Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Strukturelle forhold og opgørelse af patientgrundlag og aktivitet i Landspatientregisteret 2013

Transkript

1 Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Strukturelle forhold og opgørelse af patientgrundlag og aktivitet i Landspatientregisteret 2013 Høringsudgave december 2014

2 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering i forhold til de registerbaserede data er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-) Nord. Dataopgørelser og kommentering i forhold til kortlægning af de strukturelle forhold er udarbejdet af Ann-Dorthe Zwisler, formand for database. Rapporten er klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i KCEB-Nord er forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Århus N, Tlf.: spj@dce.au.dk. Kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (RKKP), Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik (KCKS-) Vest er kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Anne Nakano, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, Tlf.: og anne.nakano@stab.rm.dk Styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Anne-Dorthe Zwisler, Overlæge, ph.d., Holbæk Sygehus (Formand) Ole May, Overlæge, ph.d., Regionshospitalet Herning Eva Prescott, Professor, Overlæge, Bispebjerg Hospital Regina Eichhorst, Afdelingslæge, Ålborg Sygehus Sussie Foghmar, Afdelingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Birgitte Kvist, Kardiologisk Sygeplejerske, Kommunernes Landsforening Bo Christensen, Professor, ph.d., Praktiserende læge, Almen medicin, Århus Universitet Ida Gustafsson, Overlæge, Hvidovre Hospital Ulla Overgaard Andersen, Overlæge, Holbæk Sygehus Kristian K. Thomsen, Ledende overlæge, Esbjerg Sygehus Lone Viggers, Ernæringschef, Klinisk Diætist, Hospitalsenheden Vest Mogens Lytken Larsen, Ledende overlæge, professor, Odense Universitetshospital Lene Boye Hansen, Fysioterapeut, Gentofte Hospital Stig Egil Bojesen, Overlæge, dr.med., Herlev Hospital Hans Peder Graversen, Cheflæge, Afdelingschef, Region Midtjylland (Dataansvarlig myndighed) Søren Paaske Johnsen, Forskningsoverlæge, Ph.d., Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord (KCEB-Nord) Anne Nakano, Cand.scient.san., Kvalitetskonsulent, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest)

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING BESKRIVELSE AF BAGGRUND DEL 1: STRUKTURELLE FORHOLD... 6 Tabel 1. Strukturelle forhold i Region Hovedstaden...9 Tabel 2. Strukturelle forhold i Region Sjælland Tabel 3. Strukturelle forhold i Region Syddanmark Tabel 4. Strukturelle forhold i Region Midtjylland Tabel 5. Strukturelle forhold i Region Nordjylland DEL 2: PATIENTGRUNDLAG OG AKTIVITET I LANDSPATIENTREGISTERET Materiale og metoder Resultater Tabel 6. Flow chart Tabel 7. Diagnose og revaskulariserende behandling hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var kandidater til fase II hjerterehabilitering i Tabel 8. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER BOPÆL (REGIONSNIVEAU) Tabel 9. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER BOPÆL (HOSPITALER MED REHABILITERINGSFUNKTION) Tabel 10. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER BOPÆL (KOMMUNE) Tabel 11. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER UDSKRIVENDE HOSPITAL (PRIMÆRE INDLÆGGELSE) APPENDIX Bilag A: Oversigt over hjerteafdelinger Bilag B. Oversigt over fordeling af kommuner i forhold til hospitaler med rehabiliteringsfunktion

4 Bilag C: Oversigt over inkluderede undersøgelses- og behandlingskoder med relation til hjerterehabilitering Diætvejledning Generelt

5 1. Sammenfatning Hermed foreligger første rapport fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD). DHRD er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som skal monitorere og udvikle kvaliteten af hjerterehabilitering i Danmark. Den aktuelle rapport belyser de strukturelle forhold omkring fase II hjerterehabilitering på danske hospitaler på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2013 med deltagelse af de afdelinger, som har hjerterehabiliteringsfunktion. Endvidere estimeres antallet og fordelingen af patienter, som årligt opfylder kriterierne for at modtage tilbud om hjerterehabilitering på baggrund af iskæmisk hjertesygdom. Denne analyse er gennemført på baggrund af eksisterende registerdata fra Landspatientregisteret, CPR registeret og Dansk Hjerteregister. Strukturelle forhold: Fase II hjerterehabilitering på landets sygehuse omfatter langt de fleste steder de anbefalede delkomponenter: systematisk henvisning (97%), individuel tilrettelæggelse (94%), fysisk træning (100%), patientuddannelse (94%), psykosocial støtte (94%), rygeafvænning (94%), og diætbehandling ved diætist (97%) samt risikofaktorkontrol og opfølgning (92%). Kortlægningen af de strukturelle forhold afdækker imidlertid at hjerterehabiliteringstilbuddene på landets sygehuse indholdsmæssigt varierer betydeligt mellem regioner og sygehuse. På flere punkter lever tilbuddene ikke op til de nationale kliniske retningslinjer. Rapporten omfatter en oversigt over de områder som bør prioriteres i forbindelse med kvalitetssikring af hjerterehabiliteringstilbuddene på de sygehuse, som endnu ikke lever op til de nationale kliniske retningslinjer. Baseret på data fra danske register kan følgende opridses: Det estimeres at der i 2013 var > patienter med potentielt behov for hjerterehabilitering på baggrund af iskæmisk hjertesygdom. Her til kommer yderligere et betydeligt antal patienter med hjerterehabiliteringsbehov på anden indikation, f.eks. hjertesvigt eller hjerteklapsygdom. Dette antal er ikke estimeret i den aktuelle rapport. Patienterne med hjerterehabiliteringsbehov modtog bedømt ud fra indberettede behandlinger og undersøgelser til Landspatientregisteret i varierende omfang rehabiliteringsydelser. Variationen var både til stede i forhold til bopæl (region, kommune, lokalt hospital med rehabiliteringsfunktion) og i forhold til udskrivende hospital (dvs. hospital som varetog behandlingen af patienten i forbindelse med at patienten blev indlagt eller henvist med iskæmisk hjertesygdom). Variationen i registrerede hjerterehabiliteringsydelser kan både afspejle lokale forskelle i kodepraksis i Landspatientregisteret, men kan også afspejle reelle forskelle i intensiteten af de rehabiliteringsindsats der gennemføres. De fremadrettede aktiviteter i DHRD skal hjælpe med at afklare ovenstående og afhjælpe evt. uhensigtsmæssig variation i hjerterehabiliteringen, således at der sikres et homogent rehabiliteringstilbud på højt niveau til alle patienter. December 2014 Styregruppen for DHRD 5

6 2. Beskrivelse af baggrund Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som skal monitorere og udvikle kvaliteten af hjerterehabilitering i Danmark. Hovedformålet med DHRD er at indsamle sundhedsfaglige data om hjerterehabiliteringsindsatsen på sygehuse i Danmark. Oplysningerne skal danne grundlag for optimering af kvaliteten af rehabiliteringsindsatsen. Data indsamles på såvel patient- som sygehusniveau. På sigt planlægges dataindsamlingen også at omfatte hjerterehabiliteringsaktiviteter på kommunalt niveau. DHRD omfatter dels primært indsamlede data og dels data indhentet via datafangst fra bl.a. Landspatientregisteret, CPR registeret og Dansk Receptregister. Dette er den første rapport fra DHRD. Rapporten består af to dele: Del 1 er en beskrivelse af de strukturelle forhold omkring fase II hjerterehabilitering på danske hospitaler. Fase II omfatter perioden fra udskrivelsen, til patienten igen er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter uden hjælp. Del 2 er en analyse af data fra Landspatientregisteret samt Dansk Hjerteregister og har til formål at estimere antallet af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som er kandidater til hjerterehabilitering og dermed også kandidater til at indgå i DHRD. Rapporten belyser endvidere den nuværende kodepraksis i Landspatientregisteret med henblik på registrering af undersøgelser og behandlinger i relation til hjerterehabilitering. Rapporten danner grundlag for det fremadrettede arbejde i databasen ved dels at give en oversigt over den måde fase II hjerterehabilitering er indrettet på i Danmark samt dels at give et overblik over størrelsen og fordelingen af gruppen af patienter som aktuelt er kandidater til hjerterehabilitering på baggrund af iskæmisk hjertesygdom. 3. Del 1: Strukturelle forhold Data om hjerterehabiliteringsindsatsen på sygehusniveau indsamles med 2 års mellemrum via elektroniske spørgeskemaer til fagpersoner, som varetager hjerterehabiliteringen på sygehusene (læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister). Fagpersonerne som har stået for udfyldelse af de elektroniske spørgeskemaer er udpeget via RKKP kontaktpersonordningen. Kortlægningen er tilrettelagt så den monitorerer hjerterehabiliteringstilbuddene i forhold til de nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering udgivet af Sundhedsstyrelsen. I det følgende præsenteres resultaterne af den første kortlægningsundersøgelse som blev gennemført i sommeren 2013 (maj til september). Tallene præsenteres som procent af sygehuse på nationalt niveau og regionalt niveau. Endvidere præsenteres resultaterne på afdelingsniveau, hvor det fremgår om afdelingen har tilbud inden for det enkelte delområde, og om afdelingen lever op til underkriterierne for delområdet. Der foreligger 100% besvarelse fra alle sygehuse og alle faggrupper. Der er endvidere i samarbejde mellem DHRD, KL og Region Sjælland gennemført en tilsvarende undersøgelse i kommunalt regi. Resultaterne fra den kommunale kortlægning indgår ikke i denne rapport, da DHRD alene omfatter hjerterehabiliteringsaktiviteter i sygehusregi. Spørgeskemaerne udsendt til sygehusene og kommunerne i 2013 er tilgængelige i pdf-format på DHRDs hjemmesiden. Systematisk henvisning og individuel tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb Det anbefales, at der etableres systematisk henvisning og visitering til hjerterehabilitering for at sikre højest mulig deltagelse i tilbuddene. Langt de fleste sygehuse (97%) angiver, at der er etableret systematiske rutiner for henvisning og visitering til hjerterehabilitering. Tilsvarende har langt de fleste tilbud om individuel tilrettelæggelse af rehabiliteringstilbuddet, som imødekommer patienters individuelle behov og ønsker (94%). 6

7 Fysisk træning Alle sygehuse har tilbud om fysisk træning som led i hjerterehabilitering. Halvdelen (50%) af sygehusene angiver at den fysiske træning varetages i delt eller fuldt forløb i kommunen. På trods af at halvdelen af sygehusene har etableret samarbejde med kommunen er det kun 53% der lever op til et samlet træningstilbud på 12 ugers træning minimum 2 gange om ugen. Det anbefales at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom gennemgår en symptomlimiterende maximal funktionstest før og efter træningsforløbet. Langt de fleste steder (92%) gennemføres test før og efter træning, imidlertid er det kun 28% af afdelingerne som anvender anerkendte testmetoder. Der ses regionale forskel i forhold til anvendte testmetoder. Patientuddannelse Der er på etableret sygdomsspecifik patientuddannelse rettet mod patienter med iskæmisk hjertesygdom på 97% af sygehusene, 69% af de etablerede patientuddannelser omfatter de anbefalede emner: a) Undervisning i hjertesygdom og håndtering af sygdommen herunder medicinsk behandling, b) Betydning af livsstil, motivation og livsstilsændring, c) Psykiske reaktioner, d) Sociale forhold og arbejdsfastholdelse, samt undervisning i e) Seksualitet og hjertesygdom. De emner som i mindre grad er integreret i patientuddannelsen er områderne seksuel trivsel, arbejdsfastholdelse og råd og vejledning i forhold til sociale forhold. Der ses regional variation i opbygning af patientuddannelserne. Psykosocialstøtte og indsats for arbejdsfastholdelse Psykosocial støtte indgår som en del af hjerterehabiliteringen på 94% af sygehusene. Ifølge de nationale kliniske retningslinjer bør patienter i forlængelse af indlæggelse med iskæmisk hjertesygdom screenes for angst og depression. Dette var i sommeren 2013 etableret på 61% af sygehusene. Kun 11% af sygehusene angiver at de har etableret systematiseret indsats i forhold til arbejdsfastholdelse. Tilbud om støtte til livsstilsændring (rygestop og kostomlægning) Støtte til livsstilsændring er et af de væsentlige elementer i hjerterehabiliteringen. Der er fokus på rygeafvænning som del af hjerterehabiliteringen på 94% af afdelingerne, mens kun 39% har etableret rygeafvænning som er integreret i hjerterehabiliteringstilbuddet. Diætbehandling ved diætist kan tilbydes på 97% af sygehusene. Ifølge de nationale kliniske retningslinjer bør henvisningen baseret på en systematisk vurdering af patienternes kostvaner og diætetiske behov. I sommeren 2013 var det 25% af afdelingerne som foretog screening for kostvaner blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Klinisk opfølgning, risikofaktor kontrol og viderevisitering På 92% af sygehusene er etableret tilbud om risikofaktorkontrol og opfølgning, tilsvarende har 92% etableret individuel afslutning af patienterne og systematisk viderevisitering til hhv. almen praksis og kommunalt regi. Der ses regionale forskelle i forhold til formaliseret klinisk opfølgning og risikofaktor kontrol. Konklusion og bud på områder som bør prioriteres som led i kvalitetssikringen Fase II hjerterehabilitering på landets sygehuse omfatter langt de fleste steder de anbefalede delkomponenter: systematisk henvisning, individuel tilrettelæggelse, fysisk træning, patientuddannelse, psykosocial støtte, rygeafvænning, og diætbehandling ved diætist samt risikofaktorkontrol og opfølgning. Kortlægningen af de strukturelle forhold afdækker imidlertid at hjerterehabiliteringstilbuddene på landets sygehuse indholdsmæssigt varierer betydeligt mellem regioner og sygehuse. På flere punkter lever tilbuddene ikke op til de nationale anbefalinger. Følgende områder bør prioriteres i forbindelse med kvalitetssikring af hjerterehabiliteringstilbudene, på de sygehuse som ikke lever op til de nationale kliniske retningslinjer. Træningsvarighed bør være 12 uger minimum 2 x om ugen Der bør implementeres anerkendte testmetoder til evaluering af effekten af fysisk træning Patientuddannelsen bør udbygges med emner i forhold til seksuel trivsel, arbejdsfastholdelse og råd og vejledning i forhold til sociale forhold Der bør arbejdes systematisk med implementering af screening for angst og depression Indsatsen for arbejdsfastholdelses bør optimeres 7

8 Rygeafvænningstilbud bør integreres i hjerterehabiliteringstilbuddet med mulighed for opstart umiddelbart i forlængelse af udskrivelsen Der bør etableres systematisk screening for kostvaner Der bør sikres systematisk klinisk opfølgning og medicingennemgang Tilbuddene kan tilrettelægges i samarbejde med kommunerne som delte eller fulde forløb i det omfang de kommunale tilbud lever op til de nationale kliniske retningslinjer: Halvdelen af hospitalerne har etableret samarbejde med de omkringliggende kommuner. Der ses stor variation mellem regionerne i forhold til etablering af samarbejde med kommunerne omkring hjerterehabilitering. Tabel 1-5 præsenterer opgørelse i forhold til strukturelle forhold på hele landet, regionerne og de enkelte sygehus afdelinger. Følgende farver er anført i tabellerne i forhold til hhv. procentfordeling på lands- og regionalt niveau, og opgørelse på sygehusniveau. Opgørelser på lands- og regionalt niveau % Mere end 90% af hospitalsafdelingerne tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet % Mellem 67% og 90% af hospitalsafdelingerne tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet % Mindre end 67% af hospitalsafdelingerne tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet Opgørelser på sygehusniveau 1 Sygehuset har tilbud om delkomponenten 0 Sygehuset tilbyder delkomponenten men lever ikke op til delkriteriet 0 Sygehuset tilbyder ikke delkomponenten 8

9 Individuel afslutning og viderevisitering Screning for DM Medicingennemgang og compliance Kontrol af BT og lipider Risikofaktorkontrol og opfølgning Screening for kost Diætbehandling ved diætist Integreret del af tilbud Tilbyd om rygeafvænning Indsats for arbejdsfastholdelse Screening for angst og depression Psykosocial støtte Underviser i alle relevante emner Patientuddannelse Test med anerkendt metode Test før og efter træning 12 ugers træning incl. delt forløb Fysisk træning Individuel tilrettelæggelse Systematisk henvisning Delt forløb med kommunen Antal sygehuse Tabel 1. Strukturelle forhold i Region Hovedstaden Efteråret 2013 Fase II rehabilitering Fysisk træning Uddannelse Psykosocial støtte Rygning Kost Risikofaktorkontrol og medicin Hele landet 36 50% 97% 94% 100% 53% 92% 28% 97% 69% 94% 61% 11% 94% 39% 97% 25% 92% 86% 86% 94% 92% Region Hovedstaden 10 70% 90% 90% 100% 70% 90% 20% 90% 60% 100% 40% 10% 100% 60% 100% 10% 90% 90% 90% 100% 100% Amager Hospital Ja* Bispebjerg Hospital Ja* Bornholms Hospital Ja* Frederiksberg Hospital Ja Frederikssund Hospital Nej Gentofte Hospital Ja* Glostrup Hospital Nej Herlev Hospital Nej Hillerød Hospital Ja* Hvidovre Hospital Ja Ja* Har såvel fuldt forløb i hospitalsregi som delt forløb med kommunen 9

10 Individuel afslutning og viderevisitering Screning for DM Medicingennemgang og compliance Kontrol af BT og lipider Risikofaktorkontrol og opfølgning Screening for kost Diætbehandling ved diætist Integreret del af tilbud Tilbyd om rygeafvænning Indsats for arbejdsfastholdelse Screening for angst og depression Psykosocial støtte Underviser i alle relevante emner Patientuddannelse Test med anerkendt metode Test før og efter træning 12 ugers træning incl. delt forløb Fysisk træning Individuel tilrettelæggelse Systematisk henvisning Delt forløb med kommunen Antal sygehuse Tabel 2. Strukturelle forhold i Region Sjælland Efteråret 2013 Fase II rehabilitering Fysisk træning Uddannelse Psykosocial støtte Rygning Kost Risikofaktorkontrol og medicin Hele landet 36 50% 97% 94% 100% 53% 92% 28% 97% 69% 94% 61% 11% 94% 39% 97% 25% 92% 86% 86% 94% 92% Region Sjælland 6 17% 100% 100% 100% 0% 83% 0% 100% 50% 100% 50% 17% 83% 0% 100% 17% 83% 83% 83% 83% 67% Holbæk Sygehus Ja* Køge Sygehus Nej Nykøbing Falster Sygehus Nej Næstved Sygehus Nej Roskilde Sygehus Nej Slagelse Sygehus Nej Ja* Har såvel fuldt forløb i hospitalsregi som delt forløb med kommunen 10

11 Individuel afslutning og viderevisitering Screning for DM Medicingennemgang og compliance Kontrol af BT og lipider Risikofaktorkontrol og opfølgning Screening for kost Diætbehandling ved diætist Integreret del af tilbud Tilbyd om rygeafvænning Indsats for arbejdsfastholdelse Screening for angst og depression Psykosocial støtte Underviser i alle relevante emner Patientuddannelse Test med anerkendt metode Test før og efter træning 12 ugers træning incl. delt forløb Fysisk træning Individuel tilrettelæggelse Systematisk henvisning Delt forløb med kommunen Antal sygehuse Tabel 3. Strukturelle forhold i Region Syddanmark Efteråret 2013 Fase II rehabilitering Fysisk træning Uddannelse Psykosocial støtte Rygning Kost Risikofaktorkontrol og medicin Hele landet 36 50% 97% 94% 100% 53% 92% 28% 97% 69% 94% 61% 11% 94% 39% 97% 25% 92% 86% 86% 94% 92% Region Syddanmark 9 100% 100% 100% 100% 78% 100% 33% 100% 67% 89% 50% 22% 89% 22% 89% 22% 89% 89% 89% 100% 89% Esbjerg Sygehus Ja* Fredericia Sygehus Ja Grindsted Sygehus Ja* Haderslev Sygehus Ja Kolding Sygehus Ja Odense Universitetshospital Ja Svendborg Sygehus Ja Sønderborg Sygehus Ja Vejle Sygehus Ja Ja* Har såvel fuldt forløb i hospitalsregi som delt forløb med kommunen 11

12 Individuel afslutning og viderevisitering Screning for DM Medicingennemgang og compliance Kontrol af BT og lipider Risikofaktorkontrol og opfølgning Screening for kost Diætbehandling ved diætist Integreret del af tilbud Tilbyd om rygeafvænning Indsats for arbejdsfastholdelse Screening for angst og depression Psykosocial støtte Underviser i alle relevante emner Patientuddannelse Test med anerkendt metode Test før og efter træning 12 ugers træning incl. delt forløb Fysisk træning Individuel tilrettelæggelse Systematisk henvisning Delt forløb med kommunen Antal sygehuse Tabel 4. Strukturelle forhold i Region Midtjylland Efteråret 2013 Fase II rehabilitering Fysisk træning Uddannelse Psykosocial støtte Rygning Kost Risikofaktorkontrol og medicin Hele landet 36 50% 97% 94% 100% 53% 92% 28% 97% 69% 94% 61% 11% 94% 39% 97% 25% 92% 86% 86% 94% 92% Region Midt 7 14% 100% 100% 100% 29% 86% 72% 100% 100% 100% 86% 0% 100% 43% 100% 43% 100% 100% 100% 100% 100% Hospitalsenhed Midt Silkeborg Nej Hospitalsenhed Vest, Herning Nej Hospitalsenhed Vest, Holstebro Nej Regionshospital Horsens Nej Regionshospital Randers Nej Regionshospital Viborg Ja* Århus Universitetshospital Nej Ja* Har såvel fuldt forløb i hospitalsregi som delt forløb med kommunen 12

13 Individuel afslutning og viderevisitering Screning for DM Medicingennemgang og compliance Kontrol af BT og lipider Risikofaktorkontrol og opfølgning Screening for kost Diætbehandling ved diætist Integreret del af tilbud Tilbyd om rygeafvænning Indsats for arbejdsfastholdelse Screening for angst og depression Psykosocial støtte Underviser i alle relevante emner Patientuddannelse Test med anerkendt metode Test før og efter træning 12 ugers træning incl. delt forløb Fysisk træning Individuel tilrettelæggelse Systematisk henvisning Delt forløb med kommunen Antal sygehuse Tabel 5. Strukturelle forhold i Region Nordjylland Efteråret 2013 Fase II rehabilitering Fysisk træning Uddannelse Psykosocial støtte Rygning Kost Risikofaktorkontrol og medicin Hele landet 36 50% 97% 94% 100% 53% 92% 28% 97% 69% 94% 61% 11% 94% 39% 97% 25% 92% 86% 86% 94% 92% Region Nord 4 0% 100% 50% 100% 75% 100% 0% 100% 75% 75% 50% 0% 100% 75% 100% 50% 50% 50% 50% 75% 100% Aalborg Universitetshospital Nej Sygehus Himmerland Nej Sygehus Thy-Mors Nej Sygehus Vendsyssel Nej Ja* Har såvel fuldt forløb i hospitalsregi som delt forløb med kommunen 13

14 4. Del 2: Patientgrundlag og aktivitet i Landspatientregisteret 4.1 Materiale og metoder Følgende kriterier er anvendt i forbindelse med identifikation af patientpopulationen: 1. Udskrevet mellem 1/ / >= 18 år og dansk cpr. nr. 3. Udskrevet i live fra hospital 4. Udskrives fra hjerteafdeling (se bilag A vedr. oversigt over inkluderede afdelinger) 5. Udskrives med følgende diagnoser: a. Akut koronart syndrom (AMI og UAP). Der medtages både aktions- og bidiagnoser. Der medtages kun patienter som er indlagt akut. i. DI21 Akut myokardieinfarkt ii. iii. iv. DI248 (Anden form for akut iskæmisk hjertesygdom) DI249 (Akut iskæmisk hjertesygdom UNS) DI240 (Koronartrombose unden infarct) v. DI200 (Ustabil AP) b. Stabil iskæmisk hjertesygdom. Der medtages kun aktionsdiagnoser. Der medtages også ambulante patienter og patienter indlagt elektivt i. DI20-DI25 Iskæmisk hjertesygdom (eksklusiv akut koronart syndrom defineret ovenfor). Diagnosen skal optræde i kombination med KAG, CABG eller PCI. Oplysninger vedr. KAG er indhentet fra Dansk Hjerteregister. Patienter kun medtaget, hvis der er angivet signifikante stenoser på >= 1 kar. Der er anvendt følgende SKS koder til identifikation af CABG og PCI: CABG: KFNA, KFNB, KFNC, KFND, KFNE, KFNF, KFNH, KFNJ, KFNK, KFNW PCI: KFNG00, KFNG02, KFNG02A, KFNG05, KFNG05A, KFNG10, KFNG12, KFNG20, KFNG22, KFNG30, KFNG40, KFNG96, KZFX01 6. Ingen tidligere diagnose med iskæmisk hjertesygdom indenfor de sidste 12 måneder. Efter afgrænsning af populationen er fordelingen af patienterne og den rehabiliteringsindsats de har modtaget i henhold til Landspatientregisteret blevet opgjort. Patienterne er blevet gjort op både i henhold til bopæl og behandlingssted. Der er foretaget følgende opgørelser: Tabel 8: Bopæl (regionsniveau) Tabel 9: Bopæl (hospitaler med rehabiliteringsfunktion) Tabel 10: Bopæl (kommune) Tabel 11: Udskrivende hospital (primære indlæggelse) Bemærk venligt at opgørelserne i Tabel 8-10 er foretaget i forhold til kommunekode. Oplysninger om patientens bopælskommune er indhentet fra Landspatientregisteret og afspejler bopælen på tidspunktet for den primære indlæggelse med iskæmisk hjertesygdom. Landspatientregisteret indeholder ikke oplysninger om patientens postnummer. I opgørelsen vedr. hospitaler med rehabiliteringsfunktion (Tabel 9) er der i de 14

15 tilfælde, hvor en kommune ikke entydigt har tilhørt ét hospitals optageområde, foretaget en vurdering og kommunen er blevet tilknyttet det hospital, som vurderes at dække størstedelen af kommunens indbyggere. Se bilag B vedrørende oversigt over fordeling af kommuner i forhold til hospitaler med rehabiliteringsfunktion. Tabel 8-11 indeholder også oversigt er over de undersøgelser og behandlinger, som patienterne er blevet indberettet med. Undersøgelser og behandlinger er blevet grupperet som diætvejledning, fysisk træning, pædagogisk/psykosocial intervention og ambulant (kardiologisk) undersøgelse. De opgjorte undersøgelser og behandlinger dækker perioden 1/ /6 2014, d.v.s. at der har været mindst 6 mdrs. opfølgning på alle patienter. Se Bilag C for oversigt over inkluderede undersøgelses- og behandlingskoder Resultater I alt blev der identificeret patienter med iskæmisk hjertesygdom og et potentielt rehabiliteringsbehov i Tabel 6. Flow chart Alle kontakter i LPR med iskæmisk hjertesygdom Kontakter fra hjerteafdelinger >=18 år Udskrevet i live Relevante diagnoser Unikke patienter (første diagnose i 2013) Ingen tidligere relevant diagnose (sidste 12 mdr.) Med oplysninger om bopæl Antal records Antal patienter Diagnosefordelingen samt andelen af patienter som har modtaget revaskulariserende behandling (PCI eller CABG) er præsenteret i Tabel 7. Tabel 7. Diagnose og revaskulariserende behandling hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var kandidater til fase II hjerterehabilitering i Alle (N=13204) Akut koronart syndrom (N=8447) Stabil iskæmisk hjertesygdom (N=4757) N % N % N % CABG 796 6, ,7 64 1,3 PCI , , ,8 Medicinsk beh , , ,1 Fordelingen af de patienter på bopælsregion og kommune, samt hospital med henholdsvis rehabilteringsfunktion og ansvar for udskrivelse i forbindelse med den primære indlæggelse er præsenteret i Tabel

16 Tabel 8. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER BOPÆL (REGIONSNIVEAU). Patienter Fysisk træning Pædagogisk /psykosocial intervention/samtale Diætvejledning Kardiologisk undersøgelse/lægesamtale Mindst en behandling N % % % % % Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tabel 9. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER BOPÆL (HOSPITALER MED REHABILITERINGSFUNKTION). Patienter Fysisk træning Pædagogisk /psykosocial intervention/samtale Diætvejledning Kardiologisk undersøgelse/lægesamtale Mindst en behandling N N % N % N % N % N % Region Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms sygehus Frederiksberg sygehus Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Frederikssund Nordsjællands Hospital Hillerød

17 Patienter Fysisk træning Pædagogisk /psykosocial intervention/samtale Diætvejledning Kardiologisk undersøgelse/lægesamtale Mindst en behandling N N % N % N % N % N % Region Sjælland Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing F. Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Region Syddanmark Fredericia og Kolding Sygehuse OUH Odense Universitetshospital OUH Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle Sygehus Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Vest Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel

18 Tabel 10. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER BOPÆL (KOMMUNE). Patienter Fysisk træning Pædagogisk /psykosocial intervention/samtale Diætvejledning Kardiologisk undersøgelse/lægesamtale 18 Mindst en behandling N N % N % N % N % N % Region Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Christiansø Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs (Frederiksværk-Hundested) Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm

19 Ishøj København Lyngby-Tårnbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Sjælland Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Aabenraa Assens Billund Esbjerg

20 Fanø Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Midtfyn Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Region Midtjylland Aarhus Kommune Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder

21 Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariager Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Ålborg

22 Tabel 11. Fordeling af kandidater til rehabilitering samt registrerede undersøgelses- og behandlingskoder i Landspatientregisteret. OPGJORT EFTER UDSKRIVENDE HOSPITAL (PRIMÆRE INDLÆGGELSE). Patienter Fysisk træning Pædagogisk /psykosocial intervention/samtale Diætvejledning Kardiologisk undersøgelse/lægesamtale 22 Mindst en behandling N N % N % N % N % N % Region Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hospitalerne i Nordsjælland Hvidovre Hospital Rigshospitalet Region Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen Region Syddanmark Fredericia og Kolding Sygehuse OUH Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland, Haderslev Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Vejle Sygehus Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg, Skive

23 Patienter Fysisk træning Pædagogisk /psykosocial intervention/samtale Diætvejledning Kardiologisk undersøgelse/lægesamtale Mindst en behandling N N % N % N % N % N % Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Himmerland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel

24 5. Appendix Bilag A: Oversigt over hjerteafdelinger Bilag B: Oversigt over fordeling af kommuner i forhold til hospitaler med rehabiliteringsfunktion Bilag C: Oversigt over inkluderede undersøgelses- og behandlingskoder med relation til hjerterehabilitering. 24

25 Bilag A: Oversigt over hjerteafdelinger Region Sygehus Afdelingskode Afdelingsnavn Region Hovedstaden Amager Hospital Kardiologisk Klinik Kardiologisk Amb. Bispebjerg Hospital Kardiologisk Afd. Y Kardiologisk Amb. Y Bornholms Hospital Med. Sengeafs Med. Amb. Frederiksberg Hospital Coronar Med. Senge Endo. - Kard. Med Senge Gentofte Hospital Hjertemed. Afd. P Hjertemed. Klinik Pa Glostrup Hospital Med. Afd. M Med. Amb. Ma Herlev Hospital Kardiologisk Afd. S Kardiologisk Amb. Sa Hospitalerne i Nordsjælland Hi Kard-Nefro-Endo Afd., Senge A Hi Kardiologisk Afd., Amb C Hi Nefrologisk Afd., Amb Hl Med. Afd., Senge A Hl Med. Afd., Amb. Hvidovre Hospital Hjerte- Og Lungemed. Sengeafsn Hjerte- Og Lungemed. Sengeafsn Hjerteinsufficiensklinik Kardiologisk Amb. Rigshospitalet Hjertemed. Klinik B, Heldøgn Hjertemed. Klinik B, Amb. Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hjertemed. Afd. B, Skejby Hjertemed. Afd. B, Thg Hjertemed. Amb. B, Thg Hjertemed. Amb. B, Skejby Hospitalsenhed Midt Med. Sengeafd. Silkeborg Hospitalsenheden Horsens Med. Afd., Hors Med. Kardiologisk Amb. - Heh Med. Amb. - Heh Hospitalsenheden Vest Med.E Senge Holstebro 25

26 Region Sygehus Afdelingskode Afdelingsnavn Region Nordjylland Med.E Senge Herning H T Hjertemed. Amb. Med. Amb. Ringkøbing Regionshospitalet Randers Med. Afd. M - Randers Med. Ambulatorie M - Grenaa Hjerteklinik - Randers Fælles Med. Ambulatorie M - Randers A Regionshospitalet Silkeborg Med. Afd. Lungeklinik - Randers Med. Amb. Regionshospitalet Viborg, Skive Med. Afd., Viborg Med. Amb., Skive Med. Amb., Viborg Aalborg Universitetshospital Alb Kardiologisk Afd Alb Kardiologisk Dagafd Alb Kardiologisk Amb Dro Med. Afd Dro Med. Amb. Sygehus Himmerland Far Med. Afd Hob Med. Afd. Sygehus Thy - Mors Thy Med. Sengeafd Thy Med. Amb. (Overafd.) Sygehus Vendsyssel Hjr Med. Sengeafsn Frh Med. Sengeafd Frh Med. Amb Hjr Med. Amb. Region Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen 3800A10 Ros Kardiologisk Afd. 3800A1D 3800A1E 3800D D0K 3800H N N0D 3800N0K Ros Kardiologisk Amb. Ros Kardiologisk Lab. Koe Med. Afd. Koe Kardiologisk Amb. Hol Kardiologisk Afd. Nae Med. Afd. Nae Med. Amb. Nae Kardiologisk Amb. 26

27 Region Sygehus Afdelingskode Afdelingsnavn Region Syddanmark 3800R R0K 3800V V0K 3800V0Q Sla Med. Afd. Sla Kardiologisk Amb. Nfs Med. Afd. Nfs Kardiologisk Amb. Nfs Med. Amb. Nakskov Fredericia og Kolding Sygehuse Med. Afd., Kolding Med. Amb., Kolding Med. Afd., Fred Med. Amb., Fred. OUH Odense Universitetshospital Hjertemed. Afd. B Hjertemed. Amb. OUH Svendborg Sygehus Med. Afd., Sgh. Fyn Sydvestjysk Sygehus Svs Kardiologisk Afsn. (Esbjerg) Sygehus Sønderjylland, Haderslev Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Svs Kardiologisk Afsn. (Grindsted) K Med. Afd. Svs Kardiologisk Amb. (Grindsted) Kardiologisk Afsn Kardiologisk Lab Med. Afd. M E Hjertemed. Amb. Vejle Sygehus Hjertemed. Afd Hjertemed. Amb. 27

28 Bilag B. Oversigt over fordeling af kommuner i forhold til hospitaler med rehabiliteringsfunktion Region Hovedstaden Kommunekode Kommune Amager Hospital 155 Dragør 185 Tårnby Bispebjerg Hospital 101 København Bornholms sygehus 400 Bornholm Frederiksberg sygehus 147 Frederiksberg Nordsjællands Hospital Frederikssund 250 Frederikssund 260 Halsnæs (Frederiksværk- Hundested Gentofte Hospital 157 Gentofte 173 Lyngby-Tårnbæk 230 Rudersdal Glostrup Hospital 165 Albertslund 161 Glostrup 169 Høje-Tåstrup 183 Ishøj 187 Vallensbæk Herlev Hospital 151 Ballerup 240 Egedal 190 Furesø 159 Gladsaxe 163 Herlev 175 Rødovre Nordsjællands Hospital Hillerød 210 Fredensborg 270 Gribskov 217 Helsingør 219 Hillerød 223 Hørsholm Hvidovre Hospital 153 Brøndby 167 Hvidovre Rigshospitalet 28

29 Region Sjælland Kommunekode Kommune Holbæk Sygehus 316 Holbæk Kommune 326 Kalundborg Kommune 350 Lejre Kommune 306 Odsherred Kommune Køge Sygehus Nykøbing F. Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus 320 Faxe Kommune 259 Køge Kommune 269 Solrød Kommune 336 Stevns Kommune 376 Guldborgsund Kommune 360 Lolland Kommune 370 Næstved Kommune 390 Vordingborg Kommune 265 Roskilde Kommune 253 Greve Kommune 329 Ringsted Kommune 330 Slagelse Kommune 340 Sorø Kommune 29

30 Region Syddanmark Kode Kommune Sydvestjysk Sygehus 561 Esbjerg 573 Varde 530 Billund 563 Fanø 575 Vejen Fredericia og Kolding Sygehuse 621 Kolding 410 Middelfart 607 Fredericia OUH Odense Universitetshospital 461 Odense 480 Nordfyn 440 Kerteminde 430 Midtfyn 420 Assens OUH Svendborg Sygehus 479 Svendborg 482 Langeland 492 Ærø 450 Nyborg Sygehus Sønderjylland 510 Haderslev 540 Sønderborg 580 Aabenraa 550 Tønder Vejle Sygehus 630 Vejle 30

31 Region Midtjylland Kommune Kommunekode Regionshospitalet Randers Syddjurs Kommune 706 Norddjurs Kommune 707 Favrskov Kommune 710 Randers Kommune 730 Hospitalsenhed Vest Herning Kommune 657 Ikast-Brande Kommune 756 Holstebro Kommune 661 Lemvig Kommune 665 Ringkøbing-Skjern 760 Struer Kommune 671 Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune 791 Skive Kommune 779 Silkeborg kommune 740 Regionshospitalet Horsens Horsens Kommune 615 Hedensted Kommune 766 Skanderborg Kommune 746 Odder 727 Aarhus Universitetshospital Aarhus Kommune 751 Samsø 741 Region Nordjylland Kommune Kommunekode Sygehus Thy-Mors Thisted 787 Morsø 773 Jammerbugt 849 Aalborg Universitetshospital Ålborg 851 Sygehus Himmerland Mariager 846 Rebild 840 Vesthimmerland 820 Sygehus Vendsyssel Frederikshavn 813 Brønderslev 810 Hjørring 860 Læsø

32 Bilag C: Oversigt over inkluderede undersøgelses- og behandlingskoder med relation til hjerterehabilitering Fysisk træning Kode Kodetekst Vejledningstekst Uddybende bemærkninger BLKZ0 Selvtræning Struktureret selvtræning - Udløser DRG efter instruktion i træningsrum under supervision af en terapeut. Der skal således være en navngivet terapeut, der har det faglige ansvar for træningsseancen. Koden skal alene anvendes, hvis den ansvarlige terapeut kan tilkaldes under seancen. Koden benyttes ikke ved udførelse af BLNA - DRG BLNR - DRG Biomekanisk bevægelsesterapi Aktivitetstræning af fysisk funktion - Konditionstræning til øgning af aerobe kapacitet - Mobilitetstræning ved aktiv øgning af bevægelighed - Strækninger ved aktiv udspænding af væv - Styrketræning til øgning af maksimal muskelkraft - Udholdenhedstræning til øgning af muskulær udholdenhed - Cirkulationsbefordrende øvelser - Vedligeholdelsestræning ved immobilisering Træning/stimulering af generel fysisk funktion ved aktivitet - Vedligeholdelse af generel fysisk funktion ved aktivitet - Sanseintegrationstræning ved aktivitet - Sansetræning ved aktivitet - Tonusnormalisering ved aktivitet - Balancetræning ved siddende, stående og gående stilling ved aktivitet - Træning i hjemmeøvelser. Træning der har vedligeholdelse eller øgning af kondition, styrke eller bevægelighed som mål. Venepumpe-terapi registreres under BMFF0. Eksempelvis: Koden bruges ved som om eller kunstige aktiviteter. F.eks. boldspil eller manuelle aktiviteter, der bruges for at træne en specifik funktion. Funktionstræning, hvor der trænes med aktivitet. I forbindelse med aktivitetstræning af fysisk funktion, hvor formålet også er en del af en færdighedstræning, registreres også BTP. 32

33 AWG11 AWX21 AWG2 AWX23 Specialiseret ambulant genoptræning Afsluttet specialiseret ambulant genoptræning Almindelig ambulant genoptræning Afsluttet almindelig ambulant genoptræning ledbevægelighed ved aktivitet - Arvævsbehandling ved aktivitet - Ergoterapeutisk kontrakturbehandling - Krafttræning ved aktivitet - Udholdenhedstræning ved aktivitet - Koordinationstræning ved aktivitet Administrativ startkode for periode med specialiseret genoptræning for ambulant patient. Selve genoptræningen dokumenteres herudover med de relevante ydelseskoder. Denne kode anvendes alene i sygehusregi Administrativ slutkode for periode med specialiseret ambulant genoptræning. Slutkode skal registreres i alle tilfælde når patienten afslutter et genoptræningsforløb på en afdeling. Også hvis et genoptræningsforløb fortsættes på en ny afdeling. Denne kode anvendes alene i sygehusregi. Administrativ startkode, for periode med almindelig ambulant genoptræning Selve genoptræningen dokumenteres herudover med de relevante ydelseskoder. Denne kode anvendes alene i sygehusregi. Administrativ slutkode, for periode med almindelig ambulant genoptræning Slutkode skal registreres i alle tilfælde når patienten afslutter et genoptræningsforløb på en afdeling. Også hvis et genoptræningsforløb fortsættes på en ny afdeling. Denne kode anvendes 33

34 alene i sygehusregi. ZZ0175X Udarbejdelse af genoptræningsplan, almindelig genoptræning Benyttes kun, når der er tale om udarbejdelse af genoptræningsplan efter Sundhedslovens bestemmelser. Denne kode bruges kun i sygehusregi. ZZ0175Y Udarbejdelse af genoptræningsplan, specialiseret genoptræning Benyttes kun, når der er tale om udarbejdelse af genoptræningsplan efter Sundhedslovens bestemmelser. Denne kode bruges kun i sygehusregi. ZZ0175Z Udarbejdelse af genoptræningsplan, egentræning Benyttes kun, når der er tale om udarbejdelse af genoptræningsplan efter Sundhedslovens bestemmelser. Denne kode bruges kun i sygehusregi. ZZ5049 Ergo- /fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse Undersøgelse og vurdering, herunder hører også optagelse af anamnese i forbindelse med førstegangsundersøgelse samt almene test under en times varighed. Ved tests af over en times varighed suppleres med tillægskode ZPVA2 eller ZPVA3. Man skal ikke bruge denne kode når der er tale om den almene vurdering der foretages i forbindelse med hver behandlings/træningsseanc e. BZFA Behandling/træning på hold Behandling/træning på hold defineres som deltagerrelateret træning inden for et tema. BZFB Gruppebehandling/trænin g Gruppebehandling/træning defineres som behandling/træning hvor dynamikken udnyttes til udvikling af deltageren. BZFC Skolebehandling/ træning Behandling/træning på skole defineres som et fastlagt undervisningsforløb. Skole som institution registreres ved stedklassifikation ZSH. ZSCD3 Bassin Træning/behandling i 34