Ledere og hverdagsinnovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledere og hverdagsinnovation"

Transkript

1 Ledere og hverdagsinnovation Om ledere, der skaber rum for gode ideer, forandringer og nye løsninger i hverdagen lederweb.dk

2 Jeg tænker slet ikke innovation. Jeg tænker på, at det her giver mening, det her vil lette hverdagen, og det her vil give et overblik. For mig er det praktisk arbejde. Ledende lægesekretær i interview om hverdagsinnovation Indhold Forord 3 Syv ledere og syv arbejdspladser 4 Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie 6 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Er faglig leder og har fokus på kerneopgaven Er en nærværende og tydelig leder Oversætter og skaber mening 15 Om Væksthus for Ledelse 18 Udvalgte publikationer fra Væksthus for Ledelse 18

3 3 Forord Hvordan kan ledere være med til at fremme hverdagsinnovationer og nye løsninger, der styrker kvaliteten i kerneopgaven? Det giver denne publikation viden om og inspirerer til. Store opfindelser som lyspæren, internettet eller penicillinen bliver fremhævet som skoleeksempler på innovation. Det er eksempler på markant nytænkning. Innovation er også nødvendigt i den offentlige sektor for hele tiden at kunne matche ændringer i behov og få mest muligt ud af ressourcerne. Men det behøver ikke nødvendigvis at være radikalt nyt. Innovation handler også om at få løst nogle af hverdagens opgaver bedre. Hverdagsinnovation er også det, mange typisk kalder for de gode ideer, praktiske løsninger eller det kreative islæt. Og her er ledelse vigtig. I over et år har Væksthus for Ledelse sammen med tre forskere fulgt syv ledere og deres arbejdspladser for at blive klogere på, hvordan ledere skaber rum og faciliterer rammer for hverdagsinnovation. Væksthuset har fundet tre fælles karakteristika for ledere med en innovativ praksis: De er faglige og har fokus på kerneopgaven, de er tydelige og nærværende, og så kan de oversætte og skabe mening i tiltag, ideer og strategier. Ud over at levere nogle af svarene på, hvordan man som leder kan være med til at fremme og bane vej for nye løsninger, der gavner og løfter løsningen af kerneopgaven, giver publikationen også praksisnære eksempler på hverdagsinnovation fra de syv arbejdspladser, som Væksthuset har fulgt. God læselyst. Solvejg Schultz-Jakobsen, KL Formand Bodil Otto, HK Kommunal Næstformand Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på feltstudier på syv udvalgte arbejdspladser i kommuner og regioner. De syv arbejdspladser og deres ledere udgør et bredt udsnit af kommunale og regionale arbejdspladser. Alle syv er valgt med udgangspunkt i, at det er velfungerende arbejdspladser med udviklingsorienterede ledere. Lederne har forskellig faglig baggrund og arbejder med forskellige fag i forskellige dele af landet. Forskerne har indsamlet materialet gennem observationer, interviews og uformelle samtaler med ledere og medarbejdere på arbejdspladserne gennem et halvt til et helt år.

4 4 Syv ledere og syv arbejdspladser Syv ledere og syv arbejdspladser Syv ledere på vidt forskellige offentlige arbejdspladser er blevet fulgt og interviewet af en forskergruppe. Materialet giver vigtig viden om hverdagsinnovation. For hvordan kan ledere i første linje gøde en innovativ praksis? Denne publikation bygger på et stort materiale af observationer og analyser af syv ledere, deres medarbejdere og deres praksis. Lederne er valgt, fordi de er udviklingsorienterede, og arbejdspladserne udgør et bredt udsnit af kommunale og regionale arbejdspladser. De syv ledere og deres arbejdspladser er alle blevet observeret flere gange over en periode på mellem seks og tolv måneder af et forskerhold. De syv ledere kommer fra meget forskellige sektorer, faglige baggrunde og dele af landet. Der er en læreruddannet skoleleder, en kommunalt uddannet leder af en borgerserviceenhed, en social- og sundhedsassistentuddannet leder af to plejecentre, en ledende pædagog i en daginstitution, en afdelingssygeplejerske i et akutafsnit, en ledende lægesekretær på en sygehusafdeling og en ledende socialrådgiver i et tilbud til socialt udsatte unge. Her er et overblik over de syv arbejdspladser:

5 5 1 En folkeskole Leder: skoleleder Udfordring: Skolen er udnævnt til digital profilskole. Undervejs i arbejdet med at udvikle den digitale profil i praksis kommer implementeringen af en ny skolereform på tapetet. 2 En borgerservice Leder: leder for borgerservice Udfordring: Opgaverne i borgerservice ændrer sig radikalt. Fx betyder digitalisering, at medarbejderne i borgerservice typisk ikke længere selv skal betjene borgerne, men i stedet hjælpe dem i gang med selv at bruge de digitale løsninger. 3 To plejecentre Leder: plejecenterleder Udfordring: Kommunen stiller krav om, at plejecentrene skal arbejde med hverdagsrehabilitering. Det betyder, at borgerne i stigende grad selv er aktive i deres hverdag, fx med at tage tøj af og på, lave mad og gøre rent. 4 En daginstitution Leder: daginstitutionsleder Udfordring: Ledere og medarbejdere arbejder intenst med kommunens overordnede mål om inklusion, så børn med særlige behov bliver en naturlig del af fællesskabet med alle de andre børn. 6 En radiologisk afdeling på et sygehus Leder: ledende lægesekretær Udfordring: Afdelingen har undersøgelser årligt og modtager både indlagte og ambulante patienter samt patienter uden aftale. Det kræver en effektiv arbejdsplads at få processerne i afdelingen til at glide og imødekomme de fastsatte kvalitetsog effektivitetsmål. 5 Et akutafsnit på et sygehus Leder: ledende sygeplejerske i akutafsnittet Udfordring: Akutafsnittet har ofte overbelægning og står over for en sammenlægning med en række andre geografisk spredte afsnit og enheder til et nyt fælles akutafsnit. 7 Et gadeplanstilbud for socialt udsatte unge Leder: ledende socialrådgiver Udfordring: At skabe gode faglige og organisatoriske rammer for arbejdet med misbrugs- og kriminalitetstruede unge i et foranderligt og ofte uforudsigeligt nærmiljø. Gadeplanstilbuddet er et anonymt tilbud, der besøges af unge om ugen.

6 6 Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie En stor del af den innovation, der sker i hverdagen, bliver kaldt noget andet end innovation. Hverdagsinnovationerne får navne som gode ideer, praktiske løsninger eller kreativitet. I den offentlige sektor er innovation et redskab, der kan udfordre, bryde med vanetænkningen og udvikle kerneopgaven. Megen innovation i hverdagen bliver kaldt noget andet end innovation. Innovationer kan få navne som gode ideer, kreative tiltag eller praktiske løsninger. Denne publikation handler om ledernes betydning for arbejdspladsernes innovative praksis og de praksisnære hverdagsinnovationer. Hverdagsinnovationen kredser om at støtte op om og løse kerneopgaven bedre. I den offentlige sektor er innovation et redskab, der udfordrer og kan bryde med vanetænkning og kan udvikle kerneopgaven. Men det er også et redskab til at forbedre effektiviteten, kvaliteten og skabe besparelser. Derfor ønsker kommuner og regioner at fremme innovation. En innovation kan være mindre og afgrænset eller stor og radikal. En innovation kan så at sige være at skrue på en enkelt knap eller udskifte hele motoren. Innovation dækker over alt fra små ændringer, der forbedrer en arbejdsproces, til et helt nyt tiltag, der ændrer grundlæggende ved hverdagen for borgere og personale. Én ting har alle innovationer dog til fælles: De udgør et brud med det, man før har gjort, og skaber værdi. Innovation oppefra og nedefra Mange innovationer i det offentlige udspringer af krav, forandringer og nye måder at gøre tingene på, som arbejdspladserne bliver pålagt oppefra. Det sker fx, når det landspolitisk bliver vedtaget, at kommunerne skal oprette jobcentre, eller kommuner og skoler skal implementere en skolereform, eller når regionerne skal samle behandlinger på større højtspecialiserede sygehuse. Men innovation i det offentlige er også alle de ideer og nye tiltag, som medarbejdere og ledere hver dag udvikler og skaber i praksis. Den type innovationer kalder vi hverdagsinnovationer. Og det er den slags innovation, som denne publikation handler om. Hverdagsinnovation er både den bevidste og planlagte innovation og den upåagtede innovation, der opstår spontant uden planlægning. Hovedpersonerne i hverdagsinnovationerne i den offentlige sektor er medarbejderne og lederne. Det er de mennesker, der er tæt på praksis, og som skaber, udvikler og finder nye løsninger på udfordringer og problemer i hverdagen. Det kan også ske i samspil med brugere og borgere. Ledernes rolle i hverdagsinnovationerne er ofte at bane vej og skabe rum for både medarbejdernes og de centralt besluttede innovationer. Lederen skal skabe rammer og en praksis, hvor medarbejderne er med til at udvikle faglige løsninger, som understøtter kerneopgaven. Lederne skal også oversætte og skabe mening i innovationerne i mødet mellem forskellige praksisser administrative, fagprofessionelle etc.

7 7 Eksempler på hverdagsinnovation Kontorelever omvender udigitale unge Man skulle måske tro, at unge er frontløbere, når det gælder digitalisering og nye elektroniske medier. Sådan er det bare ikke, når det gælder unges digitale kontakt med det offentlige. Fakta er, at mange unge slet ikke har et NemID, aldrig tjekker deres digitale post og slet ikke ved, at de kan få post fra det offentlige digitalt. Borgerservice forsøger derfor offensivt at få kontakt til de unge ved at tage til uddannelsesmesser og besøge ungdomsuddannelser og fortælle om digitalisering og NemID. Det er kontoreleverne i borgerservice, som jo selv er unge, der laver indsatsen. Lederens bidrag til hverdagsinnovationen er at stille undrende spørgsmål til den hidtidige praksis og presse på for, at der kommer nye løsninger. Eksemplet viser, at den innovative leder ikke nødvendigvis er den, der får ideerne. Men har en rolle som den person, der vedvarende spørger ind til, om tingene ikke kan gøres på en anden eller ny måde. Det kræver, at lederen er tæt på medarbejderne og er en del af arbejdspladsens hverdag. Mediepatrulje: Elever, der lærer af elever På skolen er der etableret en mediepatrulje til at understøtte skolens digitale profil. Eleverne i mediepatruljen mødes med faste mellemrum og udforsker apps og sørger for elev-til-elev-læring. På den måde eksperimenterer skolen med, hvordan eleverne i højere grad kan blive meddesignere af deres egen læring, for det er ikke altid den voksne, der ved mest om digitale medier. Konceptet mediepatrulje er kendt fra andre skoler, men skolen udvikler her ideen, så den passer til stedet. Lederens rolle i hverdagsinnovationen er at skabe en kultur og et miljø, hvor medarbejderne skanner omgivelserne og finder inspiration til bedst muligt at realisere ideen med den digitale profilskole, så den passer ind i skolens eksisterende kultur, didaktik og identitet. Lederens rolle er at tilskynde lærere og elever til at komme med deres bidrag, så den endnu ikke færdigudviklede digitale profil kan blive gangbar i skolens hverdag og i sidste ende tilføre værdi. Hverdagsinnovationer bliver skabt af ledere og medarbejdere, der er helt tæt på praksis, og som udvikler og finder nye løsninger på udfordringer og problemer i hverdagen ofte i samspil med brugere og borgere.

8 8 Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie Upåagtede hverdagsinnovationer Hovsa, det var da innovativt. Upåagtede hverdagsinnovationer er spontane løsninger, der opstår gennem selvfølgelige, daglige handlinger. De upågtede hverdagsinnovationer lever et ofte usynligt liv som innovationer på arbejdspladsen. Upåagtede hverdagsinnovationer er nemlig kendetegnet ved, at de ofte er uplanlagte og hverken bliver tænkt eller talt om som innovationer. De upåagtede hverdagsinnovationer ses mere som en naturlig del af både ledernes og medarbejdernes arbejde, og de opstår typisk for at skabe bedre og mere praktiske løsninger på udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Upåagtede hverdagsinnovationer er et udtryk for ledernes og medarbejdernes evne til at tænke kreativt, når de løser opgaver. Men de er sjældent særligt synlige, fordi de ikke bliver italesat, bevidst udviklet eller udnyttet strategisk i modsætning til de bevidste hverdagsinnovationer. Eksempel på en upåagtet hverdagsinnovation Hvem er her hvornår? Den ledende lægesekretær på sygehusafdelingen har udarbejdet en elektronisk arbejds- og fraværskalender for afdelingens overlæger. Ideen er lederens, og den udspringer af et konkret behov for at kunne lave en langsigtet plan for bemandingen af de forskellige skannere, når sekretærerne booker patienter til undersøgelser. Det elektroniske overblik er en vigtig brik, som medvirker til, at afdelingen har en høj effektivitet og når de fastsatte måltal og behandlingsfrister. Det fælles elektroniske arbejdsredskab giver samtidig overblik over lægernes vagter, ferier og fridage. Jeg tror virkelig på, at det er vigtigt, at vi tør eksperimentere. Altså begå fejl. Komme til at sige noget forkert. Komme til at rådgive forkert. For det kommer man til. Det vigtigste er, at vi kan have en åbenhed omkring det. Så kan man altid ændre på det og sige Okay, det, jeg lavede, er forkert, men nu kan vi prøve noget andet. Ledende socialrådgiver i gadeplanstilbud

9 9 Bevidste hverdagsinnovationer Kom, nu skal vi tænke ud af boksen. Bevidste hverdagsinnovationer er bevidste handlinger, der er rettet mod at finde nye kreative løsninger på daglige udfordringer. De bevidste hverdagsinnovationer har et andet udgangspunkt end de upåagtede innovationer. En bevidst hverdagsinnovation udspringer af velovervejede formulerede handlinger med det mål at skabe nye, kreative løsninger på arbejdspladsernes daglige udfordringer. Den slags strategiske handlinger bliver ofte hverken oplevet eller kaldt innovationer, men de er det. Det er fx en bevidst hverdagsinnovation, når ledelsen i daginstitutionen beslutter, at pædagogerne skal krydse børnene ud på ipad en i stedet for på en liste på en tavle. Eksempel på en bevidst hverdagsinnovation Lærere i mesterlære Kommunen har udnævnt skolen til digital profilskole. Det er skolelederens opgave at føre den beslutning ud i livet og gøde jorden på skolen, så det digitale bliver en naturlig del af hverdagen for medarbejdere og elever. Nogle af dem navigerer fra starten hjemmevant i den digitale verden, andre er mere på udebane. Et af initiativerne, der skal medvirke til at løse opgaven, er en mesterlæretankegang. Eksempel på en bevidst hverdagsinnovation Førstehjælp til digitale ældre Der har været en generel debat om, at ældre bliver koblet af digitaliseringen i det offentlige. For at undgå det ansatte borgerservice i samarbejde med kommunens ældreråd en person i seniorjob med kendskab til it til at arbejde målrettet med den ældre målgruppe. Hans opgave var at tage rundt på plejecentrene og holde åbent it-hus for ældre. Indimellem opstår innovation ud af et pres fra borgerne. Sådan er det i dette eksempel: Lederen af borgerservice mener, at der er sat fokus på og brugt ressourcer nok til at forberede netop de ældre på digitaliseringen. Men ældrerådet bliver ved med at påpege, at der bør gøres mere for, at borgere over 60 år ikke bliver koblet af digitaliseringen. Samtidig skal borgerservice finde en meningsfuld opgave til en person i seniorjob, som har de rette kompetencer. Løsningen blev den rullende it-førstehjælp. Og det er samtidig et eksempel på en leder, der forener strategisk personaleledelse med at tænke innovation i hverdagen. Ideen er, at alle ikke behøver mestre alt, og lærerne gensidigt kan inspirere hinanden. Det sker både i det daglige og på særlige fagdage, hvor lærere og pædagoger har digitale læremidler i fokus og deler viden om at bruge digitale medier i pædagogik og undervisning. Lærer-til-lærer-vejledningen betyder, at lærerne i fællesskab eksperimenterer med fx apps og andre digitale værktøjer og lærer dem så godt at kende, at de allerede dagen efter kan bruge nogle af de nye værktøjer i deres undervisning. Initiativet er ét ud af mange initiativer og indsatser på skolen for at realisere og virkeliggøre den digitale profilskole. Det er en løbende proces, hvor medarbejderne med lederens opbakning i vidt omfang bygger broer mellem strategien om den digitale profilskole og den daglige, faglige praksis kerneopgaven. Lederens rolle her er at tilskynde og bakke op om indsatser og ideer, der opstår nedefra. Det er altså hverdagsinnovationer som mesterlæreideen og mediepatruljen, som får den oppefra kommende innovation til at blive bæredygtig og meningsfuld for medarbejderne.

10 10 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Ledere med en innovativ praksis er faglige og har fokus på kerneopgaven. De er tydelige og nærværende, og de kan oversætte og skabe mening i tiltag, ideer og strategier, så de giver betydning i hverdagen. Alt det gavner løsningen af kerneopgaven. Der er fællestræk på tværs af undersøgelsens syv arbejdspladser med deres syv ledere og syv grupper medarbejdere. Trods syv meget forskellige ledere, arbejdspladser, arbejdsliv og krav viser materialet, at der er tre gennemgående træk, der karakteriserer ledere med en innovativ praksis. En leder, der fremmer hverdagsinnovation: er faglig og har fokus på kerneopgaven er nærværende og tydelig kan oversætte og skabe mening. En innovativ praksis kræver, at den faglige ledelse kommer tilbage i rampelyset.

11 11 1. Er faglig leder og har fokus på kerneopgaven Hvis medarbejdere og arbejdspladser skal have en innovativ praksis og kunne levere hverdagsinnovation, er der brug for ledere, der forholder sig til den faglige materie, har blik for faglig udvikling, og som er tætte på kerneopgaven. Faglig ledelse er i høj kurs på alle undersøgelsens syv arbejdspladser. Samtlige ledere kan karakteriseres som faglige ledere, der har øje for nødvendigheden af faglig ledelse tæt på medarbejdernes hverdag og har kerneopgaven som omdrejningspunkt for deres arbejde. Medarbejderne peger også selv på, at de har behov for faglig ledelse. Giv os en ny type faglig ledelse Det at bedrive faglig ledelse opfattes ofte som en traditionel lederrolle, hvor lederen styrer den daglige drift, agerer supervisor og instruerer og introducerer medarbejderne til forskellige opgaver. Undersøgelsen viser imidlertid, at den faglige ledelse, der er brug for, handler om meget mere end instruktion. Den nye type faglige ledelse, som lederne praktiserer, og som medarbejderne efterspørger, handler om at udvikle fagligheden og dermed kerneopgaven. Det er en moderne form for faglig ledelse i forandringsperspektiv rettet mod udvikling og hverdagsinnovation. For at beherske den type af faglig ledelse, som medarbejderne i undersøgelsen efterspørger, skal lederen: i hverdagen være retningsgivende, målfast, støttende og insisterende i at nå de forskellige mål. give konkret feedback og støtte medarbejderne i stedet for at være instruerende. Det giver den faglige ledelse fokus på udvikling. koble den faglige lederrolle med personaleledelse og udvælge, kompetenceudvikle og motivere medarbejderne, så de kan leve op til de krav, som den faglige udvikling stiller. Kerneopgaven og hverdagsinnovationen Der bliver talt meget om kerneopgaven i den offentlige sektor. Og med god grund. Kerneopgaven er den centrale opgave, som arbejdspladserne skal løse for at nå deres mål. Undersøgelsen giver et tydeligt billede af, at en hverdagsinnovativ praksis kræver ledere, der leder med fokus på kerneopgaven og ydelserne til borgerne. Kerneopgaven er omdrejningspunktet for de syv ledere i undersøgelsen. De har alle fokus på at udføre, understøtte og udvikle arbejdspladsens kerneopgave hvad enten det handler om at udvikle og arbejde med inklusion af børn med særlige be- Der er en række eksempler på, at nye løsninger bliver udviklet i diskussioner mellem lederen og plejepersonalet i pauser i frokoststuen. Det at bruge pauserne til at tage del i og initiativ til faglige diskussioner er en meget bevidst handling fra lederens side. Lederen går i frokoststuen også for at præge faglige løsninger i hverdagen. Observationer fra akutafdelingen

12 12 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis hov, hverdagsrehabilitering af ældre eller om at få en fusion eller en reform til at fungere i praksis. I forhold til ledernes innovative praksis er deres fokus på kerneopgaven særligt interessant, fordi en innovation netop er kendetegnet og defineret ved, at den tilfører kerneopgaven værdi. Lederens rolle i den innovative praksis handler derfor i udpræget grad om at sikre, at der er en tydelig sammenhæng mellem hverdagsinnovationerne og kerneopgaven. Hvis en hverdagsinnovation skal give mening, skal den tilføre kerneopgaven værdi uanset om det handler om at sikre flere patienter bedre behandling, eller om det handler om at give unge misbrugstruede noget meningsfuldt at være sammen om eller sikre, at børn med diagnoser udvikler sig i fællesskab med andre børn. Eksempler: Når lederen har fokus på faglighed og kerneopgave Det her er min faglige vision Daginstitutionen er underlagt en række kommunale organisatoriske mål og krav. Et af dem er inklusion. Grundideen er, at alle børn også børn med særlige behov har ret til at være en del af børnefællesskabet. Lederen af daginstitutionen formår at oversætte de overordnede krav til meningsfulde og håndgribelige faglige visioner for medarbejderne. Hun er meget klar i sin kommunikation og siger fx, at hun ønsker, at institutionen målbart bliver Danmarks bedste til inklusion. Den vision bryder hun ned i mål og handleplaner, som medarbejderne både hver for sig og i deres teams skal leve op til. Lederen står selv stort set konstant til rådighed for sparring og udvikling for medarbejderne i deres pædagogiske arbejde. Som leder er hendes altoverskyggende fokus faglig udvikling og ikke, at nu kræver forvaltningen det og det. Dette aspekt italesættes stort set aldrig. Heller ikke, når institutionen skal løfte nye opgaver. Også her er det den faglige udfordring og udvikling, der er i fokus. Fra overbelægning til innovation Akutafsnittet har problemer med overbelægning. Belægningsprocenten er i perioder oppe på 140. Det arbejdspres er en stor belastning for arbejdsmiljøet og for medarbejdernes evne til at tænke nyt og innovativt. Arbejdet kommer i stedet i høj grad til at handle om at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig er arbejdet med at sammenlægge akutafsnittet med en række andre afsnit og enheder sat i gang. I stedet for at italesætte sammenlægningen som en konflikt mellem sin egen afdeling og de øvrige ser lederen den som et gensidigt samarbejde. I forbindelse med fusionen og etableringen af det nye fælles akutafsnit lykkes det hende at få nedbragt overbelægningen. Efter fusionen ligger belægningsprocenten meget tæt på 100 og kommer kun kortvarigt op på 120. Dette har lederen opnået gennem flere typer af tiltag, herunder også hverdagsinnovation ved at finde nye løsninger. Det første bidrag har været, at lederen fastholder at lægge vagtplaner, idet sammensætningen af hold er et afgørende bidrag til udvikling og til at håndtere overbelægningen. Men hun forsøger også at nedbringe overbelægningen ved at fremkomme med nye ideer til fordeling af patienterne mellem akutafsnittets forskellige enheder. Gennem løbende dialog, imødekommenhed, venlighed og appel til alle om, at det nu er et fælles afsnit, lykkes det hende at etablere en ny fælles praksis for fordeling af patienter. Den innovative leder ses i dette tilfælde ved, at lederen hele tiden søger og finder nye løsninger til en mere optimal fordeling af patienterne mellem akutafsnittets forskellige afdelinger. ipad fra udskældt til pædagogisk darling På et møde i en daginstitution fortæller lederen, at børnene fremover skal krydses ud på en ipad, når de bliver hentet, frem for på en tavle. Flere medarbejdere kommer med kritiske kommentarer og lufter en frygt for, at de ikke kan følge med i, hvilke børn der bliver hentet. Modstanden mod at inddrage ny teknologi til opgaven er stærk. På et personalemøde ni måneder senere er emnet ipads oppe igen. En gruppe medarbejdere har sammen med en ekstern konsulent lavet et forløb, hvor de har inddraget ipad en i deres pædagogiske arbejde med meget positive resultater. Det øvrige personale er meget lydhøre og interesserede i erfaringerne. Episoderne viser, at der er stor forskel på opfattelsen af teknologien afhængig af, om den bliver pålagt oppefra som et administrativt værktøj eller bliver inddraget på en meningsfuld, faglig måde til pædagogisk udvikling som et stykke hverdagsinnovation. Det er et eksempel på en leder, der forventer udvikling, men som også kvitterer positivt og anerkender medarbejdernes nye tiltag og ideer. Lederen her fastholder, at det ikke må blive en selvfølgelighed, at medarbejdere foretager hverdagsinnovationer. Det skal bemærkes og anerkendes.

13 13 2. Er en nærværende og tydelig leder For at skabe rum for nye ideer og nye måder at løse kerneopgaven på må man som leder være tydelig og nærværende. En tydelig førstelinjeleder, som er til stede i hverdagen, er i høj kurs. Det er gennemgående for alle syv ledere i undersøgelsen, at de er aktive, tydelige og deltager i hverdagen på deres arbejdspladser. For at være en nærværende og tydelig leder, skal lederen: være synlig og klar i sine udmeldinger. bruge en god del af sin tid på at være nærværende, tydelig og tilgængelig for sine medarbejdere. deltage i møder, melde klare forventninger ud, henvende sig direkte til sine medarbejdere, hvis lederen undrer sig over noget eller synes, at noget skal ændres. Selvledelse og tydelig ledelse De fleste af lederne i undersøgelsen udnytter til fulde det ledelsesrum, de har, og bruger hver især deres personlighed og gennemslagskraft i hverdagen. Og de benytter sig af deres mulighed for selv at sætte det hold af medarbejdere, der bedst kan opfylde deres mål og visioner. Det fremmer hverdagsinnovation, når lederen har et ledelsesrum også til at sætte sit hold af medarbejdere. Lederne skal have plads til at bedrive personligt lederskab og være nærværende, synlige og styrende. Forskerteamet Observationer og interview på de syv arbejdspladser tegner et billede af, at både lederne selv og medarbejderne efterspørger, at lederen er tilgængelig og nærværende for medarbejderne i hverdagen. Medarbejderne efterspørger både lederens tilstedeværelse, sparring og styring. Mange medarbejdere både forventer og har behov for, at deres leder er i nærheden med faglig sparring på konkrete opgaver, dilemmaer eller problemstillinger. Forandringer kræver ledelse tæt på Konstante forandringer er et vilkår på mange arbejdspladser. Nogle forandringer skaber mening og udvikler praksis andre kan være modsætningsfyldte, meningsnedbrydende og uigennemtænkte. Men for at kunne løse opgaver på en moderne arbejdsplads er det et vilkår, at man som medarbejder skal tackle forandringer på godt og ondt. Hvis der fx er modsatrettede krav i forandringerne, må man, hvis man kan, synliggøre og reagere på dem, så ledelsen kan handle. En del medarbejdere er glade for en hverdag med relativt faste rutiner, hvor de kan gøre det, de er bedst til, og udfolde deres kernefaglighed. For dem kan forandringer være en særlig udfordring. Og netop derfor er det nødvendigt at førstelinjelederne er faglige og tæt på, hvis forandringer og hverdagsinnovationer skal lykkes. Undersøgelsen indikerer, at hvis lederen vil fremme en innovativ praksis, kræver det, at lederen arbejder tæt på medarbejderne, er tydelig i kravene om forandringer og støtter og sparrer med medarbejderne i forandringsprocesserne. Der er kort sagt behov for en tættere, tydeligere og mere nærværende ledelsesrolle end den indirekte og faciliterende rolle, man ellers har forbundet med offentlige ledere i praksis.

14 14 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Ja tak til tydelig ledelse Den lederstil, som efterspørges, får tankerne hen på en klassisk autoritær lederskikkelse fra 1950 ernes ledelsesforskning. I den moderne udgave er det dog en autoritær lederskikkelse med et væsentligt twist. Lederstilen og især tilgangen til medarbejderne er meget forskellig fra den oprindelige autoritære leders. Lederne i undersøgelsen er markante og blander sig, men de er også anerkendende og giver medarbejderne rum til at tage initiativer og være hverdagsinnovative. Og medarbejderne efterspørger en langt mere synlig og tilstedeværende leder. Som medarbejder er det mere udfordrende og tilfredsstillende at blive inviteret til at fylde indhold i klare og tydelige mål og forventninger. Ofte vil der være et mål, men indholdet og vejen til målet vil være ukendt. Her kan man som leder med fordel invitere de fagprofessionelle medarbejdere til at udfolde deres indsigt og viden til at finde nye veje til målet. Den leder, som evner at sætte retning og invitere medarbejderne til at udfylde rammerne, er i høj kurs. Eksempel: Når lederen er nærværende og tydelig Nærværende, når konflikter lurer Selv om den overordnede leder af borgerservice har tre teamledere under sig, er hun stadig selv en nærværende, tydelig og aktiv deltager i dagligdagen. Der er flere eksempler på, at lederen deltager i strategisk vigtige møder mellem medarbejderne i borgerservice og andre dele af kommunen, når der er optræk til konflikter. Her er hendes lederrolle meget konkret og knyttet til hverdagsproblemer. Eksempel: Når der er brug for nærværende ledelse Mere dialog og beboere med På plejecenteret arbejder man med hverdagsrehabilitering. Derfor er der en bevidsthed om at tænke i nye løsninger og bryde med vanetænkning. Det gør medarbejderne fx omkring måltiderne, som beboerne aktivt hjælper med til. Medarbejderne taler om faglige løsninger indbyrdes og med deres leder. Men når lederen ikke er nok til stede i hverdagen, efterspørger både hun og medarbejderne mere tid til direkte sparring om konkrete løsninger for de enkelte borgere. Bevægelsen fra omsorgskultur til hverdagsrehabilitering giver medarbejdere og borgere nye roller. I den forbindelse er der stort behov for en nærværende og tydelig leder, som i hverdagen kan fortælle medarbejderne, hvad han eller hun forventer af de faglige løsninger, der skal indfri målene. Lederen skal være så tæt på, at hun kan støtte den faglige udvikling i hverdagen og gribe ind og være tydelig, når arbejdspladsen er på vildspor i forhold til målene. Eksemplet viser, at den opgave kræver tid og ressourcer. At være en leder, der understøtter hverdagsinnovation, forudsætter, at lederen ikke har flere medarbejdere, end at lederen rent faktisk kan være til stede i medarbejdernes arbejdsdag på en aktiv og understøttende måde. Fx er lederen med til et møde mellem sagsbehandlerne i borgerservice og sagsbehandlerne på kommunens jobcenter. Mødet handler om, hvordan man bedst muligt hjælper meget ressourcesvage borgere, som ud over at være ledige også har fx et misbrug, psykiatriske diagnoser eller mangler et sted at bo. Her er en interessekonflikt, fordi man i borgerservice retter sig efter regelsættet, mens man på jobcenteret ønsker, at reglerne i højere grad bliver strakt for at give udsatte borgere en mere individuel behandling. På mødet skaber lederen af borgerservice aktivt rammer for et samarbejde mellem de to enheder. Hun sørger for, at der bliver lavet aftaler, som lever op til de formelle regler, men alligevel strækker sig, så de udsatte borgere kan komme tættere på arbejdsmarkedet eller få en mere selvhjulpen tilværelse. Der er flere af den slags eksempler på, at lederens rolle bevæger sig fra at være strategisk og overordnet, til at hun bliver aktiv deltager i en konkret sag for at bygge bro for samarbejde om konkrete faglige udfordringer.

15 15 3. Oversætter og skaber mening Hvis forandringer og nye ideer oppefra skal give mening og være langtidsholdbare, skal lederen skabe rammer for oversættelsesprocesser. Kun på den måde kan det nye blive en del af hverdagen og give mening for medarbejderne. Det er tydeligt i undersøgelsen, at de ledere, der har en innovativ praksis, har evnen til at oversætte og skabe mening i tiltag og forandringer hos deres medarbejdere. At oversætte og skabe mening er imidlertid ikke en soloøvelse for lederen. Det handler i høj grad om at kunne skabe rammer om forskellige oversættelsesprocesser og invitere medarbejderne med i arbejdet med at oversætte. Når lederne skal oversætte og skabe mening, er det nødvendigt, at: De tager beslutninger, fjerner usikkerheder og flertydigheder og skaber retning, når de skal kommunikere og skabe mening i tiltag oppefra. Ikke bare bringer overordnede visioner og mål ufiltreret videre. Men oversætter og skaber mening sammen med medarbejderne. De kan målrette visioner og budskaber til netop deres arbejdsplads og træde i karakter som meget mere end budbringere. De kan træde et skridt tilbage og skabe rum og rammer, så medarbejderne med deres fagprofessionelle tilgang får lov til at udfolde sig og byde ind med løsninger på, hvordan nye tiltag eller ideer kan oversættes og skabe mening i hverdagen. Ofte kan nye strategier, krav eller tiltag oppefra ikke umiddelbart implementeres i hverdagen: Der skal et oversættelses- og tilpasningsarbejde til, så det nye giver mening på netop denne arbejdsplads. Når lederen er opmærksom på oversættelse og meningsskabelse og på at inddrage medarbejderne i processen, er det langt nemmere for medarbejdere at koble forskellige forandringer og innovationer med at løse kerneopgaven på en meningsfuld måde. Hvis der er tillid, kan medarbejderne være med til at sikre oversættelsen. Men det kræver, at lederen skaber rammerne og tilskynder medarbejderne til at inddrage deres erfaringer og viden. Lederen kan fx skabe rum for dialog på møder, hvor mulighederne udforskes og på andre måder understøtter en kultur, hvor det er i orden at være uenig på en konstruktiv måde. At have fokus på at oversætte kan være nøglen til at få forandringsprocesser til at lykkes. På samme måde kan manglende fokus på oversættelsesarbejdet være en del af forklaringen på, hvorfor mange forandringsprocesser ikke lykkes og i stedet bliver stemplet som ligegyldige eller belastende. Når lederen oversætter Oversætte betyder i denne sammenhæng, at lederen tager ydre krav, forventninger og visioner og omsætter og oversætter dem til hverdagen på netop deres arbejdsplads. En stor del af opgaven handler om formidling. Ledere, der er dygtige til at oversætte, kan omsætte mål og tiltag, som typisk er født af en forvaltningstankegang og en managementlogik i toppen af organisationen, til konkrete handlinger i hverdagen på arbejdspladsen. Man kan sammenligne det med at oversætte et ordsprog fra et sprog til et andet. Hvis det skal lykkes og budskabet gå igennem, kræver det en professionel oversætter, der kender begge sprog indgående. På samme måde kræver nye tiltag på arbejdspladser også kompetent oversættelse. En ny ide ovenfra kan ikke implementeres i første linje uden at blive bearbejdet. Og det er dét, den gode førstelinjeleder kan. Lederen oversætter og formidler videre, så indholdet i det topinitierede tiltag matcher medarbejdernes faglige sprog og den faglige virkelighed og hverdag i netop deres del af organisationen. Det sker fx i daginstitutionen, der bliver pålagt at tage imod en ny gruppe større børn med krigstrau- Nye krav og tiltag udefra skal oversættes, så de giver mening i hverdagen.

16 16 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis mer uden at få ekstra ressourcer. Lederen og personalet ser den nye gruppe børn som en faglig udfordring og begynder straks at tale om, hvordan de kan gribe opgaven an pædagogisk. Opgaven bliver med det samme oversat til en spændende faglig udfordring frem for en ufinansieret belastning påført oppefra. Oversættelse går begge veje Der er andre eksempler på, at ledere med en innovativ praksis på den måde omdanner krav og visioner oppefra til konkrete handlinger i hverdagen, som peger frem mod arbejdspladsens mål og opgaver hvad enten det er at hjælpe patienter, sikre børns læring eller hjælpe unge ud af kriminalitet. Og den oversættelse betyder, at det nye i højere grad giver mening i hverdagen for medarbejderne. Lederen skal skabe mening, så medarbejderne kan forbinde en ny ide eller forandring med deres daglige, faglige praksis på en positiv måde. Ledere med en innovativ praksis er også i stand til at oversætte og skabe mening den anden vej i organisationen. Det kan fx være, når en hverdagsinnovation skal forankres og spredes til andre dele af organisationen. I den forbindelse består lederens oversættelsesarbejde i at sprede nye ideer på tværs i organisationen og oversætte medarbejdernes ideer opad og udad til fx forvaltning, mellem arbejdspladserne og til arbejdspladsens eksterne interessenter, som kan være alt fra forældre og pårørende til medier, lokalmiljø etc. Oversættelsesarbejdet foregår altså både udefra og ind i organisationen, på tværs i organisationen og indefra og ud af organisationen. Et eksempel på en oversættelse indefra og ud af organisationen finder vi i studierne i daginstitutionen og på plejecenteret. Begge steder oplever lederne, at supervision fungerer som en dynamo for hverdagsinnovationer. Deres oplevelse er, at supervision giver muligheder for at omsætte mål til reelle handlinger og derfor kan være mere effektivt end kurser eller efteruddannelse. Alligevel oplever begge ledere, at forvaltningen foretrækker at sende medarbejdere på kurser frem for at bruge supervision. Her ligger et stykke oversættelsesarbejde for lederne i at oversætte erfaringer fra praksis til forvaltningsniveauet. At kunne oversætte som leder er derfor mere end at formidle centralt opståede ideer og tiltag til praksis. At oversætte er i samarbejde med medarbejderne at transformere tiltag og sørge for, at de både giver mening i medarbejdernes dagligdag og i forvaltningens virkelighed og bidrager til at styrke og udvikle kerneopgaven. Kobling til kerneopgaven Der bliver talt meget i den offentlige sektor om fokus på kerneopgaven. Her bidrager den innovative praksis til at udvikle kerneopgaven. Men selve kerneopgaven skal faktisk også ofte oversættes. For det er ikke altid indlysende, hvad der er kerneopgaven for den enkelte arbejdsplads i den store organisation. Derfor har førstelinjelederne også en vigtig opgave med at oversætte, formulere og konkretisere, hvad kerneopgaven egentlig er på deres arbejdsplads, og hvad den enkelte medarbejders bidrag til kerneopgaven er. Når lederen skaber mening Som leder i en innovativ praksis skal man også være i stand til at skabe mening. Meningsskabelse er tæt vævet sammen med lederens opgave som oversætter. Ikke blot som medarbejdere, men som mennesker har vi brug for mening: Det, vi gør, og de sammenhænge og aktiviteter, vi indgår i, skal give mening. Mening er noget, vi skaber hver for sig i den måde, vi tænker og går til verden på. Men vi skaber også mening i samspil og fællesskab med vores omgivelser og de mennesker, vi arbejder sammen med. Og her har lederne et særligt ansvar for at skabe mening fx ved at skabe rammer for, at forskellige medarbejdergrupper kan skabe viden, der kan sikre den bedst mulige løsning af kerneopgaven. For lederne kan meningsskabelse fx være at skabe accept af forandringer, tiltag eller nye ideer blandt medarbejderne. Det kan lykkes at skabe mening, hvis lederen er i stand til at forbinde de nye ideer eller tiltag med den daglige, faglige praksis, som de skal indgå i. At skabe mening er grundlæggende også at få accept og opbakning hos medarbejderne.

17 17 Når hændelser skaber forstyrrelser, der fører til innovation Hverdagsinnovationer kan være løsninger på konkrete udfordringer eller problemer, der forstyrrer meningen. Men innovationer kan også i sig selv skabe rystelser i hverdagen. Lederen har derfor også en opgave med at skabe mening i udefrakommende strategiske innovationer, som arbejdspladsen bliver pålagt at implementere. Det kan fx være på skolen, der skal være digital profilskole, eller på plejecenteret, der skal arbejde med hverdagsrehabilitering: Den nye profil og det nye fokus kan åbne døre og muligheder, men det betyder også en masse ændringer, der kan give usikkerhed. For hvad vil de digitale medier betyde for elevernes læring, og for undervisningen og medarbejdernes hverdag? Og hvad vil fokus på hverdagsrehabilitering betyde for medarbejdernes og borgernes hverdag, rutiner, samarbejde og tillid? Så hvis forandringen og innovationen skal lykkes, har ledere og medarbejdere en opgave med at skabe mening i det nye. Der kan ofte opstå både bevidste og upåagtede hverdagsinnovationer i forbindelse med, at strategiske innovationer oppefra skal implementeres og tilpasses arbejdspladsen. Oversættelse og meningsskabelse hænger sammen, for det innovative skal oversættes, så det giver mening i de nye sammenhænge, og det nye giver kun mening, hvis det bliver oversat. Oversættelse og meningsskabelse spiller en afgørende rolle, når lederen skal skabe en kultur, som er handlings- og løsningsorienteret og åben over for forandringer. Eksempel: Når lederen skaber mening Fra en god dag i skoven til dokumentation, der rykker Lederen af daginstitutionen har indført en meget stærk dokumentationskultur i institutionen. Det handler ikke om at dokumentere for forvaltningens skyld, men om at dokumentere for at udvikle kerneopgaven og vise, at indsatsen virker. Lederen stiller krav til personalet om, at de skal dokumentere den pædagogiske udvikling og resultaterne af deres indsats. Det betyder fx, at personalet dokumenterer deres pædagogiske arbejde med børnene. Det kan være skriftligt eller fx via billeder og film på ipad eller andre digitale medier. Formuleringer som det har været en god dag i skoven er ikke nok. Der skal sættes ord på børns konkrete fremskridt og læring også over tid. Lederen konstaterer kontant, at resultater er, når børn i vanskeligheder ikke længere har vanskeligheder, når de forlader børnehaven og skal i skole. Resultater er, når et børnehavebarn med vanskeligheder ikke har vanskelighederne mere, når barnet skal i skole. Daginstitutionslederen oversætter, hvorfor det pædagogiske personale skal dokumentere og formulere resultaterne af deres arbejde. Eksempel: Når lederen oversætter og skaber mening Så giver det jo mening Akutafsnittet på sygehuset har blandede erfaringer med sygehusenes øgede samarbejde med kommunerne. Men især med én kommunes akutteam har samarbejdet fungeret godt. Det kommunale team har aflastet afsnittet og møder derfor stor forståelse og opbakning hos medarbejderne på afdelingen. Det konkrete eksempel er med til at skabe mening i og oversætte til praksis, hvad det øgede samarbejde med kommuner kan være. Derfor vender akutafsnittets leder flere gange tilbage til netop dette eksempel. For her er det tydeligt, at samarbejdet både gavner patienterne og aflaster personalet. Lederen bruger eksemplet til at skabe mening for personalet i det nye tiltag. Eksempel: Når lederen oversætter Når lederen bygger bro I gadeplanstilbuddet bruger den ledende socialrådgiver meget tid på at formidle viden om tilbuddet i både lokalområdet og i forvaltningen. På den måde er hun med til at skabe accept af gadeplanstilbuddets lidt anderledes form, placering og målgruppe. Lederen bruger også meget tid på at opbygge et samarbejde med beboergrupper og andre aktører i lokalområdet og udvide gadeplanstilbuddets aktiviteter i samarbejde med dem. På den måde er lederen også med til at skabe en bedre lokal forankring. Det handler om, at lederen oversætter, videndeler og samarbejder og netværker.

18 18 Om Væksthus for Ledelse Om Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om Væksthusets aktiviteter på lederweb.dk. I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Solvejg Schultz-Jakobsen, sekretariatschef, KL, (formand) Bodil Otto, forbundsformand, HK Kommunal, (næstformand) Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør, Danske Regioner Helle Krogh Basse, sekretariatschef, Forhandlingsfællesskabet Jens Kragh, direktør, FTF-K Mogens Kring Rasmussen, direktør, Djøf Bente Buhl Rasmussen, konsulentchef, KL Per Ullerichs, kommunaldirektør, Rødovre Kommune René G. Nielsen, chef for læring, Hedensted Kommune Hjalte Aaberg, direktør, Region Hovedstaden. Udvalgte publikationer fra Væksthus for Ledelse Nærværende ledelse på afstand Publikationen giver gode råd til de ledere i kommuner og regioner, der skal lede på afstand. Hvor lederen fx sidder på afstand af driften, er ofte væk, har mange medarbejdere og enheder under sig eller af andre grunde ikke har helt tæt føling med hverdagen i den enkelte enhed. NærværeNde ledelse på afstand Når der er langt til Nærmeste leder Let vejen for de nye ledere Resultater og perspektiver fra en undersøgelse af kommunale lederes første år. Publikationen giver konkrete bud på, hvordan du som chef eller kollega kan lette vejen for den nye leder. LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR Ledere sammen og hver for sig Når lederne vil hinanden og noget sammen, og der er klare rammer for samarbejdet, så er der gode forudsætninger for at indfri potentialerne i områdeledelse. Publikationen giver inspiration til, hvordan gevinsterne ved områdeledelse kan høstes. Ledere sammen og hver for sig Få mere ud af områdeledelse lederweb.dk Ledelsesrum Inspiration til, hvordan du kan udnytte og udvide din handlefrihed som leder. Hæftet kan fx bruges til at reflektere over egne handlemuligheder og til at drøfte dem med de mange aktører, der er med til at forme ledelsesrummet. Hæftet bygger på interview med offentlige ledere og chefer. Ledere der lykkes Undersøgelsen afdækker, hvad der kendetegner de særligt succesfulde ledere i kommunerne. Der identificeres fem kernekompetencer, der går igen blandt de ledere, der lykkes. LEDERE DER LYKKES EN UNDERSØGELSE AF KERNEKOMPETENCER HOS SUCCESFULDE LEDERE PÅ KOMMUNALE ARBEJDSPLADSER

19 Ledere og hverdagsinnovation Om ledere, der skaber rum for gode ideer, forandringer og nye løsninger i hverdagen Udgivet af Væksthus for Ledelse Juni 2015 Publikationen er udarbejdet på baggrund af forskningsprojektet og rapporten Lederens rolle i den innovative praksis af forskerne Søren Voxted fra SDU samt Catharina Juul Kristensen og Peter Hagedorn-Rasmussen fra RUC. Projektledelse: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), KL og Danske Regioner Kontakt: Dorthe Storm Meier, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) Mail: Jan Struwe Poulsen, KL Mail: Redaktion: Tonsberg Tekst Grafik: Karen Krarup Tryk: PrinfoTrekroner A/S Oplag: stk. ISBN: ISBN pdf En stor tak til alle ledere og medarbejdere, der har medvirket i undersøgelsen.

20 Ledere og hverdagsinnovation Om ledere, der skaber rum for gode ideer, forandringer og nye løsninger i hverdagen Der er fællestræk på tværs af undersøgelsens syv arbejdspladser med deres syv ledere og syv grupper medarbejdere. Trods syv meget forskellige ledere, arbejdspladser, arbejdsliv og krav viser materialet, at der er tre gennemgående træk, der karakteriserer ledere med en innovativ praksis. En leder, der fremmer hverdagsinnovation: er faglig og har fokus på kerneopgaven er nærværende og tydelig kan oversætte og skabe mening. lederweb.dk

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag BilagØU_120423_pkt.02_01 ledelses grundlag 1 BilagØU_120423_pkt.02_01 Ambitiøse pejlemærker Vi vil med ledelsesgrundlaget udstikke ambitiøse pejlemærker for god ledelse i Hvidovre Kommune. Det skal være

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere