INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis"

Transkript

1 INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog

2 Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK Baggrunden for Viden om inklusion Inklusionstiltag rettet mod skolen Inklusionstiltag rettet mod elever

3 Inklusionsteori I 3

4 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion bør se ud på skoler Det væsentlige er, at værdierne bag skolernes handlinger bliver tydelige, da det er fra disse værdier, at handlingerne sættes i gang. 4

5 Fra en fejlfindingsmodel til en social model Skal eleven tilpasses systemet? Eller. Er vanskeligheder samfundsskabte? 5

6 Lidt facts om udviklingen i Danmark siden 2000

7 Hvorfor er der så meget fokus på inklusion? Vidtgående specialundervisning / / / / / / En stigning på 33,2 %. 7

8 Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler Specialskoler I alt Samlet elevtal i folkeskoler

9 Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Procentdel ,5 % Procentdel ,6 % Procentdel ,2 % Procentdel ,8 %.

10 10

11 Kommuneaftalen I 2015 skal andelen af elever, der er inkluderet, være steget fra 94,4% til 96,0% Hvad skal der til for at nå det mål? Siden 2003 har der været gennemført to større undersøgelser, et systematisk forskningsreview og et større undersøgelseskompleks er startet i februar 2013.

12 I professionstilgangen til viden indgår.. Viden som et fænomen båret af og lært af en enkelt professionsudøver, den enkelte lærer, samt viden som kollaborativt fænomen båret af og skabt i arbejdsfællesskaber, lærerkollegiet.

13 Et indblik i processen. Fra forskningskortlægning til det systematiske review til viden rettet mod praksis.

14 Reviewspørgsmål Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have en positiv effekt? 14

15 Det AARHUS systematiske UNIVERSITET review fra søgning over kortlægning til syntese Søgehits Referencer identificeret referencer 3. fase review ets endelige scope 345 dokumenter ekskluderet Referencedubletter 449 referencer unikke referencer Inkluderede dokumenter 73 dokumenter inkluderet, der omhandler 65 studier Reference screening Screening af titel og abstract 9989 references ekskluderet 22 studier med lav forskningsrapporteringskvalitet 1. fase Inkluderede dokumenter Fremskaffede dokumenter 505 dokumenter inkluderet 505 dokumenter Genbeskrivelse datauddragning kvalitetsvurdering af 65 studier Systematisk kortlægning af 65 studier Narrativ syntese Baseret på 43 studier 2. fase Fuldtekstscreening 87 dokumenter ekskluderet Implikation for praksis, politik og forskning

16 Inklusionstiltag rettet mod skolen Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Fælles værdigrundlag Pædagogiske tilgange til inklusions på almenskoler Collaborative teaching Lærerassistenter.

17 Almenskolerne. Fagligt >> socialt Yngste trives bedst Ændres på mellemtrinnet.

18 Specialtilbud. Faglig motivation og selvtillid Modstridende resultater 1) Faglig udvikling dalende med alderen 2) Ingen signifikant forskel 3) Ingen motivation for at arbejde med vanskeligheder.

19 Men Flere studier viser, at der er ingen negativ effekt i forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov Skal speciallærer tænkes ind i en ny kontekst?

20 Fælles værdigrundlag Fælles forståelse for målsætningen Lærere med negativ holdning påvirker alle elever Tilfældige tiltag har ingen længerevarende effekt.

21 Lad os se på et andet forskningsprojekt

22 Et indblik i effektundersøgelsen Portræt af 11 folkeskoler fordelt i Danmark Fire skoler udvalgt Ph.d.-projektet to skoler udvalgt 22

23 Fokus Ph.d.-afhandlingens fokus er at undersøge, hvordan skoler der ønsker at udvikle sig i en inkluderende retning omsætter dette i skolens praksis. 23

24 Interview til fase 1 For at kunne møde den varierende og foranderlige virkelighed må børnene på skolen have mulighed for varierende betingelser for læring. Børnegruppen bliver stadig mere heterogen, og kravet om at få alle med bliver stadig større. Derfor må skolens aktiviteter variere og tage hensyn til forskelle mellem såvel situationer som børn. Dette er engang kravet til og værdien i rummelighed og inklusion Det giver mening, når vi siger, at det vi vil med ressourcecentret, er det, som vi gerne vil med skolen. (Skoleleder) 24

25 Interview til fase 1 Jeg har overhovedet ikke nogen erfaring med specialundervisning. For mig har det været learning by doing. Som jeg ser det, følte jeg lidt, at det var noget med at få skemaerne til at gå op. Det er den enkelte lærer, der styrer, hvad barnet skal. Der mangler et fælles fodslag for indskolingen. Ressourcecentret har helt klar en idé specialundervisningen, men jeg har ikke et overordnet overblik. Jeg har fået en mappe, hvor jeg kan slå op, hvordan gangen er i det og hvad man gør det virker meget ustruktureret. (Lærer C) 25

26 Analysen af data peger på følgende resultater 26

27 Etableringen af inkluderende kulturer Forudsætning for en skoles udvikling uanset, hvilke idealer en skole gerne vil realisere Det er på baggrund af disse fælles værdier, at målsætninger og praksis udvikles. 27

28 Inkluderende strategier Det er de fælles værdier, som er fundamentet for udviklingen af strategier for, hvordan en praksis skal udformes Strategier, som baseres på skoleledelsens holdninger, vil ikke altid afspejles i skolens daglige praksis. 28

29 Inkluderende praksis En forudsætning for en reel ændring af en undervisningspraksis bygger naturligvis på nye visioner om den overordnede målsætning for undervisningen Denne målsætning har udgangspunkt i de værdier, som lærerne/pædagoger vægter i forhold til deres egen praksis Lærerne/pædagogerne har et ideal om inklusion, men afspejler andre værdier i deres adfærd og måde at tale om tingene på. 29

30 Top down Skolernes udvikling er præget af top-down processer (Reynolds et al, 2000), hvor alle lærere ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at omsætte målsætninger fra skoleledelsen eller forvaltningen m.m. i praksis. 30

31 Skoleudviklingsprocesser Top-down proces forvaltningen eller skoleledelsen har udarbejdet målsætninger og forventer, at disse omsættes i praksis Bottom-up proces vægten lægges på lærernes professionelle viden, og lærerne er aktivt involveret i udviklingsprocesserne. 31

32 Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag eleverne med særlige behov har gavn af tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling elevplaner, der er udarbejdet af lærere, ressourcepersoner, forældre og eleverne selv, viser en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed og relation til klassekammerater det tyder på, at eleverne har stort udbytte af at vide, hvad den præcise målsætning er for deres læring, således at de selv kan følge og se deres egen progression lærerne har stort udbytte af at udvikle målsætninger for og evaluering af elevernes undervisning i fællesskab med ressourcepersoner adgangen til ressourcepersoner.

33 Collaborative teaching Det har en positiv effekt overfor elever med særlige behov, at der er tolærerordning i klassen, når instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel øger den reelle undervisningstid, især hvis speciallærer og lærer udveksler undervisningsroller interventionen gives i indskolingen. Tolærerordninger synes at være mest effektfulde i indskolingen der er afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen der er et velfungerende samarbejde mellem special- og almenlærer lærere har adgang til supervision af andre professionelle psykologer, ledere, konsulenter mm begge lærere underviser og støtter alle elever.

34 Collaborative teaching Det har en negativ/ingen effekt overfor elever med særlige behov, at der er tolærerordning i klassen, når lærere ikke har fået instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel, og den ene lærer er passiv i undervisningen undervisningen ikke er planlagt og evalueret i fællesskab eleverne ikke er mere aktivt engagerede i undervisningen på trods af den ekstra lærerressource lærerne mangler viden om/strategier til at undervise eleverne med særlige behov speciallæreren kun har fokus på eleverne med særlige behov eleverne med særlige behov ikke har kontakt med almenlærere.

35 Lærerassistenter Lærerassistenter har en positiv effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres faglige engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når lærerassistenter er uddannet til at levere en specifik intervention til enkelte elever eller mindre grupper af elever støtten til eleverne er tilpasset elevernes specifikke behov lærerassistenter kan vurdere den virkning, deres tilstedeværelse har på eleverne i forhold til at fremme/hæmme læring og deltagelse.

36 Lærerassistenter lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisningen elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede støtten er indarbejdet i en team-undervisnings tilgang, hvor lærerassistenter bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter støtten gives i de mindre klasser, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever.

37 Lærerassistenter Lærerassistenter kan have en negativ effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres faglige engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere når Lærerassistenterne ikke har nogen form for uddannelse/kursus Eleverne er for afhængige af eller får for meget støtte fra assistenterne, således at eleverne har mindre interaktion med klassekammerater og lærere, hvad der underminerer deres muligheder for selvbestemmelse eller fører til, at de føler sig stigmatiserede Der ikke er afsat tid til fælles planlægning og evaluering med lærerne Lærerassistenter overtager den reelle undervisning af elever med særlige behov Skoler ikke på forhånd har defineret, hvad lærerassistenternes rolle i undervisningen skal være.

38 Inklusionstiltag rettet mod elever Elevformidling (peer tutoring) Tiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder

39 Elevformidling (peer tutoring) Det har en positiv effekt over for alle elever i klassen, at der benyttes elevformidling, når pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne lærerne er bevidste om, hvad formålet med undervisningen er om det er social eller faglig udvikling lærerne konstant fører tilsyn med og støtter alle elever lærerne får instruktion/efteruddannelse i elevformidling der er adgang til materialer/ressourcepersoner, der sikrer, at interventionen implementeres korrekt læreren selv kan fortsætte med interventionen efter implementering eleverne inddeles i grupper ud fra deres faglige niveau der arbejdes med programmer for elevformidling, hvor der er dokumenteret evidens for positiv effekt.

40 Elevformidling (peer tutoring) Det har en negativ/ingen effekt overfor alle elever i klassen, at der benyttes elevformidling, når elevformidling foregår på bekostning af pensumrelateret undervisning og læring.

41 Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder Inklusionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd og social emotionelle vanskeligheder har en positiv effekt i forhold til at inkludere denne elevgruppe i almenundervisningen, når der gives positiv adfærdsstøtte læreren har kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder, der gavner elever med ADHD der er tæt kontakt mellem eleverne og lærerne der er kendskab til evidensbaserede råd eleverne lærer at benytte selvregistrerings interventioner interventioner implementeres af lærere og elever i fællesskab og når det har en positiv effekt på klasserumsklimaet der er præcise målsætninger for eleverne der er et struktureret teamsamarbejde mellem lærere og ressourcepersoner der interveneres på yngre elever AKT-lærere og speciallærere er til stede i klassen pensum/opgaver er tilpasset til den enkelte elev.

42 Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder Inklusionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder har en negativ/ingen effekt i forhold til at inkludere denne elevgruppe i almenundervisningen, når Interventioner ikke er evidensbaserede og ikke har til formål at fremme elevernes faglige udvikling lærere mangler kendskab til strategier og metoder, der har en direkte effekt i forhold til elev adfærd og faglig udvikling indsatsen gives sent, så eleven er stigmatiseret fagligt og socialt eleverne udpeges som værende vanskelige lærerne ikke er instrueret/efteruddannet i den valgte intervention inden implementering eleven ikke får støtte både fagligt og socialt samtidigt eleven ikke får kontinuerlig støtte og handleplaner for undervisningen i løbet af hele skoleåret pensum/opgaver ikke er tilpasset eleven.

43 Så har vi viden om. Et eksempel på, hvordan viden kan omsættes til praksis.

44 Kontinuerlig og dynamisk udvikling Det er de interne ændringer af en skoles kultur udviklet og etableret af skolens medarbejdere og brugere, som er fundamentet for og karakteristisk for skoler, som er i en kontinuerlig og dynamisk udvikling. 44

45 Forandringselementer Resultat MANGLER Praksis Operationelle En hurtig start som Strategier første skridt. ebber ud. Evaluering. Fælles værdier MANGLER Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Nervøsitet, frustrationer. MANGLER Operationelle Lav prioritet. Fælles værdier Strategier første skridt. Evaluering. Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg, falsk start. Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Godt på vej! 45

46 Ændringsprocesser Uden udviklingen af fælles værdier som fundamentet for al skoleudvikling, kan udviklingsprocessen være præget af personlige målsætninger hos lærerne eller en manglende stillingtagen til de ønskede ændringsprocesser. 46

47 Men i løbet af de næste godt to år får vi meget mere faktuel viden

48 Gammelt ordsprog En vision uden en plan er blot en drøm. En plan uden en vision er blot slavearbejde. Men en vision med en plan kan ændre verdenen. 48

49 Tak for opmærksomheden!

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde. November 2013 PPR / Skoleafdelingen Svendborg Kommune PPRs inklusionsforståelse på skoleområdet i Svendborg Kommune PPR tager i inklusionsforståelsen afsæt i Svendborg Kommunes grundlæggende værdier: -Helhed

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013 Titel Viden

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet København 2013 Titel

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Inklusion i grundskole

Inklusion i grundskole Inklusion i grundskole Viden om tilgange og metoder til inklusion af elever med særlige behov 1 Inklusion i grundskole Viden om tilgange og metoder til inklusion af elever med særlige behov Indhold Resumé

Læs mere

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger

Læs mere

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Tema om folkeskolen. Niels Egelund Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Bente Maribo Hald Dansk Clearinghouse

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning

Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning Karina Bennedsgaard Knudsen, LN290505 7. april 2013 Antal anslag: 71.256 Inkl. mellemrum Faglig vejleder: Per Nygaard Thomsen

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013 Forældre Fremmer Fællesskabet Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvem er jeg? Peter Bjerregaard Andersen Privat: 4 børn 17,

Læs mere

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere