviteter der sikrer læring af de gennemførte forskningsprojekter Velfærdsteknologi og digitale løsninger Strategien sætter mål for arbejdet med velfærdsteknologi og digitale løsninger på Socialområdet. Der sættes mål om, at hvert enkelt tilbud skal afsøge relevante velfærdsteknologiske løsninger i forhold til deres målgruppe og mål om, at Socialområdet kommer i kontakt med vidensmiljøer, der arbejder med udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger.

8 Som led i deltagelse i tværkommunale/regionale projekter ved Socialt udviklingscenter (SUS) er der i 2015 udarbejdet en regional retningslinje med tilhørende screeningsværktøjer, der skal sikre et systematisk arbejde med en afdækning (teknologiscreening) af borgerens behov, ønsker og interesser samt forudsætninger og potentialer for, at anvende teknologi og teknologiske løsninger. Retningslinjen skal sikre et fælles fokus for, hvordan teknologiske løsninger kan understøtte borgerens udfoldelse af eget liv, ved for eksempel at styrke kommunikation, sociale relationer, læring og udvikling af andre kompetencer. Retningslinjen er udarbejdet ud fra de allerede gældende procedurer for udredning og dokumentation omkring en borger. I 2015 er endvidere oprettet et netværk for velfærdsteknologi og teknologisk dannelse, hvor alle tilbud deltager med en eller flere medarbejdere. Netværkets medlemmer deltager i et diplomforløb, Mediepædagogik med fokus på velfærdsteknologi, som er planlagt i samarbejde med University College Sjælland. Indholdet af diplomuddannelsen er udviklet med afsæt i tre workshops om velfærdsteknologi, som forskerne fra VIOL-projektet (Velfærd, innovation, omsorg og læring) har stået for. VIOL projektet er støttet af EU og har deltagelse af forskere fra University College Sjælland (UCSJ) og Roskilde Universitet (RUC) I driftsaftalen for 2016 vil retningslinje for teknologiscreening blive implementeret i de sociale tilbud. Implementeringen følges op i en kvalitetsovervågning, der skal danne baggrund for eventuelt at revidere retningslinjen. Pr. 31. december 2016 er retningslinjen for teknologiscreening revideret på baggrund af kvalitetsovervågning af retningslinjen Arbejdsmiljø Som led i strategien skal der som forudsætning for, at fastholde og udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, arbejdes med forståelsen af de ændrede vilkår, der gælder for opgaveløsningen på Socialområdet. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø ses som afgørende for at nedbringe sygefraværet, der er omkostningsfuldt både for det enkelte tilbuds drift og økonomi, for de sygemeldte selv og for de kollegaer, der skal tage over og løse den syges opgaver. I 2016 igangsættes et tværgående arbejdsmiljøprojekt, der tager udgangspunkt i det arbejdsmiljøarbejde, der allerede er i gang på de enkelte tilbud. Arbejdsmiljøprojektet skal udgøre et rum for tværgående læring og erfaringsudveksling imellem tilbuddene. Pr. 31. august 2016 gøres status for væsentlige erfaringer, der bidrager til at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på Socialområdet. Pr. 31. december 2016 er sket en samlet formidling af væsentlige erfaringer til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på Socialområdet. Pr. 31. december 2016 er sygefraværet for Socialområdet nedbragt til 7,2% (se også 4.2.4)

9 Kommunikation og evaluering af det samlede strategiarbejde 2016 er det sidste af de fire år, der er afsat til implementering af strategien. I 2016 skal der gennemføres en evaluering af det samlede strategiarbejde. Evalueringen skal behandles politisk og være afsæt for arbejdet med en fremtidig strategi for Socialområdets udvikling. Resultater af arbejdet med strategien skal formidles såvel internt på Socialområdet som i en eksternt rettet markedskommunikation. Pr. 31. juli 2016 er evalueringsrapport udarbejdet. Pr. 31. december 2016 er der kommunikeret til udvalgte målgrupper om strategiarbejdet Kvalitetsvurdering Tilsyn med de sociale tilbud overgik pr. 1. januar 2014 til Socialtilsynet. Socialtilsynet foretager en formel bedømmelse af tilbuddenes kvaltiet, efter en række krav fastsat i Lov om socialtilsyn. Ved gennemførelse af en regional kvalitetsvurdering forholder Region Sjælland sig, som driftsherre, proaktivt til de krav, der stilles af Socialtilsynet. Igennem kvalitetsvurderingen identificeres og udbedres de kvalitetsbrist, som ellers ville trække ned i bedømmelsen af de sociale tilbud. Igennem kvalitetsvurderingen bliver der endvidere fulgt op på tilbuddenes arbejde med regionale politikker og retningslinjer. Pr. 31. december 2016 er samtlige tilbud kvalitetsvurderet Resultatdokumentation Som en del af strategien for det regionale socialområde arbejdes med udvikling af dokumentation på enkeltsagsniveau herunder resultatdokumentation. På tværs af tilbuddene arbejdes med fælles retningslinjer for, hvad og hvordan der skal dokumenteres i Bosted journalsystemet, der anvendes på Socialområdet. Dokumentation har afsæt i faglige begreber, der anbefales af Socialstyrelsen og er udviklet i samarbejde med kommuner og regioner. På voksenområdet arbejdes med VUM, voksenudrednings-metoden, og på børneområdet arbejdes med ICS, Integrated Childrens System. Fælles begreber og dermed fælles sprog er en vigtig forudsætning for samarbejdet, både for kommunen der bestiller opgaveløsning og for tilbuddet, der skal redegøre for den indsats og de resultater, der er leveret. Med resultatdokumentation tydeliggøres, om de indsatser der sættes i værk over for de enkelte borgere, fører til de ønskede resultater for borgeren. Resultater måles på fastlagte indikatorer (målestokke), som knyttes til mål i borgernes individuelle planer.

10 Arbejdet med udvikling af resultatdokumentation har fulgt en plan, hvor der i 2015 skulle kobles indikatorer til de mål der blev arbejdet med, i forhold til de enkelte borgere og i 2016 skulle trækkes data for resultatdokumentationen i de enkelte tilbud. Perspektivet for dette arbejde er efterhånden, at kunne sammenligne resultater fra det ene år til det andet, både for det enkelte tilbud og for Socialområdet som helhed. I eftersommeren 2015 er gennemført en kvalitetsovervågning af tilbuddenes arbejde med at koble indikatorer på de mål, der arbejdes med. Kvalitetsvurderingen viser, at der er et stykke vej endnu med at nå målet om, at der for 80% af borgerede skal være koblet en indikator til de mål der arbejdes med. Kvalitetsovervågningen viser, at alle tilbud er i gang med arbejdet men, at det i praksis er vanskeligt at optage den systematik i det socialpædagogiske arbejde, som resultatmålingen forudsætter. Der gøres i efteråret 2015 en ekstraordinær indsats med henblik på at opnå målopfyldelse og indsatsområdet videreføres i 2016 med et mere ambitiøst måltal. Pr. 31. maj 2015 er der gennemført kvalitetsovervågning på tilbuddene, hvor det som minimum er godtgjort, at: - der for 95 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med. - alle borgere har en individuel plan 3 måneder efter indskrivning. - de mål, der arbejdes med i den individuelle plan, er formuleret af - eller søgt afstemt med kommunen. - der for alle borgere, hvor det er relevant, er fremsendt status til kommunen inden for det sidste år. (ikke relevant, når borgeren f.eks. er flyttet ind fornyligt eller andet er specifikt aftalt). Pr. 31. august er kvalitetsovervågning gentaget (jf. krav ovenfor) Pr. 31. december 2016 er indsamlet dataudtræk for resultatdokumentation i de enkelte tilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Socialområdet deltager i samarbejde med de fire øvrige regioner om Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Arbejdet har udgangspunkt i 10 nationale standarder og følger den kadence, der besluttes af den nationale styregruppe for kvalitet. I 2016 arbejdes med følgende 10 nationale standarder: Indflydelse på eget liv Kommunikation Individuelle planer Magtanvendelse Medicinhåndtering

11 Utilsigtede hændelser Faglige tilgange, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel Forebyggelse af overgreb Kompetenceudvikling Hertil arbejder tilbuddene i Region Sjælland med 2 regionale standarder: Risikovurdering Bruger- og pårørendeinddragelse på det kollektive niveau Kvalitetsarbejdet er i Region Sjælland tilrettelagt, så de enkelte tilbud, med udgangspunkt i de fælles regionale standarder, udarbejder egne retningsgivende dokumenter. Det er en tilrettelæggelse med både fordele og ulemper. Fordelen er, at det enkelte tilbud får stor frihed til at beskrive egen praksis. Ulempen er, at der i mindre udstrækning sker erfaringsudveksling på tværs; i mindre udstrækning dannes en fællesregional opfattelse af best practice. I 2016 vil kvalitetsarbejdet blive udviklet gennem fælles læringsseminarer, der som opfølgning på kvalitetsovervågning skal sikre en fælles erfaringsudveksling. Metode til afvikling af fælles læringsseminar vil blive afprøvet som minimum på standarden Faglige tilgange, metoder og resultater. Ved at sætte fokus på Faglige tilgange, metoder og resultater kobles der til strategiens mål om, at udbygge arbejdet i Den Danske Kvalitetsmodel. Samtidig bidrages til målet om, at evidensbasere arbejdet på Socialområdet. Pr. 31. december 2016 gøres status på gennemførte fælles aktiviteter fx læringsseminarer for at udvikle arbejdet som opfølgning på kvalitetsovervågning (trin 3) Økonomisk styring Socialområdet indgår i tæt samarbejde med Koncern Økonomi og tilbuddene, om den økonomiske styring. Målet for samarbejdet er, at give tilbuddene de redskaber, der er en forudsætning for en effektiv styring. På Socialområdet anvendes det regionale økonomiværktøj Targit, som giver mulighed for at udtrække aktuelle økonomidata fra det centrale økonomisystem NASA. Herudover iværksættes en systematisk indsats i samarbejde med Koncern Økonomi for at sikre, at der stilles retvisende og tidstro data til rådighed for det enkelte tilbuds økonomistyring. Socialområdet er kendetegnet ved små decentrale økonomifunktioner. For at sikre tværgående vidensdeling og implementering af økonomiværktøj mv. er etableret et netværk bland områdets økonomimedarbejdere. I 2016 skal ske en fortsat udvikling af værktøjer til skabelse af gennemsigtighed og overblik. Fokus i 2016 er på periodiseringsværktøj og nyt vagtplansystem.

12 Ved regnskabsaflæggelse i 2016 skal endvidere implementeres en ny takstbekendtgørelse med ændrede regler for håndtering af over- /underskud. Pr. 31. marts, 31. august og 31. december gøres status på implementering af periodiseringsværktøj og nyt vagtplansystem på Socialområdet Sygefravær og trivsel Socialområdet har siden 2014 arbejdet på at nedbringe det samlede sygefravær på med 10 %. Udgangspunktet for nedbringelse af sygefraværet, er Socialområdets samlede sygefravær i 2013 som var 8,08 %. Socialområdet har nedbragt sygefraværet til 7,98 % (januar-september 2015). På tværs af det samlede Socialområde arbejdes der i 2016 videre med at nedbringe sygefraværet, da kravet fra 2014 ikke er opnået. Indsatsen er, at det er skrevet ind i de enkelte tilbuds driftsaftaler, at beskrive en lokal strategi, der tager højde for de særlige driftsvilkår det enkelte tilbud har. Arbejdet følges op i et tværgående projekt. Se I 2016 gennemføres APV og ledelsesevaluering. Svarprocenten for APV 1 og ledelsesevaluering skal i 2016 forbedres. Ved sidste APV i 2014 var svarprocenten 40,5 % for det samlede Socialområde. Ved sidste ledelsesevaluering i 2014 var svarprocenten 55,5 % for det samlede Socialområde, mens den gennemsnitlige svarprocent for Region Sjælland var 62,2 %. Svarprocenten skal i 2016 forøges, så Socialområdet kommer på niveau med Region Sjælland, så der er et mere validt arbejdsgrundlag, til det videre arbejde med resultaterne. Det skal indgå i vurdering af svarprocenter på Socialområdet, at andelen af vikarer og begivenhedsansatte, som forventelig ikke deltager i besvarelse udgør ca. 30 %. I perioden 1. januar til 31. december 2016 er sygefraværet for Socialområdet nedbragt til 7,2 %. (10 % af 8,08 som var udgangssituationen i 2013). Svarprocenten for APV er 60 % for Socialområdet i Svarprocenten for ledelsesevaluering er 60 % for Socialområdet i Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på målene i driftsaftalen. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2016 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. 1 Ifølge MED-aftalen har de selvejende institutioner metodefrihed i forhold til gennemførelse af APV.

13 Bilag 1. Pladsoversigt Tilbudstyper Antal Specialundervisning 148 Specialrådgivning Obj. Døgninstitutioner til børn og unge 154 Dagforanstaltninger for børn 36 Døgninstitutioner til voksne (åben afd. Kofoedsminde) 14 Sikrede institutioner 79 Botilbud til voksne handicappede 156,5 Beskyttet beskæftigelse 127 Aktivitets- og samværstilbud 122 Forsorgshjem (Roskildehjemmet) 45 Misbrugsområdet/krisecentre (Platangårdens Ungdomscenter) 26 Socialpsykiatriske botilbud 15 I alt* 922,5