Konkurrencekraft. og bedre sundhed. Få det maksimale ud af din dyrlæge og rådgiver!

Transkript

1 Konkurrencekraft og bedre sundhed Få det maksimale ud af din dyrlæge og rådgiver!

2 Vi vil rykke, skubbe trække lidt i dig som landmand, derfor søsatte vi projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed. Sammen kan vi skabe resultater, og det kræver, at du som landmand sætter dig for bordenden og får sat et stærkt hold, der passer til dig og din bedrift. Holdet kan f.eks. som beskrevet her i magasinet bestå af en dyrlæge, en eller flere rådgivere, en betroet medarbejder og så dig selv. Vores pointe er, at der kan komme et betydeligt udbytte af et godt og tæt samarbejde mellem rådgiver, dyrlæge og landmand. Men det er dig som landmand, der skal sætte rammerne og sørge for at få lavet forventningsafstemning og sat de mål, som du finder relevant i din besætning. Magasinet giver dig et indblik i syv forskellige landmænds oplevelser af deres deltagelse i projektet. Hvad har det betydet for dem? Hvad har fungeret godt? Hvorfor er et samarbejde mellem din dyrlæge og rådgiver effektfuldt? Hvordan har de udviklet sig som ledere?, og kan det aflæses på produktionsresultaterne at dine medarbejdere er motiverede? Vi håber, at magasinet her vil give dig inspiration til at sætte nye mål og sætte en proces i gang, som vil forbedre din bedrift og dit arbejdsliv. Marianne Kaiser og Rikke Ingeman Svarrer Kolofon Magasinet Konkurrencekraft og bedre sundhed er udgivet af Videncenter for Svineproduktion. Redaktion: Anders Hedegaard, Rikke Ingeman Svarrer, Marianne Kaiser og Claus Quiding Idé og koncept: Claus Quiding og Marianne Kaiser Design: Kristina Green Bonne Studio Foto: David Bering Korrektur: Anders Ankerstjerne, Jøp, Ove & Myrthu Tryk: UniTryk-PR Offset 3663-D / Oktober Konkurrencekraft og bedre sundhed

3 Indhold Side 4 Tilfredse medarbejdere løftede snittet fra 28 til 32 Side 7 Kom nemt i gang med teambuilding Side 8 Side 11 Side 12 Side 15 Side 16 Side 20 Side 23 Side 24 Side 27 Side 28 Side 31 Side 32 Side 35 Side 36 Side 38 Henning fandt overblikket Kom nemt i gang med tavlemøder Landmanden for bordenden Kom nemt i gang med forventningsafstemning Interview: Bag om projektet MUS på Godset. Kom nemt i gang med MUS samtaler Tæt samarbejde rykkede Strandgården Kom nemt i gang med DB Tjek En leder i maven Kom nemt i gang med forandringsledelse Smart med SMART mål Kom nemt i gang med SMART-mål Tak til deltagerne Efterlysning Konkurrencekraft og bedre sundhed 3

4 Tilfredse medarbejdere løftede snittet fra 28 til 32 På Frihedslund har indsigt givet medejerskab hos medarbejderne. Det kan nu ses på bundlinjen. Tekst: Claus Quiding. Foto: David Bering På kun et år løftede Frihedslund sig fra 28,6 til 32,5 grise pr. årsso ved at deltage i projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed. Bestyrer for den fondsejede ejendom Frihedslund, Frank Thulsted, er ikke i tvivl om, hvad det er, der har skabt de gode resultater. Vi har arbejdet med motivation af medarbejdere, og det sat sammen med den ekstra rådgivningsindsats med dyrlæge og rådgiver har givet de gode resultater i produktionen, påpeger han. Motivation, teambuilding, anerkendende ledelse og andre psykologiske tilgange til ledelse kan umiddelbart lyde lidt langhåret, men Frank Thulsted mener, at alle landmænd kan få udbytte af de ledelsesredskaber. Teambuilding hos os handler ikke om, at vi har ligget en uge i en våd skovbund i Sverige og dræbt kaniner med tænderne, nej, her er det implementeret i hverdagens arbejdsopgaver, og så har vi holdt enkelte ture og fester sammen. Det helt afgørende punkt har været, at vi har præsenteret resultaterne fra DB tjek for vores elever og medarbejdere, så de sort på hvidt kan se, hvad vi tjener på f.eks. at lave en gris mere pr. årsso eller få færre spildfoderdage. Vi inddrager dem i benchmarking, og det giver dem ejerskab. Det betyder meget for mig, at vi kan sende vores elever videre med den forståelse og økonomiske indsigt, understreger Frank Thulsted, der i dag har inviteret til opfølgningsmøde med virksomhedskonsulent fra Gefion, Marlene Sparre Ibsen, og driftslederen på Frihedslund, Christina Kanstrup. De tre udgør sammen med dyrlæge Claus Bahne Heisel det succesfulde hold i projektet. Marlene Sparre har været tovholder i forløbet og har sørget for at sende rådgivere med spidskompetence på det enkelte område ud i stalden for at løse et givent problem. De har holdt fire fællesmøder, hvor alle deltog. Fokus på overblikket Processen startede med et møde, hvor rådgiver, dyrlæge, Frank og Christina deltog. På mødet fik de diskuteret igennem, hvilke udfordringer de ville sætte fokus på. De skrev dem op i overskriftsform på farvede kort, som blev 4 Konkurrencekraft og bedre sundhed

5 FAKTA Frank Thulsted, Marlene Sparre Ibsen, Christina Kanstrup Frihedslund Læregård ejes af Jarlfonden. På Frihedslund er Der altid fem elever i praktik årssøer. lagt på bordet foran dem. De valgte tre overskrifter, nemlig Medarbejdere, Foder og Reproduktion. Kortene gav et godt overblik, og de blev løbende taget frem gennem processen. De mange kort ligger nu igen her efter et år foran os på bordet i Frihedslunds store mødelokale. Fra det store vindue i gavlen kigger nogle af hovedpersonerne op på os nemlig 300 af de 1100 søer på ejendommen. De farvede kort vender enten med forsiden eller med bagsiden op for at signalere, hvilke mål der er opnået. - Kortene har givet overblik og syn for sagen i forhold til hvad vi arbejder med af mål, og hvor langt vi er kommet. Medarbejderne kan se vores mål, og de ved, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Christina. Hun blev ansat samtidig med projektets start som driftsleder, og blev dermed kastet direkte ind i projektet. - Projektet har bragt mig tættere på rådgiverne og dyrlægen, nu er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg kan hente hjælp. Jeg lærte hurtigt af Marlene, at jeg ikke skulle have hovedet begravet i grisene, men i stedet holde overblikket, og det har projektet Sælger smågrise 30 kg kgs slagtesvin i lejede stalde 620 ha planteavl Ansatte: 5 elever, 4 fastansatte + Frank. hjulpet godt med, for mig var det nærmest et efteruddannelsesforløb i ledelse jeg gennemgik, fortæller Christina. Dyrlæge og rådgiver bragt tættere sammen Efter en fælles ERFA gruppe dag i forbindelse med projektet, lærte deltagerne om LEAN og det at have en positiv anerkendende tilgang til medarbejderne, og det faldt i god jord hos Christina. Hun indførte straks ugentlige medarbejdermøder. - Her bliver alle spurgt, og alle kommer med input. De bliver holdt hver gang, vi aflyser ikke. Det er et godt forum, hvor Konkurrencekraft og bedre sundhed 5

6 Resultat af indsatsområder 1. Medarbejdere: Vi er nået godt i mål med medarbejderne, har fået skabt en god kultur. 2. Foder: Vi har lært at holde styr på forbruget lært fodercomputeren bedre at kende. Foderforbrug er gået markant ned. 3. Reproduktion: Rod med poltene. Jette Sandager gik med ved løbningerne. I dag ingen tomme søer og højere faringsprocent. Før havde vi 20 spildfoderdage i dag nede på 9. kommunikationen går begge veje mellem leder og medarbejdere. De føler, at vi tager dem mere alvorligt i dag, de føler ejerskab og er mere inddraget, siger hun. For Christina er projektet ikke slut her, tværtimod har det sat yderligere tanker i gang hos hende. Chefkonsulent Marlene Sparre Ibsen har også haft udbytte af deltagelsen. - Det har været et spændende rådgivningsforløb at være en del af. Udfordringen har især været, at der var så mange nye tiltag, at vi var nødt til at stoppe op og sortere i dem, så vi ikke bare kørte for hurtigt. En anden gevinst har været, at Claus Bahne Heisel (dyrlæge) og jeg er kommet tættere på hinanden efter at have siddet sammen og arbejdet sammen mod samme mål. Så i bilen ringer jeg lige til ham for at følge op på et givent problem, forklarer Marlene. Smag for ledelse Et væsentligt mål for Frihedslund er at uddanne gode landbrugselever, også derfor er arbejdsmiljøet vigtigt for bedriften. Jeg kan allerede mærke, at antallet af ansøgere er steget, og vi er samtidig blevet mere bevidste om at finde de rigtige elever. Her er en god atmosfære i dag og en langt bedre tone blandt de ansatte, end før vi igangsatte projektet. En elev sagde i går, at han synes, vi har fået et godt team i en positiv ånd. Og at det er blevet tydeligere for dem, hvad målene er. Før arbejdede de i hver deres lille kasse, i dag ved de, hvad de andre laver, forklarer Frank Thulsted, og tilføjer det er langt sjovere i dag end for et år siden. Vores glæde og iver ved arbejdet smitter af på medarbejderne og eleverne. De byder nu ind med ideer og kritik, og samspillet med rådgiver og dyrlæge har været rigtig godt. Jeg har helt klart fået lyst til at lære mere om ledelse, til forskel fra før hvor jeg var meget fokuseret på at blive bedre til at passe grise, nu har jeg mere lyst til at blive bedre til at passe mennesker, hvis man kan sige det på den måde, griner hun. Til det afsluttende møde i projektet blev alle kortene bragt frem og diskuteret igen, og her blev prioriteret, hvad der skal arbejdes videre med i fremtiden. Vi fortsætter på sin vis projektet, da vi fremover har aftalt at mødes hvert halve år. Vi har lagt en handlingsplan for de næste seks måneder og vil følge den. Det at lave så målrettet rådgivning vil vi også benytte fremover, fastslår Frank. Holdet bag projektet på Frihedslund: Frank Thulsted Bestyrer Frihedslund Christina Kanstrup Driftsleder Frihedslund Marlene Sparre Ibsen Chefkonsulent Gefion Telefon: / msi@gefion.dk Jette Sandager Svinerådgiver Gefion. Telefon: / jas@gefion.dk Claus Bahne Heisel Chefdyrlæge, Svinefagdyrlæge LVK. Telefon: / ch@lvk.dk 6 Konkurrencekraft og bedre sundhed

7 Kom nemt i gang med Teambuilding Af: Tove Goldbeck Jensen, Ledelseskonsulent Gefion Effekt Du arbejder med dine medarbejderes trivsel, motivation og arbejdsglæde Du får motiverede medarbejdere, der arbejder målrettet Du får medarbejdere der trives, og du undgår brok Du får medarbejdere der arbejder sammen og skaber resultater Du opdager dine medarbejderes individuelle og fælles potentialer Du skaber rum for kreativitet og udvikling Du skaber en platform for at arbejde med ansvars- og arbejdsfordeling på holdet Hvad er teambuilding? Aktiviteter der opbygger samarbejdet i en gruppe Aktiviteterne kan knytte sig til virksomheden En medarbejdergruppe som arbejder sammen om at løse en konkret opgave, med en klar rollefordeling og et fælles mål Hvordan kommer du i gang? Lav sociale arrangementer - få evt. ideer fra internettet Kontakt din lokale ledelseskonsulent Brug DiSC profiler til at kortlægge og synliggøre forskellighed hos dine medarbejdere Sørg for god kommunikation og information Konkurrencekraft og bedre sundhed 7

8 Henning fandt overblikket På vej mod en større udvidelse blev Henning Jakobsen anbefalet at gå med i projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed for at skabe overblik. Tekst: Claus Quiding. Foto: David Bering Svinerådgiver Pernille Elkjær havde luret, at situationen hos Henning Jakobsen var perfekt til at bringe ind i projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed, da den unge landmand stod over for en større udvidelse af sin bedrift Elbjerg ved Haderslev. Det første de greb fat i var at udarbejde en indkøringsplan for udvidelsen af besætningen, og her var dyrlæge Kristian Havn med ind over. - Da udvidelsen var sat i gang var det væsentligt at vi traf nogle hurtige og kloge beslutninger. Så til de første møder blev det til grundige diskussioner mellem os alle tre, hvilket resulterede, i at vi fik belyst tingene fra flere vinkler. På den måde har sam-besøgene mellem dyrlæge, Henning og jeg været meget effektfulde. Grunden er, at vi ikke bare som man ofte plejer, går en tur gennem stalden med en hale af medarbejdere efter sig og skyder på det, man nu ser. Nej, vi har snævret det ind, sat en dagsorden, og alle ved, hvorfor vi er samlet, fortæller Pernille Elkjær. Minimere fejlene Også Henning Jakobsen er tilfreds med det fokus, udvidelsen har fået, og han vurderer, at de har undgået mange fejltagelser ved at være på forkant med situationen. - Der er ingen tvivl om, at hvis jeg igen står overfor en given udfordring, så vil jeg benytte mig af at samle et hold omkring mig, der har ekspertise inden for præcis det område. Faktisk overvejer jeg, at sætte fokus på foder som det næste, siger 8 Konkurrencekraft og bedre sundhed

9 Pernille Elkjær og Henning Jakobsen Henning Jakobsen. Et af de redskaber Henning Jakobsen har benyttet sig af er Tavlemøder og Weekplanner. - Det er svært for mig at sige, hvor meget mere der er på bundlinjen pga. Tavlemøder og Weekplanner, måske har jeg sparet lidt på overarbejdstimer. Men det har givet mig et fantastisk overblik, og det betyder samtidig, at ingen er i tvivl om det fælles mål. Et godt eksempel er ved en sygemelding, så kan vi nemt fordele opgaverne ud på os andre. Jeg er helt klart blevet mere bevidst om lederrollen gennem projektet og har udviklet mig på det punkt. Vi har fået en bedre hverdag, og det er slet ikke så kaotisk, som vi har oplevet før. Introduktionen til LEAN, som vi fik gennem projektet, var interessant og gør, at jeg er begyndt at tænke Lean-orienteret FAKTA 1100 årssøer Sælger kgs grise 106 ha planteavl Ansatte: 3 Konkurrencekraft og bedre sundhed 9

10 Resultat af indsatsområder 1. Medarbejdere: Fokus på lean tavlemøder 2. Sodødelighed: Lå mellem 12-14% i dag under 10 % 3. Indkøringsplan for udvidelsen i mange sammenhænge. Nu ærgrer det mig bare, at jeg ikke er startet op noget før, for faktisk indkøbte jeg tavlerne for flere år siden, men har aldrig vidst hvilke streger der skulle slås, fortæller Henning Jakobsen. Næste skridt er, at udvide Tavlerne med punkterne Forbedringer og Mål for produktionen. Foruden medarbejdermotivation har Henning haft fokus på bl.a. sodødelighed, farringsprocent og pattegrisedødelighed, som alle tre har givet de ønskede resultater. - Vi kan i dag se på E-kontrollen, at sodødeligheden er kommet under 10%, så det kan vi vel godt tillade os at kalde for en lille succes, påpeger Pernille Elkjær. Holdet bag projektet på Elbjerg: Henning Jakobsen Landmand Elbjerg Pernille Elkjær Chefkonsulent Syddansk Svine Rådgivning. Telefon: / pe@sdsr.dk Kristian Havn Svinefagdyrlæge LVK. Telefon: / kristian@svinevet.dk 10 Konkurrencekraft og bedre sundhed

11 Tavlemøder giver resultater fra dag 1 Af: Vibeke Fladkjær Nielsen, Konsulent Videncentret for Landbrug Effekt Tavlemøder handler om At involvere medarbejderne, så de tager ansvar og engagerer sig helhjertet i at skabe forbedringer At øge produktiviteten gennem effektivisering At skabe synligt overblik over de daglige opgaver og sætte vedligehold, forslag til forbedringer, mål og handlingsplaner i system Hvad er Tavlemøder? I fællesskab får I klarhed over, hvilken medarbejder, der har ansvaret for de enkelte opgaver hen over ugen. Tavlemøder foregår stående Start med at planlægge ugens forløb, hvor medarbejderne selv byder ind på opgaverne Snak om hvad gik godt i sidste uge? Her har I samtidig mulighed for at rose hinanden og ikke mindst sig selv Følg op på jeres mål og arbejd med nye indsatser for at nå jeres mål Gennemgå alle ugens forbedringsforslag og prioriter dem Lav handlingsplaner; hvem gør hvad og hvornår på indsatsområderne og forbedringsforslagene? Hvordan kommer du i gang? Tavlemøder starter med, at du investerer i whiteboardtavler. Antallet af medarbejdere, afgør hvor mange tavler du har brug for. Sørg for at der er god plads at skrive på. Tavlerne skal stafferes med tape, som danner et skema, så der er plads til ugedagene nedad og medarbejdernes navne henad Køb magnetiske skilte til at skrive arbejdsopgaverne på, så man ikke skal skrive det samme hver uge og køb tuscher til at skrive med Find inspiration til at komme i gang med tavlemøder på kvaeg.dk, hvor man også kan se en lille film af både det perfekte tavlemøde og en film over fejl og faldgrupper ved tavlemøder Konkurrencekraft og bedre sundhed 11

12 Landmanden for bordenden En opprioritering af forventningsafstemning betyder, at alle trækker i samme retning på Lynggaard. Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering Vi plejer at møde landmanden for enden af skovlen, traktorrattet eller foderblanderen, men på Lynggaard har landmand Peder Andersen sat sig for bordenden, og det med ret stor succes. Peder har, ifølge ham selv, nået en alder, hvor han gerne vil arbejde så lidt som muligt. Men man fornemmer hurtigt, at det ikke er ensbetydende med, at han ikke er interesseret i at vide, hvordan resultaterne i svinestaldene udvikler sig. I dag har han indkaldt et af sine to gårdråd, der rådgiver ham i forhold til driften af Lynggaard. Rundt om bordet sidder dyrlæge Kasper Jeppesen, svinerådgiver Gitte Hansen, driftsleder på Lynggaard, Michael Blædel, kollegaen svineproducent Jørgen Kjørup og for bordenden har Peder Andersen sat sig. - Jeg har i mange år været åben over for at modtage rådgivning og gode råd fra andre. For eksempel er det 20 år siden, jeg første gang nedsatte en gårdbestyrelse, og for to år siden syntes jeg, at det blev nødvendigt med et operationelt gårdråd, som består af disse gode mennesker rundt om bordet her, siger Peder med et smil. Dagens program er nøje tilrettelagt af Peder, og alle deltagere har fået tilsendt udførlig dagsorden og program, hvilket har stor værdi for effekten af møderne, mener Gitte Hansen, Svinerådgiver i Gefion. - I dag fokuserer vi på foderblanding, og alle møder forberedte og kan hver især byde ind med relevante input. Med andre ord kaldes det forventningsafstemning, og det er Peder rigtig god til. Han har en meget konstruktiv tilgang til møderne. Alle kender deres rolle, rådgiver, dyrlæge og praktikerne, på den måde er det lykkedes ham at stille et stærkt hold til at tage sig af de udfordringer, der er i produktionen, forklarer Gitte Hansen, der er kommet på Lynggaard gennem 10 år. Gårdrådet fokuserer udelukkende på drift og svineproduktion, hvorimod Gårdbestyrelsen tager sig af den strategiske udvikling af bedriften. På trods af, at Peder har haft stærke hold omkring sig, så greb han muligheden, da Michael Blædel præsenterede ham for projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed. Nej til zigzag rådgivning - Min erfaring siger, at jo flere rådgivere, jo flere facetter, bare de er samlet. For desværre har jeg ofte oplevet, at når dyrlæge og rådgiver kommer på skift, så opstår der en zigzag-rådgivning, hvor dyrlæge siger A, og næste dag siger 12 Konkurrencekraft og bedre sundhed

13 Jørgen Kjørup, Gitte Hansen, Peder Andersen, Michael Blædel, Kasper Jeppesen FAKTA Købte i 1972 med 40 ha 19 medarbejdere 450 ha egen 350 ha forpagtet. Sælger ca smågrise pr. uge. Konkurrencekraft og bedre sundhed 13

14 Resultat af indsatsområder 1. Forbedret Kvalitet på grise ved salg 2. Ombygget til løsgående uden produktionstab tvært i mod. Målsætning for sohold er indfriet. 3. Mere valid E-kontrol og DB-tjek rådgiveren det modsatte. Derfor var oplægget til projektet i mine øjne rigtig brugbart, da vi nu sidder sammen og belyser emnet, træffer en beslutning og så er alle enige om, at det er det vi arbejder hen mod, forklarer Peder Andersen, og tilføjer at projektet til fulde er lykkes, og har hjulpet ham videre i forhold til det, som allerede var sat i gang. Ved første møde blev der fundet nogle fokuspunkter, som skulle behandles gennem projektet, og et af problemerne var øresår. På det tidspunkt var der ofte op mod 40 %, som ikke kunne sælges, i dag er det tal under 10 %. - Det er et godt eksempel på et problem, som vi ret hurtigt kunne løse, ved at dyrlæge, rådgiver og driftsleder arbejdede tæt sammen, og når det er så store fremskridt, der er blevet gjort, så kan det selvfølgelig aflæses på bundlinjen i positiv forstand, understreger Peder Andersen. Motiverende at se det rykker Dyrlæge Kasper Jeppesen har draget sig nogle vigtige erfaringer gennem projektet og samarbejdet med Peder Andersen og Gitte Hansen. - Når vi går herfra, så ved alle, hvad der skal ske. Der er en naturlig respekt mellem os, og vi anerkender det, som de andre er stærke til. Jeg lærer en masse af Gitte, og så har det givet en god ekstra dimension, at Jørgen Kjørup er en del af gruppen. Han forstår at sætte det hele i perspektiv, og vi kan jo se på resultaterne, at det har en effekt. Men det afgørende for succes er, at landmanden sætter sig for bordenden og tror på konceptet, siger Kasper Jeppesen, mens Gitte Hansen tilføjer, at det for hende er den største glæde ved arbejdet som rådgiver, når man sammen med landmanden virkelig får ting til at rykke. Større ører og mindre mund Ifølge Kasper Jeppesen så har han kunnet se på Peder, at hans mund er blevet mindre og ørerne større gennem de år, han er kommet på Lynggaard. - Tja, han har nok ret, jeg er blevet bedre til at læne mig tilbage og lytte, men det er også fordi, jeg har et hold omkring mig, som passer godt til mig. For eksempel er vi kommet godt igennem 2013-tilpasningen, selvom jeg måtte en lille omvej i forhold til ombygningen. Jeg havde alle planer klar, men ville lige høre Jørgen Kjørups mening, siger Peder, inden Jørgen afbryder. - Ja, da blev der stille i telefonen, efter jeg havde sagt, hvad jeg mente om dine ideer, griner han. Og Peder måtte rette planerne til, for man lytter jo til sit gårdråd. Holdet bag projektet på LYNGGAARD: Peder Andersen Landmand Lynggaard Michael Blædel Driftsleder Lynggaard Jørgen Kjørup Landmand Gitte Hansen Svinerådgiver Gefion Telefon: / gh@gefion.dk Kasper Jeppesen Dyrlæge DANVET Telefon: / kasper.jeppesen@danvet.com 14 Konkurrencekraft og bedre sundhed

15 Få styr på forventningerne Af: Helen Uglebjerg Filskov Specialkonsulent Videncentret for Landbrug Effekt Når du afklarer dine forventninger med dine rådgivere eller medarbejdere, opnår du et stærkere samarbejde fordi misforståelser undgås, hvilket igen forebygger konflikter. Ved en klar og gensidig forventningsafstemning opnår både du og dine samarbejdspartnere en bedre arbejdsglæde og dermed også større trivsel. Du undgår usikkerhed om, hvorfor eller hvordan en given opgave skal løses, hvilket til gengæld resulterer i en højere effektivitet samt kvalitet i opgaveløsningen. Hvad er forventningsafstemning? En gensidig kalibrering af ønsker plus en dialog om, hvad der kan realiseres, samt hvad der skal prioriteres. Så enkelt er det! Forventningsafstemning handler om kommunikation; At give ren besked og sætte klare linjer op for opgavens udførelse og mål. Hvordan kommer du i gang? Et godt sted at starte er at besvare disse hv-spørgsmål, når du stiller andre mennesker en opgave: Hvorfor skal opgaven løses? Hvem skal løse opgaven? Hvad går opgaven ud på? Hvornår skal opgaven være løst? Hvordan skal opgaven løses? Det er vigtigt, at du respekterer, når dine samarbejdspartnere ønsker at løse en opgave på en anden måde, end du egentlig havde tænkt dig. Husk at rose, når du er tilfreds for det giver positiv energi til at tage fat på den næste opgave. Konkurrencekraft og bedre sundhed 15

16 Interview: Bag om projektet Hvordan opstod ideen til projektet? I flere år har vi arbejdet på at styrke samarbejdet mellem dyrlæge og rådgiver, så det gav ekstra effekt hos landmanden. Det, vi ville afprøve her i projektet, var, at nøglen til succes i det samarbejde lå hos landmanden. Det er ham, der skal sætte sig for bordenden og definere, hvad han vil have løst, så han slipper for en ZigZag-rådgivning, som en af vores deltagere har kaldt den rådgivning, som rådgiver og dyrlæge ind i mellem kan bedrive. Hvad var jeres mål med projektet? Vores udgangspunkt var, at lave et projekt, der var anderledes end det, vi plejer at tilbyde i VSP. Vi ville gerne tilbyde landmændene et aktivt forløb, hvor de selv skulle arbejde med tingene, og det vigtigste var, at der skulle fokuseres på specifikke problemer i landmandens egen stald. Men til forskel fra tidligere projekter, der handler om at lave noget om i stalden, så var fokus i dette projekt at lave noget om hos landmanden. Vi plejer at levere ekspertviden, som vi jo ind imellem kan fornemme blot går hen over hovedet på deltagerne, og så virker vores viden jo ikke. Projektet skulle præsentere landmændene for nogle redskaber, de skulle kigge på sig selv og hver især definere sin egen rolle på bedriften, og så ville vi have landmanden til at styre processen. I den forbindelse skulle det fungere som et udviklingsforløb, hvor landmanden skulle blive en dygtigere leder. Målet var, at han skulle styre og lede på to niveauer, først processen med dyrlæge og rådgiver og selvfølgelig over for medarbejderne. For at kunne lede et sådant samarbejde ville vi klæde landmanden på med redskaber, som gør ham i stand til at styre et sådant samarbejde mellem dyrlæger, konsulenter og personale. Hvordan startede projektet? Vi var med til opstartsmøde i hver af de 11 bedrifter. Her hjalp vi til med at sætte rammerne for projektet og forsøgte at hjælpe dem godt i gang. Vi forklarede om forventningsafstemning og det at sætte et mål og prioritere indsatsen. Herefter var det landmandens ansvar at få indkaldt til de fire indlagte møder, der var afsat i projektet. Hvordan skulle deltagerne bruge hinanden? I forløbet var indlagt seks mødedage med mødepligt, hvor landmændene kunne dele deres erfaringer. Der oplevede vi en fantastisk åbenhed, hvilket betød, at alle bød ind, og vi fornemmer, at de fik rigtig meget med sig hjem fra møderne. På møderne blev der også undervist, leget og udfordret. Til tider lige til grænsen for, hvad deltagerne syntes var relevant. Vi havde en spændende flok af store individer med egne holdninger, som løftede forløbet. Men vi er helt bevidste om, at det ikke ligger i landmandens DNA at være i selvudvikling, eller det at gøre ting på en anden måde end man plejer. Det udfordrede vi landmændene med, og mange havde nok 16 Konkurrencekraft og bedre sundhed

17 Rikke Ingeman Svarrer, Marianne Kaiser Styrke samarbejdet mellem dyrlæge og rådgiver Landmanden for bordenden Et anderledes VSP projekt Store individer med egne holdninger Konkurrencekraft og bedre sundhed 17

18 Hvordan kommer jeg i gang? Start med at spørge dig selv: Hvad er mine mål med min virksomhed både på den lange bane og den korte? Gå så i gang med at få sat det helt rigtige hold omkring dig, som kan hjælpe dig med at indfri målene. svært ved at se logikken i noget af det, vi var igennem, men vi tror på, at det efterhånden har givet mening for dem. Målet var jo at blive mere bevidst om sit lederskab, især over for dyrlægen og konsulenten, da god ledelse giver bedre resultater i produktionen. på at sætte de rigtige mål, forventningsafstemme og lave opfølgning opfølgning og opfølgning, da har det virkelig rykket i produktionen, hvor vi har kunnet måle forbedrede resultater. DB Tjek gjorde vi til et krav, da vi gerne ville kunne måle på effekten af projektet på hver enkelt bedrift. Hvorfor har landmændene ikke sat dyrlæge og rådgiver sammen før nu? Det handler selvfølgelig om økonomi og så en smule om faggrænser og nogle dyrlæger og rådgivere, som mener, at de ved bedst. Vores råd er, at landmanden skal se det som en investering, og vi er ikke i tvivl om udbyttet, hvis han får samlet det rigtige hold omkring sig, og får afstemt forventningerne, så vil det blive betalt tilbage mange gange. Det viser flere af eksemplerne her i projektet. Hvilke værktøjer ville I konkret give landmændene at arbejde med? Hvad skal resultatet bruges til? Vi har fået skabt et netværk blandt rådgivere og dyrlæger, og det håber vi selvfølgelig vil brede sig voldsomt i den nærmeste fremtid. De har fået et nærmere kendskab til hinandens kompetencer og er blevet trygge ved at samarbejde sammen. Vi kan samtidig se, hvor afgørende det er, at landmanden træder meget mere i karakter som leder, og det har vi in mente i fremtiden, så vi kan udvikle flere projekter og uddannelser, som kan udvikle landmanden som en bedre leder. Vi håber, at flere landmænd efter disse erfaringer vil tage det til sig og invitere rådgivere og dyrlæger ud på bedriften for i fællesskab at opnå et fast defineret mål. Forventningsafstemning. SMART Mål. Lean Tavlemøder. Medarbejder motivation. Forandringsledelse. DB Tjek. Hvad er resultatet af projektet? Vi er blevet bekræftet i, at det her er to besværlige discipliner, altså dyrlæge-rådgiver samarbejde og det at få landmanden til at sætte sig for bordenden. Indstillingen fra alle tre parter er afgørende for succes, og i de tilfælde hvor landmanden har taget styringen og sat rammerne, samtidig med at rådgiver og dyrlæge er gået 100 % ind i det, og har haft fokus FAKTA Rikke Ingeman Svarrer Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion Projektleder på Konkurrencekraft og bedre sundhed Marianne Kaiser Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion Projektleder på Konkurrencekraft og bedre sundhed 18 Konkurrencekraft og bedre sundhed

19 Forventningsafstemning Bliv en bedre leder Bedre resultater i produktionen Konkurrencekraft og bedre sundhed 19

20 MUS på godset Der skal tales med og lyttes til medarbejderne for at kunne flytte en kultur, det har man erfaret på Astrup Gods. Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering Når man har drevet landbrug siden 1407, så opstår der automatisk en stærk forankret kultur, som videreføres gennem generationer. I dag, 600 år senere, fornemmer man kulturen, når man bevæger sig rundt på den brostensbelagte gårdsplads på Astrup Gods. Men trods godsets historiske vingesus, så var driftsleder på Astrup Gods Tyge Bech ikke så begejstret for den på mange måder gammeldags medarbejderkultur, han oplevede, da han startede på Astrup Gods. - Det var lidt af et kulturchok at starte på godset. Her er en anden kultur både blandt medarbejdere og i forhold til at benytte rådgivere i produktionen. Blandt medarbejderne var tendensen, at man passede sig selv og sine arbejdsopgaver, og hvad der ellers skete på godset, var man ikke en del af, fortæller Tyge Bech. Tyge har været selvstændig landmand, men solgte sin gård i 2005, og søgte efter et par år stillingen som driftsleder på Astrup Gods, hvor han har været siden Vidensdeling i erfagruppe Derfor kom tilbudet om at deltage i projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed på et godt tidspunkt. - Jeg havde selv læst om projektet, men inden jeg nåede at gøre mere ved det, kom godsejer Henrik Schrøder og spurgte, og det projekt ikke var noget for os. Vi har et imageproblem i forhold til andre grene i svineproduktionen, og derfor vil vi gerne ud og blande os med andre, bl.a. på denne måde hvor vi via erfagruppen, kan få lov til at fortælle om vores avlsarbejde. Folk tror, vi skovler penge ind på avl, men det er altså ikke helt den virkelig, vi lever i, så det var fint for os, at komme med i gruppen omkring projektet, hvor vi kunne blive sammenlignet med andre, forklarer Tyge om baggrunden for at deltage. Rådgiver med til MUS giver effekt En ændring af kulturen blandt medarbejderne var et af de mål, som Tyge Bech, Henrik Schrøder og deres svinerådgiver Tove Goldbeck satte sig fra start. - Vores mål var, at vi ville have medarbejderne til at føle et større medejerskab her på godset. Vi besluttede som det første at indføre Medarbejder Udviklings Samtaler med alle medarbejdere, og det var virkelig interessant for mig at blive introduceret til MUS. Jeg havde Tove Goldbeck med til 20 Konkurrencekraft og bedre sundhed

21 Tyge Beck FAKTA Astrup: 550 yorkshire-søer med avl og renracet opformering og salg af polte og orner. Smakkerup: 130 duroc-søer med avl og salg af orner og polte, 220 ly-søer med salg af 30 kg`s grise. Gl.-svebølle: opfedning af 5200 galtgrise fra 9 kg til 110 kg. Markbrug: 160 ha, 40 ha græs og skovbrug på 363 ha. Ansatte: 18 Konkurrencekraft og bedre sundhed 21

22 Resultat af indsatsområder 1. Indførelse af MUS samtaler 2. Medarbejdermøder hver 14. dag 3. Større ansvarsfølelse hos medarbejderne samtalerne, og det lærte jeg utrolig meget af. Min indstilling til samtalerne var jo baseret på, hvad jeg selv havde erfaret gennem årene som selvstændig, men jeg kunne hurtigt se, at der var andre mere brugbare måder at håndtere dem på end min egen tilgang, siger Tyge. Han fremhæver, at Tove Goldbeck brugte en særlig spørgeteknik, som fik medarbejderen til at åbne op og på ærlig vis fortælle om arbejdsopgaver og trivsel. De følte sig langt mere trygge i situationen, fordi rådgiveren sad med, frem for hvis det kun havde været Tyge og medarbejderen. Gennem projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed har deltagerne fået undervisning i MUS-samtaler. Blandt andet i forhold til at få svar på, hvorfor gennemføres MUS samtaler? Hvordan gør man? Og hvad er effekten af dem? Intern undervisning Et andet tiltag, som Tyge har indført i forbindelse med projektet, er, at medarbejderne samles til et fællesmøde hver anden uge. Her evalueres på de seneste ugers arbejde og fremlægges planer for de kommende uger. Desuden kommer der én udefra og fortæller om et aktuelt emne, så det fungerer som intern undervisning. Det kan være en rådgiver eller en konsulent fra et foderstoffirma. - Mit mål var jo at flytte en kultur blandt medarbejderne. Derfor er det vigtigt med fællesmøderne, der giver dem mere indsigt i produktionen, så de på den måde bliver mere motiveret, tager mere ansvar og bliver bedre til at samarbejde på tværs. Vi har brug for dygtige folk i stalden, der selv tør træffe beslutninger, det er afgørende for, at vi kan lave god avl, siger Tyge. Der er i alt otte ansatte i staldene på Astrup Gods. Næste tiltag for den energiske driftsleder er at tage en ny runde MUS-samtaler, og i den forbindelse vil Tyge lave DiSC-profiler på alle ansatte, så han på den måde kan sammensætte det helt rigtige hold i staldene. - Alt hvad jeg har lært ved at deltage i projektet vil blive videreført, som f.eks. MUS samtalerne som jeg vil indføre tre gange om året. Her vil jeg have en rådgiver med mindst en gang. Jeg er begyndt at arbejde med forventningsafstemning især ved ansættelse af nye medarbejdere. En lille ting i den forbindelse er, at jeg aldrig har været god til at rose, og der er ikke kultur for at sætte pris på medarbejdernes indsats. Det arbejder vi hårdt på at ændre, for det er selvfølgelig afgørende i dagens Danmark. Vi har sat et mål, der lyder, at om et år skal vi kunne mærke på medarbejderne, at de oplever større ejerskab og har større lyst til at arbejde her, hvilket gerne skulle kunne ses på produktionsresultaterne, understreger Tyge. Holdet bag projektet på Astrup gods: Henrik Schrøder Godsejer Astrup Gods Tyge Beck Driftsleder Astrup Gods Tove Goldbeck Jensen Svine - og ledelsesrådgiver Gefion Telefon: / tg@gefion.dk Claus Bahne Heisel Chefdyrlæge LVK Telefon: / ch@lvk.dk 22 Konkurrencekraft og bedre sundhed

23 MUS Samtaler Af: Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver Gefion Effekt Du får viden om dine medarbejderes trivsel og kan arbejde med at udvikle deres motivation og kompetencer Du får motiverede medarbejdere Du udvikler medarbejderne - og bedriften Du forbedrer samarbejdet på bedriften Hvad er MUS MUS= Medarbejder Udviklings Samtale En fortrolig samtale mellem leder og medarbejder En samtale med fokus på udvikling af medarbejderne og bedriften En mulighed for at arbejde med samarbejdet mellem medarbejderne og udvikling af teamet En samtale, der udmøntes i præcise handlingsplaner for medarbejderens udvikling og aftaler om opfølgning MUS samtaler kan suppleres med GRUS samtaler = fællesmøder hvor samarbejde og kommunikation sættes på dagsordenen Hvordan kommer du i gang? Start med at fortælle dine medarbejdere, hvorfor du vil holde MUS samtaler og skab en positiv holdning til samtalerne Lav en tidsplan for samtalerne, der passer ind i arbejdsrytmen Brug et skema til forberedelse - et til dig selv, og et til medarbejderen Brug gerne en ledelsesrådgiver til at sikre, at alle kommer til orde og alt kommer frem Konkurrencekraft og bedre sundhed 23

24 Tæt samarbejde rykkede Strandgården Et fortrinligt samarbejde mellem landmand, rådgiver og dyrlæge har væltet mure på Strandgård. Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering Der er fuld gang i snakken omkring morgenbordet hos landmand Erling Rasmussen. Dagen er dog ikke helt ny her på Strandgården på Sydlangeland, hvor dyrlæge Jesper Bisgaard Sanden og svinerådgiver Thea Dahl Villadsen allerede har været på rundtur i staldene for at følge op på de handlingsplaner, der er iværksat i forbindelse med projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed. Erling havde fra starten et klart mål med projektet. Jeg ville op på 32 grise pr. årsso. Så nemt kan målet defineres. Spørgsmålet var så bare, hvordan kommer vi det? spørger Erling og kigger over på sine rådgivere på den anden side af bordet. Til at hjælpe sig med at nå målet blev dyrlæge Jesper Bisgaard Sanden og svinerådgiverne Louise Helmer og Thea Dahl Villadsen fra Centrovice hidkaldt, og sammen med Erling og driftleder Poul Egon igangsatte de jagten på de 32 grise pr. årsso. Jeg var selv nået til et punkt, hvor det føltes som om, der bare stod en stor mur af udfordringer foran mig, men gennem projektet her, er det stille og roligt lykkedes at få den mur brudt ned stykke for stykke. Jeg har haft konsekvente rådgivere med, som har givet mig ren besked, og det kan jeg godt lide, fastslår Erling. For mange mavesår Et af de områder, der først blev sat fokus på, var mavesundheden hos søerne, som på det tidspunkt havde store problemer med mavesår. - Da vi undersøgte søerne, viste det sig, at 19 ud af 21 undersøgte bøvlede med mavesår. Den seneste undersøgelse, har nu vist at mavesundheden har rettet sig, efter at vi i fællesskab har ændret på for eksempel management og fodersammensætningen, da Erling er skiftet til selv at blande foderet. Det har haft den gavnlige effekt, at so-dødeligheden er halveret på et år, forklarer Jesper Bisgaard Sanden. Samarbejdet mellem de fire har været velfungerende, og alle parter er blevet klogere gennem forløbet og har gjort hinanden bedre. - Som rådgiver har det været rigtig givende, at dyrlægen hele tiden har deltaget. Ofte spørger man ejeren om nogle ting i forbindelse med sundheden, og det kan være svært at huske, hvad der er prøvet af, men det ved dyrlægen, så der var straks svar på staldgulvet. Min oplevelse har været, at vi har rykket både i produktionsrådgivningen og på sundheden i forbindelse med indsatsen her hos Erling, vurderer Thea Dahl Villadsen. Hun fulgte blandt andet med farestaldspasseren gennem pasningsrutinerne i løbet af en dag, og rutinerne blev tilrettet med det resultat, at dødeligheden i farestalden nu er faldet. 24 Konkurrencekraft og bedre sundhed

25 FAKTA Erling Rasmussen, Strandgården 650 årssøer Sælger smågrise 200 ha planteavl Ansatte: 3 Thea Dahl Villadsen, Jesper Bisgaard Sanden, Erling Rasmussen Konkurrencekraft og bedre sundhed 25

26 Resultat af indsatsområder 1. Medarbejdere: Pasningsrutiner er blevet forbedret og stemningen blandt de ansatte er blevet meget bedre. Kommunikationen er blevet langt bedre. 2. Mavesundhed: Der er kommet styr på mavesundheden, og mavesårsproblemet er udryddet. 3. So-dødelighed: Den er blevet halvveret. 4. Foder: Er blevet hjemmeblander. Også dyrlæge Jesper Bisgaard Sanden har taget nogle positive erfaringer med sig fra projektet. - Fordelen ved at være med i projektet har været, at vi på den måde har haft mulighed for at lave nogle langt grundigere møder, end vi plejer. Ofte mødes Erling jo enten kun med mig eller kun med rådgiveren. Nu var der sat fællesmøder i kalenderen, og i stedet for den sædvanlige brandslukning, så kunne vi kigge frem, sætte mål og forfølge dem helt tæt, understreger Jesper Bisgaard Sanden. På Strandgården indførte de straks DB tjek for at kunne følge udviklingen af tiltagene, og i forhold til at kunne benchmarke sig med de øvrige i projektet. - DB tjek har været interessant. Det er spændende at sammenligne sig selv med de andre i gruppen, og samtidig kunne følge mig egne tal. Det har bekræftet mig i, hvad vi gør godt, og hvor vi kan blive bedre. Det synliggør, hvor der kan være en gevinst at hente, påpeger Erling Rasmussen. Klemmekommunikationssystem Stemningen blandt de ansatte er blevet markant bedre, og det mærker man også her ved morgenbordet, hvor der falder jokes af om hinanden. Et af de punkter, hvor de på Strandgården har forbedret sig, er i den interne kommunikation. Jeg fik jo undervisning i forskellige ledelsesværktøjer, og det såede nogle frø. Men det sjove er, at vi nu har opbygget vores helt eget kommunikationssystem med klemmerne på tavlerne over hver boks, fortæller Erling Rasmussen. Ja, det system kører bare for os, indskyder driftsleder Poul Egon og medhjælper Daniel i munden på hinanden, hvorefter de forklarer, at når klemmen hænger i bunden skråt til højre, så er der for få grise, hænger den til venstre er der for mange. Hænger tavlen vandret uden klemmer, så er alt perfekt i boksen, og derudover er der mange andre koder. Fordelen ved det system er, at informationerne er, hvor der er brug for dem, pointerer de. Fortsætter med holdet Nu afventer Erling Rasmussen at kunne se resultaterne af projektet. - Vi glæder os til at se resultaterne af indsatsen for flere levende fødte, som gerne skulle vise sig i løbet af de næste 6-8 måneder. Jeg har besluttet mig for at fortsætte dette set up og indkalde dyrlæge og rådgiver en gang i kvartalet fremover. Vi har brug for det spark, og vi har sat så mange ting i gang, så vi skal bare derudaf, slutter han, og arbejdet med at sætte flueben i handlingsplanen kan fortsætte omkring bordet. Holdet bag projektet på Strandgården: Erling Rasmussen Landmand Poul Egon Krogh Jensen Driftsleder Strandgården Daniel Finsen Medarbejder Emanuel Loan Tudoache Medarbejder Louise Helmer Rådgiv.chef Svin, Miljø & Kvæg Virksomhedskonsulent Centrovice Telefon: / lh@centrovice.dk Thea Dahl Villadsen, Svinebrugskonsulent Centrovice Telefon: / tdv@centrovice.dk Jesper Bisgaard Sanden Dyrlæge Porcus Telefon: / jesper@porcus.dk 26 Konkurrencekraft og bedre sundhed

27 DB Tjek Den nye version Af: Jette Pedersen, Seniorprojektleder Landbrug & Fødevarer Effekt I den nye version af DB-tjek kan du ud over at benchmarke op imod andre svineproducenter: 1. Følge udviklingen i dine egne tal 2. Se om dit dækningsbidrag er tilfredsstilende i forhold til krav til DB (dine kapacitets og kapitalomkostninger) 3. Det hjælper dig til at kunne udpege fokusområder Hvad kræver det af landmanden? En afstemt E-kontrol: Dyreomsætningen og foderforbruget i E-kontrollen og regnskabet skal være det samme. Energi og vedligehold opdelt på produktionsgrenene En driftsgrensopgørelse i seneste års regnskab Hvordan kommer du i gang? Kontakt din svineproduktionsrådgiver Konkurrencekraft og bedre sundhed 27

28 En leder i maven Oprydning på flere niveauer har skaffet bedre resultater i stalden. Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering Birgitte Pedersen har sammen med sin mand Jon drevet ejendommen Langerdalgård siden 2007, hvor de købte i frihandel. Med sin uddannelse som agrarøkonom i 2007 i bagagen er Birgitte stadig en ung leder, og det var en af årsagerne til at hun meldte sig til projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og har nok altid gået med en lille leder i maven, siger Birgitte, der meget aktuelt er gået på barsel, da hun venter parrets tredje barn. Men inden da nåede Birgitte at få flyttet rigtig meget på bedriften. Her, et år efter vi startede i projektet føler jeg, at vi har fået ryddet op. Det kan lyde lidt banalt, men jeg tror, de fleste kender følelsen af at få ryddet godt og grundigt op i et skur eller en kælder. Den følelse har vi nu i forhold til produktionen. Men også i forholdet til medarbejderne, hvor vi har fået indført nogle arbejdsrutiner, der er langt mere gunstige end før, forklarer Birgitte. De to unge ejere har indført LEAN i et vist omfang, bl.a. med et ugentligt møde hvor der planlægges og fokuseres på mål og resultater. - Det giver en ro i hovedet på medarbejderne, da de tydeligt kan se, hvilke ekstraopgaver der er, som de kan gå i gang med. På møderne involveres de på en helt anden måde end før i arbejdsplanlægningen, og det giver god mening for alle. Så de redskaber, jeg har lært gennem projektet, kombineret med den viden, jeg havde i forvejen, gør at vi i dag har fået mere styring, og at tingene bliver udført rettidigt. En god pejling er, at vores telefon ikke ringer så ofte mere, fordi medarbejderne ved, hvad deres opgave er, smiler hun. Smart med SMART-mål I dag er dyrlæge Lars Haarh Andersen fra LVK kommet på besøg for at evaluere den seneste indsats som Jon og Birgitte har gennemført. De har sammen med Lars opsat et såkaldt SMART-mål for at få styr på et alvorligt angreb af PRRS i klimastaldene. Vi havde sat et mål om, at være helt fri for PRRS inden for 12 måneder, og vi er nu halvvejs, og det ser ud til at lykkes. Vi har lavet en fælles plan for, hvordan processen skal styres med bl.a. løbende afrapportering. Grundtanken om at vi udpeger et SMART-mål og samarbejder rådgiver, landmand og mig er rigtig god med masser af potentiale i sig, siger Lars. Birgitte tilføjer, at de er blevet langt bedre til at udnytte Lars evner og at samarbejdet er blevet meget tættere end før. Han har fået os til at indse, at jo før vi sætter fokus på et problem, jo nemmere bliver det at få løst. Det tillidsforhold, vi har fået skabt, betyder, at Jon og Birgitte tør fortælle 28 Konkurrencekraft og bedre sundhed

29 FAKTA 650 søer Salg af 30 kgs 3 ejendomme 135 ha slagtesvin Ansatte: 3 Birgitte Pedersen og Lars Haahr Andersen Konkurrencekraft og bedre sundhed 29

30 Resultat af indsatsområder 1. Indførelse af LEAN i form af tavlemøder 2. Håndtering af PRRS i klimastaldene 3. Dødeligheden i farrestalden er gået ned Birgitte Pedersen mig alt, hvad der rører sig i produktionen, så vi sammen kan løse de udfordringer, der vil opstå. Et konkret eksempel er problemet i klimastalden, hvor vi har højnet sundhedsstatus generelt, fortæller Lars. Hvad sker der om natten? Af andre SMART-mål har de opsat en nedbringelse af dødeligheden i farrestalden og bedre brunst blandt poltene. Vi har sat ind på hygiejne, vi har lavet registreringen og talt hver dag, så vi havde en ugentlig rapport, vi kunne diskutere på medarbejdermødet. Det har givet et fantastisk overblik. For eksempel kunne vi se, at der døde flest om natten, og så kunne vi reagere på det i fællesskab, forklarer Birgitte. Den næste tid står i barslens tegn for Birgitte, men når hun igen er tilbage i bedriften, så vil der blive videreudviklet på LEAN tankegangen på Langerdalgård. Lars Haahr Andersen Holdet bag projektet på Langerdalgård: Birgitte og Jon Pedersen Ejere Langerdalgård Martin Mølgaard Pedersen Svinekonsulent LMO. Telefon: / mmp@lmo.dk Lars Haahr Andersen, svinedyrlæge LVK. Telefon: / lha@lvk.dk Niels Hjørnholm. Svinefagdyrlæge LVK Telefon: / nh@lvk.dk 30 Konkurrencekraft og bedre sundhed

31 Forandringsledelse en vigtig disciplin Af: Pernille Frisch, erhvervspsykolog og partner i Humanact. Effekt Forandringsledelse er vigtig at kunne mestre, fordi: Du kan ikke drive en virksomhed uden at skulle forandre noget. Men en forandring er afhængig af, at medarbejderen der skal udføre den er opsat på at bære forandringen igennem. Kun 30 % af forandringer der igangsættes i virksomheder når i mål. 70 % når ikke i mål. Jo flere af de involverede du får med på at trække i den rigtige retning, jo større gennemslagskraft har det. Forandringen vil gå hurtigere og resultaterne bliver bedre, måske bedre end først planlagt. Hvad er forandringsledelse? Den ledelse der skal til for at få gennemført forandringer, så man opnår de resultater, man har sat, og at man på vejen opnår mindst muligt modstand. Du skal kunne lede på to planer. Den forretningsmæssige side af forandringen, altså ændringen i produktionen men du skal også lede den menneskelige side. Her kræves god kommunikation, så du motiverer dine folk til at ud føre det. I en forandring, skal mennesker gøre noget andet end de plejer. De skal ændre på godt kendte arbejdsrutiner og vaner, og det er meget svært. Du kan ikke bare sige, gør sådan her i dag det kan ikke dikteres. Dialog er afgørende for at det lykkes. Du skal sørge for at involvere de mennesker, som er med i forandringen, og helst så tidligt som muligt. Hvordan kommer du i gang? Start med at gøre klart, hvad der skal forandres, og hvad er målet med forandringen. Lav en plan for hvordan du kommer fra A til B. Så skal du kommunikere med dine medarbejdere så de forstår forandringen, kan se ideen med den og kan se nytten af forandringen, så de får lyst til at bakke den op. For at tilslutte sig en forandring skal medarbejderen: 1. Forstå den. 2. Acceptere den.(her er det følelserne der styrer.) 3. Have tillid til dig som leder forandringen Konkurrencekraft og bedre sundhed 31

32 Smart med SMART Mål En fokuseret indsats med registrering og obduktioner har fået pattegrisedødeligheden til at falde fra 15 % til 10 %. Tekst: Claus Quiding Foto: Christian Sørig Vi er med omkring bordet hos Nøhr Svineproduktion i Aulum til det afsluttende møde i projektet Konkurrencekraft og bedre sundhed. I det store mødelokale, hvor væggene er tapetseret med hvide whiteboardtavler og en kæmpe plasmaskærm på den ene gavl, sidder svinerådgiver Dorthe Poulsgård, dyrlæge Thomas Hansen, driftsleder Kristian Øgendahl og ejer af Nøhr Svineproduktion, René Vestergaard. Nu skal der evalueres på det halvandet år lange forløb, og hvad der er mindst lige så vigtigt, så skal der sættes nye mål for virksomheden. Dorthe Poulsgård har som altid udsendt en kort dagsorden, så alle ved, hvad mødet skal omhandle, og hun varetager rollen som mødeleder. Rollerne har været præcist fordelt gennem projektet, Dorthe med det overordnede overblik, Thomas der er stærk på staldgulvet og på analysedelen, Kristian som den, der fik tingene til at lykkedes, i tæt samarbejde med de engagerede medarbejdere hos Nøhr Svineproduktion, og René som ansvarlig og ham, der kommer med nye ideer. Fokuseret indsats = hurtigt resultat Vi fik fra start sat nogle fokuspunkter og mål og arbejdede bevidst med redskabet SMART-mål. Den måde at opnå mål og resultater på passer godt til mig, da vi på den måde forholdvis hurtigt kan se resultaterne af vores indsats, fortæller René Vestergaard. Et af de første problemer, teamet tog fat på, var pattegrisedødeligheden, der lå på 15 %. Vi startede med at justere foderet, men det viste sig hurtigt, at det ikke havde effekt. Så igangsatte vi en undersøgelse, hvor de ansatte skulle registrere ned i mindste detalje, hvor og hvornår de fandt en død pattegris, og de tal kunne jeg bearbejde og se, hvor vi skulle sætte ind. Samtidig lavede jeg en del obduktioner. Den store indsats medarbejderne har lagt i registreringen, har været afgørende for, at vi lykkedes med den indsats. Vores SMART Mål var, at komme ned på 10 procent, og det har vi nået, forklarer dyrlæge Thomas Hansen. Også driftsleder Kristian Øgendahl har været tilfreds med forløbet. Det har været vigtig for os, at der følges op med hurtige tilbagemeldinger i registreringen, så vi har kunnet mærke en forandring. Dokumentationen, som Thomas er kommet med, har været meget værdifuld. Vi kunne jo se sort på hvidt, hvad der skulle ændres. Det har været meget intensivt, og nu skal vi til at finde vores egen form fremadrettet. Thomas kommer jo alligevel på besøg, og så skal vi have det maksimale ud af ham, smiler Kristian. 32 Konkurrencekraft og bedre sundhed