Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)"

Transkript

1

2 ocra. NW' Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr. 77 vil findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik januar 906 december 908. Trykt 909: Nr. 78. Sindssykeasylernes virksomhet 907. (Hospices d'aliénés.) 79. Fattigvæsenet 905. (Assistance publique.) 80. Fængselsstyrelsens aarbok (Annuaire de l' Administration générale des prisons) 8. Skolevæsenets tilstand 906. (Instruction publiqu.) 8. Skiftevæsenet samt overformynderierne 906 og 907. (Successions, faillites et biens pupillaires.) 8. Veterinærvæsenet og kjødkontrollen 907. (Service vétérinaire et l' Inspection de la viande.) 84. Norges kommunale finanser 906. (Finances des communes.) 86. Jordbrukstællingen 0 september 907. _Første hefte: Utsæd, landbruksredskaper, kreaturhold, sæterbruk. (Recensement agricole du 0 septembre 907: I. Semences, etc.) 86. Rekrutering 908. (Recrutement.),, 87/. Norges handel 908. (Commerce.) 88. Norges postvæsen 908. (Statistique postale.) 89. Norges skibsfart 907. (Navigation) 90. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail) 9. Kriminalstatistik 906 og 906. (Justice criminelle.) 9. Civil Retspleie 906 og 907. (Justice civile.) 9. Beretninger om amternes økonomiske tilstand 90 '905. I. (Rapports des préfets sur l'état économique et social des préfectures.) 94. Norges sparebanker 908. (Caisses d'épargne). 95. Private aktiebanker 908. (Banques privées par actions) 96. Forsømte barn 906 og 907. (Traitement des enfants moralement abandonnés) 97. Industristatistik 906. (Statistique industrielle de l'office da Assurances de l'etat.) 98. Sundhetstilstanden og medicinalforholdene 907. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 99. Ulykkesrarsikringen (Assurances contre les accidents du travail.) 00. Norges fiskerier 908. (Grandes pêches, maritimes.) 0. Fagskolestatistik 905/06907/08. (Ecoles professionelles.) 0. Sindssykeasylernes virksomhet 908. (Hospices d'aliénés.) 0. Norges telegrafvæsen 908/909. (Télégraphes et téléphones de l'état.) 04. Socialstatistik. VIII. Skatternes fordeling efter indtægt og forsergelsesbyrde. (Répartition des impôts en Norvège eu égard aux revenus et aux charges de famille des contribuables.) Trykt 90: Nr. 06. Fattigvæsenet 906 og 907. ' (Assistance publique.) 06. Norske aktieselskaper 89 og 906. (Sociétés par actions.) 07. De offentlige jernbaner 908/09. (Chemins de fer publics.) 08. Fiskerforsikringen 909. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.) 09. Jordbrukstællingen 0 september 907. Andet hefte: Arealet og dets anvendelse. Procentberegninger m. m. (Recensement agricole du 0 septembre 907: II. Etendue des exploitations, superficie cultivée. Chiffres proportionnels, etc.) 0. Rekrntering 909. (Recrutement.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V.. VETERI NÆRVÆSENET OG KJODKONTROLLEN 908 (Le Service vétérinaire et l'inspection de la viande, 908.) Utgit av DIREKTOREN FOR DET CIVILE VETERINÆRVÆSEN KRISTIANIA KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & C O. 90

4 For arene se Norges Officielle Statistik, Tredie række. For?trene se Norges Officielle Statistik, Fjerde række nr. 4, 57, 70, 89 og 6. For året 904 se Norges Officielle Statistik, række V. 5. For året 905 se Norges Officielle Statistik, række V. 6. For Aret 906 se Norges Officielle Statistik, række V. 65. For året 907 se Norges Officielle Statistik, række V. 8. Trykfeil. S.. 7 f. n. ofientlig, læs offentlig. S. 4 8 f. o. forastet, læs forostet. S. 4» f. o. besætniuger, læs besætninger. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S

5 En 908 il est signalé en Norvège des cas de charbon (46), de charbon symptomatique (70), de fièvre catarrhale du boeuf (5), de rouget du porc (459), de pneumonie contagieuse du cheval (5), pneumoentérite contagieuse du porc et peste porcine (44), de gourme (6), d'influenza (5), et de gastromycose du mouton (8). Aucun cas de peste bovine, de rage canine, de morve, de fièvre aphtheuse, de péripneumonie du bétail, de clavelée ni de gale du mouton n'a été constaté. Les recherches publiques faites par la tuberculine chez le bétail ont été continuées comme auparavant. On trouvera au page le résultat pour l'année 909, celuici pour l'année 908 étant donné dans le compterendu précédent. Les tableaux statistiques donneront des renseignements plus exacts sur les cas de maladies et sur le fonctionnement de l'inspection de la viande.

6

7 Indholdsfortegnelse. (Sommaire.) Résumé en français Page III I. Veterinærvæsenet i 908. (Du service vétérinaire en 908.) A. Almindelig oversikt (Vue générale) Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter (Maladies par départements)... B. D e enkelte sy g do m m e (Les maladies differentes) 6. Miltbrand (Charbon) Katarrhalfeber (Fièvre catarrhale) 5. Raslesyke (Charbon symptomatique) Bråsot (Gastromycose du mouton) Svinesyke og svinepest (Pneumoentérite contagieuse, peste porcine) 9 6. Rødsyke og knuterosen (Rouget du pore) 0 7. Tuberkulose (Tuberculose). 8. Kværke (Gourme) Smitsom kastning (Avortement épizootique) Lungesyke hos hesten, influenza (Pneumonie contagieuse du cheval, influenza) Ringorm (Trichophyton). 5 Tabel II. Tuberkulinundersogelser (Les tuberculinations de 895 à 909) III. Tuberkulinunderseigelser i 909 (Les tuberculinations en 909). Forskjellige sygdomme (Maladies diverses): Den lollandske syke, hvalpesyke, «skarpt., ondartet klovsyke, kokopper, lammedødelighet, avelle (håvesot), utslet hos sau, jurbetændelse, smitsom kvægsygdom, sterilitet hos kjør, neldefeber, lungeorm, smitsom gjetesygdom, csirasyke., asthma, strongylus paradoxus, smitsom øienbetzendelse hos sau, cerebrospinalmeningit, rygmarvsbetændelse hos hest, smitsom jurbetændelse, smitsom næsekatarrh hos får, tarmlidelse hos kvæg, kronisk blodpis, traumatisk glossitis, sygdom hos ren, forgiftninger 79 Kvaksalveri (Charlatanerie) 9 C. Bevil gnin ger i budgetterminen (Budget du service vétérinaire)..

8 V D. Tab eller (Tableaux statistiques). Tabel IV. Husdyrsygdomme artsvis (Maladies par espèces). 4 V XXIV. Husdyrsygdomme amtsvis (Maladies par départements) 40 XXV. Antal dyrlæger i Norge 909 (Nombre de vétérinaires en 909) 5 E. Ti tforsel og in d fe rsel af husdyr (Importation et exportation des animaux). 69 Page II. lijodkontrollen i 908. (L'inspection de la viande en 908). Almindelig oversigt (Vue générale) 58 Tabel A. Antal slagt på stationerne (Nombre de viandes aux bureaux de contrôle) 60 B. Antal slagt, den klasse, på stationerne (Nombre de viandes de Hine classe) 6 C. Antal slagt, kasseret pa stationerne (Nombre de viandes saisies) 64 Antal slagt kontrollert utenfor stationerne (Nombre de viandes contrôlés en dehors des bureaux) 66 E. Antal slagt, Men klasse, utenfor stationerne (Nombre de viandes de Time classe en dehors des bureaux) 67 F. Antal slagt, kasserte utenfor stationerne (Nombre de viandes saisies en dehors des bureaux) 68 i. Ålesund. 69. Arendal Bergen Bodø Drammen Fredrikshald Fredrikstad Gjøvik 8 9. Hamar Haugesund Horten. 90. Kongsberg 9. Kragero Kristiania Kristiansand Kristiansu.nd Larvik Lillehammer. 9. Moss Narvik Porsgrund Risor Sandefjord 0

9 VII Page 4. Sarpsborg.., 5. Skien Stavanger..,,., 5 7. Tromso....., Trondhjem Tønsberg.. 6 Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Plakater, rundskrivelser m. v. i 908 (Décrets royaux, circulakes etc. en 908). 8. Plakat av februar 908 angående dyrs benyttelse som befordringsmiddel. (Sur l'emploi des animaux comme moyen de transport).. 8. Kongl. resolution av februar 908 ang. indførsel av kommunal kontrol i Gjøvik. (Sur l'établissement d.e contrôle manicipale des viandes en Gjøvik) Kongl. resolution av 5 februar 908 ang. fritagelse for kjodkontrol for visse dele av Narvik. (Sur l'inspection de la viande A, Narvik) Rundskrivelse fra landbruksdepartementet an., 8 juni 908 ang. honorarberegning ved tuberkulinundersokelserne. (Sur la fixation des honoraires aux vétérinaires pour l'épreuve hvec la tuberculine) 9 5. Cirkulære av 0 oktober 908 om dyrkegestudiet. (Sur l'enseignement vétérinaire å l'école superieur vétérinaire A, Copenhague) Cirkulære av 8 november 908 ang. offentligt tilsyn med besætninger m. v. (Sur la surveillance publique des troupeaux inféctés) 4 7. Plakat av 7 november 908 ang. ændring i 4 og 9 i kjodkontrolreglementet. (Des modifications de la réglementation fixée pour l'inspection de la viande) 4 8. Plakat av 7 november 908 ang. ændringer i indførselsplakaten. (Des modifications de la réglementation pour l'importation des animaux).. 4 B. Gjeeldende love og bestemmelser (Lois et réglements en vigueur). Bilag (Appendice I) Lov af 4de juli 894 m. v. om foranstaltninger mot smitsomme husdyrsygdomme (Loi du 4 juillet 894 concernant les mesures A, prendre contre les maladies des animaux domestiques) 44 ( ) Lov af 7de juni 89 m. v. om kommunale slagtehuse etc. (Loi du 7 juin 89 sur les abattoirs municipaux et sur l'inspection de la viande) 54 ( ) Kjodkontrolregler (Réglementation pour l'inspection de la viande) ( 4) Nugjaaldende (Iste juli 90) regler for indførsel av husdyr (De l'importation des animaux) 6 5 ( 5) Nugjældende (Iste juli 90) regler for utforsel av husdyr (De l'exportation des animaux) 65

10 VIII 6 ( 7 ( 8 ( 9 ( 0 ( ( ( 4 ( 5 ( 6 ( Page 6) Schema for ansøkning om tuberkulinundersokelse (Formulaire de demandes de tuberculination) 67 7) Indberetningsschema for tuberkulinundersokelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 69 8) Anvisning til tuberkulinundersokelser (Instruction pour la tuberculination) 70 9) Om kvægtuberkulosens bekjaempelse (Sur la lutte contre la tuberculose bovine) 7 0) Ansokning om erstatning for kvæg, der nedslagtes paa grand av tuberkulose (Formulaire de demandes de dédommagement aux propriétaires après l'abattage du bétail tuberculeux) 78 ) Indberetningsschema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant être adresse au préfet sur les cas de maladie contagieuse) 80 ) Indberetningsschema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant être adressés au Directeur) 8 ) Utdrag af skyss og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) 8 4) Destruktionsverket i Kristiania 908, av dyrlæge A. Lo. (La destruction des cadavres et des déchets animaux Christiania, par M. A. Lo) 84 5) Regningsschemaer (Formulaires de notes) ) En lemænsyke, av H. Horne. (D'une septicémie streptococcique de «lemæn», Myodes lemmus, par M. H. Horne.)

11 Om veterinærvæsenet 908. A. Almindelig oversigt. Hedge de fra dyrlægerne indkomne årsberetninger er der i årets lop behandlet hos Hesten sygdomstilfaalder Koen Sauen. 95 Gjeten 06 Svinet 5 99 Hunden 665 Katten 0 Fjærfæ 5 Andre dyr Av de behandlede dyr angis at være døde eller drcepte : Av hester 989 kjor. 4 64» sauer 86 gjeter 48 svin hunde 7 katter fjærfæ 6 O andre dyr 9 Antallet av de av dyrlægerne behandlede sygdomstilfaelder stiller sig i de sidste hr således:

12 Ingen av de i lovens forstand ondartede smitsomme husdyrsygdomme har i arets lop hat nogen farsotmæssig utbredelse. Der er indtruffet endel tilfælder av miltbrand, ondartet katarrhalfeber, raslesyke, bråsot og svinesyke, hvorimot intet tilfælde er forekommet av kvægpest, hundegalskap, snive, mund og klovsyke, ondartet lungesyke hos kvæget eller kopper og skab hos faret. Folgende tabel viser enkelte smitsomme sygdommes forekomst i de forskjellige amter.

13 Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter 908. (Relevé des diverses maladies par départements). Amt (Département). k\a Kristiania Akershus Smålenene Buskerud Jarlsberg og Larvik. 8 7 Hedemarken Kristians Bratsberg Nedenes 7 04 Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen 5 Nordre Bergenhus 6 9 Romsdal.. 6 Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso... Finmarken Ialt 46, 70 8 I 5 6

14 4 Sundhetstilstanden i sin almindelighet blandt husdyrene betegnes av de indberettende dyrlæger som god eller meget god. Hosten udmerket sig ved stor nedbør, saaledes at det indhøstede fór ikke sjeldent mugnet og bedærvedes. Man næret derfor mangesteds frygt for, at husdyrene skulde forgiftes eller bli syke av f6ret, men denne frygt viste sig på de fleste steder ugrundet, om der end av enkelte dyrlæger angis at være fremkaldt endel sykelighet ved foret, væsentlig hos hesten, hvor f6rsprængthed (asthma) sættes i forbindelse med f6rets beskaffenhet. Nordenfjelds oplyses indhøstningen at ha foregaat under gunstigere veirforhold. Enkelte dyrlæger meddeler, at der iaar har optrådt færre fordoielseslidelser end vanlig, endog paafaldende få. Dette tilskrives opf6ringen av den rike hoiavling og mindre anvendelse av indkjobt kraftf6r. Man kommer mere og mere, anfores der, dertil, at man i n d kj oper mindre kraftf6r og bruker hoi og rotfrugter a vle t ph garde n. Det antydes ogsaa, at fordøielseslidelsernes hyppighet synes at staa i forhold til mængden av anvendte kraftf6rstoffe. Der anføres endel overforelser av ringorm og kokopper til mennesker. B. Om de enkelte sygdomme.. Miltbrand. Av denne sygdom er i årets lop anmeldt ialt 46 tilfælder, hvilket er det mindste antal siden 900 (nemlig 407, 470, 58, 560, 674, 55, 686 og 554 i ). I arets lop indtraf de fleste tilfælder i Bratsberg, Stavanger og sondre Bergenhus amter med henholdsvis 67, 59 og 5 tilfælder. Fra Finmarken er intet tilfælde anmeldt, men forøvrig har sygdommen vist sig i alle amter (se tabel I). Den har forovrig som vanlig optrådt spredt uten storre lokal utbredelse. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler, at han i l 908 har mottat beretning om 9 tilfælder av miltbrand paa vestlandet, fordelt saaledes: Egersund Jæderen. Stavanger Ryfylke Hangesund.... Sondhordland Nordhordland Bergen Sogn Sondfjord Nordfjord, cd opi al ;... E..,:D.tV r, H *7 ''t, '"' i cd P4 = 0 4Ḍ b Hi..t I' i i m,., 44 cd m P4. ra S rw c),.. CD 944 V) I. o CD pig '8 w ad Sum I

15 «Av de angrepne dyr var 75 kvæg, 5 hest og svin. I de 45 år, som jeg har fåt indberetninger om miltbrandstilfzelder tilsendt fra dyrlægerne, har jeg Mt meddelelse om 7 tilfælder i 904, 0 tilfælder i 905, tilfælder i 906, 8 tilfælder i 907 og 9 tilfælder i 908. Det later altsaa til, at de samme forhold, som bevirket den store nedgang i antal av tilfælder i 907 også har virket jar; imidlertid synes det, som om det forholdsvis mindre antal iår særlig skyldes, at der fra amtsdyrlæge Lekyens distrikt er anmeldt færre end vanlig; de øvrige dyrlæger har anmeldt omtrent likeså'mange som i de foregående år.» De anmeldte tilfælder av miltbrand fordeler sig med hensyn pa dyreart, saaledes: Hos hesten.. 4_ tilfælder» koen» sau 8» gjet» svin 9» hund» elg. Ondartet katarrhalfeber. Av ondartet katarrhalfeber hos storfæet er anmeldt ialt 5 tilfælder, fordelt på samtlige landamter med henholdsvis 80 tilfælder i hvert; de fleste indtraf i Hedemarkens amt (80), dernæst kommer sondre Trondhjems amt og Kristians amt (henholdsvis 65 og 6 tilfælder ; se tabel I). Amtsdyrlæge Bruun, Stange, anfører: (PA en mindre gård har siden mai dyr bukket under for sygdommen et overordentlig føleligt tap for gårdens stræbsomme indehaver. Gaarden ligger i Tangen. Som bekjendt har det offentlige (stat og amt) ladt opføre nye fjøs på gårde i Tangen. I disse fjøs, der er opført på nye tomter med alle hygieniske hensyn for øle, er ikke optrådt nye tilfælder av sygdommen». Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler «Denne mystiske sygdom har også iår optrådt likeså almindelig som tidligere; især synes den at forekomme almindelig i yttre Sogn og Søndfjord. En, for mig laifald ganske usædvanlig, exanthematisk form av, hvad der utvilsomt har været ondartet katarrhalfeber, er meddelt mig av amtsdyrlæge Gundersen, som samtidig med at indsende en kotunge skriver: (Koens temperatur var 4 (), puls næsten ufølsom, respiration 5. Fra mund og næse tiod der pusblandet slim i mængde, tåreflod fra begge øine, hvis cornea begge var fuldt normal. Fra kjønsdelene flod urinen i dråpevis og vulva og skedens slimhinde var tæt besat med små vwdskefyldte blærer samt sterkt rod. Mulen var dypt rød og sterk varm. Juret var rødt og på av spenene de samme blærer, og et enkelt sted et koppeagtig sår. Ved percussion av brystkassen fandtes dæmpning i nederste lungedel av venstre lunge, ingen abnorme respirationslyde hørtes. Koen blev nødslagtet 6 dage senere og ved obduktionen fandtes: Ved åpning av bughulen såes intet abnormt, men det lose binde og fedtvæv langs rygraden og nyrene var sterkt emfysematøst, ingen serøs vædske, milt normal, ingen tarmbetændelse (koen har hele tiden havt normal afføring), leveren noget gul, nyrene normale.

16 I brysthulen noget serøs vmdske, emfysem langs mellenigulvet og i den venstre lunge hypermmi og ødem. Trachea var halv fyldt med pus og slim, samt besat med ernpost, difteritisk belæg. Mundens slimhinde tæt besat med difteritiske sår, likeledes næsens. Ingen svulst eller sykelig forandring av kjertlerne. Hjertet pent, blodet delvis koaguleret. øjnene normale. Juret besat med sår og blærer, likeledes fandtes blærer i klovspalten på højre bakfot, og eieren har lagt merke til, at den var meget om der. Manden hadde kun denne ko og en liten kvige ; denne blev flyttet straks efter mit første besøk.' Amtsdyrlæge Gjorud, Orkedalen, anfører: (Den 4de november blev jeg anmodet om at tilse en ko, som skulde kalve ; drægtigheten var utlopen, men veene for svake ; en levende kalv toges frem. Bakre halvdel av juret var betændt, og denne lidelse var forresten ikke av ny dato. Til at begynde med hadde koen temparaturforhøielse, 40,. Den 8de hadde jurbetændelsen bredt sig over hele juret og antat en brandig karakter, og koen hadde nu et par dage ingenting ædt; den 9de døde den og viste nu tegn på ondartet katarrhalfeber, hvad den ikke for hadde hat. I min praksis har jeg kun én gang for kommet ut for et nogenlunde lignende tilfælde, som da hadde tilfølge at sygdommen spredte sig videre i fjøset, hvad dog ikke indtraf denne gang, da der kun var en ko.. Enkelte dyrlæger har gjort forsøk med behandling med store doser av chloret. natricum. Amtsdyrlæge Østby, Frosta, meddeler om et specielt tilfælde : «Foruten symptomatisk behandling gjordes et forsøk med indgivning af store doser chloret. natricum. Skjønt utsigten til helbredelse som sædvanlig ved denne sygdom var meget liten, var der allerede den 9 s. m indtrådt en betydelig bedring. Oinene var blit klare uten videre flod. Fordøielsen var normal. Appetiten bedre likesom koen var betydelig kvikkere. Bedringen skred siden raskt frem; og viste det sig mot forventning, at koen blev fuldstændig helbredet.)) Amtsdyrlæge, Mossige, Sogn, meddeler : «Ved behandlingen av den ondartede katarrhalfeber har jeg i den senere tid foruten symptomatisk behandling anvendt store doser chloretum natricum, og det ser virkelig ogsaa ut til, at det i flere tilfælde har havt en heldig virkning.) Om optræden av ondartet katarrhalfeber hos f å r meddeler amtsdyrlæge Selnces, Stord : «Hos får er sygdommen optrådt i tre besætninger. Sygdommen synes at være meget smitsom og viser følgende symptomer : Stærkt slimet suppurativ flod fra næse og øjne. Floddet tørret ind til skorper omkring næseåbningen så respiration gjennem næsen var vanskelig; øienlågene formelig gjenklistret av sekretet. Næsens slimhinde og konjunktiva stærk rodlig; hornhinden derimot normal. Ingen appetit. Temperaturen hos de først angrepne 8,6, de sidst angrepne 9,8. Pulsen dårlig, resp. anstrengt. En av de sidst angrepne hadde los afføring, hos de øvrige syntes ekskrementerne at være ganske normale. Dyrene ser meget medtaget og lidende ut og står med lutende hoved. Sygdommen varer en ukes tid og vel det. Eieren av den ene besætning oplyste, at denne sygdom har optrådt for år siden på en gård ca. km. borte. Flere dyr blev syke, hvorav endel av de først angrepne døde.)

17 . Raslesyke. Av raslesyke hos koen er anmeldt ialt 70 tilfælder. I de nærmest forutgående år forekom henholdsvis 4, 59, 45,, 48 tilfælder. I Sondre Bergenhus amt forekom 7 tilfælder og resten spredt over forskjellige dele av landet (se tabel I). Amtsdyrlæge Flesvik, Lillehammer, meddeler, at et tilfælde forekom på en gård i Øier, hvor sygdommen optrådte i 898. En gammel mand på garden fortalte, at sygdommen hadde været slem der for 6070 år tilbake og at den hadde været meget almindelig i den midtre del av Øier hovedsogn og blev kaldt Skott eller Galmskott. Amtsdyrlæge Fleischer, Voss, omtaler, at han har hat leilighet til at iagtta, at sygdommen dersteds optreer i bestemte havnegange og i flere ar efter hinanden. Amtsdyrlæge Mossige, Sogn, meddeler (I sidste halvdel av juni måned foretog jeg reiser til Engdalen i Lyster i anledning dersteds indtrufne tilfælde av miltbrandsemphysem. Der findes i Engdalen en hel masse sætre, og det blev mig fortalt, at der hvert år optræder flere eller færre tilfælde av miltbrandsemphysem. Lignende inficerte beiter findes også andre steder i distriktet. I indre Sogn er det som regel fjeldhavnegangene og i ytre Sogn som regel hjemmehavnegangene, som er inficert» Amtsdyrlæge Langballe, O verhallen, meddeler, at raslesyke for forste gang er optrådt der i hans praksis, men sygdommen antas dog at være kjendt fra tidligere. 4. Bråsot. Av denne sygdom opføres hos får pa tabel I ialt 8 tilfælde, hvilket dog ikke kan antas at were noget korrekt uttryk for sygdommens forekomst, da mange tilfælde ikke anmeldes. De fleste tilfælder indtraf i Stavanger amt (78) se tabel I. Amtsdyrlæge J. Selnces, Lervik, meddeler følgende: «Bråsot forekommer mest i Fitjar herred, væsentlig bundet til en begrændset egn. På en enkelt gård er av 40 får (Tod G = 5 Vo. De fleste av disse er død på samme sted i utmarken. På dette sted døde en tid i forveien et får, som blev liggende uten at nedgraves. Det er grund til at antage, at det er smittekilden. Forøvrigt dør der på de fælles havnegange hvert år flere får, hvis dødsårsak er ukjendt. En del av disse er utvilsomt bråsot. Kadaverne bliver gjerne liggende utildækket, til delvis føde for rovfugle, som yderligere bidrager til at sprede smitstoffet. På sine steder pleier man at slagte de syge får, salte og spise kjødet. Bråsotvaksination er utfort paa Jar i den mest utsatte besætning. dage derefter døde av de vaksinerte og av den øvrige besætning. Om vaksinationens nytte har jeg ingen formening Amtsdyrlæge Lekven, Bergen, meddeler : «De beskyttelsesforanstaltninger som er trufne mot bråsot har hittil desværre ikke bragt nogen tilfredsstillende resultater. Jeg tor med bestemthet påstå, efter de

18 8 prøveforsøk som er foretat, at brasot ikke smitter fra dyr til dyr, men at smitten eller sygdommens årsak ligger i de forskjellige jordbundsforhold, hvor ungfårene ved beitningen host og vår tilføres et giftstof gjennem drikkevandet især på myrlændte eller fugtige steder. Dette får også sin bekræftelse derved, at de ungfår som fores inde og ikke kommer på beite især om høsten angripes ikke av bråsot. Det har også vist sig, at jo mere indmarkerne tørlægges ved avgrøftning, desto mere indskrænkes dødeligheten baade av bråsot og vattersot.» Amtsdyrlæge Leknces, Førde, meddeler, at sygdommen vides at ha været meget utbredt, særlig i havdistrikterne ; et anseelig antal dyr anføres død deray. Amtsdyrlæge Myran, ytre Namdalen, meddeler: «Bråsot er anmeldt med 7 tilfælder. Alle døde. Sygdommen er sterkt varierende i sin optræden. Ifjor var der et av de værste bråsotår, som folk kunde mindes, og ihr igjen nogle få tilfælder. Dens ringe forekomst iår hænger måske sammen med, at der var et usedvanlig godt veir utover høsten, og ringe anledning til forkjølelse. Da vinteren kom, var det fuldt alvor med én gang, så dyrene måtte sættes i fjøs. Sygdommen viser sig at optræde hyppigst i surkolde, sneløse førjulvintre.» Amtsdyrlægen i Frosta, A. Østby, meddeler : (I en besætning på 9 sauer på Yigtil i Frosts herred døde pludselig på havnegangen i mai måned dyr. Samtlige sauer var om formiddagen friske. Ved middagstider fandtes en sau død ute på marken. Ved obduktion om eftermiddagen fandtes følgende: Hjertet fyldt med mørkt koaguleret blod. Milten var blot og hyperæmisk. Tyndtarmen og tildels tyktarmen fyldt med blodigt indhold, likesom tarmene var i hoi grad røde og hyperæmiske, særlig slimhinden. Mens jeg obducerte oplystes, at nok en sau var fundet død på havnegangen. Den obducertes og lignende sektionsfund fandtes. Foruten tarmen var i dette tilfælde løpens slimhinde særlig rød. Ved mikroskopisk undersøkelse fandtes stavformede sporebærende baciller med avrundede ender efter al sandsynlighet bråsotbaciller. Smittekilden var ukjendt. På gården er aldrig bråsot tidligere forekommet, likesom jeg hellerikke før i de år, jeg har været her i distriktet, har iagttat denne sygdom. De døde dyr blev nedgravet paa derom anordnet måte; og alle gjenstande, hvormed de døde dyr har været i berøring, blev desinficert.» I Buksnes Lofoten optrådte bråsot for forste gang med 4 tilfælder i besætninger, anfører amtsdyrlæge Dahler (Leknes). Smitten antokes at skrive sig fra et dårlig avgroftet stykke indmark. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler følgende: «B råsot har iår vistnok optrådt likesom i de foregående år; der er på de steder, som hjemsøkes av den, intet tegn til at den skulde bli sjeldnere, tvertimot; skulde man dømme efter, hvad folks mening derom er, måtte man tro, at den efter hvert år som går optræder mere og mere ondartet, især da ute ph øerne. Årsaken hertil er, mener folk, den stedse tiltagende blanding med ædlere dyr cheviotfår ; de lam som falder efter cheviotvæddere parret med landracesmaler skal vise sig at ba langt mindre motstandskraft mot sygdommen end de ublandede lam. Nogen sandhet er der vistnok også heri, da der sædvanligvis ikke samtidig med indførselen av større racer foretages nogen forandring i dyrenes røgt og pleie. Men da disse fores og stelles på samme likegyldige måte som den, man har brugt likeoverfor de hjemlige dyr, er det rimeligt at disse «forbedrede» lam vil bli underernærede og derfor mindre motstandskraftige. Dog er jeg tilboilig til at tro, at denne opfattelse nærmest har sin grund i,

19 9 at folk lægger mere mærke til sådanne store (forbedrede» lam. I bråsotdistrikterne er folk så vant til, at en hel del lam går tabt hvert år, at de i almindelighet ikke bur sig synderlig derom; de holder neppe engang tal på dem. Men har en mand gået til den utgift at anskaffe sig en kostbar vædder og derved får større og penere lam, end han pleier, så passer han bedre på dem, og det går ham meget mere til hjerte at miste ét av disse, end det gjorde at miste 4 av de andre; derved kommer han let til at tro, at sygdommen da optræder mere ondartet end ellers. Imidlertid viser det sig, at racespørgsmålet har svært meget at si likeoverfor vaksinevirkningen; de mere kjælne blandingsfår har meget liten motstandskraft likeoverfor vaksinen. Er de ikke helt ut velfodrede, vil selv den svakeste vaksine gjøre dem meget syke, ja dræpe dem, mens simplere dyr eller velnærede dyr med lethet tåler selv temmelig stærk vaksine. Derfor vil det altid være risikabelt at gå hen og kritikløst vaksinere en hel del dyr på steder, hvor man ikke kjender til, hvad slags dyr man har med at gjøre, selv om vaksinationen har gået godt på et endog meget nærliggende sted. Et godt eksempel herpå er, hvad der ihøst hændte mig. Jeg var på Sandsø i Sondmore, hvor jeg har vaksineret lammene hvert år i de sidste 4 år. Her podede jeg 66 lam og hos alle forløp podningen heldigt. Her kom der et par mand i en båt og bad mig komme til Haugsbygden i Gursken (ret over på den anden side fjorden) og også pode lammene der, da de hadde seet, at det gik så heldigt på Sandsø. Jeg fulgte med dem, det var ca. en halv times roing, med det forsæt som jeg sa dem forsøksvis at pode en 80 stk.; men ved ankomsten viste det sig, at folk med besvær hadde samlet sine lam i hap om at få dem podet, og jeg fik så mange anmodninger om allikevel at gjøre det, at jeg lod mig overtale og podede ialt 60 stk. med samme vaksine, som den jeg brugte på Sands(?). Av disse døde ikke mindre end som en følge av vaksinationen. Dette var jo et hårdt slag ikke alene for eierne, men også for mig ; så meget glædeligere overrasket blev jeg da ved juletider at få den meddelelse fra stedet, at folket der, trods det uheldige resultat, allikevel var fornoiet med, at de hadde fået dyrene podet; det viste sig nemlig, at hos de folk, hos hvem intet dyr var vaksinert, hadde brsoten dræpt størstedelen av lammene, mens ingen av de dyr, som hadde overståt podningssygdommen senere hadde været syke. De erklærede sig derfor villige til at fortsætte med forsøkene. På grund herav har jeg tilrådet de dyrlæger, som har anmodet om at få vaksine sendt, ikke straks at pode fiere dyr på noget fremmed sted, men først at foreta forsokspodninger på 80 dyr. Imidlertid blev der, dengang dyrlægerne fik tilladelse til at beregne sig skyss og kostholdsgodtgjørelse av det offentlige på reiser for at foreta brå'sotvaksinationer, stillet som betingelse, at der skulde podes mindst 50 dyr på hver reise; denne bestemmelse stiller sig i høi grad hindrende iveien for at foreta sådanne forsøkspodninger. Jeg har ir til podningerne benyttet dels den Nielsenske pulvervaksine, dels trådvaksine; som utgangspunkt for begge friske kulturer utvundet av tilsendte prover av abdonimalvæske fra lam clod av bråsot. Trådvaksinen som ifjor, når der ved tilberedningen anvendtes like dele serum og druesukkerbouillon, gjennemgående viste sig at ha en langt kraftigere virkning end pulvervaksinen, hadde iår, da jeg har benyttet knapt / serum, gjennemgående ikke stærkere virkning end pulvervaksinen ; jeg tænker derfor at gå mere og mere over til den, da bruken av den er så meget lettere end bruken av pulveret, og den desuten vistnok kan laves renere uten indblanding av toxiske forrådnelsesprodukter.» 5. Svinesyke og svinepest. Av svinesyke og svinepest er anmeldt 6 tilfælde i Akershus amt, 4 i Hedemarkens og 4 i Nordre Trondhjems amt, ialt 44 tilfælder.

20 0 Amtsdyrlæge Bruland, Stange, meddeler, at svinepest i godartet form forekom hos en landhandler med meieribedrift. Han mistede 4 dyr og resten av besætningen, 4, slagtedes. 6. Rodsyke og knuterosen. Av disse sygdomsformer er i årets lop berettet om ialt 4 59 tilfælder fordelt over det ganske land; kun fra Bergens by er intet tilfælde anmeldt. Alene i Akershus og Kristians amter forekom henholdsvis 766 og 709 tilfælder og i Hedemarkens og Nordre Trondhjem 5 og 40 tilfælder ; fra Finmarken og Tromso amter er kun anmeldt respektive og tilfælder (se tabel I). I de senere år er behandlet folgende antal tilfælder av disse sygdomme: I tilfælder Det vil herav sees, at år om andet flere og flere tilfælde av disse sygdomme kommer under dyrlægernes behandling ; om dette skriver sig fra, at man i det nu så almindelig anvendte serum har fået et utmerket forebyggende og kurativt middel eller om sygdommen er i tiltagende er ikke godt at avgjøre med sikkerhet. Av de anmeldte tilfælde var: 77 rødsyke knuterosen. Det fremgår av dyrlægernes indberetninger, at den i de senere år påbegyndte behandling av rødsyke i dens forskjellige former med serum i det forløpne år er fortsat i stadig stigende utstrækning og med avgjort held. Kun undtagelsesvis berettes der om mindre tilfredsstillende resultat av serumbehandnår stoffet ikke anvendes tidlig og i store doser. Der klages dog ganske almindelig over, at serumet er dyrt og at det maa indforskrives utenlandsfra. Dets kostbarhet betegnes som en stor hemsko for dets almindelige anvendelse. Serummet anføres at virke saavel mot den akute rodsyke som mot knuterosen, hudbrand og ledsygdomme, hvorimot det ikke antas helt at kunne forebygge de av og til senere optrædende hjertelidelser. Det mest anvendte stof er det saakaldte «S usseri n», Rotlaufserum fra fabriken i Hoechst a. M. Amtsdyrlæge Hoeg, Rakkestad, meddeler «Svinebestanden har været stærkt angrepet av rødsyke. Sygdommen viser sig ved midtsommer og tiltar jevnt til ut i november, for så at standse ved juletider. Det tyske «Rothlaufserum» «Susserin» viser sig at ha en utmeiket virkning, kun bør det benyttes i tide og i store doser. Jeg har i årets lop sprøitet 68 dyr, hvorav 8 er døde.

21 Det synes, som om raner er litet motstandsdygtige; av tre sprøitede (lode nemlig alle, likeså døde fiere i 907, mens purker og kastrater kommer sig hurtigt. Av indre medicin stimuleres dyret meget ved store doser av antifebrin og campher ; men jeg bar i intet tilfælde fået helbredelse hermed. Sygdommen har uten tvil krævet over et bundrede ofre i bygden. Det er nemlig kun et fåtal, der henvender sig til dyrlæge, da kvaksalveriet endnu er meget sterkt utbredt. Sygdommen har en meget stor økonomisk betydning.» Amtsdyrlæge Hjelde, Eidsvold, meddeler : Av rødsyke og knuterosen forekom tilsammen 80 tilfælder. Denne sygdom har imidlertid ved anvendelse av rødsykeserum tabt sin ondartede karakter. Kommer dyrene under behandling nogenlunde tidlig efter sygdommens utbrud kommer de sig næsten altid, selv om de er så hårdt angrepne, at man næsten finder helbredelse utelukket. Jeg hat fundet det heldigt at bruke forholdsvis store doser. Det vil bli til stor støtte for hver svineavl, at man ved eventuelle rødsykeutbrud kan ha anledning til at bruke de nødvendige mængder serum både som kurativt og forebyggende middel uten at det føles økonomisk trykkende for eieren.» Veterinærkaptein Bruland, Stange, anforer «Blandt de smitsoter, der kom til behandling, vil jeg nævne rødsyke n. Ikke på 0 år har her i distriktet forekommet en sådan mængde og så ondartet forløpende tilfælde av acut rodsyke, knuterosen og tør hudbrand. Jeg har for været vel hjulpet av medicinsk behandling, men iår måtte virksom hjælp søkes i serumbehandling. Først forbruktes 00 gr. fra L. W. Ganz' fabrikker. Beholdningen var tildels år gammel, men virksom fremdeles. Bedring indtrådte ofte hurtig efter indsprøitningen, sommetider endog i løpet av 46 timer, og selv håpløs syke svin kom sig. Ved begyndende hudbrand var injektion av serum av stor nytte og virkningen meget synlig. De morkrøde pletter avfarvedes og huden blev normal efter nogle dages forløp. Den verrucøse endocardit utviklede sig i et par tilfælde meget hurtig og førte til clod og slagtning i tilfælde 6 uker efter det acute stadium ; men disse svin lik serum først ute i sygdommen. Jeg regner serumbehandlingen av rødsyken i 908 til min glædeligste og interessanteste del av årets praksis. Det er også med store forventninger og med glæde jeg har best om oprettelse av seruninstitut i landet for os.» 7. Tuberkulose. Arbeidet fra det offentliges side med husdyrtuberkulosens bekjæmpelse har været fortsat som tidligere, væsentlig ved statsunderstottede tuberkulinundersøgelser av hele kvægbesætninger samt ved ydelse av erstatningsbidrag til kvægeiere som lider et følelig tap ved nedslagtning av det ved disse undersøkelser fundne tuberkulose kvæg. Til gjengjeeld indgår vedkommende eier på visse av det ofientlige fastsatte regler for tuberkulosens bekjæmpelse. De offentlige foranstaltninger på dette område synes at vinde mere og mere terræn og tuberkulinproverne synes at bli mere og mere uundværlige i det praktiske rationelle kveegbruk. Tinder henvisning til de statistiske meddelelser angående de offentlige tuberkulinundersøkelser i beretningsåret, som tindes indtat i årsberetningen for 907 (side 56), indtages her resultatet av disse prover for året 909.

22 Tabel II. Resultat av de offentlige kvægtuberkulinundersokelser Compterendu sur le résultat des rechercher aux frais publiques faites chez le bétail, par la tuberculine, pendant les années,5909). ci) :W' G År. 4z, ' ;.4 rzz, j.. a '. P 7( 44 ''' 895 og e g , , Som det vil sees er der i 909 en ikke ubetydelig tiltagen saavel av de undersøkte besætningers som av det samlede antal undersøkte dyrs mængde, hvilken antagelig delvis beror paa de noget storre erstatningsbidrag til eiere av nedslagtede tuberkulose dyr.

23 Tabel III. Resultat av de offentlige kvægtuberkulinprover i året 909. (Compterendu sur le résultat des recherches faites chez le bétail par la tuberculine, pendant l'année 909). Amt (Département). 4 :. Pcs t (I.),*, +,:4.,e. i' ''') P,z, 0r.,z,'. 74 I..,.. c4 rx ) _,. 4=g "Ei` tt,, ô'. t, 0 Z,,0 '' 4'. 4 ei) c) o,.,.4. < ) ''..5' irz.,,, e, rn `, 4) ''''.4'., 4,,, ) g P,,,,,, r4 4 Z 4),; ; ; c%) "''' 4 4,) 5 4 _45, pl,,,.. e, 4,,!. ) 0 4. a)...i' 4,44. ce, Omsproitede besætninger. (Inoculations répétées). ;. 4) r,.. 4 +, E',,8 45 f, 0 re., prz, Pl.,, cl.).= 4 E4 Vkershus ' målenene iedemarken (ristians uskerud farlsberg og Larvik ratsberg , tavanger gedenes Ister og Mandai ondre Bergenhus ergen fordre Bergenhus :Zomsdals ondre Trondhjem gordre Trondhjem ordlands ['romsø Finmarken Tilsammen

24 4 Dyrlæge Hanson, Drammen, meddeler folgende: (Tuberkulose forekom i en besætning sterkt utbredt, idet der av 40 dyr reagerte 5 med tuberkulin og hos de fleste av de reagerte dyr kunde man efter slagtningen konstatere tuberkulose dannelser. Støtet til opdagelsen av sygdommens sterke utbredelse i besætningen gav den nu her i Drammen oprettede melkekontrol, idet det lykkedes at påvise tuberkelbaciller i melken og ved nøiere eftersyn og undersøkelse av samtlige dyr, fandtes et tilfælde av utbredt jurtuberkulose, der fandtes hos dyret foruten den omtalte tuberkuløse jurbetændelse kun en mindre forkalket og forastet gammel proces i den ene lunge, og denne var ikke saa stor at den kunde opdages ved en klinisk undersøkelse). Amtsdyrlæge Furuholmen, Larvik, meddeler: (Tuberkulinprøver er kun foretat av hele besætniuger med tilsammen 40 dyr. Derav reagerte dyr en ca. aar gammel okse. Ved den foretagne nedslagtning og sektion fandtes tuberkulose i de retrofaryngeale samt bronchialglandlerne. Dyret havde som kalv hat et temmelig langvarigt anfald av Andebesvær, men var atter bleven rask og trivedes tilsyneladende bra. Da proven foretoges, var den solgt som stamokse til en kvægavlsforening for en adskillig høiere pris end slagteværdien og den maksimaltakst, hvortil et kreatur kan ansættes ved nedslagtning på grund av tuberkulose. Dette tilfælde viser således nytten av de ved antagelse av stamokser lovbefalte tuberkulinprøver). Amtsdyrlæge Bruun, Stange, meddeler: «Av tuberkulinundersøkelser har jeg i arets løp utført mange. En kreds av opsiddere enedes om at la sine besætninger undersøke av den grund at mennesketuberkulose hadde herjet sterkt iblandt dem i de sidste nar. Ingen av deres kjør reagerte. I en besætning paa 6 kjør reagerte 5. Disse 5 nedslagtedes mot delvis erstatning av det offentlige. 8/4 aar forinden undersøkelse fandt sted mistet eieren en ko av tuberkulose. 8. Kværke. Av kværke er behandlet 6 tilfælder fordelt over det hele land med undtagelse av de to nordligste amter. De fleste tilfælder indtraf dette ar i Stavanger amt (78 tilfælder), Hedemarkens amt (6), Kristians og Akershus (5 og 7), se tabel I. Dyrlægerne karaktiserer i det hele tat sygdommen som mindre utbredt dette aar i flere egne. Amtsdyrlæge Mossige, Sogn, anfører: «For første gang i hele den tid 4 h/ nar jeg har været amtsdyrlæge her i Sogn blev der ir ikke anmeldt et eneste tilfælde av kværke, og jeg er ogsaa ganske sikker paa, at der heller ikke har forekommet noget tilfælde av sygdommen. Jeg antar forresten, at vi i fremtiden ikke skal bli saa hyppig hjemsøgt av denne sygdom som tidligere, da hestehandlerne der i almidelighet var de der bragte sygdommen hit, nu mer og mer benytter Bergensbanen, når de kommer hjem igjen og derved undgår at føre med sig heste, der har været paa østlandet. Tidligere reiste de over Oralders eller Hallingdal og derfor måtte de altid holde tilbake en hest til sin befordring hjemover».

25 5 9. Smitsom kastning. Med hensyn til denne sygdoms optræden er intet særlig at tilføie utover hvad der i de foregående beretninger herom findes anført. Også iar meddeles om kastningens delvis betydelige tilbakegang i visse egne av landet, mens den vinder indpas i nye trakter. Hvor sygdommen har grassert i længere tid begynder folk mere og mere at forstaa at ta sig i vare og være forsigtige med hensyn til indkjøp av nye dyr, likesom flere og flere i de smittede egne gaar over til alene at benytte egne avlsokser. I enkelte egne viser kvegeierne sig meget interresserte i de trufne forholdsregler mot sygdommen, i andre stiller de sig aldeles likegyldig derfor. Der klages stadig over feellesheiterne, men ogsaa i denne henseende og likeoverfor driftefæet utvises nu mere forsigtighet. Det synes som sygdommen for tiden herjer værst i visse egne av vestlandet, mens den i ostlandsamterne viser tilbakegang. 0. Lungesyke og influenza. Av lungesyke og influenza hos hesten er behandlet henholdsvis 5 og 5 tilfælder, ialt 66 ; de fleste tilfælder indtraf i Kristiania by og det omliggende Akershus amt, ialt 4 tilfælder (se tabel I). Sygdommen her må betragtes som en fortsættelse av sygdommen fra det nærmest foregående aar. Den brot nemlig atter ut i november maned i Kristiania by, men var ikke av nogen ondartet karakter.. Ringorm. Denne sygdom har fremdeles ikke liten utbredelse i visse egne av vort land. Som tidligere påpegt maa de fælles havneganger og handelen med det såkaldte driftefæ antas at spille en væsentlig rolle med hensyn til smittestoffets spredning. Det anføres jevnlig, at mennesker er smittet av utslettet. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, beretter (PA Søndmøre kaldes ringorm for alv ell a. Det er her en meget almindelig sygdom. Da jeg var på søndre Sandsø for at vaksinere for bråsot fandt jeg, at omtrent samtlige besætninger på øen var angrepet, og ikke alene dyrene, men også i stor utstrmkning menneskene, særlig kvinder og born ; jeg så flere småpiker med det motbydelige utslet opover begge arme og i hodet. Det blev meldt til amtmanden og amtsdyrlægen reiste derned for at søke sygdommen stanset'. Amtsdyrlæge Mysen, Mysen, meddeler CRingorm optrådte i 8 kvægbesætninger i Eidsberg og Trøgstad med meget ondartet og smitsom karakter. Den bredte sig fra sted til sted med okserne og inden besætningerne fra individ til individ med strigletøiet. Sygdommen overførtes også til flere mennesker. Da dyrenes almenbefindende ikke angripes eller ialfald ikke førend langt ut i sygdomsforløpet, blir der sjelden søgt råd mot sygdommen førend den er langt fremskreden, hvorved behandlingen vanskeliggjøres og forløpet meget forsinkes.,

26 6 Amtsdyrlæge Haga, Utne i Hardanger, meddeler (Talrige tilfælder av ringorm optrådte for størstedelen inden Ullensvang herred, især paa østsiden av Sørfjorden, utover hosten. At sygdommen kan få så stor utbredelse i enkelte strøk skyldes utvilsomt fællesbeitningen. Desuten hænder det ofte, at man ved børstning av dyrene overfører sygdommen fra dyr til dyr inden besætningen. Ved energisk behandling har det lykkes forholdsvis snart at helbrede de angrepne dyr. Den mest effektive behandling har jeg fundet at være: Først indgnidning paa flekkene med grønslepe, som vaskes av næste dag med varmt vand. Derefter appliceres gange daglig et liniment av sol. jodi spirit. og ol. physeteris 55. Man må ikke bruke børste paa de angrepne dyr, før de er helbredet, og båsene bør renses og desinfiseres. Flere mennesker var blit infisert av dyrene.' Amtsdyrlæge S. A. Lunde, Surendalen, meddeler : «Ringorm optrådte hos kvæg sterkt utbredt i november og december måned navnlig i Stangvik herred. 9 besætninger anmeldtes angrepne. Lidelsen optrådte særlig ondartet og bredte sig med stor hurtighet inden besætningene, likesom smitteoverførelse til mennesket meget ofte iagttoges. Sygdommen autoges opstået i samtlige besætninger ved overførelse av smitten fra okser, der sommeren 908 hadde gåt paa feellesbeite i Neodalen, Todalen, idet man ikke straks ved sygdommens opståen foretog isolation og iagttog forsigtighet ved kjørenes børstning. De angrepne dyr hadde et pjusket og støvet harlag med pletvis håravfald og skjældannelse, likesom kalkede skorper av karakteristisk rundagtig form, dog ofte sammensat til store, kun svakt behårede, skorpede hudpartier over panden, nakken og størsteparten av halsens sideflater, i de allerfleste tilfælder også spredte små skorpedannelser paa ophøiet hudparti over hele kroppen. Ved skorpenes fjernelse fremkom en harløs flate, der ofte kunde were rød. Ved den sterke kløe forvoldtes megen uro i fjøset, idet dyrene let skubbet sig mot træverket eller hinanden indbyrdes, og heri sammenholdt med den mindre forsigtighet ved børstningen av dyrene m forklaringen til smittens store utbredelse inden den enkelte besætning søkes. Efter indledet b ehan Grønsæpevaskning samt anvendelse av kreolin naftol samt delvis sublimatsalve er dyrene kommet sig forbausende hurtig. Isolation har været anvendt, hvor denne kunde foretas, samt grundig og ofte gjentagen vaskning av fjøs og hvert dyrs bås med grønsæpe og kreolinvand.. (Mer og mer almindelig herover blir den ringormlignende hudsygdom, der almindelig kaldes «fj eldsk a b,' anfører amtsdyrlæge Thorshaug, Løiten. «Sygdommen har stor smitteevne, generer ved storre utbredelse dyrene nokså meget, og har påfaldende let for at overføres til mennesket. Sygdommen synes i de fleste tilfælder at være let at helbrede.. I Halse og Eide (Romsdals amt) forekom likeledes ringorm, med særlig stor utbredelse i det sistnævnte distrikt, meddeler amtsdyrlæge L. E. Groholt, Kristiansund. Til behandling anvendtes 0 pct. kreolinvaselin, en blanding av glycerin, karbolsyre og jodtinktur samt tjæresalve. Ved at slippe dyrene tidlig ut om våren meddeles sygdommen at være bragt til hurtigere avslutning. J. E. Groholt, Børsen, anvendte med godt resultat folgende opløsning: Glycerin,aa grm. 50 Sol. jod. spirit. acid. carbolic

27 7. Forskjellige sygdomme. Den lollandske syke eller kronisk pseudotuberkulos tarmbetændelse hos kvæg. Denne sygdom nævnes for første gang i dyrkegenes årsberetning for dette år. Der omtales ialt 0 tilfælder fra forskjellige dele av landet. Det først påviste tilfælde omtales av amtsdyrlæge Thorshaug, Leiten, som indsendte tarme av en ko, som han tænkte sig muligheten av kunde være befængt med denne lidelse, hvilket også ved nærmere undersøkelse på veterinærlaboratoriet viste sig at være tilfælde. Koen var kommen til distriktet med en fædrift fra Opstryn i Nordfjord. Flere tilfælder er ikke siden konstatert i den pågjældende besætning. (Tilfældet er nærmere beskrevet i «Norsk veterinærtidsskrift» 908 side 7, samt i «Tidsskrift for det norske landbruk» s. a.). Endvidere meddeler veterinærkaptein Bruland, Stange, om et sikkert og et tvilsomt tilfælde, amtsdyrlæge Darre, Ringsaker, om et, dyrlæge Sande, Moss, om to, amtsdyrlægene Selnces, Stord, og Sorterup, 0loppen, om hver et, likesom amtsdyrlæge Olsen, Ringebu, og statsdyrlæge Tillier, Bergen, omtaler sygdommen. Amtsdyrlæge Olsen (Ringebu) antar, at sygdommen har stor utbredelse. Dyrlæge Sande, Moss, anfører: (Ay den i aaret 908 som ny erkjendte sygdom, (Lollandsk syke), har jeg behandlet tilfælder, begge i Rygge, men med indbyrdes lang avstand og sikkert uten forbindelse. Tidspunktet også forskjellig; det første tilfælde i januar mars, det andet i november december. Sygdommen begyndte med diarrhoe, der i førstningen ved energisk behandling lot sig trænge tilbake, omend ikke helt, men som lidt efter lidt tiltok i heftighet og tilslut trodset enhver behandling. Avmagring meldte sig snart, og skjønt dyrene åt rigtig godt, så gav de efter 4 6 ukers forløp et trist billede; de var bare skind og ben. Ved nedslagtningen fandtes rynkede, tykke, indurerede tarmvægge, bleke av farve, med små petechier her og der. Tarmen hadde tildels påfaldende liten lysning. Ingen tuberkulose processer kunde påvises. Smitte med påfølgende sygdomstilfælde nr. er endnu ikke indtruffet. Eierne har lovet mig at ha sin specielle opmerksomhet fæstet på tilfælder av diarrhoe eller avmagring i besætningen. Begge de omhandlede kjør var vistnok indkjøpt fra Gudbrandsdalen.» Statsdyrlæge Tillier, Bergen, anfører: cl ollandsk syke er en vistnok ikke så usædvanlig sygdom her på Vestlandet ; jeg er tilboilig til at tro, at iallefald flere av de på mange steder forekommende kroniske uhelbredelige diarrhoer hos kvæg skyldes denne. Jeg har iår fåt præparater av den, det ene blev sendt mig fra amtsdyrlæge Selnæs, Stord, det andet fik jeg på garden Bakke i Nærøfjorden, Sogn. Her har dyrene i lange tider (jeg fik første gang forespørgsel desangående i 90), lidt av en kronisk diarrhoe, som trods al dyrhegehjælp har vist sig at være uhelbredelig. Dyrene har gjerne vist sig syke henimot juletider, er blit værre og værre utover vinteren, kommer sig lidt på beite om sommeren, men ikke mere end at alle er blit slagtet om høsten, da eieren ikke turde «sætte dem på) en vinter til. Først ihr fik jeg leilighet til at undersøke stedet. En mand hadde syke dyr / år gamle; efter megen besvær fik jeg ham overtalt til at slagte det ene og obducerte det. Dyrets temperatur var, før det blev drmpt, normal. Der fandtes

28 8 ingen pathologiske forandringer andetsteds end i tarmene og da væsentlig i den bagerste del av tyndtarmen og omtrent hele stortarmen; tarmene var næsten tomme. Her var slimhinden dækket med et tyndt lag seigt slim og lange stykker avbrudt ved tilsyneladende sunde partier sterkt fortykket, opdrevet som et spedalskt menneskes hud, rynket og med talrike små, røde prikker. Ingen knuter eller ulcerationer, mesenterial glandlerne forstorrede og succulente. I slimhinden påvistes syrefaste bakterier. Sygdommen skal efter sigende være almindelig hos alle opsidderne på disse gårde Bakke, denne greend ligger aldeles for sig selv 5 km. fra nærmeste grænd (Gudvangen) og kun tilgjængelig ad fjorden eller ad en dårlig vei, som fører langs de bratte fjeldsider og om vinteren hyppig avbrytes av sneskred. De har sine egne beiter og szetre, besætningerne får aldrig anledning til at komme sammen med andres dyr, men besætningerne fornyes av og til der som anentsteds ved indkjøp utenfra. Folk antok, at sygdommen skyldtes giftigt græs; hvorloange den hadde herjet i greenden vidste ingen, dyrene hadde sålangt tilbake nogen kunde mindes, været utsat for at bli syke pa denne mate., Hvalpesyk e. Blandt hunde er der siden i host forekommet megen hvalpesyke, anfører amtsdyrlæge Hoeg, Rakkestad. Det var en indført hund, som forte smitten med sig og der indtraf mange dødsfald. Amtsdyrlæge Jessen, Stavanger, nævner likeledes, at sygdommen efter forlydende optrådte i Høgsfjord i en grænd ; flere hunde opgis døde. Amtsdyrlæge KjossHansen, Egersund, meddeler, at hvalpesyken har angrepet en stor del av distriktets hunde og kattebestand, ofte med døden tilfølge, likesom sygdommen meddeles at være forekommet i Lærdal i Nordre Bergenhus amt og i Vadsø distrikt i Finmarken. Skarpt (traumatisk indigestion) synes fremdeles at bli hyppigere flere steder og tilskrives den omstændighet, at krybberne ikke gjøres rene, før det tørre kraftf6r gis. En egen form av «skarpt» omtaler amtsdyrlæge Bakke, Stokmarknms; han anfører, at torskehoder anvendes meget overalt som kreaturf6r ; disse blir kokt, oftest sammen med tang, til såkaldt cløip». Denne spises med begjærlighet av dyrene, men ufarlig er dette fór ikke, da der med et og andet hode følger torskeangel og dyret får kvast i sig. Amtsdyrlægen har i årets lop behandlet 8 slike tilfælder ; alle døde, o o tr o t, ondartet klovsyke, optrådte hos 5 fra England til karantænestationen «Voulen» indførte far, meddeler karantænedyrlægen, amtsdyrlæge Jessen, Stavanger. Alle helbrededes. Kokoppe r. Amtsdyrlæge Loken, Kongsberg, meddeler forbindelse med omtalen av mildere smitsomme sygdomme kan nævnes de ikke fåtallige koppetilfælde hos kjør der mærkelig nok optrådte samtidig med koppeepidemien hos mennesker andetsteds. Kopperne gjorde på endel fjøs megen fortræd, da de gav anledning til ondartede jurbetændelser, og endel kjør kreperte også på grund av disse formentlig vanskjøttede tilfælde av jurbeteendelste.. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler: amm edø delighe t,, (Septicemia neonatorum). Pa Jæderen, især i de yderst mot havet liggende distrikter, samt på Egerefen har der på flere gårde

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvége, série V.) Nr. 8 findes opfert i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik i juli 889 december 90. Trykt 9: Nr. 9. Private

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) q.e F.44 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr. -8 vil findes opfort i fortegnelse over Norges Officielle Statistik m. v. januar 906- december 90. Trykt

Læs mere

VETERINÆ RVÆSENET KJØDKONTROLLEN NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 13. 19 12. DIREKTØREN FOR DET CIVILE YETERINRVÆSEN.

VETERINÆ RVÆSENET KJØDKONTROLLEN NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 13. 19 12. DIREKTØREN FOR DET CIVILE YETERINRVÆSEN. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI.. VETERINÆ RVÆSENET OG KJØDKONTROLLEN 9. (Le Service vétérinaire et l'inspection de la viande, 9.) Utgit av DIREKTØREN FOR DET CIVILE YETERINRVÆSEN. KRISTIANIA I KOMMISSION

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række VI.

Norges Officielle Statistik, række VI. Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 95: Nr. 3. Markedspriser paa korn og poteter 836-94. (Données sur les prix du blé et des pommes de terre 836-94.)

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række VI.

Norges Officielle Statistik, række VI. Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 94: Nr.. Haandverkstællingen 90. 3dje hefte. Arbeidstid. (Recensement des métiers en 90. III. Durée du travail.).

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksombed 90. (Hospices d' aliénés). Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. wcek., Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.) Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.) -. Folkemængdens Bevægelse 90 og 90.

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la NorOge, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la NorOge, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la NorOge, série V.) Nr. 8 findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik juli 889 de cember 90. 98 se omslaget paa verker

Læs mere

Norges Officielle Statistik, 2række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, 2række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, 2række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 1128 se tidligere hefter. Trykt 1911:. Nr. 129. Private aktiebanker 1909. (Banques privées par aetions) 130.

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés). Folkemængdens Bevægelse 90 og

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvege, serie V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvege, serie V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvege, serie V.) Trykt 906: Nr.. Sindsqygeasylern es,virksomhed 90. (Hospices d' aliénés.). Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde rmlike nr. so. BERETNING VE ERIN/ERV/ESENET KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 1902 U1)(HVEN AF

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde rmlike nr. so. BERETNING VE ERIN/ERV/ESENET KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 1902 U1)(HVEN AF NORGES OFFICIELLE STATISTIK Fjerde rmlike nr. so. BERETNING VE ERIN/ERV/ESENET KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 90 U)(HVEN AF DIREKTOREN FOR DET CIVILE VETERINiERTEEN ( Compte rendu du service v( térinaire

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK

NORGES OFFICIELLE STATISTIK FORTEGNELSE OVER NORGES OFFICIELLE STATISTIK 1 JULI 1889-31 DECEMBER 1910. (Catalogue de la Statistique officielle de la Norvège, publiée de 1889 et 1910.) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. KRISTIAN1A.

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række Vi.

Norges Officielle Statistik, række Vi. Norges Officielle Statistik, række Vi. (Statistique officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 97: Nr. 9. Norges sparebanker 95. (Caisses d'épargne.) 9. Kreaturholdet 30 september 96. (Bétail, le 30 septembre

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række Vi. (Statistique Officielle de la Norvége, série VI.)

Norges Officielle Statistik, række Vi. (Statistique Officielle de la Norvége, série VI.) Norges Officielle Statistik, række Vi. (Statistique Officielle de la Norvége, série VI.) Trykt 9: Nr. 9. Kriminalstatistik 9 og 9. (Justice criminelle.) 0. Norges bergverksdrift 9. (Mines et usines.).

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88 0 Juni 889, S. 7. 8646

Læs mere

Norges -offlcielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième series)

Norges -offlcielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième series) Norges -offlcielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième series) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 88-0 Juni 889, S. -7. -

Læs mere

Fjord række nr. 57 BERETNING KJODKONTROLLEN NOR GE ' FOR ÅRET 1900 UDGIVEN AF

Fjord række nr. 57 BERETNING KJODKONTROLLEN NOR GE ' FOR ÅRET 1900 UDGIVEN AF NORGES OFFICIELLE STATISTIK Fjord række nr. 57 BERETNING OM VETERI NÆRVÆSENET OG KJODKONTROLLEN NOR GE ' FOR ÅRET 900 UDGIVEN AF DIREKTOREN FOR DET CIVILE VETERINÆRVESEN (Compte rendu du service vetérinaire

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 880 Juni 889, S. 7. 86. Strafarbeidsanstalter

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række 71. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SPARERANKER I AARET 1902. (Statistique des caisses d'épargne pour l'année 1902.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA.

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889, S. -7. 86-46

Læs mere

Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.)

Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Nr.. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 898. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Sindssygeasylernes

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.). Folkemængdens Bevægelse 90 og

Læs mere

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88 80 Juni 889, S. 7. 8646

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-30 Juni 889, S. -7. -

Læs mere

NORGES OFFIC1ELLE STATISTIK. Tredie rekke no. 299. BERETNING VETERINVERV SENET KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 1896 UDGIVEN AF

NORGES OFFIC1ELLE STATISTIK. Tredie rekke no. 299. BERETNING VETERINVERV SENET KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 1896 UDGIVEN AF NORGES OFFICELLE STATISTIK Tredie rekke no. 99. BERETNING OM VETERINVERV SENET OG KJODKONTROLLEN I NORGE FOR ARET 896 UDGIVEN AF DIREKTØREN FOR DET CIVILE VETERINERVIESEN (Compte rendu du service?aérinaire

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

* I nærværende skrift er der væsentlig tænkt paa fiskeværene eller rorværene for torskefiskerierne.

* I nærværende skrift er der væsentlig tænkt paa fiskeværene eller rorværene for torskefiskerierne. -2- Litt om de farer for utbredelse av smitsomme sygdommer navnlig tuberkulose, som de nuværende renlighetsforhold paa fiskeværene*) medfører, samt litt om botemidlene. Av E. S. Rüsing, distriktslæge.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V w;,,,,,..," ett. , Il 01AI, No.10P 1905/ (Ecoles professionnelles. ) Utgit av

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V w;,,,,,.., ett. , Il 01AI, No.10P 1905/ (Ecoles professionnelles. ) Utgit av ,...,t r NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 0. UP ett w;,,,,,..," Irig kw? Ihr t?,, Il 0AI, No.0P FAGSKOLESTATISTIK 90/0690708. (Ecoles professionnelles. ) Utgit av KIRKE OG UNDERVISNINGSDEPARTEMENTET. ±.(,+

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.) Norges Officielle Statistik, række V (Statistique officielle de la Norvége, série V) Trykt 906: Nr Sindssygeasylernes Virksomhed 90 (Hospices d'aliénés) Folkernsengdens Bevægelse 90 og 90 (Mouvement de

Læs mere

BABY FESTDRAKT 21 www.raumaull.no

BABY FESTDRAKT 21 www.raumaull.no BABY FESTDRAKT 21 MOD. 6 2 Kåpe. Baby Panda MOD. 6 Kjole. Baby Panda 3 MOD. 7 4 Knebukse, jakke, lue og strømper. Baby Panda MOD. 7 Knebukse, jakke og strømper. Baby Panda 5 MOD. 10 6 Nikkers og vest.

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE ARBEIDSLØNNINGER. I AARENE 1890 og 1895.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE ARBEIDSLØNNINGER. I AARENE 1890 og 1895. NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række. TABELLER VEDKOMMENDE ARBEIDSLØNNINGER I AARENE 0 og (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers pendant les années 0 et ) UDGIVNE AF DET STATISTISKE

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t STATISTIK OVER NORGES KOMMUNALE FINANTSER t I ADRET 1877, UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU KRISTIANIA. TRYST I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 1881. Indhold. Table des matières. Side. Pages. V Indledning

Læs mere

veterinie:iivitesenet

veterinie:iivitesenet NORGES OFFICIELLE STATISTIK Fjerde raakke nr. 70 BERETNING OM veterinie:iivitesenet OG KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 90 UDGIVEN AF DIREKMEN FOR BET MILE VETERINERVIESEN (Compte rendu du service vétérinaire

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) -8 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 88-0 Juni 889, S. -. 8- findes

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisiéme serie.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret. (Rapports consulaires.) -.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 0 Juni 9, S.. findes opførte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.l85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 880 Juni 889, S. 7. 8646 findes

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Sektion 4 Helbred og velfærd Junior og Senior spørgsmål 1) Hvilken af følgende er en del af hoven? A) Pedal bone muligvis hovbenet B) Kodesenebenet C) Carpus - knæet D) The short pastern bone muligvis

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Svampeinfektioner SVAMP

Svampeinfektioner SVAMP Svamp Svampeinfektioner Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 8 se tidligere better. Trykt 9: Nr. 9. Private aktiebanker 909. (Banques privces par actions.) 0. Skolevæsenets

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

ved Arne Carlsen Bureauchef Kristiania H. Aschehoug & Co.s Forlag 1900 Kilde:

ved Arne Carlsen Bureauchef Kristiania H. Aschehoug & Co.s Forlag 1900 Kilde: Utrag fra Den almindelige bygningslovgivning ved Arne Carlsen Bureauchef Kristiania H. Aschehoug & Co.s Forlag 1900 Kilde: http://urn.nb.no/urn:nbn:no-nb_digibok_2013062008043 Lov om bygningsvæsenet for

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Oskar Vistdal. Tabelloversikt over norske anmeldelser av Gunnar Gunnarssons bøker

Oskar Vistdal. Tabelloversikt over norske anmeldelser av Gunnar Gunnarssons bøker Oskar Vistdal Tabelloversikt over norske anmeldelser av Gunnar Gunnarssons bøker Vedlegg til Gunnar Gunnarsson og Norge Fræðirit Gunnarsstofnunar 2 Gunnar Gunnarsson-instituttets skriftserie 2 Skriðuklaustri

Læs mere

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

design baby www.raumaull.no Mod. 205-11 Forhandler: HOVEDFOrHanDlErE av raumagarn: * Tilsluttet Norges Husflidslag

design baby www.raumaull.no Mod. 205-11 Forhandler: HOVEDFOrHanDlErE av raumagarn: * Tilsluttet Norges Husflidslag HOVEDFOrHanDlErE av raumagarn: * Tilsluttet Norges Husflidslag alta: Kilden, tlf. 78 44 01 01. andebu: Vevkroken, Grantoppen, tlf 94 13 71 10. arendal*: Husfliden, tlf. 37 00 53 10. bardufoss: Husfliden

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

J G OG FIEDITIFT

J G OG FIEDITIFT NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V.. J0 G OG FIEDITIFT 90-90. )ivers renseignements statistiques relatifs?c l'agriculture et à l'élève du bétail pour la période quinquennale de 90 à 90.) Udgivet af DET STATISTISKE

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

NOGLE COLEOPTERA NYE FOR NORGES FAUNA.

NOGLE COLEOPTERA NYE FOR NORGES FAUNA. Stavanger Museums Arshefte, Årg. 24(1913), 11. C. 1-6 4 II. NOGLE COLEOPTERA NYE FOR NORGES FAUNA. VED TOR HELLIESEN. 1'- m I I aar kan der atter tilfsies Norges coleopterfauna nogie nye arter, der ikke

Læs mere

BRÆNDTORVDRIFT PRAKTISKE RAAD FOR KOMMENDE SOMMER , I

BRÆNDTORVDRIFT PRAKTISKE RAAD FOR KOMMENDE SOMMER , I Det q,nvendte maskin:eri bør rette sig efter torvens beskaffenhet og myrens størij(se. Er dette ikke tilfældet indtræder driftsforstyrrelser, som fordyrer varen. Maskinen faar ikke. stoppes av en eller

Læs mere

"PRØVER MED BRÆNDTORVMASKINER

PRØVER MED BRÆNDTORVMASKINER "PRØVER MED BRÆNDTORVMASKNER lndledende bemerkninger. henhold til programmet_ for Norges J ubilæumsutstilling 9 r 4 skulde de brændtorvmaskiner, som ønskedes utstillet og bedømt, underkastes en prøve og

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr. 1-128 se tidligere hefter. Trykt 1911: Nr. 129. Private aktiebanker 4909. (Banques privées par actions.) - 130.

Læs mere

Føderådskontrakt fra Nedre Togstad fra ca. 1886

Føderådskontrakt fra Nedre Togstad fra ca. 1886 1 Føderådskontrakt fra Nedre Togstad fra ca. 1886 På gården Nedre Togstad ble det i forbindelse med eierskifte i 1886 mellom Ole Olsen Togstad (1829 1911) og hans sønn Marius Olsen Togstad (1860 1948)

Læs mere

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar

Læs mere

-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række.

-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for karet 884. (Rapports consulaires.).

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

FATTIGSTATISTIK FOR 1869

FATTIGSTATISTIK FOR 1869 A. lao.. FATTIGSTATISTIK FOR UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET. KRISTIANIA - B. M. BENTZEN.. RfJSUMPJ. La présente statistique contient: 0 TABLEAU de tous les pauvres assistés

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point

3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point Undergruppe Puls 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Udfyld skemaet med de kinesiske navne på pulspositionerne. 3 = 6 point Eksempel på Pulsskema i lille udsnit. 2 Hvilket organ s Qi kan skades

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série,)

Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série,) Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série,) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ra. v. 8830te Juni 889, S. 7. 8646

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.)

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) orges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la orvège, Cinquième série.) Trykt 0: r.. Sindssygeasylernes Virksomhed 0. (Hospices d'aliénés.) -. Folkemængdens Bevægelse 0 og 0. (Mouvement

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Manglende endetarmsåbning

Manglende endetarmsåbning Forældreinformation Manglende endetarmsåbning Information for forældre til piger med anal atresi Kirurgisk Afdeling A H C Andersen Børnehospital Anal atresi I det efterfølgende gives en kort beskrivelse

Læs mere

Sundhedsdansk Kroppen

Sundhedsdansk Kroppen Klip ordene ud (side 3). Sæt dem på de rigtige linjer 1 Klip ordene ud (side 3). Sæt dem på de rigtige linjer 2 Klip ordene ud. Sæt dem på de rigtige linjer Ordene bruges til forsiden af kroppen hår arm

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. N Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 1906: Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed 1904. (Hospices d'aliénés.) - 2. Folkemængdens Bevægelse

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere