Flere end Askov. - højskoler i Ribe amt. Af Verner Bruhn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere end Askov. - højskoler i Ribe amt. Af Verner Bruhn"

Transkript

1 Flere end Askov - højskoler i Ribe amt Af Verner Bruhn Det er i sidste halvdel af 1860erne at Danmark for alvor bliver et højskoleland. Før 1864 var der oprettet 15»bondeskoler«, men derefter gik det stærkt. T 1 864~65 grundlægges otte højskoler, 1866 til 1868 oprettes ikke færre end 42, og 1869 til 72 yderligere IL' Med disse 61 nyoprettelse r var den store grundlæggelsestid omme, selv om der naturligvis blev oprettet skoler århundredet ud. En del af disse skoler eksisterer endnu, men de fleste, langt de fleste er forsvundet igen, nedlagt efter kortere eller længere levetid fordi elevtilgangen var for ringe. Årsagen til det svigtende elevtal kan være mange. Måske var befolkningsgrundlaget for spinkelt, måske va r lærerne ikke gode nok, måske lå skolen uheldigt i trafikal henseende. Et andet spørgsmål kan dog også have interesse: havde disse nedlagte skoler en betydning for det lokalområde de lå i, også ud over den tid skolern e va r i funktion? Der skal i det følgende gøres et spagfærdigt forsøg på at belyse disse spørgsmål for Ribe amts vedkommende. De fl este vil umiddelbart tænke på Askov når Ribe amt nævnes. Det er ikke så mærkeligt for Askov er så kendt, men der har været flere end Askov. Det er nogle af disse nedlagte og»glemte«skoler der skal fremdrages, medens Askov ikke vil blive behandlet. Dens historie er vel beskrevet andre steder. 2 Askov begyndte sin virksomhed i de nye omgivelser den 3. novembcr 1865 med indvie 1- sestale af»den sølverhvide etatsråd«og foredrag af skolens lærere. 3 Men trods den festlige åbning vidste både lærere og vennekreds at der var problemer nok at slås med. l sognet var der ikke større begejstring for skolen og Askov var da også den direkte anledning til to højskolegrundlæggelser, begge at betragte som modtræk til Askov - og begge i usædvanlig grad mislykk ede. Søg.ard højskole Kun ca. 14 km fra Askov lige uden for Vamdrup indrettedes samme år en højskole pa en gård der senere fik navnet Højskolegårdcn. Søgaard var en såkaldt»godsejerskole«, oprettct af store jordejere med tilknyt ning til Oktoberforeningen 4 - den såkaldte alliance mellem de store og de små bønder. Drivkraften i oprettelsen af højskoler var lensbaron G. F. O. Zytphen-Adeler, og han deltog også personligt i agi tationen for at oprette en højskole nær (Kongeå)grænsen som kunne være en støtte for de danske i Sønderjylland. Han indbød lil»oprettelse af en højere landboskole«ved Danmarks sydgrænse og han mødte tilstrække lig velv ilje til at skolen blev oprettet. 5 Det var afgørende for Zytphen-Adeler at skolen ikke var grundtvigsk, og den nye skoles formål blev "al bibringe landbos tandens confirmerede un g- dom en videregående undervisning i de almindelige skolefag samt sådan kundskab i naturvidenskaberne og landøkonomien m.m. som kan komme dem til nytte i deres fremtidige 17

2 stillinger som agerbrugere«.6 Der er i øvrigt den finesse ved Søgaard at Ludvig Schrøder og Flor i deres søgen efter et sted at tage hen efter Rødding overvejede Søgaard. også evi. i samarbejde med godsejerne. 7 Nu blev det i stedet to skoler med forskellig målsæt nin g. Nogen konnikt mellem dem kom det dog ikke til- eleverne fra de to skoler besøgte endda hinanden et par gange de første år.!; Søgaard blev ledet af forstander D. H. Rass fra åbningen i 1865 til Hans efterfølger blev H. A. Brammer. og begge havde de været lærere i Sønderjylland og var blevet forvi st af de preussiske myndigheder. Skolen havde mellem 20 og 30 elever i gode år. i darlige kun omkring en halv snes. Den klarede sig igennem 70erne men i 1884 ophørte skolens virksomhed. De godsejere der havde været med til at støtte den havde forlængst indset, at det ikke blev Søgaard der blev»danskhedens skole nær g ræn se n ~~ som tanken var. Ministeriets tilsynsførende med højskoler, dr. M. Steenstrup, skrev om Søgaard at»skolen havde en vis betydning for dansksindede«, men noterede også at skolen i 1880 kun havde to elever fra Sønderjylland. Forstander Brammer ville gerne overfor Steenst rup fastholde Søgaards betydning og skrev til ham:»det gjælder kun om at komme over de første par år, siden skal det med Guds bistand nok gå.«9 l øvrigt skriver Steenstrup ved fordelingen af statsstøtte 1879/80 om Brammer at»forstanderen besidder iver og dygtighed(.1o Det va r ikke kun godsejerkredsens støtte skolen manglede, der va r heller ikke nogen lokal opbakning bag. Roar Skovmand citerer i sin disputats om højskolerne et brev fra N. J. Termansen, hvor denne om Søgaard skriver at den»lige så godt kunne have været anlagt ved Skagen«, og at den ikke har spor betydning for egnens beboere. li Steenstrup nøjes med at notere at»de offentlige foredrag havde nok ikke været aldeles regelmæssigt afholdte«.12 Brammer fo rsøgte uden held al afhænde skolen, bl.a. til J. H. Fogt der senere blev forstander på Try en menneskealder. I 1884 gav Brammer op og rejste til Amager hvor han var lærer i Tarnby. foruden at han oprettede og ledede Amager højskole. H Søgaard fik et par år endnu, ikke som egentlig højskole. men som skole for lærerinder. Elise Lindberg, en datter af Jacob Chr. Lindberg, havde nogle år en skole i Sønderjylland for unge piger som ville være lærerinder. Hun blev udvist j 1884 og overtog så Søgaard som hun drev til Derefter var Søgaards historie som skole forbi. Om Askov ville have fået flere elever hvis Søgaard ikke var blevet oprenet er umuligt at sige. Det var Askov der stod sig. og nogen trussel blev Søgaard aldrig. Brørup I Brørup kun en mils vej fra Askov blev der ogsa oprettet en modskole til den nye høj skole. Skolens oprettelse hang sammen med et præsteskifte i 1868 hvor den gamle P. Heinesen skulle gå af. og et stort flertal af beboere anmodede om at»matte forskånes for at få en grundtvigsk præst«.i-l Kampen om præsteembedet stod mellem A. C. Riis-Lowson der»som bekendt er en udpræget modstander af grundtvigianismen«som Varde Avis skrev. 15 og H. F. Feilberg der havde forbindelser til Askov. Feilberg blev præst i Brørup 1869 og var der til 1876 hvorefter han flyttede til Darum. Da det mislykkedes for Riis-Lowsons tilhængere at få ham som præst. oprettede hans meningsfæller en højskole som han blev forstander for. Riis-Lowson og Feilberg havde gået på Ribe katedralskole sammen, begge havde været præster i Mellemslesvig og begge var de forvist af de tyske myndigheder. Nu mødtes de i 18

3 Brørup som henholdsvis præst og forstander. Riis-Lowson var konservativ af natur, stridbar og stædig i omgang og»alle dage de klare, afgjorte standpunkters mand«.16 Skolen åbnede i en gård uden for byen i november Riis-Lowson holdt åbningstalen som formede sig som et skarpt angreb på Askov og hvad den stod for -» den fare, som en overfladisk dannelse så tit medfører«.'7 Han lagde ikke skjul på at højskolens oprettelse var politisk begrundet, og i den følgende tid kastede han sig ud i heftige angreb på de grundtvigske ideer både ved møder og i pressen. IS Skolen i Brørup havde i starten elever, de følgende år faldt tallet til 19 og August F. Schmidt noterer ironisk at Riis-Lowsons forstandertid endte med»en elev og to processer«20 og han opgav at føre skolen videre. En ny forstander, J. H. Fogt, den samme som vi mødte på Søgaard, afløste ham. Det viste sig dog hurtigt at den liberale Fogt og Højrebønderne i Brørup intet havde tilfælles. Han forlod Brørup hvorefter skolen lukkede. Både Askov, Søgaard og Brørup lå meget bevidst tæt på Kongeågrænsen. De tre lærere fra Rødding der grundlagde Askov, Ludvig Schrøder, H. Nutzhorn og Rasmus Fenger var, selvom de ikke var udvist så dog forvist fra Sønderjylland. Alle de øvrige var udvist af de nye magthavere. Alle håbede de i kraft af deres forbindelser sydpå at hente elever fra den danske befolkning syd for grænsen. De to protestskoler fik imidlertid ingen succes. For begge skoler gælder det at Højreskolernes tid var ude, og den linje der sejrede var Askovs og Venstres. Ølgod Et mere traditionelt initiativ til højskole fandt sted på Ølgodegnen. Der var i 1860erne en rig folkelig aktivitet på Hodde-Tistrupegnen igangsat af Jens Nikolaj Schiørring der var blevet præst i Hodde Han blev godt hjulpet af Niels Møller der ejede Letbæk Mølle, og sognerådsformand Jens Bollerup Andersen, Ølgod. Begge var ansete mænd på deres egn med mange lokale tillidshverv, og begge en kort periode rigsdagsmænd. Disse tre udgjorde kernen i den bestyrelse der oprettede Ølgod høj skole, eller Vestkær højskole som den hed efter lokaliteten. Schiørring vi lle gerne have haft skolen i Tistrup, men der var bedre mulighed for at finde en egnet placering i Ølgod. Til gengæld indrettedes der en mødeplads ved Letbæk Mølle hvor der blev holdt folkelige møder de følgende år. Skolen åbnede til november 1868 med )26 lærlinge og to lærere~<, og trods storm og regn deltog over 300 mennesker i indvielsen. Det kastede dog en skygge over festen at Ballerup Andersen var død en uge før. Pastor Schiørring holdt indvielsestalen, ifølge Varde Avis»)et kraftigt, malmfuldt foredrag, der med overbevisningens styrke skildrede skolens ansvarsfulde gerning«.21 Som forstander var antaget lærer Niels Hansen, en af de mange lærere der havde fået deres inspiration hos P. Boisen i Gedved. 22 Det første år havde skolen 30 elever, men de næste år faldt det til 16, 14 og 15. Den indsamlede kapital var derfor hurtigt brugt op, og i 1872 købte Niels Hansen skolen og flyttede den til sin egen gård Østbæk, noget nærmere Ølgod. Elevtallet steg igen, der blev holdt sommerskaie med elever, og der blev optaget piger på skolens hold. I havde skolen 53 elever, det højeste elevtal skolen nåede. Selvom elevtallet voksede havde skolen samme problem som de fleste andre: vanskelig- 19

4 heden ved at holde på eleverne. De sivede stille ud når foråret kom;»siden påske har bænkene været tyndt besatte«udtalte Niels Hansen til en lokal avis. 23 Det blev fra begyndelsen lagt megen vægt på at placere sig i lokalsamfundet, og ved de offentlige møder var der talere både fra sognet og udefra. Schiørring og Niels Møller optrådte naturligvis hyppigt. Askovlæreren Poul Bjerges mor, Maren Hungebjerg, skriver i et brev bl.a.;» i går... havde vi i højskolen et lille rart møde. Skolen med pigerne sluttedes. Hansen talte over et ordsprog... (Pigerne) var meget bevæget over Hansens tale... jeg synes altid det er rart dernede«. 2~ Men selvom befolkningen var glad for skolen gik elevtallet ned. Flere elever var piger efter at Niels Hansen begyndte at tilbyde mejeriundervisning ved at behandling af gårdens mælk indgik i undervisningen. Det var et initiativ Steenstrup påskønnede, han sørgede for at skolen fik 100 kr. ekstra i tilskud af samme grund. 25 Niels Hansen var dog ikke tilfreds med udviklingen og i 1881 lukkede han skolen. Selv flyttede han til Oksbøl som lærer og fortsatte sit folkeoplysende arbejde. 26 Der var flere gange tale om at genoprette højskolen, men trods megen sympati for tanken var der ikke mod nok. l 1922 oprettedes på højskolens sted Ølgod efterskole, nu ungdomsskole. Janderup Kredsen bag Vestkær/Ølgod havde oprindelig kontakt med interesserede kredse i Vester Horne herred. Det var egentlig meningen at oprette en vestjysk højskole, men de to grupper skiltes ret hurtigt. Dels var der uenighed om placeringen - begge parter ville have skolen i deres lokalområde, dels var der uenighed om»retningen«. Kredsen i Vester Horne herred opfattede Niels Hansen som»bjørnbakker~(, dvs. påvirket af Lars Bjørnbaks kundskabsprægede højskoletanker. Nogen reel modsætning mellem det kundskabsmeddelende og det»oplivende«var der vist ikke. Der va r snarere tale om fornemmelser end om realiteter. På et område var Niels Hansen»bjørnbaksk( - han var erklæret antimilitarist og måske har det spillet ind i opfattelsen af ham. I hvert fald skiltes de to grupper og oprettede hver deres højskole.»komite for Folkehøjskolen i Vester og Skads Herred«blev stiftet i februar 1868 og i marts udsendtes et opråb til alle interesserede, hvori der dels redegjordes for tankerne om den påtænkte skole, dels opfordredes til at tegne aktier i deny Det lykkedes at få tegnet aklier lil el beløb af rdl., med gaver nåede beløbet op på knap rdl. l modsætning til Brørup og Vestkær kunne Janderup selv bygge hus. Der blev opført en skolebygning med to klasseværelser, forstanderbolig med»elevkamre på loftet(( og brændselsrum, lade og stald. Der måtte dog optages et lån på rdl. for at få pengene til at nå sammen. Det kneb også med at få de lovede aktiebeløb ind, der måtte rykkes flere gange for indbetaling,28 og to år efter åbningen af skolen anmeldte bestyrelsen de sidste restanter for retten i Varde. I november 1868 blev skolen taget i brug med 45 elever ved en stor indvielsesfest med provst R. Assens som festtaler. Ved aftenfesten herskede der en»gemytlig stemning«, og der blev udover de obligate skåler for kongen, fædrelandet og skolen også skålet for»det suveræne folk i Skads og Vester Horne herreder. 29 Lokalpatriotismen fejlede ingenting. Der havde været en del diskussion om skolens formålsparagraf, en diskussion der afspejle- 20

5 Leg el/er kædedans foran Janderup højskole. Billedel er fra , medens Andr. Blinkenberg var forstander. (Original på Janderup lokalhistoriske Arkiv). de usikkerheden om det»oplivendc«mod det»nyttigc«- oplivelse eller kundskaber. En fremtrædende landmand, pioner inden for kvægbrug, Chr, Mathiesen, gik stærkt ind for kundskaber, medens provst Assens lagde vægt på vækkelsen. Fagplanen var dog præget af del historisk-poetiske. }>Modersmålet, således at eleverne blive veiledtc til levende brug af ordet«. Fædrelandets historie, verdenshistorie og dernæst:»... ligeledes vil der blive givet undervisning i læsning, skrivning og praktisk regning«og endelig»vil der forsåvidt muligt ved siden af«kunne undervises i landmåling og jordbrugslære. Og lidt kuriøst: }>På sommerskolen vil der blive undervist i religion«.30 På sommerskolen var der kun piger - havde de større behov for religion end karlene eller mindre behov for praktiske fag? Janderup højskole blev ikke»bjørnbaksk«- af M. Steenstrup blev den karakteriseret som }>en vækkelsesskole«-»oprindelig var den imod Grundtvig«, men det ændrer sig og Jesper Madsen kalder Steenstrup for }}en moderat grundtvigianer«.31 Skolens elevtal der var begyndt så godt med 45 gik hurtigt nedad, de tre følgende år var der tilmeldt 33, 20 og 17. Trods den gamle uenighed med folkene i Ølgod rejste provst Assens i 1870 spørgsmålet»001 man skulle forsøge at tilvejebringe en sammensmeltning med Vestkjær højskole«y I de første måneder af 1871 forhandlede de to skolers bestyrelser og blev enige om en samdriftsmodel med en fælles bestyrelse. Højskolelærer N. P. Stens balle fra Vestkær skulle overtage Janderup på økonomiske vilkår der blev aftalt for to år frem. Selvom Janderup på denne måde ville bevare skolen i byen og ville få skolens gæld ud af verden blev forslaget fo rkastet på generalforsamlingen. Med 27 stemmer mod 23. Umiddelbart kan det forbavse for resultatet af forhandlingerne synes at være gunstigst for Janderup. 21

6 Men det afgørende var nok med protokollens ord:»kirkesanger Johnsen af Janderup udtaltc, at... mange aktionærer vare ligesom han selv bestemt imod at opgive deres stemmeret... «.33 Ent en skolen blev solgt til Stens balle eller bestyret af ham ville beboernes indflydelse være borte, og ingen vidste hvad der ville ske når de to år var gået. Til den tid kunne Stens balle lukke skolen, hvis ikke aktionærerne beholdt deres stemmeret. Efter generalforsamlingen trak Stensballe sig ud af sagen og bestyrelsen i Janderup gik af. Vestkær og Janderup gik for anden gang hver deres vej. T Vestkær klarede Niels Hansen de økonomiske skær ved at købe skolen og flytte den ti l sin gård i 0stbæk. I Janderup nytegnedes der aktier så gælden kunne blive bragt ud af verden og skolen fortsætte. Nogen lukrativ forretning blev skolen aldrig, den gik fra krise til krise, men blev hver gang reddet af den samme kreds - beboerne i Janderup og nabosognet Billum. 80 % af aktionærerne kom fra de to sogne. Når bestyrelsen spurgte om )}aktionærerne ere vi llige til at gjøre et offer«var svaret hver gang ja. De seneste års økonomiske problemer blev dog klaret ved at sælge parceller fra den oprindelige meget store grund. T 1877 købtes skolen af forstander Jesper Madsen, og da han ti år senere gav op købte bestyrelsen skolen tilbage. I de følgende år ejedes den dels af skiftende forstandere, dels af aktieselskabet indtil 1918 hvor bestyrelsen endelig besluttede at lukke skolen. I skolens sidste år blev der gjort forsøg på at omdanne skolen, men uden held, f.eks. i 1913 hvor forstander J. P. Jensen ville oprette et børnehjem. Skolebygningen blev solgt til menigheds- 22

7 rådet der manglede en præstebojig. Prisen blev sat så der ingen gæld var tilbage, dvs. ca kr. plus omkostningerne ved salget. Den gamle højskole fungerede som præstegård til 1967, hvor bygningerne blev revet ned og en ny præstebolig opført i stedet. En del af træerne i den parklignende have er i dag de sidste minder om højskolen. Janderup højskole havde i sin 50-årige I.evetid 11 forstandere, ingen af dem placerede sig som store navne i højskoleverdenen. Den mest markante var nok Jesper Madsen der som nævnt købte skolen i 1877 og ledede den i ti år. Han var gårdmandssøn fra Vilslev ved Ribe, kom på Rødding højskole som ung og tog siden lærereksamen fra Gedved - endnu en af P. Boisens elever der gik højskolevejen. De ti år i Janderup var frugtbare år for ham. Selvom elevtallet aldrig blev stort fik skolen en god position, og Jesper Madsen blev en efterspurgt foredragsholder i det vestjyske. Det er lidt uklart hvorfor han rejste i 1887, men de politiske modsætninger i BOerne spillede ind. I sit forslag til fordeling af støtte til højskolerne 1886/87 skriver Steenstrup: })Man har hørt rygter om, at forstander Jesper Madsen skulle have misbrugt sin skole i den allersidste tid til Venstrepolitik... ({, men Steenstrup konkluderer at det»ville være ubilligt at nægte ham understøttelse«.34 Der var stærke politiske brydninger i Janderup-Billum, f.eks. oprettede Højrebønder i 1887 deres eget mejeri i sognet i protest mod Venstremejeriet Burgaard, og i 1885 var det blevet oprettet en Demokratisk Forening. 3s Om Jesper Madsens sympatier var der ingen tvivl - han var f.eks. med til at stifte Janderup andelsmejeri i 1883 og medlem af bestyrelsen da Billum brugsforening blev stiftet i Nogle bevægede generalforsamlinger i højskolens aktionærkreds med nyvalg af bestyrelsen, protester mod afstemningsresultatet og tvivl om vedtægternes fortolkning m.m. lader ane at bølgerne er gået højt. Det fremgår også af diskussionerne efter Madsens afrejse at nogle fandt at»den megen kvalm der fra Venstres side er gjort i denne sag er aldeles ubcføjet«, medens andre fandt at det nu var vigtigt at finde en forstander ))der ville afholde sig fra aktiv deltagelse i den politiske strid«.37 Jesper Madsen blev efter Janderup forstander på Brøderup højskole, men tiden der blev en skuffelse for ham købte han en gård i Jerne ved Esbjerg hvor han levede aktivt med i sognets liv og blev en flittig lokalhistoriker. Han døde efter en trafikulykke i 1912." Esbjerg Nogle få år eksisterede en Esbjerg højskole, nærmest kun et højskoleforsøg. Den må ikke forveksles med Esbjerg Arbejderhøjskole som blev oprettet i 1910 og hvis historie falder uden for denne artikels emne. l 1896 åbnedes på grænsen mellem Esbjerg by og det østlige nabosogn Jerne en husholdnings- og efterskole. 39 Bag dens oprettelse stod en lokal komite som mente at der netop i et voksende bysamfund var brug for en fri skole. De drivende kræfter var sognepræsten i Nordby, senere provst S. H. Holck, og gårdejer Gregers P. Gregersen fra Bryndum sogn, ivrig højskolemand og aktiv i det lokale foreningsliv. Timeplan for Janderup højskoles sommerskole Fra UndervisningsprolOkollen. (Jande ~ rup lokalhistoriske Arkiv). 23

8 Den nye skole fik kun få elever og i 1898 omdannedes den til højskole. Som forstander ansatte bestyrelsen H. J. Hagbard, en 46-årig fynbo der kom fra en lærerstilling på Kvissel højskole. Hagbard nærede overdrevne forhåbninger om at kunne trække unge fra det østlige Danmark til den nye by i vest. ) Der vil ved et for skolen særlig indrettet badehus blive sørget for, at sommerskolens elever kan få let adgang til strandbade, en omstændighed der antages at vibe Øve sin tiltrækning,«udtalte han optimistisk til et lokalt dagblad. 40 Skolen åbnede den 3. maj 1898 med 22 elever, men derefter var tallet sjældent over et dusin. Der var ingen lokal opbakning bag skolen - nabosagnenes unge ville længere væk hvis de skulle på højskole, og de unge i Esbjerg havde andet at se til i byens vækstperiode. Fra det øvrige land var der ingen der ville til Esbjerg - selv ikke strandbadene kunne lokke. Allerede 10 år efter omdannede Hagbard skolen til højskole og husholdningsskole, men uden held. Ved et møde på skolen sagde han at han altid havde ladet sig trøste af linjen»)foragter ej de ringe dage... «, men i 1903 var de dog blevet ham for ringe. Han forlod skuffet byen og købte Brahetrolleborg skole på Fyn, medens skolen i Esbjerg blev lukket. Elevtal og lokalområde Det er iøjnefaldende at de omtalte højskoler har små elevtal, og det er klart at det har betydet stramme økonomiske vilkår. En sammenligning mellem skolerne de første år ser således ud: Brørup Vestkær/0 stbæk Janderup Askov (Heri er ikke medregnet elever der vender tilbage til et nyt skoleophold hvad der vil forøge Askovs tal). Tallene viser klart Askovs dominans og hvor hurtigt nedgangen satte ind på de andre skoler. I 1877 tiltræder som nævnt Jesper Madsen i Janderup og begynder også pigeskole, og i 1881 ophører øst bæk højskole. Begge dele - og især det sidste - synes man kunne have øget elevtilgangen, men det viser sig at være uden betydning. De tre første år efter 0stbæks lukning har Janderup færre elever end i årene før. De laveste tal har Janderup i 90erne og bestyrelsen overvejede at lukke skolen i Efter stærkt pres fra aktionærerne fortsatte den dog, og det burde vel have ført til en større lokal opbakning, f.eks. ved at omegnens landmænd sendte deres unge på højskole. Det skete imidlertid ikke. En smule bedre bliver elevtilgangen i Måske skyldes det at skolen er blevet moderniseret, måske at der er indført delingsføreruddannelse, men tilgangen varer kun kort. I 1907 er elevtallet 19 og de sidste år af skolens levetid 6, 14 og 9: H Elevtallene på højskolerne var overalt i landet meget svingende. I 1884 skriver Steenstrup til ministeriet:»antallet af karle og piger, der i en skolerådskreds søger om understøttelse 24

9 som højskoleelever er langtfra nogenlunde stadigt eller jævnt fremadskridende, men stærkt svingende op og ned i de forskjellige år.«42 Elevtallet er i virkeligheden heller ikke nogen god målestok for arbejdet på skolen og heller ikke for økonomien. Vanskeligheden var at kun få elever blev på skolen et helt kursusforløb, og især var det galt når foråret kom og markarbejdet derhjemme skulle gøres. Alle højskoler kendte til dette problem, jvf. Niels Hansens udtalelser. Det kan illustreres med et eksempel fra Janderups elevprotokoi : For de 20 elever der opføres i protokollen for vinterskolen fra november til udgangen af marts ser terminen således ud: 3. november begyndte 1. december begyndte l. januar begyndte 1. februar begyndte Med udgangen af januar rejste Med udgangen af februar rejste Ved afslutningen i marts rejste l3 elever 2 elever 4 elever 1 elev 4 elever 7 elever 9 elever Nogle elever opholdt sig kun nogle uger på skolen, andre nogle måneder, men af de omtalte 20 var der kun syv der deltog j hele vinterskolen. Af de 20 var de l3 fra Janderup-Billum og seks andre fra Ribe amt, især nordfra, og det fremgår af protokollen, at en del af dem var hjemme )et par dage«eller»nogen tid«, formodentlig når et eller andet gøremål krævede deres arbejdskraft derhjemme. Skolerne i Ribe amt delte skæbne med så mange andre små skoler rundt om i landet. I den første egentlige højskolestatistik fra anføres at der i alt er 71 anerkendte højskoler (+ 14 landbrugsskoler). Af disse 71 har 38 et elevtal på under 20, 18 skoler har mellem 20 og 40 elever og kun fem skoler har over 100. Dc fem største højskoler har over en fjerdedel af det samlede antal årselever, i dette år 613 af i alt De 38 mindste skoler har tilsammen kun godt en fe mtedel - i antal 476 hvad der giver et gennemsnit på 12,5 til hver skole. 43 De første år fra 1868 til 1872 kom højskolernes elever fra lokalområdet. Det gjaldt også Askov, hvor der af den første vinters 42 elever var 16 fra Ribe amt, 11 fra Vejle amt og fem fra Haderslev amts vestlige del, i alt Senere bliver Askov en jysk skole, senere med flere elever østfra og især med en stærk vækst i elever fra de andre nordiske lande. De andre skoler i området beholder deres lokale præg, en ejler to elever kunne komme fra Sønderjyl ~ land og et par stykker nordfra. Mellem 80 og 90 % af eleverne på Vestkær/0stbæk og Janderup er lokale, dvs. fra den vestlige del af amtet. Fra amtets østlige del gik eleverne til Askov. Når Ludvig Schrøder skriver: 1 de følgende år (efter 1865) gik der en stadig strøm af elever fra sognene mellem Varde og Askov«45 er det ikke rigtigt. Det første år kom der kun seks elever fra øster og Vester Horne herreder til Askov, heraf tre fra Ølgod sogn. Det er i hvert fa ld en lille strøm. Det siger naturligvis ikke noget om, hvorvidt de elever der søgte Vestkær og Janderup ville være taget til Askov, hvis de lokale skoler ikke var blevet oprettet. Vi må nøjes med at konstatere at antallet af elever til Askov fra den vestlige del af amtet er lille. og det går vel an at mene at de to lokale skoler har taget de unge der var højskoleinteresserede. Generelt er der dog som nævnt ret få der søger de lokale skoler, og det er der om ikke en forklaring på, så dog en kommentar til i højskolestatistikken fra Her er 25

10 der foretaget en undersøgelse af hvor mange der tog på højskole og hvor de tog hen. Det er især fra de jyske amter at unge tager på højskole, og højt ligger Randers amt, Ringkøbing og R ibe amter. Der e r altså ikke noget i vejen med højskolefrekvensen, men vestjydern e søger læ ngere bort.»den tilbøjelighed unge mennesker fra Jylland, navnlig Vestjylland, har til at foretrække steder på Øerne...«.46 Det fremgår af tabellerne at»jyderne er mere tilbøjelige til at drage bort end øboerne«, og hvis de»overhovedet forlader hjemstavnen søger de langt bort«.47 Tallene er overbevisende: af de 176 unge fra Ribe amt mellem 20 og 25 år der er på højskole har kun 30 valgt en skole i amtet. Disse oplysninger fra kort efter århundredskif[et passer nøje til Steenstrups opgørelser fra 1880erne. T ~82 f.eks. kunne de lokale højskoler (inklusive Askov) kun samle 58 unge af i all 171, årel efter 58 af 163. Det har formodentlig haft betydning at Vestj ylland trafikalt blev knyttet til det øvrige land i 1870erne. Den vestjyske længde bane Struer-Varde blev taget i brug i 1874, tværbanen Varde-Esbjerg Vamdrup samme år, og Bramming-Ribe året efter. For Askov der fik flere og flere elever østfra, var det en fordel at der kom jernbanestation i Vejen kun få kilometer fra skolen. For øster og Vester herred blev jernbanestationen i Ølgod udgangsporten f af oplevelser længere borte. Der er endnu en fa ktor af betydning for elevtallet som bør omtales. I denne gennemgang e r landbrugsskolern e ikke behandlet og følgelig heller ikke sammensætningen af deres elevgrupper. Det nævnes blot her at landbrugsskolen på Ladelund blev åbnet i 1879 og efter e n svag start nåede op på elevlal på Året før - i var Lustrup - senere Ribe - Mælkeriskaie åbnet. Den var i opposition ti l ledende kræfter i andelsbevægelsen og havde kun få elever - fra til højst en snes. Begge skoler hentede elever fra lokalområdet og kan have været et alternativ til de almi ndelige folkehøjskoler. Afsluttende bemærkninger Ribe amt udgør i højskolesammenhæng ikke noget særsyn, højskoler blev oprettet og nedlagloveralt. Fra 1844 til 1911 blev der starlet 143 højskoler og nedlagt 63, og af disse 63 havde de 25 kun eksisteret i fra et til fem år. Set på den baggrund er Jande rups 50 år al ær e værd. 48 At den blev holdt i live så længe er der ingen rationel forklaring på. I begyndelsen kunne der vel være tænkt på indtjening og øget omsætning, men den begrundelse må hurtig t væ re forsvundet. Der var vel prestige med i spillet - selv en skrantende højskole havde mere presti ge end en nedlagt. Hvis det var lokalpatriotisme der rejste skolen i 1868, var det snarere stædighed der holdt den i live. Generationen ud, for det var anden generation der nedlagde skolen i De andre skole r i amtet fik kun e n kort levetid. For Søgaards vedkommende gjaldt det at den aldrig slog rod. Den var skabt udefra og blev ved med at være en fremmed institution. Om Brørup må det siges at den netop var lokal eftersom de n var opstået i et lokalt røre (om præstestillingen) og finansi eret af lokale beboere. Når den alligevel led så krank en skæbne, skyldtes det først og fremmest forstanderen, pastor Riis-Lowson. Skolen blev ikke oprettet i kraft af en folkelig bevægelse eller vækkelse, men for at skabe en stilling til e n præst som en stor del af beboerne ønskede, men ikke fik som sognepræst. Men det var for akavet at realisere G rundtvigs ide om en højskole når man samtidig fornægtede både 26

11 Grundtvigs tanker og ideens bærekraft. En protest skal have et indhold for at blive til mere end en demonstration. I Ølgod og Janderup var elevgrundlaget for svagt - om den»sam mensmeltning«der var på tale i 1871 kunne have hjulpet er ikke til at vide. Højskolen i Esbjerg var en klar fejlplacering - det ekspanderende bysamfund var uden kulturelle traditioner,.og den vækkelse der i 1890erne gik over byen og egnen var af indre-missionsk karakter. Spørgsmålet er til sidst om højskolerne satte sig spor de to steder, hvor de virkede ud over ganske få år, dvs. i Ølgod og Janderup. Det er vanskeligt at give svar på, i hvert fald svar der er underbygget med kilde udsagn i metodisk forstand. På den anden side vil vores historie være fattig, hvis den udelukkende skal bestå af hvad der er beviseligt. Askov højskole blev placeret j en egn hvor folkelige og kirkelige bevægelser havde skabt et åndeligt røre. Alt var på en måde lagt til rette for højskolens trivsel. Anderledes var det på Ølgodegnen. De gudelige bevægelser var gået udenom egnen og ~)de t var grumme småt med kristeligt og kirkeligt liv«.49 Det var med pastor Jens Schiørrings ansættelse i Hodde- Tistrup at der blev sat en bevægelse i gang, og hans 14-årige præstetid her blev frugtbar. Han korn fra Fyn hvor han havde været hjælpepræst hos V. Birkedal og mødt højs ko le ideen flere steder. I Hodde fik han held til at få ledende folk på egnen ti l at gå aktivt ind i folkeligt arbejde, feks, Niels Møller på Letbæk Mølle. På de store vennemøder på Letbæk kom ledende grundtvigske navne som Schrøder, N. J. Termansen, Svejstrup, Morten Eskesen og mange flere. Højskolen i Vestkær var blot en frugt af Schi ørrings arbejde. I Janderup var der ingen folkelig bevægelse at spore og der kan heller ikke peges på en gennembrudsskikkelse som Schiørring. Men dønningerne udefra nåede naturligvis også til Vester herred, og selvom befolkningen levede uden for den folkelige kulturs brændpunkter var den ikke uden åndelig spændvidde. Vi er vant til at se Danm arkshistorien østfra og så ligger Sydvestjylland isoleret hen til midt i 1870erne. Der var imidlertid mange forbindelser udadtil og tradition for kulturimpulser udefra. Fra gammel tid var skudefarten af betydning som erhverv, og der var fast forbindelse med Hamborg og Holland. Man tog ud og kom hjem med nye indtryk - også udover de holl andske kakler der stadig kan findes i vestjyske bondegårde. Unge karle og piger var vant til at arbejde i det sønderjyske og holstenske, i marskegnenes høslæt og i de holstenske mælkerier. Studedriften sydpå gik ikke kun ad den midtjyske hærvej, men også ad en vestjysk til Husum og Itzehoe. Isoleret var befolkningen ikke, snarere vågen over for nye kulturindtryk. Højskolen i Janderup var mindre en frugt af en hastig opstået og markant vækkelse, mere et forsøg der skulle afprøves. At det ikke blev den store succes er en anden sag - det er hvad der hænder med forsøg. Ser man på det foreni ngsliv der fulgte i de folkelige bevægelsers spor placerer Malt herred (med Askov), øster og Vester Horne herreder sig stærkt. Demokratiske foreninger, foredragsforeninger, senere Kirkeligt Samfunds kredse skød op, og tidens mest udbredte foreninger, gymnastikforeningerne, fik deres stærkeste område i Vester Horne herred. Området udgjorde amtets 4. hovedkreds og var den folkelige gymnastiks kraftcenter i amtet. En lang række kendte gymnastikfolk kommer herfra, og Ribe amt er det amt hvorfra flest unge har været elever på OlIerup gymnastikhøjskole og 4. hovedkreds har leveret de fleste. 50 Forsamli ngshusene er kaldt for sidefløje til højskolerne. I Ribe amt har der været omkring 1l0, de fleste opført mellem 1870 og Den tætteste dækning findes i Malt herred og i et 27

12 strøg fra Ølgod i øster herred ned over Vester herred. Færrest er der i Ribe herred og kun i Slavs herred omkring Grindsted-Billund er der flere missionshuse end forsamlingshuse Y Enhver arrangør af møder - og enhver foredragsholder - ved at traditionen for al sluttc op om møder og foredrag er forskellig fra egn til egn. I Ribe amt er dc stærke områder Ølgodegnen, Janderup-Billum og Malt herred. Den mødetradition har måske overlevet fra de tidligere ungdomsforeninger, i dag samlet i Ribe amts Gymnastik- og Ungdomsforening. De første ungdomsforeninger i amtet blev oprettet , og bevægelsen kom til at stå stærkest i Vester herred og på Ølgodegnen. På generalforsamlingen i De Danske Ungdomsforeninger i 1908 sagde formanden Olaf Nielsen i sin beretning, at»det kunne synes, at de solide vestjyder efterhånden vil blive ungdomsbevægelsens bærende kraft.«52 Det er en kendsgerning at det folkelige foreningsarbejde har stået og står stærkest på 0lgodegnen, i Janderup-Billum området og j Malt herred, at møde- og foredragsvirksomhed trives bedst i de samme områder, og at kirkelige og folkelige interesser stadig er levende netop der. Ikke som tidligere naturligvis, men på nutidens betingelser. Det var i Hjedding ved Ølgod det første andelsmejeri blev til, det andet kom i Billum få måneder senere. Det ældste forsamlingshus i amtet er gymnastikhuset i Askov, det andet er Billum forsamlingshus. J. Stilling Andersen, Hjeddings første mejeribestyrer har i øvrigt været elev på Vestkær højskole i Hvad var årsag, hvad var virkning? Var det det åndelige klima der skabte højskolen eller var de.t omvendt? Det er umuligt at svare på. Både de materielle vilkår der forbedredes i 1800~åre ne og den stigende oplysning og oplysningstørst»var med til at give de unge lyst til og mod til at være med til at forandre verden.«53 De enkelte elementer lader sig næppe udskille, og hvor årsag og virkning løber sammen er ikke til at få hold på. Det vil imidlertid være forkert at mene at en nedlagt højskole er ensbetydende med ingen eller ringe betydning. Anvendte kilder Kirke- og Undervisningsministericl. konsulenten i højskolcsager. M. StcellStrups embcdsarkiv. RA F (Arkivcl omfattcr otte pakker, værdifuld for Ribe amt er pk. log 3. Hcri beretning om besøg på Søgaard og Janderup, kommentarer til ansøgning om statsstøtte, korrespondance m.m.). Janderup højskoles arkiv på Janderup lokalhistoriske Arkiv. (Højskolens forhandlingsprotokol, regnskaber, korrespondance og et righoldigt billedmalerialc). Spredlc arkivalier bevaret på Byhistorisk Arkiv Esbjerg, Lokalhistorisk Arkiv i Ølgod (Øst bæk) og Lokalhistorisk Arkiv, Kongeåmuseet, Vamdrup (Søgaard). Vigtigste litteratur Holger Rose ndahl: Danmarks Folkehøjskoler og Landbmgsskoler (1894). Fred. Nørgaard (red.): Dallmarks Folkehøjskoler 1 1I (1940). Roar Skovmand: Folkehøjskolen idallmark (1944). Slalisliskt Meddelelser om folkehøjskoler Mindre betydende litteratur er kun anført i noterne. 28

13 Noter 1. Skovmand s Bl.a. Jac. Appel: Askov højskole 1865 / 915 (1916) og Hans Lund : Askov højskole /915 (1965). 3. Fr. Schrøder: Ludvig Schrøden lill og gernillg, bd. 2 (1936) s Skovmand Se f.e ks. Donmark.., politisk ugeblad 7. januar Schrøder s. 254f. note Hans Lund 5. I3f. 8. Ss!. s SteenSIrups arkiv på Rigsarkivet - Kirke- og Undervisningsministeriet : Konsulenten i højskolesager F Her SteenstTups arkiv pk. 7. IO. SteenSIrups arkiv pk Skovmand SteenSIfups arkiv, brev , pk Skolen pli. Amager er med i Holger Rosendahls oversigt, oplysninger endvidere fra det lokalhistoriske arkiv i Vamdrup. 14. Se om præslcslridcn i Fra Ribe Amt 1932 s. 45f., og endvidere i Ribe Stifts drbog 1990 s. 83ff. IS. Varde Avis Nede rgaard: Dansk sogne og præstehislorie V s Aug. F. Schmidt har skrevet o m Riis-Lowson i Fra Ribe Amt 1937 s. 88H. 17. Varde Avis9. 11.l Se f.eks. Ribe StiftstidelIde 8. I og de følgende uger, og Koldillg Folkeblad Se Rosendahls oversigt s Ko/dillg Folkeblad Varde Avis 5. l Niels Hansen er bl.a. biograferet af Edvard Eller i... Maagell «, / Varde Avis Poul Petersen (Bjerge): En tids- og familieskildring fra Vestjylland (1883) s Steenstrups arkiv-forslag til statsstøtte plc Om Niels Hansens virke i Ål sogn, se Edvard Eller i Fra Ribe Amt 1961 s og Frode Sørensen i Fra Ribe Amt 1986 s Opråbet i det lokalhistoriske arkiv i Janderup. 28. Se Va rde Avis Sst. 5. november Alle citater er fra forhand lingsprotokollen for højskolen på Lokalhistorisk arkiv i Janderup. 31. Skovmand s. 275 og Steenstrups arkiv, indberetni nger 1878, pk Skole ns for handlingsproto kol 9. november Referat fra generalforsamlingen 24. april Steenstrups arkiv. pk Jallderup og Billum sogne, red. af et udvalg ( ), bd. I s. 304 og Ss!. s. 244 og Ves/jyllands Dagblad 3. juni Nekrolog over Jesper Madsen i Højskoleblade/ 1912 s Se herom på Byhistorisk Arkiv Esbjerg, sag Esbjerg højskole. 40. Esbjerg Avis 22. januar Elevlallene er hentet fra Rosendahls oversigter (til 1894), fo r Askovs vedkommende fra Hans Lund. og de sidste tal for Jande rup fra Stat. Medd Steenst rups arkiv, breve til ministeriel 1884, pk Stat. Medd. 4 rk. 23. bd. 4 ( ). 44. Hans Lund s Fra Ribe Amt 1935 s Slal. Medd s Ss!. s Sla/. Medd s Fra Ribe Amt 1911 S. 5. Se også V~kkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. drhundrede, bd. V (1970), S. 13, 19f., 97 og 260ft. 50. En nærmere skildring he raf findes i Verner Bruhn: Plin/ og /alers/ol (1979) S. 68ff. SI. Utrykt materiale hos forfatteren. 52 Plint og talers/ol S Claus Bjørn i Fortid og Nutid XXVI s. 346ff. 29

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010 Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed Bestyrelsen Referat af bestyrelsesmødet onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården 5. møde 2009/2010 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Referat fra generalforsamling i HI Motion Skanderborg. LØRDAG den 15. november 2009 kl. 10.30

Referat fra generalforsamling i HI Motion Skanderborg. LØRDAG den 15. november 2009 kl. 10.30 Referat fra generalforsamling i HI Motion Skanderborg LØRDAG den 15. november 2009 kl. 10.30 Dagsorden. 1. Valg af dirigent Kim Rusholdt fastslog at generalforsamlingen var beslutningsdygtig, da der var

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Nye husmandsbrug på Gammel Mandø 1953

Nye husmandsbrug på Gammel Mandø 1953 Nye husmandsbrug på Gammel Mandø 1953 Af Jeff Nielsen I forbindelse med opførelsen af havdiget i 1937 erhvervede staten omkring 120 hektar af det nyinddigede jord på Gammel Mandø. Jorden blev administreret

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2006/2007 Skriftlig prøve i: 25351 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Aktieselskabet Det gode brød A/S

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/ timer

Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/ timer Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/2007 3 timer Aktieselskabet Det gode brød A/S blev stiftet i 1995 af bagermester Kringle. Formålet var at producere godt brød efter gode danske

Læs mere

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 18.SEPTEMBER 2011 13.SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 14.00 Tekster: Gal.2,16-21; Luk.10,23-37 Salmer: 729,727,728,Nat med mørke Gud lad os leve af dit ord Som dagligt

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse på klippekort til København (A-F)

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse på klippekort til København (A-F) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0101 Klageren: XX 4970 Rødby Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for rejse på klippekort til København (A-F) Ankenævnets

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0268 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0268 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jacob Andreasen og Jens Saugstrup Valby Langgade 203 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 20.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Vedlagt scan med forsikringspolice på [ejendommen]. Når jeg får oplysningerne fra revisor vedrørende varme-/olieudgiften sender jeg dem til dig.

Vedlagt scan med forsikringspolice på [ejendommen]. Når jeg får oplysningerne fra revisor vedrørende varme-/olieudgiften sender jeg dem til dig. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Svend Døssing, Jesper Navntoft og Tommy Erichsen v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 November 2010 Kulturhuset, Bredgade 4 Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870 Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt:

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Tilbage til www.sdrfelding.dk. Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen

Tilbage til www.sdrfelding.dk. Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen Tilbage til www.sdrfelding.dk Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen Jeg vil starte min beretning med et lille tilbageblik For 10 år siden helt nøjagtig den 28. juli 2004 var der stiftende generalforsamling

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej 50, 4180 Sorø. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den 18.1.2016

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den 18.1.2016 Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den 18.1.2016 1. Valg af dirigent: Niels Juul Jensen 2. Valg af stemmetællere: Ib Berthelin og Lars Asserhøj 3. Formandens beretning Anne-Grethe Mathisen

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere