Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia"

Transkript

1 Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia SBH consult ApS Annette Sode

2 Indledning Viborg Kommune har planer om at etablere to vådområder, betegnet henholdsvis Iglsø og Søgaard Sø. Det er ikke oplyst, hvilken type vådområde, der ønskes etableret, men der er ifølge lodsejere truffet under feltarbejdet formentlig i begge tilfælde tale om en sø. Hensigten med den udførte og neden for beskrevne vegetationsundersøgelse er at foretage en kortlægning og beskrivelse af, samt tilstandsvurdering for den i dag eksisterende vegetation på de arealer, som forventes påvirket af etablering af vådområderne. Efter kommunens ønske er der kun foretaget en ekstensiv undersøgelse i form af en basisregistrering af vegetationsstrukturen og en generel botanisk undersøgelse. Data er indlagt i NaturAppl, hvorefter de af kommunen kan godkendes og overføres til Naturdatabasen på Danmarks Miljøportal. Det er op til kommunen selv at indføre klassificering (datas synlighed, fx for alle eller kun for myndigheden) og status (fx gældende/vedtaget) inden overførelsen, samt evt. stationsnummer for bræmmerne. Undersøgelsesområder Søgaard Sø området ligger vest for Hald Ege og sydøst for Daugbjerg Dås. Iglsø området er placeret vest for Stoholm og øst for Kjeldbjerg. Beliggenheden af de to områder fremgår af bilag 2

3 1A-B og bilag 2A-B. Områderne har ifølge de historiske kort i Miljøportalen (lave og høje målebordsblade fra 1950-erne) begge været dækket af mose, hvor der har været skåret tørv. I dag er områderne i vidt omfang afvandede og opdyrkede, men der forekommer stadig lokale naturarealer i form af partier med mose/kær, enge og søer. Der er i undersøgelsen sat fokus på vegetationen på disse arealer, sammen med vegetationen i og langs afvandingskanalen gennem områderne. Alle de undersøgte naturarealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Undersøgelsestidspunkt Undersøgelsen er udført i perioden 4-5. juni Tidspunktet vurderes optimalt hvad angår vegetationen i moser og enge med maksimal udvikling af fx blomstrende græsser og starer, hvorimod vegetationen på vandløbsbund og bræmmer normalt først er maksimalt udviklet i sensommeren. Metode Vandløb og urtebræmmer De fysiske forhold og forekomsten af vandløbsplanter er registreret med udgangspunkt i en ekstensiv metode, som er udviklet og anvendt over en årrække for vandløbsvegetation i det tidligere Fyns Amt (se bilag 3). Hyppigheden af vandplanter og kantplanter, der står i vand, er bedømt ud fra en 5-delt skala. I resultatafsnittet er den skønnede hyppighed angivet i parentes efter en funden art. Der er udvalgt to stationer (hver med strækningslængde 100 m) pr. område. Her er der taget billeder, der dokumenterer vandløbets, herunder vegetationens udseende. Vegetationen på vandløbsbræmmen er registreret på to strækninger (observationsfelter) pr. område. Arealet af et observationsfelt er 78,5 m 2. Undersøgelsen er udført som beskrevet for den ekstensive metode i Teknisk Anvisning fra DCE nr. V16 (Wiberg-Larsen et al. 2012). Observationsfeltet, hvis midte er fastlagt ved UTM-koordinater (EUREF 89), er som anvist placeret der, hvor naturtypen vurderes at være bedst udviklet. Her er der (med en enkelt undtagelse) taget billeder, der dokumenterer bræmmens, herunder vegetationens udseende. Moser, enge og søer For disse naturtyper er der foretaget en basisregistrering af vegetationen efter Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version (Fredshavn et al. 2010). Her er der ligeledes taget billeder, der dokumenterer naturtypernes, herunder vegetationens udseende. Identifikationsniveau og begrænsninger Planterne er så vidt muligt bestemt til art. Undtagelser er fx slægten Mælkebøtte og Brombær. Der er ikke foretaget nogen bestemmelse af trådalgerne, idet dette ligger uden for rammerne af en ekstensiv undersøgelse. Naturarealerne er besøgt på de steder, hvor de har været tilgængelige for inventøren iklædt lange støvler (waders/skridtstøvler). Der har imidlertid været positioner, hvor adgang har været 3

4 umuliggjort som følge af forekomst af meget tæt krat, eller fordi vanddybde og bundforhold har forhindret sikker færdsel. Vanddybden er derfor skønnet for flere søer, idet vadning ud over 1 meters dybde er undladt af sikkerhedsmæssige årsager. På grund af disse begrænsninger kan der sagtens være arter, der er overset, ligesom visse vurderinger kunne have været mere fuldkomne, fx hvad angår vanddybde og udbredelse af planter. Ingen søer er besøgt med båd, hvilket ligeledes er uden for rammerne af en ekstensiv undersøgelse. Hvor der har været tvivl om naturtypen, er klassifikationen understøttet ved en sammenligning med referencemateriale i Uanset dette har der altid indgået et fagligt skøn i valget af naturtype. Naturtypernes tilstand er ligeledes vurderet ud fra et fagligt skøn, idet der ikke er foretaget egentlige beregninger ved brug af Fagdatacenter-metoder. Et egnet beregningsprogram for terrestriske naturtyper er p.t. ikke tilgængeligt for myndighederne (Erik Vinther, Naturstyrelsen, personlig kom., 2014), og for vandløbsvegetation og søer gælder det samme. For bræmmerne er der endnu ikke udviklet noget officielt vurderingssystem, omend der har været anvendt et uofficielt system i forbindelse med den såkaldte artikel 17 rapportering til EU i 2013 (Peter Wiberg-Larsen, DCE, Aarhus Universitet, personlig kom., 2014). Tilstandsvurderingen skal derfor opfattes med et vist forbehold, fordi den er subjektiv og beror på et fagligt skøn. Resultater Resultaterne af vegetationsundersøgelserne i Søgaard Sø og Iglsø områderne afleveres til Viborg Kommune i form af filer inddateret i NaturAppl (disse er fremsendt særskilt). En undtagelse herfor er data for vandløbsvegetationen, for hvilken der ikke findes et inddateringsmodul til ekstensive undersøgelser. I det følgende sammenfattes resultaterne med henblik på at skabe et overblik over den eksisterende natur og at beskrive den del af naturen, som det ikke har været muligt at indberette via NaturAppl. Søgaard Sø området Vandløb og bræmmer Vandløbet gennem Søgaard Sø områdets vestlige del (foto 1-2) er omgivet af marker (dyrkede, i brak og med græs) og har et stærkt reguleret forløb og profil. Vandspejlet er nedsænket ca. 1,1 m under terræn. En del af kanalen ser ud til at være opgravet for nylig. Vandspejlsbredden er gennemsnitlig 0,8 m (ca. 1,2 m om vinteren) og vanddybden 0,10 m (maksimalt 0,15 m). Stedvist står der kun pytter tilbage, eller udtørringen er total. Bunden er lidt blød, men der findes enkelte sten og en del sand. Den er dog domineret af tørv og fint brunt slam, ligesom der findes spredte døde blade og kviste. Vandet er stillestående, brunligt og uklart. I vandet er der registreret fladfrugtet vandstjerne (3), lyse-siv (1), eng-forglemmigej (1) og almindelig rapgræs (i vandkanten, 1), samt liden andemad (2) og mange grønne trådalger (5). Den samlede dækning af planterne på strækningen er 10 %. Heraf er 90 % helt neddykkede planter. Beskygningsgraden på strækningen som helhed er skønsmæssigt 75 % af bunden. Da vandløbet er stærkt kanaliseret, regnes det ikke til naturtype 3260 (vandløb med vandplanter). I bræmmerne langs vandløbet er 4

5 der på begge bredder fundet naturtype 6430 (bræmmer med høje urter). Bræmmen på den nordlige bred er meget smal, fordi der er pløjet helt ud til kronekant og desuden oplagt opgravet materiale fra vandløbsbunden (foto 2). Der er registreret i alt 25 arter i urtebræmmen, heraf 4 træarter (dækker ca. 45 m 2 ). Foto 1-2. Søgaard Sø: Vandløbsvegetation og urtebræmme på et lysåbent sted langs strækningen i vestlig del af området. Vandløbet gennem Søgaard Sø områdets østlige del (foto 3-4) er omgivet af levende hegn og marker (dyrkede, i brak og med græs), og den undersøgte strækning ligger tæt på en sø (se nedenfor). Forløb og profil er stærkt reguleret, Vandspejlet ligger ca. 1 m under terræn. Vandløbet er i gennemsnit 1,6 m bredt (ca. 2,0 m om vinteren) og har en vanddybde på 0,2 m (op til 0,25 m). Det bliver formentlig opgravet ind imellem, men det er antagelig længe siden, at det er gjort sidst. Bunden er blandet sammensat med sten, grus og sand, men også tørv og en del brunt slam, der dækker de øvrige bundtyper. Vandet er stillestående og uklart og delvist dækket af skum. I vandet vokser der liden andemad (5), svømmende vandaks (2) og en del trådalger (3), samt kryb-hvene (2) og rørgræs (2) i vandkanten. Den samlede dækning af planter er 80 %, hvoraf 90 % er helt neddykkede i vand (især liden andemad, der ligger i overfladen). Beskygningsgraden af vandløbsbunden på strækningen er som helhed ca. 50 %. Da vandløbet er stærkt kanaliseret, regnes det ikke til EU habitat-naturtype På bræmmen findes der kun lyse-siv ud for strækningen, hvorfor EU habitat-naturtype 6430 i stedet er registreret på en strækning lidt længere opstrøms, dvs. ved en position mellem de to moser (intet foto). Der er i bræmmen fundet 21 arter af planter, herunder 5 arter af træer (dækker ca. 20 m 2 ). 5

6 Foto 3-4. Søgaard Sø: Vandløbsvegetation og bræmme med lyse-siv langs strækningen i østlig del af området. Vurderet ud fra vegetationen synes vandløb og bræmmer i Søgaard Sø området ikke at være i god naturtilstand. Dette skyldes for vandløbet især en dårlig fysisk kvalitet som følge af gentagen opgravning og anden vedligeholdelse. For bræmmerne er årsagen deponering af bundmateriale langs bredderne, tilgroning med træer/buske, samt næringsstofberigelse og evt. påvirkning af pesticider fra landbrugsdriften af markerne. Et forsigtigt skøn for bræmmerne vil være moderat tilstand, idet en del karakteristiske arter mangler. Moser og søer Mosen i den vestlige del af Søgaard Sø området har mest karakter af rigkær (foto 5-8). Syd for kanalen er mosen mest våd, men både nord og syd for kanalen findes mindre vandsamlinger, som er rester efter tidligere tørveskær. Her vokser bl.a. bredbladet dunhammer, fladfrugtet vandstjerne, liden andemad og syd for kanalen flydende stjerneløv (levermos), der er typisk for meget små damme og rørsump i egentlige søer. Mosen rummer stedvis flere positiv-arter for moser/kær, bl.a. krybende baldrian, kær-dueurt, græsbladet fladstjerne, sump-fladstjerne, engforglemmigej, gul iris, mangeblomstret frytle, kragefod, smalbladet mangeløv, almindelig star, grå star, hare-star, næb-star, sumpkarse, kær-snerre, kær-tidsel, samt enkelte steder nogle få eksemplarer af tormentil. Blandt mosser er især fundet Calliergon cordifoilum og nord for kanalen en mindre bestand af tørvemosset Sphagnum fimbriatum, der er typisk for hængesæk, fattigkær og mesotrofe kær. Tæt på tørvemos-bevoksningen er registreret nogle få bevoksninger af tråd-star, der er typisk for næringsfattige kær og hængesæk ved søbredder. Forekomsten af sådanne arter antyder, at mosen tidligere har været mere næringsfattig end i dag. På baggrund af den eksisterende sammensætning af vegetationen vurderes EU habitat-naturtyperne 7230 (alkaliske lavmoser), 7140 (overgangstyper af moser og hængesæk) og andre mosehabitat-typer ikke at være til stede. Mosen, der i stedet henføres til undernaturtypen 7005 (rigkær som angivet i Natur Appl), er kulturpåvirket, især i randen ud mod markerne, og er desuden stærkt truet af tilgroning med træer/buske og af afvanding. Naturtilstanden i den vestlige mose må generelt betragtes som moderat til ringe, men der findes dog rester af tidligere mere næringsfattige 6

7 (mesotrofe) mosepartier. Der er samlet set et rimelig godt potentiale for at forbedre tilstanden i kæret, om dette ønskes. Foto 5-6. Søgaard Sø: Den vestlige mose med mere lysåbne partier henholdsvis syd og nord for afvandingskanalen. Foto 7-8. Søgaard Sø: Vegetation i den vestlige mose med bl.a. henholdsvis Sphagnum fimbriatum og kragefod. Mosen i den østlige del af Søgaard Sø området har også mest karakter af rigkær (foto 9-12). Især nord for kanalen og vest for søen (se nedenfor) er mosen stærkt tilgroet med træer/buske, og der findes her en del vandsamlinger (rester af tidligere tørveskær). Denne del af mosen er meget svært tilgængelig. Også syd for kanalen findes mindre vandsamlinger, men de er generelt mere lavvandede. Som helhed for mosen er vandsamlingerne i dag overvejende stærkt overskyggede og uden planter eller under kraftig tilgroning med især bredbladet dunhammer enkelte steder med lystilgang dog helt dækket af liden andemad. Ingen af disse mindre vandsamlinger er ved kortlægningen skilt fra som selvstændige søer. Syd for kanalen findes der visse mere lysåbne mosepartier. Mosen rummer flere positivarter for moser/kær, som græsbladet fladstjerne, duskfredløs, kragefod, smalbladet mangeløv, mose-pors (lille bestand langs en vandsamling syd for kanalen), almindelig star, grå star, næb-star, eng-viol, samt tormentil og vandnavle (de to sidstnævnte kun set i få eksemplarer). Blandt mosser er især fundet Calliergon cordifolium og en mindre bestand af Sphagnum squarrosum, der er typisk for meso- til eutrofe kær og tilgroede partier af hængesæk. På baggrund af den eksisterende sammensætning af vegetationen 7

8 vurderes EU habitat-naturtype 7230, 7140 og andre mosehabitat-typer ikke at være til stede. Mosen, der henføres til naturtypen rigkær (undertype 7005 ifølge NaturAppl), er generelt stærkt kulturpåvirket, især i randen ud mod markerne, og er desuden stærkt truet af tilgroning med træer/buske og af afvanding. Naturtilstanden i den østlige mose i Søgaard Sø området må generelt betragtes som ringe, men der findes dog rester af tidligere mere næringsfattige (mesotrofe) mosepartier, herunder med forekomst af tørvemos og mose-pors. Det vurderes, at der forekommer et potentiale for at forbedre tilstanden af kæret, om dette ønskes. Foto Søgaard Sø: Den østlige moses mest lysåbne dele henholdsvis nord og syd for kanalen (tilgroningen er synlig). Foto Søgaard Sø: Mindre vandsamling med liden andemad i den østlige mose og en bevoksning med mosepors syd for kanalen. Søen i Søgaard Sø områdets nordøstlige del er lavvandet og tørrer ifølge lodsejer mere eller mindre ud om sommeren (foto 13-14). Søens afgrænsning på kortet for 3-grundlaget er ikke korrekt, og polygonen for søarealets afgrænsning bør derfor se anderledes ud (se bilag 1C). Vandstanden er generelt lav (højst 0,20 m). Kun et mindre område af søen er med frit vand som følge af kraftig beskygning af pilekrat. Vegetationen på stedet kunne med lige så god ret betegnes som rigkær, hvorved arealet dog vil udgå af naturbeskyttelsen. Ud over bredbladet 8

9 dunhammer, lyse-siv, rørgræs, liden andemad, manna-sødgræs, vand-pileurt, eng-forglemmigej, smalbladet ærenpris og mange trådalger findes positivarter som kragefod og næb-star, samt positivarter for kær/mose, som almindelig star og grå star. Blandt mosser er især Calliergon cordifolium udbredt langs bredden (dvs. på den del, der er udtørret eller næsten udtørret). Derudover findes der her en bevoksning af en mos, som formodentlig er en form af Drepanocladus aduncus (den er p.t. til kontrol hos specialist Lars Hedenäs, Stockholm). Søen skønnes at have en ringe tilstand, og den vurderes at være påvirket af såvel tilgroning som afvanding og næringsstofberigelse fra landbrugsdrift. Ingen EU habitat-naturtyper synes at omfatte den i dag eksisterende vegetation. Foto Søgaard Sø: Den lysåbne del af en lavvandet sø mod nord. Søen er her næsten udtørret og kun med lidt sjapvand med mange trådalger liggende mellem de øvrige planter. Søen i områdets sydøstlige del er væsentlig større og dybere med mere frit vand (foto 15-16). Søen grænser op til den østlige mose. Omkring 70 % af bredden er bevokset med pilekrat, hvorfor tilgang til vandet er vanskelig. Hvor træer/buske mangler, findes en rørsump med dominans af bredbladet dunhammer. Den mest udbredte vandplante er svømmende vandaks, der dog på ingen måde dækker særlig store dele af vandoverfladen. Der findes desuden lidt liden andemad. Blandt positivarter er fundet dusk-fredløs, frøbid og kragefod. I den indre del af rørsumpen er bl.a. fundet almindelig star, grå star, kær-dueurt og mosset Calliergon cordifolium. Søen vurderes i dag at tilhøre EU habitat-naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Dens tilstand skønnes til moderat til ringe, idet vegetationen er relativt fattig på arter. Den er især truet af næringsstoftilførsel og tilgroning af bredzonen. 9

10 Foto Søgaard Sø: Sø mod sydøst med rørsump og pilekrat omkring. På lavt vand findes bl.a. frøbid og liden andemad. Iglsø området Vandløb og bræmmer Vandløbet gennem Iglsø områdets sydvestlige del (foto 17-18) er omgivet af kultureng (der afgræsses af kalve), ruderat og en mindre sø (se nedenfor). Det har et stærkt reguleret forløb og profil og et vandspejl, der ligger 1,5 m under terræn. Vandløbet er her 2,6 m bredt (ca. 2,8 m om vinteren) og gennemsnitlig 0,7 m dybt (maksimalt 0,8 m). Bunden opgraves formentlig med jævne mellemrum, men det er ikke sket for nylig. Bunden virker på dette sted ret fast med enkelte sten, grus og sand, samt en del brunt slam. Vandet er uklart af okker, og der er tydelige udfældninger på bunden. Vandløbsvegetationen dækker ca. 95 % og består kun af neddykkede planter. Der vokser kun svømmende vandaks (5) og trådalger (3) i vandet. Beskygningen af bunden er svag (få %) og næsten kun forårsaget af urter, der endnu ikke har opnået fuld højde. Da vandløbet er stærkt kanaliseret, regnes det ikke til naturtype 3260 (vandløb med vandplanter). I bræmmerne langs vandløbet er der på begge bredder fundet naturtype 6430 (bræmmer med høje urter). Floraen på bræmmerne er meget artsfattig (10 arter). Foto Iglsø: Urtebræmme og vandløbsvegetation på vandløbsstrækningen i den sydvestlige del af området. 10

11 Vandløbet gennem områdets nordvestlige del (foto 19-20) er omgivet af græsmarker og tør og våd eng. Det har et stærkt reguleret forløb og profil og et vandspejl, der ligger 2-2,5 m under terræn. Vandspejlsbredden er gennemsnitlig 1,6 m (ca. 2 m om vinteren), og vanddybden er 0,4 m (maksimalt 0,5 m). Vandløbet bliver formentlig oprenset med jævne mellemrum, men det er ikke sket for nylig. Bunden er blød af brunt okkerslam, men der findes også en del sand i sedimentet. Vandet er meget uklart af okker. Vandløbsvegetationen dækker ca. 55 % af bunden, og kun 10 % består af neddykkede planter. Der findes mange trådalger (5), samt rørgræs (3), eng-rørhvene (2) og lyse-siv (2). Beskygningsgraden er ringe (få %) og næsten kun forårsaget af urter, der bliver højere senere på sommeren. Da vandløbet er kanaliseret, regnes det ikke til naturtype 3260 (vandløb med vandplanter). I vandløbsbræmmerne er der på begge bredder fundet naturtype 6430 (bræmmer med høje urter). Floraen på disse er artsfattig (16 arter, heraf en træart). Foto Iglsø: Urtebræmme og vandløbsvegetation på vandløbsstrækningen i den nordvestlige del af området. Vurderet ud fra vegetationen synes vandløb og bræmmer i Iglsø området ikke at være i god naturtilstand. Dette skyldes for vandløbet især en dårlig fysisk kvalitet, formodentlig som følge af gentagen opgravning og oprensning af grøde og belastning med okker. For bræmmerne er der sandsynligvis tale om deponering af grøde og bundmateriale langs bredderne, samt næringsstofberigelse og evt. påvirkning af pesticider som led i landbrugsdriften (gødskning af græsarealer og sprøjtning under hegnene). Et forsigtigt skøn for urtebræmmerne er dårlig henholdsvis ringe tilstand for områdets sydvestlige og nordvestlige del. Enge og søer Engen i Iglsø områdets vestlige del (foto 21-22) kan karakteriseres som våd eng, men tenderer mod fugtig brakmark, især i randen, og har også elementer, der tenderer mod rigkær. Engen er ikke afgræsset, men kan have været det tidligere. Der slås formentlig hø på arealet, men det er endnu ikke sket i 2014 (måske fordi arealet har været for vådt). Det kan ikke udelukkes, at arealet rummer partier i randen, som er søgt omlagt for nogle år siden (de mere tørre dele). Størstedelen af vegetationen har en højde på under eller op til 0,5 m, og vedplanter findes primært langs de tværgående afvandingskanaler (formodentlig rørlagte, uden synligt vand). 11

12 Engen rummer positivarter som engkarse, græsbladet fladstjerne, sump-forglemmigej, sumpkællingetand, kær-ranunkel, kær-snerre, hare-star, kær-svovlrod (kun få eksemplarer), kærtidsel, trævlekrone og eng-viol. Engarealet indeholder enkelte arter, som er typiske for den kalkfattige del af EU habitat-naturtype 6410 (tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund), men mangler dog en del af de karakteristiske arter, herunder den ofte forekommende blåtop. Det er her valgt ikke at lade engen omfatte af denne naturtype, men at lade den tilhøre naturtypen natureng (undertype 6402). Tilstanden vurderes som helhed som ringe, især som følge af påvirkning af afvanding og formodentlig også næringsstofberigelse. Der findes dog stadig et vist potentiale (især i den nordlige del af området), der kan danne grundlag for forbedring af naturtilstanden i engen, om dette ønskes. Foto Iglsø: Den vestlige eng og forekomst af planter på den mest uforstyrrede del af arealet, bl.a. med trævlekrone. Engen i områdets nordøstlige del (foto 23-24) kan karakteriseres som fugtig eng. Den er således mere tør end ovenstående, især i randen. Den har nogle steder mest karakter af fugtig brakmark eller kultureng. Engen er under afgræsning af 5 kvier. Der findes mindre delarealer af engen, som er våde (med sjapvand) med især manna-sødgræs og knæbøjet rævehale. Vegetationen som helhed er hovedsagelig lavere end 0,5 m og lavest i randen, hvor der er mest tørt. Engen rummer positivarter som engkarse, håret høgeurt, kær-ranunkel og kær-snerre. Blandt mosser findes kun almindelige, men karakteristiske arter, som Scleropodium purum og Rhytidiadelphus squarrosus. Det vurderes, at engarealet ikke tilhører EU habitat-naturtype 6410 (tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund), men naturtypen natureng (undertype 6402). Engen er formentlig påvirket af afvanding og næringsstofberigelse fra omkringliggende marker og landbrug. Generelt vurderes engens naturtilstand som ringe til dårlig. Der findes dog et vist potentiale at bygge videre på ved forbedring af naturtilstanden, om dette ønskes. 12

13 Foto Iglsø: Den nordøstlige eng med græssende dyr og vegetationen ved kanten af engen op mod hegnet. Søen i Iglsø områdets østlige del (foto 25-26) er skønsmæssigt 1-1,5 m dyb, måske dybere. Den er omgivet af græsningsarealer og marker. Omkring 75 % af bredden er dækket af pilekrat, der vokser ud over og ned i vandet. Dette begrænser adgangen til vandkanten. Hvor træer/buske mangler, findes en rørsump med dominans af bredbladet dunhammer. Der vokser desuden lådden dueurt, kirtlet dueurt, gul iris, kryb-hvene, lyse-siv og næb-star i den indre del af rørsumpen. De eneste vandplanter i det frie vand er liden andemad, der dækker meget store dele af vandoverfladen (80 %), og trådalger. Der er ikke fundet nogen positivarter for søer/vandhuller. Lige over vandkanten (op til 1 m fra denne) er bl.a. observeret kær-dueurt, sumpkarse, kær-tidsel og eng-rørhvene, samt diverse næringsstofelskende plantearter. Søen vurderes i dag at tilhøre EU habitat-naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Det kan diskuteres, om en sådan udpegning giver mening, idet der kun forekommer karakterarten liden andemad, men det synes at være normal praksis blandt fagfæller at udpege naturtypen på et sådant grundlag. Søens tilstand er dårlig, idet vegetationen er yderst fattig på arter. Den er især påvirket af næringsstoftilførsel fra landbrugsdrift (hvilket liden andemad er en klar indikator for) og tilgroning af bredzonen. Der er desuden observeret et andehus på vandet og en fodertønde ved bredden, hvilket antyder at der kan have været et vist andehold i de tidligere år og en yderligere kilde til næringsstofberigelse. Der er dog ikke set nogen ænder på søen ved undersøgelsen. 13

14 Foto Iglsø: Sø i den østlige del af området med pilekrat og dunhammer og store mængder liden andemad. Den lille sø i Iglsø områdets sydvestlige del (foto 27-30) er skønsmæssigt godt 1 m dyb og næsten firkantet i omrids. Den er omgivet af en jordvold bevokset med græs, der slås. Søen ligger tæt på den afvandingskanal, som løber gennem den store vestlige eng, og meget nær bebyggelse i byen Iglsø. Arealet på skråningen ned mod vandet er under tilgroning med vedplanter (især grå-el, men også dun-birk, vorte-birk og selje-pil), som i dag er 1-2 m høje. Langs bredden er jorden dækket med sort plastforing og håndstore sten og grus, og der findes tre rørudløb, hvoraf det ene synes at dryppe i tørvejr. Søen ser ud som et regnvandsbassin og kan dermed betragtes som et egentligt spildevandsanlæg. Årsagen til forekomst af plastforingen kendes ikke, men der kan være tale om, at nedsivning af vandet ønskes hindret (dette bør undersøges nærmere, hvis stedet skal indgå i vådområdet). I det frie vand, der er temmelig plumret, dominerer svømmende vandaks og trådalger, i rørsumpen bredbladet dunhammer. I vandet findes også liden andemad, fladfrugtet vandstjerne, positivarten liden vandaks og små bevoksninger af positivarten almindelig kildemos, der dog er i en meget dårlig væksttilstand (mange døde skud). I rørsumpen er der ud over dunhammer fundet eng-forglemmigej, glanskapslet siv, lyse-siv, manna-sødgræs og tagrør. I den nærmeste meter over vandkanten er fundet i alt 24 arter, herunder sumpforglemmigej, eng-brandbæger, kær-tidsel, almindelig skjolddrager og grøn høgeskæg. Søen indeholder arter, der vil henføre den til EU habitat-naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Da der imidlertid er tale om et spildevandsanlæg, giver en sådan udpegning ikke mening. Søens tilstand vurderes som ringe. 14

15 Foto Iglsø: Sø i den sydvestlige del af området med dominans af dunhammer, svømmende vandaks og trådalger. Foto Iglsø: To rørudløb og plastforing dækket af grus og sten langs bredden af den sydvestlige sø. Konklusion Der kan på baggrund af de udførte vegetationsundersøgelser med tilhørende faglige vurderinger konkluderes følgende for de af 3 beskyttede naturarealer inden for de to områder i Viborg Kommune: Søgaard Sø området Vandløb: Disse er stærkt kanaliserede og hårdt vedligeholdte afvandingskanaler alle steder, hvor de enten er besigtiget eller undersøgt. De tilhører derfor ikke naturtype 3260 (vandløb med vandplanter). De har, som de ligger i dag, ikke en god eller bedre naturtilstand. Moser: De to moser kan opfattes som rigkær, men tilhører ikke, som de ligger i dag, nogen EU mosehabitat-naturtype. De henføres derfor til undertypen rigkær (7005 ifølge 15

16 NaturAppl 1 ). Begge moser rummer dog næringsfattige (mesotrofe) elementer, som formentlig er rester af en tidligere langt bedre naturtilstand. I dag har moserne ikke en god eller bedre naturtilstand, men der er potentiale for at forbedre den, fordi der er tilbageværende bestande af planter at bygge videre på. Søer: Den ene sø er lille og lavvandet og tørrer helt eller delvist ud om sommeren. Den kunne med lige så god ret betegnes som rigkær, hvorved den dog på grund af sin ringe størrelse ville glide ud af naturbeskyttelsen. Den anden sø, der er større og dybere, tilhører EU habitat-naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Ingen af søerne har, som de ligger i dag, en god eller bedre naturtilstand. Iglsø området Litteratur Vandløb: Disse er stærkt kanaliserede og hårdt vedligeholdte afvandingskanaler alle steder, hvor de enten er besigtiget eller undersøgt. De tilhører derfor ikke naturtype 3260 (vandløb med vandplanter). De har, som de ligger i dag, ikke en god eller bedre naturtilstand. Enge: Den ene eng kan karakteriseres som våd eng, den anden som fugtig eng. Begge kan henføres til naturtypen natureng (undertype 6402), men ikke med sikkerhed til nogen EU habitat-naturtype. Ingen af de to enge har god eller bedre naturtilstand, men der er et vist potentiale for forbedringer. Søer: Den største sø vurderes i dag at tilhøre EU habitat-naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks), uanset at der kun findes én karakterart blandt svømmende flydeplanter. Den mindste sø har en vegetation, som opfylder kravet til samme naturtype, men udpeges ikke som sådan, fordi søen fungerer som spildevandsanlæg. Ingen af de to søer har en god eller bedre naturtilstand. Wiberg-Larsen, P., Nygaard, B. & Fredshavn, J Bræmmer med høje urter langs vandløb. Teknisk Anvisning nr. V16, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Fredshavn, J., Nygaard, B. & Ejrnæs, R Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, juni 2010, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 1 Der er en uoverensstemmelse mellem Natur Appl og anvisningen hvad angår nummeret for naturtypen. Her er valgt brugen af 7005 som i databasen, idet det er denne, som gælder ved inddatering (i anvisningen er 7005 derimod kildevæld og 7004 rigkær). 16

17 Bilag 1A VEJ SØVSØ SØ VS Ø VE J VEJ SØGÅRDS Søgaard Sø SØ VSØ VEJ NYGÅRDS MARK NYGÅ RDSM ARK NYGÅ RDSM ARK J SØGÅ RDSVE, Tlf. Fax. Søgård Sø Muligt vådområde Dato: J.Nr. Målforhold: 1:10000 Init.:

18 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Målforhold: 1:6455 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

19 Sø i Søgaard Sø områdets nordøstlige del Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Søen tørrer helt eller delvist ud om sommeren Målforhold: 1:429 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

20 Bilag 2A LÆ RK E NB OR GV EJ LÆ J GVE OR NB RKE J IGLSØVE IGLSØVE J TIN RS BØ Ø. EJ GV TINGVEJ Ø. BØRS Ø. BØ EJ INGV RST DSVEJ RØRGÅR, Tlf. Fax. Iglsø Muligt vådområdeprojekt Dato: J.Nr. Målforhold: 1:10000 Init.: DSVEJ RØRGÅR

21 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Målforhold: 1:6455 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

22 SBH consult ApS Rev. 2. juni 2014 Biologisk vandløbsbedømmelse Selskovvej 8; 3400 Hillerød Dato (dd-mm-åååå): Vandløbets navn: Udført af: Bemærkning: Stationens navn: Vandløbets omgivelser: (0-3) Intensitet af forekomst: 0 = ingen, 1 = svag, 2 = middel/alm., 3 = stærk/dominerende Omgivende "natur"-typer: Ådalen: Bræmmer/brinker: Løvskov... Græsmark... Terrænhældning, HS... Træer/buske... Andet (angiv art i bem.) Nåleskov... Tør eng... Terrænhældning, VS... Høje urter... Depon af affald... Krat... Våd eng... HS = højre side Lave urter(<0,5m)... Brinkskred... Spredte træer/buske... Sumpskov... VS = venstre side (set nedstrøms) Urteveg. artsrig... Erosionsrender... Levende hegn... Rørsump... Kæmpe-bjørneklo... Sprøjtepåvirket... Pyntegrøntkultur... Mose,sø... Egentlig ådal (x)... Rød Hestehov... Græsset <1m fra vand- Frugtplantage... Kilde... Dalvidde (1-3)... Kvan... løbskant (x)... Dyrket mark... Have/park... Dalsymmetri (1-3)... Brink-/ bræmmeveg. Bræmmebredde (0-3) Brakmark, ruderat... Bebyggelse, vej, bro... nedhæng Beskygning, i alt Bemærkninger: Selve vandløbet: (0-3) Intensitet af forekomst: 0 = ingen, 1 = svag, 2 = middel/alm., 3 = stærk/dominerende Vandløbets forløb: Vandløbsprofil: Vandløbsdimensioner, m: Vedligeholdelse: Strøm: Reguleret forløb... Vsp. u. terræn, m... Middel vinterbred... Opgravning... Stillestående... Snoet... Reguleret profil... Middel vsp.bredde... Total grødeskæring... Ringe (0-10cm/s)... Høller og stryg... Underskårne brinker... Bredde var. (0-3)... Grødesk. i strømr... Jævn (10-25cm/s)... Faskiner... Middel-dybde... Grødesk. i netværk... God (25-50cm/s)... Stensætninger... Maks. dybde... Slåning af kantveg... Frisk (>50cm/s)... Strømrendebredde Slåning af brinkveg... Udtørret... Max. ant. strømrend Pytter... Vandløbsbund: Vandets udseende: Mikroflora: Blød... Slam, kun i strømlæ... Uklart (0-3)... Slimet biofilm... Sten (> 60mm)... Overliggende slam... Angiv årsag Svovlbakterier... Gydegrus (10-60mm) Grene... Lammehaler... Fint grus (3-10mm)... Blade, kviste... Vandets lugt: Bakt./sv. øvrige... Groft sand (1-3mm)... Findelte plantedele... Ingen (x)... Grønlige alger... Fint sand (0,3-1mm) Rødder... Eller angiv art Kiselalger... Ler/silt (< 0,3mm)... Hildenbrandia... Slam (sort)... Fisk observeret (x): Slam (brunt)... Angiv evt. art Tørv... Makroflora (i vand): Grødedækning i alt (% af bund): Helt neddyk. (andel af grødedækning, %): Hyp.: 1 = enkeltfund, 2 = i mindre antal, 3 = alm. forekom., 4 = væs.del af flora/i stort antal, 5 = masseudvikling "Vandplanter": (hyp. 1-5) "Kantplanter" (i vand): (hyp. 1-5) Vandstjerne... Andemad... Smalbl. Mærke... Eng-forglemmigej... Kryb-hvene... Vandkrans... Gul Åkande... Bredbl. Mærke... Brøndkarse... Rørgræs... Kruset Vandaks... Vand-pileurt... Lancetbl. Ærenpris... Brudelys... Tagrør... Børstebl. Vandaks... Kildemos... Tykbl. Ærenpris... Pilblad... Andre græsser... Hjertebl. Vandaks... Andre mosser... Gren. Pindsvineknop... Vand-peberrod... Star... Rust-vandaks... Grønne trådalger... Enk. Pindsvineknop... Vand-brunrod... Lådden Dueurt... Svømmende Vandaks... Strømtråd... Sø-kogleaks... Bittersød Natskygge... Alm. Mjødurt... Vandranunkel... Paddeleg... Skov-kogleaks... Høj Sødgæs... Skræppe... Vandpest... Vand-mynte... Manna-sødgræs... Baldrian... Aks-tusindblad... Sværtevæld... Knæbøjet Rævehale... Båndblade... Vandspir... Bemærkninger: Inddateret af: Dato:

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør lennykristensen@email.dk

Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør lennykristensen@email.dk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør lennykristensen@email.dk Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Landzonetilladelse og dispensation til oprensning og etablering af vandhuller, samt meddelelse om 3 status for mose

Landzonetilladelse og dispensation til oprensning og etablering af vandhuller, samt meddelelse om 3 status for mose Birger Quist Mogenstrupvej 4 8961 Allingåbro TEKNIK OG MILJØ Dato: 25. november 2014 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 13/20496 Landzonetilladelse

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Jonstrup/Jonstrup Vang

Jonstrup/Jonstrup Vang Jonstrup/Jonstrup Vang ET 34 BALLERUPVEJ 28 0 250 meter BRINGEVEJ 500 JONSTRUPVEJ 29 35 33 39 37 38 32 36 31 30 JONSTRUPVANGVEJ WALGERHOLM 131 132 Sø nr. 28 Nr. 28, Bringe By Den nordlige del af Møllemosen

Læs mere

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg. Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V Værløse 44 45 46 43 42 41 53 54 40 55 51 48 56 47 96 49 50 52 57 NØRREVÆNGET RYETVEJ NØRRESKOVVANG FISKEBÆKVEJ SKOVLINIEN SKOVGÅRDS ALLE HILLERØDMOTORVEJEN KIRKE VÆRLØSEVEJ KOLLEKOLLEVEJ LILLE VÆRLØSEVEJ

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO

RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO Rekvirent Randers Kommune att. Hanne Wind-Larsen Natur og Miljø Laksetorvet

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter planloven til etablering af en sø på matr. nr. 1ag og 1ai Ramten Hede, Ørum

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter planloven til etablering af en sø på matr. nr. 1ag og 1ai Ramten Hede, Ørum Kim Gorecki Andersen Stendyssevej 3 8500 Grenå NATUR OG MILJØ Dato: 26. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør.

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Vådområder. Naturscreening

Vådområder. Naturscreening Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild Jens Mark Arnung Annavej 19 8500 Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. november 2013 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pec@norddjurs.dk Journalnr.: 13/18758 Dispensation fra

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:

Læs mere

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Team Natur og Landbrug Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6150 www.naestved.dk Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven til

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. TEKNIK OG MILJØ Jan Sandholm Sejlsigvej 4 7400 Herning Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8036 ngojs@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.02-P25-8-13

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR Frederikssund Golf Klub Sendt pr. e-mail til Bestyrelsesmedlem Henrik Helt hhelt@mail.dk og greeenkeeper Karl Andersen greenkeeper@fgkgolf.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder Skov- og Naturstyrelsen, 2005 Vand i form af moser, våde enge, små vandhuller, søer eller vandløb er alt sammen med

Læs mere

Nis Hesselberg Petersen Billundvej 35, Kestrup 6560 Sommersted

Nis Hesselberg Petersen Billundvej 35, Kestrup 6560 Sommersted Nis Hesselberg Petersen Billundvej 35, Kestrup 6560 Sommersted Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 naturogvand@haderslev.dk

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.

Læs mere

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Notat udarbejdet for Egedal kommune af AGLAJA juni 2011 Indhold Sammenfatning...3 1. Overordnet områdebeskrivelse...3 1.1 Rammelokalplanområdet...3

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Baseline overvågning - Life 70, Gravene Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler, 2015. Naturstyrelsen

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler, 2015. Naturstyrelsen Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler, 2015. Naturstyrelsen Vand - i form af moser, våde enge, små vandhuller, søer eller vandløb

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282504 amo55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.07.2015 Sagsnr. 15/8008 Sagsbeh. Anne-Marie Møldrup Dispensation

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur. Udarbejdet af naturbeskyttelse.dk

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur. Udarbejdet af naturbeskyttelse.dk Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Udarbejdet af naturbeskyttelse.dk De følgende 11 eksempler viser brakmarker placeret på udpeget 3 natur Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Der blev ifølge

Læs mere

Kajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse

Kajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse Kajbjerg Skov Habitatområde H101 Natura 2000 basisanalyse Fyns Amt 2006 Titel: Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej 100 5220

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere