Evaluering af Ungeenheden i Ringsted. - Fra udvikling til drift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Ungeenheden i Ringsted. - Fra udvikling til drift"

Transkript

1 2012 Evaluering af Ungeenheden i Ringsted - Fra udvikling til drift 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BAGGRUND SAMMENFATNING KRITISKE NEDSLAG OG FREMADRETTEDE ANBEFALINGER STRATEGI, RESULTATSTYRING OG NORMERING FAGLIG BÆREDYGTIGHED I UNGEENHEDEN AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPEN DET TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE INTERNT I UNGEENHEDEN SNITFLADER MELLEM UNGEENHEDEN OG MODERENHEDERNE SNITFLADER MELLEM UNGEENHEDEN OG EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE FYSISKE RAMME OG GEOGRAFISK PLACERING KRAV TIL EN KOMMENDE LEDER

3 1. Indledning Ungeenheden er en vigtig prioritering i Ringsted Kommune Der er konsensus om, at etableringen af en Ungeenhed er en vigtig del af svaret på, hvordan Ringsted bedst når målene i ungeindsatsen, hvordan man skal tilrettelægge indsatsen overfor den enkelte unge og på hvordan man skaber det bedste samspil og samarbejde mellem aktørerne på ungeområdet. Både internt i Ungeenheden og blandt Ungeenhedens samarbejdspartnere er der et fælles billede af, at Ungeenhedens første leveår har været kendetegnet ved et meget stort engagement og mange udviklingsaktiviteter. Med Ungeenheden har de unge fået deres egen indgang til kommunen. Blandt de professionelle i og udenfor Ungeenheden er det oplevelsen, at unge i Ringsted nu bliver mødt med en mere helhedsorienteret og tværfaglig service. Der har gennem de seneste mange måneder både internt i kommunen, men også fra alle kanter i landet været stort fokus på Ungeenheden og på, hvordan Ungeenheden i Ringsted er udtryk for nytænkning og viser vejen for andre i forhold til, hvordan man kan tilrettelægge en god og effektiv ungeindsats. Denne evaluering er et led i implementeringsplanen for etableringen af Ungeenheden. Evalueringen har til formål at gøre status for de første 2 års indsats i Ungeenheden, samt gennem en række konkrete anbefalinger at pege frem mod den fremtidige indsats i Ungeenheden. Evalueringens anbefalinger er primært henvendt til politiske og forvaltningsmæssige beslutningstagere i Ringsted Kommune. Med afsæt i en række centrale nedslagspunkter belyser evalueringen, hvordan ungeenheden fungerer. På baggrund af belysningen af nedslagspunkterne kommer rapporten med konkrete forslag til mulige forbedringer, der kan styrke resultatopnåelse, organisation, kvalitet, arbejdsgange, samarbejde mv. Nedslagspunkterne, der er godkendt af evalueringens styregruppe, er udpeget som vigtige i opbygningen af Ungeenheden og væsentlige i forhold til vurderingen af Ungeenhedens funktion og forbedringspotentialer. Styregruppen bag evalueringen består af Børn- og familiechef Pernille Søndergaard, Jobcenterchef Susanne Frydenlund, Sekretariatschef Lars Bøjesen og Voksen og Seniorchef Anne Dorte Greve Madsen. Der er foretaget følgende interviews som baggrund for evalueringen: - Enkelt- og minifokusgruppeinterviews med ledere og centrale medarbejdere af Jobcentret, Myndighedsenheden, Rådgivningscentret, Borgerservice, Børne- og Familieafdelingen, Børn og Kultur samt aktiveringsenheden MAC. - Fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledere af teams i Ungeenheden - Fokusgruppeinterviews med ledere af uddannelsesinstitutionerne i Ringsted Kommune. I tilknytning til interviewundersøgelsen er foretaget følgende opgørelser: - Tidsforbrug og opgavefunktioner på opgaver for Ungeenheden hos det administrative personale fra de omkredsende forvaltningsenheder (bilag 1). - Sagsstammer fordelt på medarbejderfunktioner i Ungeenheden (bilag 2). 3

4 2. Baggrund Etableringen af ungeenheden blev vedtaget af Byrådet den Ungeenheden blev derefter oprettet i august 2010 med det formål at samle og styrke indsatsen for unge fra de forlader folkeskolen til det fyldte 25. år. Forsøget er godkendt af Indenrigs- og sundhedsministeriet og løber indtil december Baggrunden for Ungeenheden har været, at målsætningen om at opnå en væsentlig stigning i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og mindske andelen på offentlig overførselsindkomst forudsætter en helhedsorienteret indsats, hvor indsatserne i de forskellige forvaltningsafsnit knyttes sammen og understøtter den jobcentrets indsats. Ideen var således at samle al ekspedition og behandling af unge i en selvstændig enhed i jobcentret, med det formål at koble de ungerettede services fra i Jobcentret, Borgerservice, Sundhedsforvaltningen, Myndighedsenheden samt Børne- og Kulturforvaltningen. Målgruppemæssigt anlagde man ved etableringen af Ungeenheden en meget bred tilgang: En ung er en ung. Og unge betjenes i Ungeenheden. Udgangspunktet var at lave et rent målgruppesnit, som kunne formidles klart internt og eksternt, og som ikke havde særlig fokus på hensigtsmæssigheden af at kunne løse alle typer opgaver i enheden. De skriftlige kilder om Ungeenheden og evalueringens interviews tegner samstemmende et billede af en organisation, kendetegnet ved en stærk vægtning af udvikling af nye indsatser, metoder, organiseringsformer mv.. Men også et billede af en organisation der meget hurtigt og uden tilstrækkelig forberedelse og modning blev kastet ud i daglig drift. Denne primære fokus på udvikling er sammen med den hovedkulds overgang til drift centrale for forståelsen af, hvordan Ungeenheden fungerer, og for hvor og hvordan der er potentialer for forbedringer. Ungeenheden er etableret som en enhed i Jobcentret. Enhedens leder var i opstartsfasen ansat med reference til forvaltningsdirektøren men er efterfølgende planmæssigt overgået til at referere til jobcenterchefen. Ungeenheden blev etableret med udgangspunkt i personaleressourcer, der blev overflyttet fra de omgivende forvaltningsenheder. Tabellen herunder viser personalenormeringen på etableringstidspunktet og i dag. Medarbejderkategorier (moderenhed i parentes) Ved etableringen Nu Sagsbehandlere (Jobcenter) vikar Virksomhedskonsulent (Jobcenter) 1 1 Sagsbehandler (Borgerservice) 1 1 Socialrådgiver (Myndighedsenheden) 1 2 (heraf 1 midlertidig stilling, udløber ) Socialrådgivere (Børn- og familerådgivningen) 3 3 Sekretær 0 1 (+ 1 løntilskud) Leder psykoterapeut mentorprojekt-leder 0 1 4

5 Ud over normeringen vist herover løser yderligere et antal medarbejdere opgaver i Ungeenheden, herunder i dagligdagen UU-medarbejdere en ekstern souchef-funktion samt løbende ad hoc fagkonsulentopgaver, familieplejekonsulenter fra Børne- og familierådgivningen (kuratorer), social akutvagt-tjeneste samt diverse administrative opgaver. En betydelig del af ungeenhedens finansiering (både grunddrift og ikke mindst udvikling) var fra opstarten tiltænkt via puljemidler, men byrådet har siden godkendt budgetforhøjelser, da den planlagte puljefinansiering ikke til fulde er opnået. Nøgletal i Ungeenhedens økonomi fremgår af tabellen herunder Uddrag af budget for ungeenheden i mio. kr.: Udgifter Mio. kr. Budget 2012 Oprindelig bevilling (overført fra afdelinger 1/8-10): 8 medarbejdere overført fra afdelinger 3,5 Besparelser (vedtaget ) Besparelse administration (kto 6 = 1 medarbejder) -0,4 Tillægsbevilling (vedtaget ) Leder, administrativ, virksomhedskonsulent samt øvrig drift (finansieres af ældreområdet) 1,7 Udgifter i alt 4,8 Puljemider / tilskud: (Omfatter i alt 3 årsværk) Mio. kr Tilskud Ny chance til unge (ungeenhedens andel af indsatsen) 0, (tilskud AMS ift. indsats) Den nationale ungeenhed (projekt for unge med ondt i livet) 0, (vedtaget ) Servicestyrelsen (projekt for anbragte unge) 0, (vedtaget ) Undervisningsministeriet (projekt sammen om EGU) 0, (vedtaget ) Forventede tilskud i alt 2,0 3. Sammenfatning og anbefalinger Evalueringens resultater formidles som en række fremtrædende udfordringer og fremadrettede anbefalinger. I boksen på næste side oplistes med udgangspunkt i tre af de mest centrale udfordringer identificeret i evalueringen evalueringens mest centrale anbefalinger, som beskrives mere indgående i de efterfølgende afsnit. 5

6 Strategi og ledelse Udfordringer Centrale anbefalinger Gennemfør en koncentreret strategiproces: Visionerne for Ungeenheden bør gøres operationelle i en strategi. Strategien bør indeholde målbare mål for Ungeenhedens virke, udpegede kerneindsatser, der skal bidrage til målopfyldelse og udspecificerede resultatmål på indsatsniveau. Lad strategiprocessen være afsæt for en ny leder og udgangspunkt for en ledelse, der balancerer drift og udvikling Lad den nye strategi danne udgangspunkt for en vurdering af sammensætningen af personale ift. de opgaver, som fremover prioriteres. Der bør aktivt tilstræbes en balance mellem de den faste personalenormering og løsningen af Ungeenhedens kerneopgaver Tilfør faglig konsulentbistand, der afspejler den faglige bredde i Ungeenhedens opgaveløsning og sikrer lovmedholdeligheden og serviceniveauet både ift. Service-, Aktiv- og Beskæftigelseslovgivningen. Det vurderes, at der bør tilføres 1 årsværk til opgaven Udarbejd standarder for sagsbehandlernes vurderinger for eksempel i form af udpegning af hvilke kriterier og sagsoplysninger, der bør lægges til grund for specifikke bevillinger. Gennemfør med udgangspunkt i strategien en afgrænsning af Ungeenhedens målgruppe. Identificer de (små) målgrupper med særlige behov eller sagskompleksitet, betjening af andre end Ungeenheden er mere hensigtsmæssig for borger og administration Flyt Ungeenheden fysisk tættere på jobcentret for at styrke det faglige miljø Faghold ungeenheden som selvstændig enhed med egen indgang Faglig bæredygtighed Styrk tværfagligheden i den konkrete indsats overfor den enkelte unge: Der bør udarbejdes en visitationsmodel for de unges indgang til Ungeenheden og for tilknytning af relevante sagsbehandlingskompetencer og tilbud. Visitationsmodellen kan i vid udstrækning udvikles med inspiration hentet i den netop udviklede model for rehabilitering i Ringsted. Afdæk behov og muligheder for at styrke samarbejdet og brobygningen mellem Ungeenheden og uddannelsesinstitutionerne i Campus-området, eksempelvis gennem et styrket samarbejde, hvor UU og uddannelsesinstitutionerne etablerer fælles aktiviteter og vejledningsindsats, der kan bygge bro til Ungeenheden i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for den unge. Skab bedre sammenhæng mellem kerneopgaver og grundbevilling. Der bør, som det også har fokus på da Ungeenheden blev etableret, løbende være fokus på, at normering og sagstal svarer til de tilsvarende niveauer i moderenhederne. På baggrund af konkretisering af kerneopgaverne samt implementering af evalueringens anbefalinger som berører ressourcepresset (herunder anbefalingerne vedr. ledelse, arbejdsgange, målgruppeafgrænsninger mv.), bør forvaltningen gennemføre en kortlægning af et eventuelt yderligere behov for tilførsel af medarbejder- /sagsbehandlerressourcer. Det foreslås, at der afsættes en ramme svarende på 1 1½ årsværk, som kan anvendes på baggrund af den anbefalede kortlægning. Gør drift til omdrejningspunkt for Ungeenheden og til udgangspunkt for udvikling Styrk den ledelsesmæssige fokus på drift, arbejdstilrettelæggelse, standardisering af arbejdsgange og klare snitflader og klarhed omkring opgaveoverlevering internt og eksternt Fokus på drift Styrk det administrative niveau i Ungeenheden: Administrationen i Ungeenheden bør styrkes ved at hjemtage en langrække administrative opgaver, der i dag ligger hos personalet i de omkredsende forvaltningsenheder, men som er grundlag for faglig bæredygtighed og styring af driften. Administrationen i Ungeenheden bør derved opnormeres med ½-1 medarbejder. Opnå driftfordele ved at flytte Ungeenheden tættere på jobcentret, herunder fordele i form af mulighed for fleksibilitet på tværs af enhederne ved ferie, sygdom mv., mulighed for at trække på fælles driftfaciliteter, herunder vagtordning mv mulighed for at trække på fælles stabsfunktioner (økonomi, analyse, mv) 6

7 4. Kritiske nedslag og fremadrettede anbefalinger I de følgende afsnit gennemgås evalueringens afdækning af en række kritiske nedslag, der er udpeget af evalueringens styregruppe ud fra en vurdering af, at de hver for sig og tilsammen er essentielle for en velfungerende Ungeenhed og -indsats. Evalueringen opererer med følgende kritiske nedslag: 1. Strategi, resultatstyring og normering 2. Faglig bæredygtighed i Ungeenheden 3. Afgrænsning af målgruppen 4. Det tværgående samarbejde internt i Ungeenheden 5. Snitflader mellem Ungeenheden og moderenhederne 6. Snitflader mellem Ungeenheden og eksterne samarbejdspartnere 7. Fysiske rammer og geografisk placering 8. Krav til en kommende leder 4.1. Strategi, resultatstyring og normering Med dette afsnit tages sigte på, hvorvidt den politisk vision for Ungeenheden er omsat til en strategi, der er genkendelig på medarbejderniveau, afsæt for ledelsesmæssig styring og prioritering og som er kendt af samarbejdspartnere og interessenter. Med strategi forstås her en omsætning af visioner og politiske mål til målbare resultatmål udspecificeret på teams og konkrete indsatser. Visionerne for Ungeenheden er blandt andet udtrykt i ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om anvendelse af udfordringsrettet på beskæftigelsesområdet i forbindelse med sammenlægningen af myndighedsområder i Ungeenheden: - Forsøget forventes at medføre en mere smidig sagsbehandling og øget tilfredshed blandt brugerne på området - Vi forventer at skabe en sammenhængende koordineret indsats, hvor ingen unge tabes eller forsinkes i deres sagsbehandling ved overgangen mellem institutioner og lovområder. - Hermed opnås mindsket frafald på uddannelser og øget andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse- og dermed på sigt lavere tilgang af unge på offentlig forsørgelse. Kilde: Følgebrev ved ansøgning om udfordringsretten til Indenrigs- og Sundhedsministeriet I forbindelse med etablering af Ungeenheden og udarbejdelse af beskæftigelsesplanen i Ringsted Kommune er formuleret følgende målbare mål for Ungeenheden: - Fokus på unge mellem 15 og 19 år med risiko for førtidspension, så der allerede ved sagsoprettelse indtænkes uddannelse og beskæftigelse med henblik på at opnå så høj grad af selvhjulpenhed som muligt (indgår i samlet mål for personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til personer). - Alle unge skal i gang med en ungdomsuddannelse eller et uddannelsesparathedsforløb efter 7

8 grundskolen/10. klasseforløb. - Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal forøges med 3 pct. pr. år. - Andelen af unge der gennemfører en gymnasial uddannelse skal forøges med 2 pct. pr. år. - Antallet af unge på offentlig forsørgelse må ikke stige mere end 3,2 pct. Med udgangspunkt i den hidtidige stigning i ungeledigheden vurderes en egentlig nedgang i ledigheden ikke realistisk, derfor er ungemålet at begrænse stigningen til 3,2 pct. - Antallet af unge (mellem 14 og 17 år) der sigtes for lovovertrædelser skal formindskes med 3 pct. pr. år. Kilde: Beskæftigelsesplan 2011 Der er i og omkring Ungeenheden stolthed over nogle af de tiltag og resultater, som Ungeenheden har opnået. Ungeenheden har støttet op om en række udviklingsprojekter. Herunder etableringen af et frivilligt mentorkorps og et udvidet samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Der er opnået en kultur, hvor der tænkes helhedsorienteret omkring de unge, og hvor der i høj grad er fokus på at finde løsninger, der hjælper de unge på vej. Dog er det en udpræget oplevelse blandt medarbejderne, at Ungeenheden slår sprækker fordi mange primære driftsopgaver halter. Forklaringen blandt medarbejderne er, at opstartsfasen har været betonet af nytænkende projekter og ad hoc løsninger, der ikke er forankret, men har ført til uklarhed og manglende præcisering af, hvad der er Ungeenhedens kerneopgaver og Ungeenhedens mål. Når medarbejdere og ledere i og omkring Ungeenheden har forholdt sig til emnet strategi og resultater i interviewundersøgelsen, fremhæves ingen målbare mål eller resultater. Det dog med undtagelse af Ungdommens Uddannelsesvejledere, som påpeger at Ringsted får flere unge i uddannelse sammenlignet med de nærliggende kommuner. Til beskrivelse af Ungeenhedens strategi og resultater nævner interviewpersonerne ofte de projekter, som er opstartet i tilknytning til Ungeenheden eller de overordnede visioner for Ungeenheden. Ingen interviewpersoner beskriver en strategi, hvor målbare mål for teamet eller hele Ungeenheden er udspecificeret til resultatmål for konkrete indsatser. Tværtimod udtrykkes en generel usikkerhed af medarbejderne i Ungeenheden omkring egen målopfyldelse og der efterspørges overordnede mål og ressourcestyring. Ungeenheden har gennemført en række udviklingsaktiviteter, der har haft til formål at styrke strategidannelse og udmøntning. Eksempelvis har Ungeenheden gennemført et udviklingsforløb med forandringsteori som metodemæssig ramme. Dette har bidraget til dannelsen af et fælles billede af, hvilke indsatser der skal skabe hvilke resultater på kort og langt sigt. Ligeledes er der ved opstarten af Ungeenheden udarbejdet et implementeringspapir og der eksisterer forskellige handleplaner, hvor konkrete indsatser som f.eks. øget brug af virksomhedscentre eller styrkelse af unges netværk udpeges som understøttende processer til de overordnede mål. Ungeenheden har således allerede mange af de elementer, der kan bidrage til styrkelse, konkretisering og ikke mindst omsætning af en fælles strategi. Men fælles for ovenstående udviklingsaktiviteter har været at strategiarbejdet dels ikke er omsat til resultatmål på indsatsniveau, og dernæst heller ikke har været baggrund for aktiv styring af ressourcer og indsatser. Samtidig har det, at udviklingsaktiviteterne ikke ses og kobles med hinanden i en 8

9 sammenhæng, betydet, at udviklingstiltagene ikke har sat blivende og tydelige spor i udviklingen af praksis. Fraværet af en tydelig strategi ses af flere i sammenhæng med oplevelsen af manglende ledelsesmæssig styring, herunder styring af ressourcer og sagsnormering i Ungeenheden. Flere betoner, at ressourceforbruget til nytænkende og metodeudviklende indsatser og profilering af Ungeenheden er helt skævt vægtet i forhold til den lovgivningsfastsatte sagsbehandling. Konsekvensen har for mange i ungeenheden været en oplevelse af undernormering, samt en kilde til stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen. Og disse faktorer vurderes igen at have haft betydning for den relativt betydelige medarbejderomsætning i ungeenheden. Ungeenheden har været kendetegnet ved relativt mange projektansættelser. Projektansættelserne er ud over at muliggøre realiseringen af spændende initiativer sket for generelt at tilføre Ungeenheden ressourcer, der kan supplere grundbemandingen i forhold til løsningen af opgaverne. Umiddelbart synes satsningen på projektansættelser ikke at have afhjulpet ressourcepresset. Snarere har projektansættelserne medvirket til at gøre Ungeenhedens virkefelt endnu bredere og til at udvande fokus på kerneopgaver og drift. Den samlede vurdering er derfor, at den manglende strategiske rammesætning kombineret med en stor grad af projektansættelser og projektfinansiering har givet rum til nytænkning og metodeafprøvning, men uden at der har været tilstrækkelig basis for systematisk indarbejdelse af udviklingstiltagene i praksis. Samtidig har Den manglende strategiske rammesætning og den stærke fokus på udvikling betydet, at der i og omkring Ungeenheden er en oplevelse af, at presset og usikker drift, som ikke har fået den fornødne fokus. Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 1: Skærp Ungeenhedens strategi og kerneopgaver Det anbefales, at der som grundlag for den fortsatte udvikling af Ungeenheden sættes fokus på konkretisering af en tydelig strategi for Ungeenhedens indsats og for Ungeenhedens drift. Det vurderes, at grundlaget for strategiarbejdet - ikke mindst i kraft af erfaringerne fra de første år - i vid udstrækning er til stede, og der vurderes således ikke at være behov for et omfattende udviklingsarbejde eller en langstrakt strategiproces. Det anbefales at Ungeenhedens medarbejdere og centrale nøglepersoner fra de kommunale enheder omkring Ungeenheden fx med afsæt i en konference sammen sætter fokus på: Udvikling af en operationel strategi med tydelige resultatmål for driften Lav klare afgrænsninger af målgrupper (jf. afsnit 3.3) Tydeliggørelse af kerneopgaverne i ungeenheden at unge flere unge med behov for støtte gennem en helhedsorienteret og koordineret indsats kommer i uddannelse og job og væk fra offentlig forsørgelse Strategi for, hvordan tværfagligheden konkret og systematisk udnyttes bedst i ungeindsatsen. Anbefaling 2: Sæt fokus på drift og skab udvikling via driften Det anbefales, at der i den kommende periode sættes primær fokus på drift og at udviklingsaktiviteter gennemføres med udgangspunkt i driften. Fokus på drift er blandt andet nødvendig for at: Styrke resultatopnåelsen Målrette anvendelsen af ressourcer 9

10 Sikre systematik omkring sikringen af de unges retskrav Skabe gode arbejdsvilkår for Ungeenhedens medarbejdere og styrke deres mulighed for at nå resultater sammen med de unge og samarbejdsparterne. Anbefaling 3: Lad strategiprocessen være afsæt for en ny leder Det anbefales, at strategiprocessen gennemføres i umiddelbar forlængelse af, at der ansættes en ny leder i Ungeenheden, og at den nye leder står i spidsen for processen. Men det anbefales derudover at jobcenterchefen sammen med øvrige relevante ledere/chefer fra jobcentret, børne- og kulturforvaltningen samt Ungeenhedens tætte samarbejdspartnere i kommunen inddrages tæt i processen for at sikre den strategiske forankring i jobcentret/kommunen. Anbefaling 4: Vurder ressource- og opgavesammensætningen i Ungeenheden i relation til resultatmålene i strategien Det anbefales yderligere, at der i umiddelbar forlængelse af udarbejdelsen af strategi foretages en gennemgang af balancen mellem medarbejdere/faggrupper og opgaver i Ungeenheden. Gennemgangen bør have fokus på: Resultatopnåelse, herunder både opnåelse af indsatsmæssige effekter samt opnåelse af klare driftmål i forhold til løsningen af Ungeenhedens kerneopgaver Ressourceanvendelse, herunder analyse af det reelle sags- og opgavepres på de forskellige opgavefunktioner i Ungeenheden. Analyse af aktuel ressourcetilførsel og behov på de forskellige fag- /opgaveområder. Fordelingen af ressource- og opgavepres på de forskellige medarbejdergrupper. Behov og potentialer i forhold til omfordeling af opgaver og ansvar internt i Ungeenheden. Anbefaling 5: Skab balance mellem løsning af kerneopgaver og den faste normering Det anbefales, at prioriteringen af kerneopgaver sker med udgangspunkt i de fast normerede personaleressourcer, og at projektansættelser målrettes aktiviteter, der ligger ud over løsningen af kerneopgaverne. Der bør, som det også har fokus på da Ungeenheden blev etableret, løbende være fokus på, at normering og sagstal svarer til de tilsvarende niveauer i moderenhederne. På baggrund af konkretisering af kerneopgaverne vil det også blive muligt at foretage en kvalificeret vurdering af, om de enkelte fagområder og enkeltmedarbejdere er tilstrækkeligt godt normeret Faglig bæredygtighed i Ungeenheden Faglig bæredygtighed handler dels om opgaveløsningens faglige kvalitet, herunder adgangen til faglig sparring. Niveauet for den faglige bæredygtighed er knyttet an til bredden i målgruppen og dermed bredden i opgaverne, hvilket behandles i afsnit 3.3 om afgrænsningen af målgruppen. Den faglige bæredygtighed er særlig sårbar i Ungeenheden, hvor et relativt begrænset antal medarbejdere skal kunne opretholde en specialisering indenfor et meget bredt lovgivningsområde, på tværs af hvad der tidligere var 3 forvaltningsafsnit og Ungdommens Uddannelsesvejledning. 10

11 Generelt opleves Ungeenhedens medarbejdere hver for sig fagligt kompetente, og medarbejdernes vurdering er også, at deres faglighed bidrager til gode løsninger i ungeindsatsen, bl.a. i forhold til de unge, der kommer gennem de udviklingsprojekter, som Ungeenheden har benyttet og samarbejdet tæt med. Det gælder eksempelvis Ung mor -netværket og det frivillige mentorkorps Evalueringen viser imidlertid, at der ikke mindst i løsningen af de myndighedsrelaterede opgaver er behov for at styrke fokus på den faglige kvalitet, der i dag er kendetegnet ved i for høj grad at være forankret hos den enkelte medarbejder. Evalueringen viser, at god faglig praksis kun i meget begrænset grad er understøttet gennem implementering af standarder og procedurebeskrivelser internt og på tværs med de øvrige afdelinger i kommunen. Samtidig viser evalueringen som vist i overblikket over personaleressourcer indledningsvis i rapporten, at Ungeenheden i vid udstrækning i vid udstrækning baserer sig på ad hoc bemanding (typisk baseret på puljefinansiering) samt på inddragelse af medarbejdere fra andre enheder i kommunen. Dette betyder, at den personalemæssige kerne i Ungeenheden i visse tilfælde er i underkanten i forhold til sikring af kontinuitet og faglig bæredygtighed. Endvidere viser evalueringen, at der er beskedne administrative ressourcer i Ungeenheden. Det betyder i sig selv, at den administrative kapacitet er sårbar (ved fx sygdom, ferie mv.). Men det betyder også, at administrationen ikke i tilstrækkelig grad har kapacitet til at skabe grundrytme og stabsmæssig understøttelse af produktionen. Derudover kendetegnes løsningen af en række administrative opgaver i Ungeenheden ved at være placeret udenfor huset i moderenhederne. Behovet for at forbedre den faglige bæredygtighed kommer derudover til udtryk som et udtalt ønske om kontinuerlig adgang til faglig sparring og faglig rammesætning. Siden etableringen af Ungeenheden har der været et løbende behov for faglig sparring med specialister i moderenhederne. Og blandt andet på grund af den store medarbejderudskiftning har dette behov mod forventning været kraftigt stigende i Ungeenhedens levetid. Derudover har fraværet af in-house konsulentbistand været en af kilderne til at arbejdsgange ikke i tilstrækkelig grad er blevet formuleret, formidlet og implementeret. I interviewene kommer problemetikken omkring faglig sparring til udtryk fra flere sider: Medarbejderne i Ungeenheden oplever en mangel på sparring og faglig dialog med Børne- og Familierådgivningen. Børne- og Familierådgivningen oplever det som meget ressourcekrævende at skulle imødegå behovet for sparring Samtidig efterspørger Børne- og Familierådgivningen og Myndighedsafdelingen, at Ungeenheden i langt højere grad deltager i afdelingernes etablerede sparringsmøder fremfor at søge sparring én til én. De faglige koordinatorer og ledelsen i forvaltningsafsnittende rundt om Ungeenheden beskriver den faglige viden og indsigt som mangelfuld i forhold til centrale lovgivningsområder. Som eksempel nævnes kendskabet til procedure og vurderingskriterier ved anbringel- 11

12 sessager, kendskab til kommunens forpligtigelser ved opfølgning og bevilling af botilbud, anbringelsessager, godtgørelser til forældre med handicappede børn samt opfølgning og forpligtigelser ved STU-forløb. Med til denne vurdering hører en stor forståelse for, at en lille enhed med stor medarbejderudskiftning vanskeligt kan opretholde en sådan faglig bæredygtighed. I tilknytning til beskrivelsen af manglende faglige bæredygtighed bør det bemærkes, at en stor del af de administrative opgaver for eksempel omkring bevillinger, rettidighedsstatistikker, og mødeindkaldelse er fordelt på en række personer i moderenhederne. Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 6: Løft faglighed og styrk driften gennem fast tilknytning af faglig konsulentbistand Det anbefales, at Ungeenheden målrettet sætter ind i forhold til at styrke rammerne for udøvelse af faglighed på et stabilt og højt niveau. Det foreslås, at Ungeenheden tilføres ressourcer svarende til 1 årsværk mhp. fast tilknytning af faglig konsulentbistand, der skal bidrage til at løfte faglighed og drift. Den faglige bistand skal afspejle den faglige bredde i Ungeenhedens opgaveløsning og det vil formentlig derfor være nødvendigt at tilknytte en konsulent med ekspertise på Service-, Aktiv- og Beskæftigelseslovgivningen. Den specifikke kompetenceprofil for en faglig konsulent bør afstemmes således at leder og konsulent tilsammen kan dække behovet for faglig sparring i Ungeenheden. Alternativt foreslås det at arbejde med en model, hvor Ungeenheden indenfor rammerne af et årsværk med udgangspunkt i en klar rammesætning indkøber timer hos fagkonsulenter i moderenhederne eller eksternt. Anbefaling 6: Etablering af standarder for sagsbehandlernes vurderinger En central opgave både for den faglige konsulent, medarbejderne og lederen i Ungeenheden samt de væsentligste samarbejdspartnere internt i kommunen er at udvikle arbejdsgange og standarder, der understøtter den forvaltningsmæssige praksis og afgørelse på højt kvalitetsniveau. Standardiseringen kan som eksempel indeholde specificering af de kriterier, der i praksis ligger til grund for en bevilling og hvilke dokumenter, der typisk indgår ved vurdering af en bevillingssag. Det foreslås, at der med den faglige konsulent som ankerperson etableres en række små arbejdsgrupper der arbejder med udvikling af standarder for vurderinger. For at sikre konsistens mellem praksis i Ungeenheden og de øvrige forvaltningsenheder foreslås det, at medarbejdere/faglige konsulenter fra disse enheder inddrages i arbejdet Anbefaling 8: Styrk administration og drift Som det fremgår ovenfor og af bilag 2 er væsentlige administrative opgaver placeret hos medarbejdere i moderenhederne. Det anbefales at disse opgaver gennemgås med henblik på at hjemtage opgaver, der understøtter den faglige bæredygtighed i Ungeenheden. Den umiddelbare vurdering på baggrund af bilag 2 er at administrationen i Ungeenheden bør opnormeres med ½ - 1 medarbejder. 12

13 4.3. Afgrænsning af målgruppen Fra Ungeenhedens opstart er målgruppen afgrænset til aldersgruppen fra år. Dog medregnes 15-årige, der har afsluttet 9. klasse også i målgruppen. Den aldersmæssige afgrænsning er for så vidt meget klar, men indeholder en broget sammensætning af unge med meget forskellige kontaktflader til Ringsted Kommune og meget forskellige fremtidsudsigter. Den overordnede vurdering hos samtlige interviewpersoner er, at aldersafgrænsningen Ungeenhed er den rigtige. Med Ungeenheden er der skabt bedre rammer for at kommunen kan understøtte en smidig overgang fra barn til voksen. Og selvom der eksempelvis stadig er snitfladeproblematikker i overgangen fra indsatsen i børne- og familierådgivningen til Ungeenheden, er det den gennemgående oplevelse, at Ungeenheden målgruppemæssigt generelt er rigtigt tænkt. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er et behov for at supplere alderskriteriet med andre kriterier, for få en mere præcis og målrettet afgrænsning af den ungegruppe, som Ungeenheden skal betjene. Der argumenteres for, at Ungeenhedens målgruppe skal afgrænses til at omfatte de unge, hvor Ungeenheden reelt kan gøre en forskel. Samtidig skal en afgrænsning af målgruppen medvirke til at styrke og opretholde en faglig bæredygtighed i Ungeenheden, men også at indsatsen mere præcist kan målrettes at få flere unge i uddannelse og flest mulig ud af offentlig forsørgelse. Nedenfor opridses konkrete forslag til relevante afgrænsninger: For fagpersonerne på handicapområdet er der et ønske om at udskille unge multihandikappede uden udsigt til ordinær beskæftigelse fra Ungeenheden. Fagpersonerne vurderer således, at Ungeenhedens fokus skal være på de unge, hvor indsatsen i enheden ren faktisk kan gøre en forskel, det kan fx være i forhold til målgruppen af unge med hjælpemidler eller unge i særligt tilrettelagte forløb, som er på vej i job eller uddannelse. Hos beskæftigelsessagsbehandlerne er det vurderingen, at sygedagpengesager bør tilbageføres til jobcentrets afdelinger. Enkelte vurderer at fleksjob, ledighedsydelse og skånejob ligeledes burde overføres til jobcentret. Ud over den generelle tilslutning til en skærpelse af Ungeenhedens målgruppeprofil, har evalueringen også vist, at det kan være relevant at kigge nærmere på sammensætningen af den målgruppe, som derefter hører til i Ungeenheden. Dette for at se på, hvordan indsatsen organiseres og prioriteres bedst for at opnå målsætningerne med Ungeenheden: For Ungdommens Uddannelsesvejledning og samarbejdsparterne på uddannelsesområdet udtales et behov for at vurdere vægtningen mellem et fokus på unge ydelsesmodtagere og frafaldstruede i forhold til unge, der endnu ikke er kommet i gang og endnu ikke har søgt kontanthjælp. For STU-vejlederen og sagsbehandlerne på Børne- og Familieområdet går overvejelserne særligt på at indkredse hvilke STU-forløb, der kan være springbræt til ordinære uddannelsesforløb eller revalideringsforløb. 13

14 Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 9: Definer kernemålgruppen i forhold til den overordnede målsætning. Mål og målgruppeafgrænsning hænger sammen, og for bedre at kunne afgrænse målgruppen i Ungeenheden bør den overordnede målsætning præciseres og skærpes. Anbefalinger til præcisering af målsætningen indgår i evalueringens afsnit om strategi, resultatstyring og normering. Anbefaling 10: Tilbagevisiter mindre grupper, der ikke kan skabes fremdrift for Ungeenhedens aldersmæssige afgrænsning bør suppleres med andre kriterier for afgrænsninger. Kriterierne skal understøtte en overordnet afgrænsning, hvor Ungeenheden fokuserer sin indsats og sine ressourcer på målgrupper, hvor Ungeenheden og tværfagligheden reelt understøtter den overordnede målsætning om job og uddannelse. Der bør gennemføres en systematisk kortlægning af, om der er mindre målgrupper, som ikke bør betjenes via Ungeenheden. Hvis dette er tilfældet, skal der tages stilling til, hvordan disse grupper skal betjenes fremover og af hvem. Konkret bør der i relation yderligere afgrænsning af Ungeenhedens målgruppe sættes fokus på følgende små (specialiserede) områder: Komplekse børnesager, hvor et skift er uhensigtsmæssigt Førtidspensionsområdet Sygedagpengeområdet Flexjob- og ledighedsydelsesområdet Der være fokus på at bevare og udnytte Ungeenhedens potentiale for at skabe fremdrift for de svageste målgrupper, hvor en intensiv og tværfaglig indsats vil kunne føre til at den unge senere vil kunne gennemføre en uddannelse og eller opnå en arbejdsevne. Specifikt i forhold til STU-målgruppen anbefales det, at opgaveløsningen entydigt placeres i Sundhedsforvaltningen, og at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvordan STU-indsatsen bedst tilrettelægges under hensyntagen til de unges muligheder og behov. Arbejdsgruppen skal på den baggrund udarbejde forslag til arbejdsgange, rolle- og arbejdsfordeling. Som led i arbejdsgruppens arbejde vil det være naturligt at inddrage aspekter og konsekvenser som ny lovgivning på førtidspensionsområdet (herunder evt. ineførelse af ressourceforløb) i arbejdet. Anbefaling 11: Sæt fokus på snitfladeproblemtikker, der knytter sig til de forskellige målgrupper i Ungeenheden Det anbefales, at der parallelt med tilpasningen af Ungeenhedens målgr upper nedsættes en arbejdsgruppe der får til opgave at belyse konsekvenser af tilpasningen og at komme med forslag til, hvordan der løbende sikres fokus på håndtering af udfordringer i snitfladerne gennem klar fordeling af kompetencer, løbende dialog og procedurer for håndtering af ad hoc opståede problemstillinger 14

15 4.4. Det tværgående samarbejde internt i Ungeenheden Med et sigte på det tværgående samarbejde internt i Ungeenheden ønskes en afdækning af, hvordan tværfagligheden har ladet sig forankre i det interne samarbejde. Generelt oplever både aktørerne i og omkring Ungeenheden, at der med etableringen er skabt en organisation, hvor der er kort fra ord til handling, og at medarbejderne i kraft af, placeringen i samme hus har mulighed for med det samme at involvere relevante kollegaer i planlægningen og gennemførelse af rådgivning og indsats. Der er i Ungeenheden et meget samstemmigt indtryk af, at det at bo i samme hus og at have let adgang til hinandens kontorer er grobund for en videndeling og kombination af tilbud, som er meget værdifuld for de unge. Der er etableret et omfattende samarbejde mellem ungdommens uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenterne og beskæftigelsessagsbehandlerne. For unge på kontanthjælp, betyder det, en uddannelsesvejledning, der er informeret om den unges udfordringer og behov. Og at der derfor kan tilbydes en langt mere målrettet og realistisk vejledning, uden at den unge skal genfortælle historier om alt det der måske endnu ikke er lykkedes. Virksomhedskonsulentens samspil med Ungdommens Uddannelsesvejledning er højt værdsat af medarbejderne og fører ofte til, at unge finder vej ind i uddannelse eller bliver fastholdt i ventetiden op til uddannelsesstart. I enkelte tilfælde udnyttes også synergieffekter i samspillet mellem tilbud fra serviceloven og beskæftigelsesloven ved for eksempel at knytte hjemmevejledere an til beskæftigelsesrettede tilbud. Samarbejdet på tværs af faggrupperne i Ungeenheden er i høj grad præget af ad hoc udveksling knyttet an til den konkrete sagsbehandling med de unge. Den løse og fleksible samarbejdskultur har haft positiv indvirkning på flere felter: På virksomhedskonsulentens mulighed for at tilrettelægge praktikkerne. Samt på sagsbehandlernes muligheder for at lade tilbud supplere hinanden eksempelvis støtte/kontaktpersoner, hjemmevejledere eller frivillige mentorer. Det er en central pointe hos flere interviewpersoner at intensiteten i samarbejdet var særlig høj ved Ungeenhedens opstart men har været kraftigt aftagende i takt med en øget sagsbyrde. Flere medarbejdere oplever at måtte afskærme sig meget fra det tværfaglige samarbejde af hensyn til driften. Evalueringen viser ingen tegn på, at samarbejdet er forankret i faste strukturer omkring interne møder f.eks. omkring sparring, bevilling eller samtaleaktiviteter med de unge. Det vurderes derfor, at det tværfaglige samarbejde ikke udnyttes tilstrækkeligt og den politiske vision om tværfaglighed ikke er tilstrækkeligt forankret i praksis. Der udtrykkes et klart ønske om formalisering af snitfalder internt i Ungeenheden mellem serviceloven, beskæftigelsesloven og lovgivningen på børneområdet. Dette for at udnytte potentialerne i tilbudsgivning bedre og for at sikre den forsatte udvikling af tværfagligheden. Forskellige modeller for visitering ind i Ungeenheden til forskellige sagsbehandlergrupper er afprøvet uden at lade sig etablere. Der er ingen tvivl om, at den store udskiftning i medarbejdergruppen har besværliggjort opgaven, men udfordringerne er også modsatrettede 15

16 med hensyn til specialisering af sagsbehandlerne og de unges oplevelse af kontinuitet i kontakten. Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 12: Etabler en forretningsorden for det tværgående samarbejde Der er et stort behov for at gøre op med ad-hoc-tilgangen og for at forankre det tværgående samarbejde i Ungeenheden i form af formaliserede møder båder internt i de forskellige fagområder og på tværs. Erfaringerne fra den konstituerede leder peger på et stort behov for faste mødestrukturer omkring intern sparring og bevillingspraksis. Men også et stort behov for at formalisere videndeling i form af referatskrivning og opbygning af fælles adgang til procedurebeskrivelser. En kommende leder af Ungeenheden har en primær opgave i fortsat at udvikle og forankre sådanne strukturer for videndeling. Anbefaling 13: Udarbejdelse af en samlet visitationsmodel for Ungeenheden Der er et stort behov for at udarbejde en visitationsmodel for borgernes indgang til Ungeenheden og for tildeling af sagsbehandlerkompetencer og tilbud. Visitationsmodellen skal udarbejdes i balance mellem at undgå unødige skift for de unge samtidig med, at der oparbejdes specialisering i Ungeenheden. Sigtet bør være en model, hvor der udarbejdes individuelle planer for de ung med så få tovholdere som muligt, men med input fra specialiserede kollegaer eller faglige koordinatorer. Et tiltag kunne være at etablere et fast indslusningsforløb, der i løbet af et par uger har til hensigt at etablere en ungeplan med input fra relevante sagsbehandlere, men som tovholdes af én enkelt sagsbehandler. En sådan model ville i vid udstrækning kunne udvikles med inspiration hentet i den netop udviklede model for rehabilitering i Ringsted Kommune. Anbefaling 14: Synliggør de interne snitflader og funktionsområder i Ungeenheden I tilknytning til visitationsmodellen er der behov for at synliggøre de eksisterende snitflader mellem fagområderne i Ungeenheden. Det gælder, hvilke tilbud der udmøntes gennem de forskellige lovgivninger og hvilke forpligtelser kommunen varetager. På længere sigt kunne en kortlægning og udvikling af arbejdsgange og etablering af en visitationsmodel bidrage til udformningen af mere smidige og strømlinede sagsforløb med kortere veje til beskæftigelse, uddannelse eller pension (hvis denne målgruppe findes i Ungeenheden). 16

17 4.5. Snitflader mellem Ungeenheden og moderenhederne Ved at se på Ungeenhedens snitflader med moderenhederne; Jobcentret, Børne- og Familieafdelingen og Myndighedsenheden foretages en vurdering af funktionaliteten ved overføring af sager mellem afdelinger samt af den ledelsesmæssige og organisatoriske sammenhæng Ungeenheden er placeret i. Der udtales i undersøgelsen et stort behov for at udarbejde præcise procedurer for dialog og samarbejde omkring overlevering af sager fra de omkredsende forvaltningsafsnit til Ungeenheden. Generelt set efterspørges flere overleveringsmøder. Dels for at etablere en mulighed for at spørge ind til sagerne, men også særligt for at sikre at kommunens forpligtigelser følges i forhold til de tilbud og forløb, der er startet op i Børne og Familieafdelingen. Som eksempel nævnes botilbud, der skal vurderes løbende, tilskud til hjælpemidler eller tabt arbejdsfortjeneste, der skal bevilliges, behandlingsaktiviteter eller STU-forløb, der skal viderebygges eller fornyes. Der opleves blandt medarbejderne både i Ungeenheden og Børne- Familieafdelingen et stort problem med at etablere rettidig sagsbehandling og overblik i forhold til de sager, der som nævnt ovenfor kræver nærmere opfølgning efter at være overført til Ungeenheden. Flere peger på manglende driftssikkerhed og service overfor borgerne på dette område, hvilket har været kilde til både frustration og pres, da Ungeenheden samtidig er blevet profileret meget positivt internt i kommunen såvel som i resten af landet. I forhold til Ungeenhedens placering i det organisatoriske landskab efterspørges et styrket samarbejde på ledelsesniveau mellem Ungeenheden og de omkredsene forvaltningsafsnit, parallelt med en tydeligere definition af en ny leders ansvarsområder og referencer. Ved opstarten er Ungeenheden er indgået en formel samarbejdsaftale mellem ledere og direktører i de involverede forvaltninger. Aftalen har haft fokus på at sikre faglig sparring og samarbejde omkring familier med sager tilknyttet mange forvaltningsafsnit. Flere interviewpersoner pointerer, at disse aftaler i begrænset omfang er efterfulgt da Ungeenheden er udeblevet fra mange formelle samarbejdsmøder. Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 15: Skab et mere rent snit mellem Ungeenheden og moderenhederne I den daglige drift skal opgaver og ansvar hænge sammen, således, at Ungeenheden fuldt og helt bærer ansvaret for egne opgavefelter. Omvendt skal der ud over styrket praksis omkring udveksling af enkeltsager sikres en systematisk dialog på ledelsesniveau mellem ungeenheden og moderenhederne. Dels for at have løbende fokus på snitfladerne, samt for at fastholde Ungeenhedens med at binde sammen på tværs af de forskellige forvaltningsgrene. Konkret anbefales det (jf. anbefaling 11), at der ud over generel cheffokus på snitfladerne nedsættes en arbejdsgruppe med den nye leder for ungeenheden som tovholder. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til procedurer, der understøtter velfungerende snitflader. Anbefaling 16: Standardisering af procedure ved overlevering Den fungerende ledelse i Ungeenheden har iværksat en akut indsats for at klarlægge, hvilke procedurer og kvalitetskrav, der gælder ved overlevering af sager. Eksempelvis svarfrister og skæringsdatoer for overførelser såvel som standardisering af de forklæder sager overleveres med. Dette arbejde vurderes som helt centralt ved forbedring af Ungeenhedens snitflader til de omkredsende forvaltningsenheder. 17

18 4.6. Snitflader mellem Ungeenheden og eksterne samarbejdspartnere Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i Ringsted og en lang række eksterne aktører, der leverer beskæftigelsestilbud og sociale tilbud er en hovedaktie for Ungeenheden. I afdækningen af snitflader og samarbejdet med eksterne parter er evalueringens fokus rettet på uddannelsesinstitutionerne. Samt en enkelt institution, der leverer beskæftigelsestilbud. Der er en klar opfordring fra samarbejdsparterne om at opretholde Ungeenheden, som opleves at sikre en smidig tilgang til kommunen for de unge og andre professionelle voksne. Derudover har Ungeenheden spillet en vigtig netværksskabende rolle ved etablering af samarbejdet på tværs af institutioner i form af netværksmøder og temamøder. Ungeenhedens medarbejdere er udsat for et modsatrettet forventningspres fra de omgivende samarbejdspartnere om på den ene side at være opsøgende uden for kontorene og på den anden side at være en dygtig kommunal forvaltning af tilskudsordninger og krav til eksterne leverandører. Meget tyder på, at Ungeenheden ved opstart har vægtet højt, at personalet er aktive medudviklere af sociale tilbud og beskæftigelses- og uddannelsestilbud i form af eksempelvis det frivillige mentorkorps. Dermed er den eksisterende ekspertise i landskabet af eksterne professionelle ikke altid udnyttes optimalt. Samspillet med MAC, der er en professionel leverandør af aktiverings- og uddannelsesmodnende tilbud er ikke udnyttet optimalt. Dels er den faglige ekspertise hos MAC i tilbudstilrettelæggelse ikke inddraget. Dette gælder særligt for den svageste gruppe af unge f.eks. ved strategisk planlægning eller tilrettelæggelse af projektaktiviteter i regi af Ungeenheden. Dernæst efterspørger MAC mere kvalitet i de indsatsmål, som virksomheden skal levere tilbud i forhold til. Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 17: Styrkelse af Ungeenhedens rolle som myndighed og indsatskoordinator I tilknytningen til anbefalingen om identifikation af Ungeenhedens kerneopgaver anbefales et styrket fokus på opgavefordeling i samarbejdet mellem Ungeenheden og tilbudsleverandører. I relation til Ungeenhedens behov for at styrke den forvaltningsmæssige drift bør Ungeenhedens rolle som bestiller og indsatskoordinator styrkes. For eksempel ved, at Ungeenheden styrker kravspecifikationer til leverandører af beskæftigelsestilbud, hvilket står i tæt tilknytning til anbefalingen om at styrke strategien gennem specifikke resultatmål for de enkelte indsatser. Anbefaling 18: Bevar Ungeenhedens netværksskabende rolle Det anbefales at Ungeenheden også fremadrettet afholder temamøder og netværksmøder på tværs af uddannelsesinstitutionerne for at sikre en koordineret indsats. 18

19 4.7. Fysiske ramme og geografisk placering Fra Ungeenhedens opstart har den geografiske placering været genstand for en række drøftelser. Relevante hensyn er: Tilgængeligheden for de unge, Nærhed til uddannelsesmiljøet omkring Campus Og den fysiske afstand til/adgangen til sparring og samarbejde med de øvrige forvaltningsafsnit i kommunen. Ligeledes har den fysiske ramme omkring Ungeenheden forstået som funktionaliteten i lokalerne været drøftet. Evalueringen afdækker de foreløbige erfaringer i forhold til disse hensyn. Generelt betoner interviewpersonerne både i og omkring Ungeenheden signalværdien i at være fysisk adskilt fra andre kommunale enheder som Rådhuset eller Jobcentret. En gennemgående pointe i mange af evalueringens interviews er, at en Ungeenhed, der fysisk adskiller sig fra de øvrige kommunale enheder, understøtter og tydeliggør overfor de unge, at der gøres noget særligt og helhedsorienteret målrettet for målgruppen. Placeringen af Ungeenheden på Prinsensvej har været med til at skabe en meget selvstændig identitet blandt medarbejderne i Ungeenheden og har som beskrevet været befordrende for et frugtbagt tværfagligt samarbejde. Omvendt savnes en nærhed til andre relevante miljøer. Uddannelsesinstitutionerne ønsker et endnu tættere samarbejde og styrket indsatskoordination mellem Ungeenheden og Campus, og de ser gerne at der skabes tydelighed omkring samspillet mellem kommune og uddannelsesinstitutioner, fx ved at Ungeenheden får en en form for fysisk tilstedeværelse på Campus-omådet Andre interviewpersoner peger omvendt på, at den fysiske afstand mellem Ungeenheden på Prinsensvej og samarbejdsenhederne i kommunen medfører en række ulemper, herunder ikke mindst barrierer i forhold til samarbejde og faglig sparring samt sårbarhed i forhold til at kunne gennemføre driften ved ferier, længerevarende sygdom mv. I den forbindelse peger flere på, at Ungeenheden også fysisk bør tilknyttes jobcentret. Et naturligt næste skridt kunne være at rykke jobcentret og Ungeenheden sammen i samme fysiske enhed eventuelt med hver sin indgang. Generelt udtrykkes en del bekymring om sikkerheden ved den fysiske indretning på Prinsensvej. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Ungeenhedens medarbejdere vægter forbedringer af sikkerhedsforholdende højere end den ellers meget udtalte begejstring for Prinsensvej. Både Ungeenhedens medarbejdere og andre i undersøgelsen peger på, fysisk tilknytning til borgerbetjenende enheder vil kunne styrke sikkerheden (sikkerhedsprocedurer, flugtveje, alarmer mv.). En pointe, som udtrykkes af flere ledere og medarbejdere i afsnittene omkring Ungeenheden er, at den fysiske indretning af Ungeenheden snarer har gjort Ungeenheden til et lukket sagsbehandlingskontor end en åben enhed. Der er eksempelvis ikke en åben dør og en informationsskranke ved indgangen, men en ringklokke og en ofte låst dør. 19

20 Fremadrettede anbefalinger Anbefaling 19: Entydig forankring af Ungeenheden i jobcentret Det anbefales, at Ungeenheden ikke blot organisatorisk men også fysisk placeres som en afdeling i jobcentret. Således vil en kommende leder af Ungeenheden kunne få helt entydige rammer og ansvar for drift, budget og personaleledelse, og Ungeenheden kan trække på opbakning fra stabsfunktionen i Jobcentret. Denne organisering har været planlagt siden opstarten og bør effektiviseres ved ansættelsen af en ny leder. Anbefaling 20: Placering af ungeenheden med egen indgang på Jobcentret Ungeenheden fremstår i klar modstrid med alles intentioner som et lukket hus, der er svært tilgængeligt, med mindre man har en aftale. De fysiske rammer står således i modsætning til visionen om et at skabe en identitet ved Ungeenheden som et åbent tilbud særligt for de unge. Vurderingen er derfor, at mest er vundet ved at knytte Ungeenheden tættere på Jobcentret som organisatorisk er den afdeling Ungeenheden har stærkest tilknytning til. Dette for at styrke muligheden for uformel faglig sparring, og for at Ungeenheden bedre kan understøttes ved fravær af medarbejdere i forbindelse med ferie eller sygdom. Anbefaling 21: Styrk tilstedeværelsen på Campus En styrket tilstedeværelse på Campus kan sammen med en fortsat dialog på lederniveau mellem Ungeenheden og uddannelsesinstitutionerne være med til at styrke sammenhængen i indsatsen omkring den enkelte unge, herunder til at understøtte brobygningen mellem den beskæftigelsesrettede/sociale indsats og uddannelsesindsatsen. Samtidig vil en styrket tilstedeværelse i Campusområdet kunne forbedre den systematiske indsats overfor unge frafaldstruede, som ikke tidligere har været i kontakt med Ungeenheden. Konkret foreslås det, at Ungeenheden sammen med uddannelsesinstitutionerne afdækker mulighederne for at etablere en fysisk enhed på Campusområdet en forpost til Ungeenheden, hvor UU sammen med vejledere mv. i uddannelsesinstitutionerne kan vejlede unge uddannelsessøgende og samtidig have en koordinerende funktion i forhold til at spotte frafaldstruede unge Krav til en kommende leder Der tegner sig gennem evalueringens nedslag et billede af en Ungeenhed, hvor det primære ledelsesfokus har været på ledelse opad for at sikre den fornødne politiske opbakning til ungeenheden, og udad for at etablere samarbejde med vigtige samarbejdsparter på uddannelsesområdet samt for at iværksætte udviklende projekter. På nuværende tidspunkt i Ungeenhedens udvikling bør det primære ledelsesfokus være indad; på medarbejdernes trivsel, faglige udvikling og ressourcer i forhold til de lovgivningsmæssige krav og rettigheder. Ligeså vigtigt bør det ledelsesmæssige fokus rettes nedad for at få skabt målbare resultater for de unge i Ringsted, der skal have en bred tværfaglig støtte væk fra offentlig forsørgelse og på vej til uddannelse og beskæftigelse. 20

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed, Svendborg Kommune, A.P. Møllersvej 37, stue-etagen, 5700 Svendborg

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Forslag til ny organisering og ledelsesstruktur

Forslag til ny organisering og ledelsesstruktur Forslag til ny organisering og ledelsesstruktur Notat januar 2013 1 Baggrund De nuværende opgaver og medarbejdere i på beskæftigelsesområdet samles fremadrettet med de opgaver og medarbejdere i Borgerservice,

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

(handicap og psykiatri) til nye tider- kommissorium for projektorganisation til implementering af anbefalinger

(handicap og psykiatri) til nye tider- kommissorium for projektorganisation til implementering af anbefalinger NOTAT- MAJ 2014 Omstilling af det specialiserede voksenområde (handicap og psykiatri) til nye tider- kommissorium for projektorganisation til implementering af anbefalinger Omstilling af det specialiserede

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?

Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Socialcenter Central og Ung Historie Undersøgelse af anvendelsen af

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget en handlingsplan med fem overordnede indsatsområder:

Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget en handlingsplan med fem overordnede indsatsområder: Notat Dato: 02.02.2015 Journalnr.: 14/18269 Ny struktur på arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsområdet, med ca. 150 kompetente og engagerede medarbejdere, har i en periode været udfordret i løsningen af

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK

Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK Der blev i maj 2010 nedsat en intern arbejdsgruppe med henblik på analyse af ovenstående område, samt at få et samlet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Faxe Kommune. Evaluering af UngeVejen

Faxe Kommune. Evaluering af UngeVejen Faxe Kommune Evaluering af UngeVejen Center for Familie, Social & Beskæftigelse 05-10-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Evalueringsdesign... 2 3. Indsatsteorien... 3 4. Evaluering... 5 4.1 Umiddelbare

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015 Udkast til Virksomhedsplan for -Center Sydfyn Juni 2014 Overordnet mål/ indsatsområde Centerrådet Konkretisering af indsatsområde. I takt med udviklingen af reformer, samt ændring i demografi, uddannelse

Læs mere

1-års evaluering af Ungeenheden. CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM

1-års evaluering af Ungeenheden. CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM 1-års evaluering af Ungeenheden CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM 16. januar 2015 1 Kommissorium for 1-årsevaluering af Ungeenheden, Center for Unge I forbindelse med etableringen af

Læs mere

Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013

Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013 Ungeindsatsen Konference den 4. juni 2013 Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009 Vores model Socialrådgivere fra Børn og Familie Vejledere fra UU Beskæftigelsessagsbehandlere

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere