fysik fysik HELSE PER HEDEMANN JENSEN THOMMY INGEMANN LARSEN BENTE LAURIDSEN JENS SØGAARD-HANSEN ERIK THORN LISBETH WARMING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fysik fysik HELSE PER HEDEMANN JENSEN THOMMY INGEMANN LARSEN BENTE LAURIDSEN JENS SØGAARD-HANSEN ERIK THORN LISBETH WARMING"

Transkript

1 Rapport Omslagsbog Beskåret format: 175 x 245 mm (b x h) Sideantal: 666 Indbinding: Fræset/limet Papir: 80g Cyclus Offset Resultat Bogblok: 33 mm Rygbredde: 33 mm Totale bredde: 383 mm Total højde: 245 mm Skønt radioaktiviteten først blev opdaget for mere end et århundrede siden, har radioaktive stoffer og den ioniserende stråling, de udsender, eksisteret siden Jordens skabelse. Studiet af stråling og radioaktive stoffer har siden begyndelsen af forrige århundrede ført til omfattende fremskridt inden for medicinsk diagnostik og terapi. I dag anvendes radioaktive stoffer og ioniserende stråling inden for hospitalsvæsen, industri og forskning. Når ioniserende stråling velkselvirker med menneskeligt væv, vil strålingen afsætte energi i form af ionisering, der kan medføre skader på cellernes DNA-molekyler. Denne energiafsættelse kan føre til enten deterministiske skader (akutte skader) eller stokastiske skader (senskader) i form af cancer eller genetisk betingede sygdomme. Helsefysik er et fagområde, der omfatter ioniserende strålings biologiske virkning (helse) og fysiske natur (fysik). Helsefysikken gør brug af viden og metoder inden for fagområderne biologi, fysik, kemi og matematik og anvendes, hvor man arbejder med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, og hvor der således er behov for strålingsbeskyttelse. Helse f ysik er primært en arbejdsmiljødisciplin, men anvendes også ved beskyttelse af personer, der modtager stråling ved diagnostik og terapi og ved beskyttelse af befolkningen, der udsættes for bestråling fra naturligt forekommende strålingskilder eller fra radiologiske eller nukleare uheld, hvor radioaktive stoffer spredes i omegnsmiljøet ved udslip. fysik Bogen Helsefysik giver en samlet indføring i helse fysikkens discipliner og omhandler: historisk beskrivelse af atombegrebet grundlæggende atomfysik strålings vekselvirkning med stof strålingsdosimetri strålingsbiologi principper for strålingsbeskyttelse strålingsmaskiner metoder til måling af ioniserende stråling praktisk strålingsbeskyttelse spredning af radioaktive stoffer til omgivelsern strålingsudsættelse ved uheld PER HEDEMANN JENSEN THOMMY INGEMANN LARSEN BENTE LAURIDSEN JENS SØGAARD-HANSEN ERIK THORN LISBETH WARMING HELSE fysik Bogen er udarbejdet til brug ved uddannelsen af helseassistenter først på Risø og siden i Dansk Dekommissionering. Den benyttes også som en del af pensum i uddannelsen af helsefysikere i Dansk Dekommissionering. Dele af bogen kan også benyttes ved undervisningen i helsefysik på gymnasier og universiteter. Forfatterne er helsefysikere, og de har i en lang årrække arbejdet på Risø med strålingsbeskyttelse i forbindelse med driften af Risøs forskningsreaktorer og de øvrige nukleare anlæg og senere i Dansk Dekommissioning ved anlæggenes dekommissionering. De har gennem alle årene undervist i helsefysik for alle personalekategorier. ISBN Helsefysik_omslag_01.indd 1-3 fysik HELSE HELSE PER HEDEMANN JENSEN THOMMY INGEMANN LARSEN BENTE LAURIDSEN JENS SØGAARD-HANSEN ERIK THORN LISBETH WARMING nyttf.dk varenr NYT TEKNISK FORLAG :31:42

2

3 Helsefysik Radioaktivitet, ioniserende stråling, biologiske virkninger og strålingsbeskyttelse Per Hedemann Jensen, Thommy Ingemann Larsen Bente Lauridsen, Jens Søgaard-Hansen, Erik Thorn, Lisbeth Warming

4 Helsefysik Radioaktivitet, ioniserende stråling, biologiske virkninger og strålingsbeskyttelse 1. udgave 2012 Bogen er udgivet af Dansk Dekommissionering i kommission hos Nyt Teknisk Forlag Dansk Dekommissionering 2012 Forlagsredaktør: Henrik Larsen, Omslag: Henrik Stig Møller, Dtp: Dansk Dekommissionering ISBN: Varenummer: Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne e-bog må ikke finde sted. Nyt Teknisk Forlag Ny Vestergade 17, 4. sal 1471 København K Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag,

5 Indhold 1 Indledning 1 2 Atomernes verden Atombegrebet fra oldtid til nutid Atomet og de mindste bestanddele Atomets opbygning Atomets fysik Grundstoffer og isotoper Grundstoffer Isotoper Det Periodiske System Beskrivelse af Det Periodiske System Elektronstruktur og opbygningen af Det Periodiske System Kemisk reaktion og kemisk binding Molekyler, kemiske forbindelser og kemiske reaktioner Kemisk binding Valenselektroner Kovalent binding Ionbinding Metalbinding Blandede bindinger Bindinger mellem molekyler Stoffets faser Den faste fase Væskefasen Gasfasen Plasmafasen Litteratur Spontane kerneomdannelser Becquerels opdagelse af radioaktivitet De radioaktive henfald Stabile og ustabile kerner α-henfald β-henfald Electron Capture (EC) (elektronindfangning) Spontan fission Ledsagende γ-stråling og røntgenstråling Internal Conversion (IC) (intern konvertering) Matematisk beskrivelse af radioaktivitet Henfaldskonstant, henfaldslov og halveringstid i

6 3.3.2 Enheder for radioaktivitet Specifik aktivitet Kædehenfald Nuklidkortet Atomnummer og atomvægt Farvekoder Oplysninger fra nuklidkortet Særlige forhold Øvelsesopgaver Litteratur Ioniserende strålings vekselvirkning med stof Ioniserende stråling Ionisering og ioniseringsenergi Definition af ioniserende stråling Typer af ioniserende stråling Strålingaftunge, ladedepartikler Elektron- og positronstråling γ-stråling og røntgenstråling Neutronstråling Tværsnit og energiomsætning Tværsnit Energiomsætning Tunge og ladede partikler Vekselvirkning og energioverførsel Stoppeevne Energiafsættelse i stof Partikelbane og rækkevidde Partikelbane Rækkevidde Elektroner og positroner Vekselvirkning og energioverførsel Kollisionstab (kollisionsstoppeevne) Bremsestråling Annihilation Cerenkov-stråling Dannelse af røntgenstråling Karakteristisk (fluorescens) røntgenstråling Bremse-røntgenstråling (bremsestråling) Partikelbane og rækkevidde Partikelbane Partikelrækkevidde Gamma- og røntgenstråling Den fotoelektriske effekt ii

7 4.5.2 Comptonspredning og -absorption Pardannelse Fotoaktivering Den eksponentielle svækkelse Neutroner Dannelse af neutroner Neutroners vekselvirkning med stof Neutronspredning Neutronabsorption Den eksponentielle svækkelse Øvelsesopgaver Litteratur Strålingsfelter og strålingsdoser - begreber og enheder Fluence og fluencehastighed Energifluence og energifluencehastighed Stokastiske og ikke-stokastiske størrelser Fysik Biologi Meteorologi Energioverførsel og energiafsættelse i stof Overført energi og afsat energi Kerma og kermahastighed Eksponering og eksponeringshastighed Cema og cemahastighed Absorberet dosis og absorberet dosishastighed Karakterisering af biologisk skadevirkning Lineær energioverførsel (LET) Relativ biologisk effektivitet (RBE) Kvalitetsfaktor Strålingsvægtfaktor Ækvivalent dosis Risikofaktorer og vævsvægtfaktorer Effektiv dosis RBE-vægtet absorberet dosis Kollektiv dosis Operationelle dosisstørrelser Miljødosisækvivalent, retningsbestemt dosisækvivalent og persondosisækvivalent Miljødosisækvivalent Retningsbestemt dosisækvivalent Persondosisækvivalent Dosis-konversionskoefficienter iii

8 Bestemmelse af effektiv dosis ud fra operationelle størrelser Øvelsesopgaver Litteratur Eksterne og interne strålingsdoser Eksterne strålingsdoser Helkropsbestråling Delkropsbestråling Bestemmelse af eksterne strålingsdoser Dosishastighedsmåling Dosismåling Beregning af γ-dosishastighed fra kilder Beregning af β-dosishastighed fra kilder Beregning af β-dosishastighed fra hudkontamination Beregning af dosishastighed fra neutronstråling Beregning af dosishastighed fra forurenet luft Reduktion af eksterne doser Interne strålingsdoser Indtagsveje og transport Tilbageholdelse og udskillelse Tilbageholdelsesfunktioner Udskillelsesfunktioner Committet ækvivalent dosis til indre organer Committet effektiv dosis Bestemmelse af interne doser Målingafkoncentration Målinger påexcreta Helkropsmåling Engangsindtag og kontinuerlige indtag Reduktion af interne doser Øvelsesopgaver Litteratur Menneskets strålingsmiljø Baggrundsstråling og naturlig radioaktivitet Kosmisk stråling Terrestrisk radioaktivitet Radon ( 222 Rn) Radonkilder og. radontransport Radon.... i indendørsluften Radioaktivitet i mennesket Menneskeskabt stråling og radioaktivitet iv

9 7.2.1 Kernevåbenforsøg (fall-out aktivitet) Kernekraft Normal.... drift Uheldssituationer Medicinsk bestråling Diagnostik Terapi Industriel bestråling Forbrugerprodukter Årlige committede effektive doser Litteratur Strålings biologiske virkninger Erfaringsmateriale Deterministiske skader Stokastiske skader Cellebiologi og strålingsskader Cellebiologi Strålingsskader påcelleniveau Enkelt- og dobbelt-strengs-brud Dosis- og dosishastighedseffekt Deterministiske og stokastiske skader Deterministiske skader Celleoverlevelse efter bestråling Dosisrespons og skadetyper Dosis-fraktionering og -udstrækning Hele kroppen A. Akut knoglemarvssyndrom B. Kronisk knoglemarvssyndrom C. Mave-tarmkanalsyndromet D. Centralnervesyndromet Hud Lunger Øjne Gonader Fostre Indtag af radionuklider α-emittere β-emittere Sammenfatning af deterministiske skader Behandling af strålingsskader og personkontamination Helkropsbestråling Ekstremitetsbestråling Intern kontamination v

10 Hudkontamination Stokastiske skader Somatiske skader Celleforandringer Latenstid Strålingsrisiko A. Risikomodeller B. Epidemiologiske undersøgelser Genetisk bestemt øget følsomhed Effekter i naboceller Kredsløbssygdomme Tærskeleffekt for stokastiske skader Strålingshormesis Sandsynlighed for årsagssammenhæng Genetiske skader Mutationer Dosisrespons og risikofaktorer Sammenfatning af stokastiske skader Litteratur Systemet for strålingsbeskyttelse Historisk perspektiv ICRP s arbejdsform Udviklingen af ICRP s anbefalinger ICRP s beskyttelsessystem Planlagt eksponering (praksis) Retfærdiggørelse Optimering Dosisgrænser Afledt luftkoncentration (DAC) Medicinsk bestråling Uheldseksponering og eksisterende eksponering Referenceniveauer Retfærdiggørelse Optimering Personale der udfører indgrebsoperationer EU s direktiver for strålingsbeskyttelse Planlagte eksponeringssituationer Uheldseksponeringssituationer Medicinsk bestråling Danske regler for strålingsbeskyttelse Planlagte eksponeringssituationer Uheldseksponeringssituationer Deltagelse i uheldsbekæmpelse vi

11 Beskyttelse af enkeltpersoner i befolkningen Medicinsk bestråling Litteratur Strålingsafskærmning α-stråling Rækkevidde Afskærmning β-stråling Rækkevidde Bremsestråling γ-stråling Spredt stråling, build-up, reflektion og sky-shine Transmissionsfaktor og dæmpningsfaktor Halveringstykkelse og middelvejlængde Neutronstråling Transmissionsfaktor og dæmpningsfaktor Halveringstykkelse og relaksationslængde Sekundær stråling Afskærmningsmaterialer Litteratur Helsefysisk arbejdshygiejne Organisation og ansvar Bekendtgørelser og DD-instrukser Bekendtgørelser DD-instrukser Klassifikation af områder Grundlag for klassifikation af områder Kontaminationsområder Strålingsområder Klassifikationsgrænser i DD Arbejde i klassificerede områder Normale strålings- og kontaminationsniveauer Regler for arbejde i klassificerede områder Helseassistentens arbejdsopgaver Rådgivning Kontrol og overvågning Rapportering Helseassistentens rolle for arbejdshygiejnen Arbejdsmoral og selvstændighed Tillid til helseassistentens vurdering Arbejdsbeskrivelser Orden vii

12 Samarbejde Praktiske metoder til begrænsning af doser Beskyttelse mod ekstern bestråling Tid Afstand Afskærmning Beskyttelse mod intern bestråling Praktiske forholdsregler Forholdsregler for arbejde i klassificerede områder Generelle betragtninger om rengøring efter kontamination Områder og udstyr Personer Helseassistentens 10 bud Strålingsdetektering Instrumenter Gasfyldte detektorer Ionkamre Proportionalkamre Geiger-Müllerkamre Scintillatorer α-detektering β-detektering γ-detektering Halvlederdetektorer Dosimetre Film Termoluminescens-dosimetre (TLD) Elektrometre Elektroniske lommedosimetre Folier Kritikalitetsdosimetre Kalorimetre Kemiske dosimetre Elektronspinresonans-dosimetre Luftmonitering Partikelmonitering Continuous Air Monitor Afkastmonitering Monitering af gasformigt jod Tritium- og anden gasmonitering Litteratur viii

13 13 Prøvetagning, måling og resultatvurdering Prøvetagning Aftørringsprøver (smeartests) Vandprøver Luftprøver Måling af strålingsfelter Behandling af måledata Almene forhold Baggrund Målegeometri Måletid Tællestatistik Detektorafhængige forhold Egen-effektivitet Dødtid og mætning Energirespons Aktivering og kontaminering Kildeafhængige forhold Henfald Henfaldskæder Energispektrum Selvabsorption Kalibrering og justering Egen-effektivitet Geometrifaktor Absolut-effektivitet og beregningsfaktor Eksempel på behandling af måledata Resultatvurdering Dosishastighedsbestemmelse Dosisbestemmelse Aktivitetsbestemmelse Rapportering og dokumentation Litteratur Reaktorer og andre strålingsmaskiner Fissions-reaktorer Princip og opbygning Neutronflux i en reaktorkerne Forsøgsreaktorer Kraftreaktorer Kogendevandsreaktor Trykvandsreaktor Tungtvandsmodereret reaktor Grafitmodereret reaktor ix

14 Gaskølet reaktor Formeringsreaktor Acceleratorer Princip og opbygning Van de Graaff-accelerator Tandem-Van de Graaff-accelerator Lineær elektronaccelerator (Linac) Cyklotron og synkrotron Febetron Røntgenapparater Princip og opbygning Analyseanlæg Gennemlysningsanlæg Bestrålingsanlæg Lasere Princip og opbygning Klassifikation af lasere Anvendelse af lasere Bestrålingsanlæg med radioaktive kilder Radiografianlæg Fusionsmaskiner Princip og opbygning Maskiner til fusionsforsøg Fusionsreaktorer Litteratur Konsekvenser af radioaktive udslip Spredning i atmosfæren Gauss-modellen Atmosfærens stabilitet Ekstern dosis fra luftbåretaktivitet Indåndingsdosis fra luftbåren aktivitet Ekstern dosis fra deponeret aktivitet Indåndingsdosis fra deponeret aktivitet Forurening af fødemidler Fødekæder Intern dosis fra forurenede fødemidler Spredning i hydrosfæren Spredning i lithosfæren Litteratur x

15 16 Uheldseksponering Ekstern bestråling Bestrålingsanlæg med γ-kilder Røntgenanlæg Reaktorer Kritikalitet Acceleratorer Intern bestråling Indånding Indtag via munden Indtag via åbne såroggennemhuden Dosisbestemmelse Personlige dosimetre Bestemmelse af strålingsfelt Helkropsmåling og måling påexcreta Personlige genstande Biologiske dosimetre Litteratur Indeks 653 xi

16

17 KAPITEL 1 Indledning Skønt radioaktiviteten først blev opdaget for godt og vel 100 år siden, har der altid været radioaktive stoffer på Jorden, og mennesket er derfor altid udsat for ioniserende stråling fra disse stoffer, ligesom mennesket udsættes for stråling fra verdensrummet. I perioden blev det klarlagt, at stråling fra radioaktive stoffer udsendes som følge af spontane omdannelser af ustabile atomkerner. Studiet af stråling og radioaktive stoffers egenskaber har ført til omfattende teknologiske fremskridt specielt inden for medicinsk diagnostik og behandling samt inden for energiproduktion. I dag anvendes radioaktive stoffer og ioniserende stråling i stor udstrækning inden for hospitalsvæsen, industri, landbrug og forskning. Ved anvendelse af radioaktive stoffer og ioniserende stråling er beskyttelsesforanstaltninger nødvendige. Fagområdet helsefysik beskæftiger sig med strålingsbeskyttelse af mennesker og miljø. Helsefysik har til formål at sikre, at personer, der kan blive udsat for ioniserende stråling, får så lave doser, som det med rimelighed kan opnås. Helsefysik omfatter ioniserende strålings biologiske virkninger (helse) og fysiske natur (fysik). Det helsefysiske fagområde er bredt og gør brug af viden og metoder inden for fagområderne biologi, fysik, kemi, matematik, m.fl. Det omfatter følgende discipliner: - beskrivelse af strålingsdannelse i radioaktive stoffer i naturen og i menneskeskabte radioaktive stoffer, røntgenanlæg, reaktorer mv. - beskrivelse af forskellige strålingstyper: α-, β-, γ-, røntgen- og neutronstråling m.fl. - vekselvirkning mellem stråling og stof - metoder til måling af radioaktivitet og stråling - beskrivelse og bestemmelse af strålingsdoser - omsætning af radioaktive stoffer i mennesket - omsætning af radioaktive stoffer i miljøet - biologisk virkning af strålingsudsættelse - metoder til beskyttelse mod stråling - udvikling af beskyttelsesfilosofi samt normer og regler for strålingsbeskyttelse 1

18 Indledning Helsefysikken er primært en arbejdsmiljødisciplin, men anvendes også ved beskyttelse af personer, der modtager stråling ved diagnostik og terapi. Den anvendes ligeledes ved beskyttelse af befolkningen, der udsættes for stråling fra naturligt forekommende strålingskilder eller fra uheld, hvor radioaktive stoffer er blevet spredt i omegnsmiljøet. Behovet for strålingsbeskyttelse blev erkendt kort efter Wilhelm Röntgens opdagelse af røntgenstrålingen i 1895 og Henri Becquerels opdagelse af den naturlige radioaktivitet i Helsefysikken har da også været under konstant udvikling lige siden disse epokegørende opdagelser. Den internationale strålingsbeskyttelseskommission, ICRP, har siden sin dannelse i 1928 været ledende inden for udviklingen af principperne for strålingsbeskyttelse. I dag fremstår disse principper for strålingsbeskyttelse af arbejdstagere og befolkning i både normale som i uheldssituationer som meget gennemarbejdede. Principperne har da også i stigende grad fundet anvendelse inden for den generelle miljøbeskyttelse. Den foreliggende bog Helsefysik giver en samlet indføring i helsefysikkens mange discipliner. Den er udarbejdet specielt til brug ved uddannelsen af helseassistenter på Risø og i Dansk Dekommissionering. Bogen udgør det skriftlige fundament for denne uddannelse. Den giver en bred indføring i helsefysikken, fra den fysiske beskrivelse af radioaktivitet og ioniserende stråling over beskyttelsesprincipper og -foranstaltninger til strålingens biologiske virkninger. Helseassistenter udfører kontrolmålinger af strålingsniveauer og radioaktiv forurening på de nukleare anlæg og i laboratorier på Risø-området, hvor der arbejdes med radioaktive stoffer og ioniserende stråling. Ved enhver arbejdsoperation, hvor der er mulighed for høje strålingsniveauer og/eller spredning af radioaktive stoffer, overvåges operationen af en helseassistent, der løbende vurderer de helsefysiske forhold på arbejdsstedet og kommunikerer relevant helsefysisk information til de involverede personer. Helseassistenter rekrutteres normalt med en uddannelsesmæssig baggrund som laboratorietekniker, laborant eller tilsvarende. Uddannelsen varer et halvt år og består af en blanding af forelæsninger, on-the-job træning samt laboratorieøvelser og løsning af skriftlige opgaver. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og en mundtlig eksamen. Bogen er beskrivende i sin form, og den kan derfor med fordel anvendes ved undervisningi helsefysik på gymnasier. Bogen benyttes også som en del af pensum i uddannelsen af Dansk Dekommissionerings helsefysikere samt inden for andre områder af den helsefysiske undervisning i Dansk Dekommissionering og på Risø DTU. Den kan endvidereanvendes på universiteter, der udbyder kurser i helsefysik og medicinsk strålingsfysik/radiofysik samt medicinsk fysik og teknik. Der er udarbejdet en formelsamling, der indeholder formlerne fra bogen med tilhørende forklaringer. Formelsamlingen er udgivet som en ekstern DD-rapport (ISBN (Internet)). 2

19 Indledning Beslutningen om at skrive en lærebog blev taget, fordi der var et behov for en samlet og bred fremstilling på dansk af det helsefysiske fagområde, der kunne bruges i undervisningen af Risøs helseassistenter. Bogens kapitler har løbende været anvendt som undervisningsmateriale og har i en årrække været udgivet i rapportform i Dansk Dekommissionerings serie af eksterne rapporter. Kapitlerne har været under løbende revision i takt med udviklingen inden for specielt strålingsbiologien og beskyttelsesfilosofien. Som erfarne helsefysikere er det forfatternes håb, at bogen kan være med til at udbrede kendskabet til faget helsefysik og derigennem at understøtte de gavnlige anvendelser af brugen af radioaktive stoffer og ioniserende stråling. Forfatterne vil gerne takke en række personer for værdifulde kommentarer under bogens udarbejdelse. Det drejer sig først om fremmest om Sören Mattsson, Lunds Universitet og Universitetssjukhuset MAS, Malmö, Leif Sarholt, Københavns Universitet, Bertel Lohmann Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, Kaare Ulbak, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Lars Thorbjørn Jensen, Glostrup Hospital, Karl Arne Jessen, Århus Universitetshospital og Torben Mikkelsen, Risø DTU. Forfatterne vil ligeledes takke alle de helseassistenter, som i deres undervisningsforløb er kommet med forslag til forbedringer og tilføjelser til bogen. PER HEDEMANN JENSEN THOMMY INGEMANN LARSEN BENTE LAURIDSEN JENS SØGAARD-HANSEN ERIK THORN ( ) LISBETH WARMING 3

20

21 KAPITEL 2 Atomernes verden Den viden, vi i dag har om naturens opbygning og udvikling, er en følge af den menneskelige nysgerrighed. Med nysgerrigheden sat i system gennem de naturvidenskabelige fag er denne viden gradvis blevet udbygget og forbedret. Inden for det atomare område har det ved hjælp af eksperimentelt udstyr været muligt at observere en helt ny verden af fænomener ud over dem, vi umiddelbart sanser. For at kunne orientere sig i denne verden, dvs. kunne forstå og bearbejde de eksperimentelle resultater, har det været nødvendigt at indføre nye begreber og måder at beskrive tingene på. Hertil har matematikken leveret nyttigt værktøj. Selv om de fremkomne teorier er abstrakte, er de dog bundet til virkeligheden gennem de forsøg og observationer, der har dannet grundlag for teorierne. I dette kapitel vil en del af den eksisterende viden og teori om stoffets mindste bestanddele blive gennemgået. 2.1 Atombegrebet fra oldtid til nutid Fra historiske skrifter vides det, at oldtidens filosoffer gjorde sig mange tanker om stoffets inderste væsen og opbygning. De udførte ikke eksperimenter, men byggede formodentlig deres teorier på observationer af fysiske fænomener som fortynding og fortætning. De tænkte logisk, men deres tanker var dog også influeret af spirituelle og religiøse erfaringer. Omkring år 600 f.kr. var der hos de græske filosoffer en opfattelse af, at verdenen var opbygget af basisstofferne vand, ild, luft og jord, og disse blev kaldt elementer. Elementerne kunne danne kombinationer med hinanden og gennemtrænge hinanden og derved danne alle andre stoffer. Filosoffen Leukippos (ca. 440 f.kr.) troede ikke på elementteorien og forestillede sig, at alt stof var opbygget af udelelige og uforgængelige små partikler kaldet atomer (fra græsk: atomos = udelelig). Leukippos regnes derfor som fader til atomteorien. Han startede en skole, hvorfra hans lære blev udbredt. Leukippos s elev Demokrit ( f.kr.) videreudviklede den atomistiske ide. Han antog, at der eksisterede uendelig mange slags atomer, der bevægede sig rundt i tomt rum. Når atomerne kom tæt på hinanden, kunne de støde sammen og gå fra hinanden igen, eller de kunne flette sig ind i hinanden og danne eksempelvis vand, ild, planter og mennesker. Den atomistiske lære blev langtfra alment accepteret. Blandt modstanderne var den store filosof Aristoteles ( f.kr.), der gik ind for elementlæren og var med til at videreudvikle denne. Aristoteles s indflydelse 5

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA)

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA) DD-R-18(DA) Almen Helsefysik Formelsamling Per Hedemann Jensen, Thommy Ingemann Larsen, Bente Lauridsen, Jens Søgaard-Hansen, Erik Thorn, Lisbeth Warming Dansk Dekommissionering, Roskilde Januar 2009 DD-R-18(DA)

Læs mere

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2001 Risø-R-677(3. udg)(da) Kursus i helsefysik

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper DK.Q30OCO 8 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Grundlæggende helsefysiske begreber og prinapper Per Hedemann

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC Vest Esbjerg Afdeling, Uddannelse Stx

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/15 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr.

Læs mere

Røntgenkilder lovgivning mv.

Røntgenkilder lovgivning mv. Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Strålebeskyttelse. Thule-ulykken. Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden

Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Strålebeskyttelse. Thule-ulykken. Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden Sundhedsstyrelsen Thule-ulykken Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden 2 0 11 Statens Institut for Strålebeskyttelse Thule-ulykken Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3

Læs mere

Sikkerhedskursus ved MBG

Sikkerhedskursus ved MBG Sikkerhedskursus ved MBG Laboratorieadfærd 2013 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd Brandbekæmpelse (august 2013) Grundkursus i førstehjælp (21-22.august 2013) 1 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Rune Høirup Madsen Afleveringsdato: 15. december 2006. Omfang: 10 ECTS-point. Vejleder: Stig Steenstrup, NBI. INDHOLD 2 Indhold 1

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Her efterår 2011 og forår 2012 Institution Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014

DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014 DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014 Dansk Dekommissionering, Roskilde marts 2015 Indholdsfortegnelse: Forord 5 Kort om DD 5 Strategiske mål for sikkerheden 6 Arbejdsmiljøorganisationen 6 Rammer for

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",# -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives

Læs mere