Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk"

Transkript

1 Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog herlighedsværdier som muligt. Udvikling af vildtbestand og jagtmuligheder prioriteres også højt. Vurdering: Skovrejsningen er på smuk vis indlejret i landskabet og vil supplere den eksisterende ældre skov med unge og tætte bevoksninger. Afvekslingen mellem skov og åbent land er meget smukt planlagt. Ejeren anvender en overordentlig høj plejeintensitet, både i skovbevoksningerne men ikke mindst i vildtplejen. Dels p.g.a. en to-toppet aldersfordeling og dels p.g.a. meget komplicerede blandingsstrukturer anbefales ejer at udvikle langsigtede strukturplaner for skovarealerne.

2 Indledning Ejeren erhvervede Langå Søgård i år 2000 og har siden udvidet gårdens jordtilliggende, således at ejendommen nu har et samlet areal på 160 hektar. Ejerens store interesse for jagt, natur og jordbrug har været drivkraft for mange forskellige tiltag indenfor vildtpleje, naturpleje, skovbrug, kvægdrift, landbrug og vinavl. Ejendommen ligger i et morænelandskab som er stærkt præget af stejle skråninger ned mod Gudenådalen samt af smeltevandskløfter i disse skråning. Jorden er overvejende sandet, gruset og der er undtagen på engstrækningerne i Gudenådalen stor dybde til grundvand på ejendommen. 1 2 Der er i 2006 udarbejdet en grøn driftsplan, som redegør for de forskellige naturtyper på ejendommen. I denne plan er redegjort for arealer beskyttet i Naturfredningsloven 116

3 herunder en mose i Gudenådalen, udvalgte engstrækninger samt ikke mindst overdrevene ned mod Langå sø og i en slugt mellem søen og Gudenådalen. De senere tilkøbte jorder mod sydøst beliggende direkte syd for Langå by og dels bestående af ældre skov og nedlagt industriområde er ikke besigtiget i projektet. 3 4 Den ældre eksisterende skov Da ejer købte ejendommen bestod den overvejende af landbrugsdrevne marker og enge. På nogle af skråningerne mod Gudenådalen findes gamle egekrat, som er beskyttet og fredet i skovloven. Ejer har aftalt en udviklings- og plejeplan med Naturstyrelsen om disse egekrat (billed 2-7). På ejendommens vestlige skråninger findes forskellige ældre eller mellemaldrende bevoksninger af nåletræ, løvtræ og blandingsskov. Ejendommens indeholdt altså fra starten betydelige skovarealer, 5 117

4 6 men store dele af egekrattet og den eksisterende skov havde et åbent præg eller løftet kronetag, som ikke gav skjul og levested for klovvildt. Med den senere tilkøbte arealer udgør de ældre skovdele små 50 hektar. 8 En del af denne ældre skov i afdeling 10 er renafdrevet og forynget med cypres indenfor de sidste få år (billed 9), og nåleskovsarealerne er netop blevet tyndet i år (billed 8). Andre dele af de ældre skove i 7 118

5 afdeling 10, 11 og 13 har en stærkt uplejet karakter af ren løvtræ eller blandet skov af forskellige løv- og nåletræer (billed 10, ). Bortset fra omtalte renafdrift og tyndingshugst i afdeling 10 er der ikke tegn på nogen målrettet udvikling af disse 9 bevoksninger. Målsætningen forekommer uklar. Specielt de dele, som støder op til egekrattene i afdeling 11 og 13, giver indtryk af henlæg til urørt skov, hvor naturen får lov at råde (billed 4, 5,. Heri kan der være en stor selvstændig naturmæssig og oplevelsesmæssig værdi, hvis vel at mærke skovstrukturen egner sig dertil. Det forudsætter f.eks. en vis grad af stormstabilitet i dele af strukturen. At en sådan stormstabilitet kun delvis er tilstede (grundet den sandet grusede og dybgrundede jord) viser de spredte stormfald i kanten af renafdriften i afdeling 10. Disse bevoksningsdele i den nordlige del af afdeling 11 har været stedvist forsømt med hugst (billed 8, 10, 11) og skovfyrene har opknebne kroner og en ganske høj social stabilitet (dvs. ringe individuel stabilitet) - se billed 10. Langs kanten ud mod sletten på afdeling 9 viser ædelgranerne dog en større dybkronethed. 10 Hvis der ikke allerede er lagt en differentieret behandlingsplan for disse ældre skovarealer, bør en sådan plan udarbejdes. Der kan være afsnit, hvor strukturen kan overlades til naturens råden, men dog ikke før der er sket en enkelttræstabilisering 119

6 11 På et næsten sammenhængende areal i afdeling 11 og 13 er gammelt fredet egekrat, som forekommer forholdsvis urørt gennem mange år. Egekrattene er nu indhegnet m.h.p. græsning. På et tidspunkt må egekrattenes foryngelse overvejen. specielt af af værdifulde enkelttræer. Da ejerens interesse i højere grad er herlighedsværdier end træproduktion, vil det være tilrådeligt, på de øvrige ældre skovarealer, at føre en stabiliserende behandling, som på længere sigt vil tilføre træerne en større stormstabilitet, sundhed og evne til at blive meget store, gamle og smukke i skoven og landskabet. De ældre skoves tilstand er i øjeblikket ikke stabil og der er ikke taget hensyn til udviklingen af netop gamle smukke og stabile træer. Billed 12 og 13 viser f.eks. smukke egetræer, hvor yngre løvtræer vokser op i kronen og beskygger og ødelægger denne

7 Billed 14 antyder den småparcelvise blanding af spidsløn til venstrre, rødeg i midten, Douglasgran til højre og i forgrunden robinie, som er forsøgt sat på roden. Sidstnævte parceller fremstår nu som åbne øer i bevoksningen. Skovrejsningen 14 modificeret kraftigt gennem dialog med Naturstyrelsens lokale repræsentant, som inspirerede til at et større indslag af åbne arealer imellem skovrejsningsbevoksningerne. Skovrejsningsprojektet blev vundet af Skovdyrkerforeningen i Randers, som i samråd med ejeren bl.a. anlagde forskellige bevoksninger, som skulle afspejle skovtyper fra forskellige kontinenter. Billed 14 viser Nordamerika med mislykket nedskåret robinie i forgrunden samt rødeg, Douglas og spidsløn (som erstatning for sukkerlønnen). Syd herfor er anlagt Centraleuropa med ædelgran, bøg, kirsebær og lærk (billed 15). Bemærk i billed 15, hvordan de to yderste af 3 rækker ædelgraner er voldsomt trykkede af kirsebær til venstre i billedet og lærk til højre i billedet. Ofte er det kun den midterste ædelgran række, som 15 De udstrakte landbrugsdrevede marker og de aldrende skovarealer bød ikke råvildtet gode livsbetingelser. Forbedrede levemuligheder og en bedre jagt på klovvildt var et vigtigt delmål bag skovrejsning på 21 hektar, som blev gennemført i år 2001 og Men også de landskabelige og naturmæssige elementer i skovrejsningens blev tillagt stor vægt og projektet blev udbudt til flere forskellige aktører på skovrejsningsmarkedet. Selv det endeligt udvalgte projekt blev senere 121

8 16 Billed 16 viser den parcelvise blanding af eg (bagerste t.v.), ask (bagerst t.h.), platan (forrest t.v.) og thuja (forrest t..h.). Askene er døde, mange plataner er døde eller meget små og i mange parceller er dødeligheden også stor i thuja. Tilbage står komplette øer af eg, med lidt spredte tjavser af andre træer. Dette område kunne omdesignes, således at det omdannes til et græsset slettelignende landskab med spredte træer, hvor de få gode plataner fremmes og egeparcellerne tyndes ned til 1 eller få gode træer. Eventuel bevares enkelte thujaer. kan udvikle sig tilstrækkeligt til at følge med. Endvidere er anlagt Svensk skov med rødgran, skovfyr, birk, røn Dansk egenatur med eg, skovfyr, lind og hassel). Herudover anlagdes forskellige andre blandinger af f.eks. eg, platan, thuja og ask (billed 16) samt Lystskov med ahorn, kirsebær, rødel og valnød. Endvidere er punktvis anlagt monokultur af Sitkagran for at sikre vinterskjul til vildtet. Mange af skovrejsningskulturerne er anlagt med parcelvis blanding, hvor parcellerne er forholdsvis små typisk 3x6 eller 3x5 planter (billed 14, 15, 17). Endvidere er der flere steder anvendt OP42 som ammetræer og hybridlærk indgår også som indblandingstræart. De fleste steder er poplerne fjernet med rettidig omhu men dog punktvis efterladt for afvekslingens og læringens skyld. F.eks er der efterladt en række opstammede popler langs en vej som allé (billed 16 i baggrunden) ligesom en gruppe popler er efterladt i ege/cypress-blandingsbevoksningen for at skabe variation og for at studere træernes udvikling under en tæt skærm af popler (billed 18 og 19). Også for at få indblik i, hvordan en alternativ hugstbehandling fungerer, har ejeren sørget for at eflerlade nogle få robinie-parceller i Nordamerika-blandingen (billed 20)

9 21 Billed 21: Luftfoto fra 2008 af den spiralformede planterække i afd. 14. Skovrejsning fra Der er 3 meters afstand mellem rækker - se også billed Den småparcelvise blanding sikrer en intim blanding af træarterne på lang sigt. Den småparcelvise blanding medfører dog et meget stort behov for tidlig regulering og udrensning p.g.a. de voldsomme indre randvirkninger - se f.eks. billed 15. Ejeren bruger endda ressourcer på at gennemføre disse udrensninger gennem manuel skovning for at undgå de voldsomme stikspor og belastning af jorden fra skovningsmaskiner. En så intensiv plejeform i skovrejsningen nærmer sig en egentlig parkforvaltning, og kun få ejere har mulighed herfor. Ejeren har gennem de krævende tidlige udrensninger erkendt ulempen ved anvendelse af de små parceller og ville i dag have anlagt blandingerne i større blokke. Der er endvidere gjort forskellige tiltag for at tilføre skovrejsningen æstetiske og naturmæssige kvaliteter. Dels er skovkulturerne anlagt med buede og krumme skovbryn i landskabet og dels er der lavet flere eksperimenter med planterækkernes forløb. Endvidere er der arbejdet meget intensivt med buskarter i skovbrynene (se senere)

10 22 Spiralformede og buede planterækker For eksempel er plantningen sket i en spiral i afd. 14 (billed 21, 22), i rektangulære rækkeforløb i afd. 15 og med kurvede forløb som ændrer sig over stykket i afdeling 16 (billed 23, 24). Selv om dette i et vist omfang mindsker oplevelsen af plantagedrift i kulturfasen, så går disse indtryk dog overvejende tabt når træerne bliver mandshøje. Når oplevelsen af kurvede planterækker hurtigt går tabt i disse kulturer, hænger det også sammen med at der er anvendt enkelttrævise blandinger i disse 3 afdelinger, dvs. forskellige træarter veksler indenfor rækken. En forholdsvis stor dødelighed ikke mindst i afdeling 14 med spiral-plantningen er også med til at bryde den ellers spændende geometri. Hvis man skulle have haft optimal oplevelse af spiral-plantningen, skulle man have anvendt kun én træart og sørget for intensiv efterbedring ved udgang i kulturen. Buede rækker mister også den æstetiske effekt når man ikke længere kan

11 se henover træerne så ser man ikke skovens æstetik for bare træer (billed 24). Hvis man vil sikre sig en blivende æstetisk effekt af buede planterækker, skal man lave kulissevise blandinger med blanding af løv og nål (eller stedsegrønne og løvtabende arter), således at man om vinteren får et dybdeblik ind gennem de nøgne løvtræer og udsigt til buede indre bryn af stedsegrønne træer (f.eks. blandingen af lærk og Sitkagran i afd. 7). Det samme gælder i øvrigt, hvis man vil fremhæve højdeforskelle i en skov som ellers slører et topografisk landskab. Bortset fra at den 25 anvendte blanding af bjergfyr, eg, enebær, mv. ikke egner sig til at fremhæve specielle rækkeformationer, er blandingen usædvanlig smuk i sig selv og fint tilpasset de sandede svage skråningerne. Dette kommer ikke mindst til udtryk under højspændingsledningen i Gudenådalen, hvor buskarter er anvendt med særlig stor hyppighed (billed 25). 24 Variation gennem småparcelvis blanding Et andet forsøg på at skabe spændende og varierede skovbilleder er anvendelsen af småparceller til sikring af blandingerne. Stedvis er de anvendte geometriske parcelmønstre endog overordentlige 125

12 sofistikerede (f.eks. blandingen af eg og cypres). Den parcelvise struktur ses meget tydeligt på luftfotoet fra 2008, hvor de hurtigst 26 voksende arter træder særlig markant frem (billede 26). Det er i dag erkendt, at sådanne intime blandinger, hvor forskelligt hurtigt voksende træarter står meget tæt, ikke er særlig hensigtsmæssige. Dels medfører de et meget tidligt og usædvanligt højt plejebehov, som kræver hugstindgreb længe før en flishugst er rentabel. Dels skabes usædvanlig små og upraktiske huller i bevoksningen hvis én træart dør eller falder ud, også fordi efterplantede træer ikke overlever, når de omkringstående parceller vokser op og breder deres kroner ud over de tomme parceller med småplanter. Dels udvikler sådanne blandinger når bevoksningerne bliver ældre sig til blandingsbevoksninger hvor alle træer har anderledes træarter som naboer, hvilket hverken er naturligt, smukt eller praktisk i hugstplejen. Både hvad angår æstetik, naturhensyn og plejerationalitet er det mere hensigtsmæssigt at blande træarterne i større blokke eller holme - gerne større end 0.1 hektar. Som blandingerne nu er etableret, vil der være situationer, hvor man som alderen skrider frem måske med fordel afvikler en eller flere svagt voksende træarter og blot besinder sig på at lade de mest dominerende træarter overtage arealet. Alternativt vil meget intensive plejehugster være nødvendige. I blandingen af eg, thuja, platan og ask, er der så stor dødelighed i alle arter undtagen egen, at området nok bedst søges udviklet til et slettelandskab med spredte træer (billed 16). Dette kan i øvrigt udmærket blive et meget smukt savanne-lignende landskab med spredte ege- og platantræer. Men hvis det er et sådant skovbillede man ønsker sig, behøver det jo ikke koste kr/hektar. Der er således lavet mange interessante eksperimenter med henblik på at skabe en spændende og varieret skov, men den taktiske implementering har desværre ikke altid kunne realisere visionerne. En af de mest succesrige blandinger er faktisk den kulissevise blanding af lærk og Sitkagran i afd. 7. Struktur og aldersvariation Kombinationen af større stykker ældre skov og den yngre skovrejsning sikrer at der på ejendommen er en vis variation i alders- og strukturfordeling. Et stykke af den ældre skov i afdeling 10 er netop forynget med cypres for 2-3 år siden (billed 9), således at der også her er sørget for ung og tæt skov, når skovrejsningen ældes og bliver mere åben. De sofistikerede blandingsbevoksninger i skovrejsningen sørger også for en vis strukturvariation 126

13 indenfor disse bevoksninger om end denne variation ofte er uønsket og bliver modvirket i hugstplejen. Der er endvidere anlagt en festplads med 4 hestekastanier og 5 ægte kastanier midt i skovrejsningen. De hurtigst voksende dele af skovrejsningsarealerne vil indenfor de kommende ti år begynde markant at løfte kronen over jorden, hvorved disse bevoksninger bliver mere forblæste ved jorden og mindre attraktive for råvildtet at skjule sig i. Dette er som sagt delvis modvirket af ovennævnte renafdrift og nykultur af cypres. Men man kan også overveje et differentieret hugstprogram i nogle af bevoksningerne, således at dele af bevoksninger hugges så hårdt, at kronerne forbliver grønne til jorden. I andre bevoksningsdele kan overvejes at lave opstamning, hvilket f.eks. letter Pürchjagt. En særlig hård hugst vil også lette artskontrollen i nogle af de komplicerede blandinger. Afveksling mellem skov og åbent land Bortset fra et lille skovstykket og den tørvemose, som er udførligt beskrevet i den grønne driftsplan, er engstrækningerne langs med Gudenåen meget åbne naturtyper og vil givetvis forblive sådan med den nuværende drift. På arealerne nord for jernbanen, som adskiller ovennævnte engstrækninger fra hovedparten af ejendommen, findes en eksemplarisk fordeling mellem lukket skov og åbent land. I de oprindelige skovrejsningsplaner var det meste jord foreslået tilplantet, men ejerens dialog med Naturstyrelsens repræsentant medførte at der indlagdes marker iblandt skovstykkerne midt på ejendommen. Dette medfører ikke bare en stor æstetisk og landskabelig nydelse, det øger også i meget høj grad de jagtmæssige muligheder for målrettet afskydning og populationspleje blandt klovvildtet fra Hochsitz (billed 27)

14 Anvendelsen af det åbne land Der er intensive behandlingsplaner for alle åbne arealer. De fredede overdrev på skråningerne ned mod Langå sø (billed 31) og i slugterne ned mod Gudenådalen (billed 32, 34) afgræsses med Hereford kvæg. Sammen med ombygningen af beboelse og gårdens udhuse efter overtagelsen i 2000 blev også bygget en stald til kvæget midtvejs på det omtalte overdrev. I 2001 blev der også efter aftale med Naturstyrelsen - indført skovgræsning i de fredede egekrat (billed 33). På andre arealer herunder engarealerne i Gudenåda På de åbne marker på ejendommens nordlige arealer (afdeling 1, 2, 3 og 5) er der anlagt læbælter, som også fungerer som korridorer for vildtets færdsel på området (billed 51, 52). I overgangen mellem gammel og ny skov og det åbne land har ejer intensivt anlagt skovbryn, som overvejende består af en lang række forskellige buskarter (billed 30). Nogle steder er dog indplantet højt voksende træarter som lind, eg, rødgran osv. (billed 29). Det er vigtigt løbende at få tyndet blandt disse højt voksende arter, således at buskarterne i bunden ikke bortskygges. Stedvis er der stor forekomst af frugtbærende træer og buske til nytte for fugle og dyr (billed 28). Se videre om vildtagre og vildtvenlige læbælter nedenfor. 128

15 31 len høstes hø eller wrap til supplerende foder til kvæget. På de nordlige marker, samt på markerne midt i skoven (afd. 9), dyrkes vinterafgrøder og på den mere tørre del af engen dyrkes f.eks. triticale. 32 Den ganske store bestand af kødkvæg plejes med stort engagement og markerne dyrkes rationelt. Bemærk dog også den betydelige indsats for biodiversiteten og markvildtet gennem foderstriber, remiser, insektvolde osv. (se den følgende tekst - samt billed 35)

16 Landskab og æstetik Ejendommen er beliggende i en stærkt kuperet landskab med store højdeforskelle. Den flade Gudenådal afløses mod nord af stejle og kløftede moræneskråninger, som i sig selv udgør et eventyrlig smukt og vildt landskab (billed 3, 7, 32), beklædt med egekrat og ældre blandingsskov. Nord for disse skråninger findes den overvejende flade højslette med marker og den nye skovrejsning. Der er altså som udgangspunkt et rigt og varieret landskab at arbejde med. 35 Spørgsmålet er om de landskabelige og æstetiske muligheder er udnyttet optimalt? I den forbindelse må man holde sig for øje at både overdrev, egekrat og dele af engen er belagt med fredningsmæssige restriktioner. Man kan således ikke uden videre fælde transekter ned igennem egekrattet for at sikre det vide landskabelige udsyn over Gudenådalen fra toppen af ådalens skrænter. Dette forekommer ellers at være et ret oplagt tiltag, fordi man ved færdsel på højsletten kun få steder delagtiggøres i dette potentielt vidtstrakte landskabspanorama. På ét sted gennemskæres ådalsskråningen dog at en højspændingsledning og på dette sted er skovens træer for nogle få år siden skåret ned på den nedre del af skråningen for ikke at vokse op i ledningerne (billed 36). Nedenfor dette sted er skovrejsningen under ledningen i øvrigt anlagt med overvejende langsomt voksende arter, som kun på meget lang sigt vokser op i ledningerne. På dette sted kunne den sidste lille stribe træer, som adskiller højspændingstransekten og en af slugterne ud mod ådalen, givetvis fjernes (billed 36 i midten). Den vegetation, som nu er ved at vokse op igen i højspændingstransekten, kunne fjernes igen og hele arealet kunne udlægges til græsning. Engstrækningen i kløften kunne med andre ord gøres bredere. Samtidigt burde det være muligt under højspændingsledningerne at fjerne træerne på toppen af skråningen, således at der herfra etableres den videre udsigt over ådalen

17 37 Længere vestpå er der måske begrænsninger i at udvide udsigten, fordi det fredede egekrat skønnes at støde op til et smalt stykke naboskov i det sydvestlige hjørne af ejendommen (billed 37, til venstre). Fra en fremspringende bakkeknold i dette sydvestlige hjørne findes en potentiel meget smuk udsigt over ådalen, men udsigten hindres af en smal stribe fyrretræer iblandet eg. Det er således ikke altid let at skabe en æstetisk/udsigtsmæssigt forbindelse mellem den nordlige og den sydlige del af ejendommen. På ét sted på kanten af ådalskrænten har ejer dog genopbygget en ikke-bevaringsværdig gravhøj og nedenfor denne har det efter aftale med Naturstyrelsen været muligt at fjerne et stort antal rødgraner i egekrattet. På dette sted er således skabt en særdeles smuk udsigt, som binder ejendommens nordlige og sydlige del sammen (billed 36, øverst t.v.). Det er i øvrigt meget indtagende, at skovrejsningen i Gudenådalen er splittet op i sektioner med åbne græsstykker og vildtagre imellem. De åbne arealer er lagt i forlængelse af kløfterne i ådals-skråningerne, således at disse kløfter (med overdrev eller eng), som skærer sig ned mellem gammel egeskov forlænges af åbne sydvendte transekter ud gennem de nye skovrejsninger mod Gudenå dalen. Skovrejsningen er overordentlig smukt indlejret i landskabet (billed 38-40). Der findes også smukke udsigter på overdrevet rundt om Langå sø, ligesom anlæg af marker imellem den gamle skov og skovrejsningen på højsletten skaber smukke vue i dette landskab

18 Vandmiljøer Den store Langå sø, som nabo til ejendommens beboelse, er et stort og værdifuldt naturelement (billed 42). Mellen 1890 og 1970 blev søen afvandet med hjælp af en pumpestation, og søbunden blev anvendt til enggræsning og høslet. Ved afbrydelse af pumpestationen i 1969 genetableredes søen. Søen afvandes gennem en rørføring, som bringes til overfladen på overdrevet i en af slugterne ned mod Gudenådalen. Vandet danner en lille bæk ned gennem slugten (billed 41, 43) og føres videre til Gudenåen via grøfter hen over engen. Den grønne driftsplan indeholder en mere detaljeret beskrivelse af søens historie. Grundet den meget sandet/ grusede jord er det ikke umiddelbart muligt at skabe vandmiljøer andre steder på ejendommen, men ejeren har dog anlagt adskillige mindre vandhuller med gummimembran, således at der forskellige steder skabes drikkemuligheder for vildtet. For eksempel er der i alle vildtremiser anlagt en mindre vandhul til dækning af vildtets vandbehov (billed 50). Disse vandhuller skaber naturligvis også habitater for padder og vådbundsvegetation (f.eks. svømmende vandaks - billed 44, 45)

19 Natur og biodiversitet Overordnet rummer ejendommen store naturmæssige værdier, hvoraf mange er knyttet til overdrevene, egekrattene samt mosen i Gudenådalen. Disse forhold er beskrevet i den grønne driftsplan og skal derfor ikke nærmere omtales her Det er dog værd at bemærke at den gennemførte skovrejsning med en meget lang række forskellige træarter samt de mange skovbryn og læbælter med rig diversitet i buskarter også skaber mange nye habitater for flora og fauna. Også nogle af vandhullerne er berigende for naturen, mens andre er så stærkt belastede af dyr og foder at de er fuldstændig eutrofierede. Der er dertil gjort særlige tiltag ved dannelsen af ganske høje insektvolde rundt om nogle af vildtremiserne. Selv om tuegræsserne endnu ikke dominerer insektvoldene, skabes her et stort aktiv for rovinsekter og føde til fasaner og andre hønsefugle. Vej- og stisystem samt offentlig adgang Da der i meget vidt omfang anvendes firehjulstrukne køretøjer på ejendommen og da der indtil videre kun meget begrænset anvendes større skovningsmaskiner er en systematisk udbygning af vejsystemet ikke aktuelt. Det betyder også at offentlig adgang til store dele af ejendommen ikke er mulig på lovlig vis. Der findes en offentlig cykel- og vandresti langs med jernbanen i Gudenådalen (billed 47) Vildtpleje Ejer gør en usædvanlig stor indsats for at forbedre vildtets levemuligheder. Der er anlagt regulære firkantede remiser adskillige steder på ejendommen med klassisk opbygning: høje nåletræer i kernen, omgivet af tætte buske af forskellige arter (billed 47). Flere steder er disse remiser også omgivet af insektvolde (billed 48), andre steder er der yderst plantet rhododendron rundt om remisen dels for at

20 49 50 give en stedsegrønt kontrast i de løvfældende buske og dels af æstetiske hensyn når buskene 53 blomstrer (billed 49). Mange steder er anlagt striber af jordskokker, som fasaner gerne gemmer sig i (billed 35, 49). Disse striber bliver fræset op 2-3 gange årligt efter nedvisning - dels for at sikre en udtynding af knoldene/planterne, men også fordi råvildtet elsker at spise knoldene, når de bliver rodet op til overfladen. I vildtagrene sås også solsikke og stauderug. Ved alle disse remiser og vildtagre er anlagt små vandhuller (billed 50). Vandet til disse vandhuller er ofte hentet i Langå sø, hvilket har medført at dunhammer frø også er fulgt med til vandhullerne. Dette kan meget let afføde et besværligt rydningsarbejde for at holde vandhullerne fri. De nordlige læbælter var i særlig grad udvidet til også at være en langstrakt vildtremise med forskellige vinterfoderplanter. Der anvendes i høj grad såning af majs. Råvildtet spiser kolberne på stænglerne, men trinvist gennem vinteren bliver majsen knust, således at også fuglevildtet får glæde af kærnerne på jorden. Der plantes

21 også gerne fodermarvkål i disse vildtstriber, men ejeren påpeger at det med kålen er nødvendigt med et vist sædskifte p.g.a. kålbrok. Endvidere står der i disse hegn/vildtremiser en lang række forskellige buskarter) - billed 51. Anlæg af 6 til 12-rækkede hegn i det åbne landskab - specielt i den nordlige og nordøstlige del af ejendommen - fremmer ikke bare vildtets fødemuligheder om vinteren men også en stressfri færdsel mellem skovbevoksninger og remiser. Ejeren udvikler også forskellige foderautomater til forskellige vildtarter (billed 53). 54 En yderligere vildtplejeforanstaltning er opsætning af et vildthegn på den sydlige side af den offentlige og noget trafikerede Åbrovej mellem Langå og Vellev på en strækning af over 1000 meter (billed 52). Herigennem undgås utvivlsomt trafikdrab på rådyr, ligesom rådyr ved jagt ikke presses ud over befærdede veje. En af de særdeles interessante vildtpleje-initiativer er engplejen i Gudenå-dalen: ejeren har fjernet alle spredte træer på de omfattende engarealer, og efter ejerens vurdering har dette medført en meget voldsomt øgning af populationerne af ikke bare agerhøns, men også harer!! Ejeren mener at ikke bare agerhønse-kyllinger men også harekillinger lider stærkt under rovfugle og krager, som sidder i træer på engen. Ejer har netop tilkøbt yderligere 130 hektar eng, som vil blive pleje på samme måde. Jagt Der drives primær jagt på rådyr, harer, fasaner, agerhøns og svømmefugle. Af samme årsag gennemføres også en særdeles professionel jagt på rævene, idet der er anlagt 15 kunstige rævegrave rundt langs ejendommens periferi. Cirka én gang månedligt afdrives disse kunstgrave med en erfaren gravhund og dette gør at ejeren mener at have en næsten rævefri ejendom. Kunstgravenes er lavet med 6-kantede rør, som grævlinger ikke skulle bryde sig om at færdes i. Endvidere spærres alle kunstgrave af i senvinteren for at undgå yngelaktivitet i gravene, idet dette efterlader et stort svineri i gravene. Ejer er interesseret i at opbygge en sund rådyrbestand og jagten på råvildt føres skånsomt med meget svag drivintensitet. Dette muliggøres ved at der på ejendommen er opsat 20 Hochsitz, hvorfra nedlæggelsen af råvildt kan foregå med riffel på meget kontrolleret vis

22 Disse Hochsitz er ofte placeret i overgangene mellem skov og åbent land, hvilket i høj grad gør jagten sikker og bæredygtig (billed 54, 55). Det bør i øvrigt nævnes at udsigten fra flere Hochsitz er overordentlig flot bl.a. hvor man endnu kan se henover den nye skovrejsning ud over Gudenådalen (billed 40). Fortidsminder og traditionelle driftsformer Der findes på ejendommen en opgravet, plyndret og ikke fredet gravhøj, som blev genetableret (se ovenfor under landskab). Hertil kommer to andre ikke-bevarinsværdige gravhøje, hvoraf den ene er nedpløjet. Ved siden af bevarelsen af egekrattene, gennemføres også stævningsskov på rødel i mosen i Gudenådalen. Der gennemføres årlige topkapninger af Nordmannsgran i en vildtremise for at bevare disse nåletræer tætte til fasanernes yngelpleje. En traditionel om end ganske eksotisk driftsform er dog ejerens vindyrkning (billed 56). Højt på en stejl sydøstskråning ved Langå sø er anlagt en meget velplejet vingård, hvor 500 vinstokke årligt giver cirka lige så mange flasker vin af forskellige typer. Ejendommens videre udvikling Ejeren har på meget smuk vis videreudviklet en ejendom, som alene på grund af sin beliggenhed besidder store naturværdier og landskabelig skønhed. Skovrejsningen er anlagt med en flot afbalancering af åbne arealer således at vildtet overalt hurtigt kan finde skjul og læ mens det samtidigt kan finde åbne arealer til føde, tør luft og solskin. Skovrejsningen er endvidere på smuk vis indlejret i landskabet. Udviklingen af en sådan ejendom vil altid have et stærkt subjektivt præg, men hvis der skal peges på udviklingbehov, kunne undertegnede pege på følgende emner: Den del af skovrejsningen, hvor dødeligheden er over 50% (især plantan-blandingen), bør udvikles mod et andet landskabsbillede end skov. Emnet er drøftet ovenfor. 2. I andre dele af skovrejsningen, er anvendt blandingsmønstre, som ikke bare gennem de næste 10, men gennem mange årtier, vil medføre intensiv hugstpleje og det langsigtede resultat kan godt ende med at blive mindre attraktivt. En langsigtet udviklingsplan for sådanne bevoksninger vil være en fordel. 136

23 3. Nogle af de ældre skovområder specielt afdeling 10 er stærkt hugtsforsømte. En hugstplan, som fremmer stormstabilitet, sundhed og landskabelig skønhed og evt. naturlig foryngelse bør udvikles. Nogen inspiration kan findes i rapporten fra Skovdal og fra Knopgården. 4. Yderligere skabelse af udsigter fra ådalsskråningernes top ud over Gudenådalen vil give en mental bedre forbindelse mellem den nordlige og sydlige del af ejendommen. 5. Det kan på længere sigt overvejes at etablere stævningsskov eller mellemskov i nogle af skovrejsningsområderne for at øge strukturdiversiteten og for at bevare områder med tæt vegetation ved jorden, når resten af de unge bevoksninger løfter kronerne op fra jorden. Mellemskovsdrift kunne også på længere sigt overvejes på f.eks. de nordlige skråninger i afdeling 10. En anden mulighed er stedvis at tynde skovrejsnngsbevoksningerne så hårdt at træerne forbliver grønne til jorden. Der bør tænkes i forskellige måder at bevare skovområder med tætte kroner til jorden. Taksigelse Ejendomsanalyserne er finansieret af Naturstyrelsen, 15. Juni Fonden, Skovdyrkerne og SkovByKon. Vi takker varmt for projektmidlerne - uden hvilke projektet ikke havde kunnet gennemføres. Der skal også lyde en varm tak til ejerne af de besøgte ejendomme. Ejendomsanalyserne udgør et centralt kildemateriale til vores kommende nye bog: Skovrejsning, natur- og herlighedsværdier 137

24 138

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Harte skov Ejer: Naturstyrelsen, Trekantområdet Adresse: Brødsskovsvej, 6064 Kolding Offentlighed: Der er offentlig adgang Skovrejsning

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk.

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Billeskoven Ejer: Grete Bille Adresse: Vardevej 110, Lyne, 6880 Tarm Formål: At skabe et skov- og naturejendom med store herlighedsværdier.

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Referat fra arbejdsdag på Mosely lørdag den 21. august 2004

Referat fra arbejdsdag på Mosely lørdag den 21. august 2004 Referat fra arbejdsdag på Mosely lørdag den 21. august 2004 Dagsordenen var: 1. Velkomst 2. Status, ansøgninger, nedrivning mm. 3. Jagt, planlægning af efterårsjagterne og oplæg (Niels) 4. Plan for det

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt Vestjylland Nr. 166 Temanummer Jagt, vildt og skov Kom godt i gang Fra tanke til virkelighed Vildtpleje i skoven Etablering af en fast kronvildt bestand Nye jagttider for kronvildt Contortafyr dyrk flis

Læs mere

PROGRAM Navnelære i terræn

PROGRAM Navnelære i terræn PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N57 Silkeborg Skovene Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Alnarp Västerskog Ejer: Svenske Landbrugsuniversitet, Alnarp Offentlighed: Der er offentlig adgang Adresse: Alnarpvägen, 232 53 Åkarp, Sverige

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug.

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug. 1 - Ansøgning Mira Illeris og Esben Schultz Svanholm Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk www.levbæredygtigt.dk www.svanholm.dk 02.01.2016 Dispensationsansøgning vedr.

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere