Diabetes. Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. Amtsformænd. Medlemsbladet nr. 2 April 2004 SORTERET MAGASINPOST ID 41046

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes. Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. Amtsformænd. Medlemsbladet nr. 2 April 2004 SORTERET MAGASINPOST ID 41046"

Transkript

1 Afsender: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C SORTERET MAGASINPOST ID Diabetes Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Medlemsbladet nr. 2 April 2004 Allan Flyvbjerg, formand Jørgen Pedersen, næstformand Max Ørnskov Hansen, næstformand Ib Brorly Peter Elmegaard Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Ericaparken Gentofte Tlf Vestsjællands Amt Elly Sørensen Asmindrupvej Vipperød Tlf Fax/tlf Ringkøbing Amt Else Stensgaard Nylund Lemvig Tlf efter kl Hovedstadskomité Marianne Tind Leen 5 B, st Taastrup Tlf Storstrøms Amt Anne Petersen Bøgevej Nakskov Tlf Vejle Amt Niels Peter Kruse-Hansen Landlystvej 3 B 7000 Fredericia Tlf Bornholms Regionskommune Michael Bohn Pihl Stenhuggerstrædet Neksø Tlf efter kl Fyns Amt Jim Kierans Lupinvænget Svendborg Tlf Århus Amt Anette Reinholdt Jens Baggesensvej 42, 1. th Århus V Tlf efter kl Frederiksborg Amt Inge-Lise Lindgreen Fredskovhellet 6, 2. tv Hillerød Tlf Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tjørnevænget Bevtoft Tlf diabetesforeningen.dk Viborg Amt Susanne Thomsen Udsigten 10, Lihme 7860 Spøttrup Tlf Roskilde Amt Johnna Andersen Nattergalevej 4 A, Ejby 4623 Ll. Skensved Tlf Ribe Amt Else Molberg Fyrparken Esbjerg V Tlf Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Olymposvej Klarup Tlf DIABETESFORENINGEN

2 leder Diabetes Årgang 64 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag til fredag kl Tlf , fax Web-site: Postgiro , ISSN Redaktion Jeanett Aamodt informationschef, ansv. redaktør Karin Mulvad journalist, daglig redaktør Dorte Lund Larsen sekretær Tomas Kruse journalist, webmaster Layout/Prepress e-mergency :: Brian Østergaard Garn Grafisk produktion ApS Tryk Color Print A/S Diabetesforeningen tager ikke ansvar for annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte indlæg står for forfatterens egen regning Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes, skal være redaktionen i hænde senest den 15. april 2004 Bladet udkommer også på lydbånd Vi skal passe godt på vore børn og unge Forbedret omsorg for børn og unge med diabetes nævnes som et vigtigt punkt i regeringens handlingsplan om diabetes. Mange vil nok hævde, at danske børn med diabetes allerede har gode og trygge rammer i børneambulatorierne. Det har de også langt hen ad vejen. Men en del forældre oplever, at deres teenagebørn fornægter, at de har en kronisk sygdom enten forbigående eller over en længere periode. Ofte føler de unge, at der ikke er tilbud, der passer til dem. Derfor er det nødvendigt, at de får adgang til nogle tilbud, der er tilpasset dem og deres liv. Det er vigtigt for alle parter, men især for de unge selv, fordi de risikerer alvorlige komplikationer senere i livet, hvis de "melder sig ud" og ikke passer deres diabetes. Også det stigende antal forældre med helt små børn, der får diabetes, ved, hvor vigtigt det er at kunne få støtte. Det kan være undervisning, men det kan også være støtte i form af samtaler og erfaringsudveksling med andre forældre i samme situation. Derfor er det vigtigt, at der skabes mulighed for, at familierne kan mødes, hvilket bl.a. sker på Diabetesforeningens familiekurser og i børnegrupperne rundt om i landet. Diabetesforeningen bruger hvert år omkring 3 mio. kr. på det vigtige arbejde for børn og unge med diabetes, herunder bl.a. familiekurser. Indsamlingen Sukkersyge Børns Dag bidrager med ca. 1,2 mio. kr., og derfor er indsamlingen en god mulighed for helt konkret at støtte det vigtige arbejde. Sukkersyge Børns Dag (SBD) er dog langt mere end en pengeindsamling. Det er også en periode, hvor vi hvert år minder samfundet om ikke at glemme børnene og deres familier og at der stadig er meget, der kan blive endnu bedre for børn og unge med diabetes. Inde i bladet og på kan du læse mere om SBD-aktiviteterne, og om hvordan du aktivt kan yde en indsats som sælger af lodder eller ved at give et bidrag. Du kan også give et bidrag ved at bruge girokortet i dette blad. Jeg håber, at du vil slutte op om støtten til børnene. Og jeg håber, at de mange lodsælgere vil nyde godt af den sympati, der i disse år strømmer mod diabetikere fra såvel myndigheder som befolkning. På forhånd tak for din støtte! Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen

3 Indhold Sukkersyge Børns Dag 2004 Hans Kongelige Højhed Prins Joachim skærer lagkagen for, når Diabetesforeningen den 15. april markerer starten på årets landsindsamling til fordel for børn og unge med diabetes. Side 4-7 Side 2 Leder: Vi skal passe godt på vore børn og unge Side 4 Sukkersyge Børns Dag: Kom og vær med Side 9 Pårørende støtter Biobanken Side 10 Side 14 På besøg i en børnegruppe Lavt blodsukker hos børn og unge Diabetesskole på tyrkisk Indvandrere får oftere diabetes, og de er dårligere reguleret end andre diabetikere. Det stiller nye krav til undervisning i syg dommen, fordi der bl.a. skal tages højde for kulturforskelle. Side Diabetesforeningen støtter forskningen Side 18 Side 26 Side 32 Side 34 Side 38 Side 40 Side 44 Side 46 Side 48 Side 52 Side 55 Side 58 Mad & tips: Søde børn Indvandrere & diabetes: Diabetesskole på tyrkisk Behov for særlig undervisning Hele familien lever sundere Diabetesforeningen støtter forskningen Pas godt på dine øjne Forskning: Honeymoon hele livet Lov & ret: Dækning af merudgifter gælder det også for diabetikere? Anke-afgørelser Ankesag: Familie får medhold i klage Diafonen spørg om diabetes Breve fra læserne Type 2 diabetes: Intensiv behandling forebygger komplikationer Forsikring: Rejs sikkert med diabetes Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Aktivitetskalenderen Foreningen uddeler hvert år mellem 4 og 5 millioner kroner til forskning i forebyggelse og behandling af diabetes. I år blev uddelingen markeret ved, at en række forskere præsenterede deres projekter i Odense. Side Diabetes Side 73 Bestillingsliste Forside Sukkersyge Børns Dag står denne gang i festens tegn. Selv om man har diabetes, kan man godt spise lagkage indimellem bare man holder balancen mellem mad, blodsukker, insulin og aktivitet. Læs mere inde i bladet. Foto: Claes Beck Poulsen

4 Layout / Cosmo>graphic Sukkersyge Børns Dag - et skrabelodslotteri til fordel for børn med diabetes LONDON FOR 2 GEVINSTLISTE Kom og vær med... Torsdag den 15. april på Rådhuspladsen i København Kl ankommer H.K.H. Prins Joachim til Rådhuspladsen. Det vil glæde mig at se dig H.K.H Prins Joachim skærer lagkagen for, når Diabetesforeningen den 15. april markerer årets landsindsamling til fordel for børn og unge med diabetes. & Et kæmpe offentligt arrangement med stykker gratis lagkage sætter fokus på indsamlingen. - Over 200 børn får hvert år konstateret diabetes og tallet stiger år for år. Derfor er der som aldrig før behov for at støtte Diabetesforeningens arbejde for børnene. Med H.K.H. Prins Joachims hjælp skyder vi landsindsamlingen i gang på Rådhuspladsen i København, og fortsætter over hele landet, siger Diabetesforeningens formand overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Der bliver bl.a. mulighed for at høre børneopera, møde Harry fra DSB reklamerne, dyrke sjov motion og få målt sit blodsukker. Kom og vær med til at gøre dagen festlig. Arrangementet starter kl og alle er velkomne. STOR TAK TIL: De danske Konditorer og Bagere som giver lagkage, Multi Line som giver tallerkener og skeer. Max Ørnskov Hansen Næstformand i Diabetesforeningen - Også i 2004 gennemfører Diabetesforeningen en landsindsamling til fordel for børn med diabetes. Pengene går til det omfattende kursusarbejde som Diabetesforeningen siden sin grundlæggelse i 1940 har gjort for især børn med diabetes. Indsamlingen er arrangeret som en mellemting mellem en indsamling og et lotteri. Det giver de, som støtter indsamlingen, spændingen ved muligheden for at vinde en af de attraktive præmier. Samtidig holdes udgifterne nede, så de indsamlede midler i størst muligt omfang går til arbejdet for børnene. De fleste gevinster er sponsoreret. At hjælpe børn med diabetes er en hjertesag for os. Vi håber at udsigten til måske at vinde en af de spændende rejser til London, vil få mange til at støtte børnene. Brug indstikket i bladet så støtter du en god sag! På vegne af Diabetesforeningens hovedbestyrelse vil jeg gerne takke de mange sponsorer. For at indsamle så mange penge og sprede så meget information som overhovedet muligt har Skanderborg/Odder/Hørning lokalkomite arrangeret en aktiv weekend: Lørdag den 24. april Diabetesforeningens formand, overlæge dr. med. Allan Flyvbjerg og flere andre som kan informerer om produkter til diabetikere og firmaer som måler blodsukker vil være at træffe i forbutikken i Kvickly, Odder. Det maleri, som sælges på netauktion, hænger på 1. sal i udstillingen fra april. Kl. 12 vil det blive offentliggjort, hvem der har budt højest på maleriet, og dermed er blevet ejer af maleriet, som er malet af den lokale kunstner, Gerda Jørgensen. Søndag den 25. april På Skovbakkeskolen åbnes dørene kl. 12 hvor der vil være information m.m. indtil kl. 14 hvor der starter bankospil til fordel for børn med diabetes. Der vil være en række aktiviteter som relaterer til diabetes, og det vil være muligt 10 stk. Weekendrejser for 2 til London Værdi kr pr. stk. 25 stk. 3-dages miniferieophold for 2 Værdi kr pr. stk. 300 stk. Rejsehovedpuder Værdi kr. 479 pr. stk. 150 stk. gavekort til BR Værdi kr. 200 pr. stk. 250 stk. produktpakker fra IsIs ApS Værdi kr. 150 pr. stk. 800 stk. kogebøger Mad fra Mange Lande Værdi kr. 120 pr. stk 800 stk. ½ kg Blå Cirkel kaffe Værdi kr. 30 pr. stk. Weekend i Odder at få et godt kendskab til, hvad det er, man støtter ved at deltage i Bankospillet. Der er en række fine gevinster, som alle er sponsoreret til den gode sag. Yderligere information om arrangementerne hos Klaus Pedersen på: tlf eller på mail Torsdag den 15. april Rådhuspladsen i København kl Fredag den 16. april Sct. Mathias Centret i Viborg kl Lørdag den 17. april Bruuns Galleri i Århus kl Torvet foran Politistationen i Hillerød kl Hestetorvet i Roskilde kl Vendia Hallen i Hjørring Onsdag den 21 april Torvet i Slagelse kl Fredag den 23. april: Torvet i Nykøbing Falster kl Lørdag den 24. april Lyngby Storcenter kl Mandag den 26. april Kolding Storcenter kl Fredag den 30. april Store Torv Rosengårdcentret kl Diabetes Diabetes

5 Sødt med måde Diabetesmad er heldigvis ikke, hvad det har været! Eller sagt på en anden måde: Diabetesmad er almindelig sund mad til hverdag - med mulighed for at spise lidt kage, slik eller is en gang imellem. Det gælder om at holde balancen mellem mad, blodsukker, insulin og aktivitet. Tekst / klinisk diætist Susanne Elman Pedersen Kulhydrat Kulhydrat giver stigning i blodsukkeret. Kulhydrat kommer fx fra sukker, mælk, frugt, brød, gryn, kartofler, ris og pasta. Jo mere kulhydrat, man spiser, jo mere stiger blodsukkeret. Nogle kulhydrater giver langsommere stigning i blodsukkeret end andre. Det er fx kulhydrater fra rugbrød og havregryn. Kulhydrater fra fx franskbrød giver hurtigere stigning i blodsukkeret. Det samme gør kulhydrat i form af sukker. Når kulhydraterne skal omsættes i kroppen, kræver det insulin for at få sukkeret fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det forbrændes til energi. Børn med diabetes danner ikke selv insulin og skal have det som indsprøjtning. Fedt Fedt forsinker tømningen af mavesækken og dermed forsinkes stigningen i blodsukkeret. I praksis betyder det, at søde sager ikke altid giver den stigning i blodsukkeret, som man forventer. Fx giver chokolade ikke særlig hurtig stigning i blodsukkeret. Det betyder ikke, at man bare kan spise løs af chokolade. Fedtet giver en masse energi (kj/kcal), og man kan derfor blive tyk af at spise for meget af de fede sager. På længere sigt kan fedt være sundhedsskadeligt, da det øger risikoen for åreforkalkning og dermed hjerteog karsygdom. Den daglige diabetesmad for børn over 3 år og voksne skal være fedtfattig, rig på kulhydrater og kostfibre og med lavt indhold af tilsat sukker. Små børn skal have lidt mere fedt og færre kostfibre. Sund hverdagsmad er at spise: Rugbrød og andet groft brød, groft knækbrød og gryn fx havregryn Kartofler, ris, pasta Maget kød, fisk, fjerkræ og mager ost Mindre fedtstof til at smøre på brødet og til madlavningen Flere grønsager og gerne af de grove grønsager fx gulerødder, kål, bønner, porre, løg, persillerod osv. Frugt et par gange om dagen Ca. ½ l mager mælk eller magert syrnet mælkeprodukt uden tilsat sukker om dagen Mindre sukker (25 g om dagen) og højst 5 g sukker ad gangen. Fødselsdage og andre festlige lejligheder Slik, is og kage indeholder sukker (kulhydrat) og ofte også fedt. Når barnet spiser disse ting vil blodsukkeret stige, hvis man ikke tager højde for det. Man kan ved disse lejligheder vælge at give slik eller kage i mindre mængder og undlade at give frugt eller mælk. Fx indeholder en flødebolle eller en minipose slik (10 g) samme mængde sukker som et æble. Man har også mulighed for at lade barnet få slik og andre søde sager i forbindelse med øget fysisk aktivitet fx leg ved børnefødselsdag, sport og længere traveture. Her får kroppen brug for ekstra kulhydrater og det kan lige så godt være i form af slik, is eller kage. Nogle forældre vælger også at give barnet lidt mere hurtigtvirkende insulin i forbindelse med festlige lejligheder, hvor der kommer flere søde sager på bordet, så barnet kan deltage mere på lige fod med kammeraterne. Disse muligheder er selvfølgelig familiens eget valg, og man bør i den forbindelse tjekke blodsukkeret ekstra for at vide, om det kom til at passe! Foto / Claes Beck Poulsen Gerda Jørgensen arbejder som kunstner i sit hjem i Odder. Hun har doneret et maleri til Diabetesforeningens arbejde for børn med diabetes. Maleriet vil fra 3. april til 24. april være på auktion på Diabetesforeningens hjemmeside. - Det er dejligt at male med oliefarver, at blande farver, se de forunderlige nuancer i grønt, blåt og andet, der dukker op på paletten. At blive betaget af et motiv, fortæller Gerda Jørgensen. Maleriet af pigen er fra 2003, og har ikke noget navn, men ansigter er sammen med blomsterbilleder fra haven og landskaber Gerda Jørgensen favorit-motiver. Kunstauktion til fordel for børn med diabetes Besøg Diabetesforeningens hjemmeside på og giv et bud på Gerda Jørgensens maleri. Den heldige køber som byder højest vil kunne afhente maleriet til et arrangement i Kvickly i Odder, eller får tilsendt det fra Diabetesforeningen. Det er bedst at fordele maden på 5-6 måltider om dagen for at holde så stabile blodsukre som muligt. Fx indeholder en flødebolle eller en minipose slik (10 g) samme mængde sukker som et æble. Gerda Jørgensen har udstillet i en lang række kunstforeninger de sidste 5 6 år. Gå ind på www. diabetes.dk og byd på dette maleri i perioden april. 6 Diabetes Diabetes

6 forskning Pårørende støtter biologisk bank Tekst / René Bøgh-Larsen, chefkonsulent, Diabetesforeningen Diabetesforeningen er gået sammen med forældre og bedste-forældre til børn med diabetes om et sponsorat af den såkaldte "Biobank". Baggrunden for sponsoratet er, at Biobanken på trods af den enestående forskningsressource, den er ikke har kunnet finde tilstrækkelig finansiering fra fonde eller det offentlige. I Biobanken findes en stor samling blodprøver fra børn med diabetes og deres nærmeste familie. I alt 1200 forældre har givet tilladelse til, at blodprøver fra deres barn, barnets eventuelle søskende og de selv opbevares i "banken" med henblik på forskning. Blodprøverne bruges bl.a. til forskning i årsager til udviklingen af type 1 diabetes. Biobanken råder over et helt fantastisk biologisk materiale, som forskere kan få adgang til. Der er tale om et helt unikt materiale, som der faktisk ikke findes magen til andre steder. Det særlige er, at vi i Danmark systematisk indsamler blodprøverne, og at vi har så mange førstegrads-slægtninge med. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi opbakningen fra forældre til børn, der får konstateret diabetes, har været så stor, siger Flemming Pociot og fortsætter: Det er en enestående chance, at vi kan forske i de genetiske forhold vedrørende diabetes. Fremtidens forebyggelse og behandling ligger helt eller delvist i generne, så for os, der arbejder med Biobanken hver dag, og for de mange forskere, som benytter materialet, betyder det utrolig meget, at så mange forældre og bedsteforældre har sagt ja til at bakke os op økonomisk. For at få adgang til materialet i Biobanken skal et forskningsprojekt være godkendt af de videnskabsetiske komitéer, og resultaterne skal publiceres, så forskerteam rundt om i verden kan arbejde videre med de opdagelser, der bliver gjort Læs også artiklen i Diabetes 6, december 2003, side 48. Biobanken ledes i det daglige af seniorforsker, læge dr.med. Flemming Pociot, og han hilser opbakningen fra de pårørende meget velkommen. Biobankens blodprøver ligger i pipette-rør i store dybfrysere ved 80 grader. Flemming Pociot demonstrerer opbevaringssystemet. Diabetes

7 Diabetesforeningens børne- og ungdomskonsulent har besøgt en af foreningens børnegrupper for familier, der har et barn med diabetes. Læs også om, hvordan du kommer i kontakt med en gruppe i netop dit amt. børn & unge Fakta om børnegrupper Kontaktpersoner Hvis du gerne vil være med i arbejdet eller blot i kontakt med den børnegruppe, der er i dit amt så brug denne liste: Hovedstadsområdet Marianne Gejl Tlf På besøg i en børnegruppe Tekst / Anni Rasmussen, børne- og ungdomskonsulent i Diabetesforeningen Foto / Bo Løser Aktivitetsdagen denne februar morgen starter klokken med fælles morgenmad på Brændgårdsskolen. Tove, der er formand for børnegruppen i Ringkøbing Amt, byder velkommen og foreslår, at hver familie kort præsenterer sig af hensyn til "nye" familier. Forældrene til 2-årige Oliver, der fik diabetes i januar, får på den måde at vide, hvem der også har været igennem småbarnealderen med diabetes. Efter morgenmaden går alle i gymnastikhallerne, hvor en far sætter alle i bevægelse med opvarmning, boldspil og forhindringsbane. To store "søskendepiger", der kender hinanden fra Diabetesforeningens børnekursus i Vordingborg i sommer, springer, klatrer og griner sig gennem de næste to timer. Der bliver skabt nye venskaber, røde kinder og lave blodsukre ved formiddagens tumlen. Ved 13-tiden trænger både børn og voksne til en "optankning" og bevæger sig ind til det fælles tag-selv-frokostbord. Hver familie har medbragt en ret, og bordet bugner med dejlig mad. To drenge på 8 år, der ikke kendte hinanden i forvejen, skal nu helst sidde sammen og spise! Dagen i dag er endnu et vellykket arrangement, og som Tove udtrykker det: Det behøver ikke at være hverken dyrt eller besværligt at få en god dag. Toves gruppe har aldrig problemer med at finde lokaler. Skolen har de kunnet låne, fordi en af de andre forældre er ansat på den og til sommer har de forbindelser til at låne et fritidshjem! Børnegruppen i Ringkøbing Amt består af 6 forældrepar, der hvert år laver 4-5 arrangementer for "deres" børnefamilier. Gruppen mødes hver 2. måned, og forældrene har ofte deres børn med. Gruppen laver desuden en folder, hvor de præsenterer børnegruppen og opfordrer nye familier til at melde sig til en liste, der også fungerer som kontaktpersonliste for nye familier. Listen fungerer desuden som adresseliste, som ind bydelser til de kommende arrangementer sendes ud efter. Folderen deles ud på ambulatoriet. Arrangementerne annon ceres desuden i Diabetesforening ens medlemsblad. Af aktiviteter resten af 2004 har gruppen planlagt: 12. maj: Bedsteforældredag på Herning Sygehus. 29. maj: Motionsdag for årige på Holstebro Kaserne. 14. august: Familiedag med foredrag, børneaktiviteter og grillfest. 5. december: Julefest. Der findes børnegrupper i alle landets amter. En børnegruppe består typisk af 4-6 forældrepar, der arrangerer sammenkomster for familier, der har et barn med diabetes. Samværet giver både børn og voksne mulighed for at udveksle erfaringer og tanker om det at have diabetes eller at ens barn har det. Søskende har mulighed for at tale med andre søskende til børn med diabetes. Børnegrupperne samarbejder også med diabetesbehandlere, bl.a. når der arrangeres foredrag om diabetesbehandling. Aktiviteterne i en børnegruppe kan fx være: Udflugter, bagedag, kanotur, foredrag om ny diabetes forskning, bedsteforældre dag, weekendtur for hele familien, sportsdag, foredrag af psykolog og julehygge. Diabetesforeningen giver et årligt tilskud på kr. til hvert amts børnegruppearbejde. Derudover får grupperne rådighed over fem procent af overskuddet fra deres amts salg af skrabelodder til Sukkersyge Børns Dag. Pengene bruges fx til leje af lokaler og foredragsholdere. Deltagerne betaler ofte et mindre beløb til arrange menterne. Københavns Amt Heidi Holtz-Nielsen Tlf Bornholms Amt Jytte Lintrup Tlf Frederiksborg Amt Betina Frølich Rose Tlf Roskilde Amt Britt Nielsen Tlf Vestsjællands Amt Else Friis Tlf Storstrøms Amt Mindre børn Dorte Kjørup Tlf Storstrøms Amt Teenagere Ulla Oestberg Tlf Fyns Amt Jytte Breyen Tlf Sønderjyllands Amt Marianne Greisen Greve Tlf Ribe Amt Lilian Madsen Tlf Ringkøbing Amt Tove og Bent Albertsen Tlf Vejle Amt Mette og Jan Brande Sommerset Tlf Århus Amt Susanne og Jørgen Berg Jørgensen Tlf Viborg Amt Preben Plougmann Tlf Nordjyllands Amt Marianne Højrup Tlf Diabetes Diabetes

8 kort & godt unge & diabetes Forsikring og måling af blodsukker Diabetesforeningen har modtaget henvendelser, der antyder, at diabetikere, som gerne vil have en gruppe livsforsikring, ikke længere tør vise deres måleresultater for hjemmemåling til deres læge. Baggrunden er, at der står i forsikringsbetingelserne, at der ikke må være mere end 2 målinger inden for 2 år, som ligger højere end 11 mmol/l. Svaret hertil er, at det afgørende er, hvad lægen eller hospitalet måler ved kontrolbesøget. Det er disse målinger, der ikke må ligge over 11 mmol/l. Et HbA1c på 8 % kan fx godt være fremkommet på baggrund af enkelte høje hjemmemålinger, men det er altså lægens målinger, der spørges efter. Diabetikere kan derfor stadig trygt tage deres hjemmemålinger med til kontrol. I øvrigt burde det alene være HbA1c, der er afgørende. Men de engelske forsikringsselskaber bag ordningen insisterede på det, og derfor fik vi ændret teksten til "ifølge din lægejournal", da det var et klart bedre resultat for vore medlemmer. Ring og få råd Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Træffetid: Mandag til fredag fra kl Sol, surfing, sejltur og meget mere i det sydfynske Fra den 31. juli til den 6. august 2004 samles 60 unge over 18 år fra de nordiske lande på Nordisk lejr til lands og til vands omkring Tåsinge. Måske er DU en af dem? Vi skal surfe, sejle i Smakkejoller, på udflugt til en øde ø i havkajak, stå på vandski (hvis vi tør!), klatre i høje træer, sole os, se på "omgivelserne" og snakke lidt om, hvilken hjælp vi ønsker fra behandlerne! Sted Havkajakcenteret i Svendborg, der ligger i det Sydfynske øhav. Pris Turen koster kr., og prisen dækker al transport fra du sætter dig i bussen i Odense, al forplejning og alle aktiviteter (inkl. instruktører) ugen igennem. Skandinavisk ungdomstur Indkvartering Vi skal sove i store mands tipi-telte. Der er køkken og bad både udendørs og indendørs. Forplejning Måltiderne indtages i et stort spisetelt med borde og stole. Nogle af måltiderne kommer udefra, andre tilbereder vi selv. Tilmelding Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter "først til mølle-princippet", så skynd dig, hvis du vil være sikker på at komme med. Sådan gør du: Send kuponen til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Mrk. kuverten "Anni Rasmussen". Eller send en mail til: med oplysning om navn, alder, adresse, telefon nummer og medlemsnummer. Du kan også ringe på tlf Sidste frist for tilmelding: 28. maj Tilmelding Medlemsnr.: Navn: Adresse: Postnr. og by: Tlf.: Fødselsår: Nationalitet:

9 hypoglykæmi Lavt blodsukker hos børn og unge En hyppig årsag til en ikke helt god diabetesregulation hos børn og unge er frygten for lavt blodsukker. Mange forældre er nervøse for de lave tal, specielt hvis de forekommer, når forældrene ikke er til stede i børneinstitutionen, skolen, til idræt eller om natten. I det følgende ser vi bl.a. på årsager, symptomer og behandling af for lavt blodsukker. Tekst / Inger Bendtson, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Hillerød Sygehus Foto / Finn John Carlsson Selv små børn med diabetes kan godt mærke, at blodsukkeret bliver for lavt, men da nogle børn endnu er for små til at tale, er det svært for dem at gøre opmærksom på det. I vores ambulatorium har vi oplevet en pige, som halvandet år gammel fandt ud af at komme til en af forældrene med blodsukkerapparatet, når hun kunne mærke, at hun skulle have ekstra mad. I et andet hjem Dyrker man sport, er det ekstra vigtigt at have druesukker eller juice ved hånden. havde de nogle kiks liggende fremme, som barnet kunne spise. Det viste sig, at hun aldrig tog disse kiks ved normalt blodsukker, men forældrene målte altid et lavt blodsukker, når hun begyndte at spise af kiksene. Symptomerne ikke entydige Blodsukkergrænsen for lavt blodsukker er fastsat til 3 mmol/l, fordi kroppen begynder at vise symptomer, når man kommer under denne værdi. Samtidig frigøres hormoner, der skal få blodsukkeret til at stige igen. Selv større børn kan have svært ved at forklare, hvordan det føles at have for lavt blodsukker. Jeg har fulgt en dreng, som fik diabetes, da han var to år. Da han startede i børnehaveklassen, kaldte han stadig for lavt blodsukker "at være bimmelim", hvilket er en rigtig god beskriv else af at mangle sukker i hjernen. Hans symptomer var rysten, svaghed, syns- og taleforstyrrelser samt koncentrationsbesvær. Symptomerne er dog ikke entydige. Man kan jo sagtens være sulten og føle sig udmattet uden at have lavt blodsukker. De fleste vil dog genkende en bestemt kombination af symptomer, og i løbet af nogle år med diabetes vil de fleste opleve, at symptomerne forandres. I starten af en diabetes vil næsten alle ryste og svede, men disse symptomer aftager og erstattes så efterhånden af andre. Vi spurgte 411 patienter om deres symptomer på lavt blodsukker (tallet i procent angiver, hvor mange af de adspurgte der angav symptomet): Symptom % Sved 84 Rysten 79 Svaghed 64 Synsforstyrrelser 50 Sult 49 Hjertebanken 42 Taleforstyrrelser 41 Prikken i eller omkring munden 39 Svimmelhed 38 Hovedpine 24 Kuldefornemmelse 18 Angst 17 Eufori (velvære) 16 Kvalme 9 Koncentrationsbesvær 5 Havde vi i stedet spurgt forældre, ville svarene nok have været noget anderledes, fx at patienten bliver bleg, stille og indadvendt eller "utidig". Ofte bemærker forældre eller andre forandringen før patienten, og derfor kan der nemt opstå diskussioner. Desværre på et tidspunkt, hvor hormonet adrenalin allerede er frigjort. Da adrenalin er vores "fare-, kamp- og flugt"-hormon, kan det betyde, at nogle reagerer ved at blive stædige og modvillige, og at enkelte ligefrem vil slås. Det faktum, at symptomerne ikke er entydige, gør det vigtigt, at man måler blodsukker for at kontrollere, om man har behov for ekstra kulhydrat så man ikke bare spiser for at få blodsukkeret op, hvis problemet i virkeligheden er, at man er stresset, bange, træt eller er "utidig". God og dårlig regulation Hvis diabeten er "superreguleret", så optræder symptomerne ved et lavere blodsukker end 3 mmol/l, og symptomerne er svagere. Symptomerne bliver også svagere, hvis der allerede har været et lavt blodsukker inden for samme døgn. Omvendt ved vi, at hvis regulationen er dårlig, så reagerer kroppen ved at give symptomer på lavt blodsukker, allerede når blodsukkeret falder til omkring 5 mmol/l. Årsagen til disse forskellige værdier er adrenalinfrigørelsen, som styrer ad varselssymptomerne. Strammes regulationen op, tager det cirka en måned, før kroppen vænner sig til at reagere med adrenalin ved en lavere blodsukkerværdi. Hos teenagere bevirker de hor - monelle ændringer, at de føler symptomer ved en højere blodsukkerværdi. Dette forstærkes af, at det er svært at være godt reguleret for denne aldersgruppe, fordi de i nogen grad bliver modstandsdygtige overfor insulin og dermed får et højere insulinbehov. Børn behøver cirka 0,6 enhed insulin pr. kg, teenagere op til 2,0 enhed pr. kg. Årsager til for lavt blodsukker Man skal også være opmærksom på, at optagelsen af insulin ikke er ens fra dag til dag, men kan variere med op til 20 %. Rammer man fx en muskel, optages insulinen dobbelt så hurtigt som fra underhuden, og det bevirker et hurtigt blodsukkerfald og måske for lavt blod- >> 14 Diabetes Diabetes

10 >> fortsat fra side 15 hypoglykæmi sukker. Til gengæld kommer der til at mangle insulin senere på dagen, eksempelvis om eftermiddagen, hvis det var morgeninsulinen, der kom ind i en muskel. Optagelsen af insulin er forskellig alt efter, hvor på kroppen der injiceres. Injiceres i maven, op - tages insulinen næsten dobbelt så hurtigt som fra lår eller balder. Derfor er det vigtigt, at man følger et bestemt "stikkemønster". Generelt bør hurtigtvirkende insulin tages i maven, og blandede eller rent langsomtvirkende insulin som hovedregel i lår eller balder. Som det fremgår af tabellen, der er opgjort fra tre forskellige videnskabelige undersøgelser, kan det være vanskeligt at finde den præcise forklaring på selv svære tilfælde af lavt blodsukker (episoder, hvor patienten har brug for hjælp fra andre): Årsag forklarer antal % Utilstrækkelig mad % Forkert insulindosis % Større fysisk aktivitet % Anden sygdom 7-9 % Ukendt % Det store antal episoder forklaret med utilstrækkelig mad kan skyldes, at man har udskudt eller sprunget et måltid helt over. I alle tidligere opgørelser findes flest lave blodsukkerværdier omkring frokost. Lavt blodsukker om natten Når man sover, er det sværere at mærke, at blodsukkeret er lavt. Mange vågner, når blodsukkeret er på vej op igen, andre sover igennem. Undersøgelser viser, at efter en dag uden sportsaktivitet skal blodsukkeret kl være over 6 mmol/l for at undgå et blodsukker på under 3 mmol/l i løbet af natten. Har man været sportsaktiv efter skoletid eller om aftenen, skal blodsukkeret kl være over 10 mmol/l for at undgå en lav natværdi. Er blodsukkeret lige under de angivne værdier, skal man spise ekstra langsomtvirkende kulhydrat, fx groft brød, så man undgår blodsukkerfaldet i løbet af natten. Et lavt fasteblodsukker om morgenen kan give et fingerpeg om, at blodsukkeret et par timer tidligere sandsynligvis har været endnu lavere. Hvorimod et højt fasteblodsukker ikke tyder på, at blodsukkeret har været lavt i løbet af natten. Har man haft for lavt blodsukker midt på natten, er der risiko for, at blodsukkeret ved 12-tiden bliver uforklarligt højt (over 20 mmol/l). Det skyldes, at det lave blodsukker gør kroppen ufølsom for insulin i op til ni timer efter. Her hjælper det ikke at tage ekstra insulin. Først på eftermiddagen vender den normale følsomhed tilbage, og blodsukkeret falder stille og roligt. Ser man et mønster med lave tal om morgenen og høje tal ved frokosttid, er behandlingen at reducere på aften-insulinen og undlade at øge morgendosis. En anden grund til lavt blodsukker om natten kan være hård fysisk aktivitet om dagen. Større børn (og voksne) kan opleve, at blodsukkeret kan blive lavt op til 24 timer efter hård træning, fordi kroppen ganske langsomt bruger af blodsukkeret til at gendanne sine sukkerdepoter Behandling af for lavt blodsukker Almindelige insulinfølinger skal behandles med 10 g druesukker efterfulgt af 10 g langsomme kulhydrater. 10 g druesukker svarer til en brik frugtjuice, et æble eller to store stykker druesukker. 10 g langsomme kulhydrater svarer til et stykke rugbrød. Mælk er ikke godt til at få blodsukkeret til at stige hurtigt. Mål blodsukkeret efter indtagelsen af de i alt 20 g kulhydrater og vent så i 5 minutter, før der spises mere. De fleste føler behov for meget mere mad, men resultatet bliver alt for højt blodsukker. Ved svære episoder (fx ved bevidstløshed) skal man ikke forsøge at få den bevidstløse til at spise eller drikke. I stedet kan man give injektion med hormonet glukagon, som får leveren til at frigøre sukker. Virkningen sker i løbet af 5 minutter, det hjælper ikke at gentage injektionen, hvis det ikke har virket. Udebliver virkningen, er der brug for lægehjælp. 16 Diabetes

11 mad & tips Grundopskrift på boller til ansigter, trafiklys, både med mere (24 stk.) Søde børn Tekst / Lisa Heidi Witt, klinisk diætist Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Indianergryde (4-5 pers.) Ernæringsrådet konkluderer i sin rapport "Sukkers sundhedsmæssige betydning", at sukkerindtaget blandt danske børn er ca. 1½ gang så højt som anbefalet. Når emnet er fest og børnefødselsdag, vil mange nok mene, at man ikke udelukkende behøver tænke sundt. Men ved et kik i kalenderen vil man dog opdage, at der er mange "festdage" i årets løb især når man udover fødselsdage også tæller helligdage, fredagsslik, ferie med. Det vil derfor være godt både at tænke sundt og sødt, når man planlægger fest og hygge med børnene. Vi har valgt opskrifter på sjov og sund mad, man kan starte festen med men ingen fødselsdag uden lagkage, så der er også en opskrift på en lækker chokoladelagkage. God fest! Ingredienser: 4 dl vand 3 dl hirseflager (ca. 160 g) 2 dl ylette eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 50 g gær 1 spsk. fedtstof 2 tsk. salt 2 tsk. sukker 150 g grahamsmel 50 g sesamfrø ca. 500 g hvedemel æg eller syrnet mælkeprodukt til pensling Fremgangsmåde: Hirseflager og vand koges sammen i et par minutter under omrøring. Blandingen afkøles, til den er lunken. Yletten røres i, og gæren opløses i blandingen. De øvrige ingredienser kommes i hold lidt af hvedemelet tilbage og dejen æltes godt igennem. Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 45 min., overdækket. Dejen slås ned og formes til: Trafiklysboller: 24 boller, der lægges på en bageplade med bagepapir, således at der er 8 boller i hvert "signal". Ansigtsboller: 24 boller, der trykkes flade, så de er til at pynte efter bagning. Man kan evt. bruge en kagerulle. "Ansigterne" lægges på en bageplade med et stykke bagepapir, således at de ikke rører hinanden. Skibe: 24 boller, der trykkes flade og ovale. Man kan evt. bruge en kagerulle. Skibene lægges på en bageplade med et stykke bagepapir, således at de ikke rører hinanden. Bollerne efterhæver i ca. 30 minutter. De kan evt. pensles med æg eller syrnet mælkeprodukt. Bollerne bages ved 200º C i ca. 15 min. på næstøverste ovnrille. Bollerne afkøles på en rist, hvorefter de pyntes. Opbevaring: Bollerne kan fryses. 1 bolle (ca. 50 g brød): Energi 625 kj Kulhydrat 25 g Fedt 2,5 g Ingredienser: 1 stort løg (ca. 125 g) 3 gulerødder (ca. 225 g) 8 kogte kartofler (ca. 600 g) 5 kyllingepølser (200 g) 1 spsk. fedtstof 4 tsk. mild paprika 1 lille ds. koncentreret tomatpuré (70 g) 2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 1 dl majs (ca. 70 g) salt, peber Pynt: purløg Tilbehør: årstidens grønsager skåret i små stykker og serveret som "tag selv salatbar" eller fx lagt på et skærebræt og formet som et indianertelt Fremgangsmåde: Løget pilles og skæres i små tern. Gulerødderne skrælles og rives fint på et råkostjern. De kogte kartofler og pølser skæres i skiver. Fedtstoffet kommes i en gryde, og løgene svitses, til de er klare. Paprika tilsættes, og pølserne kommes i gryden og steger med i et par minutter ved svag varme. De revne gulerødder, kartoffelskiver, tomatpuré og mælk tilsættes, og det blandes godt. Lad retten koge i ca. 5 minutter, inden majsene tilsættes. Herefter koges retten i yderligere 5 minutter. Indianergryden smages til med salt og peber. Lige inden servering drysses purløg over retten. Pr. person ved 5 pers.: Energi 1200 kj Kulhydrat 26 g Fedt 9,5 g 18 Diabetes Diabetes

12 Frugtfyld til boller (5 pers.) Kyllingefyld til boller (5 pers.) Mexicansk gryde med tacoskaller og dressing (6-8 pers.) Ingredienser: ½ æble (ca. 50 g) 1 banan (ca. 90 g) 15 vindruer (ca. 75 g) 2 spsk. citronsaft 1½ dl fromage frais eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g ½ stang vanille evt. sødemiddel Fremgangsmåde: Banan og æble skrælles. Vindruerne skylles godt, halveres og stenene fjernes. Frugten skæres i små stykker, og citronsaften hældes over. Kornene fra vanillestangen røres sammen med fromage frais. Frugterne kommes i, og frugtfyldet smages evt. til med sødemiddel. Servering: Som fyld til boller. Variation: Andre frugter kan anvendes. Stødt kanel kan bruges i stedet for vanille. Pr. pers.: Energi 200 kj Kulhydrat 8 g Fedt 0,5 g Ingredienser: ¼ løg (ca. 25 g) ½ rød peberfrugt 2 skiver ananas i egen saft (ca. 75 g) 150 g kogte/stegte kyllingestykker 1½ dl fromage frais eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 1 tsk. karry ½ tsk. salt peber Pynt: karse Fremgangsmåde: Løget pilles og rives helt fint. Peberfrugten skæres i små tern. Ananasskiverne skæres i små stykker. Kyllingestykkerne skæres i små stykker. Fromage frais røres sammen med det revne løg, karry, salt og peber. Kyllingestykker, ananas og peberfrugt tilsættes. Kyllingefyldet smages til og pyntes med karse. Servering: Som fyld til boller. Pr. pers.: Energi 300 kj Kulhydrat 4 g Fedt 2 g Ingredienser: 1 stort løg (ca.125 g) 3 gulerødder (ca. 225 g) 1 grøn peberfrugt (ca. 125 g) 1 rød peberfrugt (ca. 125 g) 1 spsk. fedtstof 2 fed hvidløg 400 g hakket oksekød med højst 12 g fedt pr. 100 g 1 ds. bønner i chilisauce (ca. 420 g) 1 ds. flåede tomater (400 g) salt og peber evt. maizena til jævning Dressing: 3 dl fromage frais 1 fed hvidløg salt og peber Fremgangsmåde: Løget pilles og skæres i små tern. Gulerødderne skrælles og rives groft. Peberfrugterne skæres i strimler. Fedtstoffet kommes i en gryde, og løgene svitses heri. Hvidløgene pilles og presses. Kødet tilsættes og svitses. Gulerødder, bønner i chilisauce, flåede tomater tilsættes, og retten koger i ca. 15 minutter. Mexicansk gryde smages til med salt og peber. Peberfrugterne tilsættes, og retten koger i yderligere 5 minutter. Retten kan evt. jævnes til sidst. Hvidløget til dressingen pilles, presses og blandes med fromage frais. Dressingen smages til med salt og peber. Servering: Mexicansk gryde serveres med tacoskaller, dressing, salat og forskelligt slags grønt skåret i små stykker. Variation: Majspandekager kan også serveres som tilbehør til mexicansk gryde. Kødmængden vil så række til 6 personer. Pr. portion ved 8 pers.: Energi 925 kj Kulhydrat 2 g Fedt 8,5 g Tip! Hvis man ønsker en meget fin konsistens, kan løg og kyllingestykker blendes kortvarigt. Vi har brugt færdiglavede kyllingestykker, men en rest kyllingekød kan også anvendes. Tip! Hvis man ønsker retten stærkere, kan man tilsætte stødt eller frisk chili. 20 Diabetes Diabetes

13 kort & godt Frugtsmoothie (4 pers.) Ingredienser: frisk mango (ca. 200 g) 2 dl yoghurt naturel med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 2 dl appelsinjuice 6 isterninger 2 tsk. vanillesukker evt. sødemiddel Fremgangsmåde: Mangoen skrælles og skæres i mindre stykker. Alle ingredienserne blendes grundigt. Frugten skal være helt findelt for at kunne drikkes med sugerør. Der smages evt. til med sødemiddel. Nye vejledende takster fra 1. april 2004 Diabetesforeningen har revideret taksterne for de vej ledende merudgifter til diabetesmad ud fra udviklingen i fødevarepriserne i Danmarks Statistiks opgørelser viser, at der har været en stigning i fødevarepriserne det såkaldte forbrugerprisindeks for fødevarer på 2 %. I praksis betyder det, at de vejledende merudgifter stiger med mellem 7 og 9 kr. i forhold til Chokoladelagkage med banan/kiwifyld (8 stk.) Ingredienser: Bunde: 3 æg 60 g Atwel eller Perfect Fit 40 g hvedemel 40 g kartoffelmel 2 spsk. kakao 1 tsk. vanillesukker ½ tsk. hjortetaksalt 1 spsk. kogende vand Creme: 2 æg sødemiddel svarende til 20 g sukker 1 spsk. majstivelse 2½ dl letmælk kornene af ½ stang vanille Fyld: saft af 1 appelsin (ca. 1 dl) 1 banan 2 kiwi Pynt: 30 g mørk overtrækschokolade flødeskum af 1 dl piskefløde ½ kiwi flag Fremgangsmåde: Bundene: Æggene piskes sammen. Sødemiddel sigtes i, mens der piskes. Fortsæt med at piske, indtil æggemassen er lys og luftig. Hvedemel, kartoffelmel, kakao, vanillesukker og hjortetaksalt sigtes i og blandes med en dejskraber. 1 spsk. kogende vand blandes i. Dejen hældes i to smurte lagkageforme og bages ved 225º C midt i ovnen i 8-10 minutter. Lagkagebundene afkøles på bagerist. Creme: Alle ingredienserne piskes sammen i en skål, hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet under omrøring og afkøles. Imens skrælles kiwierne, og bananen skæres i skiver. Sammenlægning: Bundene vædes med saften af 1 appelsin. Vanillecremen fordeles over den ene bund, og frugtstykkerne lægges ovenpå. Chokoladen smeltes og kommes over den anden bund i et tyndt lag, hvorefter lagkagebundene lægges sammen med chokoladedelen øverst. Piskefløden piskes til skum. Lagkagen pyntes med flødeskum, kiwi og flag. Pr. stk.: Energi 975 kj Kulhydrat 20 g heraf tilsat sukker 2,5 g Fedt 11,5 g Servering: Frugtsmoothie hældes i høje glas og serveres straks. Variation: Andre frugter kan anvendes. Pr. pers.: Energi 425 kj Kulhydrat 16 g heraf tilsat sukker 2,5 g Fedt 2 g Tip! Smoothies laves på basis af yoghurt eller mælk i modsætning til milkshakes, hvor der bruges is. De vejledende takster pr. 1. april 2004 er: Energiinterval (kj) * Den beregnede merudgift er mindre i dette energiinterval i forhold til energiintervallet kj. Den reviderede folder Merudgifter til diabetes mad er sendt til bl.a. syge huse og socialforvaltninger. Folderen kan bestilles i butikken på hjemmesiden eller ved direkte henvendelse til Diabetesforeningen. Taksterne kan ses på Diabetesforeningens hjemmeside: klik på menuen "lov & ret" "Støtte til merudgifter" " Mer udgifter til diabetes mad". Merudgift pr. måned 344 kr. 377 kr. 352 kr.* 404 kr. 22 Diabetes Diabetes

14 produktnyt Fedtfattige produkter med mere Tekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Cheasy Snackost 5 % er en ny fast skæreost, der smagsmæssigt minder om emmentaler ost. Osten er velegnet til at skære i skiver til brød, tern eller stave til et mellemmåltid eller til at rive og komme på pizza, toast o.lign. Indholdet af fedt er kun 5 g pr. 100 g, og derfor er osten velegnet i diabeteskosten. Cheasy Snackost 5 % produceres af Arla Foods og kan købes i de fleste dagligvareforretninger. Minimum Sandwich Spread er et fedtfattigt smøreprodukt fx til sandwich. Indholdet af fedt er 3 g pr. 100 g. Der er også en variant med karrysmag. Produkterne kan købes i Føtex og Bilka. Der er kommet en række færdige middagsretter under navnet Weight Watchers. Retterne er til 1 person og købes dybfrosne. Retterne er alle med et lavt indhold af fedt, mens indholdet af kulhydrat er højt og varierer en del fra ret til ret. Fx indeholder retten Moussaka 42 g kulhydrat pr. portion, mens Pizza Hawai indeholder 64 g kulhydrat. Generelt er det en god idé at spise ekstra grønsager til retterne. Weight Watchers færdige middagsretter er velegnede til diabetikere, der har behov for meget kulhydrat. Retterne købes fx i Bilka, Føtex, Irma, ISO, Super- Best og Løvbjerg. De Danske Vægtkonsulenter har også lanceret en række mad- og drikkevarer. En del af disse produkter er velegnede i diabeteskosten pga. lavt indhold af fedt. Der er fx blomkålssuppe, tomatsuppe, bearnaisesauce, frikadeller og leverpostej. Kildedrik med jordbærsmag og kildedrik med brombærsmag kan drikkes frit, da de ikke indeholder kulhydrat. Vanille is og chokolade is indeholder henholdsvis 2,5 og 3 g fedt pr. 100 ml (5 og 6 g pr. 100 g). Indholdet af kulhydrat er 10 g pr. 100 ml (20 g pr. 100 g). Det betyder, at 50 g is svarer til ca. 10 g kulhydrat og ca. 3 g fedt. Søde produkter kan være sødet med fx druekoncentrat, og disse kan derfor ikke anbefales. Som eksempel kan nævnes blandet frugtsaft. Det er vigtigt at læse varedeklarationerne på produkterne og sammenligne med anbefalingerne i Diabetesforeningens indkøbsguide. Produkter fra De Danske Vægtkonsulenter kan købes i SuperBest. Carte d Or Light er en ny serie is i bøtte fra Frisko. Den findes i smagsvarianterne vanille, jordbær og chokolade. Indholdet af fedt er 2-2,5 g pr. 100 ml (4-5 g pr. 100 g) og indholdet af kulhydrat er ca. 13 g pr. 100 ml (ca. 23 g pr. 100 g). Ca. 45 g Carte d Or Light is svarer til 10 g kulhydrat og 2 g fedt. Vanille Is m/karamelsauce er en ny variant fra ISIS. Den nye is indeholder 1,5 g fedt pr. 100 ml (3 g pr. 100 g) og 3,5 g kulhydrat pr. 100 ml (7 g pr. 100 g). 140 g ISIS Vanille Is m/karamelsauce svarer til 10 g kulhydrat og 4 g fedt. Isen forhandles i mange supermarkeder. Blancart er en ny alkoholfri og sukkerfri aperitif. Aperitiffen smager af anis og skal fortyndes med vand. Blancart forhandles i nogle Prima supermarkeder eller sendes fra importøren. Bestilling kan ske via hjemmesiden eller på tlf Husk at melde flytning! Husk altid at meddele adresseændring til Diabetesforeningen, hvis du vil være sikker på at få leveret medlemsbladet på den nye adresse. 24 Diabetes

15 indvandrere & diabetes Diabetesskole på tyrkisk Der stod madvaner og hjerte-karsygdomme på skemaet, da Diabetesbladet fulgte undervisningen på Amtssygehuset i Glostrup. Behov for særlig undervisning Tekst / Anette Lahn Hansen, journalist Foto / Joachim Rode Fem par brune øjne hæfter sig skiftevis på diætist Marianne Iversen og på tolken Günay Seven. Kender I disse produkter? spørger diætisten, og lægger poser med kikærter, tørrede bønner, bulgur og linser frem på bordet, og de tre tyrkiske kvinder og to mænd nikker jo til, at dem kender de og bruger i det daglige. Er det sunde madvarer? Er det noget, I gerne må spise? Og jo det må de godt, mener de, og Marianne Iversen giver dem ret. Efter en lille samtale om, hvilke retter de bruges i, viser hun på overheaden, hvor store portionerne skal være for at være diabetesrigtige. Et par af kvinderne fniser lidt og snakker livligt med hinanden, og tolken oversætter, at "så meget kan de da ikke spise". Det er undervisningsdag på det tyrkiske hold i diabetesskole på Amtssygehuset i Glostrup, og tredje gang deltagerne er samlet. I alt skal de komme fire gange to timer, og så er der opfølgning igen efter et kvart, et halvt og et helt år. Egentlig er der tilmeldt otte elever, men i dag er der kun mødt fire diabetikere og én pårørende. Diabetesteamet mener, at frafaldet skyldes, at undervisningsdagen ligger midt i Ramadanen. Efter at have talt lidt om, hvor mange mellemmåltider, oliven, nødder og fetastykker, det er sundt at spise, falder snakken på den tyrkiske gæstfrihed. Kunne man servere hvidt brød i stedet for kager til gæster? spørger Marianne Iversen. Og alle ryster på hovedet, så Günay Seven får travlt med at oversætte både "nej, det går ikke", og "gæster kun skal have det bedste". Det vidste diætisten nu godt for hun har sat sig godt ind i tyrkernes madvaner og kultur, men hun benytter lejligheden til at give et råd om, at de selv holder sig til kun at spise en lille håndfuld nødder. Herefter er det tid til en lektion i sygdomslære: Social- og sundhedsassistent Gitte Petersen og afdelingssygeplejerske Hanne Forman fortæller om den øgede risiko for hjerte-karsygdomme, når man har diabetes. De fortæller også om, hvad kolesterol betyder, og hvordan blodtrykket skal ligge. Alt oversættes uden den mindste vaklen af Günay Seven, men hun har også den fordel, at hun udover at være uddannet tolk også er sygeplejerske. Indvandrere får oftere diabetes, og de er dårligere reguleret end andre med diabetes. Det stiller helt nye krav til undervisning i sygdommen, fordi der skal tages højde for kulturelle forskelle. Vi ved, at vores største indvandrergrupper tyrkere, arabere og pakistanere hyppigere får diabetes, end danskere. Det skyldes dels genetiske forhold, dels at deres diabetesrisiko vokser, når de flytter fra deres hjemlande til europæisk byliv og tilegner sig en vestlig livsstil, hvor de ikke rører sig ret meget, siger overlæge Jette Vibe- Petersen, Diabetesklinikken, Amtssygehuset i Glostrup. Foruden den hyppigere forekomst er de gennemgående dårligere regulerede end danske patienter. Det skyldes flere faktorer: Mange indvandrerpatienter udebliver fra ambulatorieaftalerne eller har langvarige rejser til deres hjemlande, og en del patienter lader være med at tage deres medicin. Og oven i det er der massive tolknings- og sprogproblemer, forklarer Jette Vibe- Petersen. Hun pointerer, at behandlingsproblemerne selvfølgelig ikke gælder alle indvandrere, men især er udbredt i gruppen af midaldrende og ældre førstegenerations-indvandrere. Øget risiko Diabetessygeplejerske Dorrit Røjen på Bispebjerg Hospital kan let pege på nogle af de problemer, der gør, at behandlere og patienter taler forbi hinanden også kulturelt. Patienter fra indvandrergrupperne har ofte en helt anden sygdomsopfattelse, end vi har. Fx tror mange af vore pakistanske patienter, at de bare skal have en medicinkur, og så bliver de raske. Ofte ved de ikke, at et højt blodsukker kan være farligt for dem, siger hun. Problemet er, at de ikke ser på diabetes som "rigtig" sygdom, hvorimod de ser med stor alvor på de "heart-attacks", der er meget udbredt blandt pakistanske diabetikere allerede fra års alderen. Selvom der ikke er lavet danske undersøgelser over antallet af følgesygdomme blandt indvandrere, har danske diabeteslæger en klar fornemmelse af, at der er en overhyppighed af nyre- og hjerte-karsygdomme blandt dem, og i diabetesambulatorierne ser lægerne også mange tyrkere og arabere med hjerteproblemer, og en del får lavet bypass i en forholdsvis ung alder. Det skyldes, at de hyppigt er overvægtige, at fedtet sidder lige midt på maven, og at der ikke er tradition for at dyrke motion >> 26 Diabetes Diabetes

16 >> fortsat fra side 27 indvandrere & diabetes Holdet bag undervisningen: Forrest overlæge Jette Vibe-Petersen (tv.), tolk Günay Seven. I midten diætist Marianne Iversen. Bagerst social- og sundhedsassistent Gitte Petersen (tv.) og afdelingssygeplejerske Hanne Forman. faktisk er det i nogle kulturer lavstatus at motionere, siger Jette Vibe-Petersen. Skræddersyede tiltag Sammen med Dorrit Røjen og den pakistanske læge Mazar Hussein, stod Jette Vibe- Petersen for Danmarks første diabetesskole for pakistanere på Bispebjerg Hospital i 1997 et tilbud Dorrit Røjen kører videre i dag. Siden har Jette Vibe- Petersen taget undervisningsidéen med sig til Amtssygehuset i Glostrup, hvor hver tredje diabetespatient i venteværelset er indvandrer, og i dag har idéen med indvandrerskoler spredt sig til bl.a. Odense Universitetshospital og Århus Sygehus. Vi står over for et problem, vi er nødt til at tage alvorligt. Hvis ikke vi går i gang med en forebyggende indsats, vil antallet af indvandrere med type 2 diabetes stige markant i de kommende år. Der er behov for skræddersyede tiltag, siger Jette Vibe-Petersen. Målet er at ændre adfærd Hun understreger, at det drejer sig om at få patienterne til at forstå sammenhængen mellem diabetes og livsstil, og at det er vigtigt, at de spiser sundt og dyrker motion, hvis de skal undgå senkomplikationer. Målet er at påvirke hele familien. At nå frem til en bevidst livsstilsændring, så vi undgår, at deres børn og børnebørn får diabetes, siger Jette Vibe-Petersen. Og det kan lade sig gøre, forklarer Jette Vibe-Petersen og Dorrit Røjen samstemmende. Det vi lærte af vores første holdundervisning for pakistanere var, at hvis vi havde sat os lidt ind i deres skikke og madvaner, så fik vi automatisk større lydhørhed, siger Dorrit Røjen. Det kan jo ikke nytte at snakke om kartofler og brun sauce, når pakistanere spiser chapati (fladbrød) og ris, siger Jette Vibe- Petersen, som understreger, at det ikke kun er den enkelte patient, men en hel kultur, man skal påvirke. Det kan være svært at rokke ved en livsstil, hvor inaktivitet er symbol på velstand, og hvor der er prestige i at have runde former og servere fed mad. Så en lille ting, som at ændre olieforbruget i en indvandrerfamilie fra 5-10 liter pr. måned til én liter, er faktisk en stor sejr. Tabletter uden gelatine Et andet konkret eksempel, som har kunnet hjælpe til at få muslimske patienter bedre reguleret har været at finde frem til diabetestabletter uden tilsætningsstoffet gelatine, som kommer fra svin. Når man kan fjerne ængstelsen for at indtage et "forbudt" stof er det lettere at få patienterne til at tage deres medicin. Erfaringerne fra Bispebjerg og Glostrup er, at dét at formidle sundhedsbudskaber og få en god dialog med et indvandrerhold kræver en indfødt tolk helst med kendskab til diabetes. Et andet middel til en bedre kontakt og dermed bedre behandling kan være at dele diabetikerne i kvindehold og mandehold, fordi pakistanske kvinder ikke taler, når der er mænd til stede. På de tyrkiske hold kan man derimod godt have mænd og kvinder sammen. Det kan lykkes Vi vil se et voksende behov for at lave målrettet undervisning for disse befolkningsgrupper i fremtiden. Enten i form af holdundervisning eller ved hjælp af specielle instruktionsvideoer, fordi der er mange analfabeter blandt første-generationsindvandrerne, og de kan kun lære gennem mundtlig overlevering, siger Jette Vibe-Petersen. Fem års erfaringer fra Bispebjerg, Glostrup har vist, at det er muligt at få indvandrere til at ændre livsstil, og at det er en taknemmelig gruppe at arbejde med når man først har fået etableret kontakten. Men selvfølgelig er det ikke alle, der ændrer adfærd. På det punkt ligner indvandrere danske patienter, siger Jette Vibe- Petersen. For læger og sygeplejersker, der ikke har mulighed for at etablere særlige indvandrerhold, har Jette Vibe-Petersen og Dorrit Røjen sammen med nogle kolleger udarbejdet et undervisningsmateriale specielt rettet mod indvandrere og deres familier. Hele familien lever sundere Ramazan Kitir vidste ikke spor om diabetes, da han fik diagnosen type 2 diabetes. Nu går han på diabetesskole for tyrkere på Amtssygehuset i Glostrup. Flot! står der ud for Ramazan Kitirs HbA1c på det diabeteskort, der følger ham gennem den tyrkiske diabetesskole. Gennemsnitsblodsukkeret er faldet fra 14,2 til 6,6, og den 40-årige buschauffør er synligt stolt. Jeg har det godt i dag, jeg lever meget sundere, end jeg gjorde, før jeg fik sukkersyge og det gør hele min familie også, smiler han. Ramazan har kun et lille års erfaring med sin nye livsstil, for det var først i marts sidste år, den 40-årige buschauffør fik konstateret diabetes. Jeg var tør i munden, følte mig klam og træt og tabte mig, men jeg vidste ikke, at det kunne være diabetes. Jeg kendte ikke noget til sygdommen, ikke andet end at min onkel havde den, siger Ramazan eftertænksomt. Da jeg blev henvist, vidste jeg heller ikke noget om blodsukker, og om at det kunne måles. Jeg skulle lære alt helt forfra hos Hanne (afdelingssygeplejerske Hanne Forman i diabetesklinikken). Jeg viste heller ikke noget om mad og sukkersyge, og om, at man ikke bare bliver rask igen. Det ved jeg nu. Ramazan Kitir er glad for at have fået styr på både sin HbA1c og sine mellemmåltider. >> 28 Diabetes Diabetes

17 >> fortsat fra side 29 indvandrere & diabetes Møde andre med diabetes Ramazan er glad for, at han fik tilbuddet om tyrkisk diabetesundervisning, fordi den tager hensyn til hans kultur. Vi spiser ikke, som danskerne gør og lever også på en anden måde, fordi vi er muslimer. Nu hvor vi har Ramadan, er det godt at vide, hvordan vi kan holde Ramadan og spise sent uden at få et forkert blodsukker, forklarer han. Ramazan synes, at det er rart at være sammen med andre tyrkiske diabetikere i stedet for at gå alene i ambulatoriet. Dels er det rart at møde nogen med den samme sygdom, dels spørger de ofte om noget, han ikke selv havde tænkt på. Helt nye vaner I dag er han alene af sted på diabetesskole, men de første to gange havde han sin kone med, så hun også kunne lære om diabetes. Jeg kan ikke selv lave mad, men nu har min kone lært, hvad jeg må spise. Hun ved, at jeg kun må få en måleske olie i maden og hvorfor. Så nu får hele familien kun det. Hun ved også, at jeg skal have mange madpakker med på arbejde. Før han blev syg vejede Ramazan 94 kilo. I dag er han nede på 80 kilo og går til svømning én eller to gange om ugen og går ture. Det gjorde han ikke før. Fakta I mange indvandrergrupper er der langt flere med type 2 diabetes end blandt europæere, hvor forekomsten ligger på 2-4 %. I Danmark er der omkring type 2 diabetikere, hvis alle også de, der ikke har fået diagnosen endnu regnes med. Det vil sige omkring 2-3 %. Til sammenligning får cirka 20 % af de indere og pakistanere, der bor i engelske storbyer type 2 diabetes. I Tyskland viser undersøgelser, at ca. hver 10. tyrker har type 2 diabetes, og en hollandsk undersøgelse fandt 12 % diabetikere i tyrkiske og marokkanske indvandrergrupper. Lægerne regner med, at hyppigheden af diabetes blandt indvandrere i Danmark svarer til de europæiske tal. Mine børn vænner sig måske til at få motion og spise sundt på grund af mig, så jeg håber, at de kan undgå at få diabetes, siger Ramazan, som har fem børn mellem 3 og 20 år 30 Diabetes

18 forskningsstøtte kort & godt Diabetesforeningen støtter forskningen Torsdag den 4. marts markerede Diabetesforeningen den årlige uddeling af støtte til en lang række forskningsprojekter. Legatuddelingen foregik i Odense, hvor de forskere, der havde modtaget mere end kr., præsenterede deres projekter. Forskningsprojekterne dækker et bredt spekter inden for både type 1 og type 2 diabetes. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Ole Friis Sten Madsbad, formand for Diabetesforeningens Lægeråd, pegede i sin introduktion på det høje niveau, der præger diabetesforskningen i Danmark. Set i relation til landets størrelse ligger Danmark som nr. 1 i verden, og det er bl.a. på grund af forskningsstøtten, som er en forudsætning for, at denne udvikling kan fortsætte, sagde lægerådsformanden. Med strofen "julen varer længe, koster mange penge" lavede han en parallel til forskningen: Den er ofte længe undervejs, man venter utålmodigt på "gaverne", og den koster mange ressourcer. Eller sagt på en anden måde: Bag store forskningsgennembrud ligger ofte mange års arbejde på grundforskningsniveau. For at få et indtryk af, hvad Diabetesforeningens støtte går til, var omkring 60 interesserede tilhørere mødt op for at høre forskerne fortælle om deres projekter. Efter hver gennemgang var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål, og det benyttede mange sig af. Legatuddelingen sluttede med en reception, hvor der var mulighed for at fortsætte snakken. Diabetesforeningen uddeler hvert år mellem 4 og 5 millioner kroner til forskning i forebyggelse og behandling af diabetes. I alt 68 projekter modtog denne gang forskningsstøtte Forskerne, som præsenterede deres projekter (fra venstre): Karsten Buschard, Aina S. Lihn, Allan Flyvbjerg, Tina Vilsbøll, Hans P. M. M. Lauritzen og Jens Høiriis Nielsen. Ole Schmitz var desværre forhindret i at deltage. Det forsker de i: Professor, dr.med. Karsten Buschard, Kommunehospitalet, modtog kr. for projektet: Studier over betydningen af sukkerfedtstoffer (glucosphingolipider) i årsagen til type 1 og type 2 diabetes. Aina S. Lihn fra forskerteamet ved professor, dr.med. Bjørn Richelsen, Århus Universitetshospital, modtog kr. for projektet: Undersøgelser af syntese og effekt af et nyt proteinstof (adiponectin), der produceres i fedtvævet. Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Universitetshospital, modtog kr. for projektet: Har glykosylering (forsukring) af æggehvidestoffer betydning for udviklingen af nyrekomplikationer ved type 1 og type 2 diabetes? Kursusreservelæge Tina Vilsbøll, KAS Gentofte, modtog kr. for projektet: Udskillelse af tarmhormonerne GIP og GLP- 1 hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse i forbindelse med et måltid. Cand. scient. humanbiolog, ph.d. Hans P. M. M. Lauritzen, Panum Instituttet, modtog kr. for projektet: Studier af sukkertransporten ind i muskelcellen herunder transportproteinets (GLUT4) rolle ved type 2 diabetes. Lektor, dr. scient. Jens Høiriis Nielsen, ligeledes Panum Instituttet, modtog kr. for projektet: Bugspytkirtel stamceller vækstfaktorers rolle ved selvfornyelse og udvikling til insulinproducerende celler. Professor, dr.med. Ole Schmitz, Århus Universitetshospital, modtog kr. til sit forskningsprojekt om effekten af fysisk aktivitet og ny medicinsk behandling på udvikling af type 2 diabetes. Nyt forsøg på Fyn Optimal behandling af fodsår På Odense Universitetshospital er der pr. 15. marts 2004 oprettet et Sårcenter, hvor et specialhold står klar én gang om ugen for at tilse sår hos diabetikere. Holdet består af en diabeteslæge, en karkirurg, en ortopædkirurg, en sygeplejerske og en fodterapeut. Holdet tager med det samme stilling til, hvordan man gennem den bedst mulige behandling kan hele såret hurtigst muligt. Forsøget på Fyn er et konkret eksempel på de initiativer, der vil blive sat i gang i forbindelse med Regeringens nye handlingsplan om diabetes. Forsøget gælder for diabetikere bosat i Odense, Otterup, Munkebo, Vissenbjerg eller Tommerup Kommuner. Fodsårsprojektet skal løbe frem til 15. september 2004, hvor der udarbejdes en rapport over forløbet. I forsøgsperioden vil man bl.a. undersøge, om en fodsårsfunktion kan forkorte behandlingstiden og mindske antallet af amputationer. Projektet skal desuden vise, hvordan man opbygger et effektivt samarbejde mellem praktiserende læger, fodterapeuter, hjemmeplejen og diabetesambulatorier. "Straks-princippet" Hvis du opdager et hul eller sår på din fod eller konstaterer en stærk rødmen, skal du straks ringe til din læge og få en tid inden for et par dage. Bor du på Fyn, kender lægen til fodsårsprojektet og ved, at såret skal behandles hurtigst muligt. Du vil derfor blive sendt til Sårcentret ved Odense Universitetshospital. Hvis din fodterapeut fjerner hård hud og finder et sår indenunder, skal du insistere på samme fremgangsmåde. Når fodsårsprojektet er afsluttet, vender vi tilbage med en artikel om, hvordan det er gået. På kan du læse mere om de enkelte forskningsprojekter. 32 Diabetes Diabetes

19 øjne & diabetes Pas godt på dine øjne Tekst / Toke Bek, professor, overlæge, dr.med., øjenafdelingen, Århus Universitetshospital Foto / istock I øjet er det særligt skader på nethindens blodkar, der kan blive en trussel for synet. Det skyldes, at øjets nethinde er opbygget af nerveceller, der ikke kan gendannes, hvis de først har taget skade. Dette er særlig alvorligt, hvis skaden sidder i midten i det område, der kaldes "den gule plet med det skarpe syn". Næsten alle diabetikere udvikler lette spor efter sukkersyge i nethinden, men disse forandringer er ikke synstruende. Da forandringerne til at begynde med ligger i den ydre del af nethinden langt væk fra det skarpe syn mærkes de ikke. Det har den ulempe, at man ikke mærker, forandringerne er på vej til at brede sig mod nethindens gule plet og truer med at skade det skarpe syn. Det er derfor vigtigt at få kontrolleret øjnene jævnligt for at undersøge, om der er ved at komme synstruende forandringer, man endnu ikke selv har mærket. Opdages forandringerne i tide, kan de nemlig behandles. Undersøgelse af nethinden Alvorlige forandringer opdages ved en undersøgelse, der kaldes "screening for diabetisk retinopati". Ved undersøgelsen måles synet på en synstavle med symboler af forskellig størrelse. Det giver et mål for, hvor godt nethinden fungerer i den gule plet. Herefter dryppes øjet, så pupillen udvides. Pupillen skal nemlig være stor nok til, at man kan undersøge hele nethinden. Undersøgelsen af nethinden foregår med en øjenkikkert (oftalmoskop) eller allerbedst ved fotografering med et specielt nethindekamera. Efter undersøgelsen anbefaler øjenlægen, hvor lang tid der skal gå til næste kontrol. Intervallet Diabetes er en sygdom, der påvirker alle kroppens organer, herunder øjnene. Jævnlig kontrol er derfor alfa og omega, for opdages forandringerne i tide, kan de behandles. kan variere mellem 3 måneder og 4 år. Det afhænger af, hvor mange forandringer der er, men er også afhængig af diabetestype, alder, diabetesvarighed, blodtryk og blodsukkerregulation. Forandringer der kan skade synet I nogle få tilfælde finder øjenlægen, at forandringerne har bredt sig så meget, at de kan true synet. Øjenlægen vil da henvise til en øjenafdeling, hvor der foretages en mere detaljeret undersøgelse. Her vil man kigge efter to typer forandringer: 1) Tegn på øget væske omkring nethindens gule plet. 2) Nye blodkar på nethinden. Tegn på øget væske i nethinden omkring den gule plet (også kaldet diabetisk makulopati) er hyppigst ved type 2 diabetes, men kan også forekomme ved type 1 diabetes. Den øgede væske skyldes, at sukkersygen har gjort nethindens blodkar utætte. Utætheden medfører, at der siver væske ud omkring de lysfølsomme sanseceller, og derved ødelægges det skarpe syn. Hvis der er tegn på øget væske omkring den gule plet, vil øjenlægen oftest anbefale en scanning for at måle, hvor meget nethinden er fortykket, eller en fotografisk undersøgelse med kontrast for at undersøge, hvor nethindens blodkar er utætte. Hvis undersøgelserne viser, at der er en øget mængde væske i nethinden, som truer det skarpe syn, vil øjenlægen anbefale behandling med laserstråler. Ved behandling af væskehævelse lægges lasersporene i en zone udenom den gule plet for at beskytte denne mod skade fra væsken. Man kender ikke den præcise virkemåde af laserbehandling ved væskehævelse i nethinden. Behandlingen kan ikke gøre synet bedre, men højest forebygge, at det bliver værre. Den anden type forandring, der ses efter, er nye blodkar på øjets nethinde (også kaldet proliferativ diabetisk retinopati). Denne tilstand, der ses hyppigst ved type 1 diabetes, men også forekommer ved type 2 diabetes, skyldes at nethindens karforsyning bliver dårlig. Det bevirker, at der vokser nye blodkar ud til erstatning for dem, der fungerer dårligt. De nye blodkar er imidlertid skrøbelige og kan briste, hvilket kan give blødninger i Diabetesforeningen har netop udgivet hæftet "Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer". I hæftet er der også en fyldig gennemgang af hjælpemidler til svagsynede. Hæftet kan bestilles på bestillingslisten her i bladet og online på øjet. Hvis øjenlægen finder nye blodkar på øjets nethinde, vil lægen anbefale at starte laserbehandling med det samme Behandling med laser Inden laserbehandling skal man have dryppet øjnene, så pupillerne bliver store. Behandlingen foregår ved at sende laserlys i øjet. Der anvendes en speciel kontaktlinse til at styre laserstrålen ind i øjet. Et øje med nye blodkar på nethinden kan typisk ikke færdigbehandles på en gang, men kan strække sig over 2-3 gange pr. øje, sædvanligvis med en uge imellem. Hver behandling varer minutter og giver kraftig blænding. I størsteparten af de områder, som skal behandles, er der intet større ubehag end den skarpe blænding, men enkelte områder er mere følsomme for laserlyset og kan give en let smerte. Såfremt denne smerte opleves kraftig, kan der gives en lokalbedøvelse ved et prik i huden under øjet. På grund af blændingen kan man først begynde at se efter ca. 1 minut, og synet er sløret 3-4 timer efter behandlingen, mens de pupiludvidende dråber virker. Nogle oplever også, at deres syn er forbigående sløret nogle dage efter behandlingen. Enkelte mærker også nedsat mørkesyn, indsnævring af synsfeltet samt periodevis lynglimt de første dage efter behandlingen. Hos ganske få kan nogle af bivirkningerne blive varige. Når man alligevel anbefaler behandling, er det fordi alternativet er værre. Det er således vist, at man uden behandling har 50 % risiko for at blive blind inden for 5 år, og store udenlandske undersøgelser viser, at prognosen er mere end dobbelt så god hos patienter, der bliver behandlet med laser end hos dem, der ikke gør. 34 Diabetes Diabetes

20 kort & godt Bortfald af porto støtte til fagblade Regeringen besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne i eftersommeren at fjerne et porto tilskud på i alt 240 millioner kroner til danske fag- og foreningsblade. Mere end blade fik tilskuddet og har derfor nu fået en uforudset merudgift. Også Diabetesforeningens medlemsblad rammes hårdt. I nuværende budget skal der findes mere end kr. til dækning af ekstra udgifter til udsendelse af Diabetes. Diabetesforeningen har haft en lang række møder og forhandlinger med andre patientforeninger, fagblade samt med Post Danmark, men har set sig nødsaget til at lave følgende ændringer: Medlemsbladet i juni bliver reduceret til 52 sider. Aktivitetskalenderen (Landet Rundt) udgår i juninummeret, men bibeholdes i de øvrige numre. Ændring af bladets papirkvalitet (lavere gramvægt) fra juni og frem. Hvilken betydning får det for mig som læser? Da medlemsbladet i juni kun bliver på 52 sider, har vi valgt at ændre indholdet til primært at handle om egenomsorg. Det vil sige, at nogle af de faste elementer udgår. Dog vil madsiderne bibeholdes, men i en forkortet udgave. Aktivitetskalenderen udgår altså i juni-bladet, og du skal derfor være opmærksom på, at aktiviteter for sommeren findes i dette nummer. Aktivitetskalenderen er dog tilbage i augustbladet. Post Danmark har også ændret procedurer ved - rørende adresseændring, hvilket betyder, at du såfremt du ikke melder adresseændring til Diabetesforeningen ikke modtager bladet. Derfor er det meget vigtigt, at du ringer til Diabetesforeningen, hvis du flytter. Medlemsbladet vil fremover kun blive omdelt fredag/ lørdag, og du skal derfor være opmærksom på, at bladet ikke "forsvinder" i eventuel reklamepost. Kontingentopkrævning for 2005 lægges ind i bladet i december. Medlemsbladet leveres fremover fredag og lørdag af Post Danmark. Husk at melde flytning! Husk altid at melde adresseændring til Diabetes foreningen, hvis du vil være sikker på at få leveret medlemsbladet på den nye adresse. 36 Diabetes Diabetes

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler)

Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler) Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler) Frokost 2-3 Rugbrød 8-9 dåser Makrel 7-8 dåser Leverpostej 3-4 dåser Tun Remolade og mayonaise evt.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

11 Mad til kræsne ganer

11 Mad til kræsne ganer 11 Mad til kræsne ganer Krydderurtepandekage med rødbedetzatziki Krydderurtepandekage 250 g skrællede bagekartofler 1 dl cremefraiche 4 æg 50 g mel ½ bundt persille ½ bundt dild ½ potte basilikum ½ bundt

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Juleopskrifter. Forslag til opskrifter på julemad, julebagning og varme drikke til diabetikere eller dem der vil undgå sukker.

Juleopskrifter. Forslag til opskrifter på julemad, julebagning og varme drikke til diabetikere eller dem der vil undgå sukker. Juleopskrifter Opskrifterne i dette hæfte er fundet via Diabetesforeningen. Forslag til opskrifter på julemad, julebagning og varme drikke til diabetikere eller dem der vil undgå sukker. Kogt rødkål (4

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

PHILADELPHIA ELSKER SUPPER

PHILADELPHIA ELSKER SUPPER PHILADELPHIA ELSKER SUPPER TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA De fleste forbinder

Læs mere

antastiske ødselsdage

antastiske ødselsdage F antastiske ødselsdage Sundhedsplejen Indhold Børnefødselsdage og festlige lejligheder 2 Forslag til sunde fester 3 Fødselsdagsopskrifter 4 - Spiselig bordpynt 4 - UFO er 4 - Frugtpizza med kakaobund

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat.

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat. Denne uge består madplanen af: Uge 28 Spicy Blomkålssuppe med kylling og ærter Spagetti med kødboller, linser og spinat. Omelet m. Tomater og revet blomkål Sommerchili m. Hakket kylling Frikadelleruller

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola. Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 3327-Nestle-opskriftbog-DONE.ind1 1 05/12/08 12:25:22 Kom godt i gang Uanset hvad årsagen er til, at man har brug for ernæringsdrikke,

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Anita inspirerer Furesø til sund mad

Anita inspirerer Furesø til sund mad - lille kogebog fra vinder af Sundhedsprisen 2011 ille kogebog fra vinder af Sundhedsprisen 2011 Sundhedsrådet - lille opskriftsbog med mellemmåltider fra vinderen af Sundhedsprisen 2011 Furesø Kommune

Læs mere

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Madværksted, uge 45. Dagens opskrifter

Madværksted, uge 45. Dagens opskrifter Madværksted, uge 45 Mine noter TEMA: Bag med sødemidler Dagens opskrifter Kransekage Squash-æblemarmelade Hjemmebagt kanelknækbrød Citronmåne Lagkagebunde Citronroulade med flødeost Stegte æbler med nødder

Læs mere

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins) Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere