Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere"

Transkript

1 Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0

2 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN:

3 INDHOLD Forord... 3 Om Ungdommens Uddannelsesvejledning... 5 Om undersøgelsen... 6 Flere unge pr. vejleder... 7 Ungeindsats på bekostning af grundskole-vejledning... 9 E-vejledningens aflastende effekt Skolerne prioriterer ikke UEA-orienteringen Overgangene skal styrkes Ungdomsuddannelsernes advarselslamper er blevet bedre, men ikke gode nok Mange veje til samarbejde med folkeskolerne Fokus på virksomhederne i lokalområdet Vejledning udvikles i netværk

4 FORORD Frafaldet på landets ungdomsuddannelser er på trods af store politiske satsninger stadig alarmerende højt. I DEA har vi gennem det seneste år stillet skarpt på årsagerne til frafaldet, og hvad der kan gøres for at mindske det. Erfaringerne viser, at det er vanskeligt at løse problemet ved simple greb. Der er tale om særdeles komplicerede og forskelligartede udfordringer for de unge, deres forældre, kommunerne, skolerne og ungdomsuddannelserne. På trods af deres forskelligheder, er der dog noget, de nævnte aktører alle har til fælles. De er alle i berøring med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Denne brede berøringsflade gør landets UU-centre til oplagte partnere i kampen mod frafald. 3

5 I september 2011 udgav DEA en rapport om UU-vejledningen kaldet Next Practice i UU-vejledningen. Rapporten viste bl.a., at god vejledning i høj grad er en holdsport. UU-centrenes muligheder for at løfte de unge til det yderste af deres potentiale er afhængige af, at de øvrige aktører på området løfter med. Derfor følger vi i dette notat op på rapporten og spørger lederne af UU-centrene om deres udfordringer, arbejdsmetoder og netværk. Ledernes besvarelser viser bl.a., at centrene i vid udstrækning arbejder sammen med deres netværk i det daglige arbejde, men også i udviklingen af centrenes fremtidige arbejdsprocesser. Samarbejdet stiller dog krav til alle parter, og vores undersøgelse viser, at der er områder, hvor UU-lederne oplever, at deres samarbejdspartnere burde bidrage mere. Specielt ser grundskolernes manglende prioritering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) ud til at være et problem. Det er dog ikke kun skolerne selv, der mangler fokus på vejledningsindsatsen. UU-lederne indrømmer selv, at det øgede fokus på vejledningsindsatsen over for de årige har tvunget dem til at nedprioritere grundskolevejledningen. Vi håber, at undersøgelsen kan være med til at belyse nogle af de muligheder og udfordringer, kommunerne står over for på vejledningsområdet i God læselyst. Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA 4

6 OM UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING I 2004 tog man konsekvensen af, at vejledningen på de danske folkeskoler var for tæt bundet til den enkelte institution, og at vejledningen ikke i tilstrækkelig grad havde fokus på tiden efter folkeskolen. Konsekvensen blev, at man oprettede Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som foruden at være institutionsuafhængig også skulle professionalisere vejledningsarbejdet. Der er i dag 51 UU-centre rundt om i landet, som beskæftiger sig med at vejlede elever i folkeskolen fra 6. klasse til 10. klasse. Desuden har UU-centrene til opgave at opsøge unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Vejledningsarbejdet består bl.a. i at tilrettelægge introduktionskurser til de forskellige ungdomsuddannelser, brobygningsforløb, praktikophold samt individuelle og kollektive vejledningssamtaler. De danske UU-centre har siden deres dannelse i 2004 været igennem en næsten konstant transformeringsproces, hvor centrene bl.a. har skullet finde deres rolle i forhold til de unge, grundskolen, ungdomsuddannelserne og de øvrige kommunale organisationer og aktører. Ud over de oprindelige lovgivningsmæssige rammer, som søsatte UU-vejledningen i 2004, har man gentagne gange suppleret med de såkaldte ungepakker. Ungepakkerne, som der indtil videre har været tre af, havde alle til opgave at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, mindske frafaldet på landets ungdomsuddannelser og sikre flere unge en kompetencegivende uddannelse, så målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kan realiseres. Ungepakkerne har også betydet, at UU-centrene i stigende grad flytter deres opmærksomhed mod de årige, da de bl.a. indførte et krav om, at alle årige skal være under uddannelse eller i beskæftigelse. Hvis de ikke opfylder kravet uden en gyldig fritagelse, så kan kommunen fratage deres børne- og ungeydelse. 1 1 Vejledningsloven: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2a stk. 3. 5

7 OM UNDERSØGELSEN I november og december 2011 udsendte DEA et spørgeskema til alle landets UU-ledere samt en række udvalgte afdelingsledere på nogle af landets største UU-centre. I alt blev 60 invitationer afsendt, og 43 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71,6 pct. Ud af de 43 besvarelser er fem fra underafdelinger, hvilket vil sige, at denne undersøgelse samlet har fået besvarelser fra 74,5 pct. af landets 51 UU-ledere. Tabel 1: Svarprocenter Pct. Besvarelser 43 Udsendelser 60 Svarprocent 71,6 Spørgsmålene i surveyen er bl.a. blevet udviklet på baggrund DEAs best practice analyse af UU-vejledningen kaldet Next Practice i UU-vejledningen netværksorienteret udvikling. Analysen afdækkede en række holdninger og bekymringer blandt UU-ledere og -vejledere, som vi gerne ville teste blandt en større population. Derfor er nogle af spørgsmålene i nærværende undersøgelse formuleret som holdningsudsagn, som lederne kan erklære sig enige eller uenige i. Holdningerne som er repræsenteret i spørgsmålene stammer således fra UU-lederne og -vejlederne. 6

8 FLERE UNGE PR. VEJLEDER Over 40 pct. af lederne angiver, at de har fået færre ressourcer gennem de seneste to år, og næsten halvdelen angiver, at der er kommet flere unge pr. vejleder i samme periode. 25 pct. af centrene peger dog på, at de har fået flere ressourcer, hvilket fordrer spørgsmålet, om de danske kommuner prioriterer vejledningsindsatsen forskelligt. DEAs best practice analyse viste, at nogle UU-centre benytter sig af en række mere effektive vejledningsværktøjer end den individuelle samtale som eksempelvis en kombination af kollektive og individuelle forløb. Dette gør man dog allerede i forvejen de fleste steder, og der er grænser for, hvor meget man kan effektivisere uden at gå på kompromis med kvaliteten af vejledningsindsatsen. 7

9 Figur 1: Hvordan har den økonomiske situation for dit UU ændret sig de seneste to år? Flere ressourcer Uændret Færre ressourcer 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Færre ressourcer Uændret Flere ressourcer Figur 2: Udviklingen inden for antal unge pr. vejleder de seneste to år Flere unge pr. vejleder Uændret Færre unge pr. vejleder 0% 20% 40% 60% 80% 8

10 UNGEINDSATS PÅ BEKOSTNING AF GRUNDSKOLE-VEJLEDNING Som nævnt tidligere er der bl.a. med ungepakkerne kommet et større og større politisk fokus på de årige, og der er sat betydelige ressourcer af til indsatsen. I mange af de interviews DEA lavede til analysen af best practice i UU-vejledningen, mødte vi en bekymring i forhold til ungeindsatsen. Bekymringen gik på, at man pga. det intensive fokus på indsatsen over for de årige var tvunget til at nedprioritere den øvrige indsats på grundskolerne. I nærværende undersøgelse har vi derfor forsøgt at afdække, hvorvidt denne udvikling kan bekræftes af landets UU-ledere. I figur 3 kan man således se, at over 60 pct. af lederne er enige eller meget enige i, at det øgede fokus på ungeindsatsen har tvunget dem til at nedprioritere grundskolevejledningen. Mens der kan være gode grunde til at opprioritere indsatsen i forhold til de årige, så skal man være opmærksom på, at man blot risikerer at udskyde indsatsen over de yngre elever i grundskolen, som har brug for vejledning her og nu. 9

11 Figur 3: Prisen for fokus på de unge Det øgede fokus på ungeindsatsen har tvunget os til at nedprioritere grundskolevejledningen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 10

12 E-VEJLEDNINGENS AFLASTENDE EFFEKT Fra statens side har man forsøgt at lette presset på UU-vejledningen gennem oprettelsen af E-vejledningen, som gik i luften den 3. januar E-vejledningen er et fleksibelt vejledningstilbud, hvor enhver kan få vejledning om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. Vejledningen kan foregå pr. telefon, mail, chat eller SMS. Vejledningen kan også foregå i aftentimerne og i weekenden. Siden oprettelsen af E-vejledningen har der samlet set været ca henvendelser. En statistik over, hvilke typer af uddannelser der spørges til, viser, at hovedparten af henvendelserne drejede sig om de videregående uddannelser, som tegnede sig for 51 pct. af henvendelserne, mens henvendelser om ungdomsuddannelserne udgjorde 15 pct. De øvrige henvendelser var enten af generel karakter eller drejede sig om voksen- og efteruddannelse. 2 Spørger man UU-lederne har E-vejledningen dog indtil videre ikke haft den aflastende effekt for UU-centrene. Næsten 80 pct. af UU-lederne er uenige eller meget uenige i, at E-vejledningen har frigjort ressourcer, så de kan varetage andre vejledningsopgaver. Faktisk frygter over 55 pct., at E-vejled-ningen bruges som en spareøvelse for at skære ned på vejledningsområdet. Det har dog aldrig været intentionen, at E-vejledningen skal overtage UU-centrenes arbejde, og 90 pct. af lederne mener da også, at E-vejledningen kun bør ses som et supplement til den eksisterende vejledningsindsats. 2 Statistik over henvendelser til E-vejledningen. Andele er opgjort fra uge 9-47 i 2011 og dækker således ca henvendelser. 11

13 Figur 4: E-vejledningen E-vejledningen bør kun ses som et supplement til den eksisterende vejledningsindsats Jeg frygter, at E-vejledningen bruges som en spareøvelse for at skære ned på vejledningsområdet E-vejledningen har frigjort ressourcer, så vi kan varetage øvrige vejledningsopgaver 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 12

14 SKOLERNE PRIORITERER IKKE UEA-ORIENTERINGEN Allerede i grundskolen skal mange elever træffe beslutninger, som kan være afgørende for deres fremtidige udannelses- og jobmuligheder. Det er derfor essentielt, at de bliver klædt ordentligt på til at træffe disse beslutninger. Det er netop den opgave, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) er sat i verden for at løse. Derfor er det meget problematisk, at næsten 80 pct. af lederne er enige eller meget enige i, at lærerne generelt ikke prioriterer UEA-orienteringen. Grundskolernes manglende opbakning til UEA-orienteringen kan skyldes, at det er et såkaldt timeløst fag, hvor skolen skal finde tid i det eksisterende skoleskema. Flere undersøgelser, herunder DEAs best practice afdækning har tidligere peget på samme problem, som fører til, at UEA-orienteringen mange steder opfattes som en tidsrøver. Adspurgt, om der bør afsættes timer til UEA-orienteringen, erklærer næsten 90 pct. af lederne i undersøgelsen sig enige eller meget enige. Figur 5: Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering UEA-orienteringen lider under, at det er et timeløst fag, og der bør derfor afsættes timer til det i fremtiden Lærerne prioriterer generelt ikke UEAorienteringen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 13

15 OVERGANGENE SKAL STYRKES Det er særligt i overgangen til ungdomsuddannelserne, at mange unge kommer i vanskeligheder og risikerer at komme ind på en forkert bane. Derfor er det vigtigt, at både grundskolen og ungdomsuddannelserne har fokus på overgangsperioden. UU-lederne i undersøgelsen mener dog, at begge parter bør fokusere mere på at skabe en bedre overgang, end de gør i dag. Figur 6: Overgangen til ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne bør fokusere mere på at skabe en bedre overgang fra grundskolen Grundskolerne bør fokusere mere på at skabe en bedre overgang til ungdomsuddannelserne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 14

16 UNGDOMSUDDANNELSERNES ADVARSELSLAMPER ER BLEVET BEDRE, MEN IKKE GODE NOK Ungdomsuddannelsernes forpligtigelse til at advare UU-centrene om frafaldstruede unge er tidligere blevet karakteriseret som særdeles mangelfuld. En undersøgelse udført af Momentum viste, at ni ud af 10 UU-ledere oplever, at ungdomsuddannelserne glemmer at give dem besked, når en elev forlader uddannelsen i utide. 3 Det tyder dog på, at ungdomsuddannelserne er blevet bedre til at løfte denne opgave, hvilket over 80 pct. af lederne erklærer sig enige eller meget enige i. Der er dog ifølge lederne stadig plads til forbedring, da over 60 pct. mener, at ungdomsuddannelserne bør blive bedre til at gøre opmærksomme på frafaldstruede unge. Figur 7: De frafaldstruede på ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne bør være bedre til at gøre UU opmærksom på unge, som er frafaldstruede Ungdomsuddannelserne er generelt blevet bedre til at gøre UU opmærksom på unge, som er frafaldstruede 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 3 KL, Momentum, Tema: Ungdomsuddannelser, 2. årgang. 8. udgave, den 21. september

17 MANGE VEJE TIL SAMARBEJDE MED FOLKESKOLERNE På trods af mange grundskolers manglende opbakning til UEA-orienteringen er der mange gode eksempler på succesfulde samarbejder mellem UU-vejledningen og grundskolerne. Nogle af disse eksempler kan findes i DEAs best practice afdækning af UU-centrene Next Practice i UU-vejledningen netværksorienteret udvikling. I denne undersøgelse har vi spurgt ind til, hvad der kendetegner de steder, hvor centrene har et godt samarbejde med grundskolen. De mest almindelige kendetegn er stærke relationer mellem vejlederne og lærerstaben/skoleledelsen, faste mødegange mellem skolen og vejlederne samt en formel samarbejdsaftale mellem skolen og UU-centret. Figur 8: Hvad kendetegner generelt de steder, hvor der er et godt samarbejde med grundskolen? Vejlederne har stærke relationer til lærerstaben Faste mødegange mellem skolen og vejlederne Formel samarbejdsaftale mellem skole og UU Vejlederne har stærke relationer til skoleledelsen Faste mødegange mellem skoleledelsen og UUledelsen UU-ledelsen har stæke relationer til skoleledelsen Fælles møder eller workshops med fokus på samarbejdet Uformel samarbejdsaftale mellem skole og UU 0% 20% 40% 60% 80% 100% 16

18 FOKUS PÅ VIRKSOMHEDERNE I LOKALOMRÅDET UU-centrene er ikke kun afhængige af områdets uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører. Virksomhederne spiller en vigtig rolle i vejledningsindsatsen. Både i forhold til at holde vejledere opdateret på de nyeste kompetencekrav og behov i bestemte brancher, men også i forhold til at kunne tilbyde praktikpladser eller fleksible ansættelsesforhold til unge, som har behov for det. Her kunne der f.eks. være tale om, at virksomheden stiller en mentor til rådighed for den unge, eller at arbejdsskemaet var fleksibelt. Figur 9: Virksomhedernes betydning for vejledningen Virksomhederne i lokalområdet er gode til at bidrage med fleksible tilbud til de unge, vi mener har behov for det Ungeindsatsen i området er afhængig af opbakning fra virksomhederne Det er vigtigt, at UU har et stærkt netværk blandt lokale virksomheder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 17

19 Afhængigheden af gode kontakter til virksomhederne fordrer spørgsmålet om, hvordan centrene arbejder med at danne netværk og skabe kontakter med lokale virksomheder. Som det ses i figur 10, er det primært vejledernes egne netværk, der trækkes på, men også opsøgende arbejde og UU-centrenes relationer til jobcentrene er en vigtig kilde til virksomhedskontakter. Der er potentiale til forbedringer i forhold til centrenes samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring rekruttering af deres praktikvirksomheder til vejledningsarbejdet. Kun 37 pct. af centrene gør det i dag. Figur 10: Hvordan arbejder i med at danne netværk og skabe kontakter med lokale virksomheder? Vejlederne bruger egne netværk Gennem samarbejde med jobcentret Opsøgende arbejde Gennem samarbejde med ungdomsuddannelsernes praktikvirksomheder Informationsmøder for virksomheder og erhvervslivsrepræsentanter 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18

20 VEJLEDNING UDVIKLES I NETVÆRK Det daglige vejledningsarbejde er som sagt afhængigt af en lang række samarbejdspartnere. Men det er ikke blot i det daglige arbejde, UU-centrenes netværk bør aktiveres. I DEA har vi tidligere argumenteret for en større inddragelse af UU-centrenes netværk i centrenes udvikling af fremtidige arbejdsprocesser. Som det kan ses i figur 11, har rigtig mange af centrene fokus på at involvere jobcentret, ungdomsuddannelserne og grundskolerne. Man kan naturligvis ikke konkludere på graden af inddragelse, eller hvor gode resultater det fører til, men det er positivt, at så mange centre har fokus på deres nærmeste netværk i udviklingsarbejdet. 19

21 Figur 11: Hvilke af følgende aktører inddrages direkte i jeres udvikling af centrets fremtidige arbejdsprocesser? Jobcentret Ungdomsuddannelserne Grundskolerne Socialforvaltningen / Børn og Familie Produktionsskolerne Ungdomsskolen Det lokale erhvervsliv SSP 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20

22 DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker globale vækstvirksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Fiolstræde 44, DK 1171 København Tel

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST

RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM OG VÆKST FORORD OM UNDERSØGELSEN DEAs undersøgelse er baseret på et spørgeskema sendt ud til alle uddannelseschefer på de erhvervsskoler,

Læs mere

Next practice. netværksorienteret udvikling

Next practice. netværksorienteret udvikling Next practice i UU-vejledningen netværksorienteret udvikling Indhold Forord 3 Indledning 5 Metode og datagrundlag 6 Anbefalinger 8 Vejledning for alle? 10 Relationerne til de unge er vigtige 14 Samarbejde

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Vejledningskontorets informationsmøder september 2010 Kontorchef Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 Side 1 Program Velkomst og indledning Unges og kommuners

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den 09-06-2011 Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den 09-06-2011 Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den 09-06-2011 Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset Deltagere: Hanne Klit, Jakob Holm, Erik Boman, Bo Nissen, Ole Wej Petersen, Anders Johansson Afbud:

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Vejledning og digitale medier. Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

Vejledning og digitale medier. Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Vejledning og digitale medier Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har afsluttet

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Organisation og Kvalitet. Tænkning, struktur og mål

Organisation og Kvalitet. Tænkning, struktur og mål Organisation og Kvalitet Tænkning, struktur og mål UU Sjælland Syd - 2012 Indledning Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd (i teksten fremover benævnt UUSS) er etableret i et fællesskab mellem

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

Ydelseskatalog 2014/15

Ydelseskatalog 2014/15 Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af

Læs mere

evejledning erfaringer fra det første år

evejledning erfaringer fra det første år evejledning erfaringer fra det første år Kirsten Hahn Larsen, leder af evejledning Kirsten.hahn.larsen@uni-c.dk 4174 1600 29. november 2011 2 29. november 2011 3 Hvad er evejledning? Et ekstra landsdækkende

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2013.

Kvartalsrapport 2. kvartal 2013. S. 1 Kvartalsrapport 2. kvartal 2013. Kvartalsrapporten for 2. kvartal kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Hjørrings målgruppe, som omfatter unge op til 25

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job (5. november 2009) Aftaleparterne enige om at fastholde

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Virksomhedsplan 2010

Virksomhedsplan 2010 Virksomhedsplan 2010 UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner 2 Virksomhedsplan 2010 UU Nordvestjylland har i det seneste år fortsat haft fokus

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Att skape dialog kring vägledning

Att skape dialog kring vägledning Att skape dialog kring vägledning A N N E T T E E R N S T L A U R I D S E N D I R E K T Ø R A A R H U S T E C H OG F O R M A N D F O R N A T I O N A L D I A L O G F O R U M F O R S T U D I E - O G E R

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport UU Haderslev 2011

Kvalitetsrapport UU Haderslev 2011 Kvalitetsrapport UU Haderslev 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Lovmæssige grundlag...3 Ny lovbekendtgørelse af vejledningsloven...3 Fem nye bekendtgørelser...3 Overgang fra 9.

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere