Maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) palliativ indsats i nefrologi. Juli 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) palliativ indsats i nefrologi. Juli 2012"

Transkript

1 Maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) og palliativ indsats i nefrologi D Juli 2012

2 Index: 1. Kommissorium 2. Baggrund 3. Palliation 4. Maximal Medicinsk Uræmibehandling 5. Behov for palliativ indsats 6. Faglig indsats og retningslinjer 7. Uddannelse og kompetenceudvikling 8. Kvalitetsudvikling og forskning 9. Juridiske aspekter 10. Resumé 11. Referencer 12. Bilag 2

3 1. Kommissorium Nedenstående er udarbejdet af et udvalg udpeget af Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) bestående af: Professor, overlæge, dr. med., Bente Jespersen, Nefrologisk afdeling C, Aarhus Universitetshospital, Skejby Overlæge, ph.d. Marianne Rix, Nefrologisk klinik P, Rigshospitalet Overlæge Irene Høgsberg, Medicinsk afdeling (nefrologi), Sygehus Lillebælt/Fredericia Overlæge, Ph.d. Inge Eidemak, Nefrologisk klinik P, Rigshospitalet (formand) Udvalgets arbejde har haft til formål at beskrive begrebet Maximal Medicinsk Uræmibehandling (MMU), et alternativ til dialysebehandling hos patienter med forventet begrænset levetid implementering af palliativ indsats i nefrologien Udvalget har samarbejdet med sygeplejersker udpeget af Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker (FS nefro) : Karin Lomholt, Nefrologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Mona Klausen, Nefrologisk afdeling Y, Odense Universitetshospital. Helle Glenter, Medicinsk afdeling (Nefrologi) Roskilde Sygehus. Telse Brix, tidligere afd. sygeplejerske på dialyseafdelingen i Nykøbing Falster nu vikar på Svanevig Hospice. Endvidere bidrag fra følgende: Overlæge Marianne Mørch (speciallæge i geriatri og palliativ medicin). Socialrådgiver Jan Jensen (Nyreforeningen). Professor Morten Sodemann (Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital). Helle Rørbæk Hørby (hospitalspræst). Overlæge Tove Vejlgaard (Speciallæge i palliativ medicin). Sideløbende med det aktuelle arbejde har Sundhedsstyrelsen (SST) i forbindelse med Kræftplan III nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe, som har udarbejdet Anbefalinger for den palliative indsats For DNS har overlæge, ph.d. Marianne Rix været udpeget. 2. Baggrund Kronisk dialysebehandling er et tilbud for patienter med kraftigt nedsat nyrefunktion, typisk 5-10 % af det normale, svarende til en glomerulær filtrationshastighed på 5-10 ml/min. Patienter, der er 3

4 i tilstrækkelig god almentilstand, tilbydes nyretransplantation, hvis der er en nyre til rådighed. Ved konventionel dialysebehandling renses kroppen kun for affaldsstoffer svarende til ca. 10% af normal nyrefunktion, hvorfor sygelighed og træthed er udtalte problemer blandt dialysepatienter. Derudover bruger patienterne mange timer ugentlig på behandlingen og for patienter i centerhæmodialyse også på transporten til og fra dialyseafdelingen. Dødeligheden blandt danske dialysepatienter er ca. 20% årligt, blandt patienter ældre end 70 år 30% årligt (1). Dialysebehandling af én patient koster ca kr årligt. Tab af nyrefunktion kan være en del af fremadskridende organsvigt i dødsprocessen, eller patienten kan være afficeret af mange andre sygdomme som f.eks. demens i hvilke tilfælde det ikke vil være rimeligt at indlede kronisk dialyse, der indebærer instrumentering med dertil knyttede risici, utryghed og fravær fra hjemmet, der kan sætte patienten tilbage mht. funktionsniveau (2). Yderligere tyder nyere undersøgelser på, at man hos ældre og skrøbelige patienter med fordel kan fokusere på konservative tiltag som råd om væske og kost (3) frem for dialyse, som kan vente, indtil der måtte opstå problemer med f.eks. væskeophobning (4). I andre tilfælde er det hos disse gamle eller multisyge mennesker ikke hensigtsmæssigt at påbegynde dialyse som en rutinehandling. Nogle undersøgelser tyder på, at dialyse nogle gange påbegyndes uden at patienten har haft lejlighed til at vurdere egen livsprognose og levet liv set i relation til belastningen ved dialyse (5). I andre tilfælde forværres dialysepatienters almentilstand, så ophør med dialyse og alene understøttende palliativ behandling må overvejes (6). Det er både patienters (5-6) og personalets opfattelse, at der er behov for en fokuseret indsats, så det sikres, at der ligger en grundig overvejelse bag, før kronisk dialyse påbegyndes, herunder fuldt informeret samtykke, og at der også i højere grad skabes mulighed for samtaler mhp. ophør af dialysebehandling. I den forbindelse er der behov for palliative tilbud for patienterne både fysisk, psykisk, socialt og spirituelt, hvor nogle aspekter med fordel kan inddrage nefrologisk specialviden. I England har man gennem de seneste 10 år arbejdet med en no dialysis option, et behandlingstilbud til patienter som endnu ikke har påbegyndt dialyse eller som siden har fortrudt. Terminale dialysepatienter tilbydes hjælp til at afslutte dialyse og modtage palliativ behandling. It should be emphasized that a no dialysis option is not a no treatment option: conservative management can relieve many symptoms, and maximize the person s health during the remaining life. End of Life Care in Advanced Kidney Disease: A Framework for Implementation (2009) 4

5 3. Palliation 3.1. (WHO s) definition af palliativ indsats: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.(world Health Organization, 2002). 3.2 Typer af palliativt behov Palliativ indsats omfatter både fysisk, psykisk, social og eksistentiel/åndelig lidelse hos patienter og deres pårørende. Overordnet er der behov for symptomlindring, fokus på livskvalitet, kommunikation og psykosocial støtte til både patient og pårørende Udformningen af den palliative indsats skal funderes i patientens personlige værdier, overbevisning, sociale ressourcer samt kulturelle og religiøse behov. Kulturelle forhold og etnicitet kan stille særlige krav til kost, hygiejne, daglige ritualer og ritualer i forbindelse med sygdom, død, begravelse og sørgetid. Kulturbestemte sygdomsopfattelser kan betyde udfordring for fagprofessionelle. Udfordringerne kan forstærkes af sproglige og kulturelle barrierer. Palliativ indsats hos ældre mennesker, med oftest jævnaldrende pårørende, involverer omhyggelig vurdering af både psykiske og fysiske ressourcer i hjemmet. Indsatsen over for de pårørende til livstruede patienter vedrører den følelsesmæssige belastning, uvished og angst for den pårørendes død, den fysiske belastning i plejen af den syge, ændret rollefordeling i familien og økonomiske bekymringer. 3.3 Palliativ indsats ved kronisk nyresygdom I arbejdet med Kræftplan III har der været fokuseret på en bredere definition af palliation end den hidtidige som primært har omhandlet kræftpatienters behov for lindring. Sundhedsstyrelsen indkaldte derfor i foråret 2011 en bredt sammensat arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra de specialeselskaber som varetager behandlingen af patienter med kroniske livstruende sygdomme heriblandt Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Geriatri. Formålet har været at tilvejebringe overordnede retningslinjer for hvorledes den palliative indsats ved andre sygdomme end kræft kan styrkes. Rapporten Anbefalinger for den palliative indsats (7) er udformet som overordnede 5

6 anbefalinger hvorimod arbejdet med detaljerede kliniske retningslinjer er udlagt til de enkelte specialeselskaber. Nærværende skrift skal opfattes som begyndelsen til sådanne kliniske retningslinjer. 4. Maximal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) og Palliativ behandling Der findes to forskellige scenarier, når der er tale om at give afkald på dialysebehandling. Det første omfatter patienter, som aldrig påbegynder et behandlingsforløb. Det andet scenarie er patienten i kronisk dialysebehandling, som vælger at ophøre med behandlingen. Da palliation for de fleste, i hvert fald indtil nu, har haft klang af behandling af aktivt døende patienter foreslås begrebet Maximal Medicinsk Uræmibehandling indført som en søjle i det nefrologiske behandlingstilbud på lige fod med forebyggende -, hæmodialyse-, peritonealdialyse og transplantationsbehandling (Fig.1). 4.1 Maximal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Nogle patienter med terminal kronisk nyreinsufficiens vil være i en tilstand, hvor direkte risici og 6

7 forøget morbiditet i forbindelse med dialysebehandling forventeligt vil overstige den positive effekt heraf. Andre patienter vælger at give afkald på muligheden for kronisk dialysebehandling af forskellige årsager. Uanset årsagen skal den ikke-dialyse (MMU) hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, opfattes som et specifikt behandlingstilbud, og ikke som ingen behandling. Dette indebærer at patienterne vedbliver at høre til i nefrologisk regi og at der foreligger en klar behandlingsplan. Målene for behandling er længst mulig overlevelse og bedst mulige livskvalitet. Behandlingsplanen skal inkludere arrangementer i forbindelse med den sidste levetid, det man i klassisk forstand har opfattet som palliativ uræmibehandling. Disse arrangementer bør planlægges i tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Behandling og opfølgning af patienter i maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) kan med fordel udføres som et tæt samarbejde mellem primærsektoren og de nefrologiske specialafdelinger. Indledning af specifikke behandlingstiltag (eksempelvis mod hypertension, anæmi, calcium-fosfatstofskifte forstyrrelser, væskeoverskud og smerter) forestås af de nefrologiske specialafdelinger. Afhængigt af patientens tilstand og sygdomsfase vil det i en del tilfælde være hensigtsmæssigt at udlægge en del af opfølgningen på behandling til primærsektoren, evt. under supervision fra den nefrologiske specialafdeling. Når patienten nærmer sig livets afslutning er det ligeledes af stor betydning at kunne imødekomme patientens eventuelle ønske om at dø i eget hjem, hvilket vil stille yderligere krav til primærsektoren. Der er som tidligere omtalt lavet enkelte undersøgelser som tyder på, at MMU er ligeværdig i forhold til dialyse når det gælder overlevelse hos en gruppe af ældre og svækkede patienter (3). At identificere de patienter som med fordel ville kunne behandles uden dialyse er vanskeligt. En række faktorer er dog fundet af betydning for mortaliteten hos dialysepatienter. I Guidelines fra the Renal Physicians Association er det foreslået at MMU overvejes hos patienter med CKD stadium 5 og alder > 75 år hvis 2-3 af følgende kriterier er til stede: 1) betydelig co-morbiditet, 2) svært begrænset funktionsniveau 3) Lavt plasma albumin og 4) lægen svarer nej på spørgsmålet ville du blive overrasket hvis denne patient døde indenfor det kommende år (8). Såkaldte Cause of concern registers eksisterer allerede nogle få steder i England og videreudvikling af disse støttes aktuelt af National Health Service Kidney Care (9) mhp at gøre tiltaget landsdækkende. Disse registre samler oplysninger om de patienter der nærmer sig livets afslutning til gavn for både de nefrologiske afdelinger men også for den del af primærsektoren som er involveret i håndteringen af denne patientgruppe. Noget tilsvarende kunne tænkes oprettet i Danmark. Særskilte ambulatorier til håndtering af de ovenfor identificerede patienter er en realitet på enkelte nefrologiske afdelinger i England (Low-Clearance Clinics) f.eks. på Kings Collage Hospital, London. Til disse enheder er knyttet dedikeret og ofte særligt uddannet personale med fokus på de 7

8 problemstillinger som knytter sig til denne patientgruppe. Patienter henvises hertil fra de vanlige nefrologiske ambulatorier eller direkte fra primærsektoren. Lignende Lav clearance eller MMU ambulatorier kunne foreslås oprettet i dansk regi. Et formaliseret samarbejde mellem det nefrologiske speciale og primærsektoren på det palliative område eksisterer ikke aktuelt i Danmark, men bør etableres. De ovenfor skitserede modeller fra England kan adapteres til danske forhold. En udgående sygeplejerskefunktion fra nefrologisk afdeling som direkte bindeled mellem primær og sekundær sektor er en vigtig funktion. Modellen fra den udgående funktion i peritonealdialyse (PD) ambulatoriet på Århus Universitetshospital, Skejby, vil kunne inddrages i tilrettelæggelse heraf. Her gennemføres ambulante kontroller i hjemmet hos den skrøbelige PD patient, der ikke magter at komme ind til ambulatoriet på sygehuset. Der er stillet en bil til rådighed, og sygeplejersken har mulighed for at tage blodprøver, eller man får det mobile laboratorium til at tage blodprøverne inden besøget, så der er mulighed for at konferere med en læge inden besøget. Specialsygeplejerskerne har fået udvidede kompetencer, så de har mulighed for at justere på visse dele af behandlingen, I forlængelse af en national strategi for øget brug af telemedicin har de centrale sundhedsmyndigheder nedsat et udvalg, der arbejder med konkrete telemedicinske forslag, Patienter kan via video og internet være i kontakt med læger og sygeplejersker. Det vil være en gevinst, hvis flere patienter kan udlægges derhjemme, mens de modtager behandling og pleje på et passende specialiseringsniveau. Dette vil kunne koordineres af de udgående teams Særligt det kraftigt stigende antal ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme vil have glæde af at undgå transportering til sygehusene med dertil knyttede ventetider. Der lægges op til at flere af de DRG-takster på diverse behandlinger og undersøgelser, som i dag styrer økonomien i sundhedsvæsenet, skal indrettes, så de tilskynder til brug af telemedicin frem for indlæggelser og personlige besøg hos lægen. Det ses som en oplagt mulighed at anvende telemedicin i den udgående funktion i Lav-clearance / MMU ambulatorierne. 4.2 Ophør af dialysebehandling Patienter som ophører med aktiv dialysebehandling adskiller sig fra de der ikke påbegynder behandling på flere punkter. Patienter som har været i dialysebehandling gennem længere tid har ofte personalet i dialyseafdelingen som den primære sundhedskontakt og har ofte mistet den regelmæssige kontakt til praktiserende læge. Desuden vil ophør af dialysebehandling med få undtagelser uvægerligt medføre døden indenfor en kortere periode (mellem 1 og 48 dage med 10 dage som gennemsnit i en undersøgelse der inkluderede 35 patienter), hvorfor beslutningen 8

9 naturligvis er særdeles vanskelig at træffe for den enkelte. Bekymring for at skulle opleve svære symptomer i form af åndenød, smerter og angst i den sidste tid er fremherskende hos alle patienter, som overvejer at ophøre med behandlingen (10). At kunne give patienten forsikring om afhjælpning af sådanne symptomer er således en helt central faktor ved tilrettelæggelsen af behandlingsophør. Med den abrupte transition fra vedligeholdelsesbehandling til aktivt døende som dialyseophør medfører, vil der være behov for, at patienten vedbliver at have åben indlæggelse på nefrologisk specialafdeling til afhjælpning af symptomer som ovenfor omtalt. Der skal være mulighed for ultrafiltration ved symptomgivende væskeoverskud samt adækvat smertebehandling, hvilket vanskeligt lader sig gøre på ikke nefrologiske afdelinger. I ovenfor omtalte undersøgelse døde 88 % af patienterne på hospital, 9 % på hospice/palliativ enhed og 3 % på plejehjem (10) hvilket understreger at behandlingen i den sidste tid oftest foregår på de nefrologiske afdelinger. Optimering af samarbejdet med de palliative enheder og uddannelse af det nefrologiske personale (se afsnittet om uddannelse) vil kunne skabe de bedst mulige rammer for at støtte denne patientgruppe. Samarbejdet med hospitalspræsten vil mange steder kunne udbygges således at de religiøse/spirituelle aspekter af behandlingen i den sidste tid bliver styrket. 4.3 Hospice Det palliative nefrologiske team kan vurdere at patienten kan have glæde af hospice, eller patienten kan selv udtrykke ønske om et sådant ophold. I de fleste tilfælde vil det være en lettelse for patienten, hvis den ansvarlige læge rådgivet af det palliative team og i samtale med patienten tidligt kan lægge en strategi og følge op på denne. I nogle tilfælde kan en sygeplejerske eller en præst fra teamet under lægens ansvar gennemføre samtaler og indhente informeret samtykke. Ved ringe restnyrefunktion må døden som ovenfor anført antages at indtræde indenfor nogle uger. Patienten vil da opfylde reglerne for at kunne få plads på et hospice, og man kan tænke sig, at det udgående nefrologiske team er behjælpeligt med besøg og råd om væskebegrænsning og symptomlindrende behandling. Hvis patienten får vand på lungerne kan evt. tilbydes en palliativ ultrafiltration, hvilket også kan være aktuelt, hvis en dialysepatient er døende af f.eks. cancersygdom og opholder sig på hospice. 4.4.Tværfagligt samarbejde Det vil være en oplagt og spændende opgave i nefrologisk regi at udvikle palliative tværfaglige behandlergrupper, der har de kompetencer der skal til i forhold til at behandle uræmiske symptomer palliativt, og med tæt samarbejde med andre palliative grupper, den primære sektor, og det lokale plejehjem (oprettelse af terminalpladser) eller hospice. Hvordan det palliative team skal sammensættes bør nøje overvejes i den enkelte afdeling. Skal det være patientens kontaktlæge og - 9

10 sygeplejerske eller skal der oprettes et palliativt team, der består af en måske fast gruppe, bestående af en dedikeret læge, og sygeplejersker fra hhv ambulatorium, HD, PD og sengeafdeling samt muligvis en præst og en diætist. En ikke ubetydelig del af nefrologiske patienter er af anden oprindelse end dansk. I visse kulturer er det ikke muligt at tale åbent om døden hvorfor det palliative nefrologiske team må have indsigt i disse forhold. Der kan således være brug for videreuddannelse eller løbende supervision fx via Indvandrerambulatoriet på Odense Universitetshospital. Imamer og dedikerede tolke er ligeledes naturlige samarbejdspartnere. På det rent lægefaglige niveau er der som tidligere omtalt øget fokus på behov for palliativ behandling ved andre sygdomme end kræft som beskrevet i rapporten Anbefalinger for den palliative indsats I Danmark (7). Under udarbejdelsen af rapporten blev det klart, at der hidtil har været meget lidt formaliseret opmærksomhed på denne problemstilling, og at der er behov for, at specialeselskaberne udarbejder kliniske retningslinjer herfor. I erkendelse af, at en del af problemerne indenfor dette felt er ens uanset om man er patient med kronisk nyreinsufficiens, - hjerteinsufficiens, eller -lungeinsufficiens, vil der via Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) blive oprettet en arbejdsgruppe med deltagelse af de berørte medicinske specialer samt repræsentanter fra Dansk Selskab for Palliativ Medicin som et fælles forum til udarbejdelse af anbefalinger som fordret i Sundhedsstyrelsens rapport. 4.5 Den vanskelige beslutning Fravalg af renal erstatningsterapi er en særdeles vanskelig beslutning. Det er vigtigt ikke at sætte patienten i umulige valgsituationer, og at de pårørende ikke skal føle ansvar for den trufne beslutning om at afstå fra renal erstatningsterapi. Samtidig er der også et reelt valg, som ikke grunder i en lægefaglig vurdering, men i personlige værdier og accept af risici og bivirkninger. Patienten og de pårørende kan have brug for hjælp til at finde og drøfte de livsværdier, der danner baggrund for beslutningen om hvorvidt der skal indledes eller fortsættes behandling. Samtalen er i lige så høj grad en eksistentiel samtale som det er en lægefaglig samtale, og som anført vil flere aktører kunne bidrage, men ansvaret er i den sidste ende lægens. Samtalen er vigtig i forhold til, at man i fred og ro finder de realistiske håb, når der ikke findes håb om længere overlevelse, men derimod nok håb om en god sidste tid uden bekymring for smerter og åndenød. Det tværfaglige samarbejde med kontinuitet og tryghed mht. hvem man kan kontakte kan give ro til "at dø i fred". Organisering af indsatsen i form af MMU og palliativ nefrologisk behandling som ovenfor skitseret vil tilvejebringe optimale rammer for patienter og pårørende i de vanskelige situationer som opstår undervejs i et sådant behandlingsforløb. 10

11 5.6 DRG taksering For at MMU og palliativ nefrologisk behandling kan ligestilles med tilbud om nyretransplantation og dialysebehandling er det også nødvendigt at skaffe DRG takster. DRG udvalget under DNS vil blive bedt om at undersøge mulighed for taksering af: ambulant tværfagligt MMU forløb hjemmebesøg (specialsygeplejerske med og uden telefonisk/videobaseret lægesupport) andre telemedicinske funktioner (f.eks. patientsamtale med specialsygeplejerske, psykolog eller præst; hjemmesygeplejerskes konference med nefrologisk specialsygeplejerske; kontakt fra hospice til specialsygeplejerske) indlæggelse i terminalforløb 5. Behov for palliativ indsats I den brede definition af palliativ indsats vil så godt som alle med kritisk sygdom få behov herfor, nogle allerede tidligt i sygdomsforløbet. Som følge heraf kan der gøres et estimat af behovet ved at inddrage opgørelse over antallet af dødsfald under hensyn til fraktionen med uventet død. På kræftområdet er der foretaget undersøgeleser som viser, at behovet for palliativ indsats langt fra er dækket. Dette gælder på både basalt og specialiseret niveau. Eksempelvis fandtes, at af de patienter, som var henvist til palliativ enhed/hospice og som opfyldte visitationskriterierne, døde 23 % inden de kunne modtages af enheden. Der er således et dokumenteret behov for udvidelse af kapaciteten, især i lyset af, at de hidtil praktiserede visitationsregler må forventes at ændres til i højere grad også at omfatte bl.a. nefrologiske patienter. Det er aktuelt ikke kendt hvor stort et antal nefrologiske patienter, der vil blive omfattet af behandlingsmodaliteten MMU og palliativ nefrologisk behandling. Antallet af patienter, der vil kunne leve godt i måneder/år tilknyttet et MMU ambulatorium, evt. efterfulgt af dialyse er ikke klart. I Stavanger, Norge, med en befolkning på har man søgt alle patienter med egfr svarende til CKD5 fra en laboratoriedatabase og fandt at blandt 54 patienter i CKD5 kendte nefrologerne 41 (76%). Medio 2008 ultimo 2011 har man registreret 22 patienter tilknyttet nefrologisk specialafdeling med MMU som alternativ til dialyse (personlig meddelelse, Harald Bergrem). På Kings College, London, henvises patienter med GFR <25 ml/min til Low clearance ambulatoriet. Af disse fravælger ca. 25% renal erstatningsterapi. 11

12 Hvad angår antallet af patienter hvor ophør med allerede institueret dialysebehandling tages som en aktiv beslutning er dette heller ikke kendt. I USA andrager ophør af dialysebehandling mellem 17 og 22% af dødsfaldene hos kroniske dialysepatienter (11). På landsplan døde 626 patienter i renal erstatningsterapi i Danmark i Det er uvist hvor mange af disse patienter som ville kunne have haft gavn af et et palliativt behandlingstilbud. På Rigshospitalet døde i patienter i kronisk center hæmodialysebehandling. Ved gennemgang af de enkelte patientforløb skønnes det at knapt halvdelen af disse patienter ville have været kandidater til et tilbud om palliativ nefrologisk behandling. 6. Faglig indsats og retningslinjer Maximal Medicinsk Uræmibehandling og palliativ indsats har altid eksisteret i de nefrologiske afdelinger, men indtil nu i en ikke-formaliseret og tilsyneladende utilstrækkelig form. Gennem målrettet faglig indsats og tilvejebringelse af kliniske retningslinjer samt uddannelse og forskning indenfor dette felt vil dette behandlingstilbud kunne styrkes 6.1 Metoder Cicely Saunders har introduceret begrebet Total pain (12) som til dels, sammen med WHO s definition, danner grundlag for beskrivelsen af den palliative indsats. Der bør foretages systematisk screening for patientens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov (se senere). vurdering af de pårørendes behov for palliativ indsats plan for indsatserne planerne skal følge udarbejdelse af kliniske retningslinjer på området, både på basalt og specialiseret niveau, mhp at sikre kvalitet og ensartethed. 6.2 Kliniske retningslinjer Erfaringer fra de kliniske retningslinjer bør, både på basalt og specialiseret niveau, omfatte strategier for behandling af hele patientforløbet herunder smerter, åndenød, ernæring, obstipation, anæmi, kløe, de sidste 48 timer samt opmærksomhed på de pårørende. 12

13 Præcise mål for indsatsen skal defineres. Indsatsen over for patient og pårørendes behov bør inddrage både de fagprofessionelles vurdering af behovet men i lige så høj grad patientens. Målet er at reducere lidelse og øge livskvalitet. Fysisk aktivitet og evt. henvisning til psykolog bør indgå i planlægningen. Indsatsen over for de sociale behov omfatter kortlægning af sociale (strukturelle) og økonomiske konsekvenser af lidelsen. Støttepersoner som f.eks. pårørende, præst/repræsentant fra relevant trossamfund, psykolog eller en anden fagprofessionel (kontaktperson) inddrages. 6.3 Screeningsværktøjer Screening af patientens palliative behov skal være systematisk og ensartet. Screeningen skal tage udgangspunkt i de fire elementer i Total pain : fysiske, psykiske, følelsesmæssige og eksistentielle/åndelige behov. Det kan lokalt besluttes hvilke fagpersoner der gennemfører screeningen. Screeningen kan f.eks. foregå med spørgeskemaer i kombination med samtale med patient og pårørende (ex.: POS-S RENAL og Health Questionnaire (EQ-5D), Kings College Hospital, London) (Bilag 1 a og 1b). Første symptomscreening bør finde sted på det tidspunkt hvor diagnose af en livstruende sygdom stilles. Der bør jævnligt og altid ved forværring i tilstanden foretages opfølgende screeninger. Behovsscreeningen bør følges op af f.eks. en multidisciplinær konference og munde ud i en fælles tværfaglig plan for den palliative indsats. 7. Uddannelse og kompetence udvikling 7.1 Generelt I Sundhedsstyrelsens rapport (7) gennemgås muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling som de foreligger med fokus på kræftpatienter, hvorimod erfaringen med patienter med andre sygdomme end kræft endnu er så begrænset at det må forventes at en vis udbygning bliver nødvendig Der findes en lang række forskellige uddannelsestilbud indenfor det palliative område. Uddannelsen i palliativ indsats i Danmark er ikke systematiseret eller koordineret mellem 13

14 forskellige faggrupper, mellem sektorer og mellem prægraduate og postgraduate uddannelser. Særligt for grunduddannelserne mangler der overblik over krav og tilbud. Der findes nogle tilbud for efter- og videreuddannelse, fx for uddannelse af nøglepersoner, men ingen koordineret indsats. Målet for uddannelse i palliation er en høj og ensartet kvalitet af uddannelsen af alle relevante fagprofessionelle i hele landet med henblik på at sikre kvaliteten af den palliative indsats i både regioner og kommuner. Kompetencerne inden for det palliative område kan beskrives på tre niveauer: basalt, udvidet og specialiseret, og det bør for relevante uddannelser beskrives hvilke kompetencer, der kræves på de tre niveauer Inden 2014 bør der undervises på relevante grunduddannelser (som minimum på de sundhedsfaglige uddannelser) i palliative begreber og kompetencer. Kompetencerne indenfor det palliative område indarbejdes i alle relevante grunduddannelser. Det er en lokal ledelsesmæssig opgave at sikre relevante kompetencer hos medarbejderne, hvorfor der bør være planer for kompetenceudviklingen for relevant personale på det palliative område. I Norge har Helsedirektoratet (Helsedirektoratet, 2010) opstillet en model med tre kompetenceniveauer: grundlæggende niveau, et udvidet niveau og et specialiseret niveau for palliativ indsats. Det vurderes, at de norske erfaringer kan indgå i overvejelserne om tilrettelæggelsen af initiativer til kompetenceudvikling på området. Niveau A opnås prægraduat på grunduddannelserne, mens niveau B og C kan opnås ved efter- og videreuddannelse (postgraduat). Modellen er vist i tabel

15 Tabel Uddannelse i nefrologisk regi Udvalget vil foreslå en model hvor der uddannes: mindst én nefrologisk speciallæge og én rutineret nefrologisk sygeplejerske på niveau C. som master i palliation på landsplan. En sådan uddannelse findes aktuelt ikke i Danmark men ifølge SST s anbefalinger skulle en sådan være undervejs. Et alternativ kunne være Palliative care courses: MSc, PG Dip & PG Cert Cicely Saunders Institute - King's College London (13) Opgaverne for disse personer kunne bl.a. omfatte: udarbejde uddannelsesprogrammer og tilrettelægge uddannelsesforløb for læger i hoveduddannelsesstillinger, for sygeplejesker (f.eks. del af den nefrologiske grunduddannelse), og for tovholdere i palliation (se nedenfor) på de enkelte nefrologiske afdelinger. udarbejde kliniske retningslinjer og screeningsværktøjer undervisnings og foredragsopgaver 15

16 forskning og forskningsvejledning kontaktpersoner og mentorer for tovholdere (se nedenfor) på de nefrologiske afdelinger kontaktpersoner til andre specialer og palliative enheder mhp. synergieffekter På hver nefrologisk afdeling uddannes en eller flere speciallæger/rutinerede sygeplejersker (alt efter afdelingens størrelse) på niveau B Opgaverne for disse personer kunne bl.a. omfatte klinisk arbejde med palliation i afdelingen (tovholder) kontaktpersoner til kommuner og palliative enheder og teams undervisning af personalet i afdelingen forskning 8. Kvalitetsudvikling og forskning Der er en udtalt mangel på evidensbaseret viden inden for det palliative felt og mangel på viden om den bedst mulige organisering af den palliative indsats over for andre sygdomme end kræft. Der er endvidere behov for udvikling af redskaber til vurdering af symptomer og behov for palliativ indsats, samt endeligt behov for forskning vedrørende mulige indsatser og effekten deraf. Der foregår i øjeblikket især forskning vedrørende kræftpatienters palliative behov og indsats derimod. Det er håbet, at en national fokusering på hele det palliative felt kan medvirke til at intensivere indsatsen i forskning og udvikling inden for feltet som helhed. 9. Juridiske aspekter I forbindelse med arbejdet med MMU og palliativ behandling vil man kunne opleve situationer hvor det er vigtigt at kende den relevante lovgivning. De love der er relevante er (Bilag 2): 1. Lægeløftet 2. Lægeloven = Autorisationsloven. Kapitel 5 3. Sundhedsloven. Afsnit 1, Kapitel Sundhedsloven, Kapitel 5 (patienters medinddragelse i beslutninger, Informeret samtykke) 5. Sundhedsloven 25 stk Straffeloven 239 (drab efter begæring) 16

17 7. Autorisationsloven I tvivlstilfælde anbefales det at kontakte embedslægen. Et par eksempler: 1. Patienten har terminal uræmi. Der tales for og imod dialysebehandling med patient og pårørende. Lægen anbefaler MMU/palliativ behandling. Lægen handler efter bedste lægelige skøn og har pligt til at informere patient og pårørende om konsekvenser af de forskellige muligheder. Hvis de pårørende måtte ønske at dialyse behandling påbegyndes og patienten ikke ønsker dialysebehandling, er det patientens ønske der er afgørende. Relevante love: 1,2 3 og 4 2. Det besluttes at afslutte et kronisk dialyseforløb. Patienten ønsker fortsat dialysebehandling (har afgivet informeret samtykke hertil), men lægen vil alligevel efter bedste lægelige skøn undlade at fortsætte dialysebehandling, da patienten f.eks. efter al sandsynlighed vil dø under dialysebehandlingen Relevante love: 1,2,3,4 og Resume Erfaring fra primært England og indtryk fra den kliniske hverdag samt begrænset videnskabelig erfaring antyder, at indledning af kronisk dialyse ikke skal foregå som en rutine uden grundig gennemgang og risikovurdering, specielt hos den skrøbelige patient, der nærmer sig livets afslutning. Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) er udtryk for en aktiv konservativ strategi, der kan sidestilles med dialyse eller transplantation. En MMU strategi kan i visse tilfælde give mulighed for lige så lang overlevelse som dialyse med færre invasive procedurer - enkelte gange påbegyndes alligevel dialyse, og ellers vil der blive behov for palliation med særlige tilbud til den uræmiske patient. På samme måde kan dialysepatienter pga. tiltagende comorbiditet ophøre med dialyse, hvor palliative tiltag kan sikre en god livsafslutning. Den danske befolkningens alder øges og nyrefunktionen aftager med alderen, så der forventes tiltagende behov for MMU og palliativ omsorg for uræmiske patienter.etablering af MMU/palliationsteams på de nefrologiske afdelinger foreslås sidestillet med dialyse og transplantationssubspecialerne. Intensivering af samarbejdet med 17

18 kommunale tilbud, herunder udgående specialsygeplejersketilbud og telemedicinske muligheder bør indgå ligesom systematisk uddannelse på området Vision Danske patienter med svær kronisk nyresvigt gennemgår individuel rådgivning før påbegyndelse af dialyse/ophør med dialyse, idet MMU og specifik palliativ omsorg kan tilbydes. Individuel behandling og pleje foregår i direkte samarbejde med kommunale tilbud. 11. Referencer Tamura MK et al. Functional Status of Elderly Adults before and after Initiation of Dialysis. N Engl J Med 2009;361: Brunori G et al. Efficacy and Safety of a Very-Low-Protein Diet When Postponing Dialysis in the Elderly: A Prospective Randomized Multicenter Controlled Study. American Journal of Kidney Diseases, Vol 49, No 5 (May), 2007: pp Cooper BA et al. A Randomized, Controlled Trial of Early versus Late Initiation of Dialysis. N Engl J Med 2010;363: Davison SN. End-of-Life Care Preferences and Needs: Perceptions of Patients with Chronic Kidney Disease. Clin J Am Soc Nephrol 5: , Axelsson L et al. Living with haemodialysis when nearing end of life. Scan J caring Sciences 2011, epub Renal Physicians Association: Shared Decision-Making in the Appropriate Initiation of and withdrawal from Dialysis, 2nd Ed, Rockville, Renal Physicians Association, Chater S, Davison SN, Germain MJ, Cohen LM: Withdrawal from dialysis: A palliative care perspective. Clin Nephrol 66; , Young S: Rethinking and integrating nephrology palliative care: A nephrology nursing perspective. CANNT Journal 19; 36-44, Embracing Cicely Saunders's concept of total pain. Chi-Keong Ong, head of research and service evaluation and Duncan Forbes, chief executive. BMJ September 10; 331(7516): BMJ

19 12. Bilag 1 a og b Spørgeskemaer POS-S (nyre) og EQ-5D 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 2 Jura 1. Lægeløftet, både fagligt og etisk indhold, ikke juridisk men moralsk gyldighed: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske kundskaber aflægger jeg hermed det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine foretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnede at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden personens anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser 2. Lægeloven = Autorisationsloven Kapitel 5: En autoriseret sundhedsperson er ved sin virksomhed forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed 3. Sundhedsloven Afsnit 1, Kapitel 1 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling 4. Sundhedsloven, Kapitel 5, Patienters medinddragelse i beslutninger, Informeret samtykke)

25 Stk. 1. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af (mindreårige el. inhabile pt. og pt. med øjeblikkeligt behandlingsbehov) Stk. 2.Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1. Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. 16. Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. 5. Straffeloven 239 (drab efter begæring): "Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år". Sundhedsjuristerne siger, at denne lov kan tages i anvendelse i tilfælde, hvor en læges afbrydelse af behandling af en ikke uafvendeligt døende patient, på patientens begæring, medfører at patienten umiddelbart efter afgår ved døden Uafvendeligt døende, definition: Når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de behandlingstilbud, der er til rådighed Undladt behandling: Afbrudt behandling Undladelse at påbegynde Dialysebehandling kan enten betragtes som én (livs -)lang behandling eller en serie af enkeltbehandlinger 6. Sundhedsloven 25 stk. 3: En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet 7. Autorisationsloven: Indgivelse af lindrende medicin med potentiel dobbelt-effekt er kun lovlig hvis der ikke tilsigtes afkortning af patientens liv. Dette ville blive bedømt som manddrab og altså strafbart. Behandlingsindikation og dosering SKAL journaliseres. 25

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Palliation 2 3 Den opererede borger/patient 4 Velfærdsteknologi 2 5 Rehabilitering 2 6 Demens 2 7 2 Palliation

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Hvorfor de 7 lægeroller?

Hvorfor de 7 lægeroller? De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017

Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 I Nyremedicinsk afdeling arbejder vi ud fra OUH`s vision der er formuleret i et kodeks Stræber efter kvalitet i alt. Vi varetager højt specialiseret

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Regionens ansvar og opgaver... 2 Oplæring... 3 Ambulant kontrol...

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere