Kortlægning af praksis på voksenvejledningsområdet. Udarbejdet af: Practicum, Jan Hansen

Transkript

1 Kortlægning af praksis på voksenvejledningsområdet Udarbejdet af: Practicum, Jan Hansen Dato: Oktober 2015

2 Indhold Forord 3 Sammenfatning 5 Om begrebet voksenvejledning 8 Praksis på voksenvejledningsområdet 13 Udfordringer for den aktuelle voksenvejledning 24 Anbefalinger 27 Bilag A 30 2

3 Forord Dette notat præsenterer resultatet af en kortlægning af praksis på voksenvejledningsområdet i VEU-Center Øst og Øernes dækningsområde 1. Kortlægningen, som er gennemført på initiativ af VEU-Center Øst og Øerne, har inddraget alle uddannelsesinstitutioner under VEU-centret. Det overordnede formål med kortlægningen har været at bidrage til formuleringen af en fremtidig strategi for voksenvejledning i regi af VEU-centret. Også denne strategi udarbejdes på initiativ af VEUcenter Øst og Øerne. Med reference til dette overordnede formål har de specifikke delmål for kortlægningen været følgende: For det første at kortlægge/præcisere, hvordan man fra uddannelsesside definerer begrebet voksenvejledning. For det andet at kortlægge, hvordan man fra uddannelsesside i praksis gennemfører voksenvejledning; herunder også hvilke metoder og koncepter, som anvendes ved vejledningen. For det tredje at kortlægge uddannelsessidens institutionelle kompetence i forhold til voksenvejledning, herunder oplevede behov for fremtidig kompetenceudvikling på området. Og for det fjerde at tematisere den indsamlede data med henblik på at foreslå konkrete aktiviteter, der vil kunne understøtte udarbejdelsen af en strategi på voksenvejledningsområdet (eller indgå som del af samme strategi). Med disse delmål har kortlægningen først og fremmest fokus på: (a) den aktuelle praksis på voksenvejledningsområdet; (b) udfordringer i forhold til denne praksis samt (c) anbefalinger i forhold til at videreudvikle voksenvejledningsområdet; med afsæt i en fremtidig strategi for voksenvejledningsområdet. Som et videre metodisk/teoretisk grundlag kobles der i kortlægningen implicit til en analyse af den nationale indsats på voksenvejledningsområdet, som aktuelt gennemføres af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2. Kortlægningen bygger først og fremmest på interviews med ledelses- og/eller vejledningsrepræsentanter fra alle uddannelsesinstitutioner, tilknyttet VEU-Center Øst og Øerne 3. Notatet er opbygget med følgende hovedafsnit: Første afsnit præsenterer den forståelse af voksenvejledningsområdet, som er anvendt i forbindelse med gennemførelsen af denne kortlægning. Andet afsnit beskriver den aktuelle praksis på voksenvejledningsområdet, således som den er skitseret af de interviewede uddannelsesrepræsentanter. Tredje afsnit fremlægger en række udfordringer forbundet med den aktuelle voksenvejledningsindsats; og også her med afsæt i pointer formuleret af de interviewede uddannelsesrepræsentanter. 1 Jf. vedlagte kommissorium for kortlægningen; Bilag A. 2 EVA: Rammerne for uddannelsesvejledning til voksne; En undersøgelse af uddannelsesinstitutionernes tilrettelæggelse af og samarbejder omkring voksenvejledning (2015) 3 Jf. også vedlagte Bilag A. 3

4 Fjerde hovedafsnit præsenterer en række anbefalinger, rettet mod den planlagte udarbejdelse af en strategi for voksenvejledningsområdet; i regi af VEU-Center Øst og Øerne. Kortlægningen er gennemført i perioden fra juni til august måned 2015 af Jan F. Hansen fra Konsulentfirmaet Practicum. 4

5 Sammenfatning Afgrænsning af voksenvejledningsområdet I denne kortlægning opereres med en forståelse af begrebet voksenvejledning, hvor der i særlig grad lægges vægt på følgende: For det første, at voksenvejledningen tilbydes individuelle vejledningssøgende, og derfor som udgangspunkt ikke foregår kollektivt i grupper. For det andet, at voksenvejledningen har som mål at styrke den vejledtes læringskompetence, udviklingskompetence, beslutningskompetence og handlingskompetence i forhold til fremtidige valg af uddannelse og beskæftigelse. For det tredje, at voksenvejledningen er løsningsorienteret med afsæt i en systemisk/socialkonstruktivistisk forståelse. For det fjerde, at voksenvejledningen kan have karakter af forskellige vejledningssituationer; alt efter den vejledtes egen afklarethed i forhold til fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Denne tilgang til begrebet voksenvejledning baseres på en induktiv tilgang, hvor den begrebsmæssige afgræsning og præcisering primært er sket på baggrund af den indsamlede empiri. Den regionale praksis på voksenvejledningsområdet Den aktuelle vejledningspraksis kan beskrives via fem såkaldte vejledningssituationer; på baggrund af de gennemførte interviewes: For det første en vejledningssituation, hvor den vejledte efterspørger en konkret information; typisk i forbindelse med et tilsvarende konkret og på forhånd defineret uddannelsesønske. For det andet en vejledningssituation, hvor den vejledte efterspørger information om et bestemt uddannelsesområde dækkende et bredere brancheområde med henblik på at finde frem til relevant uddannelse. For det tredje en vejledningssituation, hvor den vejledte tilbydes vejledning om relevant uddannelse på baggrund af de (strategiske) udviklingsønsker, som vedkommendes aktuelle arbejdsplads har formuleret. Altså et fokus på, hvordan man som medarbejder bliver opkvalificeret i forhold til at kunne bidrage til arbejdspladsens fortsatte drift og udvikling. For det fjerde en vejledningssituation, hvor den vejledte har fokus på en ønsket, fremtidig beskæftigelse inden for et givent jobområde; eksempelvis i forbindelse med en ledighedsperiode. Og hvor den vejledte i denne situation efterspørger viden om relevante uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder med afsæt i egne aktuelle kompetencer og arbejdserfaringer. For det femte en vejledningssituation, hvor den vejledte er relativt uafklaret omkring egne beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesbehov (igen typisk i forbindelse med en ledighedsperiode), og hvor den vejledte derfor også efterspørger en bredere - og ofte også mere personligt orienteret - vejledning. 5

6 Udfordringer for den aktuelle praksis på voksenvejledningsområdet Kortlægningen har dokumenteret følgende udfordringer for praksis på voksenvejledningsområdet; på baggrund af de gennemførte interviews: Blandt de interviewede uddannelsesinstitutioner opereres ikke med det samme forståelse, idet der henvises til begrebet voksenvejledning. Derved bliver det i praksis vanskeligt at danne sig et sikkert billede af voksenvejledningsområdet. Og dermed også vanskeligt at sætte ind med relevante udviklingsinitiativer, når det reelt ikke er muligt entydigt at bestemme såvel kvantiteten som kvaliteten af den gennemførte voksenvejledning. Der praktiseres ikke konsekvent en vejledning, som udfordrer og problematiserer den vejledtes egen selvforståelse og fremadrettede uddannelses- og jobønsker. På den måde udgør den institutionsuafhængige vejledning potentielt stadig indirekte et problem i forhold til, hvad man kunne betegne som en helhedsorienteret og bred vejledning. Der er barrierer i forhold til en erfaringsudvikling og videndeling på voksenvejledningsområdet, som går på tværs af uddannelsesinstitutioner og uddannelsessektorer. Forsøges en sådan erfaringsudveksling alligevel, risikerer den på dette grundlag primært at få en anekdotisk karakter. Det bliver derved vanskeligt at videreudvikle voksenvejledningsområdet på et evidensbaseret grundlag. Der savnes en samlende kvalitetsstandard for voksenvejledningsområdet. Uden en sådan kvalitetstandard bliver praksis på vejledningsområdet naturligt mere vilkårlig og afhængig af den enkelte medarbejders (vejleders) engagement og sammenhængsforståelse. Den åbne vejledning, som flere af de interviewede uddannelsesinstitutioner tilbyder, udbydes primært i større byer i tilknytning til selve uddannelsesstedet. Erfaringen er her, at potentielle vejledningssøgende fra ydreområder naturligt vil finde et sådan tilbud mindre attraktivt end de vejledningssøgende, som bor i samme by, som uddannelsesstedet er placeret. Den åbne vejledning vurderes med andre ord primært at være åben over for dele af den potentielle målgruppe. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte kortlægning kan formuleres følgende anbefalinger af relevans for den planlagte udarbejdelse af en strategi for voksenvejledningsområdet: For det første, at en fremtidig strategi for voksenvejledningsområdet bidrager til at sikre en fælles forståelse og anvendelse af begrebet voksenvejledning. For det andet, at det i VEU-centerregi overvejes, i hvilket omfang det kunne være hensigtsmæssigt at gøre kompetencen til at foretage en problematiserende men stadig anerkendende vejledning til et særligt fokus i den vejlederuddannelse, som planlægges udbudt i regi af VEU-Center Øst og Øerne i løbet af efteråret For det tredje, at det i VEU-regi overvejes, hvordan man kunne styrke den tværgående erfaringsudveksling og videndeling i den samlede vejledergruppe. For det fjerde, at der i VEU-regi tages initiativ til formuleringen af en fælles kvalitetsstandard for voksenvejledningsområdet, der vil kunne anvendes som ramme ikke alene for den enkelte uddannelsesinstitutionens egen udvikling af området, men også for en tværsektoriel og tværinstitutionel erfaringsudveksling. Konkret foreslås det, at denne standard dels indskrives i den planlagte nye strategi 6

7 for voksenvejledningsområdet samt dels indskrives som del af den eksisterende standard: Fælles procedurer og kvalitetsstandarder. 7

8 Om begrebet voksenvejledning I dette afsnit redegøres kort for den forståelse af begrebet voksenvejledning, som er anvendt i kortlægningen. Præciseringerne i afsnittet er først og fremmest baseret på en induktiv dataindsamling. Det er således den aktuelle praksis på voksenvejledningsområdet, der har været afgørende for afsnittets metodiske/teoretiske bestemmelser. Der er med andre ord ikke tale om en normativ ramme, som opsættes med dette afsnit, og som efterfølgende anvendes til at systematisere den indsamlede data. Rækkefølgen har i praksis været omvendt. Voksenvejledning et forsøg på afgrænsning Grundlæggende peger de interviewede på, at voksenvejledning kan forstås som en indsats, hvor målet er at hjælpe den vejledte til at sætte sig mål og træffe velovervejede valg med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Og hvor disse valg er i overensstemmelse dels med egne ønsker og forudsætninger samt dels med realistiske beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (ved vejledning af ledige). I vejledningen er der fokus på at styrke forskellige dimensioner af den vejledtes forudsætninger for at træffe sådanne velovervejede valg. Gennemgående fremhæves fire forskellige kompetencer, som i forskellig grad er i fokus ved en voksenvejledning: Den vejledtes læringskompetence. Den vejledtes udviklingskompetence. Den vejledtes beslutningskompetence. Og den vejledtes handlingskompetence. I denne kortlægning er der således primært fokus på en voksenvejledning, der - alt efter den vejledtes individuelle behov - har som mål at styrke den vejledtes læringskompetence, udviklingskompetence, beslutningskompetence og handlingskompetence, med reference til en uddannelses- og/eller beskæftigelseskontekst. Vejledning er ikke undervisning og ikke terapi Gennemgående peger de interviewede på, at voksenvejledning befinder sig midt i et spektrum, der strækker sig fra undervisning i den ene ende af skalaen, med fokus primært på kognitive processer og så terapi i den anden ende af skalaen med fokus på emotionelle aspekter. Voksenvejledning beskrives på denne måde som befindende sig i en mellemposition, hvor såvel kognitive som emotionelle aspekter spiller en rolle. Det betones, at voksenvejledning med dette afsæt overordnet er karakteriseret ved følgende: Vejledningen er deltagerorienteret. Vejledningen gør aktivt brug af kulturelle hypoteser. 8

9 Vejledningen kobles til den vejledtes udvikling. Vejledningen har fokus på og understøtter såkaldt normal adfærd. Vejledningen gør i praksis brug af multi-discipline metoder. Forskellige skoler Enkelte af de interviewede fremhæver, at man på voksenvejledningsområdet kan skelne mellem en række skoler eller teorier. Disse kan opgøres på forskellig måde, men peges der på historisk set har man typisk opereret med i hvert fald fire dominerende hovedretninger på (voksen)vejledningsområdet: Klientorienteret vejledning. Egenskabs- og faktateoretisk baseret vejledning. Systemisk eller socialkonstruktivistisk vejledning. Bevidsthedsgørende vejledning. I denne kortlægning tages primært afsæt i en systemisk/socialkonstruktivistisk vejledning. Som nævnt indledningsvist foretages denne prioritering ikke ud fra et normativt afsæt, men derimod fordi det er en sådan forståelse, som de interviewede gennemgående selv refererer til som afgørende for deres egen og deres uddannelsesinstitutions - praksis på voksenvejledningsområdet. Det, der primært kendetegner denne metode er følgende karakteristika, formuleret af de interviewede selv: Der er ingen objektiv sandhed; det sete afhænger af øjnene, som ser. Intet kan beskrives uafhængigt af den, som beskriver det. Vejledning må således altid forholde sig (anerkendende) til den vejledtes egne oplevelser og udfordringer. Vejledning må tage afsæt i en cirkulær kausalitet, hvor der ikke arbejdes med en lineær årsagvirkning-forståelse. I praksis betyder det, at en ændring et sted i systemet får konsekvenser andre steder i systemet. Vejledningens meningsskabelse sker gennem en bevist anvendelse af sproget; ord er virkelighedskonstruerende, og det afgørende bliver den vejledtes egen narrativ, og at der i vejledningssituationen tages afsæt i den vejledtes egen livsbiografiske forståelse. Forskellige vejledningssituationer I forhold til at strukturere og systematisere de eksempler på voksenvejledning, som de interviewede fremhæver, opereres der i kortlægningen med en taksonomi, hvor det afgørende er, i hvilken grad den vejledte er afklaret i forhold til fremtidige valg af uddannelse og beskæftigelse. Med afsæt i denne taksonomi er det muligt at skelne mellem fem forskellige vejledningssituationer: For det første en vejledningssituation, hvor den vejledte efterspørger en konkret information; typisk i forbindelse med et tilsvarende konkret og på forhånd defineret uddannelsesønske. 9

10 For det andet en vejledningssituation, hvor den vejledte efterspørger information om et bestemt uddannelsesområde inden for et bredere brancheområde med henblik på at finde frem til relevant uddannelse. For det tredje en vejledningssituation, hvor den vejledte tilbydes vejledning om relevant uddannelse på baggrund af de (strategiske) udviklingsønsker, som vedkommendes aktuelle arbejdsplads har formuleret. Altså et fokus på, hvordan man som medarbejder bliver opkvalificeret i forhold til at kunne bidrage til arbejdspladsens fortsatte drift og udvikling. For det fjerde en vejledningssituation, hvor den vejledte har fokus på en ønsket, fremtidig beskæftigelse inden for et givent jobområde; eksempelvis i forbindelse med en ledighedsperiode. Og hvor den vejledte i den situation efterspørger viden om relevante uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder med afsæt i egne aktuelle kompetencer og arbejdserfaringer. For det femte en vejledningssituation, hvor den vejledte er relativt uafklaret omkring egne beskæftigelsesmuligheder og afledte uddannelsesbehov (igen typisk i forbindelse med en ledighedssituation). Og hvor den vejledte derfor også efterspørger en bredere - og også mere personligt orienteret - vejledning. Denne taksonomi udtrykker, som det ses, en stigende uafklarethed hos den vejledte og dermed også et tilsvarende stigende vejledningsbehov. Denne taksonomiske forståelse anvendes i det efterfølgende afsnit i forhold til systematisk at beskrive de forskellige vejledningspraksisser, som kortlægningen har afdækket. Vejledningens fokuspunkter Den indsamlede empiri viser, at vejledningssituationen ideelt set forløber over en række stadier, hvor vejlederen har fokus på forskellige aspekter. Hvor mange af disse stadier, som er i spil i forbindelse med den konkrete vejledningssituation afhænger af den vejledtes afklarethed; jo mindre afklaret des flere af disse stadier vil vejlederen også skulle forholde sig til. Umiddelbart kan man her pege på otte sådanne stadier, nemlig: Første stadie; vejledningen har fokus på at afklare den vejledtes selvoplevede udfordringer. Andet stadie; vejledningen har fokus på at indsnævre og prioritere den vejledtes udfordringer. Tredje stadie, vejledningen har fokus på at tilbyde nye perspektiver på den vejledtes situation Fjerde stadie; vejledningen har fokus på at opsætte nye mål for den vejledtes fremtid. Femte stadie; vejledningen har fokus på at støtte den vejledte i at formulere fremadrettede handlingsplaner Sjette stadie; vejledningen har fokus på at støtte den vejledte i at prioritere blandt mulige, fremadrettede handlingsplaner. Syvende stadie; vejledningen har fokus på at støtte den vejledte i gennemførelsen af prioriterede handlingsplaner. Ottende stadie; vejledningen evalueres sammen med den vejledte. 10

11 Disse punkter udtrykker, som antydet ovenfor, også en form for progressiv taksonomi analog med de tidligere beskrevne vejledningssituationer. Og det på den måde, at jo mindre afklaret den vejledte er, i des større omfang vil det være nødvendigt som vejleder at forholde sig til de beskrevne stadier. Er den vejledte derimod meget afklaret allerede inden vejledningen kan det i praksis være tilstrækkeligt at støtte den vejledte i gennemførelsen af en konkret handlingsplan. Et par kritiske bemærkninger Der kunne være flere indvendinger mod at systematisere den aktuelle vejledningspraksis på den måde, som er skitseret ovenfor. For det første kunne en indvending være, at ikke alle de kortlagte vejledningsformer kan siges at basere sig på netop den systemiske eller socialkonstruktivistiske tilgang, der ellers er valgt som afsæt for kortlægningen. Men igen er der vigtigt at betone, at dette perspektiv udelukkende er valgt, fordi det afspejler en dominerende praksis, og dermed ikke valgt som et normativt afsæt for kortlægningen. For det andet kunne en videre indvending mod denne beskrivelsesform være, at den tager afsæt i, at den vejledte, som udgangspunkt kan definere sit eget vejledningsbehov. Hertil kunne en kritisk bemærkning være, at vejledning ofte vil fokusere på med et anerkendende afsæt netop at problematisere den vejledtes selvforståelse. Men her er det vigtigt at understrege kortlægningens fokus på den løsningsorienterede vejledning i en uddannelses- og beskæftigelseskontekst, hvor målet ikke som udgangspunkt er den vejledtes personlige udvikling. Opsummering I denne kortlægning opereres med en forståelse af begrebet voksenvejledning, hvor der lægges vægt på følgende: For det første er vejledningen individuelt orienteret og derfor ikke som udgangspunkt målrettet større eller mindre grupper. For det andet er vejledningen rettet mod at styrke den vejledtes læringskompetence, udviklingskompetence, beslutningskompetence og handlingskompetence i forhold til fremtidige valg af uddannelse og beskæftigelse. For det tredje er vejledningen løsningsorienteret i sit sigte, med afsæt i en systemisk/socialkonstruktivistisk forståelse. For det fjerde vil vejledningen have forskellig karakter (forskellige vejledningssituationer), alt efter den vejledtes egen afklarethed omkring fremtidig uddannelse og beskæftigelse. 11

12 Denne tilgang til en voksenvejledning kan skematisk opsummeres på følgende måde: Vejledningssituation Mål Fokus Dominerende metode Niveau 1 Konkret rådgivning i forhold til specifik uddannelse/beskæftigelse Uddannelsesgennemførelse Rådgivning via telefon eller mail. Niveau 2 Bredere rådgivning i forhold til uddannelses- og brancheområder. Præcisering af handlingsplan Uddannelsesgennemførelse Rådgivning via telefon eller mail. Niveau 3 Kompetenceafklaring og uddannelsesrådgivning med afsæt i egen arbejdsplads` (strategiske) uddannelsesønsker. Valg af realistisk målsætning Præcisering af handlingsplan Uddannelsesgennemførelse Individuel kompetenceafklaring. Niveau 4 Kompetenceafklaring og uddannelses- og jobrådgivning med afsæt i et bredt formuleret beskæftigelsesønske Opstilling af mulige mål Valg af realistisk målsætning Præcisering af handlingsplan Uddannelsesgennemførelse Personlig samtale Niveau 5 Kompetenceafklaring og uddannelses- og jobrådgivning med afsæt i et relativt diffust beskæftigelsesønske og personlige potentialer/barrierer. Afklaring og prioritering af problemfelter Reformulering af perspektiv Opstilling af mulige mål Valg af realistisk målsætning Præcisering af handlingsplan Uddannelsesgennemførelse Personlig samtale. 12

13 Praksis på voksenvejledningsområdet I dette afsnit beskrives den aktuelle praksis på voksenvejledningsområdet, således som den er fremhævet af de interviewede uddannelsesrepræsentanter. Som skitseret i det forudgående afsnit, så skelnes der i beskrivelsen af denne vejledningspraksis mellem fem forskellige såkaldte vejledningssituationer. Disse fem forskellige vejledningssituationer bestemmer også den overordnede struktur for det efterfølgende afsnit. I forbindelse med beskrivelsen af disse fem vejledningssituationer opereres der yderligere med en række konkrete fokuspunkter; nemlig følgende: 1. Vejledningens mål. 2. Vejledningens tema eller fokus. 3. Vejledningens udbytte for den vejledte. 4. Vejledningens organisatoriske setup. 5. Vejledningens metode. 6. Vejledningens relationsskabelse mellem vejleder og vejledte. 7. Vejledningens kompetencekrav til vejlederen. I lighed med de fem vejledningssituationer er også disse tematiske fokuspunkter valgt med afsæt i en induktiv metode; baseret på de spor, som den indsamlede empiri selv har sat. Der er med andre ord tale om temaer, som de interviewede selv direkte eller indirekte - har fremhævet. Videre understøtter valget af disse fokuspunkter også den overordnede systemiske optik på vejledningsprocessen inden for de enkelte vejledningssituationer. Der er således en gensidig kausalitet mellem de enkelte temaer. Eksempelvis så får vejledningens mål også betydning for den anvendte vejledningsmetode og i sidste ende også konsekvenser for kompetencekravene til vejlederen. I det efterfølgende skelnes således overordnet mellem forskellige vejledningssituationer, hvor hver vejledningssituation beskrives med afsæt i de syv prioriterede temaer. Vejledning med fokus på konkret information (niveau 1) Denne vejledningssituation er overordnet karakteriseret ved, at den vejledte som udgangspunkt er fuldt afklaret omkring fremtidig uddannelse (og eventuelt beskæftigelse) og alene søger en konkret rådgivning i den forbindelse. Ad 1: Vejledningens mål Ved denne vejledningssituation er det målet, at det vejledte opnår viden om udbud og/eller indhold i forbindelse med et konkret uddannelsesudbud. De interviewede peger her på, at det i praksis kan handle om information om eksempelvis uddannelsesstart, uddannelsessted og mødetidspunkt. Med denne information forventes den vejledte umiddelbart at kunne tilmelde sig og gennemføre den ønskede uddannelse. 13

14 Ad 2: Vejledningens tema eller fokus Ved denne vejledningssituation er der primært fokus på informationsformidling. Vejledningen kan dog understreges det af de interviewede udvides til også at fokusere på rådgivning, der ligger ud over den vejledtes umiddelbart udtrykte behov. I praksis sker det eksempelvis i forhold til supplerende uddannelse, hvor vejleder uopfordret peger på øvrige uddannelser inden for et givent brancheområde, som kunne være relevant for den vejledte. Ad 3: Vejledningens udbytte for den vejledte Værdien af vejledningen for den vejledte ligger primært i en styrket handlingskompetence. Den vejledte har som udgangspunkt ikke tilegnet sig nye kompetencer og har heller ikke igen som udgangspunkt opnået en ny beslutningskompetence. Det afgørende er her, at den vejledte har opnået en kvalificeret mulighed for at omsætte en allerede truffet beslutning til konkret handling. Ad 4: Vejledningens organisatoriske setup Denne type af vejledning foretages typisk af en uddannelsessekretær eller en uddannelseskoordinator. Vejlederen vil som oftest have administrative opgaver, der løses parallelt med vejledningen. Vejlederen vil som udgangspunkt kunne tilbyde vejledning i uddannelsesinstitutionens samlede åbningstid. Vejlederen har typisk et særligt overblik over de regionale uddannelsestilbud inden for en specifik branche; som eksempelvis transportområdet. Eller har som minimum kendskab til de uddannelser, som hans/hendes egen uddannelsesinstitution udbyder inden for dette brancheområde. Ad 5: Vejledningens metode Denne type af vejledning foregår som oftest telefonisk og vil igen typisk være af kortere varighed (under 15 minutter). De interviewede oplever dog også, at den vejledningssøgende henvender sig personligt; eksempelvis i forbindelse med at han/hun allerede er i gang med en uddannelse og i forlængelse heraf gerne vil have information om supplerende uddannelsesmuligheder. Vejledningen har primært karakter af, at den vejledte spørger ind til konkrete forhold omkring et givent uddannelsesudbud og vejlederen svarer lige så konkret. Ad 6: Vejledningens relationsskabelse mellem vejleder og vejledte I forbindelse med denne vejledningssituation beskrives forholdet mellem vejleder og vejledte som et kunde-leverandør-forhold i den forstand, at vejleder sidder inde med en faglig viden, som den vejledte endnu ikke har men efterspørger. Ad 7: Vejlederens kompetence Ingen af de interviewede vurderer, at denne vejledningssituation kræver særlige kompetencer af vejlederen, eksempelvis i form af spørgeteknik eller lignende. Blot kræves her som minimum en viden 14

15 om den enkelte uddannelsesinstitutions uddannelsesudbud; som beskrevet typisk inden for et afgrænset brancheområde. Vejledning med fokus på bredere uddannelsesrådgivning (niveau 2) Overordnet er der her tale om en vejledningssituation, hvor den vejledte efterspørger information om et bredere uddannelsesområde med henblik på at finde frem til et relevant uddannelsestilbud. Ad 1: Vejledningens mål Målet med vejledningen er primært, at den vejledte opnår indsigt i specifikke uddannelsesmuligheder inden for et givent uddannelsesområde (som eksempelvis det pædagogiske område ) og med denne indsigt bliver i stand til fremadrettet at foretage et kompetent uddannelsesvalg. Fra de interviewedes side peges på, at den vejledtes behov for denne type vejledning typisk opstår i forbindelse med et jobskifte eller anden form for markant ændret jobsituation (som eksempelvis et internt jobskifte på den aktuelle arbejdsplads). Ad. 2: Vejledningens tema eller fokus I vejledningen på dette niveau er der primært fokus på at kvalificere den vejledtes overblik over et givent uddannelsesområde. Som vejleder vil man her enten direkte eller indirekte også fokusere på den forventede udvikling på det regionale arbejdsmarked. I enkelte tilfælde fokuseres ligeledes på personlige forhold, som vejlederen vurderer kan have betydning for vejledningen. Men som udgangspunkt er det den vejledte selv, der her sætter ramme og fokus for vejledningen. Ad 3: Vejledningens udbytte for den vejledte Den vejledtes udbytte af vejledningen ligger primært i en styrket beslutningskompetence. Flere af de interviewede peger her på, at der i denne styrkede beslutningskompetence også kan ligge en læring for den vejledte, som rækker ud over den faglige informationsgivning. Det kan eksempelvis handle om, at den vejledte bliver bevidst om, hvordan han/hun selv fremadrettet kan finde informationer omkring det regionale uddannelsesudbud; f.eks. via elektroniske medier, og også selv bliver klar på tilmeldingsprocedurer. Det pointeres dog samtidig, at dette er en sidegevinst og ikke det primære mål med vejledningen. Ad 4: Vejledningens organisatoriske setup Ved denne vejledningssituation kan vejlederen have forskellige funktioner i egen organisation; ud over vejlederrollen. Typisk vil der dog som ved den ovenfor beskrevne vejledningssituation (niveau 1) være tale om en uddannelsessekretær eller uddannelseskoordinator inden for et specifikt brancheområde, som foretager vejledningen. Uddannelsessekretæren vil i princippet kunne bistå med denne vejledning i hele uddannelsesinstitutionens åbningstid. 15

16 I enkelte tilfælde kan vejledningen også foretages af en faglærer; som en supplerende opgave til egen undervisning. Faglæreren trækker her på viden dels om det samlede uddannelsesudbud inden for eget brancheområde samt dels på en specifik faglig viden omkring udvalgte, konkrete uddannelser. En sådan vejledning foretaget af en faglærer - sker typisk via en henvisning fra en uddannelsessekretær, som har haft den første kontakt med den vejledte. Faglæreren har ikke faste vejledningstider, men aftaler enten en telefonisk samtale eller et personligt møde med den vejledningssøgende. Ad 5: Vejledningens metode Vejledningen foregår typisk via telefon eller via mail. I enkelte tilfælde via den vejledningssøgende personlige kontakt til uddannelsesadministrationen eller via personlige møder, typisk med en faglærer. Vejledningen har mest en kvalificerende funktion, hvor vejlederen besvarer den vejledtes konkrete spørgsmål, men derudover også åbner op for en bredere introduktion til det uddannelsesområde, som den vejledte har fokus på. Vejlederen søger primært at understøtte den vejledte i at opstille konkrete handlingsplaner. Enkelte af de interviewede peger her supplerende på, at det ved denne vejledningssituation også kan være vigtigt at motivere den vejledte til faktisk at realisere den opstillede handlingsplan: eksempelvis gennem opmuntringer og anerkendende bemærkninger. Ad 6: Vejledningens relationsskabelse mellem vejleder og vejledte Relationen mellem vejleder og vejledte er karakteriseret ved, at en fag-faglig kompetent vejleder rådgiver en person, som søger konkret (uddannelses)information. Der er således også her tale om et forholdsvis simpelt kunde-leverandør-forhold. Ad 7: Vejlederens kompetence Kompetencemæssigt udfordres vejlederen i denne vejledningssituation primært af et krav om at have et bredt overblik over regionalt udbudte uddannelser og en viden om rammebetingelser for at deltage i efterspurgt uddannelse. Flere af de interviewede giver udtryk for, at det her kan være vanskeligt at holde sig løbende orienteret om, hvad der udbydes af uddannelser alene inden for et givent uddannelsesområde. Og hvilke ændringer, der ligeledes løbende sker både i udbud og i de lovgivningsmæssige rammebetingelser. Ligeledes fremhæver flere af de interviewede, at det i forbindelse med denne vejledningssituation også kan være vigtigt, at man som vejleder er i stand til at foretage en provisorisk kompetenceafklaring som del af vejledningen; som afsæt for den egentligt efterspurgte vejledning. Vejledning med bredt fokus på afklaring i en jobsammenhæng (niveau 3) Denne form for vejledning finder typisk sted i forbindelse med, at en arbejdsplads ønsker at opkvalificere en mindre eller større gruppe af sine medarbejdere i forhold til arbejdspladsens overordnede (strategiske) udviklingsønske. 16

17 Ad 1: Vejledningens mål Det primære mål med denne vejledning er at afklare den vejledtes kompetence med henblik på, at den vejledte gennem supplerende uddannelse aktivt vil kunne bidrage til realiseringen af arbejdspladsens udviklingsønske. Dette udviklingsønske kan typisk have karakter af en strategi, en forretningsplan eller en helt konkret udfordring i relation til den daglige drift. Og det sidste eksempelvis i forbindelse med rekrutteringen af nye medarbejdere, en fusion eller implementeringen af et nyt produktionssystem. Vejledningen vil som oftest munde ud i en uddannelsesplan, som medarbejdere og arbejdsplads kan anvende som en form for drejebog for en efterfølgende uddannelsesaktivitet, når driften tillader det. Enkelte af de interviewede peger på, at denne type af vejledning også kan have det indirekte mål at synliggøre - overfor især arbejdspladssiden, hvilken nytteværdi og effekt, der kan ligge i på denne måde at arbejde mere systematisk med medarbejdernes kompetenceudvikling. Ad. 2: Vejledningens tema eller fokus Ved denne type vejledning er der først og fremmest fokus på at afklare den vejledtes faglige og almene kompetencer, holdt op mod arbejdspladsens udviklingsønske. Denne afklaring vil som oftest have karakter af en realkompetenceafklaring, hvor der fokuseres på de kompetencer, som den vejledte dels har erhvervet via (efter)uddannelse og dels opnået gennem tidligere og aktuel beskæftigelse. Dette primære arbejdspladsfokus suppleres af et parallelt uddannelsesfokus, idet den gennemførte afklaring resulterer i en individuel uddannelsesplan for den vejledte. Enkelte af de interviewede understreger, at denne dobbeltoptik kan være en udfordring for vejledningen, idet der peges på et potentielt skisma mellem det organisatoriske arbejdspladsperspektiv på den ene side og det individuelle uddannelsesperspektiv på den anden side. Ad 3: Vejledningens udbytte for den vejledte Ved denne vejledningssituation vil udbyttet for den vejledte dels være en realkompetenceafklaring og dels en individuel uddannelsesplan. I modsætning til udbyttet ved de ovenfor beskrevne vejledningssituationer (niveau 1 og 2), så er der her typisk tale om en mere snæver kompetenceafklaring, idet vejledningens kontekst udgøres af den vejledtes aktuelle arbejdsplads, og ikke af en samlet branche eller et særligt geografisk opland. Enkelte af de interviewede fremhæver i den forbindelse, at der her også kan ligge et udbytte for den vejledte, som handler om at kunne se sin egen kompetenceudvikling i et organisatorisk perspektiv. Denne forståelse hos den vejledte vurderes videre at være afgørende for en grundlæggende motivation for kontinuerlig efteruddannelse (livslang læring). Altså at uddannelse opleves at give mening ; både på den korte og den lange bane. Ad 4: Vejledningens organisatoriske setup Typisk foretages vejledningen ved denne vejledningssituation af en konsulent, som er tilknyttet VEUcentret. VEU-konsulenten er primært beskæftiget med virksomhedsopsøgende arbejde, hvor en central opgave er at motivere lokale arbejdspladser til i højere grad at gøre brug af systematisk kompetenceudvikling. Og her ikke mindst for deres faglærte og ufaglærte medarbejdergrupper. Et 17

18 væsentligt redskab i den forbindelse er vejledning via kompetenceafklaring og udarbejdelse af uddannelsesplaner. VEU-konsulenterne skal i deres vejledning have fokus på regionens samlede uddannelsesudbud, hvor målet er at sikre en institutionsuafhængig vejledning. VEU-konsulenterne rådgiver arbejdspladser og enkeltpersoner på fuld tid. Ad 5: Vejledningens metode Ved denne vejledningssituation gøres brug af forskellige former for standardiserede skemaer, som anvendes i forhold til afdækning af den vejledtes kompetencer, med reference til arbejdspladsens (strategiske) udviklingsønske. Typisk vil den enkelte VEU-konsulent her have udviklet sine egne metoder via erfaringer fra tidligere praksis. Overordnet vil disse metoder som oftest tage afsæt i semi-strukturerede spørgeguides, som er taksonomisk opbygget, og hvor den vejledte skal svare på, i hvilken grad han/hun oplever sig som kompetent inden for et givent job- eller opgaveområde. Ofte supplerer VEU-konsulenterne hinanden, hvor man er to konsulenter om at foretage en afklaring og vejledning. Makkerparret kan her udgøres af eksempelvis en fagligt orienteret konsulent fra erhvervsuddannelsessystemet og en almen orienteret konsulent fra VUC-systemet. Flere af de interviewede peger på, at dette samarbejde styrker det helhedsorienterede perspektiv, som netop ligger i VEU-centrenes kommissorium. Typisk foretages afklaring og vejledning her i arbejdspladsregi. Ad 6: Vejledningens relationsskabelse mellem vejleder og vejledte I modsætning til de tidligere beskrevne vejledningssituationer, så er denne vejledningstype grundlæggende karakteriseret ved, at den vejledte ikke selv har ønsket vejledningen. Vejledningen vil typisk være kommet i stand ved, at VEU-konsulenten har aftalt vejledningsforløbet (afklaring og uddannelsesplan) med arbejdspladsens ledelse. Ingen af de interviewede konsulenter har oplevet at dette fører til egentlige modstand fra de vejledtes side. Enkelte af de interviewede peger dog på, at der her kan ligge en udfordring, der handler om, at den vejledte så at sige ikke ser sig selv som en del af det problem (og den læring), som vejledningssituationen er koblet op på. Der kan derfor her ligge en opgave for vejlederen i at skabe netop den type af motivation, hvor den vejledtes engagement ikke alene er betinget af, at vejlederen trækker på legitimitet skabt af arbejdspladsens ledelse. Ad 7: Vejledningens kompetencekrav til vejlederen I forbindelse med denne vejledningssituation udfordres VEU-konsulenten især på sin viden om det regionale uddannelsesudbud og om udviklingen på det ligeledes regionale arbejdsmarked. Alle de interviewede VEU-konsulenter fremhæver således betydningen af at kunne give en institutionsuafhængig og helhedsorienteret vejledning. Videre peges der her på vigtigheden af at kunne skabe en sammenhængende proces fra jobbeskrivelser til kompetenceafklaring og udarbejdelse af uddannelsesplaner. Vurderingen er, at der i den forbindelse er tale om en kompliceret transformation af kompetencehov til relevant uddannelse. Afgørende i den 18

19 forbindelse er dels den dobbelte optik på hhv. arbejdspladsens organisatoriske forventninger på den ene side og medarbejderens individuelle uddannelsesbehov på den anden side. Vejledning med bredt fokus på uddannelses-/beskæftigelsesmuligheder (niveau 4) Med denne vejledningssituation efterspørger den vejledte uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder inden for et givent jobområde. Den vejledte er dog ikke sikker på konkrete jobmuligheder eller på tilsvarende konkrete kompetencebehov. Ad 1: Vejledningens mål Ved denne vejledningssituation er det målet at styrke den vejledtes beslutningskompetence i forhold til at foretage et kompetent job- og uddannelsesvalg. Det handler her eksempelvis om, at den vejledte bliver klar på, hvad det er for konkrete arbejdsopgaver, som han/hun gerne vil varetage inden for bredere branchekategorier som eksempelvis det pædagogiske område eller landbrugsområdet. Flere af de interviewede peger på, at det i visse tilfælde også kan være et mål med vejledningen så at sige at vejlede ud over det fokus, som den vejledte ellers bringer med sig ind i vejledningssituationen. Dette fokusspring sker typisk i de tilfælde, hvor den vejledte via vejledningen erkender barrierer i forhold til det oprindelige valg. Eksempelvis kan det her handle om, at en kronisk ryglidelse gør det vanskeligt at opnå og fastholde arbejde inden for social- og sundhedsområdet. Eller om at en situation som enlig forsørger gør det udfordrende at komme økonomiske igennem et længerevarende studie; eller bare vanskeligt at møde på et uddannelsessted i en anden by end vedkommende bor i. Endelige er der også enkelte af de interviewede, som understreger, at et mål kan være at styrke en videre refleksion og udvikling hos den vejledte. Det umiddelbare mål bliver derfor ikke, at vejledningen munder op i et sikkert job- og uddannelsesvalg. Målet bliver derimod, at den vejledte styrkes i egne overvejelser på baggrund af vejledningen og på et senere tidspunkt vil kunne nå frem til et job- og uddannelsesvalg, som er hensigtsmæssig ud fra flere parametre. Og her naturligvis primært egne ønsker, aktuelle kompetencer samt personlige muligheder og barrierer. Ad. 2: Vejledningens tema eller fokus I denne vejledningssituation er der først og fremmest fokus på at gøre den vejledte mere bevidst om konsekvenserne af det fremtidige jobvalg, som han/hun umiddelbart har i tankerne. Fokus er med andre ord på at styrke den vejledtes egen refleksion og dermed også beslutningskompetence. Flere af de interviewede understreger, at dette fokus på den vejledtes egen refleksion også kræver mere og andet end en vejledning baseret på afklaring af den vejledtes aktuelle kompetencer. En vejledning af denne type fordrer også et fokus på en række forskellige parametre, som tilsammen betinger de udviklingsmuligheder, som den vejledte umiddelbart har. Som beskrevet ovenfor kan dette fokus eksempelvis inddrage personlige forhold. Men fra de interviewedes side understreges det yderligere som værende vigtigt, at de reelle jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked tydeliggøres for den vejledte på en måde, så de indgår som en aktiv del af hans/hendes videre overvejelser. Vejledningens fokus kommer på denne måde til at ligge inden for en trekant, hvor omdrejningspunkterne er: (1) den vejledtes umiddelbare jobønske; (2) den vejledtes faglige og personlige muligheder/barrierer 19

20 i forhold til at realisere dette jobønsker samt (3) relevansen af dette jobønske set i lyset af den forventede udvikling på det regionale arbejdsmarked. Ad 3: Vejledningens udbytte for den vejledte Det primære udbytte af vejledningen for den vejledte i denne vejledningssituation ligger i en styrket refleksion over egen situation, holdt op mod et fremtidigt jobønske. Udbyttet handler altså om mere og andet end at styrke den vejledtes beslutningskompetence, idet vejleder opstiller forskellige scenarier. Således handler det her om at styrke grundlaget for, at den vejledte overhovedet er i stand til at træffe en gennemtænkt beslutning. Flere af de interviewede understreger, at et vigtig udbytte af vejledningen er, at den vejledte styrker sin refleksionsevne, og at der på denne måde med afsæt i vejledningen igangsættes en lære- og/eller udviklingsproces. Udbyttet af vejledningen behøver derfor ikke at materialiserer sig her og nu, men kan udmærket først vise sig på længere sigt. Nemlig i form af, at den vejledte typisk på grundlag af en fornyet vejledning træffer et nu mere reflekteret job- og uddannelsesvalg, der matcher egne muligheder og forudsætninger. Netop omkring tidshorisonten fremhæves det fra de interviewedes side, at et konkret udbytte af vejledningen i form af den vejledtes optag på et uddannelsesforløb, vil afhænge af den vejledtes refleksionsevne. Ad 4: Vejledningens organisatoriske setup I forhold til at kunne håndtere denne type af vejledningssituation har alle de deltagende uddannelsesinstitutioner etableret en form for åben vejledning, hvor den vejledte kan henvende sig på en given adresse på en bestemt ugedag (typisk) og inden for en afgrænset tidsperiode. Flere af de interviewede understreger, at en sådan åben vejledning er en forudsætning for at kunne honorere de mere diffuse vejledningsbehov, som den vejledte her typisk vil have. Et flertal af de deltagende uddannelsessteder har flere vejledere knyttet til denne åbne vejledning, hvor en arbejdsdeling eksempelvis kan gå på særlige ekspertise på efteruddannelsesområdet (AMU) eller på grunduddannelsesniveau (EUD). Det potentielle samarbejde mellem en sådan gruppe af vejledere fremhæves af flere som en vigtig forudsætning for at kunne tilbyde den vejledte den bedst mulige støtte og videre rådgivning. Erfaringen er videre, at flere af de vejledte er direkte henviste fra det lokale jobcenter, hvor der som udgangspunkt er sket en første vejledning af borgeren. Endelige peger de interviewede på, at det er nødvendigt med de særlige ressourcer, som er allokeret til den åbne vejledning, hvis man skal kunne motivere denne gruppe af borgere til videre vejledning. Uden et mere konkrete job- og uddannelsesønske er det vanskeligt at vejlede denne gruppe via de øvrige vejledningsfora, som uddannelsessiden gør brug af (jf. beskrivelsen af især de to første niveauer af vejledningssituationer). Ad 5: Vejledningens metode Den primære metode ved denne vejledningssituation ligger i anvendelsen af cirkulære spørgsmål, hvor vejlederens spørgeteknik i sig selv tjener til at styrke den vejledtes refleksion over egen situation. Den vejledtes situation anskues fra forskellige perspektiver, hvor de interviewede især peger på vigtigheden 20

21 af at kunne afmontere den vejledtes skyldfølelse i forhold til at befinde sig i en vanskelig, livsbiografisk situation; baseret på en lineær kausalitetsforståelse. Fra vejlederside trækkes der her metodisk på en systemisk/socialkonstruktivistisk grundforståelse. Vejledningen vil typisk have fokus på et samlet afklaringsforløb, hvor der i samtalen tages afsæt i en præcisering af, hvad det er for en selvoplevet, vanskelig situation, som han/hun befinder sig i, og som opleves at kræve vejledning. Og vejledningen slutter med en konkret målsætning og handlingsplan for den vejledtes videre forløb (og eventuelt også en evaluering af vejledningsprocessen!). Ad 6: Vejledningens relationsskabelse mellem vejleder og vejledte I forhold til denne vejledningssituation er tillid den faktor, som primært karakteriserer relationen mellem vejleder og vejleder. Flere af de interviewede peger direkte på den vejledtes tillid til først og fremmest selve vejledningssituationen som helt afgørende i forhold til at nå i mål med vejledningen. De interviewede fremhæver, at denne tillid typisk opnås, idet vejlederen er i stand til at spejle den vejledte. Og dermed også anerkendende kunne reflektere den følelse, som den vejledte er optaget af. Der peges her på, at det er vigtig som vejleder at kunne mestre empati uden at der bliver tale om terapi. Ad 7: Vejledningens kompetencekrav til vejlederen Ved denne vejledningssituation udfordres vejlederen primært på det vejledningstekniske område. Den faglige viden omkring det regionale uddannelsesudbud, som i høj grad er i spil i forbindelse med de tidligere beskrevne vejledningssituationer, er der mindre eller sekundær - fokus på ved denne vejledningssituation. Fokus er i højere grad på den vejledtes udvikling og læring. Og i praksis vil der her ofte være en mulighed for at henvise den vejledte til en efterfølgende mere fagligt orienteret vejledning, når den vejledte har et klarere billede af sit ønskede job- og uddannelsesvalg. Fra de interviewedes side fremhæves bl.a. følgende vigtige vejlederkompetencer i forbindelse med denne vejledningssituation: (a) bredt omverdenkendskab, som også indbefatter sociologisk forståelse og viden om samfundsmæssige udviklingstendenser; (b) færdigheder i at støtte den vejledte i at kunne opstille såvel kortsigtede som langsigtede mål samt (c) færdigheder i at kunne støtte den vejledte i at træffe valg. Alle de interviewede, som arbejder med denne vejledningssituation, lægger vægt på, at man som vejleder har en formel vejlederuddannelse eksempelvis på diplomniveau, hvor man ikke alene får kendskab til konkrete velledningsmetoder men også introduceres til betydningen af vejledningens (samfundsmæssige) kontekst. Vejledning uden fokus på uddannelses-/beskæftigelsesmuligheder (niveau 5) Med denne vejledningssituation efterspørger den vejledte en åben vejledning, der ikke som udgangspunkt er målrettet et særligt job- eller uddannelsesområde. Vejledningen må derfor tage afsæt i en første afklaring af den vejledtes aktuelle kompetence og erfaringer og forsøge at bygge videre på dette afsæt også ved som vejleder successivt at styrke den vejledtes egen refleksion. 21

22 Ad 1: Vejledningens mål I lighed med den tidligere beskrevet vejledningssituation (niveau 4), så handler det også her primært om at styrke den vejledtes beslutningskompetence. Men hvor vejledningen på niveau 4 er konkret fremadrettet i den forstand, at der er fokus på at styrke den vejledtes kompetence til at træffe et hensigtsmæssigt job- og uddannelsesvalg, så er vejledningen her i første række rettet mod at styrke den vejledte grundlæggende forudsætninger for overhovet at kunne træffe et fremadrettet valg. I lighed med, hvad der er tilfældet i forbindelse med vejledningen på niveau 4 så er der også ved denne vejledningssituation fokus på at styrke den vejledtes opmærksomhed på forskellige faktorer i og omkring eget liv, som kan have betydning for et fremadrettet job- og uddannelsesvalg. Fra de interviewedes side peges der i den forbindelse på, at det selv med en anerkendende tilgang ofte handler om at synliggøre generelle problemstillinger, som kan udgøre en barrierer for, at den vejledte kan komme videre. Målet er her at styrke den vejledtes læring og sætte en udviklingsproces i gang. Ofte vil et realistisk mål i denne vejledningssituation således være at igangsætte en proces, som fordrer supplerende vejledning og støtte; både af den karakter som ligger inden for rammerne af denne vejledningssituation samt en mere job- og uddannelsesorienteret vejledning. Ad. 2: Vejledningens tema eller fokus Ved denne vejledningssituation vil der primært være fokus på de fleste trin i det ideelle vejledningsforløb. Det handler her om at afklare, hvad er det for en situation, som den vejledte befinder sig i (med afsæt i job- og uddannelse) og hvad det er omkring denne situation, som den vejledte gerne vil ændre på. Efterfulgt af en prioritering af problemfelter; hvad er det for udfordringer, som den vejledte i særlig grad skal prioritere og hvordan kunne disse prioriterede udfordringer eventuelt reformuleres med et mere positivt og fremadrettet perspektiv. Ledende frem til valg af realistisk målsætninger; præcisering af handlingsplan og en egentlig uddannelsesgennemførelse. Med dette fokus handler vejledningssituationen først og fremmest om at skabe en reflekteret platform for den vejledtes efterfølgende valg af job- og uddannelsesområde. Ad 3: Vejledningens udbytte for den vejledte Udbyttet af vejledningen for den vejledte i denne vejledningssituation ligger primært i styrkede personlige forudsætninger for efterfølgende at kunne træffe et relevant job- og uddannelsesvalg I lighed med vejledningen på niveau 4 handler det således om at styrke den vejledtes refleksionsevne og dermed udvikle den vejledtes lærings- og udviklingskompetence. Forskellen i forhold til niveau 4 ligger i, at der arbejdes mere grundlæggende med at afdække den vejledtes generelle situation og ad denne vej nå frem til, at den vejledte er i stand til at formulere et relativt præcist job-/uddannelsesønske, som ikke er klart ved vejledningens start. Også i forbindelse med denne vejledningssituation vil det konkrete udbytte af vejledningen i form af et lige så konkret job- og uddannelsesvalg typisk først materialiserer sig på længere sigt. Ad 4: Vejledningens organisatoriske setup Jf. beskrivelsen under det tilsvarende punkt i forbindelse med vejledingssituationen på niveau 4. 22