Udkast af Bekendtgørelse om pædagogikumundervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast af Bekendtgørelse om pædagogikumundervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen)"

Transkript

1 Udkast af Bekendtgørelse om pædagogikumundervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) I medfør af 3, stk. 4, 5, stk. 2, 6, stk. 3 og 4, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, 10, stk. 2, 12, stk. 3, 14, stk. 2, 16, stk. 3, 16 a, stk. 3, og 17, stk. 2, i lov nr. 475 af 17. juni 2008 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. november 2013som ændret ved lov nr af 21. december 2010 og lov nr af 21. december 2010, 32, stk. 3 og 4, i lovbekendtgørelse af nr. 860 af 5. juli 2010 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 4. september 2013, 28, stk. 3 og 4, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr af 4. september 2013af nr. 862 af 5. juli 2010, ogsamt 30, stk. 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse af nr af 4. september af 5. juli 2010, fastsættes følgende: Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur 1. Pædagogikum er en teoretisk og praktisk uddannelse, der skal give nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) i de gymnasiale uddannelser de nødvendige pædagogiske kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse, jf. dog stk. 3. Pædagogikum skal bidrage til, at læreren aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale uddannelser og i disses samspil med det omgivende samfund. Stk. 2. De gymnasiale uddannelser omfatter uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx). Stk. 3. Regler i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for lærere i gymnasiale fag på eux-forløb. Sådanne fag sidestilles i bekendtgørelsen med hhx- og htx-uddannelserne. : Skrifttype: Kursiv 2. Målet med pædagogikum er, at læreren opnår: 1) Undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter, b) kunne formulere, bearbejde og perspektivere sine fags problemstillinger med henblik på formidling skriftligt og mundtligt, c) anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer, d) indkredse de forskellige elev- og kursisttypers forudsætninger og forventninger til undervisningen, e) understøtte elevernes/kursisternes (herefter elevernes) forskellige læringsstrategier, f) samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det mundtlige og skriftlige arbejde i faget, g) forberede eleverne på forskellige evaluerings- og prøveformer, h) indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser og i) se sine fag i sammenhæng med skolens samlede opgaver, herunder samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag og på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne. 2) Viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer, herunder om a) regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på institutioner for gymnasiale uddannelser og b) faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og organisering. 3) Viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik), herunder a) evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser, b) indsigt i, hvordan almenpædagogik og fagdidaktik kan kombineres og give anledning til refleksion, og c) indsigt i didaktiske muligheder i egne fag og i fagligt samspil. 4) Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund, herunder a) indsigt i den uformelle læring uden for skolen og b) indsigt i samarbejdsmuligheder og kommunikationskanaler i forhold til eksterne institutioner og organisationer samt det lokale erhvervsliv. 3. Pædagogikumuddannelsen er en vekseluddannelse, der består af en teoretisk del, jf. kapitel 4, og en praktisk del (praktisk pædagogikum og inklusiv egenundervisning) i egne klasser, jf. kapitel 5. De to dele har tilsammen et omfang på 60 ECTSpoints, fordelt med 20 ECTS-points for den teoretiske del og 40 ECTS-points for den praktiske del. Den teoretiske del og den praktiske del skal tilrettelægges, således at de supplerer hinanden. Stk. 2. Pædagogikum tilrettelægges over et år og gennemføres i ansættelsens første år, jf. dog stk. 3.

2 Stk. 3. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at pædagogikum påbegyndes på et senere tidspunkt eller gennemføres med en længere tilrettelæggelse end nævnt i stk. 2. I disse tilfælde skal det fremgå af en foreløbig uddannelsesplan, jf. 21, hvordan pædagogikum tilrettelægges med angivelse af forventet start- og sluttidspunkt. Pædagogikum skal for disse kandidater påbegyndes senest et år efter ansættelsen. Særlige tilfælde kan alene opstå som følge af 1) et samlet lavt timetal på skolen i pædagogikumkandidatens fag, 2) kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller 3) at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning umuliggør et normalt pædagogikumforløb. Kapitel 2 Faglig kompetence 4. Skolens leder vurderer og beslutter ved ansættelse af en lærer på skolen, om læreren har faglig kompetence. Stk. 2. Faglig kompetence på stx-uddannelsen og hf-uddannelsen er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. I tilfælde, hvor kandidaten ikke har bestået sin kandidateksamen i ét eller flere fag inden for den gymnasiale fagrække, kan faglig kompetence opnås, hvis kandidaten har opnået de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 4. Stk. 3. Faglig kompetence på hhx-uddannelsen og htx-uddannelsen er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser eller af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet, jf. stk. 4 og 5. Stk. 4. Faglig kompetence er yderligere betinget af, at pædagogikumkandidatens eksamen opfylder faglige krav svarende til kravene i Uddannelses- og ForskningsmMinisteriets for Videnskab, Teknologi og Udviklings vejledning: Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Ffaglige mindstekrav). Særligt for lærere på hhx- og htx-uddannelserne 5. Inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag kan den faglige kompetence opnås af personer uden en kandidateksamen gennem en kombination af en professionsbachelorvideregående uddannelse af mindst tre et halvt års varighed på en ingeniørhøjskole, handelshøjskole eller et universitet og efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse eller videre- og efteruddannelse. Stk. 2. I det enkelte fag er faglig kompetence betinget af et fagligt niveau, der i det væsentlige er erhvervet gennem et uddannelsesforløb, som er gennemført ved en videregående uddannelsesinstitutiont universitet eller tilsvarende institution. Det faglige niveau skal svare til et uddannelsesforløb på mindst 90 ECTS-point. Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag i hhx-uddannelserne og htx-uddannelserne, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring. Kapitel 3 Ansættelse 6. Lærere med faglig kompetence i henhold til 4 og 5, som ansættes i en fast stilling, skal gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen, jf. dog 3, stk. 3. Fastansættelsen er betinget af, at læreren består pædagogikum. Stk. 2. Pædagogikumkandidaten skal gennemføre pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag. Stk. 3. Skolens leder giver straks Undervisningsministeriet besked om ansættelsen af en lærer, der skal i pædagogikum. Ministeriet skal ligeledes straks have besked om ændringer i eller ophør af ansættelsesforholdet, inden pædagogikum er afsluttet. Stk. 4. Undervisningsministeriet og den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2, kan aftale, at besked efter stk. 3 i stedet skal gives til sidstnævnte. Skolerne orienteres om en sådan aftale. : Skrifttype: Kursiv 7. Skolen kan i særlige tilfælde, hvor det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af lærere med undervisningskompetence, jf. 26, ansætte lærere uden undervisningskompetence i tidsbegrænsede stillinger. Ansættelsen kan højst ske for højst éet undervisningsår ad gangen. Stk. 2. Fornyelse af tidsbegrænsede stillinger for lærere uden faglig kompetence kan alene ske, hvis læreren i den første tidsbegrænsede ansættelse har gennemført faglig supplering i undervisningsfaget eller kan dokumentere studiemæssige fremskridt i form af beståede prøver eller lignende. Stk. 3. Skolens leder skal sikre, at lærere ansat i tidsbegrænsede stillinger, der skal undervise i eksperimentelle fag, kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den lever op til de sikkerhedskrav, der gælder for undervisning i disse fag. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælderfinder tilsvarende anvendelse, hvis skolens leder lader en fastansat lærer varetage undervisning i et fag, hvori den pågældende lærer ikke har undervisningskompetence. Kapitel 4 Teoretisk pædagogikum

3 8. Undervisningen i teoretisk pædagogikum skal understøtte det samlede mål for pædagogikum. Teoretisk pædagogikum har et samlet omfang på 485 arbejdstimer og består af kurser i almen didaktik og pædagogik, fagdidaktik samt de gymnasiale uddannelsers skoleformer, jf. bilag 1. Pædagogikumkandidaten anvender cirka 1/3 af et års arbejdstid på teoretisk pædagogikum, jf. 3, stk. 1. Stk. 2. Undervisningen i teoretisk pædagogikum skal tilrettelægges, så pædagogikumkandidaten får mulighed for længere ubrudte undervisningsperioder af seks til otte ugers varighed på ansættelsesskolen. 9. Undervisningen i teoretisk pædagogikum gennemføres ved et universitet, eventuelt i samarbejde med andreét eller flere universiteter. Enkelte dele af undervisningen kan dog foregå i samarbejde med professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Godkendelse Undervisningsministeren godkender universiteter til udbud af teoretisk pædagogikum foretages af undervisningsministeren. Godkendelsen meddeles for en fireårig periode. Stk. 3. Den godkendte udbyder fastlægger i fællesskab med sine eventuelle samarbejdspartnere, jf. stk. 1, det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum i en studieordning. Studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet Stk. 4. Studieordningen skal sikre, at målene for teoretisk pædagogikum opfyldes, jf. 2 og bilag 1, og at de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler tilgodeses i undervisningen. Rådgivende udvalg 10. Den godkendte udbyder Universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2, skal nedsætte et rådgivende udvalg, der skal bestå af medlemmer. Flertallet af medlemmerne skal komme fra den gymnasiale sektor. Stk. 2. Lederforeningerne på det gymnasiale område udpeger fire medlemmer, lærerorganisationerne på det gymnasiale område udpeger i fællesskab to medlemmer, Gymnasieskolernes Pædagogikumforening udpeger ét medlem, og Undervisningsministeriet udpeger to medlemmer. De resterende medlemmer udpeges af den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2det udbudsgodkendte universitet. Medlemmerne beskikkes for en fireårig periode. Stk. 3. Det rådgivende udvalg vælger en formand blandt repræsentanterne fra lederforeningerne. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 11. Det rådgivende udvalg skal sikre forbindelsen og erfaringsudvekslingen mellem tilrettelæggerne af teoretisk pædagogikum og underviserne i den gymnasiale sektor, bidrage til at sikre sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum samt medvirke til udviklingen og kvalitetssikringen af teoretisk pædagogikum Stk. 2. Udvalget skal foranledige, at der mindst hvert andet år udarbejdes en evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum. Rapporten offentliggøres efterfølgende på Undervisningsministeriets hjemmeside. Prøve i teoretisk pædagogikum 12. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve. Prøven skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at den relaterer til pædagogikumkandidatens indsigt i undervisningspraksis. Prøven har et omfang på 37 arbejdstimerkandidaten har en uges arbejdstid til at besvare prøven. Stk. 2. Prøven afholdes en gang årligt ved afslutningen af skoleåret, når undervisningen i teoretisk pædagogikum er afsluttet, dog med mulighed for syge- og omprøve det følgende skoleår. Stk. 3. Den godkendte udbyder Universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2, indstiller pædagogikumkandidaten til prøven. Skolens leder sikrer, at kandidater får den fornødne arbejdstid til at besvare prøven. En kandidat, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom eller ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at aflægge prøven eller aflægge prøven på ny, jf. stk. 2. Stk. 4. Kandidaten har tre forsøg til at bestå prøven. 13. Den godkendte udbyderuniversiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2, nedsætter i fællesskab med sine eventuelle samarbejdspartnere, jf. 9, stk. 1, en opgavekommission med inddragelse af repræsentanter for den gymnasiale sektor. Kommissionen udarbejder opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum i overensstemmelse med målene i 2 og bilag 1. Stk. 2. Besvarelsen af opgaven ved prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås. Stk. 3. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Ved bedømmelsen lægges vægt på pædagogikumkandidatens evne til at anvende og kritisk vurdere almenpædagogiske og fagdidaktiske begreber, teorier og metoder samt kandidatens evne til at kombinere teori og praksis i forhold til egen undervisning. Stk. 4. Hvis det konstateres, eller der er begrundet mistanke om, at en kandidat helt eller delvist har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette af censor til det opgavestillende universitet. Universitetet beslutter efter høring af kandidaten og censorerne, om opgaven skal afvises. Klage over prøven

4 14. Pædagogikumkandidaten kan klage over prøven i teoretisk pædagogikum til Undervisningsministeriet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Stk. 3. Klage indgives med nøje angivelse af de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. 15. Der kan klages over: 1) Retlige forhold. 2) Eksaminationsgrundlaget, herunder opgaven og dens forhold til uddannelsens mål og krav. 3) Eksamensforløbet. 4) Bedømmelsen. Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører censorerne, forelægger Undervisningsministeriet hurtigst muligt klagen for censorerne med anmodning om, at de hver afgiver en faglig udtalelse inden for en frist på normalt to uger. Hvis klagen vedrører andre forhold, indhentes udtalelsen i stedet fra universitetet eller ansættelsesskolen. I fristen indgår juli måned ikke. Ministeriet forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at komme med eventuelle kommentarer inden en uge. Undervisningsministeriet træffer herefter en afgørelse. Stk. 3. Undervisningsministeriets afgørelse kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse eller omprøve i de tilfælde, hvor der klages over selve bedømmelsen af prøven, 2) tilbud om ombedømmelse eller omprøve i de tilfælde, hvor der er tale om klage over eksaminationsgrundlaget eller omstændigheder ved prøvens gennemførelse, som kan have haft betydning på prøveforløbet, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren. Mulighed for såvel ombedømmelse som omprøve gives som et tilbud til klager. Klager skal i afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, nr. 1, ved tilbud om ombedømmelse eller omprøve orienteres om, at accept af tilbuddeten omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den påklagede, jf. 16, stk. 1, nr. 1. Klager skal i afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, nr. 2, ved tilbud om omprøve eller ombedømmelse orienteres om, at accept af tilbuddet ikke kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. Undervisningsministeriet orienterer censorerne om afgørelsen. Stk. 5. I de tilfælde, hvor klageren har accepteret et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. stk. 3, nr. 1, udpeger Undervisningsministeriet nye censorer, som fastsætter karakteren. 16. Undervisningsministeriet kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, 1) når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. I disse tilfælde kan ombedømmelse eller omprøve føre til en lavere karakter, eller 2) når der foreligger væsentlige fejl eller mangler ved en prøve, som ikke skyldes pædagogikumkandidaten. I disse tilfælde kan ombedømmelse og omprøve ikke føre til lavere karakter. Stk. 2. Det er alene pædagogikumkandidaten, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 15, stk. 3, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til Undervisningsministeriet senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 23. Ved ombedømmelse, jf. 15, stk. 3, nr. 1, skal de nye bedømmere have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og ministeriets afgørelse. Stk. 34. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Afgørelsen meddeles Undervisningsministeriet snarest muligt. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Undervisningsministeriet giver klager meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen herfor. : Indrykning: Venstre: 0 cm, Første linje: 0,42 cm, Mellemrum Før: 10 pkt. : Mellemrum Før: 10 pkt. Kapitel 5 Praktisk pædagogikum og egenundervisning 17. Praktisk pædagogikum består af gennemførelse af undervisning i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag under vejledning af en eller flere vejledere i hvert fag, jf. 22. Stk. 2. For kandidater med faglig kompetence i mere end to fag, kan skolens leder dog beslutte, at praktisk pædagogikum tilrettelægges så blot ét af fagene inden for de grupper af beslægtede fag, der fremgår af bilag 2, indgår heri. I sådanne tilfælde opnår kandidaten undervisningskompetence i alle fagene i gruppen, hvis bekendtgørelsens øvrige betingelser, herunder 4-5 om faglig kompetence, er opfyldt. Stk. 32. Undervisningen i praktisk pædagogikum sker på ansættelsesskolen i vejlederes klasser/hold og i egne klasser. I særlige tilfælde, f.or eks.empel i fag med lavt timetal og på små skoler, kan dele af undervisningen foregå på en anden skole. Stk. 43. Kandidatens anvender cirka 1/3 af et års arbejdstid i vejledernes klasser/hold på dels at forberede, udføre og efterbehandle undervisning, dels at observere vejledernes undervisningsamlede antal undervisnings- og observationstimer i vejledernes klasser og hold svarer til cirka 485 arbejdstimer. Tiden fordeles normalt fordelt ligeligt mellem kandidatens fag, jf. dog stk. 2. : Skrifttype: Kursiv, Skriftfarve: Sort : Mellemrum Før: 0 pkt. : Skriftfarve: Sort : Skriftfarve: Sort : Skriftfarve: Sort : Skriftfarve: Sort : Skriftfarve: Sort : Skriftfarve: Sort : Skriftfarve: Sort

5 Stk. 54. Kandidatens anvender desuden cirka 1/3 af et års arbejdstid undervisning på egne hold eller klasserpå at forberede, udføre og efterbehandle undervisning samt forberede og gennemføre prøve i egne klasser/hold (egenundervisning) svarer til cirka 565 arbejdstimer. Dele af kandidatens egenundervisning kan gøres til genstand for supervision af en vejleder. 18. Undervisningsministeriet beskikker til hver pædagogikumkandidat en tilsynsførende, der fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2. Den tilsynsførende har følgende opgaver: 1) At følger kandidatens undervisning ved tre besøg., 2) At tilser, at kandidaten har fornøden dokumentation for gennemført uddannelse, jf. 4 og 5. 3) Ved første besøggodkender ved første besøg at godkende kandidatensen uddannelsesplan, jf. 21, for kandidaten. 4) I forbindelse med det afsluttende besøg afgør sammen med kursusleder at afgøre, om kandidaten består pædagogikum i forbindelse med det afsluttende besøg. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende., og 5) At uudfærdiger en pædagogikumudtalelse på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. 20, stk. 1, nr. 3. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan for at sikre faglig dækning af en kandidats fagkombination beskikke en bitilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved de i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, nævnte opgaver. Den bitilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved toandet og tredjeud af de tre besøg, dog altid det sidste. Stk. 3. Skolens leder kan efter indstilling fra den tilsynsførende beslutte, at der skal aflægges et ekstra besøg. 19. Skolens leder har ansvaret for tilrettelæggelsen af den enkelte pædagogikumkandidats forløb i praktisk pædagogikum, herunder at der udarbejdes en plan for kandidatens samlede pædagogikumforløb, som sikrer kandidaten gode arbejdsbetingelser. Stk. 2. Skolens leder skal tilstræbe, at kandidaten får længere ubrudte undervisningsperioder på mindst seks til otte ugers varighed i løbet af pædagogikumforløbet. Skolens leder skal skabe betingelser for, at der for den enkelte kandidat skabes en klar sammenhæng mellem pædagogikums teoretiske og praktiske dele. Stk. 3. Skolens leder har ansvaret for, at den praktiske indføring til ansættelsesskolens undervisnings- og samarbejdskultur, organisationsgange og it-anvendelse foregår på ansættelsesskolen. 20. Skolens leder kan udpege en kursusleder, der har til opgave at planlægge og koordinere pædagogikumkandidatens samlede uddannelsesforløb. Hvis skolens leder ikke udpeger en kursusleder, fungerer lederen selv som kursusleder. Kursuslederen 1) udarbejder og ajourfører løbende uddannelsesplanen, jf. 21, i samarbejde med kandidaten samt sikrer planens gennemførelse, 2) følger kandidatens undervisning og 3) udfærdiger udkast til en pædagogikumudtalelse og afgør i forbindelse med det afsluttende besøg sammen med den eller de tilsynsførende, om kandidaten består pædagogikum i forbindelse med det afsluttende besøg. 21. Udarbejdelsen af en uddannelsesplanen påbegyndes umiddelbart efter ansættelsen. Uddannelsesplanen og skal som minimum indeholde en oversigt over pædagogikumkandidatens aktiviteter i pædagogikumforløbet, herunder over kandidatens praktikperioder i vejlederes klasser/hold, undervisning og vejledning i egne klasser/hold, kurser og deltagelse i andre pædagogiske aktiviteter på skolen. 22. Skolens leder udpeger vejledere i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag, jf. dog 17, stk. 2. Vejlederne skal yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning og derved medvirke til, at kandidaten når målene for pædagogikum. Skolens leder kan udpege yderligere vejledere til at forestå særlige supervisions- og vejledningsopgaver. Stk. 2. Kandidaten underviser under vejledning i vejlederens klasser/hold. Vejlederen er til stede under kandidatens undervisning i vejlederens klasser/hold. Enkelte dele af vejledningen kan foregår som vejledning i kandidatens egne klasser/hold (egenundervisning). Stk. 3. Hvert tilsynsbesøg efterfølges af en konference, hvor kandidatens undervisning drøftes. Stk. 4. I konferencerne deltager kandidaten, tilsynsførende og kursusleder. Vejlederne overværer normalt undervisningen i forbindelse med tilsynsførendes besøg og deltager alene i de konferencer, der finder sted efter første og andet besøg, jf. 18, stk. 1, nr. 1. : Skrifttype: Kursiv 23. Praktisk pædagogikum afsluttes med, at kursusleder, tilsynsførende og den eventuelle bi-tilsynsførende samt eventuelt vejlederne overværer pædagogikumkandidatens undervisning. Kursusleder og den tilsynsførende samt den eventuelle bitilsynsførende afgør, om kandidaten har bestået pædagogikum, jf. 18, stk. 1, nr. 4, og færdiggør en pædagogikumudtalelse om kandidatens opfyldelse af målene for pædagogikum, jf. 187, stk. 1, nr. 5. Kapitel 6 Merit 24. Skolens leder kan efter ansøgning give en pædagogikumkandidat merit for hele eller for dele af pædagogikum i henhold til denne bekendtgørelse, hvissåfremt lederen vurderer, at kandidaten har erhvervet teoretiske eller praktiske pædagogiske kvalifikationer, der indebærer, at kandidaten helt eller delvist har nået de faglige mål, som er fastsat for hele eller dele af uddannelsen. Ved tildeling af merit øges omfanget af egenundervisning i pædagogikum med et omfang svarende til det meritgivende forløb.

6 Stk. 2. Kandidaten skal ved ansøgning om merit dokumentere de formelle kvalifikationer, der ligger til grund for ansøgningen. Skolens leder skal på baggrund af kandidatens dokumentation indhente en vejledende udtalelse om ansøgerens meritgivende teoretiske pædagogiske kvalifikationer fra dent universitet godkendte, der udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2. Ansøgning om merit og eventuel tildeling af merit skal ske i forbindelse med ansættelse af pædagogikumkandidaten. Stk. 3. Det skal af beviset for undervisningskompetence, jf. 31, fremgå, for hvilke dele af pædagogikum der er tildelt merit i henhold til stk. 1 og på hvilket grundlag. 25. Pædagogikumkandidaten kan indbringe skolens leders afgørelse om merit, jf. 24, stk. 1, for Kvalifikationsnævnet, jf. kapitel 3 a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indbringes via skolens leder inden fire4 uger efter afgørelsens meddelelse. Kapitel 7 Undervisningskompetence og bevis 26. Lærere, der underviser i henhold til uddannelseslovene for de gymnasiale uddannelser, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Dette gælder dog ikke for pædagogikumkandidater, jf. 6, stk. 1, og lærere ansat i tidsbegrænsede stillinger, jf. 7, stk. 1. Stk. 2. Kandidaten har undervisningskompetence i et fag i alle de gymnasiale uddannelser, når kandidaten har faglig kompetence i faget og har bestået prøverne i praktisk og teoretisk pædagogikum, jf. dog Skolens leder kan tildele en lærer, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet tilvalgsfag, hvori vedkommende ikke har pædagogikum, hvis læreren har faglig kompetence i faget, jf. 4 og 5, og har gennemført kursus i fagdidaktik i faget. 28. En lærer uden undervisningskompetence, der har faglig kompetence efter 4 og 5, og som har undervisningserfaring af betydelig varighed og omfang i faget på gymnasialt eller højere niveau, kan af skolens leder tildeles undervisningskompetence, når vedkommende har gennemført kursus i fagdidaktik i faget og i fagligt samspil. Undervisningskompetence efter første punktum kan normalt ikke tildeles lærere uden undervisningserfaring svarende til seks til otte års varighed på fuld tid. Udenlandske gymnasielærere 29. Styrelsen for Videregående UddannelserInternational Uddannelse kan tildele undervisningskompetence i ét eller flere fag til gymnasielærere, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen, og som har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land. Stk. 2. Styrelsen for Videregående UddannelserInternational Uddannelse vurderer, om der umiddelbart kan tildeles undervisningskompetence. Hvis Styrelsen for Videregående UddannelserInternational Uddannelse vurderer, at gymnasielærerens kvalifikationer afviger væsentligt fra kravene om faglig kompetence i 4 og 5, kan læreren vælge mellem: 1) at aflægge prøve i de faglige discipliner eller stofområder, der anvises af Styrelsen for Videregående UddannelserInternational Uddannelse, eller 2) at undervise i en prøveperiode i de gymnasiale uddannelser. Ansættelsen skal vare ét undervisningsår og være i mindst 2/3 stilling. Stk. 3. Gymnasielærere, der påbegynder en prøveperiode i henhold til stk. 2, nr. 2, skal straks underrette Undervisningsministeriet herom. Ministeriet udpeger en sagkyndig, der skal aflægge mindst to besøg hos læreren og give en begrundet indstilling til skolens leder med anbefaling om, hvorvidt læreren kan tildeles undervisningskompetence. Skolens leder vurderer ved periodens afslutning på baggrund af den sagkyndiges indstilling lærerens undervisning med henblik på indstilling til ministeriet om, hvorvidt læreren kan tildeles undervisningskompetence. Skolens leder skal, før indstillingen sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelserministeriet, give læreren lejlighed til at kommentere indstillingen. Stk. 4. Skolens leder skal forud for ansættelsen af en udenlandsk gymnasielærer sikre sig, at læreren har de fornødne danskkundskaber. 30. Styrelsen for Videregående UddannelserInternational Uddannelse kan tildele undervisningskompetence i et eller flere fag til andre udenlandske gymnasielærere end nævnt i 29, når læreren 1) har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land, 2) har faglig kompetence på niveau med kravene i 4 og 5 og 3) har gennemført kursus i fagdidaktik i faget. Stk. 2. Skolens leder skal forud for ansættelsen af en udenlandsk gymnasielærer sikre sig, at læreren har de fornødne danskkundskaber. Bevis 31. Skolens leder udsteder efter gennemført pædagogikum et bevis for pædagogikumkandidatens undervisningskompetence. Beviset indeholder: 1) Karakteren for den i 12 nævnte prøve.

7 2) En samlet udtalelse (pædagogikumudtalelsen), jf. 23, om kandidatens kompetencer, således at beviset giver udtryk for kandidatens generelle og pædagogiske kompetencer, herunder evnen til at a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, b) forbinde undervisningspraksis og teoretiske pædagogiske overvejelser og c) samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen. 3) En beskrivelse af de elementer, kandidaten har gennemført i uddannelsen, jf. uddannelsesplanen. Stk. 2. Skolens leder udleverer beviset til kandidaten snarest efter, at de betingelser, der er nævnt i stk. 1, er opfyldt tilsynsførendes afsluttende besøg. Kapitel 8 Dispensation 32. Undervisningsministeren kan dispensere fra bekendtgørelsen for en enkelt pædagogikumkandidat, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsregler 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014april 2011 og har virkning for lærere uden pædagogikum, der ansættes efter ikrafttrædelsestidspunktet, og for lærere ansat efter 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) ophæves. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) finder fortsat anvendelse til og med 31. juli 2011 for pædagogikumkandidater ansat på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller uddannelsen til studentereksamen (stx) i perioden fra den 1. august 2007 til den 31. juli Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 343 af 11. maj 2005 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) finder fortsat anvendelse til og med 31. juli 2011 for lærere ansat på prøve på uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. juli En lærer, der har gennemført pædagogikum efter de ordninger, der var gældende før 1. august 2009, og alene har undervisningskompetence i uddannelsen til højere handelseksamen eller uddannelsen til højere teknisk eksamen, har undervisningskompetence i et fag i de almene gymnasiale uddannelser, når læreren har faglig kompetence i faget og har gennemført kursus i fagdidaktik i faget. [Underskriftsdata] Mål Teoretisk pædagogikum Bilag 1 Den teoretiske del af pædagogikum skal give pædagogikumkandidaten forudsætningerne for reflekteret at kunne planlægge, gennemføre og evaluere gymnasial undervisning i egne fag og i samspil med andre fag, såvel i enkeltlektioner som i længere forløb. Samtidig skal teoretisk pædagogikum give pædagogikumkandidaten forudsætninger for at kunne bidrage til udviklingen af ansættelsesskolens uddannelser og profil. Kernestof Kandidaten skal opnå den nødvendige viden om: 1) Almen didaktik og pædagogik a) læringsteorier, læreprocesser og lærerroller b) undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer c) kommunikationsteorier og samarbejdsformer. 2) Fagdidaktik a) grundlæggende fagdidaktik og evalueringsformer i egne fag, egne fags traditioner, regelgrundlag og praksis i relation til de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler b) fagets metodiske fællesskab med andre fag fra samme hovedområde og fagenes samspil på tværs af hovedområder. 3) De gymnasiale uddannelsers skoleformer a) grundlæggende organisatoriske træk ved de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og deres samspil med det omgivende samfund. Supplerende stof

8 Kandidaten vil ikke kunne opfylde målene for teoretisk pædagogikum alene ud fra kernestoffet. Kernestoffet uddybes og perspektiveres med supplerende stof, der f.or eks.empel omfatter: 1) Aktuel uddannelsesforskning. 2) Aktuelle uddannelsespolitiske spørgsmål. 3) Inddragelse af elementer fra kandidaternes praktiske undervisningssituation. 4) Uddybende materiale vedrørende de respektive gymnasiale uddannelsers forskellige profiler. Bilag 2 Grupper af beslægtede fag Grupper af fag, jf. 17, stk. 2, hvor skolens leder kan beslutte, at praktisk pædagogikum for kandidater med faglig kompetence i mere end to fag tilrettelægges, så blot ét af fagene inden for en gruppe indgår heri. I sådanne tilfælde opnår kandidaten undervisningskompetence i alle fagene i gruppen, hvis bekendtgørelsens øvrige betingelser, herunder 4-5 om faglig kompetence, er opfyldt. : Venstre Afsætning Innovation Markedskommunikation Datalogi Informationsteknologi Programmering Matematik Statistik Idéhistorie International teknologi og kultur Teknologihistorie Finansiering Organisation Virksomhedsøkonomi Materialeteknologi Statik og styrkelære Teknikfag Teknologi It Kommunikation/it Multimedier Astronomi Fysik Undervisningsministeriet kan tage stilling til, om nye fag kan optages i grupperne. : Venstre Overordnet fordeling af timetallet i pædagogikum Teoretisk pædagogikum 485 timer Prøven i teoretisk pædagogikum 37 timer Praktisk pædagogikum ca. 485 timer

9 Egenundervisning inkl. overenskomstmæssige timer til evaluering og eksamen ca. 565 timer Generelle pædagogiske opgaver ca. 100 timer

Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser BEK nr 447 af 08/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 028.13R.391 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 17. september 2015 om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen).

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 17. september 2015 om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen). Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 17. september 2015 om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen). I medfør af 57, stk. 2 og 3 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22.

Læs mere

Kursus for nye tilsynsførende

Kursus for nye tilsynsførende Kursus for nye tilsynsførende Fredericia Gymnasium, tirsdag d. 6. september 2016 Jens Refslund Poulsen Side 1 Kursus for nye tilsynsførende Elisabeth Lysén Sørensen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

At være tilsynsførende

At være tilsynsførende Konference om pædagogikum på hhx og htx maj 2012 At være tilsynsførende v. tilsynsførende Mona Rask Langerhuus, Campus Vejle Tilsynsførendes opgaver Ministeriets repræsentant Fører tilsyn med pædagogikumforløbet

Læs mere

Vejledning til Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale. (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014

Vejledning til Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale. (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014 Vejledning til Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014 Undervisningsministeriet Kontor for Gymnasiale uddannelser August

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende VERSION 1.2 Procedure for klagevejledning studerende December 2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan kan jeg klage?... 3 1.2 Hvad kan der klages over?... 3 1.3 Hvad sker der med min klage?... 3 1.4

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 10. november 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Vi kender endnu ikke det præcise indhold af den nye toårige EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den studieforberedende del (2.

Læs mere

Udkast af 260314 Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Udkast af 260314 Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser Udkast af 260314 Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser I medfør af 3, stk. 4, 5, stk. 2, 6, stk. 3 og 4, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, 10, stk. 2, 12, stk. 3, 14, stk. 2, 16, stk.

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr. BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen GL 2011 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Pædagogikum efter 2009-ordningen... 3 1.1.1 Uddannelsens indhold og omfang... 3 1.2

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen)

Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) BEK nr 1039 af 27/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensinformation skoleåret 12/13 Eksamensinformation skoleåret 12/13 Der er kommet ny eksamensbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. september 2012 og har virkning for eksamener efter denne dato. Dette skriv indeholder to dele; en del

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

02.02.11 revideret 15.11.13

02.02.11 revideret 15.11.13 Procedure for afgivelse og behandling af klager Procedure for afgivelse og behandling af klager er forskellig afhængig af, hvad klagen handler om. Her følger udskrift af gældende lovgivning samt konkrete

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende

Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende Kompetencer: Mål: At kandidaterne bliver så gode lærere som muligt Kommunikation med eleverne Indsigtsfuld parathed til

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start,

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Lokalt tillæg til studieordning - Diplomuddannelserne

Lokalt tillæg til studieordning - Diplomuddannelserne Lokalt tillæg til studieordning - Diplomuddannelserne (jf. Eksamensbekendtgørelsen - BEK nr 1046 af 30/06/2016) Prøver og bedømmelse Alle moduler i en diplomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.]

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilaageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Høringsparter jf. forsendelsesliste [Adresse 1]

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 14. april 2015 om merit og anden fritagelse for undervisningen i den gymnasiale uddannelse. I medfør af 40, stk. 5 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen) BEK nr 453 af 10/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Underviningsmin., j.nr. 141.924.021 Senere ændringer til

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer m.v.

Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer m.v. BEK nr 1408 af 11/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2013-0035206 Senere ændringer

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. oktober 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Første del af Grundforløbet

Første del af Grundforløbet Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere