Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Transkript

1 April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor på uddannelsesretning...4 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor opdelt på størrelse...5 Akademikerbeskæftigelsen på det private arbejdsmarked opdelt på branche...6 Bilag...8 Analysen viser at Der er stor efterspørgsel efter akademikere hvor der totalt set sker et fald på 8 procent i den private beskæftigelse i perioden fra 2008 til 2014, stiger akademikerbeskæftigelsen med 19 procent i samme periode. Udbuddet af akademikere stiger i perioden mellem 3,5 og 4,2 procent om året. Efterspørgslen ligger på nogenlunde samme niveau, så der kan i denne periode ikke ses en overuddannelse af arbejdskraften. Det er særligt samfundsvidenskabeligt uddannede, der går frem i den private sektor, godt halvdelen er af de ny akademikerjobs er besat af samfundsvidenskabeligt uddannede. Det er særligt de store (over 100 ansatte) og de små (under 20 ansatte) virksomheder, der efterspørger akademikere Akademikerne fylder forholdsmæssigt mere indenfor alle brancher, både de brancher, der har oplevet massiv tilbagegang fra 2008 til 2014 og de brancher, der oplever en beskeden fremgang. Djøf mener at Analysen viser en stigende efterspørgsel på akademisk arbejdskraft. Det er afgørende, at den også i fremtiden kan imødekommes ved hjælp en kandidatproduktion på ca. en fjerdedel af en ungdomsårgang Beskæftigelsesreformens målsætning om øget kontakt mellem jobcentre og virksomheder bør prioriteres højt og evalueres allerede i 2017 Der er behov for, at relevante parter, herunder de, der har kontakt til virksomhederne (erhverv- og arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner, væksthuse, revisorer, banker m.fl.), samles om en koordineret indsats for at øge beskæftigelsen i særligt de små og mellemstore virksomheder Spørgsmål om presse kan rettes til Pressechef Torben Gross på tgr@djoef.dk Spørgsmål om analysen kan rettes til Chefkonsulent Kirstine Nærvig Petersen på knp@djoef.dk

2 Indledning og metode Analysen er lavet på baggrund af analyser foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det er e- indkomstregisteret, der ligger til grund for analyserne, og der måles i fuldtidsstillinger. Beskæftigelsen i den private sektor Der er forsvundet fuldtidsstillinger i den private sektor i perioden 2008 til 2014 (september-beskæftigelsen). Men faldet dækker over to modsatrettede tendenser, nemlig et fald blandt ikke-akademikere på godt fuldtidsstillinger og stigning i akademikerbeskæftigelsen på knap fuldtidsstillinger. Hvis udviklingen omregnes til indekstal med udgangspunkt i 2008, er der sket en stigning i akademikerbeskæftigelsen i perioden på 19 procent og et fald i den øvrige beskæftigelse på 11 procent. Tabel 1. Udviklingen i antal fuldtidsstillinger i den private sektor LVU inkl. BA Antal Pct % Øvrige % Total % Akademikerne klarer krisen bedst; der er intet fald i antallet af fuldtidsstillinger fra 2008 til 2009, hvor beskæftigelsen blandt det øvrige arbejdsmarked falder med knap 10 procent. Og fra 2009 til 2014 vokser beskæftigelsen kontinuerligt perioden igennem. Bachelorerne kommer først op over før-kriseniveauet i 2011, men oplever derefter en kontinuerlig stigning. Resten af arbejdsmarkedet oplevet et fald i beskæftigelsen, kraftigst fra 2008 til 2009, men faldet fortsætter næsten ubrudt frem til 2013, hvor der øjnes en mindre bedring. Figur 1. Udviklingen i antal fuldtidsstillinger, indeks (2008=100). Opgøres samme tal i stedet som årlig procentuel udvikling, kan man se, at akademikerne i starten af krisen oplevede en meget lav vækst, men ikke det fald 2

3 på 9 procent, som det øvrige arbejdsmarked oplevede. I perioden efter har akademikerne ligget på et konstant højt niveau med mellem 2,7 og 4,3 procents vækst om året. Det øvrige arbejdsmarked har kun oplevet vækst i perioden , en vækst der dog stadig ligger på et meget lavere niveau end væksten for akademikerne. Figur 2. Årlig procentuel udvikling i antal fuldtidsstillinger Ser vi på den samlede bestand af akademikere og sammenholder med udviklingen i beskæftigelsen, finder vi, at der så nogenlunde er sammenhæng mellem udbuddet og efterspørgslen efter akademikere. I perioden 2009 til 2014 er der årligt en stigning i udbuddet af akademikere 1 på ca. fire procent. Den offentlige akademikerbeskæftigelse stiger med mellem 2,7 procent fra 2010 til 2011 til hele 5,7 procent fra 2009 til Den private akademikerbeskæftigelse steg med 2,7 procent fra 2009 til 2010, men er de efterfølgende år steget med mellem 3,5 og 4,3 procent. Figur 3. Årlig procentuel udvikling i antallet og akademikere og beskæftigelsen blandt akademikere 1 Beregnet ud fra Statistikbankens tabeller (hfudd15). Det er regnet på hele bestanden af akademikere. Udbud er defineret som dem, der enten er i beskæftigelse eller arbejdsløse, dvs. ikke personer udenfor arbejdsmarkedet eller studerende. 3

4 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor på uddannelsesretning Tabellen viser udviklingen i beskæftigelsen, fordelt på uddannelsernes hovedområder 2. Der er kommet godt nye jobs i perioden, og godt halvdelen af de nye jobs er besat af samfundsvidenskabeligt uddannede. Den samfundsvidenskabelige beskæftigelse er vokset med 26 procent i perioden, humanistisk uddannede har oplevet nogenlunde samme procentuelle stigning, men knap det halve antal stillinger. Det naturvidenskabelige og tekniske område har også oplevet en stigning, men noget lavere end de andre hovedområder kun 14 procent. Tabel 2. Udviklingen i antal akademikerfuldtidsstillinger i den private sektor, fordelt på hovedområder Antal Udvikling% HUM % SAMF % NATTEK % I alt % Figur 4 illustrerer fordelingen af den nye akademiske beskæftigelse mellem hovedområder. Figur 4. Antal nye akademiske fuldtidsstillinger , opdelt på hovedområde At de samfundsvidenskabeligt uddannede er den gruppe, der opnår langt den største procentuelle fremgang ses på tværs af virksomhedstørrelser og brancher. Figur 5 viser den indbyrdes fordeling mellem de tre hovedområder. Man kan se, at humaniora ligger med en andel mellem 17,3 og 17,8 procent, lidt stigende gennem perioden, mens samfundsvidenskabeligt uddannede i 2008 fylder 40,6 procent og i 2014 fylder 42,4 procent af beskæftigelsen. I perioden går det naturvidenskabelige/tekniske område fra at udgøre 42,2 procent af den akademiske beskæftigelse til 39,8 procent. De samfundsvidenskabeligt uddannede er dermed det hovedområde, der har flest fuldtidsstillinger i den private sektor. 2 Tallene stemmer ikke overens med de samlede tal, fordi bachelorer er udeladt (der er for få, når man opdeler på hovedområder) samt at SUND i er med i analysen. 4

5 At de samfundsvidenskabeligt uddannede er den gruppe, der opnår langt den største procentuelle fremgang ses på tværs af virksomhedstørrelser og brancher. Figur 5. Fordelingen mellem hovedområder blandt akademikere i den private sektor Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor opdelt på størrelse Samlet set er akademikerbeskæftigelsen i den private sektor steget 19 procent i perioden 2008 til I de store virksomheder er akademikerbeskæftigelsen steget med hele 23 procent fra 2008 til 2014, og der var ikke nogen tilbagegang fra 2008 til I de mellemstore virksomheder med 50 til 100 ansatte var der en kraftig tilbagegang i akademikerbeskæftigelsen fra 2008 til 2009, og først i 2011 var akademikerbeskæftigelsen på et højere niveau end i I hele perioden er akademikerbeskæftigelsen kun steget med 12 procent. De små virksomheder med under 20 ansatte oplever en pæn og jævn fremgang i akademikerbeskæftigelsen gennem perioden og ender med en samlet stigning på 19 procent. Figur 6. Akademikerbeskæftigelsen fordelt på virksomhedsstørrelse Udviklingen i den totale beskæftigelse ser noget anderledes ud. Også her er det gået værst ud over de mellemstore virksomheder med 50 til 100 ansatte, hvor beskæftigelsen er faldet med 12 procent i perioden fra 2008 til De store 5

6 virksomheder med over 100 ansatte var dem, der havde det største fald i perioden fra 2008 til 2010, men har siden haft fremgang og er i procent under udgangspunktet i De små virksomheder er dem, der har klaret krisen bedst, og i 2014 er de 6 procent under udgangspunktet i Figur 7. Den totale beskæftigelse fordelt på virksomhedsstørrelse. Akademikerbeskæftigelsen på det private arbejdsmarked opdelt på branche Der er betydelige forskelle brancherne imellem, både når man ser på hvor stor en andel personer med lang videregående uddannelse udgør af den samlede beskæftigelse i branchen, og når man ser på den årlige udvikling. Særligt indenfor råstof, energi og forsyning er akademikerandelen steget i fuldtidsstillinger fra til stillinger mens den samlede beskæftigelse i branchen er nogenlunde stagneret på ca fuldtidsstillinger. Også indenfor fx revision og advokat sker der en stigning i, hvor stor en andel akademikerne udgør, men denne udvikling dækker over en mindre stigning i akademikerbeskæftigelsen og et større fald i den øvrige beskæftigelse. Figur 8. Andelen, personer med lang videregående uddannelse udgør af den samlede beskæftigelse 6

7 Figur 9 viser den procentvise udvikling i beskæftigelsen fra 2008 til 2014 for de brancher, der totalt set har flest ansat. Inden for handel er akademikerbeskæftigelsen steget med 33 procent, dvs. en tredjedel flere akademikere indenfor branchen i løbet af en seksårig periode. Generelt har handelsbranchen dog ikke oplevet fremgang i samme seksårige periode er den totale beskæftigelse indenfor handlen faldet med ti procent. Figur 9. Udviklingen i beskæftigelsen opdelt på udvalgte brancher og uddannelsesniveau,

8 Bilag Udbudsanalyser Tabel 3. Årlig procentvis udvikling i udbuddet og beskæftigelsen (fuldtidsstillinger) blandt akademikere Udbud LVU (ekskl BA) 3,6% 4,2% 3,4% 4,2% 3,6% Privat beskæftigelse LVU (ekskl BA) 2,7% 4,1% 3,5% 4,2% 4,3% Off. beskæftigelse LVU (ekskl BA) 5,7% 2,7% 3,9% 4,2% 2,7% Samlet offentlig og privat beskæftigelse LVU (ekskl BA) 4,0% 3,5% 3,6% 4,2% 3,6% Tabel 4. Akademikerudbuddet (uden bachelorer) Antal akademikere (beskæftigede og arbejdsløse) Beskæftigelsen i antal fuldtidsstillinger Opdelt på virksomhedsstørrelsen Tabel 5 årsværk Under 20 ansatte 20 til 50 ansatte 50 til 100 ansatte Over 100 ansatte LVU inkl. BA Øvrige Total LVU inkl. BA Øvrige Total LVU inkl. BA Øvrige Total LVU inkl. BA Øvrige Total

9 Figur 10. Under 20 ansatte (indeks af antal) Figur til 50 ansatte. Indeks af antal 9

10 Figur til 100 ansatte Figur 13. Over 100 ansatte 10

11 Tabel 6. Antal årsværk fordelt på uddannelse og branche Bygge og anlæg I alt LVU inkl. BA Øvrige Finansiering I alt LVU inkl. BA Øvrige Handel I alt LVU inkl. BA Øvrige Hoteller og I alt restauranter LVU inkl. BA Øvrige Industri I alt LVU inkl. BA Øvrige Information og I alt kommunikation LVU inkl. BA Øvrige Organisationer og I alt foreninger LVU inkl. BA Øvrige Revision og I alt advokat LVU inkl. BA Øvrige Råstof, energi og I alt forsyning LVU inkl. BA Øvrige Transport I alt LVU inkl. BA Øvrige Øvrige privat I alt service LVU inkl. BA Øvrige Øvrige I alt videnservice LVU inkl. BA Øvrige