Foto: Fyns Amt. 5.1 Udvikling i landdistrikterne. 5.2 Planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land 5.3 Råstoffer 5.4 Jordbrug 5.

Transkript

1 :01 Side 1 Foto: Fyns Amt 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd Kapitel 5 - Bebyggelse og erhverv i det åbne land 5.1 Udvikling i landdistrikterne 5.2 Planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land 5.3 Råstoffer 5.4 Jordbrug 5.5 Skovrejsning

2 :01 Side 2 Foto: Fyns Amt 5.1 Udvikling i landdistrikterne 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd Amtsrådets mål Det er Amtsrådets overordnede målsætning: 164 At fremme levevilkårene, bosætningen og erhvervsudviklingsmulighederne i landdistrikterne inden for rammerne af en samlet og helhedsorienteret indsats for styrkelse af vækst i regionen, hvor hensynet til landdistrikterne integreres i den samlede indsats.

3 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd :01 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger Landdistrikterne er ifølge regeringens Landdistriktsredegørelse 2002 den del af det åbne land, der ligger uden for bymæssig bebyggelse med over 200 indbyggere. Det vil sige, at man snævert følger Danmarks Statistiks definition af, hvad en by er. Udvikling i landdistrikterne handler i forlængelse heraf om en udvikling med henblik på at forbedre levevilkårene bredt for de, der bor i landdistrikterne, samt om at fremme bosætningen og erhvervsudviklingsmulighederne. Situationen i landdistrikterne varierer meget alt efter om der er tale om landdistrikter i bykommuner, landdistrikter i landkommuner eller landdistrikter i udkantsområder. Forholdene i landdistrikterne er jf. landdistriktsredegørelsen som gennemsnit typisk karakteriseret ved: Konstant eller svagt stigende befolkningstal sammenlignet med byområderne. Lidt flere børn og lidt færre unge og ældre end i byområderne. En svagere beskæftigelsestilvækst end i byområderne. Landbrug og primære erhverv er de helt dominerende erhverv. Indkomstniveauet er lavere end i byområderne. Offentlige og private serviceudbud er ringere end i byområder og under udtynding. Dette dækker over væsentlige forskelle alt efter hvor landdistrikterne er placeret. Nogle landdistrikter - især tæt ved større bysamfund i almindelighed og stærke bycentre med stort udbud af arbejdspladser i særdeleshed - blomstrer, mens udviklingen og perspektiverne for f.eks. landdistrikter i udkantsområderne er noget dyster og præget af: Faldende folketal. En stor og stigende ældreandel samt faldende befolkningsandel for børn, unge og erhvervsaktive. Faldende beskæftigelse. Meget svagt indkomstgrundlag. Udviklingen i landdistrikterne er i betydelig grad afhængig af omgivelserne, herunder ikke mindst udviklingen i de byer, som de udgør oplandet for. Forholdet land og by må derfor betragtes som komplementære størrelser frem for som modsætninger. Samspillet mellem land og by er af meget stor og måske afgørende betydning for udviklingen i landdistrikterne og må ikke glemmes i en diskussion af mulighederne for at fremme en positiv udvikling i landdistrikterne. PULS-Fyn analysen peger på, at der inden for rammerne af det samlede fynske område tegner sig 4 egne: Et mindre vestfynsk delområde, der omfatter oplandet til Middelfart (Trekantsområdet). Et stort centralt delområde, der omfatter oplandet til Odense. Statslige interesser i regionplanlægningen: At alle landdistrikter er levedygtige med gode beskæftigelsesmuligheder og varierede service-, kultur- og fritidstilbud, så landdistrikterne fortsat kan være en realistisk bosætningsmulighed. At en fremtidig indsats i landdistrikterne sker på grundlag af en særlig landdistriktspolitik, som amter og kommuner udformer i samarbejde. At der er plads til landbruget og til, at det kan udvikle nye og bedre produkter, herunder at der er plads til at øge integrationen af natur-, miljøog kulturmiljøhensyn i jordbruget. At eventuelt byggeri i landdistrikterne understøtter de bysamfund, hvor en udvikling bedst muligt kommer hele lokalområdet til gode. At det åbne land fortsat er åbent, dvs. at nybyggeri i landdistrikterne forudsættes at ske i tilknytning til eksisterende bysamfund og i respekt for områdets eksisterende kulturværdier og bygningsmæssige strukturer. At ny bebyggelse i landzone vurderes nøje i forhold til landskabelige, miljø-, natur- og kulturmiljømæssige hensyn. 165

4 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd :01 Side 4 Udvikling i landdistrikterne Et lille østfynsk delområde, der omfatter oplandet til Nyborg. Et stort sydfynsk delområde, der omfatter oplandene til Faaborg og især Svendborg, og som rummer de fynske udkantsområder, herunder de fleste af småøerne Udviklingen i landdistrikterne knytter sig snævert til udviklingsmulighederne for disse 4 egne generelt, og dermed også til de potentialer for udvikling, som disse 4 områder hver for sig rummer. Det er bl.a. disse potentialer, der danner udgangspunkt for de 4 visioner, som Amtsrådet har opstillet for den regionale udvikling og som baggrund for regionplanlægningen, jf. også kapitel 1. Der foreligger en række virkemidler, som kan tages i anvendelse for at fremme en udvikling i de forskellige delområder. Kendetegnet ved disse virkemidler er, at de har en stor grad af sammenhæng, og at de indeholder mange fælles og tværgående elementer. Den helt centrale problemstilling består i at anvende disse virkemidler målrettet og koordineret, så de forskellige initiativer spiller sammen og danner synergi. Det er i den forbindelse vigtigt, at der også lokalt gøres en indsats for Landkommuner Landkommuner er i regeringens Landdistriktsredegørelse 2002 defineret som kommuner, hvis største by havde mindre end 3000 indbyggere i Øvrige kommuner er defineret som bykommuner. I Landdistrikstredegørelse 2002 er følgende kommuner betegnet som landkommuner: Nr. Aaby, Ejby, Søndersø, Aarup, Tommerup, Haarby, Broby, Årslev, Ullerslev, Ørbæk, Ryslinge, Gudme, Egebjerg, Tranekær, Sydlangeland, Marstal og Ærøskøbing. Udkantskommuner Udkantskommuner er i Regeringens Landdistriktsredegørelse 2002 defineret som landkommuner, som er beliggende mere end 40 km fra Odense. Hertil kommer de mindre ø-kommuner. I Landdistriktsredegørelse 2002 er følgende kommuner udkantskommuner: Gudme, Egebjerg, Tranekær, Sydlangeland, Marstal og Ærøskøbing. landdistrikterne, og at denne spiller sammen med de regionale initiativer. Amtsrådets holdninger Amtsrådet finder, at en målrettet indsats for en positiv udvikling i landdistrikterne, der tager udgangspunkt i de enkelte områders forudsætninger og muligheder vil understøtte især 2 af de 4 visioner, som Amtsrådet har lagt til grund for regionplanlægningen, nemlig: Vision 2: Én landsdel, hovedbyen Odense og 4 fleksible egne. Vision 3: Fyn - det bedste sted at leve. Det er Amtsrådets opfattelse, at gode levevilkår og udviklingsmuligheder i landdistrikterne bør prioriteres højt, men det er overordnet Amtsrådets vurdering, at der ikke er behov for en egentlig særskilt landdistriktspolitik. Udviklingen i landdistrikterne bør ses i sammenhæng med udviklingen mere generelt i de byoplande, som de tilhører, samt ikke mindst i forhold til de større områder, som de er en del af. Derfor bør udviklingen i landdistrikterne ses som en del af en integreret og samlet udviklingsindsats, der på en gang tilgodeser udviklingen både i by og på land. De virkemidler af forskellig slags der kan bidrage til en positiv udvikling i landdistrikterne bør anvendes koordineret og målrettet, uanset om de retter sig specifikt mod landdistrikterne eller ej. Det afgørende er, at endemålet bidrager til at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at forholdene i landdistrikterne som et minimum kan fastholdes, men helst forbedres. Dette forhold understreges f.eks. af, at netop landdistrikterne i landsdelens yderområder - det sydfynske delområde, som samtidigt er et særligt regionalpolitisk indsatsområde i EUsammenhæng - i særlig grad er vanskeligt stillet. Skal landdistrikterne i et sådant område løftes, så er det en helt nødvendig forudsæt- 166

5 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd :01 Side 5 REGIONPLAN 2005 ning, at dette sker som led i et samlet løft af området. Amtsrådet finder således alt i alt, at der er en meget tæt sammenhæng mellem regionalpolitik og landdistriktspolitik. En særlig problemstilling er der omkring småøerne, dvs. de øer, der er omfattet af ø- støtteloven. Udviklingen for en række af disse øer synes at være vendt i en positiv retning, men der er et stadigt behov for at fastholde denne udvikling. Strategi og indsats Amtsrådets indsatser af særlig betydning for landdistrikterne er i betydeligt omfang integreret i de forskellige regionplantemaer. I regionplanen fastlægges også en lang række af de fysiske rammebetingelser for byudvikling, turisme, bosætning etc. Regionplanen giver således gode muligheder for udlæg af nye byområder til såvel boligsom erhvervsformål i tilknytning til et meget fintmasket regionalt bymønster, der består af 93 byer. Hertil kommer, at der gennem Planloven herudover er mulighed for beskeden udbygning i tilknytning til landsbyer, ligesom der er mulighed for inden for centralt bestemte rammer at udlægge områder til jordbrugsparceller. På turismeområdet, der ikke mindst i yderområderne, herunder småøerne, har særlig stor betydning for landdistrikterne, indeholder regionplanen gode rammebetingelser for udvikling i form af mange planlægningsmuligheder for nyanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg. Amtets indsatser omfatter imidlertid ikke kun de forhold, der indgår i regionplanlægningen. I det følgende er givet et overblik over hovedindholdet af de forskellige indsatser. For de indsatser, som er nøjere omtalt andet steds i regionplanen henvises til disse afsnit for uddybninger. EU-initiativer Amtsrådet har stor opmærksomhed på de muligheder, der ligger i EU-initiativer af betydning for landdistrikternes udvikling. Amtsrådet finder det naturligt at koncentrere Oversigt over særlige (regionale) virkemidler af betydning for landdistriktudviklingen: EU-initiativer Den regionale udviklingsplan Ferie- og fritidsinitiativer Initiativer inden for natur, miljø og kulturhistorie Konfliktløsninger i forhold til jordbruget Infrastrukturplanlægning Regionplanlægning Mål 2 programmet: EU's Mål 2 program er et initiativ, der sættes fokus på "områder med strukturproblemer i forbindelse med økonomisk og social omstilling". Programmets formål er at styrke udvikling og omstilling i svagt stillede områder, som Sydfyn og Øerne, gennem tilskud til private og offentlige initiativer. Programmet er finansieret af EU's Socialfond og EU's Regionalfond, der i programperioden bidrager med 200 mio. kr. Dertil kommer et tilsvarende bidrag fra stat, amt, kommuner og private virksomheder i form af medfinansiering. Samspillet mellem EU-midlerne og de regionale og lokale midler udmønter sig i mange perspektivrige initiativer, der alle har til formål at bidrage til en positiv udvikling på Sydfyn og Øerne. Programperioden løber frem til Der er tre prioriterede områder indenfor Mål 2-programmet: Ændring af rammebetingelser for området, understøttelse af virksomhedsudviklingen i området samt udvikling af menneskelige ressourcer. På Sydfyn, Ærø og Langeland er i alt 9 kommuner udpeget som Mål 2 områder: Faaborg, Egebjerg, Svendborg, Gudme, Tranekær, Rudkøbing, Sydlangeland, Marstal og Ærøskøbing. 167

6 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd :01 Side 6 Udvikling i landdistrikterne udviklingsinitiativer de steder, hvor de negative følgevirkninger af strukturudviklingen i dens forskellige aspekter er mest udtalte. Dette er bl.a. baggrunden for, at man har engageret sig i Mål 2 programmet og LEADER+ og disses udmøntning regionalt. Amtet har i denne forbindelse bidraget med betydelig økonomiske bistand til mål 2 programmet. Amtsrådet har også besluttet at udnytte de muligheder, der ligger i Interreg IIIA programmet, og har også her bidraget økonomisk. Amtsrådet har endeligt valgt, at fynske myndigheder, sammenslutninger og borgere skal have mulighed for at søge midler gennem landdistriktsforordningens artikel 33. Fyns Amt har i den forbindelse lagt en betydelig indsats i at udmønte ordningen regionalt og efterfølgende i at skaffe midler til det fynske område. Landdistriktsforordningen: Landdistriktsforordningen fastlægger på baggrund af fællesskabets landdistriktspolitik rammerne for EU's støtte til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Landdistriktforordningen er finansieret af den fælles landbrugspolitik. I Danmark har Fødevareministeriet med udgangspunkt heri udarbejdet en plan om støtte til udviking af landdistrikterne for perioden Et led i forordningen er den såkaldte artikel 33 ordning til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne. Artikel 33 indeholder en vifte af ordninger indenfor forbedring af serviceforanstaltninger, bevarelse af kulturmiljøer, forbedring af infrastruktur og fremme af aktiviteter indenfor turisme og håndværk. Inden for rammerne af en regional udmøntning af ordningen kan sammenslutninger og myndigheder søge om op til 50% tilskud til udviklingsprojekter i landdistrikterne. En række projekter er blevet igangsat på baggrund af ordningen, herunder også projekter, hvor Fyns Amt har bidraget økonomisk. Inden for rammerne af EU's Leader+ program samarbejder Ærø endvidere med Samsø og Læsø om fælles udviklingsinitiativer. Den regionale udviklingsplan Amtsrådet afsætter årligt midler til regionale udviklingsprojekter inden for en række fastlagte temaer og indsatsområder. En række projekter er igangsat, og flere er af særlig interesse, når det gælder landdistriktsudviklingen. Under indsatsområdet "Bo på Fyn" er iværksat to projekter. Det ene projekt - Branding Fyn - skal markedsføre det fynske område generelt med henblik på at tiltrække nye bosættere til det fynske område, herunder også landdistrikterne. Det andet projekt skal fremme udbygningen af bynære rekreative områder med henblik på at højne byernes attraktivitet i forhold til bosætning, jf. også afs Der er herudover gennemført en boligbehovsanalyse for Sydfyn og der er igangsat et projekt, som skal resultere i en syd og midtfynsk bosætningsstrategi. Indsatsområdet "Biotek og sundhed" omfatter bl.a. et projekt omkring plantemedicin, som bl.a. kan medvirke til produktudvikling inden for landbrugssektoren og hvor ikke mindst Langeland har et potentiale. Inden for indsatsområdet "Innovation" arbejdes med projekter om sydfynske klynger på det maritime område og på idrætsområdet - projekter der også i meget vidt omfang retter sig mod landdistrikterne. Ferie- og fritidsinitiativer På ferie- og fritidsområdet har Fyns Amt gennemført en række initiativer, sådan som det også fremgår mere detaljeret i regionplanens kapitel 4. Der er tale om en bred vifte af initiativer, som f.eks.: Lystfiskerturismeprojekt Cykelturismeprojekt Naturturismeprojekt i det Sydfynske Øhav Etablering af rekreativ infrastruktur (stier, besøgsområder etc.) Formidling af bl.a. rekreative muligheder 168

7 5.1 Udvikling i landdistrikterne.qxd :01 Side 7 REGIONPLAN 2005 I forbindelse med denne regionplan er endvidere indarbejdet en friluftspolitik, med det sigte at øge fritidstilbuddene i det åbne land væsentligt og medvirke til at øge bosætningsattraktiviteten i landdistrikterne. Friluftspolitikken er ligeledes nærmere omtalt i kapitel 4. Initiativer inden for natur, miljø og kulturhistorie Sikring og udvikling af natur og miljø samt forvaltning af kulturmiljøer og landskabet er nogle af amternes traditionelle arbejdsområder. Gode forhold inden for disse områder vil fremover have væsentlig betydning for erhvervslokalisering, turisme og bosætning og har stor betydning for lokalbefolkningen såvel i landdistrikterne som i de større byer. Der er også her tale om en bred vifte af indsatser inden for områder som: Naturforvaltning (beskyttelse, genopretning og formidling) (se afsnit 7.1) Grundvandsbeskyttelse (se afsnit 7.2) Sikring af vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande (se afsnit 7.3) Landskabsbeskyttelse (se afsnit 8.1) Beskyttelse og formidling af kulturmiljøværdier (se afsnit 8.2) Skovrejsning (se afsnit 5.4) Infrastrukturplanlægning En velfungerende infrastruktur er til gavn for udviklingsmulighederne i landdistrikterne. Dette gælder på transportområdet (se kap. 3), men også for en infrastrukturtype som bredbånd, der kan være med til at fremme såvel erhvervslivet som bosætningen i landområderne. For at øge fremdriften i udbygningen med fiberbredbånd er der på Fyn ultimo 2003 indledt et samarbejde med TDC om udbygning. Samarbejdet indebærer bl.a., at fiberbaserede højhastighedsforbindelser tilbydes til offentlige myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder til en fastlagt maksimalpris på Fyn, Langeland og Ærø. Bredbånd er endvidere medtaget som tema i regionplanen, jf. afs Leader+ programmet: Leader+ programmet er et EU initiativ for udvikling af landdistriker. Programmet indeholder en støtteordning, der skal opfordre interesserede parter i landdistrikter til at iværksætte nyskabende aktiviteter, der kan fremme landdistrikternes langsigtede udvikling. I Fyns Amt er følgende kommuner udpeget som potentielle LEADER+ kommuner: Bogense, Otterup, Faaborg, Egebjerg, Gudme, Ryslinge, Ørbæk, Ærøskøbing, Marstal, Tranekær og Sydlangeland. Inden for disse kommuner kan der søges midler til aktiviteter indenfor udnyttelse af natur- og kulturarv, styrkelse af det økonomiske miljø og forbedring af samfundets organisationsevne. Der lægges i forbindelse med Leader+ vægt på, at initiativet har konsekvent karakter af "bottom-up", således at det reelt er lokale aktionsgrupper, der definerer strategi og handlingsplan. Interreg IIIA programmet: Interreg er et af de mest omfattende fællesskabsinitiativer i den Europæiske Union og har til formål at støtte en integreret regional udvikling i grænseregionerne. Siden 1995 har Fyns Amt på dansk side og Technologie-Region K.E.R.N. på tysk side, arbejdet sammen for at realisere Interreg-programmets mål ved at støtte grænseoverskridende projekter mellem offentlige aktører i de to regioner. I det nuværende Interreg IIIA programs løbetid ( ) står der sammenlagt i støttebeløb til rådighed for regionen Fyns Amt - K.E.R.N. 169