PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND"

Transkript

1 PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.3

2 Indholdsfortegnelse Dette nummer af Panurus 3 Mit møde med Stor Hornugle 4 Et anderledes spætte forår 7 Søgård mose 12 Lynkursus Drosler 15 Fuglequizz 2 17 Atlas 3 19 Ny viden om vores fugle: 21 ravnen Yngelforekomst i redekasser 22 til Stor Skallesluger Set og hørt maj juli Nye el master 24 Vildtkameraer fra Tuborgs 24 Grønne Fond Formandens kikkert 26 Fugleture i Sønderjylland 28 Forsidebilledet: Sortspættefodring Se også artiklen i bladet Foto: Christian Kelsen Bagsidebilledet: Isfugl, en af Danmarks flotteste fugle Foto: Torben Andersen Stærekasser, flyvehul 50mm Mejsekasser, flyvehul 35 mm Mejsekasser, flyvehul 28 mm Pris: 25. kr. pr stk. Natugle, Allike, Tårnfalk Pris 125. kr. pr stk. Fuglekasser, fremstillet af vandfast krydsfiner, enkle og ubehandlede.så billige, at Du kan fylde haven, gavlen eller masten. Hans E Lock Avbækvigvej 2, Avbæk 6200 Aabenraa Tlf Mobil Andre kassetyper efter aftale. Alle priser er afhentet på værkstedet. Vi sender for fragtprisen. E mail: Hjemmeside:

3 DETTE NUMMER AF PANURUS AF GERD BONNESEN & GABOR GRAEHN Efter en solrig og nedbørsfattig sommer, lurer løber af stablen i årene Jørn Vinter nattefrosten og efterårstrækket er i fuld gang. Sørensen giver en introduktion til projektet Naturen bugner i år af bær, frugter og nødder. med en opfordring til, at alle med interesse i Bøgen har sat flere bog end sidste år, men en projektet melder sig til at deltage. del af dem er indtørrede pga. af den tørre I ny viden om vores fugle anno 1907, er vi sommer, og vi får se hvordan det indvirker på nået til ravnen, der, så tam den end kan blive, vinterfuglenes fødegrundlag. tilsyneladende har så mange slette Dette nummer af Panurus byder udover de egenskaber, at den ikke fortjener sin frihed. faste rubrikker atter på et væld af forskellige Kaj Abildgaard giver os en status over årets artikler fra læserne. yngleforekomst i redekasser for Stor Poul Junk beskriver sit uventede møde med Skallesluger. St. Hornugle i en jysk plantage. Fuglelivet omkring os i have og på altan har Hans Christensen deler ud af sin nyeste en stor værdi for mange af os. Mette Sarus viden om spættebestanden i Sønderjylland Hansens stemningsfyldte digte om sine baseret på sine omfattende observationer fra oplevelser med havens fugle vil vække i år. genklang i mange af os. Martin Iversen og Egon Iversen giver en Hvilke fugle vil yngle på de nyopstillede beskrivelse af årets gang i elmaster i Sønderjylland? Jesper Leegaard Fugleværnsfondens reservat Søgård Mose, til følger op på forårets artikel om inspiration for de redemulighederne som vil aflægge på de nye elmaster. mosen et besøg. Er opsætning af Hvordan kender vildtkamera en man forskel på en måde, hvormed vindrossel og en man kan sjagger? Bjarne dokumentere Nielsen kommer tranens ynglesucces med en meget i et område? Peter overskuelig Kjer Hansen bestemmelsesnøgle beskriver de til drosler, som vil erfaringer han har være god at have gjort med dette i med ud på vinterens henholdsvis Sølsted ture. og Kogsbøl mose. En fuglequizz bliver OAS og DOF SJ har det også til igen, som altid masser af hvor vi vil få rig gode ture i efteråret, lejlighed til at bruge så lad os mødes vores felthåndbøger. derude i løvfaldet Det tredie med vindblæst hår, landsdækkende røde kinder og ynglefugleregistrerin regndråber på Musvåge Foto: Klaus Dichmann gsprojekt, ATLAS III, kikkerten! Side 3

4 MIT MØDE MED STOR HORNUGLE AF POUL JUNK D en 20. maj i år gik jeg som så ofte før en tur i Frøslev Plantage med vores hund. Vi holder os altid til skovvejene/ stierne. Pludselig så jeg et ganske kort glimt af en Stor Hornugle, der forsvandt mellem granerne. Den 30. maj tog jeg igen til samme område i plantagen. Nu uden hund, men med fotografiapparat. En Stor Hornugle kom flyvende og satte sig i et lærketræ ca. 30 m til højre for stien. Her fik jeg gode billeder af uglen og ville faktisk bare fortsætte ad stien og hjem. Pludselig kom uglen flyvende fuldstændig lydløst og satte sig på en lille jordvold til venstre for stien. Imponerende at Europas største ugle med et vingefang på op til 170 cm kan manøvrere fuldstændig lydløst inde mellem relativt tætte graner. Ca. 50 m bag uglen sad magen på en anden jordvold. Mens jeg fotograferede uglen, begyndte den Der holdes øjne med fredsforstyrreren Jeg fortsatte ad stien, og uglen satte sig i en gran til højre for stien. Nu var den fuldstændig rolig. Jeg var tilsyneladende kommet ud af redeområdet. Afledning med brækket vinge" Nu er jeg kommet meget tæt på reden at lave afledningsmanøvre, ligesom man ser ved vadefugle. Først løb den den ene vej med en tilsyneladende brækket vinge og så den anden vej med den anden vinge brækket. Det hele for at aflede min opmærksomhed fra reden, der nok var et sted i nærheden. Magen bagved foretog samtidig også afledningsmanøvrer. Side 4 Så skal fredsforstyrreren jages på porten!

5 Reden Den 3. juni var jeg tilbage for at lokalisere reden. I en skovpart ganske tæt på var skovarbejdere i gang med skovningsmaskiner, og de skulle gøres bekendt med redens placering. Reden fandtes på jorden på en lille jordhøj umiddelbart op ad et lærketræ. Jordhøjen var lige overfor, hvor de voksne ugler lavede deres afledningsmanøvrer. I reden var der een lille fin dununge. Jeg så kun en voksen ugle ganske kort. De var åbenbart ikke særligt urolige, selvom jeg var så tæt på reden. Pas på kort Jeg kontaktede kort efter skovarbejderne, der var meget imødekommende. På et kort kunne jeg se, at de ikke skulle skove i redeområdet. På kortet var der anført Pas på kort, og her sås bl.a. markeringer af Duehøg og Sortspætte. Steder man ville være ekstra forsigtige, når der skulle skoves. Hvis man er vidende om placeringen af f.eks. rovfuglereder i Skov og naturstyrelsens skove, kan skovfoged Martin Reimers underrettes på: Ringmærkningen DOF's ugleekspert Klaus Dichmann blev kontaktet for evt. at få ungen ringmærket. Han var meget interesseret, men skulle forinden have indhentet tilladelse fra Naturstyrelsen. Efter indhentet tilladelse mødtes vi den 5. juni i plantagen og gik hen til reden. Klaus har ringmærket ugler i 15 år og har derfor stor erfaring på området. Han fortalte, at der i Danmark er kendte ynglepar, alle i Jylland. I Sønderjylland yngler der kendte par. I redeområdet sås en Stor Hornugle flyve op i en gran, hvorfra den iagttog vores videre færden. Vi gik hen til reden, hvor Klaus med et rutineret greb tog ungen og vendte den om på ryggen, således at den lå låst mellem hans ben. Nu havde han begge hænder fri til Klaus Dichmann og den ringmærkede unge ringmærkningen. Ringmærkningen tog ca. 5 minutter, hvorefter ungen blev sat tilbage i reden, der blot var en mindre fordybning på jorden. Ved reden lå en halvt fortæret Ringdue. Klaus oplyste, at ungen var ca. 35 dage gammel, og det er det ideelle tidspunkt til ringmærkning af Stor Hornugle. Senere kan ungen være forsvundet fra reden. Den vil være i nærheden, men kan være meget svær at finde. På en anden jordhøj i nærheden sås pluk fra diverse fugle, bl.a. fjer fra ringdue, skovskade og musvåge. Klaus oplyste, at ungerne bliver fodret 5 6 gange i døgnet. I de mellemliggende perioder, må ungerne klare sig selv, hvor de voksne fugle dog holder et vågent øje med området. Tidligere år har Stor Hornugle ynglet i en anden del af plantagen, og her er der fundet flere afpillede huder fra pindsvin. Der er ikke fundet pindsvin ved dette ynglepar. Ungen Den 19. juli var jeg igen i redeområdet for evt. at genfinde ungen. Jeg fandt den siddende tæt op ad et grantræ ca. 150 m nord for reden. Den sad og sov, og det varede længe, inden den blev klar over min tilstedeværelse. På et tidspunkt blev det dog for meget for Side 5

6 Stor Hornugle Ungen genfundet sovende ungen, og den lettede og fløj længere ind i plantagen. Dejligt at se, at den havde overlevet den første svære tid og nu kunne flygte fra ræve, løse hunde og mennesker. Inden for 20 m fra hvor ungen havde siddet, fandt jeg tre afgnavede knoglerester fra tre forskellige fugle formentlig musvåger. Kun de gule underben var tilbage. Herudover tilsvarende knoglerester fra en anden rovfugl, der formentlig ikke er Musvåge. Fangerne var her lidt anderledes end de tre øvrige. Fotos af knogleresterne er via Jesper Tofft sendt til en ekspert i Nordjylland. Svaret forelå desværre ikke inden deadline. Jeg håber at kunne bringe svaret i næste udgave. Afgnavede knoglerester, muligvis musvåge Side 6 Stor Hornugle er Europas største ugle med et vingefang på op til 170 cm. Hannen kan veje op til 2 kg hunnen op til 3 kg. Dens monotone kalden kan i stille nætter i december til marts høres op til 4 km. Den lægger normalt 2 4 æg direkte på jorden eller i forladte krage eller rovfuglereder. Mange reder er fundet i grusgrave. Der ruges i dage. Efter at være udryddet som ynglefugl i Danmark, blev der i 1980 iværksat opdræt i fangenskab i Nordtyskland. I perioden udsattes der 563 fugle i Slesvig Holstein. I 1984 slog et par sig ned i en sønderjysk grusgrav, hvor de fik 3 unger på vingerne. Siden har Stor Hornugle været ynglefugl i Danmark. Stor Hornugle er alsidig i kostvalget. Der står således bl.a. Ringdue, kragefugle, Måge, Blishøne, Musvåge (ungfugl), Duehøg (ungfugl), mindre ugler, Rotte, Pindsvin, rævehvalp og kat på menuen. Den har ingen naturlige fjender i skoven og skal således kun frygte mennesket. Stor Hornugle kan blive meget gammel. En ringmærket ugle blev i naturen 19 år. I fangenskab er rekorden foreløbig 60 år. Kildemateriale: Tofft, J. 1994: Frøslevegnens Natur, Forlaget Fulica, Aabenraa Meltofte, H. og Fjeldså, J. redigeret 2009: Fuglene i Danmark, Forlaget Gyldendal Foto: Klaus Dichmann

7 ET ANDERLEDES SPÆTTE FORÅR AF HANS CHRISTENSEN I stil med de foregående år er der i 2013 blevet optalt ynglede Sortspætter i det gamle Sønderjyllands amt og mit sydslesvigske undersøgelsesområde mellem Flensborg og Niebüll. I modsætning til 2012 har der i år ikke været en landsoptælling. Resultatet af landsoptællingen kender jeg i skrivende stund ikke. Derimod har Fugle og Natur i 2012 haft artikler om Sort hhv. Grønspættens status i Danmark efter disse artikler at dømme klarer begge arter sig væsentligt bedre her, end mange andre steder i landet. En nærmere undersøgelse kan have værdi i sig selv kan det skyldes regionale forskelle i skovdrift og dermed fødetilgang eller skyldes det udbud af redetræer? Jeg ved det ikke og har ikke kendskab til om nogle p.t. har taget handsken op. Sortspætten er EU ansvarsart (Annex 1), så hvis arten klarer sig dårligt er emnet bestandsudvikling/ tilbagegang væsentligt. Grønspætten er hos os IKKE ansvarsart, men f.eks. i Tyskland Rød Liste art. Som den specialist spætteart Grønspætten er og med i dag måske lavere bestand i Danmark end Sortspætten (?) burde den nok have større bevågenhed. meget for at synge vidnede om at der skulle arbejdes for føden for at modstå kulden. Fløj f.eks. en ravn af reden var det bare om at komme væk for at forebygge for meget afkøling af æg eller måske unger. Kortdistancetrækkere ankom en del forsinket, f.eks. havde jeg først Gransanger 11. april. Rigtige Afrikatrækkere havde derimod ikke kunnet bremse farten mod det kolde nord, så allerede 15. april havde jeg både Løvsanger og Landsvale i skoven. De første Sortspætter var som vanligt i gang og rimelig lette at finde, så det tegnede jo trip, trap træsko. Det skulle efterhånden vise sig at sæsonen trak meget ud. Sortspætte Skulle der være langsigtede ændringer i skovdrift i gang andre steder i landet (f.eks. mere oprydning i form af flisning) som endnu ikke er set i det sønderjyske område, ville en afdækning kunne være med til at forebygge en tilsvarende tilbagegang af de to største europæiske spættearter her. Men ellers er det dejligt at befinde sig i et smørhul, hvor disse spætter i disse år er væsentligt nemmere at komme til at spotte end for blot få år tilbage. Mine første spætteyngleture i smørhullet blev startet i slutningen af marts som vanligt, og de første 14 dage var skovene temmelig ufremkommelige pga. sne. Denne fascinerende start med knasen for hvert skridt og et blændende lys mindes jeg ikke fra de foregående år så længe og så langt ind i det der burde være forår. Men også en ufattelig stilhed de få fugle der var, var ikke Foto: Christian Kelsen Kortet for 2013 viser min (pr. 8.juni) dokumentation af 26 yngle og 2 revirpar samt diverse enkeltfund, der ikke kom i nærheden af par. Af de 26 ynglepar var 8 tyske og 1 i DOF Sydvestjyllands område. Side 7

8 Status for DOF Sønderjylland er derfor 17 ynglepar og 2 revirpar i Det er stort set lige så godt som året før (21 ynglepar 2012). At de to revirpar (Søgård og Løgumkloster) ikke nåede at udvikle sig til ynglepar kan bero på tilfældigheder (alligevel lignede de for mange der kom i Søgård skov nok et ynglepar, men de kissemissede for længe efter 15. maj til at yngel kunne nås). I Løgumkloster flyttede Alliker fra byen ind i skovens nu 3 sortspættehuller i løbet af april og det kunne Sortspætterne ikke hamle op med. Dofbasen melder ikke om ynglepar andre steder end de allerede kendte, men på kortet er indtegnet enkelte obs (f.eks. Gråsten og Gallehus skov) som jeg ikke selv havde forhåndskendskab til. Disse fugle vurderer jeg ud fra det foreliggende alle som omstrejfende, ikke udparrede individer. En hun i Hjartbro skov og en han i Frøslev plantage, der begge ynglede i 2012, blev f.eks. ikke udparrede i I 2012 var det f.eks. Bommerlund plantage der ikke fik noget Side 8 ynglepar. Selv på lokaliteter med tilsyneladende stabile forhold må man regne med at en standfugleart i enkelte år ikke kommer til at yngle. Den nævnte hun i Hjartbro skov forsvandt i løbet af april fra skoven og kan være årsag til flere af de enkeltobs der senere var i nogle skove omkring (f.eks. Hyrup skov, Stursbøl plantage). Om den fik noget ud af sin søgen vides p.t. ikke. Som det er normalt for en han blev den enlige Frøslevhan hjemme og passede reviret herunder sidste års redehul til et stykke ind i maj, uden at der nåede at dukke en hun op. Begges strategi kan være praktisk mht. situationen næste år. Yngleriet De 26 ynglepar observerede jeg mhp. senere at måle ungeproduktionen og ringmærke ungerne. Overordnet set blev det nogle gode

9 var kun 10 af de 2x28 yngle og revirfugle IKKE individuelt farveringmærkede. En del var blevet udskiftet, men altså også erstattet, siden året før. At det kan nytte at indmelde aflæsninger af farveringmærkede Sortspætter (f.eks. på Dofbasen) vidner aflæsninger af f.eks. både hannen og hunnen i Draved skov om. Af de mærkede individer er en hel del desuden oprindelig mærket med dansk eller tysk metalring som unger, så oprindelse/alder er kendt. Bjarne Nielsen har på Dofbasen et billede af den ene Kelstrup plantage hun 27. feb., hvor de traf den i skoven. Foto: Christian Kelsen Grønspætte kuldstørrelser, med 3 og 4 unger over næsten hele linien, samt 2 kuld med 2, 1 med 1 og 4 kuld uden unger. Der var ca. 2/3 hanner i kuldene i år. Andre år er hunner i overtal, men samlet er det meget fifty fifty. Sortspætten er en af ret få arter hvor kønnet let kan ses på redeungerne. Det helt specielle ved yngleriet i 2013 må siges at være yngletidspunktet, der i gennemsnit viste sig at være en uge forsinket. Måske tænker du meget logisk i relation til den kolde og ekstremt langtrukne vinter, men sådanne udsving ved kolde vintre eller milde forår har tidligere ikke været tydeligt. I 2013 blev tidligste beregnede læggestart (første æg) 11. april og sidste 11.maj (21 kuld), og deres gennemsnit blev 23. april. Et kuld i Åbenrå Sønderskov kunne pga. for snævert hul ikke rimgmærkes, disse har været flyvefærdige i starten af juni. De sidste flyvefærdige unger fra alle kuld var den 20. juni. De åbenbart svære startforhold resulterede altså ikke i nogen specielt sene kuld, og Sortspættens ry som kalenderruger holder nok lige. Personligt har jeg ikke kendskab til ynglepar, men nok en hel del lokaliteter hvor man i yngletiden 2013 ret stabilt har kunnet obse Grønspætte. Det gælder en del af Sortspætteskovene fra Flensborg op mod Haderslev, f.eks. Kelstrup plantage og Søgård skov. Også i de fleste øvrige af de sydslesvigske skove var den rimelig fast. Mange af disse lokaliteter er således en markant forbedring fra få år tilbage. Hvor mange af disse højtråbende Grønspætter der var reelle ynglefugle kompliceres af flere ting. Grønspætten bruger den højtråbende stemme, den såkaldte latter, betydeligt mere og i flere situationer end f.eks. den tilsvarende stemme hos Sortspætten. Grønspætten bruger den f.eks. også meget, selv om den for længst er udparret. Den bruger også stemmen i nærheden af redehullet kort før fodring, men at finde dens rede med disse tegn er mere end svært. Fra et specialstudie for to år siden ved jeg at man hørte stemmen omkring 100 m fra reden (men i hvilken retning?) og at Grønspætten optrådte meget sky ved redetræet når der var et menneske mindre end ca. 100 m derfra. Der var muligvis lidt mere genbrug af gamle redehuller (16) og færre nyudmejslinger (10) i år end normalt. Det forekom mig at dem der lavede nye huller brugte ret lang tid på det, det er i så fald meget forståeligt, da vejret var meget koldt og føden sikkert knap i starten af april. Men det var lige så meget nogle af genbrugerne der gik sent i gang med yngleriet. De Grønspætter der bliver længst ved med den iørefaldende latter er dog nok dem der ikke er blevet udparret. Jeg mener f.eks. den i Søgård skov var en af slagsen. Den hørte jeg meget på, mens der stadig var gang i Sortspætterne ved sidste års redehul og der derfor stadig var håb om at de havde kunnet opgraderes fra revir til ynglepar. Der var som de foregående år et ret godt kendskab til individerne i yngleparrene, f.eks. Vær i øvrigt opmærksom på muligheden for forveksling med Sortspættens tilsvarende Side 9

10 stemme, især når man hører den på lidt større afstand og ikke ser fuglen. Foto: Torben Andersen Grønspætten, der ellers er kendt for at være sårbar overfor kolde, særligt snerige vintre, synes ikke at være påvirket i bestand i de nævnte områder i Derimod synes jeg selv det i den NV lige klassiske del af DOF Sønderjyllands område (Lindet skov, Gramskovene etc.) fra årsskiftet 2012/13 er blevet meget tyndt med dem, også når man ser til indmeldinger på Dofbasen. Skovene ved Jels samt Revsø skov har vist heller ikke Grønspætter for tiden. Med vinterens altdominerende østenvind er det tænkeligt at de vestlige skove havde en anelse lavere gennemsnitstemperatur end dem på Østkysten. Beskyttelse og god skovdrift Som det vil være mange af Panurus læsere bekendt er en hel del træer med såkaldt Brugbare Sortspættehuller særligt i Naturstyrelsens skove markeret med HT (=HulTræ), men også i flere private og tyske skove findes lignende markeringer, der laves af enten mig eller skovvæsenet. Blandt nye skove er Gram skovdistrikt og Løjt Menighedsråd. Mærkerne har alle til formål at værne træerne mod fældning og har også vist deres værd. Mange skovejere er også rimelig stolte over at lægge skov/træ til en så forholdsvis specialiseret fugl. Vi ser i disse år at det især er højstammede bøgetræer af en vis tykkelse der trigger Sortspætten. Formentlig er samme slags træer ret attraktive også for Grønspætten. Side 10 En tysk skovfoged markerede et nyt Sortspættetræ (efter hans udsagn den flotteste bøg i området) med betegnelsen Habitatbaum, da vi i maj ringmærkede unger i træet under to lokale avisers tilstedeværelse. På den måde fik han også god PR for en naturforstående skovdrift. Jeg selv fik også PR i TV Syd s nyheder d. 20. maj. Fødemæssigt begunstiges spætterne i vores område i disse år af eftervirkningerne af Orkanen. Snart 14 år efter ligger der stadig meget dødt ved i skovene, der tjener til insekters levested og dermed de fleste spætters føde. Der er også stadig meget stående dødt ved, f.eks. de høje bøgestubbe i Åbenråskovene og Pamhule skov, der kan tjene til redetræer i en snæver vending (genbruges dog kun sjældent). For det andet satte Orkanen for alvor gang i at kvitte Monokulturskovbruget. Vi ser i orkanramte skove som Lindet skov og mange andre i dag ny skov der er blandet både i arter og i og mellem rækker. Ved forskellig vækst, herunder tynding af dem der havde vækstet mest (p.t. lærk og birk), opstår der ofte en ganske lysåben skovbund, hvor spætterne kan komme til at spise insekter fra det døde ved men, nok så væsentligt, snappe myrer og andre insekter direkte i den solvarme skovbund. Det vil spættemæssigt være en fordel hvis der ved de tyndinger, der logisk nok foretages for skovdriftens skyld, ikke fjernes for meget af det døde ved i form af flis. I dag er flispriserne så høje at det er attraktivt at pulverisere selv større effekter til flistræ frem for at oparbejde tømmer. Et særligt aspekt i denne forbindelse er de tyndinger/rydninger der p.t. foretages pga. askens toptørresyge. Biologistuderende fulgte ringmærkningen Som bacheloropgave havde tre studerende fra Aarhus valgt at koble sig på min ringmærkning for at undersøge en evt. forstyrrelseseffekt, i dette tilfælde af ringmærkning. Efter diverse forberedelser i april var de med ved i alt 8 af de første ringmærkninger og målte vha. to metoder en evt. forstyrrelse. Der blev derfor set på fodringer 5 timer dagen før og 5 timer efter ringmærkningen alle otte steder. Hvad jeg indledningsvis kan sige er, at vi allerede

11 under ringmærkningen havde nogle super næroplevelser med de voksne Sortspætter, der nærmest kun ventede på at komme til at kunne fodre deres unger igen. Alt efter tidspunkt på dagen og ungernes alder/antal plejer der at gå fra ½ til 1½, undtagelsesvist op mod 2½ timer, mellem fodringer (der går endnu længere tid mellem almindelig rugeskift), og det er ikke altid hannen og hunnen fodrer lige regelmæssigt. Som man kan forstå var der en hel del logistik i at udvælge de kuld der kunne være relevante for bacheloropgaven, idet kendskab til ungernes alder var nødvendigt allerede 2 uger før ringmærkning, altså et tidspunkt hvor der var æg eller meget små unger og som ingen derfor havde set. Hele vurderingen foregik derfor ved de teleskopobservationer, der fra omkring 1. april foretages for at danne den kalender for alle de enkelte pars yngleforløb, der i sidste ende sætter det mest gunstige datointerval for ringmærkningen af unger (de skal helst være ca dage gamle, af de ca. 28 dage de lever som redeunger, altså hverken for små eller for store men lige tilpas ). Som yderligere data til denne kalender tjener de observationer der kom ind fra de studerende, men også fra andre observationer som bl.a. et par fotointeresserede gjorde. F.eks. har vi i flere tilfælde afprøvet påstanden om at ungerne er flyvefærdige 28 dage gamle, en dato der kan sættes når ungerne er ringmærket og vha. mål og vægt aldersbestemt. Det ser ud til at ungerne af og til bliver dage i hullet, men en anden mulighed er at fejlen lå i for ung aldersbestemmelse ved ringmærkningen. En tredje mulighed er at forældrene fodrer for meget i den sidste tid, så ungerne fristes til at blive siddende i restauranten efter hvad der skulle være lukketid. Flagspætterne Hverken Stor eller Lille flagspætte bidrager til nogen særlige nyheder for året, men det gør til gengæld Mellemflagspætten. DOF s nyhedsbrev 27. maj oplyste om en Mellemflagspætte i en have i Gråsten det var dog i vinteren for to år siden. Siden oplyste DOF s webmagasin Pandion 19. juni om endnu en af arten, der blev fundet død ved Juelsminde i vinteren for et år siden. Ingen af dem altså aktuelle, men gemmer der sig ellers nogle derude? De er angiveligt kun kommet for dagens lys, fordi Fugle og Natur i starten af 2013 havde arten som den 3. spætteart i en statusserie. Mellemflagspætten er kendt i stigende antal i Slesvig Holsten, særlig i den sydlige del, og diverse former for forlænget træk nord for området må være ventet. Juelsminde fuglen vidner om en noget længere spredningsafstand end man ellers forventer af spætter (alle på nær Vendehals er i princippet standfugle). Desværre kan Mellemflagspætter sydfra og med udlængsel ikke vide om og hvor vi evt. har skove der opfylder artens specielle, især føde, økologi, men så vidt jeg ved, har man i Slesvig Holsten med tiden også set dem have faste forekomster i andet end de mest traditionelle skovtyper, som er tilstrækkeligt store arealer med noget i retning af gammel eg på fugtig bund samt f.eks. ellesumpe. Foto: Kjeld Hansen Hvad man ved om Mellemflagspættens sønderjyske fortid f.eks. i den tyske tid for år siden er meget småt (f.eks. den tyske kilde Rohweder 1875), men sikkert er det at den uddøde i vores område længe før de sidste danske Mellemflagspætter i Dyrehaven ved København. Skoven var (blevet) en anden, end den i disse år udvikler sig imod. En specialiseret Mellemflagspætte kan sikkert have gavn af større, mere grovbarkede træer, stående dødt ved og mere vand i skoven. Side 11

12 SØGÅRD MOSE EN OVERRASKELSE I MORÆNELANDSKABET AF EGON IVERSEN OG MARTIN IVERSEN F attigt og fugletomt dette indtryk kan man sagtens få, når man besøger Fugleværnsfondens ældste reservat i Sønderjylland, Søgård Mose. Men indtrykket er ikke forkert, misvisende eller negativt. Det giver derimod en sand karakteristik af en lille naturperle, der med sin placering øst for israndslinjen indtager en særlig position. Søgård Mose er nemlig kendetegnet ved at være en næringsfattig hedemose, som er hjemsted for relativt få, men krævende arter. Det gælder både planter og fugle. Tilbage i tiden for tusinder af år siden, da isen trak sig tilbage efterlod isen nogle meget store isklumper i området mellem Åbenrå og Kruså. De kæmpemæssige klumper lå stille havde ikke forbindelse til selve hovedisen og dens bevægelser så de blev til død is. Efter sikkert mange hundrede år smeltede også disse dødisklumper og efterlod sig store fordybninger i landskabet. En af disse fordybninger blev til Søgård mose oprindelig en sø, men gennem årtusinder udviklet sig til en næringsfattig mose med et specielt planteliv og særegne fugleforekomster. Det er lidt af et særsyn at have en næringsfattig og sur hedemose liggende øst for israndslinjen. Her i dette morænelandskab dominerer de næringsrige biotoper ellers. Så Søgård mose er særegen og nok et besøg værd. På rute 170 mellem Åbenrå og grænsen passerer man det lille samfund Søgård med Store og Lille Søgård Sø. Ved det gamle hotel, Søgårdhus, går der en grusvej i østlig retning ned mod selve Søgård Mose. Vel ankommet til parkeringspladsen fører der en trampesti hen til det nye fugletårn. Også Side 12 kørestolsbrugere kan komme hen til tårnet, og der fører en fin kørerampe op til tårnets nederste platform. Men førstesal på tårnet nås ad en trappe, og herfra er der et herligt skue ud over Fugleværnsfondens reservat. Tårnet set fra syd Blandt ænder, gæs og traner Det bedste tidspunkt for et besøg er forår og sommer. I det tidlige forår vågner mosen op af vinterdvalen. Gråænder, krikænder, blishøns og grågæs lader sig se. Allerede fra slutningen af marts kan man være heldig at se traner i området. Meget tyder på, at et tranepar er ved at etablere sig i mosen. I hvert fald holdt et par til i foråret 2013 og tranerne har det med at tage lokaliteten i øjesyn 1 2 år før de yngler. Tranerne skal også gerne være 4 år gamle før yngleforsøg bliver succesfulde. Nu venter vi så med spænding på næste forår. Forhåbentlig kommer parret tilbage og leverer både dans og trompetkoncert. For Søgård mose må være det helt rigtige sted at slå sig ned for et tranepar. I løbet af april dukker flere og flere fugle op i

13 Et parti af mosen mosen. Lille lappedykker fylder lydbilledet med sine sangtriller, og man kan også være heldig at se fuglene ude i kanten af vandfladerne. I morgen og aftentimerne er der bekkasiner i luften. De markerer territoriet med deres særprægede stemme denne brægen, som opstår når bekkasinen styrtdykker fra sin position højt oppe i luften og lader de yderste halefjer krydse hinanden. første af Fugleværnsfondens reservater, der husede fyrremejse. Det var for snart 30 år siden, hvor et par sandsynligvis et af Danmarks første ynglede ved p pladsen, hvor parret havde rede i en hulhed i et gammelt elletræ. Hen over sensommeren og i løbet af efteråret kan der opleves spændende trækfugle: drosler, svaler, finker, irisker. Toppen er nok, når Søgård Mose får besøg af fiskeørnen. Det sker næsten årligt. Gerne i sensommeren eller også på forårstrækket i april maj. En anden rovfuglespecialitet er Lærkefalken. På lune sommerdage er Søgård Mose et rigtig godt sted at spotte denne meget elegante falk, når den er på jagt efter guldsmede og andre insekter over mosen. Sandsynligvis yngler lærkefalken i en af småskovene i nabolaget og har så bl.a. Søgård Mose som fourageringsområde. Klokkelyng en udbredt plante i mosen Bynkefugl en af mosens karakterfugle Også småfuglene viser sig. Engpibere, skovpibere, lærker, svaler og en række sangere kan ses i området. Blandt de mest karakteristiske for mosen er bynkefugl og rødrygget tornskade begge arter, der er sårbare og har det svært i det moderne landskab. Hvis man er heldig, dukker der også en fyrremejse op. Søgård Mose var det Den næringsfattige hedemose er bestemt også et besøg værd for den botanisk interesserede. Her finder man spændende planter som klokkelyng, hedelyng, rosmarinlyng og tranebær. Også kæruld i mængder kan ses. Den sjældne ulvefod findes i området. Og blandt specialiteterne finder man også den insektædende soldug. Helt afgørende for mosens tilstand er imidlertid de forskellige spagnummosser, der trives i det sure vandmiljø. Spagnummosserne vokser ude i vandet, hvor de danner store mospuder. I løbet af Side 13

14 århundreder ja, årtusinder danner spagnummosserne mosens tykke tørvelag. Soldug på spagnumgrund Til den næringsfattige hedemose er der knyttet en helt unik sommerfuglefauna. Således er moseperlesommerfuglen set flyvende i et meget pænt antal i mosens mest sumpede områder. Tranebær, der er artens foderplante, danner her et tæt tæppe og er således grundlag for denne specialists liv i mosen. Derudover er bl. a. moserandøje, blåhale, grøn busksommerfugl og forskellige blåfugle iagttaget flyvende i mosen. Og bliv endelig ikke forskrækket, hvis du møder en hugorm, der soler sig på et lunt solrigt sted i mosen. Som ved en række af Fugleværnsfondens andre reservater udføres der også naturpleje i Søgård Mose. Da fonden overtog arealet i 1986 var hele den vestlige del pakket ind i en tæt nåleskov af Contortafyr. Disse blev siden fældet, men i stedet voksede en god portion birk, pil, el, eg m.v. op. Især i de senere år er naturplejen koncentreret om at holde mose og hedefladerne fri for al trævækst. Takket være en solid og vedvarende indsats fra den frivillige arbejdsgruppe godt hjulpet af naboens køer, der græsser i mosens vestlige randområde, er det lykkedes meget fint at genskabe de åbne flader af hede og mose fri for trævækst. Landskabeligt er Søgård Mose derfor et meget fint eksempel på en hedemose med en naturlig flora og fauna. Side 14 Tilmed med en beliggenhed i et morænelandskab tæt på isens hovedopholdslinje. Det kan vi takke en kæmpestor klump dødis for, der ikke gad smelte så hurtigt i tidernes morgen. Når vi i dag har Søgård Mose liggende som en lille naturperle, skyldes det den historiske udvikling. I 1847 blev Søgård Kro anlagt som landevejskro på den gamle oksevej mellem Kolding og den daværende grænseby Rendsborg ved Eideren. I Søgård standsede post diligencen, som kørte med post mellem København og Hamburg. I årenes løb var der livlig trafik ved Søgård. Efter magtskiftet i Tyskland i 1933 håbede mange tyskere i Nordslesvig på bedre tider. Da Søgård Kro i flere år havde kørt med underskud, prøvede man fra tysksindet side at købe kroen til tysk samlingssted. Men de planer blev hurtigt stoppet. En kreds af Moseperlesommerfugl en specialist i mosen danskere dannede i 1936 Andelsselskabet Søgårdhus og købte kroen. Med til kroen hørte bl.a. Søgård Mose. Det blev fra starten vedtaget, at området skulle bevares som en fredet hedemose, med forbud mod jagt og fiskeri. Andelsselskabet Søgårdhus besluttede at skænke mosen til Fugleværnsfonden i Dermed kunne området bevares på disse vilkår til gavn for natur og fugle. Vil du vide mere, så ter/soegaard mose

15 LYNKURSUS I BESTEMMELSE AF DROSLER AF BJARNE NIELSEN Sangdrossel, Turdus philomelos Brunt hoved og ryg, plettet bryst med gullig forbryst og flanker, pletter trekantede. Jizz :... forholdsvis lille, varmt brun med plettet og lyst bryst Misteldrossel, Turdus viscivorus Stor og kraftig, meget lys, bryst med spredte store runde pletter, grålig bagside, lyse vingeundersider, står mere oprejst end øvrige drosler. Ses ofte på græs eller stubmarker. Jizz :... stor, oprejst og meget lys Foto: Bjarne Nielsen Vindrossel, Turdus iliacus Ret lille, kraftig lys øjenbrynstribe, tydelige vinrøde (deraf navnet Vindrossel) flanker, stribet bryst. Vintergæst, der ofte færdes i flok med Sjagger. I disse blandede flokke kendes Vindrossel ved at være mindre og have kortere hale end Sjagger samt ved at minde en del om en flyvende Stær. Jizz :... lille, spraglet med tydelig øjenbrynstribe og røde sider, stribet bryst Foto: Bjarne Nielsen Foto: Klaus Malling Olsen Sjagger, Turdus pilaris Stor med gråt hoved, brun vingeoverside, grå ryg og overgump, sort hale, lyst bryst med stribede gullige flanker og forbryst. Mest som vintergæst. I blandede flokke med Vindrossel kendes Sjagger ved at være stor og langhalet samt ved sit kald, der lyder som et skrattende "sjak, sjak, sjak...". Jizz :... stor og langhalet med spraglet dragt, lyse vingeundersider Foto: Bjarne Nielsen Side 15

16 Ringdrossel, Turdus torquatus Hannen rent sort med bred hvid halskrave, hunnen med mere eller mindre lyse centre på bryst og rygfjer Jizz :... han sort med hvid krave, hun grålig med lys krave Foto: Bjarne Nielsen Solsort, Turdus merula Hunnen ensfarvet brun med sort næb, hannen ensfarvet sort med gult næb. Jizz :... han sort med gult næb, hun ensfarvet brun med mørkt næb Side 16 Fotos: Bjarne Nielsen

17 FUGLEQUIZZ 2 AF GABOR GRAEHN E gerne sendes til artiklens forfatter. Om man har gættet rigtigt i sidste nummer kan ses i artiklens anden del. God fornøjelse!...og husk, at vi MEGET gerne modtager flere "gættefotoer" til de næste numre af Panurus. fter sidste nummers første fuglequiz går vi nu i anden runde. Billederne er absolut ikke valgt pga. deres optiske kvalitet men for at få de små grå på arbejde. Erfaring i felten og kendskab til en god fuglebog (og evt. en lup) vil sikkert hjælpe. Svar må igen Gættefugle nummer 1 er en af Danmarks mest yndede sommer fugle (sic!), som det også fremgår af datoen på fotoet. Arten er udbredt men har det ikke nemt i det moderne landskab med færre insekter (og aflukkede stalde). Dens antal er faldet drastisk over de sidste 50 år. 1 2 Foto1: Karl Schlichter 3 Nummer 2 fuglen ses til gengæld kun i den kolde årstid. Den opdages ofte på dens karakteristiske "sølvklokke" kald, som bruges livligt. Ses sædvanligvis i mindre til halvstore flokke. I godt lys er fuglen enorm smuk. Fugle nummer 3 kan ses året rundt Oprindeligt en ren skovfugl, men den har faktisk også tilpasset sig livet i de danske villakvartere. Kan ses i store antal under trækket. Foto 2+3: Bjarne Nielsen Side 17

18 Sidste nummers gættefugle var af en lidt blandet sværhedsgrad. Fugl Nr. 1 var selvfølgeligt en skægmejse, Panurus biarmicus, som også har givet navn til bladet. Fotoet er fra Ungarn Fugl nummer 2, sangeren, var straks lidt vanskeligere. En typisk LBJ, som briterne elsker at kalde den ("A little brown job"). Fuglen, som årlig ses (oftere kun høres) i Danmark er en af de mange brune "sangere" som altid bedre kendes på sangen end på udseende. Den mere brunlige end grønlige farve, dens ret ensfarvede og ustribede ryg indsnævrer felten til flod og savisangeren på den ene og rørsangerne på den anden side. Flodsangeren udelukkes, da denne art har kraftigt stribede underhaledækfjer. Næbbet er ret kort (ej langt/ slank som hos rørsangeren), tilbage står kærsanger og savisangeren(rustbeige undergump vs. lys/ hvidlig hos kærsangeren). Det måske bedste kendetegn her er øjenstriben/ bryn som her er tydeligt og går bag øjet: Savisanger, som også har sin meget karakteristiske sang, en snurren som ved en hurtig symaskine... Se evt. /lydfiler/12380.mp3 Fotoet er også optaget ved Hortobagy's berømte fiskedamme i Ungarn Fuglen nummer 3 er åbenlyst en skovfugl, som forsvandt i en knækket og afdød bøgestump (hvor den havde sin rede). De spidse brune halefjer er ret karakteriske for træløberen. Der findes 2 arter i DK, (som er meget vanskeligt at skelne i felten medmindre man hører dens stemme): den korttåede (meget hyppigere her og faktisk indvandret sydfra via Sønderjylland for omkring 70 år siden, den første sikre ynglefund var på Als i 1946 (kilde: Fuglene i Danmark 2009)) Længere nord og østpå findes der fortrinsvis den Almindelige træløber. At det er denne art ses ved, at dens halefjerskafte er tydeligt lysere end resten af halefjerene. Dens lyse undergump kan lige netop anes. Fotoet er optaget på Nordsjælland. Side 18

19 ATLAS 3 AF JØRN VINTHER SØRENSEN M idt i 1970 erne, igen midt i 1990 erne og nu igen fra bliver Danmark delt op i kvadrater på 5 x 5 km for at registrere de forskellige fuglearter, som yngler i hvert kvadrat. blevet meget fåtallig, og hvem havde troet, at Bomlærken ligefrem ville blive sjælden visse steder. Til gengæld havde vi fået Stor Hornugle, Havørn og Blåhals her i Sønderjylland. Storken fra Smedager Er den på vej tilbage til Danmark? Projektet bliver kaldt ATLAS III og er også denne gang helt afhængigt af frivillige, engagerede fugle interesserede. Det er en stor oplevelse at være med til at kortlægge Danmarks ynglefugle (denne gang skal vores vintergæster også tælles), og det er en enestående mulighed for at dykke ned i et kvadrat og grave så mange fuglearter frem som muligt. Jo mere man kender sit kvadrat des bedre, men da hele landet jo skal tælles op, er der også mulighed for at komme ud i helt ukendte kvadrater. Dette kan give store og uventede oplevelser. Siden det første ATLAS projekt tilbage i 1970 erne er der sket helt utrolige ændringer i den danske fuglefauna. I 70 erne var der stadig masser af Gul Vipstjert og Rødben inde i landet. Hvid Stork var stadig til stede med mange par, mens de store rovfugle havde det rigtig svært. I 90 erne kunne man se, hvor svært engfuglene havde fået det. Stenpikker var En fugl som Broget Fluesnapper blev faktisk registreret flere steder i 90erne end i 70erne. Nu ser vi den kun ganske få steder. Arter kan gå stærkt frem i antal afhængigt af vejrforhold. Det drejer sig om Skægmejse, Slørugle og Isfugl, der er meget afhængige af, hvordan de danske vintre er. En barsk vinter kan således næsten helt udrydde en fugleart for Danmark. Broget fluesnapper fra Christiansdal 2013 Side 19

20 Her 20 år efter bliver det spændende at se, hvad der er sket hvor slemt står det egentlig til med det åbne lands fugle, og vil Perleugle og Stylteløber blive mere udbredt og så bliver der med garanti fundet noget helt uventet. udruge 2 unger. Måske finder vi et ynglepar af Mellemflagspætte, Hvidvinget terne eller Hvidskægget terne. Eller måske er det Vandstæren, som dukker op som ynglefugl, fordi nogle har sat en redekasse op på en oplagt lokalitet. Så det er bare med at komme med i dette spændende projekt. Alle med interesse for at deltage opfordres til at melde sig. Det er slet ikke nogen forudsætning, at man kender de sjældne arter. Det vigtigste er faktisk at få noteret de almindelige arter som Solsort, Bogfinke, Stær og Gråspurv. Skægmejse fra Rømø 2013 I de senere år er flere sjældne fugle fundet ynglende i Sønderjylland: Sydlig nattergal dukkede op i 2003 på Als, hvor den var i nogle år nord for Sønderborg. Biæder har ynglet de seneste 3 år på en hemmeligholdt lokalitet i Sønderjylland. Korttået lærke dukkede pludselig op på Rømø i 2011, hvor et par blev set med mindst 1 unge har også været et år med spændende ynglefund i Danmark. I Lille Vildmose fik Stylteløberen 2 unger, ligesom Sandternen pludselig dukkede op på en lille ø i Filsø, hvor det lykkedes for den at Solsorten skal vi helst kunne finde i samtlige kvadrater I Sønderjylland er der sammensat en gruppe, der påtager sig ansvaret for, at vi får så god en dækning som overhovedet muligt. Gruppen består af 3 atlaskoordinatorer: Gerd Bonnesen Hyldehegnet Sønderborg Tlf. Nr Jesper Leegaard Vester Lindevej Gram Tlf. Nr Mobil Vandstær fra Tørning Mølle vinter 2013 Side 20 Bjarne Nielsen Borgmesterløkken 3, 2 TV 6400 Sønderborg Tlf.nr

21 samt 2 validatorer: Jørn Vinther Sørensen Kongevej Haderslev Tlf.nr Mobil Frem til den 15. oktober 2013 er det muligt på under fanebladet ATLAS at tilkendegive, hvilke kvadrater man ønsker at dække. Den 1. december vil der blive givet en tilbagemelding på ønsker modtaget før d. 15. oktober, og herefter tildeles ledige kvadrater løbende. Jesper Tofft Ravnehøjvej Aabenraa Tlf.nr Fra marts 2014 kan man begynde at indtaste observationer. Der henvises endvidere til siden: php?option=com_conte nt&task=view&id=897&it emid=953 Hele landets koordinatorer mødtes i weekenden d. 5 6 oktober 2013 i Nymindegab og vil herefter være klædt på til at besvare en masse spørgsmål fra interesserede. Den 6.november er der orienteringsmøde på Rødekro Kro. Se mere på sj.dk NY VIDEN OM VORES FUGLE ANNO 1907 (DEL 3 ) AF GERD BONNESEN Folk i Fødderne og kan undertiden blive farlige ved at rette deres angreb mod små Børn. Med Hunde indgår de undertiden et varmt venskab og piller ufortrødent lopperne af dem. Ravnen lærer fortræffeligt at tale, give ordene den rette betoning, ja anvender dem undertiden med Skønsomhed, kan gø som Hunde, le som et Menneske, kurre som en Due o. s. v. Men hvor morsom den end er, må man altid være fattet paa, at den af og til spiller En et slemt Puds. Behold strømperne på! Om ravnen Uddrag fra A. Brehms: Dyrenes Liv, 1907, s. 86 Unge Ravne bliver let tamme, og disse fugles forstand skærpes på den mærkeligste måde ved omgang med mennesket. De lader sig f.eks. afrette som Hunde, ja, de kan endda pudses på forskellige Dyr. Dog gør de sig stedse uværdige til en mere udstrakt Frihed. De stjæler, navnlig glimrende Genstande, og skjuler det stjaalne de ombringer Kyllinger og Gæslinger, hugger barbenede Side 21

22 YNGELFOREKOMST I REDEKASSER TIL STOR SKALLESLUGERE AF KAJ ABILDGAARD D et er altid spændende at se, hvor stor succes der er med vores opsatte redekasser. Der er i alt opsat 65 kasser. Nogle af dem er gamle og skal snart udskiftes. 6 kasser, som hænger ved Trillen er egentlig kasser til hvinænder. Dem ser vi dog aldrig i kasserne. Til gengæld kan natuglen finde på at flytte ind, men i år var de alle tomme. 2 kasser i Nørreskoven er der aldrig SS i, så de vil blive pillet ned og sat op et bedre sted. Derudover har vi 3 kasser, som skal sættes op. 2 af dem skal hænges op ved Lusig Skov. 2 kasser, som blev hængt op sidste år ved Ballebro, blev straks besat af SS og er igen i år beboet. Det samlede resultat af redekasser besat med SS blev 20. Derudover regner vi med 1 2 naturreder i popler. Det er en nedgang i forhold til sidste års 27 beboede kasser. I betragtning af at vi har talt 68 æg, og der har ligget 6 hunner, hvor vi ikke har kunnet tælle æg, så er der ikke nogen bekymrende nedgang. I redekasserne har der været natugler i 3 kasser. Det er en mere bekymrende status. Det er i forvejen mit indtryk at natuglebestanden er gået tilbage. Den samlede ynglebestand af Stor skallesluger i Danmark ligger på omkring 60 par, hvoraf vi har ca. 1/3. De 2 andre ynglelokaliteter er Bornholm og Sydsjælland. Foto: Svend Ove Jensen Min blåmejseven af Mette Sarus Hansen Jeg har en lille ven en mejse fra i år. Den kommer tit igen. En fyrregren, som står foran mit vindu' bæ'r et nøddenet, hvis indhold min mejseven har kær. Hver dag den lille fyr energisk guffer nødder med akrobatisk greb med sine fine fødder. Skønt kun 1 m. ude den roligt ser mig an. Den stoler på min rude. Jeg godt mig røre kan. Side 22 Foto: Bjarne Nielsen Det sker, jeg motionerer, mens mejsen æder trygt. Trods hop og armsving viser den lille ingen frygt. Jeg flyvestilling prøved'. Den roligt kigged' på med ho'det let på siden. Hvad mon den tænkte på?

23 SET OG HØRT MAJ JULI 2013 AF KARL SCHLICHTER O plysningerne til oversigten er taget fra DOF basen, hvor det hovedsageligt er de bemærkelsesværdige fugleobservationer, som danner grundlag. Det skal derfor samtidigt være en opfordring til alle, at man indtaster sine observationer i DOF basen. Visse arter kan være markeret med (SU), og derfor skal observationen først forbi Sjældenhedsudvalget, før en endelig godkendelse accepterer observationen. Efter oplistningen af de gode observationer, som er sket i de 3 måneder maj 2013 til og med juli 2013, er der en status fra Sjældenhedsudvalget på de arter, som er blevet set i Sønderjylland, og som skal forelægges Sjældenhedsudvalget. Maj 2013 Præerieløber (SU) set ved Saltvandssøen den 10.5 Hvidvinget måge set ved Havsand, Rømø den 29.5 er blevet nævnt som observationer i DOF basen eller tidligere her i Set og Hørt. Det kan godt forekomme, hvis observationen ikke er meldt ind til DOF basen eller måske først lang tid senere. Godkendte observationer Tornhalesejler (okt. 2012) Rømø og samtidig ny art for Danmark) Amerikansk hjejle (jun. 2013) Margrethe Kog Prærieløber (okt. 2012) Ballum Enge Prærieløber (maj 2013) Saltvandssøen Prærieløber (maj 2013) Margrethe Kog Terekklire (jul. 2012) Saltvandssøen Amerikansk Pibeand (apr. 2012) Ny Frederikskog og Vidåslusen Stor Skrigeørn (jun. 2012) Emmerlev, Tønder Mellemflagspætte (mar.2011) Gråsten Juni 2013 Lille Fluesnapper hørt Frøslev Plantage 1.6 Amerikansk Hjejle (SU) set ved Margrethe Kog den Hvidskægget terne (SU) set ved Saltvandssøen den Juli 2013 Hvidskægget terne (se under juni) Terekklire (SU) set ved Saltvandssøen den Damklire set ved Margrethe Kog den Steppeørn (SU) set ved Ballum Enge den 4.7 Stribet ryle set ved Lakolk Sydsøer den Status fra Sjældenhedsudvalget den Nogen undrer sig måske over fugleobservationer, som er nævnt under status fra Sjældenhedsudvalget, og som ikke Damklire Foto: Helge Sørensen Under behandling Terekklire (jul. 2013) Saltvandssøen Ørnevåge (mar. 2013) Nørresø ved Tønder Sibirisk Hjejle (okt. 2012) 2 rapporter begge fra Ballum Enge Hvidskægget terne (jul. 2013) Saltvandssøen Amerikansk Sortand (maj 2011) Lakolk Strand Amerikansk Sortand (jan. 2012) Lakolk Strand Stylteløber (maj 2012) Nørresø, Tønder Hvidvinget Måge Kumlieni (feb. 2012) Åbenrå Havn Side 23

24 NYE EL MASTER AF JESPER LEEGAARD Her i foråret havde jeg en lille artikel i bladet her, omhandlende de nye el master, som bliver sat op gennem Sønderjylland. jeg nævnte i artiklen, at det blev spændende at se hvilke fuglearter, som ville yngle på de nye master. Knud Fredsøe fra Haderslev har her i foråret fundet de første master med ynglende fugle på. Ret overraskende er det Alliken, som er den første art, der tager masterne i brug. Det viser sig, at der er en åbning mellem toppladen på selve røret og den øverste rørsektion. Her er der lige præcis plads nok til at en Allike kan komme ind. Jeg har nu også selv set Allikerne flyve ind og ud af master, som står ved Gabøl rundkørslen. Faktisk ser det ud til at flere par kan yngle i den samme mast, men jeg er ikke helt sikker på dette endnu. Én ting er i hvert fald sikker Allikerne var de første til at flytte ind i masterne. Hvis det viser sig at der kan yngle en helt lille koloni i hver mast, er der hvis basis for en markant forøgelse af ynglende Alliker i det åbne land, langs hele maste linjen. Foto: Bjarne Nielsen DOF BEGAVET MED MIDLER TIL INDKØB AF VILDTKAMERAER AF PETER KJER HANSEN I efteråret indsendte Gert på DOF Sønderjyllands vegne en ansøgning til Tuborgs Grønne Fond. Ansøgningen drejede sig om at få midler til at anskaffe to vildtkameraer, som foreningen kunne opsætte på interessante lokaliteter i naturen. Lokaliter, hvor der kunne være behov for at skaffe dokumentation for eksempelvis forskellige arters ynglesucces eller mangel på samme. En måneds tid efter at ansøgningen blev Side 24 indsendt, modtog Gert et meget positivt svar. Alt, hvad der var ansøgt om, var bevilliget Det var en meget flot gestus, som foreningen naturligvis er meget taknemlig for. Anledningen til, at vi blev klar over, at vildtkameraer kunne være et godt værktøj til dokumentation, var, at jeg fik tilsendt en fotoserie optaget af en lokal jæger, Peter Petersen, i Hovmose i nærheden af Sølsted

25 sidste år i maj juni. Peter havde sammen med en bekendt sat kameraet op for om muligt at få dokumentation for, at der var mårhund i området.det lykkedes ikke at få billeder af mårhunde. Men til gengæld var der en række meget fine billeder af trane med unge. hensigtsmæssigt. Erfaringer, der vil medføre en mere optimal udnyttelse i fremtiden. Helt uden indhold var kortet ikke, idet det indholdt portrætter af rådyr, ræve og en enkelt lokal beboer. Her en lokal Kogsbøl ræv i gang med at muse. Vi er en del, der har brugt meget tid på at opklare, om traner har haft ynglesucces, ofte uden held, da de ofte opholder sig godt skjult i relativt utilgængeligt og svært overskueligt terræn. Da Peters flotte billeder blev set, opstod tanken om, at foreningen måtte kunne få glæde af selv at kunne opsætte sådanne kameraer på relevante lokaliteter. Ideen lod sig så realisere via bevillingen fra Tuborgs Grønne Fond. Hvordan er det så gået i år? Jeg har haft det ene kamera til rådighed, og har haft det opsat i Sølsted mose og Kogsbøl mose og håber snarest at kunne få det opsat i Hovmose igen. Der er taget uendelig mange billeder sidst godt 6000 i Kogsbøl mose. Desværre var der ingen af disse mange billeder, der var af interesse i fuglemæssig sammenhæng. Årsagen til, at der blev taget så stort et antal billeder,var, at kameraet hang på et træ, der rystede i vinden. Da det var en meget blæsende periode medførte enhver rystelse, at der kom et nyt billede i kassen. Jeg betragter disse resultater som del af en læreproces i at bruge kameraet mere Tak til Tuborgs Grønne Fond! Lærken Af Mette Sarus Hansen Min morgenlykke et fugletræ, en lærk med blide bølger, hvor træk af fugleunger i læ med vindens kræfter følger. De bløde nåle gi'r legested og plads for kiv og hygge. Spætmejseunger, musvit og spurv er i min have trygge. Foto: Hans Henrik Larsen Side 25

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Felttræfafrunding 2011

Felttræfafrunding 2011 Felttræfafrunding 2011 af Kristoffer Hansen Træffet indledtes lørdag morgen, hvor der allerede var pænt med birdere på Bornholm. I alt var der 58 tilmeldte til træffet, hvoraf de 35 havde booket overnatning

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Projekt Hedehøg 2011

Projekt Hedehøg 2011 Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere