Ledere og hverdagsinnovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledere og hverdagsinnovation"

Transkript

1 Ledere og hverdagsinnovation Om ledere, der skaber rum for gode ideer, forandringer og nye løsninger i hverdagen lederweb.dk

2 Jeg tænker slet ikke innovation. Jeg tænker på, at det her giver mening, det her vil lette hverdagen, og det her vil give et overblik. For mig er det praktisk arbejde. Ledende lægesekretær i interview om hverdagsinnovation Indhold Forord 3 Syv ledere og syv arbejdspladser 4 Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie 6 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Er faglig leder og har fokus på kerneopgaven Er en nærværende og tydelig leder Oversætter og skaber mening 15 Om Væksthus for Ledelse 18 Udvalgte publikationer fra Væksthus for Ledelse 18

3 3 Forord Hvordan kan ledere være med til at fremme hverdagsinnovationer og nye løsninger, der styrker kvaliteten i kerneopgaven? Det giver denne publikation viden om og inspirerer til. Store opfindelser som lyspæren, internettet eller penicillinen bliver fremhævet som skoleeksempler på innovation. Det er eksempler på markant nytænkning. Innovation er også nødvendigt i den offentlige sektor for hele tiden at kunne matche ændringer i behov og få mest muligt ud af ressourcerne. Men det behøver ikke nødvendigvis at være radikalt nyt. Innovation handler også om at få løst nogle af hverdagens opgaver bedre. Hverdagsinnovation er også det, mange typisk kalder for de gode ideer, praktiske løsninger eller det kreative islæt. Og her er ledelse vigtig. I over et år har Væksthus for Ledelse sammen med tre forskere fulgt syv ledere og deres arbejdspladser for at blive klogere på, hvordan ledere skaber rum og faciliterer rammer for hverdagsinnovation. Væksthuset har fundet tre fælles karakteristika for ledere med en innovativ praksis: De er faglige og har fokus på kerneopgaven, de er tydelige og nærværende, og så kan de oversætte og skabe mening i tiltag, ideer og strategier. Ud over at levere nogle af svarene på, hvordan man som leder kan være med til at fremme og bane vej for nye løsninger, der gavner og løfter løsningen af kerneopgaven, giver publikationen også praksisnære eksempler på hverdagsinnovation fra de syv arbejdspladser, som Væksthuset har fulgt. God læselyst. Solvejg Schultz-Jakobsen, KL Formand Bodil Otto, HK Kommunal Næstformand Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på feltstudier på syv udvalgte arbejdspladser i kommuner og regioner. De syv arbejdspladser og deres ledere udgør et bredt udsnit af kommunale og regionale arbejdspladser. Alle syv er valgt med udgangspunkt i, at det er velfungerende arbejdspladser med udviklingsorienterede ledere. Lederne har forskellig faglig baggrund og arbejder med forskellige fag i forskellige dele af landet. Forskerne har indsamlet materialet gennem observationer, interviews og uformelle samtaler med ledere og medarbejdere på arbejdspladserne gennem et halvt til et helt år.

4 4 Syv ledere og syv arbejdspladser Syv ledere og syv arbejdspladser Syv ledere på vidt forskellige offentlige arbejdspladser er blevet fulgt og interviewet af en forskergruppe. Materialet giver vigtig viden om hverdagsinnovation. For hvordan kan ledere i første linje gøde en innovativ praksis? Denne publikation bygger på et stort materiale af observationer og analyser af syv ledere, deres medarbejdere og deres praksis. Lederne er valgt, fordi de er udviklingsorienterede, og arbejdspladserne udgør et bredt udsnit af kommunale og regionale arbejdspladser. De syv ledere og deres arbejdspladser er alle blevet observeret flere gange over en periode på mellem seks og tolv måneder af et forskerhold. De syv ledere kommer fra meget forskellige sektorer, faglige baggrunde og dele af landet. Der er en læreruddannet skoleleder, en kommunalt uddannet leder af en borgerserviceenhed, en social- og sundhedsassistentuddannet leder af to plejecentre, en ledende pædagog i en daginstitution, en afdelingssygeplejerske i et akutafsnit, en ledende lægesekretær på en sygehusafdeling og en ledende socialrådgiver i et tilbud til socialt udsatte unge. Her er et overblik over de syv arbejdspladser:

5 5 1 En folkeskole Leder: skoleleder Udfordring: Skolen er udnævnt til digital profilskole. Undervejs i arbejdet med at udvikle den digitale profil i praksis kommer implementeringen af en ny skolereform på tapetet. 2 En borgerservice Leder: leder for borgerservice Udfordring: Opgaverne i borgerservice ændrer sig radikalt. Fx betyder digitalisering, at medarbejderne i borgerservice typisk ikke længere selv skal betjene borgerne, men i stedet hjælpe dem i gang med selv at bruge de digitale løsninger. 3 To plejecentre Leder: plejecenterleder Udfordring: Kommunen stiller krav om, at plejecentrene skal arbejde med hverdagsrehabilitering. Det betyder, at borgerne i stigende grad selv er aktive i deres hverdag, fx med at tage tøj af og på, lave mad og gøre rent. 4 En daginstitution Leder: daginstitutionsleder Udfordring: Ledere og medarbejdere arbejder intenst med kommunens overordnede mål om inklusion, så børn med særlige behov bliver en naturlig del af fællesskabet med alle de andre børn. 6 En radiologisk afdeling på et sygehus Leder: ledende lægesekretær Udfordring: Afdelingen har undersøgelser årligt og modtager både indlagte og ambulante patienter samt patienter uden aftale. Det kræver en effektiv arbejdsplads at få processerne i afdelingen til at glide og imødekomme de fastsatte kvalitetsog effektivitetsmål. 5 Et akutafsnit på et sygehus Leder: ledende sygeplejerske i akutafsnittet Udfordring: Akutafsnittet har ofte overbelægning og står over for en sammenlægning med en række andre geografisk spredte afsnit og enheder til et nyt fælles akutafsnit. 7 Et gadeplanstilbud for socialt udsatte unge Leder: ledende socialrådgiver Udfordring: At skabe gode faglige og organisatoriske rammer for arbejdet med misbrugs- og kriminalitetstruede unge i et foranderligt og ofte uforudsigeligt nærmiljø. Gadeplanstilbuddet er et anonymt tilbud, der besøges af unge om ugen.

6 6 Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie En stor del af den innovation, der sker i hverdagen, bliver kaldt noget andet end innovation. Hverdagsinnovationerne får navne som gode ideer, praktiske løsninger eller kreativitet. I den offentlige sektor er innovation et redskab, der kan udfordre, bryde med vanetænkningen og udvikle kerneopgaven. Megen innovation i hverdagen bliver kaldt noget andet end innovation. Innovationer kan få navne som gode ideer, kreative tiltag eller praktiske løsninger. Denne publikation handler om ledernes betydning for arbejdspladsernes innovative praksis og de praksisnære hverdagsinnovationer. Hverdagsinnovationen kredser om at støtte op om og løse kerneopgaven bedre. I den offentlige sektor er innovation et redskab, der udfordrer og kan bryde med vanetænkning og kan udvikle kerneopgaven. Men det er også et redskab til at forbedre effektiviteten, kvaliteten og skabe besparelser. Derfor ønsker kommuner og regioner at fremme innovation. En innovation kan være mindre og afgrænset eller stor og radikal. En innovation kan så at sige være at skrue på en enkelt knap eller udskifte hele motoren. Innovation dækker over alt fra små ændringer, der forbedrer en arbejdsproces, til et helt nyt tiltag, der ændrer grundlæggende ved hverdagen for borgere og personale. Én ting har alle innovationer dog til fælles: De udgør et brud med det, man før har gjort, og skaber værdi. Innovation oppefra og nedefra Mange innovationer i det offentlige udspringer af krav, forandringer og nye måder at gøre tingene på, som arbejdspladserne bliver pålagt oppefra. Det sker fx, når det landspolitisk bliver vedtaget, at kommunerne skal oprette jobcentre, eller kommuner og skoler skal implementere en skolereform, eller når regionerne skal samle behandlinger på større højtspecialiserede sygehuse. Men innovation i det offentlige er også alle de ideer og nye tiltag, som medarbejdere og ledere hver dag udvikler og skaber i praksis. Den type innovationer kalder vi hverdagsinnovationer. Og det er den slags innovation, som denne publikation handler om. Hverdagsinnovation er både den bevidste og planlagte innovation og den upåagtede innovation, der opstår spontant uden planlægning. Hovedpersonerne i hverdagsinnovationerne i den offentlige sektor er medarbejderne og lederne. Det er de mennesker, der er tæt på praksis, og som skaber, udvikler og finder nye løsninger på udfordringer og problemer i hverdagen. Det kan også ske i samspil med brugere og borgere. Ledernes rolle i hverdagsinnovationerne er ofte at bane vej og skabe rum for både medarbejdernes og de centralt besluttede innovationer. Lederen skal skabe rammer og en praksis, hvor medarbejderne er med til at udvikle faglige løsninger, som understøtter kerneopgaven. Lederne skal også oversætte og skabe mening i innovationerne i mødet mellem forskellige praksisser administrative, fagprofessionelle etc.

7 7 Eksempler på hverdagsinnovation Kontorelever omvender udigitale unge Man skulle måske tro, at unge er frontløbere, når det gælder digitalisering og nye elektroniske medier. Sådan er det bare ikke, når det gælder unges digitale kontakt med det offentlige. Fakta er, at mange unge slet ikke har et NemID, aldrig tjekker deres digitale post og slet ikke ved, at de kan få post fra det offentlige digitalt. Borgerservice forsøger derfor offensivt at få kontakt til de unge ved at tage til uddannelsesmesser og besøge ungdomsuddannelser og fortælle om digitalisering og NemID. Det er kontoreleverne i borgerservice, som jo selv er unge, der laver indsatsen. Lederens bidrag til hverdagsinnovationen er at stille undrende spørgsmål til den hidtidige praksis og presse på for, at der kommer nye løsninger. Eksemplet viser, at den innovative leder ikke nødvendigvis er den, der får ideerne. Men har en rolle som den person, der vedvarende spørger ind til, om tingene ikke kan gøres på en anden eller ny måde. Det kræver, at lederen er tæt på medarbejderne og er en del af arbejdspladsens hverdag. Mediepatrulje: Elever, der lærer af elever På skolen er der etableret en mediepatrulje til at understøtte skolens digitale profil. Eleverne i mediepatruljen mødes med faste mellemrum og udforsker apps og sørger for elev-til-elev-læring. På den måde eksperimenterer skolen med, hvordan eleverne i højere grad kan blive meddesignere af deres egen læring, for det er ikke altid den voksne, der ved mest om digitale medier. Konceptet mediepatrulje er kendt fra andre skoler, men skolen udvikler her ideen, så den passer til stedet. Lederens rolle i hverdagsinnovationen er at skabe en kultur og et miljø, hvor medarbejderne skanner omgivelserne og finder inspiration til bedst muligt at realisere ideen med den digitale profilskole, så den passer ind i skolens eksisterende kultur, didaktik og identitet. Lederens rolle er at tilskynde lærere og elever til at komme med deres bidrag, så den endnu ikke færdigudviklede digitale profil kan blive gangbar i skolens hverdag og i sidste ende tilføre værdi. Hverdagsinnovationer bliver skabt af ledere og medarbejdere, der er helt tæt på praksis, og som udvikler og finder nye løsninger på udfordringer og problemer i hverdagen ofte i samspil med brugere og borgere.

8 8 Hverdagsinnovationer er arbejdspladsernes smøreolie Upåagtede hverdagsinnovationer Hovsa, det var da innovativt. Upåagtede hverdagsinnovationer er spontane løsninger, der opstår gennem selvfølgelige, daglige handlinger. De upågtede hverdagsinnovationer lever et ofte usynligt liv som innovationer på arbejdspladsen. Upåagtede hverdagsinnovationer er nemlig kendetegnet ved, at de ofte er uplanlagte og hverken bliver tænkt eller talt om som innovationer. De upåagtede hverdagsinnovationer ses mere som en naturlig del af både ledernes og medarbejdernes arbejde, og de opstår typisk for at skabe bedre og mere praktiske løsninger på udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Upåagtede hverdagsinnovationer er et udtryk for ledernes og medarbejdernes evne til at tænke kreativt, når de løser opgaver. Men de er sjældent særligt synlige, fordi de ikke bliver italesat, bevidst udviklet eller udnyttet strategisk i modsætning til de bevidste hverdagsinnovationer. Eksempel på en upåagtet hverdagsinnovation Hvem er her hvornår? Den ledende lægesekretær på sygehusafdelingen har udarbejdet en elektronisk arbejds- og fraværskalender for afdelingens overlæger. Ideen er lederens, og den udspringer af et konkret behov for at kunne lave en langsigtet plan for bemandingen af de forskellige skannere, når sekretærerne booker patienter til undersøgelser. Det elektroniske overblik er en vigtig brik, som medvirker til, at afdelingen har en høj effektivitet og når de fastsatte måltal og behandlingsfrister. Det fælles elektroniske arbejdsredskab giver samtidig overblik over lægernes vagter, ferier og fridage. Jeg tror virkelig på, at det er vigtigt, at vi tør eksperimentere. Altså begå fejl. Komme til at sige noget forkert. Komme til at rådgive forkert. For det kommer man til. Det vigtigste er, at vi kan have en åbenhed omkring det. Så kan man altid ændre på det og sige Okay, det, jeg lavede, er forkert, men nu kan vi prøve noget andet. Ledende socialrådgiver i gadeplanstilbud

9 9 Bevidste hverdagsinnovationer Kom, nu skal vi tænke ud af boksen. Bevidste hverdagsinnovationer er bevidste handlinger, der er rettet mod at finde nye kreative løsninger på daglige udfordringer. De bevidste hverdagsinnovationer har et andet udgangspunkt end de upåagtede innovationer. En bevidst hverdagsinnovation udspringer af velovervejede formulerede handlinger med det mål at skabe nye, kreative løsninger på arbejdspladsernes daglige udfordringer. Den slags strategiske handlinger bliver ofte hverken oplevet eller kaldt innovationer, men de er det. Det er fx en bevidst hverdagsinnovation, når ledelsen i daginstitutionen beslutter, at pædagogerne skal krydse børnene ud på ipad en i stedet for på en liste på en tavle. Eksempel på en bevidst hverdagsinnovation Lærere i mesterlære Kommunen har udnævnt skolen til digital profilskole. Det er skolelederens opgave at føre den beslutning ud i livet og gøde jorden på skolen, så det digitale bliver en naturlig del af hverdagen for medarbejdere og elever. Nogle af dem navigerer fra starten hjemmevant i den digitale verden, andre er mere på udebane. Et af initiativerne, der skal medvirke til at løse opgaven, er en mesterlæretankegang. Eksempel på en bevidst hverdagsinnovation Førstehjælp til digitale ældre Der har været en generel debat om, at ældre bliver koblet af digitaliseringen i det offentlige. For at undgå det ansatte borgerservice i samarbejde med kommunens ældreråd en person i seniorjob med kendskab til it til at arbejde målrettet med den ældre målgruppe. Hans opgave var at tage rundt på plejecentrene og holde åbent it-hus for ældre. Indimellem opstår innovation ud af et pres fra borgerne. Sådan er det i dette eksempel: Lederen af borgerservice mener, at der er sat fokus på og brugt ressourcer nok til at forberede netop de ældre på digitaliseringen. Men ældrerådet bliver ved med at påpege, at der bør gøres mere for, at borgere over 60 år ikke bliver koblet af digitaliseringen. Samtidig skal borgerservice finde en meningsfuld opgave til en person i seniorjob, som har de rette kompetencer. Løsningen blev den rullende it-førstehjælp. Og det er samtidig et eksempel på en leder, der forener strategisk personaleledelse med at tænke innovation i hverdagen. Ideen er, at alle ikke behøver mestre alt, og lærerne gensidigt kan inspirere hinanden. Det sker både i det daglige og på særlige fagdage, hvor lærere og pædagoger har digitale læremidler i fokus og deler viden om at bruge digitale medier i pædagogik og undervisning. Lærer-til-lærer-vejledningen betyder, at lærerne i fællesskab eksperimenterer med fx apps og andre digitale værktøjer og lærer dem så godt at kende, at de allerede dagen efter kan bruge nogle af de nye værktøjer i deres undervisning. Initiativet er ét ud af mange initiativer og indsatser på skolen for at realisere og virkeliggøre den digitale profilskole. Det er en løbende proces, hvor medarbejderne med lederens opbakning i vidt omfang bygger broer mellem strategien om den digitale profilskole og den daglige, faglige praksis kerneopgaven. Lederens rolle her er at tilskynde og bakke op om indsatser og ideer, der opstår nedefra. Det er altså hverdagsinnovationer som mesterlæreideen og mediepatruljen, som får den oppefra kommende innovation til at blive bæredygtig og meningsfuld for medarbejderne.

10 10 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Ledere med en innovativ praksis er faglige og har fokus på kerneopgaven. De er tydelige og nærværende, og de kan oversætte og skabe mening i tiltag, ideer og strategier, så de giver betydning i hverdagen. Alt det gavner løsningen af kerneopgaven. Der er fællestræk på tværs af undersøgelsens syv arbejdspladser med deres syv ledere og syv grupper medarbejdere. Trods syv meget forskellige ledere, arbejdspladser, arbejdsliv og krav viser materialet, at der er tre gennemgående træk, der karakteriserer ledere med en innovativ praksis. En leder, der fremmer hverdagsinnovation: er faglig og har fokus på kerneopgaven er nærværende og tydelig kan oversætte og skabe mening. En innovativ praksis kræver, at den faglige ledelse kommer tilbage i rampelyset.

11 11 1. Er faglig leder og har fokus på kerneopgaven Hvis medarbejdere og arbejdspladser skal have en innovativ praksis og kunne levere hverdagsinnovation, er der brug for ledere, der forholder sig til den faglige materie, har blik for faglig udvikling, og som er tætte på kerneopgaven. Faglig ledelse er i høj kurs på alle undersøgelsens syv arbejdspladser. Samtlige ledere kan karakteriseres som faglige ledere, der har øje for nødvendigheden af faglig ledelse tæt på medarbejdernes hverdag og har kerneopgaven som omdrejningspunkt for deres arbejde. Medarbejderne peger også selv på, at de har behov for faglig ledelse. Giv os en ny type faglig ledelse Det at bedrive faglig ledelse opfattes ofte som en traditionel lederrolle, hvor lederen styrer den daglige drift, agerer supervisor og instruerer og introducerer medarbejderne til forskellige opgaver. Undersøgelsen viser imidlertid, at den faglige ledelse, der er brug for, handler om meget mere end instruktion. Den nye type faglige ledelse, som lederne praktiserer, og som medarbejderne efterspørger, handler om at udvikle fagligheden og dermed kerneopgaven. Det er en moderne form for faglig ledelse i forandringsperspektiv rettet mod udvikling og hverdagsinnovation. For at beherske den type af faglig ledelse, som medarbejderne i undersøgelsen efterspørger, skal lederen: i hverdagen være retningsgivende, målfast, støttende og insisterende i at nå de forskellige mål. give konkret feedback og støtte medarbejderne i stedet for at være instruerende. Det giver den faglige ledelse fokus på udvikling. koble den faglige lederrolle med personaleledelse og udvælge, kompetenceudvikle og motivere medarbejderne, så de kan leve op til de krav, som den faglige udvikling stiller. Kerneopgaven og hverdagsinnovationen Der bliver talt meget om kerneopgaven i den offentlige sektor. Og med god grund. Kerneopgaven er den centrale opgave, som arbejdspladserne skal løse for at nå deres mål. Undersøgelsen giver et tydeligt billede af, at en hverdagsinnovativ praksis kræver ledere, der leder med fokus på kerneopgaven og ydelserne til borgerne. Kerneopgaven er omdrejningspunktet for de syv ledere i undersøgelsen. De har alle fokus på at udføre, understøtte og udvikle arbejdspladsens kerneopgave hvad enten det handler om at udvikle og arbejde med inklusion af børn med særlige be- Der er en række eksempler på, at nye løsninger bliver udviklet i diskussioner mellem lederen og plejepersonalet i pauser i frokoststuen. Det at bruge pauserne til at tage del i og initiativ til faglige diskussioner er en meget bevidst handling fra lederens side. Lederen går i frokoststuen også for at præge faglige løsninger i hverdagen. Observationer fra akutafdelingen

12 12 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis hov, hverdagsrehabilitering af ældre eller om at få en fusion eller en reform til at fungere i praksis. I forhold til ledernes innovative praksis er deres fokus på kerneopgaven særligt interessant, fordi en innovation netop er kendetegnet og defineret ved, at den tilfører kerneopgaven værdi. Lederens rolle i den innovative praksis handler derfor i udpræget grad om at sikre, at der er en tydelig sammenhæng mellem hverdagsinnovationerne og kerneopgaven. Hvis en hverdagsinnovation skal give mening, skal den tilføre kerneopgaven værdi uanset om det handler om at sikre flere patienter bedre behandling, eller om det handler om at give unge misbrugstruede noget meningsfuldt at være sammen om eller sikre, at børn med diagnoser udvikler sig i fællesskab med andre børn. Eksempler: Når lederen har fokus på faglighed og kerneopgave Det her er min faglige vision Daginstitutionen er underlagt en række kommunale organisatoriske mål og krav. Et af dem er inklusion. Grundideen er, at alle børn også børn med særlige behov har ret til at være en del af børnefællesskabet. Lederen af daginstitutionen formår at oversætte de overordnede krav til meningsfulde og håndgribelige faglige visioner for medarbejderne. Hun er meget klar i sin kommunikation og siger fx, at hun ønsker, at institutionen målbart bliver Danmarks bedste til inklusion. Den vision bryder hun ned i mål og handleplaner, som medarbejderne både hver for sig og i deres teams skal leve op til. Lederen står selv stort set konstant til rådighed for sparring og udvikling for medarbejderne i deres pædagogiske arbejde. Som leder er hendes altoverskyggende fokus faglig udvikling og ikke, at nu kræver forvaltningen det og det. Dette aspekt italesættes stort set aldrig. Heller ikke, når institutionen skal løfte nye opgaver. Også her er det den faglige udfordring og udvikling, der er i fokus. Fra overbelægning til innovation Akutafsnittet har problemer med overbelægning. Belægningsprocenten er i perioder oppe på 140. Det arbejdspres er en stor belastning for arbejdsmiljøet og for medarbejdernes evne til at tænke nyt og innovativt. Arbejdet kommer i stedet i høj grad til at handle om at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig er arbejdet med at sammenlægge akutafsnittet med en række andre afsnit og enheder sat i gang. I stedet for at italesætte sammenlægningen som en konflikt mellem sin egen afdeling og de øvrige ser lederen den som et gensidigt samarbejde. I forbindelse med fusionen og etableringen af det nye fælles akutafsnit lykkes det hende at få nedbragt overbelægningen. Efter fusionen ligger belægningsprocenten meget tæt på 100 og kommer kun kortvarigt op på 120. Dette har lederen opnået gennem flere typer af tiltag, herunder også hverdagsinnovation ved at finde nye løsninger. Det første bidrag har været, at lederen fastholder at lægge vagtplaner, idet sammensætningen af hold er et afgørende bidrag til udvikling og til at håndtere overbelægningen. Men hun forsøger også at nedbringe overbelægningen ved at fremkomme med nye ideer til fordeling af patienterne mellem akutafsnittets forskellige enheder. Gennem løbende dialog, imødekommenhed, venlighed og appel til alle om, at det nu er et fælles afsnit, lykkes det hende at etablere en ny fælles praksis for fordeling af patienter. Den innovative leder ses i dette tilfælde ved, at lederen hele tiden søger og finder nye løsninger til en mere optimal fordeling af patienterne mellem akutafsnittets forskellige afdelinger. ipad fra udskældt til pædagogisk darling På et møde i en daginstitution fortæller lederen, at børnene fremover skal krydses ud på en ipad, når de bliver hentet, frem for på en tavle. Flere medarbejdere kommer med kritiske kommentarer og lufter en frygt for, at de ikke kan følge med i, hvilke børn der bliver hentet. Modstanden mod at inddrage ny teknologi til opgaven er stærk. På et personalemøde ni måneder senere er emnet ipads oppe igen. En gruppe medarbejdere har sammen med en ekstern konsulent lavet et forløb, hvor de har inddraget ipad en i deres pædagogiske arbejde med meget positive resultater. Det øvrige personale er meget lydhøre og interesserede i erfaringerne. Episoderne viser, at der er stor forskel på opfattelsen af teknologien afhængig af, om den bliver pålagt oppefra som et administrativt værktøj eller bliver inddraget på en meningsfuld, faglig måde til pædagogisk udvikling som et stykke hverdagsinnovation. Det er et eksempel på en leder, der forventer udvikling, men som også kvitterer positivt og anerkender medarbejdernes nye tiltag og ideer. Lederen her fastholder, at det ikke må blive en selvfølgelighed, at medarbejdere foretager hverdagsinnovationer. Det skal bemærkes og anerkendes.

13 13 2. Er en nærværende og tydelig leder For at skabe rum for nye ideer og nye måder at løse kerneopgaven på må man som leder være tydelig og nærværende. En tydelig førstelinjeleder, som er til stede i hverdagen, er i høj kurs. Det er gennemgående for alle syv ledere i undersøgelsen, at de er aktive, tydelige og deltager i hverdagen på deres arbejdspladser. For at være en nærværende og tydelig leder, skal lederen: være synlig og klar i sine udmeldinger. bruge en god del af sin tid på at være nærværende, tydelig og tilgængelig for sine medarbejdere. deltage i møder, melde klare forventninger ud, henvende sig direkte til sine medarbejdere, hvis lederen undrer sig over noget eller synes, at noget skal ændres. Selvledelse og tydelig ledelse De fleste af lederne i undersøgelsen udnytter til fulde det ledelsesrum, de har, og bruger hver især deres personlighed og gennemslagskraft i hverdagen. Og de benytter sig af deres mulighed for selv at sætte det hold af medarbejdere, der bedst kan opfylde deres mål og visioner. Det fremmer hverdagsinnovation, når lederen har et ledelsesrum også til at sætte sit hold af medarbejdere. Lederne skal have plads til at bedrive personligt lederskab og være nærværende, synlige og styrende. Forskerteamet Observationer og interview på de syv arbejdspladser tegner et billede af, at både lederne selv og medarbejderne efterspørger, at lederen er tilgængelig og nærværende for medarbejderne i hverdagen. Medarbejderne efterspørger både lederens tilstedeværelse, sparring og styring. Mange medarbejdere både forventer og har behov for, at deres leder er i nærheden med faglig sparring på konkrete opgaver, dilemmaer eller problemstillinger. Forandringer kræver ledelse tæt på Konstante forandringer er et vilkår på mange arbejdspladser. Nogle forandringer skaber mening og udvikler praksis andre kan være modsætningsfyldte, meningsnedbrydende og uigennemtænkte. Men for at kunne løse opgaver på en moderne arbejdsplads er det et vilkår, at man som medarbejder skal tackle forandringer på godt og ondt. Hvis der fx er modsatrettede krav i forandringerne, må man, hvis man kan, synliggøre og reagere på dem, så ledelsen kan handle. En del medarbejdere er glade for en hverdag med relativt faste rutiner, hvor de kan gøre det, de er bedst til, og udfolde deres kernefaglighed. For dem kan forandringer være en særlig udfordring. Og netop derfor er det nødvendigt at førstelinjelederne er faglige og tæt på, hvis forandringer og hverdagsinnovationer skal lykkes. Undersøgelsen indikerer, at hvis lederen vil fremme en innovativ praksis, kræver det, at lederen arbejder tæt på medarbejderne, er tydelig i kravene om forandringer og støtter og sparrer med medarbejderne i forandringsprocesserne. Der er kort sagt behov for en tættere, tydeligere og mere nærværende ledelsesrolle end den indirekte og faciliterende rolle, man ellers har forbundet med offentlige ledere i praksis.

14 14 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis Ja tak til tydelig ledelse Den lederstil, som efterspørges, får tankerne hen på en klassisk autoritær lederskikkelse fra 1950 ernes ledelsesforskning. I den moderne udgave er det dog en autoritær lederskikkelse med et væsentligt twist. Lederstilen og især tilgangen til medarbejderne er meget forskellig fra den oprindelige autoritære leders. Lederne i undersøgelsen er markante og blander sig, men de er også anerkendende og giver medarbejderne rum til at tage initiativer og være hverdagsinnovative. Og medarbejderne efterspørger en langt mere synlig og tilstedeværende leder. Som medarbejder er det mere udfordrende og tilfredsstillende at blive inviteret til at fylde indhold i klare og tydelige mål og forventninger. Ofte vil der være et mål, men indholdet og vejen til målet vil være ukendt. Her kan man som leder med fordel invitere de fagprofessionelle medarbejdere til at udfolde deres indsigt og viden til at finde nye veje til målet. Den leder, som evner at sætte retning og invitere medarbejderne til at udfylde rammerne, er i høj kurs. Eksempel: Når lederen er nærværende og tydelig Nærværende, når konflikter lurer Selv om den overordnede leder af borgerservice har tre teamledere under sig, er hun stadig selv en nærværende, tydelig og aktiv deltager i dagligdagen. Der er flere eksempler på, at lederen deltager i strategisk vigtige møder mellem medarbejderne i borgerservice og andre dele af kommunen, når der er optræk til konflikter. Her er hendes lederrolle meget konkret og knyttet til hverdagsproblemer. Eksempel: Når der er brug for nærværende ledelse Mere dialog og beboere med På plejecenteret arbejder man med hverdagsrehabilitering. Derfor er der en bevidsthed om at tænke i nye løsninger og bryde med vanetænkning. Det gør medarbejderne fx omkring måltiderne, som beboerne aktivt hjælper med til. Medarbejderne taler om faglige løsninger indbyrdes og med deres leder. Men når lederen ikke er nok til stede i hverdagen, efterspørger både hun og medarbejderne mere tid til direkte sparring om konkrete løsninger for de enkelte borgere. Bevægelsen fra omsorgskultur til hverdagsrehabilitering giver medarbejdere og borgere nye roller. I den forbindelse er der stort behov for en nærværende og tydelig leder, som i hverdagen kan fortælle medarbejderne, hvad han eller hun forventer af de faglige løsninger, der skal indfri målene. Lederen skal være så tæt på, at hun kan støtte den faglige udvikling i hverdagen og gribe ind og være tydelig, når arbejdspladsen er på vildspor i forhold til målene. Eksemplet viser, at den opgave kræver tid og ressourcer. At være en leder, der understøtter hverdagsinnovation, forudsætter, at lederen ikke har flere medarbejdere, end at lederen rent faktisk kan være til stede i medarbejdernes arbejdsdag på en aktiv og understøttende måde. Fx er lederen med til et møde mellem sagsbehandlerne i borgerservice og sagsbehandlerne på kommunens jobcenter. Mødet handler om, hvordan man bedst muligt hjælper meget ressourcesvage borgere, som ud over at være ledige også har fx et misbrug, psykiatriske diagnoser eller mangler et sted at bo. Her er en interessekonflikt, fordi man i borgerservice retter sig efter regelsættet, mens man på jobcenteret ønsker, at reglerne i højere grad bliver strakt for at give udsatte borgere en mere individuel behandling. På mødet skaber lederen af borgerservice aktivt rammer for et samarbejde mellem de to enheder. Hun sørger for, at der bliver lavet aftaler, som lever op til de formelle regler, men alligevel strækker sig, så de udsatte borgere kan komme tættere på arbejdsmarkedet eller få en mere selvhjulpen tilværelse. Der er flere af den slags eksempler på, at lederens rolle bevæger sig fra at være strategisk og overordnet, til at hun bliver aktiv deltager i en konkret sag for at bygge bro for samarbejde om konkrete faglige udfordringer.

15 15 3. Oversætter og skaber mening Hvis forandringer og nye ideer oppefra skal give mening og være langtidsholdbare, skal lederen skabe rammer for oversættelsesprocesser. Kun på den måde kan det nye blive en del af hverdagen og give mening for medarbejderne. Det er tydeligt i undersøgelsen, at de ledere, der har en innovativ praksis, har evnen til at oversætte og skabe mening i tiltag og forandringer hos deres medarbejdere. At oversætte og skabe mening er imidlertid ikke en soloøvelse for lederen. Det handler i høj grad om at kunne skabe rammer om forskellige oversættelsesprocesser og invitere medarbejderne med i arbejdet med at oversætte. Når lederne skal oversætte og skabe mening, er det nødvendigt, at: De tager beslutninger, fjerner usikkerheder og flertydigheder og skaber retning, når de skal kommunikere og skabe mening i tiltag oppefra. Ikke bare bringer overordnede visioner og mål ufiltreret videre. Men oversætter og skaber mening sammen med medarbejderne. De kan målrette visioner og budskaber til netop deres arbejdsplads og træde i karakter som meget mere end budbringere. De kan træde et skridt tilbage og skabe rum og rammer, så medarbejderne med deres fagprofessionelle tilgang får lov til at udfolde sig og byde ind med løsninger på, hvordan nye tiltag eller ideer kan oversættes og skabe mening i hverdagen. Ofte kan nye strategier, krav eller tiltag oppefra ikke umiddelbart implementeres i hverdagen: Der skal et oversættelses- og tilpasningsarbejde til, så det nye giver mening på netop denne arbejdsplads. Når lederen er opmærksom på oversættelse og meningsskabelse og på at inddrage medarbejderne i processen, er det langt nemmere for medarbejdere at koble forskellige forandringer og innovationer med at løse kerneopgaven på en meningsfuld måde. Hvis der er tillid, kan medarbejderne være med til at sikre oversættelsen. Men det kræver, at lederen skaber rammerne og tilskynder medarbejderne til at inddrage deres erfaringer og viden. Lederen kan fx skabe rum for dialog på møder, hvor mulighederne udforskes og på andre måder understøtter en kultur, hvor det er i orden at være uenig på en konstruktiv måde. At have fokus på at oversætte kan være nøglen til at få forandringsprocesser til at lykkes. På samme måde kan manglende fokus på oversættelsesarbejdet være en del af forklaringen på, hvorfor mange forandringsprocesser ikke lykkes og i stedet bliver stemplet som ligegyldige eller belastende. Når lederen oversætter Oversætte betyder i denne sammenhæng, at lederen tager ydre krav, forventninger og visioner og omsætter og oversætter dem til hverdagen på netop deres arbejdsplads. En stor del af opgaven handler om formidling. Ledere, der er dygtige til at oversætte, kan omsætte mål og tiltag, som typisk er født af en forvaltningstankegang og en managementlogik i toppen af organisationen, til konkrete handlinger i hverdagen på arbejdspladsen. Man kan sammenligne det med at oversætte et ordsprog fra et sprog til et andet. Hvis det skal lykkes og budskabet gå igennem, kræver det en professionel oversætter, der kender begge sprog indgående. På samme måde kræver nye tiltag på arbejdspladser også kompetent oversættelse. En ny ide ovenfra kan ikke implementeres i første linje uden at blive bearbejdet. Og det er dét, den gode førstelinjeleder kan. Lederen oversætter og formidler videre, så indholdet i det topinitierede tiltag matcher medarbejdernes faglige sprog og den faglige virkelighed og hverdag i netop deres del af organisationen. Det sker fx i daginstitutionen, der bliver pålagt at tage imod en ny gruppe større børn med krigstrau- Nye krav og tiltag udefra skal oversættes, så de giver mening i hverdagen.

16 16 Tre karakteristika for ledere med en innovativ praksis mer uden at få ekstra ressourcer. Lederen og personalet ser den nye gruppe børn som en faglig udfordring og begynder straks at tale om, hvordan de kan gribe opgaven an pædagogisk. Opgaven bliver med det samme oversat til en spændende faglig udfordring frem for en ufinansieret belastning påført oppefra. Oversættelse går begge veje Der er andre eksempler på, at ledere med en innovativ praksis på den måde omdanner krav og visioner oppefra til konkrete handlinger i hverdagen, som peger frem mod arbejdspladsens mål og opgaver hvad enten det er at hjælpe patienter, sikre børns læring eller hjælpe unge ud af kriminalitet. Og den oversættelse betyder, at det nye i højere grad giver mening i hverdagen for medarbejderne. Lederen skal skabe mening, så medarbejderne kan forbinde en ny ide eller forandring med deres daglige, faglige praksis på en positiv måde. Ledere med en innovativ praksis er også i stand til at oversætte og skabe mening den anden vej i organisationen. Det kan fx være, når en hverdagsinnovation skal forankres og spredes til andre dele af organisationen. I den forbindelse består lederens oversættelsesarbejde i at sprede nye ideer på tværs i organisationen og oversætte medarbejdernes ideer opad og udad til fx forvaltning, mellem arbejdspladserne og til arbejdspladsens eksterne interessenter, som kan være alt fra forældre og pårørende til medier, lokalmiljø etc. Oversættelsesarbejdet foregår altså både udefra og ind i organisationen, på tværs i organisationen og indefra og ud af organisationen. Et eksempel på en oversættelse indefra og ud af organisationen finder vi i studierne i daginstitutionen og på plejecenteret. Begge steder oplever lederne, at supervision fungerer som en dynamo for hverdagsinnovationer. Deres oplevelse er, at supervision giver muligheder for at omsætte mål til reelle handlinger og derfor kan være mere effektivt end kurser eller efteruddannelse. Alligevel oplever begge ledere, at forvaltningen foretrækker at sende medarbejdere på kurser frem for at bruge supervision. Her ligger et stykke oversættelsesarbejde for lederne i at oversætte erfaringer fra praksis til forvaltningsniveauet. At kunne oversætte som leder er derfor mere end at formidle centralt opståede ideer og tiltag til praksis. At oversætte er i samarbejde med medarbejderne at transformere tiltag og sørge for, at de både giver mening i medarbejdernes dagligdag og i forvaltningens virkelighed og bidrager til at styrke og udvikle kerneopgaven. Kobling til kerneopgaven Der bliver talt meget i den offentlige sektor om fokus på kerneopgaven. Her bidrager den innovative praksis til at udvikle kerneopgaven. Men selve kerneopgaven skal faktisk også ofte oversættes. For det er ikke altid indlysende, hvad der er kerneopgaven for den enkelte arbejdsplads i den store organisation. Derfor har førstelinjelederne også en vigtig opgave med at oversætte, formulere og konkretisere, hvad kerneopgaven egentlig er på deres arbejdsplads, og hvad den enkelte medarbejders bidrag til kerneopgaven er. Når lederen skaber mening Som leder i en innovativ praksis skal man også være i stand til at skabe mening. Meningsskabelse er tæt vævet sammen med lederens opgave som oversætter. Ikke blot som medarbejdere, men som mennesker har vi brug for mening: Det, vi gør, og de sammenhænge og aktiviteter, vi indgår i, skal give mening. Mening er noget, vi skaber hver for sig i den måde, vi tænker og går til verden på. Men vi skaber også mening i samspil og fællesskab med vores omgivelser og de mennesker, vi arbejder sammen med. Og her har lederne et særligt ansvar for at skabe mening fx ved at skabe rammer for, at forskellige medarbejdergrupper kan skabe viden, der kan sikre den bedst mulige løsning af kerneopgaven. For lederne kan meningsskabelse fx være at skabe accept af forandringer, tiltag eller nye ideer blandt medarbejderne. Det kan lykkes at skabe mening, hvis lederen er i stand til at forbinde de nye ideer eller tiltag med den daglige, faglige praksis, som de skal indgå i. At skabe mening er grundlæggende også at få accept og opbakning hos medarbejderne.

17 17 Når hændelser skaber forstyrrelser, der fører til innovation Hverdagsinnovationer kan være løsninger på konkrete udfordringer eller problemer, der forstyrrer meningen. Men innovationer kan også i sig selv skabe rystelser i hverdagen. Lederen har derfor også en opgave med at skabe mening i udefrakommende strategiske innovationer, som arbejdspladsen bliver pålagt at implementere. Det kan fx være på skolen, der skal være digital profilskole, eller på plejecenteret, der skal arbejde med hverdagsrehabilitering: Den nye profil og det nye fokus kan åbne døre og muligheder, men det betyder også en masse ændringer, der kan give usikkerhed. For hvad vil de digitale medier betyde for elevernes læring, og for undervisningen og medarbejdernes hverdag? Og hvad vil fokus på hverdagsrehabilitering betyde for medarbejdernes og borgernes hverdag, rutiner, samarbejde og tillid? Så hvis forandringen og innovationen skal lykkes, har ledere og medarbejdere en opgave med at skabe mening i det nye. Der kan ofte opstå både bevidste og upåagtede hverdagsinnovationer i forbindelse med, at strategiske innovationer oppefra skal implementeres og tilpasses arbejdspladsen. Oversættelse og meningsskabelse hænger sammen, for det innovative skal oversættes, så det giver mening i de nye sammenhænge, og det nye giver kun mening, hvis det bliver oversat. Oversættelse og meningsskabelse spiller en afgørende rolle, når lederen skal skabe en kultur, som er handlings- og løsningsorienteret og åben over for forandringer. Eksempel: Når lederen skaber mening Fra en god dag i skoven til dokumentation, der rykker Lederen af daginstitutionen har indført en meget stærk dokumentationskultur i institutionen. Det handler ikke om at dokumentere for forvaltningens skyld, men om at dokumentere for at udvikle kerneopgaven og vise, at indsatsen virker. Lederen stiller krav til personalet om, at de skal dokumentere den pædagogiske udvikling og resultaterne af deres indsats. Det betyder fx, at personalet dokumenterer deres pædagogiske arbejde med børnene. Det kan være skriftligt eller fx via billeder og film på ipad eller andre digitale medier. Formuleringer som det har været en god dag i skoven er ikke nok. Der skal sættes ord på børns konkrete fremskridt og læring også over tid. Lederen konstaterer kontant, at resultater er, når børn i vanskeligheder ikke længere har vanskeligheder, når de forlader børnehaven og skal i skole. Resultater er, når et børnehavebarn med vanskeligheder ikke har vanskelighederne mere, når barnet skal i skole. Daginstitutionslederen oversætter, hvorfor det pædagogiske personale skal dokumentere og formulere resultaterne af deres arbejde. Eksempel: Når lederen oversætter og skaber mening Så giver det jo mening Akutafsnittet på sygehuset har blandede erfaringer med sygehusenes øgede samarbejde med kommunerne. Men især med én kommunes akutteam har samarbejdet fungeret godt. Det kommunale team har aflastet afsnittet og møder derfor stor forståelse og opbakning hos medarbejderne på afdelingen. Det konkrete eksempel er med til at skabe mening i og oversætte til praksis, hvad det øgede samarbejde med kommuner kan være. Derfor vender akutafsnittets leder flere gange tilbage til netop dette eksempel. For her er det tydeligt, at samarbejdet både gavner patienterne og aflaster personalet. Lederen bruger eksemplet til at skabe mening for personalet i det nye tiltag. Eksempel: Når lederen oversætter Når lederen bygger bro I gadeplanstilbuddet bruger den ledende socialrådgiver meget tid på at formidle viden om tilbuddet i både lokalområdet og i forvaltningen. På den måde er hun med til at skabe accept af gadeplanstilbuddets lidt anderledes form, placering og målgruppe. Lederen bruger også meget tid på at opbygge et samarbejde med beboergrupper og andre aktører i lokalområdet og udvide gadeplanstilbuddets aktiviteter i samarbejde med dem. På den måde er lederen også med til at skabe en bedre lokal forankring. Det handler om, at lederen oversætter, videndeler og samarbejder og netværker.

18 18 Om Væksthus for Ledelse Om Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om Væksthusets aktiviteter på lederweb.dk. I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Solvejg Schultz-Jakobsen, sekretariatschef, KL, (formand) Bodil Otto, forbundsformand, HK Kommunal, (næstformand) Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør, Danske Regioner Helle Krogh Basse, sekretariatschef, Forhandlingsfællesskabet Jens Kragh, direktør, FTF-K Mogens Kring Rasmussen, direktør, Djøf Bente Buhl Rasmussen, konsulentchef, KL Per Ullerichs, kommunaldirektør, Rødovre Kommune René G. Nielsen, chef for læring, Hedensted Kommune Hjalte Aaberg, direktør, Region Hovedstaden. Udvalgte publikationer fra Væksthus for Ledelse Nærværende ledelse på afstand Publikationen giver gode råd til de ledere i kommuner og regioner, der skal lede på afstand. Hvor lederen fx sidder på afstand af driften, er ofte væk, har mange medarbejdere og enheder under sig eller af andre grunde ikke har helt tæt føling med hverdagen i den enkelte enhed. NærværeNde ledelse på afstand Når der er langt til Nærmeste leder Let vejen for de nye ledere Resultater og perspektiver fra en undersøgelse af kommunale lederes første år. Publikationen giver konkrete bud på, hvordan du som chef eller kollega kan lette vejen for den nye leder. LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR Ledere sammen og hver for sig Når lederne vil hinanden og noget sammen, og der er klare rammer for samarbejdet, så er der gode forudsætninger for at indfri potentialerne i områdeledelse. Publikationen giver inspiration til, hvordan gevinsterne ved områdeledelse kan høstes. Ledere sammen og hver for sig Få mere ud af områdeledelse lederweb.dk Ledelsesrum Inspiration til, hvordan du kan udnytte og udvide din handlefrihed som leder. Hæftet kan fx bruges til at reflektere over egne handlemuligheder og til at drøfte dem med de mange aktører, der er med til at forme ledelsesrummet. Hæftet bygger på interview med offentlige ledere og chefer. Ledere der lykkes Undersøgelsen afdækker, hvad der kendetegner de særligt succesfulde ledere i kommunerne. Der identificeres fem kernekompetencer, der går igen blandt de ledere, der lykkes. LEDERE DER LYKKES EN UNDERSØGELSE AF KERNEKOMPETENCER HOS SUCCESFULDE LEDERE PÅ KOMMUNALE ARBEJDSPLADSER

19 Ledere og hverdagsinnovation Om ledere, der skaber rum for gode ideer, forandringer og nye løsninger i hverdagen Udgivet af Væksthus for Ledelse Juni 2015 Publikationen er udarbejdet på baggrund af forskningsprojektet og rapporten Lederens rolle i den innovative praksis af forskerne Søren Voxted fra SDU samt Catharina Juul Kristensen og Peter Hagedorn-Rasmussen fra RUC. Projektledelse: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), KL og Danske Regioner Kontakt: Dorthe Storm Meier, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) Mail: Jan Struwe Poulsen, KL Mail: Redaktion: Tonsberg Tekst Grafik: Karen Krarup Tryk: PrinfoTrekroner A/S Oplag: stk. ISBN: ISBN pdf En stor tak til alle ledere og medarbejdere, der har medvirket i undersøgelsen.

20 Ledere og hverdagsinnovation Om ledere, der skaber rum for gode ideer, forandringer og nye løsninger i hverdagen Der er fællestræk på tværs af undersøgelsens syv arbejdspladser med deres syv ledere og syv grupper medarbejdere. Trods syv meget forskellige ledere, arbejdspladser, arbejdsliv og krav viser materialet, at der er tre gennemgående træk, der karakteriserer ledere med en innovativ praksis. En leder, der fremmer hverdagsinnovation: er faglig og har fokus på kerneopgaven er nærværende og tydelig kan oversætte og skabe mening. lederweb.dk

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Ledelsesgrundlag FOKUS

Ledelsesgrundlag FOKUS sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse De syv ledelseskompetencer Medarbejdernes rolle i god ledelse Vi spiller hinanden gode - medarbejderens rolle Her er Ledelseskæden suppleret med medarbejderens rolle. Beskrivelsen er en inspiration til

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere