GammaSpektrometer. Vejledning. Indhold. A Hardware

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GammaSpektrometer. Vejledning. Indhold. A Hardware"

Transkript

1 GammaSpektrometer Vejledning Indhold A Hardware 1. Overordnet systembeskrivelse 2. Multikanalanalysatoren 3. SiPM detektoren 4. Andre scintillationsdetektorer B Software 1. Overordnet systembeskrivelse 2. Styring af hardware 3. Eksperimenter 4. Skærmbilledet Spektrum 5. Skærmbilledet Henfald 6. Fil-menuen 7. Vis-menuen 8. Hardware-menuen 9. Regneoperationer på spektre 10. Eksport af data og grafer C Appendix 1. Installation 2. Filformater 3. Opsætningsfiler 4. Spektrets udseende

2 A.1 Hardware Overordnet systembeskrivelse Side 2 af 37 A Hardware 1 Overordnet systembeskrivelse Gammaspektrometeret består af to dele: 1) Scintillationsdetektoren ( ), som registrerer hvert indkommende gammakvant, og derefter afgiver en elektrisk impuls hvis størrelse ideelt set er proportional med gammakvantets energi. 2) Multikanalanalysatoren ( ), som sorterer de indkommende impulser i et stort antal størrelsesintervallet ( kanaler ), og tæller antallet af impulser i hvert af disse. Endeligt bør man også medregne den tilhørende software som en integreret del af multikanalanalysatoren. Multikanalanalysatoren se afsnit A.2 Multikanalanalysatoren har 1024 kanaler. Multikanalanalysatoren strømforsynes via USB-forbindelsen fra den tilsluttede PC. Det er vigtigt, at den benyttede USB-port kan afgive den fulde strøm, som er specificeret i USB-standarden. Der kan forekomme f.eks. bærbare computere, som ikke lever op til dette. SiPM detektoren se afsnit A.3 Detektoren er velegnet til måling på gamma- og røntgenstråling ned til kev. Detektoren er baseret på en silicium photomultiplier. Som scintillator anvendes Cs(Tl), dvs. en thalliumaktiveret cæsiumiodidkrystal. Både lysudbyttet af scintillatoren og forstærkningen i photomultiplieren er en smule temperaturafhængige, hvilket kompenseres ved at variere biasspændingen til SiPM en. Detektoren strømforsynes fra multikanalanalysatoren og vil ikke kunne bruges uden denne. Andre scintillationsdetektorer se afsnit A.4 Multikanalanalysatoren kan evt. anvendes sammen med andre detektorer. Den er forsynet med to indgange: Den ene bruges med SiPM detektoren , den anden kan tilsluttes anodesignalet fra en traditionel photomultiplier. Der skiftes automatisk mellem de to indgange afhængigt af, om strømforsyningen leverer strøm ud til eller ej.

3 A.2 Hardware Multikanalanalysatoren Side 3 af 37 2 Multikanalanalysatoren Stikforbindelser Multikanalanalysatoren (og eventuelt detektoren) strømforsynes via USB-forbindelsen fra den tilsluttede PC. En lysdiode markerer, at der er USB-spænding på enheden. Det er vigtigt, at den benyttede USB-port kan afgive den fulde strøm, som er specificeret i USB-standarden. Der er indbygget en strømforsyning til den tilhørende scintillationsdetektor Detektoren skal bruge flere forskellige spændinger, heriblandt en biasspænding til silicium photomultiplieren. Se nærmere i det følgende afsnit. NB: Tilslut detektoren til multikanalanalysatoren, inden USB-kablet forbindes til PC en. Afbryd ikke forbindelsen til detektoren, så længe USB-kablet er tilsluttet PC en. Der er to indgange til enheden. Hvis der er en detektor sluttet til Detector Power, aktiveres indgangen mærket Detector i modsat fald er det Aux (PM Anode), som er aktiv. Anvendelse af Auxindgangen fremgår af afsnit A.4. Den aktive indgang vises med en lysdiode på forpladen. Detector-indgangen er en spændingsindgang, som refererer til stel. Den er termineret med 50 Ω. Signalet fra detektoren antages at være positive impulser. Aux (PM Anode)-indgangen er en strømindgang, som skal forsynes med negative impulser fra en højimpedant udgang. Denne indgang er tilpasset anodesignalet fra en traditionel vakuum photomultiplier. Indgangens hvileniveau ligger spændingsmæssigt på knap en volt og den må ikke belastes DC-mæssigt, da det vil forplante sig ind igennem forstærkerkredsløb mv. AC-mæssigt er indgangen termineret med 50 Ω. Signalet på denne indgang inverteres, inden det digitaliseres. Signalbehandling Impulser fra detektoren forstærkes op med en valgfri faktor (Gain). (Denne parameter styres ligesom de efterfølgende fra programmet GaSP.)

4 A.2 Hardware Multikanalanalysatoren Side 4 af 37 Derefter digitaliseres signalet. Impulsernes udseende kan undersøges i programmet. Det kan anbefales at opnå erfaring for, hvordan impulser fra f.eks. en Cs-137 kilde ser ud på dette punkt i signalkæden. Se afsnit B.2. Impulser, som overstiger en vis størrelse (Trigger Level), bliver integreret i et valgfrit tidsinterval (Integration Time) det vil sige, at arealet mellemsignalkurven og hvilespændingen bestemmes. Dette areal udtrykker impulsens størrelse. Hvilespændingen registreres automatisk, når der ikke ankommer signaler til detektoren. Der ventes i tidsrummet Time To Baseline, før hvilespændingen kan måles. Impulser med et afvigende udseende antages at skyldes pile up dvs. to uafhængige partikler, der detekteres så kort efter hinanden, at den første impuls ikke har nået ned på nul, inden den næste ankommer. Sådanne impulser forkastes elektronisk. I programmet er det parameteren Pile Up Time, som styrer dette. Signalanalyse De godkendte impulsers størrelse afgør nu, hvilken af analysatorens kanaler, der skal tælles op med én. Sorteringen er skaleret med en kompressionsfaktor (en 2-potens). Der er ideelt set proportionalitet igennem hele signalkæden: Gammakvantets energi lysglimtet i scintillatorkrystallet størrelsen af impulsen fra detektoren kanalnummeret. I programmet repræsenteres kanalernes nummer af spektrets x-akse, og deres indhold af y-aksen. Den resulterende kurve afbilder derfor (igen: ideelt set) den statistiske fordeling af energien af de gammakvanter, som rammer detektoren. (Reelt er spektrets udseende ikke så simpelt, som det antydes her. Selv en monoenergetisk gammastråling vil ikke udelukkende give tællinger i en enkelt kanal. Dette skyldes vekselvirkningen mellem gammakvantet og scintillationkrystallen. Kort fortalt vil en del af gammakvantets energi ikke altid gå til lysudsendelse. Detaljerne vil blive gennemgået i Appendix C.4.)

5 A.3 Hardware SiPM detektoren Side 5 af 37 3 SiPM detektoren Beskrivelse Detektoren skal forbindes til multikanalanalysatoren med to kabler: Et strømforsyningskabel med RJ45 modulstik (samme stik som til computernetværk) samt et signalkabel med BNC-stik. Kablerne tilsluttes hhv. Detector Power og Detector. Signalindgangen aktiveres, når der trækkes strøm fra strømforsyningen. Dette fremgår af en lysdiode på forpladen. NB: Tilslut detektoren til multikanalanalysatoren, inden USB-kablet forbindes til PC en. Afbryd ikke forbindelsen til detektoren, så længe USB-kablet er tilsluttet PC en. Scintillationskrystallen befinder sig bag en 0,5 mm tyk aluminiumshætte, som dels fungerer som lysbarriere og dels yder beskyttelse mod mekanisk overlast. Det forholdsvis tynde materiale holder naturligvis ikke til alverden behandl detektoren derefter. Sammenlignet med traditionelle photomultiplier-rør er den dog ganske solid. Man kan regne med, at selve krystallen begynder ca. 1,5 mm bag hættens overflade. Ved målinger på tilnærmelsesvis punktformede kilder skal detektoren pege på kilden, da dette optimerer effektiviteten i forhold til rumvinklen. Detektoren anvender en 6 x 6 x 15 mm Cs(Tl) -krystal som scintillator. Krystallen er limet fast til en silicium photomultiplier (SiPM) med et følsomt areal på 6 x 6 mm. Udgangsstrømmen fra SiPM en integreres og pulse shapes i et forstærkerkredsløb i selve detektorhuset. Udgangspulserne er unipolære positive næsten uden negativ overshoot. Amplituden er dog noget mindre end fra traditionelle nuclear instrumentation forstærkere. Multikanalanalysatorens indgangskredsløb (indgang Detector) tager højde for dette. Temperaturkompensation Detektoren er forsynet med en temperaturføler, som via multikanalanalysatoren kan aflæses af det tilhørende program GaSp. Programmet regulerer biasspændingen til SiPM en, så den samlede energikalibrering holdes nogenlunde konstant trods temperaturudsving. Strømforsyningskablet til detektoren skal derfor forbindes til multikanalanalysatoren og programmet skal køre før udgangen afgiver gyldige pulser. Signaludgangen kan derefter sagtens forbindes til f.eks. et oscilloskop selve udgangssignalet anvendes ikke i temperaturstabiliseringen. Yderligere detaljer vedrørende temperaturkompensation: Afsnit B.2 Justering af bias Bias-spændingen justeres mest bekvemt i software se afsnit B.2.

6 A.4 Hardware Andre scintillationsdetektorer Side 6 af 37 4 Andre scintillationsdetektorer Når der ikke er et stik i strømforsyningsbøsningen, aktiveres indgangen Aux (PM Anode). Dette vil også markeres af en lysdiode på forpladen. Indgangen er tilpasset anodesignalet fra en traditionel vakuum photomultiplier. Røret skal forsynes fra en separat spændingskilde. Følg anvisningerne fra leverandøren af photomultiplieren vedrørende anbefalet spænding. (Se afsnit A.2 for yderligere detaljer om denne indgangs elektriske karakteristika.) Som et eksempel på en detektor, som kan benyttes med denne indgang, kan nævnes Elcanics scintillationsdetektor med tilhørende højspændingsforsyning (til venstre på billedet nedenfor). Denne type detektor har tidligere været solgt af A/S Frederiksen, og må stå i skabene en del steder.

7 B.1 Software Overordnet systembeskrivelse Side 7 af 37 B Software 1 Overordnet systembeskrivelse Softwaren består af to dele: For det første filerne GaSp.exe og FMCA.dll, som udgør selve programmet for det andet filerne libusb0.dll og libusb0.sys, som udgør driveren til håndtering af USB-kommunikationen. Programfilerne kan man flytte og kopiere uden problemer, mens driveren skal installeres forskriftsmæssigt på de maskiner, man ønsker at tilslutte gammaspektrometeret. For detaljer vedrørende installationen henvises til Appendix 1. Programmet kan anvendes uden spektrometeret, hvis man vil benytte det til analyse af allerede indhøstede data. P.t. skal driverfilen være installeret dette kan være ændret i senere versioner. Styring af hardware se afsnit B.2 Forstærkningen i multikanalsanalysatoren og en lang række andre parametre styres fra programmet. Der er fra starten valgt en række standardværdier til den matchende detektor , så man kan være nogenlunde sikker på, at der vil dukke et spektrum op på skærmen, når man holder en gammakilde hen til detektoren. Der er genvejsknapper til at genskabe denne startindstilling samt til at sætte rimelige parametre for en NaI-detektor. Parametrene huskes fra gang til gang. Eksperimenter se afsnit B.3 Enhver dataopsamling i GaSp er centreret om begrebet eksperiment. Et eksperiment kan have en af typerne frit, spektrum eller henfald. Disse typer beskrives ganske kort herunder og i større detalje i et senere afsnit. Et frit eksperiment oprettes automatisk, når man åbner programmet og starter dataopsamlingen. Det er kendetegnet ved fri start og stop samt ændring af hardware-parametre undervejs. Måleresultaterne kan lagres manuelt både under og efter dataopsamlingen. Et spektrum-eksperiment sættes op med en fast varighed. De eksperimentelle parametre er låste, mens eksperimentet forløber, men man har naturligvis lejlighed til at følge resultaterne og foretage analyser undervejs. Et henfaldseksperiment har også en fast varighed, men gemmer undervejs spektret i individuelle filer med faste tidsintervaller. Dette muliggør en analyse af, hvordan tælletallet i et bestemt energiområde udvikler sig som funktion af tiden. Analyse af data se afsnit B.4 og B.5 I et spektrum vil man ofte interessere sig for tælletallet i et eller flere energiintervaller typisk er der tale om foto-toppe. Data i et sådant område kan tilpasses (fittes) til forskellige matematiske funktioner evt. kan tælletallene blot summeres. I et henfaldseksperiment vil man igen definere et eller flere områder i spektret, hvis tællehastighed man ønsker at undersøge som funktion af tiden. Der er her mulighed for at vælge de fittede data frem for tælletallene f.eks. arealet under en gauss-funktion, fratrukket en skrå baggrund.

8 B.1 Software Overordnet systembeskrivelse Side 8 af 37 Tidsforløbet kan ligeledes tilpasses en teoretisk funktion f.eks. en eksponentielt aftagende funktion.. Beregninger på data se afsnit B.9 Ofte vil man ønske at trække spektret for baggrundsstrålingen fra de rå data, inden man analyserer et spektrum, hvilket programmet naturligvis kan administrere. Den normale situation er at gemme de to spektre som individuelle datasæt, selv om de evt. gemmes sammen i en enkelt eksperiment-fil. I visse situationer kan man dog ønske at lægge spektre sammen eller trække dem fra hinanden og gemme det resulterende spektrum. Programmet håndterer disse opgaver, så usikkerhederne korrigeres korrekt, og det resulterende spektrum mærkes, så det fremgår, at der ikke længere er tale om rå data.

9 B.2 Software Styring af hardware Side 9 af 37 2 Styring af hardware Test af USB-forbindelsen Multikanalanalysatoren skal være forbundet til USB-porten, inden programmet starter. Der etableres kun kontakt ved start. Når programmet starter med kontakt med multikanalanalysatoren, vil statuslinjen til venstre vise teksten Live Data. Ellers vises med rødt teksten Ikke forbundet. Forbindelsen kan evt. mistes f.eks. grundet et løst kabel. Det vil undervejs i et eksperiment afsløres af et konstant voksende antal timeouts, som vises på statuslinjen. Gem eventuelle værdifulde data og genstart programmet. Programmet kan sagtens køre så eksisterende datafiler kan analyseres uden der er forbindelse til multikanalanalysatoren. Kontrol af pulsform Vælg menupunktet Hardware / Detektor. Det bringer den viste dialogboks frem. Bemærk, at det ikke er nødvendigt at lukke boksen for at vende tilbage til hovedprogrammet. Den viste pulsform (på det store billede) er typisk for den matchende CsI(Tl)-detektor. Det lille billede viser en væsentligt kortere puls fra en NaI(Tl)-detektor. Tiden regnes i nanosekunder; y-aksen går fra 0 til 1023, hvor hvert trin nogenlunde svarer til 1 mv efter forstærkning. (Skærmbilledet opdateres ikke for hver eneste puls, der registreres!)

10 B.2 Software Styring af hardware Side 10 af 37 Forstærkning og triggerniveau Disse parametre kontrolleres via menupunktet Hardware / Detektor. (Der vil være spærret for ændring af disse parametre under spektrum- og henfaldseksperimenter, samt når data er indlæst fra en fil. Dialogboksen gøres aktiv igen, når der trykkes på Nulstil. ) Den analoge forstærkning kan vælges på en liste. Den vælges, så de største pulser, man interesserer sig for, slipper igennem uden at ramme hovedet mod loftet. Der vil ind imellem ankomme kosmisk stråling m.v., som giver en meget kraftig puls, der klippes hårdt af i toppen. Det er ikke noget problem den vil blot ikke optræde i spektret. Hvis man ikke er sikker på, at alle ønskede pulser slipper igennem, kan man teste det med et Peak Detect -spektrum. Det omtales nærmere nedenfor. De pulser, som ønskes viderebehandlet, skal overstige Energy trigger -niveauet, regnet fra hvileniveauet. Hvis der ikke kan ses fornuftige pulser, kan det skyldes, at Energy trigger er indstillet for lavt, så der hele tiden trigges på støj. Energy trigger skal typisk følge forstærkningen, når denne øges eller mindskes. Elektronikken beregner hvileniveauet som et gennemsnit, når der ikke er en puls. En puls betragtes som afsluttet, når spændingen når ned på værdien af Baseline trigger (igen regnet ud fra det oprindelige hvileniveau). Baseline trigger vil normalt skulle ligge på 3 til 5. Når en puls er accepteret, bestemmes dens areal (se næste afsnit). Det er disse arealer, som er et mål for den registrerede gammaenergi. Inden arealet indgår i spektret, skaleres det digitalt. Først komprimeres det med en 2-potens, angivet som Kompression. Derefter ganges med Skalafaktor og divideres med Eftersom der tælles op i kanaler med heltallige numre, afrundes resultatet, inden det indgår i spektret. Afrundingen til heltal kan resultere i underlige spektre, når Skalafaktor er tæt på, men forskellig fra Da kan f.eks. hver anden kanal være lidt for høj og hver anden lidt for lav. Normalt anbefales det at holde Skalafaktor = Integrationstid mv. Disse parametre kontrolleres via menupunktet Hardware / Detektor. (Der vil være spærret for ændring af disse parametre under spektrum- og henfaldseksperimenter, samt når data er indlæst fra en fil. Dialogboksen gøres aktiv igen, når der trykkes på Nulstil. ) Disse tider indstilles nemmest til et fornuftigt udgangspunkt for de to typiske detektortyper ved at klikke på genvejsknapperne CsI(Tl) og NaI(Tl). Integrationstid bestemmer, hvor meget af pulsen, som skal indgå i arealberegningen. Pile Up-Tid indstilles til pulsens halvværdibredde lidt over halvdelen af integrationstiden. Værdien benyttes internt til at forkaste ubrugelige, misdannede pulser, som opstår, når én puls starter oveni den foregående. Mekanismen kan slås fra ved at vælge værdien 0. Tid til nulniveau angiver en tvungen dødtid, så hvileniveauet kan genskabes, inden næste puls behandles.

11 B.2 Software Styring af hardware Side 11 af 37 Pretrigger er ikke væsentlig for optagelse af spektre. Det angiver blot, hvor meget af kurven, der vises før pulsen i denne dialogboks. Peak Detect Denne parameter kontrolleres via menupunktet Hardware / Detektor. (Der vil være spærret for ændring af parameteren under spektrum- og henfaldseksperimenter, samt når data er indlæst fra en fil. Dialogboksen gøres aktiv igen, når der trykkes på Nulstil. ) Markeres dette felt, sættes integration og digital skalering ud af kraft, og spektret optages med pulsernes spidsværdier i stedet. Bemærk, at dette giver dårligere energiopløsning bruges derfor kun til kontrol af den valgte forstærkning. NB: Ændring af denne parameter træder først i kraft ved klik på Start eller Nulstil. (Denne opførsel afviger fra dialogboksens øvrige felter.) Med Peak Detect aktiveret kan man let se på spektret, om det er klippet ved høje energier. Det maksimalt forekommende kanalnummer i spektret vil svare til forskellen mellem hvileniveauet og Som tommelfingerregel kan man regne med, at alle interessante toppe i peak-spektret skal ligge under kanal 800. Glem ikke at fjerne markeringen i Peak Detect, inden der for alvor optages spektre. Biasspænding Scintillationsdetektoren er opbygget med en faststof-photomultiplier, som får sin biasspænding fra multikanalanalysatoren. Menupunktet Hardware / Bias giver mulighed for at styre dette. Ændringer aktiveres først, når der klikkes på Sæt parametre. Værdierne huskes, næste gang du starter programmet. (Der vil være spærret for ændring af bias-parametrene under spektrum- og henfaldseksperimenter, samt når data er indlæst fra en fil. Dialogboksen gøres aktiv igen, når der trykkes på Nyt Eksp. ) Det kan ikke garanteres, at den benyttede silicium photomultiplier altid vil leveres med samme krav til biasspænding. Derfor følges både detektoren og multikanalanalysatoren af en seddel, hvoraf biasspændingen fremgår. En evt. forskel indtastes i Offset-feltet.

12 B.2 Software Styring af hardware Side 12 af 37 Skulle disse sedler være bortkommet, kan følgende procedure følges. Hvis man benytter standardopsætningen (klik på CsI(Tl) under Hardware / Detektor), bør fototoppen i et Cs- 137 spektrum ligge nær ved kanal 400. Forskelle kompenseres ved at ændre parameteren Offset. En højere biasspænding vil give øget forstærkning. Standardværdien er 0. Værdien for Hældning angiver biasspændingens temperaturafhængighed. Den kompenserer primært for, at photomultiplierens såkaldte breakdown spænding øges med ca. 20 mv pr. grad, men standardværdien 17,5 er valgt, så hele detektorens forstærkning holdes konstant i et område omkring stuetemperatur. Direkte registerkontrol benyttes til test og justeringsformål. Bør ikke være markeret. Kontrol af offset-problemer Denne test benytter menupunktet Hardware / Detektor. Detektor og multikanalanalysatoren er DC-koblet til hinanden og selvom multikanalanalysatoren er justeret under produktionen, kan man forestille sig, at en uheldig kombination kan give problemer med offset-fejl. Det konstateres ved at hvileniveauet springer kraftigt ved ændring af forstærkning. Kontrollen udføres således: Fjern evt. kilder fra detektoren. Juster Energy trigger til en lav værdi som 0 eller 1, så der hele tiden trigges på støj nær hvileniveauet (så kurven konstant skifter udseende). Start med en lav forstærkning som 430 eller 1100 for at se, hvor hvileniveauet befinder sig. Det bør typisk ligge lidt over 100 på y-aksen. Forøg nu forstærkningen trinvist, og observer, om hvileniveauet ændres for meget. Hvis niveauet ryger helt ned på 0, er det galt. Systemet kan kun fungere med en korrekt bestemmelse af hvileniveauet. Hvis niveauet ændres opad, mistes noget af dynamikområdet, hvilket ikke er nær så problematisk.

13 B.3 Software Eksperimenter Side 13 af 37 3 Eksperimenter Opsætning af et eksperiment For at skifte mellem forskellige typer eksperiment og for at vælge varighed, filnavne med videre, vælges menupunktet Filer / Opsætning af eksperiment. Bemærk, at dialogboksen til dette menupunkt sættes inaktiv, når dataopsamlingen startes, samt når der er indlæst spektre fra en fil. Det aktiveres først igen ved tryk på Nulstil. Hvis man sætter et spektrum- eller henfaldseksperiment op, bliver data gemt automatisk. Det aktuelle spektrum samt alle indstillinger kan dog altid gemmes ved at vælge Filer / Eksperiment / Gem som Spektrum-Eksp. Spektret gemmes som et spektrum-eksperiment med den aktuelle live-tid som total tid. Nedenfor gennemgås de forskellige typer eksperimenter i detaljer. Frit eksperiment Når programmet lige er startet, er det sat op som et frit eksperiment. Det betyder, at parametre som f.eks. forstærkning kan varieres frit, ligesom dataopsamlingen kan startes og stoppes når som helst. Spektrum-eksperiment Et spektrum-eksperiment sætter man op til at vare en vis Total tid, hvorefter resultatet bliver gemt i en fil. Undervejs er der spærret for utilsigtede ændringer af hardware-parametrene (forstærkning, integrationstid mv.). Der foreslås et filnavn baseret på aktuel dato og klokkeslæt, men dette kan naturligvis ændres til noget mere fornuftigt. Stinavnet ændres lettest ved hjælp af knappen til højre, som åbner en sædvanlig Windows Gem som -dialogboks.

14 B.3 Software Eksperimenter Side 14 af 37 Data gemmes med det angivne Interval som sikkerhedskopier; der cirkuleres mellem tre filer, hvor den ældste overskrives. De tre filer vil ligge i en undermappe til filens placering med navnet Temp. Sættes Interval til 0 i et spektrum-eksperiment, gemmes der ikke sikkerhedskopier. Eksperimentets Total tid vil man under normale omstændigheder altid vælge som et multiplum af registreringsintervallet. Dette kan dog slås fra, ved at fjerne markeringen i Rund op. Panelet Kontrol er minimeret under et spektrum-eksperiment for at undgå utilsigtede tryk på Pause. Ønsker man at standse et kørende spektrum-eksperiment, skal man blot åbne panelet. Spektret gemmes i dette tilfælde ikke automatisk; det må gøres manuelt. Henfaldseksperiment Hvad angår selve dataopsamlingen, minder henfaldseksperimentet meget om spektrum-eksperimentet. Data gemmes, hver gang tiden Interval er gået blot sker det i individuelle, systematisk navngivne filer, så tidsforløbet kan bestemmes. Interval bør ikke vælges alt for kort det belaster bare harddisken og øger usikkerheden pr. måling. Men vælges den for lang, mister man detaljer i tidsudviklingen. Da det er muligt sidenhen at springe målepunkter over, vil det være bedst at vælge denne tid, så den med sikkerhed ikke er for lang. Rund op bør altid være markeret for et henfaldseksperiment. Ligesom i spektrum-eksperimentet foreslås et filnavn, som om ønsket kan ændres. Den fil, som angives for eksperimentet rummer kun opsætningsparametre. Spektrene lægges normalt i en undermappe. Navnene på spektrene forsynet med et præfiks, som bla. rummer navnet på undermappen, og der tilføjes en fortløbende nummerering. Hvis man ønsker at kopiere et henfaldseksperiment, skal man huske at kopiere såvel eksperimentfilen som den tilhørende mappe med spektre. Spektrene lagres som kumulerede spektre programmet beregner efter behov de ønskede differensspektre. I et henfaldseksperiment kan man skifte til skærmbilledet Henfald, som viser tidsudviklingen i tælletallet i et eller flere energiområder. Dette omtales mere detaljeret nedenfor i afsnit B.5. Panelet Kontrol er minimeret under et henfaldseksperiment for at undgå utilsigtede tryk på Stop. Ønsker man at standse et kørende henfaldseksperiment, skal man blot åbne panelet og klikke på Stop. Eksperimentfilen vil allerede eksistere, det samme gør de spektre, som undervejs i eksperimentet er blevet skrevet til disken. Det sidste spektrum, som ikke svarer til et helt måleinterval, gemmes ikke automatisk; der vil sjældent være fornuft i at gemme det manuelt.

15 B.3 Software Eksperimenter Side 15 af 37 Baggrundsspektrum Et baggrundsspektrum dannes ved først at gennemføre hardwareopsætningen for det egentlige eksperiment og dernæst fjerne den radioaktive kilde igen. Optag spektret med passende lang måletid. Når der er indsamlet tilstrækkeligt med data, gemmes disse som et spektrum (Filer / Spektrum / Gem som Spektrum). Herefter kan dette baggrundsspektrum bruges sammen med målinger, som har en identisk opsætning af hardware. Derved åbnes der for, at man kan få vist det aktuelle spektrum med baggrundsspektret fratrukket. Regneoperationen tager hensyn til forskelle i live time. Det vil normalt være en forudsætning for at anvende denne teknik, at baggrundsspektret har samme hardwareparametre etc. som det aktuelle eksperiment. Vælg menupunktet Filer / Baggrundsspektrum Angiv filnavnet på baggrundsspektret eller søg ved at klikke på knappen til højre. Baggrundsspektret fjernes fra eksperimentet ved tryk på Ingen baggrund. Det er muligt (men sjældent fornuftigt) at anvende et baggrundsspektrum med afvigende hardwareopsætning. Hvis dette forsøges, vil det resultere i en blinkende rød plet samt overstregede tekster i panelet Spektrum, men de overstregede muligheder kan stadig vælges. Hvis man ikke ønske denne advarsel, skal man markere boksen Ignorer inkonsistente valg. Gemmer man spektret som et spektrum-eksperiment, inkluderes baggrunden i eksperimentfilen. Eventuelle advarsler om inkonsistent hardware-opsætning registreres ikke i denne fil.

16 B.4 Software Skærmbilledet Spektrum Side 16 af 37 4 Skærmbilledet Spektrum Grafområdet Det store felt til højre viser spektret og opdateres konstant. X-aksen afspejler den aktuelle kalibrering, y-aksen er altid tællinger. Det er muligt at zoome ind på detaljer i spektret med musen. Vælg først X, Y eller XY og træk musen fra start- til slutpunkt med museknappen nede. Når Auto Y er aktiv, vil y-aksen altid være skaleret, så alle data (samt evt. usikkerheder) er synlige i det valgte kanal-interval. Knappen Reset bringer visningen tilbage til det fulde spektrum. Regioner, som skal analyseres nærmere, kan oprettes og tilpasses vha. knapperne Ny, Flyt og Bredde. Det sker igen ved at trække med musen se afsnittet Paneler for regioner nedenfor. Der er også et par knapper til at kopiere enten spektret alene eller hele programvinduet. Derefter kan billedet sættes ind i et dokument eller gemmes via et billedbehandlingsprogram.

17 B.4 Software Skærmbilledet Spektrum Side 17 af 37 Paneler i venstre side Disse paneler gennemgås hver for sig herunder. Fælles for dem er, at de foldes ud eller minimeres, afhængigt af om der er sat i boksen eller ej. Man kan for overblikkets skyld minimere de paneler, man ikke bruger. Hvis man har defineret et par regioner, kan panelerne let fylde mere, end der kan være i højden i programvinduet. I så fald dukker der en scroll bar op, så man kan nå dem alle. Panelet Kontrol Når eksperimentet er sat op som beskrevet i afsnit B.3, kan optagelsen af et spektrum startes med tryk på knappen Start. Knappen ændres derved til en Stopknap. Ved første tryk på Start startes såvel real time som live time klokken på 0. Live time korrigeres løbende for dødtid. Begge tider stopper, når man klikker på Stop. Ved efterfølgende tryk på Start vil real time og live time fortsætte. I et frit eksperiment kan man når som helst klikke på Nulstil, hvorved hele spektret og tidtagning nulstilles. Den reelle tid, der er gået med at opsamle data, betegnes Real Time (RT) i statuslinjen, mens den tid, systemet har været klar til at modtage nye pulser, kaldes Live Time (LT). Forskellen er den kumulerede dødtid. Panelet Spektrum I dette panel kan man manipulere det viste spektrum. Hvis der i eksperimentopsætningen er defineret et baggrundsspektrum, kan man vælge at vise det målte spektrum med fratrukket baggrund. Man kan også vælge at se selve baggrundsspektret. Såvel baggrundsspektret som det viste spektrum kan udglattes. Hver kanal i det udglattede spektrum er et vægtet gennemsnit af et interval omkring kanalen. Der vægtes efter en gaussfunktion med valgfri spredningsparameter. Der vindes sjældent noget ved at udglatte det viste spektrum. Derimod kan det være sund fornuft at udglatte baggrundsspektret, inden det fratrækkes med mindre der er skarpe detaljer i baggrunden, som ikke blot skyldes statistiske tilfældigheder. Hvis der øverst til højre i panelet ses en blinkende rød cirkel, er det et signal om, at forgrunds- og baggrundsspektrene ikke benytter samme hardwareparametre. Det betyder normalt, at det ikke giver mening at trække dem fra hinanden. (Se også afsnittet Baggrundsspektret ovenfor i B.3)

18 B.4 Software Skærmbilledet Spektrum Side 18 af 37 Panelet Graf Panelet Kalibrering I dette panel styres udseendet af grafpanelet (det store til højre). Der kan vælges farver for de enkelte elementer, usikkerhedsfaner kan slås til og fra, og der kan indlægges et gitter i baggrunden. For y-aksen kan man vælge mellem en almindelig lineær skala og en logaritmisk skala. Inddelingen af x- og y-akserne kan vælges hver for sig, herunder om inddelingerne skal placeres jævnt fordelt over hele aksen, eller afrundes til pæne tal. Kendes gammaenergien for nogle fototoppe og de tilsvarende kanalnumre, kan man kalibrere x-aksen, så den direkte viser gammaenergien (f.eks. i kev) frem for blot kanalnummeret. En præcis bestemmelse af kanalnumre foretages bedst ved fitning af en gauss-funktion til en region af spektret. Dette beskrives i næste afsnit. Et tip: Ønskes flere fototoppe med kendte energier, kan en radioaktiv mineralprøve ofte supplere Risø-kilderne Kalibreringen er aktiv, når boksen Aktivér er markeret. Markeringen forsvinder, hver gang der sker ændringer i panelet (gælder dog ikke feltet med Enhed). Årsagen er, at punkterne fittes med et andengradspolynomium, hvilket sker, når boksen markeres igen. I løbet af indtastningen er man i øvrigt nødt til at arbejde med de rå kanalnumre fra de fittede fototoppe. Kalibreringspanelets har ved programmets start kun to gange to felter forneden til kalibreringsdata. Ønsker man et punkt mere, klikker man på den store, aflange + -knap nederst. Et punkt kan slettes igen ved at klikke på den tilsvarende knap med et rødt X. Der fittes til et andengradspolynomium med meget lille andengradsled funktionen er næsten lineær. Forholdet mellem anden- og førstegradskoefficienterne korrigeres for forstærkning og kompression og ganges med en konstant faktor. Resultatet er en ulinearitetsparameter, som primært afhænger af den benyttede detektor. Det er denne parameter, som optræder i panelet. Har man mange fototoppe at kalibrere med, vælges muligheden Fitted, hvorved andengradspolynomiet tilpasses frit til data. Har man færre punkter, kan man vælge at fastlåse ulinearitetsparameteren på en typisk værdi helst én man selv har opnået tidligere. Det vil normalt give en langt bedre overensstemmelse end en lineær tilpasning. Ønsker man en ren lineær kalibreringsfunktion, fikseres ulinearitetsparameteren blot på 0. Benytter man normalt de samme kilder til kalibrering, er det praktisk at gemme kalibreringsdata ved hjælp af menupunktet Filer / Kalibrering / Gem som CAL fil. Så behøver man ikke indtaste tabelværdierne, og kan

19 B.4 Software Skærmbilledet Spektrum Side 19 af 37 nøjes med at rette kanalnumrene. Er man meget optimistisk kan man måske endda bare genbruge kalibreringen fra filen. Paneler for regioner fitning af toppe En interessant region Region Of Interest (ROI) er et interval af kanaler. En region oprettes med et musetræk på grafen efter at have klikket på knappen Ny øverst i grafpanelet. Samtidigt oprettes et tilhørende panel i venstre spalte. (Se næste side.) Hver region er defineret af dens start- og slutkanal. Disse indgår også i det navn, som regionen får, når den oprettes, men navnet kan ændres efter behov ( Fototop og Røntgen kunne være passende navne). Regionen kan slettes ved at klikke på det røde X. Regionen tilknyttes den farve, som vises øverst. Klik for at redigere. Det samlede tælletal for alle kanaler i regionen kan aflæses i panelet: Total. For hver region kan man definere en teoretisk funktion, som løbende fittes til data hyppigst er dette en gauss-funktion. Der er adgang til opsætning af detaljerne via knappen Fit. Derved åbnes en dialogboks som gennemgås om lidt. Grafen for den fittede funktion farves som vist i nederste cirkel. Denne farve kan ligeledes redigeres.

20 B.4 Software Skærmbilledet Spektrum Side 20 af 37 Den nederste del af panelet viser resultatet af tilpasningen. Eksemplet på figuren herover er for en gaussfunktion med baggrund: Top viser antallet af tællinger over baggrunden, E er toppens position (som energi eller kanalnummer), og de er den tilhørende usikkerhed, forstået som toppens halvværdibredde (FWHM). De funktionstyper, man kan vælge imellem, er enten ingen dvs. simpel summering eller et udtryk på formen: exp Dette er en gaussfunktion med en lineær baggrund. Ved at låse nogle af parametrene på 0 opnås de forskellige valgmuligheder. For tilpasning af fototoppe i et gammaspektrum vil det fulde udtryk (Gauss + lin.) normalt være det, man skal vælge. Vær opmærksom på, at parameteren s ikke er gaussfunktionens standardafvigelse, men 2 gange standardafvigelsen. Tallet c er en konstant = midtpunktet af regionen. Alle parametrene i den nævnte formel er relateret til kanalnumre. Fitning for en region aktiveres via knappen Fit. Derved åbnes en dialogboks som vist til højre. Hvis man blot ønsker at aktivere et standard Gauss + lin. fit, er det nok at klikke OK forudsat, at toppen nogenlunde fylder regionen ud (mere herom senere). De funktionstyper, man kan vælge imellem, fremgår af drop-down menuen Fit Mode. Når en ny fit mode er valgt, tildeles parametrene fornuftige startværdier. Knappen Gæt gentager valg af startværdier. I tilfælde af et af gauss-fittene, sættes positionen til regionens midtpunkt, og toppens bredde til knap halvdelen af regionens bredde. Derfor bør man definere sine regioner, så de har toppen nogenlunde midti, og så bredden passer. Når først fitteproceduren har fat, kan man ændre bredde eller placering af regionen i små skridt. Større ændringer vil gennemtvinge et nyt gæt på startværdier. Fit giver et enkelt gennemløb af fitte-proceduren. Et i boksen Auto bevirker, at der løbende gennemføres tilpasning til data, efterhånden som spektret akkumuleres. Automatikken tager dog ikke fat, før man har klikket OK. Alt i dialogboksens øverste del gælder for kanalnumre. Værdierne i rammen forneden vil afspejle en eventuel energikalibrering. NB: Hvis en fitning har bidt sig fast i umulige parametre, kan man ryste den ved at starte med et nyt Gæt.

21 B.4 Software Skærmbilledet Spektrum Side 21 af 37 Sortering af regionspanelerne Hvis man har oprettet flere paneler for regioner, kan disse sorteres via menuen Vis / Sorter ROIer. Der kan sorteres efter regionernes start- eller slutkanal, eller efter navn. Symbolet / betyder i voksende rækkefølge, mens \ betyder aftagende. Regionspanelerne bliver minimeret ved en sortering. (Springer du direkte fra redigering af en regions navn til sortering på navn, indgår det gamle navn i sorteringen. Afslut redigeringen med retur-tasten inden sortering.) Panelet Differensspektre Når et henfaldseksperiment er valgt, dukker dette panel op til venstre. Det kan aktiveres, første gang der er skrevet et spektrum til disk. Dette panel er en smule forskelligt fra de øvrige, idet hakket både styrer, om panelet er foldet ud, og om grafvinduet viser differensspektre frem for det kumulerede spektrum: Når panelet er aktivt, vises ikke længere det kumulerede spektrum, men tilvæksten til spektret i et tidsinterval. De to knapper < Ned og Op > flytter intervallets starttidspunkt. Intervallængden kan vælges som et multiplum af den tid, der går mellem skrivning af data til disk. Hvis der er valgt nogle områder til fitning med en gauss-funktion, vil differensspektrene fittes med samme funktion, blot er position og bredde af toppen fastlåst. Det betyder, at man normalt skal deaktivere panelet differensspektre og først fitte det totale spektrum; når disse parametre er fastlåst, kan man følge toppens udvikling i differensspektrene. Hvis en top ikke kan fittes i et differensspektrum, vil man med et klik på Klip! vælge at droppe resten af tidsudviklingen (fra og med det viste spektrum). En anden mulighed er at øge intervallængden. Derved kan den statistiske usikkerhed ofte mindskes tilstrækkeligt til, at spektret kan fittes. Parameteren Spektre pr. skridt styrer, hvor mange tidsintervaller, der skal samles i et differensspektrum. (Længden af de grundlæggende tidsintervaller blev defineret under opsætningen af eksperimentet se afsnit B.3.)

22 B.5 Software Skærmbilledet Henfald Side 22 af 37 5 Skærmbilledet Henfald For et henfaldseksperiment kan der skiftes mellem de to skærmbilleder Spektrum og Henfald. Der skiftes enten via menuen Vis eller med knapperne over grafen. Grafområdet Det store felt til højre viser tidsudviklingen for hver af de valgte regioner og opdateres, når der gemmes til disk. Hvis ingen regioner er valgt, når der skiftes til Henfald, defineres hele spektret som en region. Som ved Spektrum skærmbilledet kan der zoomes ind i såvel x- som y-aksens retning. Der kan udvælges et tidsinterval, hvor en af graferne analyseres nærmere det beskrives nedenfor. Paneler i venstre side Disse paneler opfører sig på samme måde som i skærmbilledet Spektrum; de foldes ud eller minimeres, afhængigt af om der er sat i boksen eller ej. Man kan for overblikkets skyld minimere de paneler, man ikke bruger. Panelet Skridtlængde Dette panel styrer parameteren Spektre pr. skridt helt som i panelet Differensspektre i skærmbilledet Spektrum. Panelet Graf Også Graf-panelet er meget lig det tilsvarende i skærmbilledet Spektrum. Grafernes farve kan ikke ændres, de er mage til farven for den tilhørende region i skærmbilledet Spektrum. Paneler for hver region Disse små paneler styrer, om tidsudviklingen for en region afbildes i grafvinduet. Det sker via i boksen. Desuden styres, hvilken af graferne, der arbejdes med i panelet Analyse (se nedenfor). Klik i den farvede cirkel for at vælge. Den aktive graf er markeret med gul ring.

23 B.5 Software Skærmbilledet Henfald Side 23 af 37 Panelet Analyse fitning i et tidsinterval Der kan vælges mellem fire funktioner: Der kan defineres et tidsinterval, hvori en af tidsudviklingerne kan fittes til en teoretisk funktion. Intervallet markeres ved at klikke på knappen Sæt og derefter trække vandret med musen på grafen helt som man zoomer eller vælger regioner. Når intervallet er valgt, kan det udvides ved at klikke på Flyt og derefter trække i den lille firkant på afgrænsningen i grafbilledet. Tilsvarende kan bredden af intervallet justeres via et klik på Bredde. Et klik på det røde kryds sletter intervallet. En eksponentiel udvikling, med eller uden en konstant baggrund exp En funktion, som vokser op mod en mætningsgrænse En lineær funktion exp Funktionens parametre aflæses nederst i panelet. De øverste parametre indgår direkte i fitte-proceduren, de nederste er beregnet efterfølgende: N 1 betegner funktionsværdien i intervallets startpunkt, mens ½ (også for mætning).

24 B.6 Software Fil-menuen Side 24 af 37 6 Fil-menuen Punkterne Sæt Eksperiment Op og Baggrundsstråling er gennemgået i afsnit B.3 Eksperimenter. Bortset fra punktet Exit, som afslutter programmet, åbner de øvrige punkter hver sin undermenu for decideret filbehandling. Gem og hent data De fire filtyper, som anvendes af programmet til data, er Kalibreringsfiler Hardware-parametre (se B.2). Enhed for energi, listen med kalibrerings-punkter (se B.4) ROI-filer Definitioner, farvevalg og fit-mode for de regioner, man har defineret. (se B.4) Spektrumfiler Kalibrering, tider og data for det viste spektrum. Hvis spektret vises med fratrukket baggrund (eller hvis selve baggrunden vises), får man en advarsel om, at det ikke er de rå data, man gemmer. Eksperimentfiler Indholdet afhænger af, om der er tale om et spektrum- eller et henfaldseksperiment se B.3 Gemmer man et spektrum-eksperiment, vil det (i modsætning til tilfældet for spektrumfiler) altid være forgrundsspektret, der gemmes. (Filformaterne er beskrevet i detaljer i Appendix C.2, hvis man har behov for at kende disse.) Der er et vist overlap mellem de forskellige filtyper. Eksempelvis kan man læse kalibreringsdelen fra en spektrumfil uden at læse selve spektret. Man kan også læse spektret eller sågar baggrundsspektret fra en eksperimentfil for et spektrum-eksperiment. Dette afspejles i undermenuernes mange punkter med Læs fra. Hvis man kan huske, at man tidligere har benyttet en radioaktiv mineralprøve til energikalibrering i et spektrum-eksperiment, kan man altså nemt indlæse den gamle kalibrering i det nye eksperiment. Selv om kanalnumrene måske er anderledes, vil tabelværdierne for energierne kunne genbruges. Derimod har hver filtype forståeligt nok kun en enkelt måde at gemme på. Regneoperationer Undermenuen for spektrumfiler har nogle punkter for regneoperationer på spektrene. De beskrives i et selvstændigt afsnit (B.9 Regneoperationer på spektre).

25 B.7 Software Vis-menuen Side 25 af 37 7 Vis-menuen Punktet Sorter ROI er er beskrevet i afsnit B.4. Sprog Punktet Sprog kan bruges til at skifte til et andet sprog p.t. er der valgmulighed mellem Dansk og Engelsk. Sprogvalget følger de regionale valg (eller lokale ), som er sat op i Windows, men man kan altså her ændre valget manuelt. Info Punktet Info viser en dialogboks med information om bl.a. Serienummer på hardware Evt. kommentarer tilknyttet de indlæste filer Detaljer vedrørende energikalibreringen (fitte-parametre)

26 B.8 Software Hardware-menuen Side 26 af 37 8 Hardware-menuen De to vigtigste punkter er Detektor og Bias, som er gennemgået i afsnit B.2 Styring af hardware. Simulerede data I ganske specielle situationer f.eks. instruktions- eller demonstrationsbrug kan det være nyttigt at kunne vise programmets faciliteter, selvom man ikke råder over hardwaren. I de tilfælde kan man aktivere et simuleret eksperiment. Der er indbygget tre forskellige simuleringer: En Cs-137 kilde med konstant aktivitet En Ba-137m kilde (eksponentielt henfald) Baggrundsstråling (let overdrevet) De simulerede kilder vælges via menupunktet Hardware / Simulér. Det er ikke alle programmets afkroge, som indgår i simuleringen. F.eks. vil Hardware / Detektor altid vise de samme pulser uanset forstærkningen, ligesom spektret er aldeles ufølsomt overfor integrationstid mv. En anden afdeling, som er uden betydning, er detektorens bias-indstilinger. Men da de fleste indstillinger huskes næste gang, programmet startes, skal man undlade at rode alt for meget!

27 B.9 Software Regneoperationer på spektre Side 27 af 37 9 Regneoperationer på spektre Det kan være et ønske at lægge spektre sammen, hvis man under i øvrigt identiske betingelser gentager eller fortsætter et eksperiment. Et spektrum adderes til det aktuelle ved hjælp af menupunktet Filer / Spektrum / Adder til nuværende. Data lægges sammen kanal for kanal. Usikkerhederne genberegnes. Tilsvarende kan man ønske at trække to spektre fra hinanden. Det er imidlertid ikke helt så entydigt, hvordan dette skal gøres. I programmet er der implementeret to muligheder: Den simpleste proces kan betragtes som en fortryd -operation til ovenstående. Den finder man under menupunktet Filer / Spektrum / Rå differens. Data trækkes fra, kanal for kanal, og usikkerhederne reduceres, så en Adder og en Rå differens ophæver hinanden på nær evt. afrundingsfejl på usikkerhederne. Hvis man i stedet ønsker en subtraktion, som er relevant i kernefysisk forstand, vælges i stedet punktet Filer / Spektrum / Træk fra nuværende. Ideen er, at det reelt er tællehastigheder og ikke kumulerede tælletal, man ønsker at finde differensen for. Derfor korrigeres tallene i det spektrum, som trækkes fra det nuværende, med forholdet mellem de to spektres live-tid. Usikkerheden på resultatet beregnes korrekt (og vil derfor altid være større end usikkerhederne på de to spektre hver for sig). Man kan uden problemer gemme spektre, som er manipuleret på denne måde, men det registreres i filen, så man har en chance for at bemærke det. (Se evt. Appendix C.2 for detaljer.) Når et spektrum er indlæst, kan oplysningerne om gennemførte regneoperationer studeres under menupunktet Vis / Info. Betegnelserne er som følger: Add Sub SubAdd MixCalc Spektret er resultat af en addition eller flere: (x+y) Spektret har fået trukket et andet spektrum fra: (x-y) Der er fratrukket et spektrum, som er mærket som adderet: (x-(y+z)) Tvivlsomme operationer som (x+(y-z)) eller (x-(y-z)), hvor x ikke selv er en differens Det kan sagtens lade sig gøre at opnå absurde resultater, men disse små advarselsflag skulle gøre det muligt at styre uden om. Betegnelserne akkumuleres er én af disse koder sat, nulstilles den ikke, uanset hvilke andre manipulationer, man foretager på spektret.

28 B.10 Software Eksport af data og grafer Side 28 af Eksport af data og grafer Ønskes spektrets rå data anvendt udenfor programmet, kan man udnytte, at spektrumfiler (filtype.spx) er rene tekstfiler. Det samme gælder for eksperimentfiler (.exp) for spektrum-eksperimenter, hvorimod henfaldseksperimenter gemmer data udenfor selve eksperimentfilen. I Excel importerer man spektrumfiler som tegn-separeret tekst med lighedstegn ( = ) som separator. En spektrumfil rummer øverst en masse linjer med forskellig metainformation. Selve spektret starter i den linje, som indledes med D0= og fortsætter med en kanal pr. linje de næste mange linjer. Hvis der er tale om et beregnet spektrum, kan de tilsvarende usikkerheder følge neden under tælletallene. Den første af disse linjer starter med U0=. For yderligere detaljer henvises til Appendix C.2. Ofte ønsker man at kopiere spektret som billede over i et tekstdokument. Dette sker via klippebordet i Windows: Klik på en af Kopi-knapperne over grafen. Knappen til venstre kopierer kun selve grafruden, mens den til højre tager paneler mv. med. Skift til dokumentet og indsæt billedet. (Højreklik og vælg Sæt ind eller tryk på Ctrl og V samtidigt.) Har man behov for grafen som en selvstændig grafikfil, er processen den samme, blot indsættes kopien i et grafikprogram (som f.eks. Paint), og gemmes derfra.

29 C.1 Appendix 1 Installation Side 29 af 37 C Appendix 1 Installation a) Installation af driver Tilslut multikanalanalysatoren til en USB-port på PC en. Vent et halvt minuts tid. Hvis den sædvanlige Plug n Play installationsprocedure gennemføres automatisk, så ignorer det. Hvis den automatiske installation begynder at stille spørgsmål, så luk den ned igen. På CD en ligger der en genvej til installationsprogrammet USB-Install. Dobbeltklik for at starte. Fra den første skærm klikker man bare Next. På den næste skærm skal man markere den linje, som har Vendor ID 0x0403 eller 0x1FA4 og Product ID 0x6001, inden der klikkes Next. Udfyld næste skærm således og klik Next: (eller 0x1FA4 ændres ikke)

30 C.1 Appendix 1 Installation Side 30 af 37 Nu vil installationen producere en såkaldt INF-fil, som vi faktisk ikke skal bruge, så angiv en placering for denne, så du kan komme til at slette den igen bagefter. På den næste skærm skal du vælge Install Now (du skal ikke klikke Done!). Vent på disse skærme: Nu skulle installationen af driveren være færdig. b) Installation af GaSp På CD en ligger selve programmet, bestående af de to filer: GaSp.exe FMCA1.dl Disse to filer kopieres manuelt til en passende mappe ved hjælp af Windows Stifinder. Dette kunne på en Windows 7 PC være C:\Programmer(x86)\Frederiksen\GaSp Tilsvarende på en Windows XP PC: C:\Programmer\Frederiksen\GaSp Kopier en genvej til GaSp.exe til skrivebordet: Højreklik på GaSp.exe, vælg Kopier Højreklik på skrivebordet, vælg Indsæt genvej

31 C.2 Appendix 2 Filformater Side 31 af 37 2 Filformater Alle filer er sektionsopdelte tekstfiler (som "INI-filer"). Filerne kan derfor redigeres med f.eks. Notesblok (NotePad), og de relevante dele kan evt. kopieres over i et regneark. Sektionerne indledes med en linje med sektionens navn i [firkantede klammer]. I hvert sektion er rækkefølgen af linjer ligegyldig. Format af linjer: <feltnavn>=<værdi> Kalibreringsfiler File Extension:.cal [Calibration] Første gruppe af parametre modsvarer Detektor-dialogboksen. Næste gruppe er indholdet af kalibreringspanelet. C-linjerne er kanalnumre, E-linjerne de tilsvarende energier. Felter: Gain Helt tal (index i dropdown-menu) Compression Helt tal (index i dropdown-menu) Scaling Helt tal BaselineTrigger Helt tal EnergyTrigger Helt tal Integration Helt tal PileUp Helt tal TimeToBase Helt tal PreTrigger Helt tal EnergyUnit UnLinParm Number C1 E1 C2 E2... C<number> E<number> Tekst Reelt tal Helt tal Reelt tal Reelt tal Reelt tal Reelt tal Reelt tal Reelt tal

32 C.2 Appendix 2 Filformater Side 32 af 37 [Comment] Rummer filens kommentarfelt Felter: Number L1 L2... L<Number> Helt tal Tekst Tekst Tekst ROI (Regions Of Interest) -filer File Extension:.roi [ROIinfo] Rummer kun én parameter: antallet af ROI, der er defineret Felter: Number Helt tal [ROI-1] Disse værdier afspejler felterne i den første ROI tilsvarende for de følgende sektioner. Felter: Name Tekst Start Helt tal Stop Helt tal RoiColor Hextal FitColor Hextal FitMode Helt tal (index i dropdown-menu) Show 0 / 1 (0: Panelet er minimeret) [ROI-2]... [ROI-<Number>] - Felter som i [ROI-1] [Comment] - Felter som i en kalibreringsfil.

33 C.2 Appendix 2 Filformater Side 33 af 37 Spektrumfiler File Extension:.spx [Calibration] - Felter som i en kalibreringsfil. [Comment] - Felter som i en kalibreringsfil. [Spectrum] StartTime og EndTime er angivet som absolut tid. RealTime og LiveTime er i sekunder. Fragments betegner antal gange, dataopsamlingen er startet. Add / Sub / SubAdd / MixCalc er beskrevet i afsnit B.9 Regneoperationer på spektre Selve spektret defineres ved antallet af kanaler samt en linje for hver kanal med tælletallet, evt. efterfulgt af usikkerhederne (*), hvis Sub, SubAdd eller MixCalc er 1 Felter: StartTime Tekst (dd-mm-yyyy hh:mm:ss) EndTime Tekst (dd-mm-yyyy hh:mm:ss) RealTime Reelt tal LiveTime Reelt tal Fragments Helt tal Add 0 / 1 Sub 0 / 1 SubAdd 0 / 1 MixCalc 0 / 1 Channels D1 D2... D<Channels> Helt tal Helt tal Helt tal Helt tal U1 Helt tal (*) U2 Helt tal (*)... U<Channels> Helt tal (*)

34 C.2 Appendix 2 Filformater Side 34 af 37 Eksperiment File Extension:.exp Et eksperiment kan være et enkelt spektrum eller en henfaldsserie. I tilfælde af et enkelt spektrum vil dette ligge i selve filen. Serier vil altid ligge som en række spektre i en mappe. [Control] Felter: StartTime Tekst dd-mm-yyyy hh:mm:ss BgInFile 0 / 1 (1: Sektionen Background findes i filen) SpcInFile 0 / 1 (1: Sektionen Spectrum findes i filen) Prefix Tekst Relativ sti (ift. placering af exp-fil) og præfiks for filerne [Calibration] - Felter som i en kalibreringsfil. [ROIinfo] [ROI-1] [ROI-2]... [ROI-<number>] - Felter som i en ROI-fil [Comment] - Felter som i en kalibreringsfil. [Background] - Felter som i en spektrumfil [Spectrum] - Felter som i en spektrumfil

35 C.3 Appendix 3 Opsætningsfiler Side 35 af 37 3 Opsætningsfiler Det normale vil være, at GaSp anvender Windows registreringsdatabase til at gemme parametre fra gang til gang. Skulle der være spærret af for dette, kan der alternativt anvendes to gammeldags ini-filer, hvor den ene kun læses, mens den anden skal kunne både læses og skrives af programmet. Den første udpeger placeringen af den anden. Algoritme for bestemmelse af gemte parametres placering Først søges efter GaSpIni.ini i samme mappe som GaSp.exe. Hvis denne eksisterer, læses den med henblik på at finde filen med de egentlige parametre: GaSp.ini - som skal kunne åbnes i R/W mode. Hvis ikke GaSpIni.ini findes, antages det, at programmet kan operere med registreringsdatabasen som lagerplads for parametre. Hvis denne nøgle ikke eksisterer i databasen, oprettes den: HKEY_CURRENT_USER\Software\Frederiksen\GaSp Hvis der ikke er skriveadgang til denne nøgle, får man en fejlmelding. GaSpIni.ini Anvendes f.eks., hvis man ikke kan eller vil anvende Windows registreringsdatabase. I så fald skal denne fil ligge i samme mappe som GaSp.exe. Filen skal rumme følgende sektion: [IniFile] Denne sektion skal indeholde én af følgende to værdier: WriteableDir UseRegistry Mappe med skriveadgang, hvor GaSp.ini placeres. (Fuld sti angives) =1, hvis registreringsdatabasen skal anvendes (GaSp.ini bruges ikke) Desuden kan GaSpIni.ini benyttes til at sætte restriktioner på visse dele af brugerinterfaces. Til denne anvendelse kan filen indeholde følgende sektion: [Restrictions] Denne sektion kan indeholde følgende værdier: HideLiveTime HideTimeToBaseline LockTimeToBaseline =1, hvis live time ikke skal vises i statuslinjen =1, hvis feltet Time to Baseline skal skjules i Detektor dialogboksen = Helt tal (tid i ns). Time to Baseline låses på denne værdi Eksempel på en komplet GaspIni.ini: [IniFile] WriteableDir=N:\temp\GaSp

36 C.4 Appendix 4 Spektrets udseende Side 36 af 37 4 Spektrets udseende Spektret fra en scintilationsdetektor viser ikke kun energien af gammakvanterne, som de udsendes fra kilden. Detaljer i spektret vidner om stødprocesser mellem gammakvanter og elektroner. Hvis den fulde gamma-energi afsættes i scintillationskrystallen, giver det en tælling i fototoppen. At toppen har en vis bredde, skyldes at omsætningen af gamma-energien til et vist antal synlige fotoner og efterfølgende elektronisk registrering af disse er af stokastisk natur. Ofte støder gammakvantet sammen med en løst bundet elektron i detektoren så en del af energien overføres til denne. Sådanne Comptonspredte gammakvanter har en stor sandsynlighed for at fortsætte ud af detektoren igen, så deres andel af energien ser vi ikke mere til. Derimod registreres energien af den rekylerende elektron med stor sandsynlighed. Grundet impulsbevarelse er der en øvre grænse for hvor meget af energien, der kan overføres til elektronen. Denne øvre grænse kaldes for Compton-kanten. Den omvendte situation er også mulig: Et gammakvant kan først støde sammen med en elektron udenfor detektoren og derefter blive registreret med den energi, den har tilbage. Energien af de spredte gammakvanter har jf. foregående afsnit en nedre grænse, kaldet backscatter-kanten. Beregninger på disse stødprocesser er en glimrende chance for at anvende speciel relativitetsteori! Bemærk, at man f.eks. med vores sæt til Comptonspredning ( ) ser fototoppen forskudt mod lavere værdier. Vi måler her på principielt monoenergetiske gammakvanter, stammende fra Comptonspredning med veldefineret spredningsvinkel, som er sket udenfor detektoren. Den situation må ikke forveksles med forekomsten af Compton-kanten. Spektret for disse spredte gammakvanter har deres egen Compton-kant.

37 C.4 Appendix 4 Spektrets udseende Side 37 af 37 I spektret vil man også ofte kunne observere røntgenstråling fra datterkernen. Hvis man bestråler en blyplade med en Cs-137 kilde vil man desuden kunne påvise røntgenfluorescens fra bly. Ud over gammastråling fra kernen kan man også ofte identificere en top ved 511 kev, svarende til hvilemassen af en elektron. Denne stammer fra anihillation af positroner og elektroner. Toppen ses naturligvis i særdeleshed, når man måler direkte på en positron-emitter som Na-22, men også i tilfælde af meget energirige gammakvanter vil man se spor af pardannelse og efterfølgene annihilation.

Gammaspektrum med multikanalanalysatoren

Gammaspektrum med multikanalanalysatoren Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gammaspektrum med multikanalanalysatoren Formål Formålet med øvelsen er at identificere et ukendt radioaktivt stof, som udsender gammastråling. Dette

Læs mere

GammaSpektrometer. Quick-start Guide. Indhold. Quick-start Guide Side 1 af 7. A Klargøring. 1. Udpakning og opstilling 2. Software

GammaSpektrometer. Quick-start Guide. Indhold. Quick-start Guide Side 1 af 7. A Klargøring. 1. Udpakning og opstilling 2. Software Quick-start Guide Side 1 af 7 GammaSpektrometer Quick-start Guide Indhold A Klargøring 1. Udpakning og opstilling 2. Software B Installation af software 1. Installation af driver 2. Installation af GaSp

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

Gammaspektroskopi, Cs-137-kilden

Gammaspektroskopi, Cs-137-kilden Gammaspektroskopi, Cs-137-kilden Eksperiment nummer 138810 Emne Kernefysik Version 2016-10-26 / HS Type Elevøvelse Foreslås til gyma p. 1/8 Formål I denne øvelse undersøges udseendet af gammaspektret fra

Læs mere

Brugermanual Netværkoptager (NVR)

Brugermanual Netværkoptager (NVR) Brugermanual Netværkoptager (NVR) Indholdsfortegnelse Login på videooptageren...2 Brugerkonti...2 Afspilning og Søgning i optagelser...3 Visnings vindue...3 Optagelses søgetype...4 Optagelses kalender...4

Læs mere

Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.1

Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.1 Brugervejledning ComX brugervejledning version 4.1 1 INDHOLD PAKKENS INDHOLD Pakkens indhold side 2 Fjernbetjening side 2 Tilslutning af Settop-boksen side 3 Introduktion til Bredbånds-TV side 4 Tilslutning

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.

er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten. Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Radioaktive henfald Formål Formålet i denne øvelse er at eftervise henfaldsloven A( t) = A0 e kt, hvor A 0 er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet

Læs mere

Installations- og brugervejledning. for. HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200

Installations- og brugervejledning. for. HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200 Installations- og brugervejledning for HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200 2008 Tokheim Scandinavia A/S All Rights Reserved INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tastevejledning Windows XP

Tastevejledning Windows XP Tastevejledning Windows XP Tastevejledningen dækker den danske udgave af Windows XP. Der er taget udgangspunkt i en standard installation, hvor der ikke er foretaget tilpasninger i skærmopsætning, valg

Læs mere

Quick guide til Condes 8.

Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8.... 1 Starte Condes:... 2 Opret poster.... 6 Opdatere post detaljer:... 7 Finjustere postcirklen.... 8 Flytte postnummer... 9 Sætte poster sammen til

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen.

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen. Hvad sker der, når der tændes for PC en? Når computeren tændes, kontrolleres en række funktioner, bl.a. ram, harddisk, mus, tastatur, diskettedrev og lignende, før det rigtige Windows- billede vises på

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Afvikling af Bridge turnering. BridgeCentral og BridgeMate. Komponenter, opsætning, afvikling og afslutning af turnering.

Afvikling af Bridge turnering. BridgeCentral og BridgeMate. Komponenter, opsætning, afvikling og afslutning af turnering. Afvikling af Bridge turnering BridgeCentral og BridgeMate Komponenter, opsætning, afvikling og afslutning af turnering. Leif Thusholt 28-08-2010 INDEX A Angiv startscore 17 B BridgeCentral Formål 3 BridgeMate

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

DMX styring med USB-interface

DMX styring med USB-interface DMX styring med USB-interface Introduktion...2 DMX bibliotek...3 Programmering af kanaler...7 Sådan skabes et show/en lyssekvens...11 Introduktion DMX LightPlayer er en avanceret men meget brugervenlig

Læs mere

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0 Viditronic NDVR Quick Guide Ver. 2.0 1 Indholdsfortegnelse 1. HOVEDMENU 3 1.1 START 5 1.2 AKTIVITETSINDIKATOR: 7 1.3 INFORMATIONS VINDUE: 7 1.4 PTZ KAMERA KONTROL: 7 1.5 SKÆRMMENU 8 1.5.1 AKTIVER BEVÆGELSE:

Læs mere

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal

Læs mere

5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot?

5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot? 5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab 1 5.1 Introduktion til kanalen 1 5.2 HTML-grab kanalside 1 5.2.1 Hvad er et spot? 2 5.2.2 Opret et nyt spot 2 5.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 5.2.4 Rediger

Læs mere

Billedbehandling med XnView.

Billedbehandling med XnView. Billedbehandling med XnView. 2009 Dag 1: På skrivebordet finder du ikonet for Denne computer højreklik på ikonet og vælg Stifinder på pop-op skiltet. Nu viser Stifinderen de drev der findes på denne computer

Læs mere

Kom-i-gang vejledning opmålingsprogram

Kom-i-gang vejledning opmålingsprogram Kom-i-gang vejledning opmålingsprogram Billedprislisten Udarbejdet af EG Byg & Installation den 12. marts 2010 Opdateret den 18. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Gulve... 3 1.1 Opmåling af gulvflade...

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Rapport generator til Microsoft C5

Rapport generator til Microsoft C5 Generelt Rapportgeneratoren til C5 kan benyttes sammen med alle versioner af C5 og kræver INGEN tillægsmoduler eller tilkøb af C5. Den kører på: C5 version 1.5x, 1.6x, 2.x, 3.x, 4.x, 2008, 2010 og 2012.

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

PC-Logging System MTD-Log. for. NS-Proces-Alarm. ninasoft

PC-Logging System MTD-Log. for. NS-Proces-Alarm. ninasoft PC-Logging System MTD-Log for NS-Proces-Alarm. ninasoft PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 1 Generelt PC-Logging Systemet er et dataopsamlings system, der kun kan benyttes sammen med NS-Proces-Alarmen.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

Manual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk.

Manual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk. Manual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk. Det første man skal gøre sig klart er, hvor man som udgangspunkt vil lægge sine fotografier. Især når man er mange, der bruger den samme computer,

Læs mere

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 75 Paint & Print Screen (Skærmbillede med beskæring) Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 1. Minimer straks begge

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Huskesedler. Design og automatisering af regneark. Microsoft Excel 2013

Huskesedler. Design og automatisering af regneark. Microsoft Excel 2013 Huskesedler Design og automatisering af regneark Microsoft Excel 2013 Januar 2017 Knord Side 2 Indholdsfortegnelse Ark... 4 Beskyttelse... 6 Diagram... 7 Eksport af data... 8 Fejlretning i formler... 9

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Sæt altid USB stikket i computeren, før du installerer softwaren. (Gælder ikke i XP) Tilslut USB adapteren til en ledig USB port på din computer

Sæt altid USB stikket i computeren, før du installerer softwaren. (Gælder ikke i XP) Tilslut USB adapteren til en ledig USB port på din computer TeamBoard Hurtig Start #1 Velkommen til TeamBoard! USB TeamBoard Hardware Installation Seriel TeamBoard Denne hurtig start guide indeholder de vigtigeste ting ang. brugen af TeamBoard. Bemærk: Sæt altid

Læs mere

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Revision 1.14, 15. maj 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Kom godt i gang... 3 2.1. Opstart

Læs mere

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format.

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format. Kvadratnetsmodel - Import af Laser Scan Datafiler Funktionen til at oprette kvadratnetsmodeller er nu blevet udvidet og omfatter nu også en funktion til at importere laser scanning datafiler. Metoden bag

Læs mere

Selektro CCM App. Brugermanual. Selektro CCM App Brugermanual DK. Selektro A/S, Erhvervsvej 29-35, DK-9632 Møldrup. Copyright Selektro A/S 2017

Selektro CCM App. Brugermanual. Selektro CCM App Brugermanual DK. Selektro A/S, Erhvervsvej 29-35, DK-9632 Møldrup. Copyright Selektro A/S 2017 Selektro CCM App Brugermanual Selektro A/S, Erhvervsvej 29-35, DK-9632 Møldrup Selektro CCM App Brugermanual DK Copyright Selektro A/S 2017 0881-1344006 V01 Indhold 1 Beskrivelse... 1 1.1 Funktion... 2

Læs mere

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse af programmets funktioner... 2 Log på... 2 Manuel oprettelse af elev.... 3 Optagelse af elever... 3 1 Gruppering og sortering af elever... 3 2 Udvælg aspiranter...

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Dokumenter Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 5 Opgave... Side 8 Få adgang til filerne fra din computer... Side 16 Vejledende løsning... Side 17 GoogleDocs Dokumenter 2

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner.. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. side 2 Adgang til webgraf 3 Opslag adresse... 4 Styring af layout.. 5 Zoom funktioner.. 6 Panorere på skærmen. 7 Information om grafikken.... 8-10 Print et udsnit.....

Læs mere

Filer Under menupunket Administration får du adgang til Indekssiden, hvor du finder symbolet for modulet Filer.

Filer Under menupunket Administration får du adgang til Indekssiden, hvor du finder symbolet for modulet Filer. Filer Generelt Det ikke er tilladt at lagre informationer, der er i strid med gældende dansk lovgivning. For at kunne arbejde med filer på internetportalen skal du være logget ind med brug af medlemsnummer

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Få det bedste fra Windows 10

Få det bedste fra Windows 10 PRØV TO NYE, FANTASTISKE FUNKTIONER: Få det bedste fra Windows 0 Windows 0 byder på en perlerække af nye og spændende funktioner. Vi har fundet to smarte programmer, der giver dig en forsmag på det nye

Læs mere

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål.

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål. Indhold Indledning... 3 Søgefunktioner... 4 Søgning fra forsiden... 5 Søgning under menupunktet Instrument... 6 Sådan får man vist instrumenterne i en bestemt afdeling... 7 Sådan ændrer man status på et

Læs mere

Genvejstaster til Windows

Genvejstaster til Windows Genvejstaster til Windows Selvom musen er et praktisk redskab, er den langt fra altid den hurtigste måde at styre computeren på. Ofte vil det være meget hurtigere at bruge genvejstaster. Hvis du sidder

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Vers. 1.3.1 Opdateret: 29-08-2018 Indholdsfortegnelse 1. Installer programmet 3 2. Pak robotten ud 5 3. I gang med at programmere 6 4. Programmér Fable til at køre fra 90 til -90

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er

Læs mere

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt!

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt! Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5 Vigtigt! I forbindelse med installation af dankort terminalen, skal du på den computer hvor dankort

Læs mere

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012 Picto Selector Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde Version: Oktober 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Picto Selector?...4 USB?...4 Hent programmet...4 Installer programmet på din computer...5

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

NVR Client system. Bruger Manual. SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J +45 70 23 93 10 www.supervision-alarm.dk

NVR Client system. Bruger Manual. SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J +45 70 23 93 10 www.supervision-alarm.dk NVR Client system Bruger Manual SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J +45 70 23 93 10 www.supervision-alarm.dk 1 Indholdsfortegnelse. Side 3: Side 4-5: Side 6: Side 8: Side 10: Side 11:

Læs mere

Installation af GPS med tilslutning til USB port

Installation af GPS med tilslutning til USB port Indholdsfortegnelse Opsætning af GPS-tilslutning... 1 1: Installation af driver... 2 2: Opsætning af COM-port... 2 3: Vælg COM-port i DLS NG... 3 4: Brug af GPSViewer testprogram... 5 5: Hvis COM-port

Læs mere

Kom godt igang med Indbo programmet fra PetriSoft Kort om Indbo: Indbo Free

Kom godt igang med Indbo programmet fra PetriSoft Kort om Indbo: Indbo Free Kom godt igang med Indbo programmet fra PetriSoft Kort om Indbo: Indbo er et Windows 98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Win7/Win8 program, der kan holde rede på hjemmets, firmaets, foreningens eller skolens inventar

Læs mere

Tilpasning af din tastaturgenveje

Tilpasning af din tastaturgenveje Tilpasning af din tastaturgenveje Gary Rebholz Everybody's workflow er anderledes. Selvom mange af de opgaver, vi alle udfører i vores video eller lyd redigeringsfunktioner er de samme som de opgaver alle

Læs mere

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kom godt i gang med Fable-robotten

Kom godt i gang med Fable-robotten Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows

Læs mere

I løbet af 2017 vil C-drevet på alle UCL s bærbare computere automatisk blive krypteret med BitLocker.

I løbet af 2017 vil C-drevet på alle UCL s bærbare computere automatisk blive krypteret med BitLocker. BitLocker BitLocker kan bruges til kryptering af drev for at beskytte alle filer, der er gemt på drevet. Til kryptering af interne harddiske, f.eks. C-drevet, bruges BitLocker, mens man bruger BitLocker

Læs mere

Vildtkamera DTC-530V.

Vildtkamera DTC-530V. Vildtkamera DTC-530V. Indhold fortegnelse......... 1 Kom godt i gang.........2 Information......... 2 Anvendelse......... 3 Fjernbetjening...... 3 Hukommelse kort......... 4 Quick Start...... 4 Isæt batterier.........

Læs mere

Web MTC manual. Version 1.1 08-11-2012

Web MTC manual. Version 1.1 08-11-2012 Web MTC manual Version 1.1 08-11-2012 1 Revisioner: Version 1.0, 11-10-2012: Oprettelse af dokument Version 1.1, 08-11-2012: Afsnit om udskrivning af rapport tilføjet. 2 Indhold Sideopbygning... 5 Startside...

Læs mere

Kom godt igang med Inventar registrering

Kom godt igang med Inventar registrering Kom godt igang med Inventar registrering (InventoryDB) (Med stregkodesupport) programmet fra PetriSoft Introduktion... 1 Inventar registrering... 2 Værktøjsudleje... 3 Service database til reperationer

Læs mere

Udlæsning af stregkodefil til scanneren 1. Opret mappen pdt på C-drevet (c:\pdt).

Udlæsning af stregkodefil til scanneren 1. Opret mappen pdt på C-drevet (c:\pdt). Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Udlæsning af stregkodefil til scanneren... 3 Installation af scanneren... 5 Indlæsning af datafil i scanneren... 7 Brug af scanneren... 8 Sådan scanner du... 8 Sådan

Læs mere

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb Quick guide Dynamicweb 9 Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb Indholdsfortegnelse Sådan logger du på... 3 Opbygning... 4 Beskrivelse af

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Kom godt igang med Inventar registrering

Kom godt igang med Inventar registrering Kom godt igang med Inventar registrering (InventoryDB) (Med stregkodesupport) programmet fra PetriSoft Introduktion... 1 Inventar registrering... 2 Værktøjsudleje... 3 Service database til reperationer

Læs mere

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger.

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. Betjeningsvejledning Micro Temp. Datalogger. Side 1. Micro Temp. er en 1 kanals temperatur datalogger, der leveres i et vandtæt rustfrit kabinet,

Læs mere

Installation Windows 7

Installation Windows 7 Du skal gøre følgende: Check om PC en har et Windows 7 logo: Logoet sidder på "kabinettet" (CPU'en/harddisken - kært barn har mange navne) hvis det er der, så følges vejledningen som er herunder. Du kan

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

TK/TBL / 25.08.2014 v.0.1. DigiMatch. Elektronisk Kamprapport

TK/TBL / 25.08.2014 v.0.1. DigiMatch. Elektronisk Kamprapport TK/TBL / 25.08.2014 v.0.1 DigiMatch Elektronisk Kamprapport 1 Procedure før kampstart... 3 DigiMatch download... 3 Registerniveau... 7 Indstillinger... 9 Login... 9 Tilpas knapperne... 10 Kampregistrering...

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere) PROPHIX 11 Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Vejledning (Kun til Avanceret-brugere) Opdateret:

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for selvejere. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Overordnet liste af funktoner... 2 2 Vejledning... 3 2.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Se Billeder i Picasa.

Se Billeder i Picasa. Se Billeder i Picasa. Selvom det er vigtigt at organisere, redigere og udskrive sine billeder, er det også vigtigt, at man ønsker at lære om de forskellige måder man kan se sine billeder på. Visning af

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

Billedvideo med Photo Story

Billedvideo med Photo Story Billedvideo med Photo Story Programmer: Microsoft Photo Story 3 Microsoft Windows XP Microsoft Internet Explorer Anvendelse: Edb informatik - Almen Voksenuddannelse September 2006 Billedvideo med Photo

Læs mere

FORMATERING AF REGNEARK

FORMATERING AF REGNEARK FORMATERING AF REGNEARK Indtil nu har vi set på, hvordan du kan udføre beregninger i dit regneark, og hvordan du kan redigere i regnearket, for hurtigt at få opstillet modellerne. Vi har derimod overhovedet

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

Gem Et billede som skrivebordsbaggrund Vil du bruge dit eget billede som baggrundsbillede på skrivebordet.

Gem Et billede som skrivebordsbaggrund Vil du bruge dit eget billede som baggrundsbillede på skrivebordet. Gem Et billede som skrivebordsbaggrund Vil du bruge dit eget billede som baggrundsbillede på skrivebordet. Klik på det billede du vil bruge og vælg opret/anvend som baggrundsbillede, i værktøjslinien Klik

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning indhold: introduktion Side 2 Funktionsliste Side 3 Få adgang til systemet Side 4 opload dine billeder Side 5 Sådan bruges systemet Side 6 Gem dine eksempler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Installation af LØN... 1. 2. Introduktion til LØN... 2. 3. Indtastning af lønseddel... 7. 4. Udskrifter...

Indholdsfortegnelse. 1. Installation af LØN... 1. 2. Introduktion til LØN... 2. 3. Indtastning af lønseddel... 7. 4. Udskrifter... Løn til Windows Indholdsfortegnelse 1. Installation af LØN... 1 2. Introduktion til LØN... 2 2.1. Første start af LØN...2 2.1.1. Ét eller flere distrikter...2 2.1.2. Lønperioder...3 2.1.3. Kartoteker...4

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

Betjeningsvejledning til Håndterminal og AnyQuest Host

Betjeningsvejledning til Håndterminal og AnyQuest Host Betjeningsvejledning til Håndterminal og AnyQuest Host INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Indledning... 2 2 Generelt for Håndterminalen... 3 2.1 Justering af Dato og Tid.... 3 3 Aflæsning... 6 3.1 Opstart... 6 3.1.1

Læs mere

Installation For at installere programmet, skal du åbne din Internet Explorer og skrive http://www.jma.dk/updates/fileagent i adressefeltet.

Installation For at installere programmet, skal du åbne din Internet Explorer og skrive http://www.jma.dk/updates/fileagent i adressefeltet. JMA Filagent JMA Filagent, anvendes af hostingbrugere/serverkunder, som har behov for at overføre billeder til deres DSM. Installation For at installere programmet, skal du åbne din Internet Explorer og

Læs mere

Huskesedler. Microsoft Excel 2010

Huskesedler. Microsoft Excel 2010 Huskesedler Indhold Absolutte cellereferencer... 2 Beskyttelse... 3 Fejlkontrol... 5 Flyt og kopiér... 6 Flyt og kopier med musen... 7 Formatering... 8 Formatering - Placering... 9 Formatering Kanter og

Læs mere

Manual til Kundekartotek

Manual til Kundekartotek 2016 Manual til Kundekartotek ShopPlanner Customers Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer kundeoplysninger www.obels.dk 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer...

Læs mere

OUTLOOK: Af Tine Nøhr Stenild

OUTLOOK: Af Tine Nøhr Stenild Du kan bruge opgaveblokken i Outlook som en liste over opgaver, du skal have lavet, men Outlook kan også hjælpe dig til at styre dine opgaver. Du kan fx angive forfaldsdato og det forventede tidsforbrug,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL

HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL Når man er logget på KMS systemet, vælges Dataudtræk under punktet Vælg modul, hvorefter der klikkes på Gå til: På næste side klikkes på knappen Opret:

Læs mere

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN 5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER Under fanen Dok. skabeloner kan du arbejde med de skabeloner som du har i systemet, eller du kan oprette nye. I denne vejledning kigger vi på hvordan du kan tilrette selve

Læs mere

Guide til Condes. Indhold:

Guide til Condes. Indhold: Guide til Condes Udarbejdet af Kim Højmark i 2008 Revideret december 2012 / Nicolaj Nielsen Denne vejledning guider dig igennem de mest basale elementer af Condes, så du bliver i stand til at anvende Condes

Læs mere

QuickRoute for dummies, FIF Hillerød Orientering

QuickRoute for dummies, FIF Hillerød Orientering Indhold Lidt om denne vejledning... 1 Forberedelser inden du kan starte... 2 GPS ur... 3 Kortfil... 5 FIF Kortarkiv... 6 QuickRoute... 8 Begynd din analyse... 14 Nyttige link og et enkelt råd... 15 Lidt

Læs mere

Mamut Stellar Banking

Mamut Stellar Banking Mamut Stellar Banking Mamut Stellar Banking understøtter betalinger på en overskuelig måde, og det er muligt at fratrække evt kreditnotaer fra en Saldobetaling før den gennemføres. Dermed får man automatisk

Læs mere

Vejledning til opbygning af hjemmesider

Vejledning til opbygning af hjemmesider Side 1 af 9 Vejledning til opbygning af hjemmesider Hvis du er inde på din klubs hjemmeside, fx på forsiden, kan du nu gå i gang med at redigere. For at få redigeringsværktøjet frem, skal du klikke på

Læs mere

Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk.

Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk. Stifinder Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk. Den bruges også til at Oprette, Slette, Flytte og Omdøbe, samt sortere i dem. Den traditionelle

Læs mere