En udkants udkant? - 4 landsbysamfund i Spøttrup Kommune

Transkript

1 En udkants udkant? - 4 landsbysamfund i Spøttrup Kommune Afrapportering af byfornyelsesforsøg i fi re landsbyer i Spøttrup Kommune Bilag 2 til byfornyelsesprogrammet august

2 En udkants udkant? - 4 landsbysamfund i Spøttrup Kommune Afrapportering af byfornyelsesforsøg i fi re landsbyer i Spøttrup Kommune Bilag 2 til byfornyelsesprogrammet august 2006 Forfatter og fotos sbs byfornyelse v/ Susanne Aagaard Arkitekt maa, byfornyelseskonsulent Layout sbs byfornyelse - juli 2006 v/ Hanne Holmberg Jensen Landskabsarkitekt mdl Flere andre fotos venligst udlånt af ark.fa. Hune & Elkjær, Århus og ark.fa. Møller & Grønborg, Århus 2

3 En udkants udkant? - 4 landsbysamfund i Spøttrup Kommune Afrapportering af byfornyelsesforsøg i fi re landsbyer i Spøttrup Kommune Bilag 2 til byfornyelsesprogrammet august

4 4

5 Indhold 1) Forord/Indledning Om forsøget og områdefornyelsen 2) Den forudgående proces Spøttrup Kommune Fælleskommunale strategier på Salling Lokale ressourcer og potentialer 3) Forsøget Fælles Dialogforum Forløbet Deltagerne Det videre strategiarbejde 4) Byprofiler/Brands Det stedbundne og det særlige Balling: Erhvervs- og uddannelsesbyen Rødding: Bolig- og foreningsbyen Lem: Talentfabrikken Oddense: Kunst- og kulturbyen 5) Projekter Projekterne Budget og anlægsplan 6) En udkants udkant? Forsøget Det videre strategiarbejde i Ny Skive Kommune 5

6 6

7 Forord Denne afrapportering udgør bilag 2 til byfornyelsesprogrammet, der omfatter forsøg og program for byfornyelsen i de fi re byer Balling, Rødding, Oddense og Lem i Spøttrup Kommune. Nogle afsnit går igen i programmet og dette bilag. Dette er gjort for at bilaget kan læses som en selvstændig rapport. Forsøget består bl.a. i, at det nedsatte borgerforum Fælles Dialogforum skulle udvælge, hvilke anlægsprojekter, der skulle med som gennemførelsesprojekter i byfornyelsen. Efterfølgende er de valgte projekter godkendt både i Spøttrup Kommunalbestyrelse og Sammenlægningsudvalget, som de projekter, Spøttrup Kommune og Skive Storkommune arbejder videre med i områdefornyelsen. Flere af projekterne kræver medfi nansiering fra eksterne investorer. Det forventes, at alle samarbejderne, som er sat værk med diverse eksterne investorer, fonde o. lign. er bæredygtige, og at projekterne bliver realiseret inden for de kommende fem år. Derved beløber den samlede investering af de anlagte byfornyelsesprojekter sig til ca. 61 mio. kr. En betragtelig sum for en landkommune med ca indbyggere. 7

8 8

9 1. Kort om projektet Om forsøget og områdefornyelsen I sommeren 2005 søgte sbs på vegne af Spøttrup Kommune om del i tilbagefaldsmidlerne fra årets fordeling af udgiftsrammen til områdefornyelse. Ansøgningen var på 9 mio. kr. fordelt med hhv. 3 mio. kr. i refusion fra staten og 6 mio. kr. fra Spøttrup Kommune. Ansøgningen indeholdt både et forsøg og en efterfølgende gennemførelsesdel. Spøttrup Kommune har i mange år haft et decentralt bymønster med otte ligeværdige byer. De fi re største byer, Lem, Balling, Oddense og Rødding, er omfattet af dette forsøgsprojekt. Forsøgets formål var at få fordelt byfornyelsesmidlerne mellem de fi re byer på en måde, som kunne brande hver enkelt by i den nye storkommune og samtidig give hele egnen et løft. Forsøget er gennemført i foråret og forsommeren 2006 og afsluttes med udarbejdelse af hhv. forsøgsafrapportering og byfornyelsesprogram. I forsøget har der været deltagere fra de fi re byer, fra Spøttrup Kommune og sbs byfornyelse. Skitseprojekterne er udarbejdet af eksterne konsulenter. sbs har udarbejdet forsøgsansøgningen, nærværende afrapportering og efterfølgende byfornyelsesprogram og er Spøttrup Kommunes byfornyelseskonsulent på projektet. 9

10 10

11 2. Den forudgående proces Spøttrup Kommune Globaliseringens betydning for den generelle samfundsudvikling har hidtil betydet større og mere koncentrerede bysamfund og vækstcentre, med den jyske vækstkorridor koncentreret fra Ålborg/ Randers til Trekantsområdet. På den baggrund kunne Spøttrup Kommunes fremtid godt tegne til at blive en udkant, ikke blot nationalt men også i Skive Storkommune, - en slags udkants udkant. Spøttrup skal fi nde sin rolle i den nye storkommune, som omfatter de nuværende Skive, Sundsøre, Sallingsund og Spøttrup kommuner. Den udfordring tager man op i Spøttrup ved at understøtte lokalt forankrede initiativer om det gode liv og eksponere de kvaliteter området indeholder både over for nuværende og mulige kommende beboere, brugere og erhvervsvirksomheder. Kommunens udtalte ønske om at forbedre levevilkårene generelt i kommunen med henblik på at være attraktive alternative bosætningsområder også i fremtiden har foranlediget, at Spøttrup kommune i høj grad arbejder med borgerinddragelse, styrkelse af lokale ressourcer og forankring af omdannelsesprocesser i lokalsamfundene. Spøttrup kommune er en mindre landkommune på Salling beliggende i udkanten af Viborg Amt og nabokommune til Skive. Spøttrup har et stabilt befolkningstal på ca indbyggere med en stabil befolkningsudvikling inden for både (unge), voksne og ældre men et relativt lavere fødselstal end forventet. Erhvervsstrukturen består af erhverv inden for primære (landbrug) og sekundære erhverv (virksomheder inden for træ og metalbranchen) med en deraf hovedsagelig ufaglært arbejdsstyrke, der er følsom overfor konjunktursvingninger. Spøttrup Kommune har indgået aftale med Skive, Sallingsund og Sundsøre kommuner om kommunesammenlægning, der vil få virkning fra den 1. januar Ved kommunesammenlægningerne i 1970 blev de gamle sognekommuner Brøndum- Hvidbjerg, Håsum-Ramsing, Lem-Vejby, Lihme, Rødding, Krejbjerg, Balling-Volling og Oddense-Otting sammenlagt til en fælles kommune kaldet Spøttrup efter borgen Spøttrup, der er kommunens vartegn. Kommunen består af 8 sidestillede bysamfund uden hovedby. Balling og Rødding har status som kommunecenter; Oddense og Lem har status som lokalcenter med særlige udviklingsmuligheder; Ramsing, Lihme og Krej-bjerg har status som lokalcentre; Hvidbjerg har status som lokalcenter med særlige udbygningsmuligheder som bosætningsby i forhold til Skive. Den generelle udvikling i samfundet har i stigende grad gjort denne udvikling svær at opretholde. For at imødegå den generelle tendens med frafl ytning og funktionstømning m.m. af landområderne formulerede Spøttrup Kommune sammen med Sallingsund og Sundsøre kommuner en fælles udviklingsstrategi, hvor formålet er at styrke udviklingen inden for levevilkår, bosætning, erhvervsudvikling og turisme. 11

12 Fælles kommunale strategier på Salling Spøttrup Kommune har valgt en handlingsorienteret tilgang til udkantsproblematikken og har gennem en årrække været involveret i en række banebrydende udviklingsopgaver i landdistrikterne, som bl.a. har været karakteriseret ved en meget høj grad af borgerinvolvering såvel i planlægningsfasen som i udførelsesfasen. Sundsøre, Sallingsund og Spøttrup Kommuner har iværksat et tværkommunalt samarbejde med nye udviklings- og samarbejdsaktiviteter i Salling med henblik på at fremme levevilkår, bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Der arbejdes med en fælles Salling Strategi. Projekterne har foruden økonomisk opbakning fra kommunerne og lokalbefolkningen været støttet af bl.a. EU (Mål 2 og 3, Leader II, Leader + og Artikel 33), Landdistriktspuljen, Lokale og Anlægsfonden og Friluftsrådet. Der samarbejdes om 4 hovedområder: Byforskønnelse og bokvalitet som medvirkende faktor for en øget befolkningstilvækst; Natur og landskab; o Naturgenopretning; o Ny natur; o Adgang til naturen; o Landbrugsbygninger; Mere differentieret erhvervsstruktur med fokus på turisme; o o Bedre turistmæssig infrastruktur; Stier, teltslagningspladser, cykelruter, rideruter, strandfaciliteter, lystbådehavne, handicapfaciliteter; Profi lering af landdistrikterne (bl.a. i samarbejde med kommuner i Småland i Sverige) 12

13 Lokale ressourcer og potentialer Med baggrund i den fælles Salling Strategi, arbejder de enkelte borgergrupper proaktivt med formuleringen af strategierne for de enkelte landsbyer. Udgangspunktet for alt arbejdet er, at såvel et godt bomiljø som et godt landsbymiljø er vigtige parametre for at bevare det nuværende befolkningsunderlag og tiltrække nye indbyggere. Strategiarbejderne for de enkelte landsbyer blev færdige i efteråret For de fi re byer omfattet af denne ansøgning er indholdet i strategiarbejdet på nuværende tidspunkt bl.a. følgende: Balling Kommunens største by med fl est indbyggere, ca personer. Omkring temaet Balling som hovedby i Vestsalling arbejder borgergruppen med at fi nde 5 fyrtårne, som kan være med til at sætte byen på landkortet i den nye storkommune. Arbejdet tager bl.a. udgangspunkt i tendenserne de seneste år, hvor Balling såvel på detailhandelsområdet som i forhold til aktiviteter for de ældre er blevet det væsentlige omdrejningspunkt i Vestsalling. Følgende tema indgår pt. i borgergruppens overvejelser: Under arbejdstitlen PULSEN : Etablering af et nyt aktivitets-, erhvervs-, kultur-, uddannelses- og wellnesscenter; Generel forskønnelse af byen herunder etablering af en bedre sammenhæng mellem byens funktioner. Konkret er der bl.a. tale om at skabe et nyt indgangsparti til Balling Bypark, således at denne bliver mere synlig i bybilledet; Etablering af naturstier, således at byen bliver sammenhængende med naturelementer omkring byen ådal, mindre skovområder, små søer m.v.; Etablering af undervisnings og uddannelseslokaler i en eksisterende bygning, således at der skabes faciliteter til lokalt IT-undervisning og support, lokal undervisning via f.eks. VUC samt muligheder for video-fjern undervisning (privat-offentligt samarbejde); Rødding Kommunens anden største by med ca. 975 indbyggere. Omkring temaet Generel forskønnelse af bymiljøet arbejder borgergruppen bl.a. med at gøre bysamfundet mere attraktivt for såvel potentielle tilfl yttere som turister. Rødding er beliggende relativt tæt på Limfjordskysten i et område med et meget varieret og smukt landskab (landbrugsinteressen er ikke så dominerende). Området er derfor attraktivt for en stor målgruppe, for hvem landskabet og naturen har væsentlig indfl ydelse på bosætningen. Hertil kommer at der de sidste 10 år er sket en væsentlig udbygning af turismen i området (bl.a. Spøttrup Borg, nye sommerhusgrunde, Bed and Breakfast, mindre feriecentre i nedlagte landbrugsbygninger), hvorfor Røddings betydning for den fortsatte erhvervsudbygning er blevet mere tydelig for landsbyens aktører. Følgende temaer indgår pt. i borgergruppens overvejelser: Etablering af Kulturhal Spøttrup ; Omdannelse af et centralt beliggende naturområde til en egentlig bypark med aktivitets- og samlingsmuligheder. Etableringer af cykelstier. 13

14 Oddense Kommunens tredje største by med ca. 720 indbyggere. Omkring temaet sundhed og bevægelse arbejder borgergruppen med at etablere et område/mødested, der kan forbinde skole, kirke, sportshal, børneinstitution, plejehjem i tværgående aktiviteter. Kodeord er følgende: Opbygning og istandsættelse af Træmuseet og dets lokale, nationale og internationale aktiviteter; Opbygning af et kraftcenter omkring skolen, hallen, sports- og aktivitetslegepladsen; kirken, plejehjem og forsamlingshus; Privat-offentligt samarbejde om indretning og anlæg af areal foran hallen; Et aktivt liv for alle aldre - tennis for de ældre, sportsplads, friluftsliv m. m; Etablering af en indre og en ydre sti-ring (inkl. cykelstier) forbi udvalgte interessante steder; Manglende synlighed for udefrakommende; at åbne op og gøre tilgængeligt; Hallen som sundhedscenter for folkelig sundhed, kost, motion, sund mad m.m.; Lem Kommunens fjerde største by med ca. 550 indbyggere. Omkring temaet Styrkelse af kulturnetværket arbejder borgergruppen bl.a. med at etablere følgende: Ombygning af den eksisterende minihal til aktivitets- og kulturhus; Etablering af multibane med skateboard og rulleskøjtebane i tilknytning til aktivitetshuset; Et opholds- og aktivitetsområde i tilknytning til aktivitetshuset; 14

15 3. Forsøget Fælles Dialogforum Som nævnt indledningsvis er forsøgets formål at påvise, om det er muligt lokalt at fordele byfornyelsesmidlerne mellem de fi re byer på en måde, som både kan forbedre de fysiske forhold i de enkelte byer, give hver enkelt by et brand i den nye storkommune og samtidig medvirke til at give hele egnen et løft. Forsøget opstod på baggrund af de udtalte byfornyelsesproblemer, som findes i alle de fi re byer. De enkelte byer er for små hver især til at få del i byfornyelsesmidlerne og p.g.a. det decentrale bymønster, kan det være svært at udpege hvilken by, som evt. skulle tildeles midler. Da muligheden opstod for at søge på tilbagefaldsmidlerne, udviklede og formulerede sbs byfornyelse forsøgstemaet med henblik på at anvise alternative anvendelsesmuligheder for byfornyelsesmidler i landdistriktsområder. Forsøget skulle belyse muligheden for at: Få etableret et Fælles Dialogforum på tværs af de fi re byer; Give hver by et brand/en profi l til brug for efterfølgende planlægning og markedsføring; Udvælge projekter til gennemførelse i hver af de fi re byer; Fordele byfornyelsesmidlerne på diverse projekter; En spredt byfornyelsesindsats i fl ere sammenhængende bysamfund har en positiv effekt i alle de enkelte byer. Deltagerne Processen startede med et fællesmøde, hvortil alle deltagerne i arbejdsgrupperne fra de fi re byer var inviteret. På fællesmødet blev projektets formål og forudsætninger fremlagt. I mødet deltog ca. 25 deltagere. På mødet var der en positiv stemning for byfornyelsesprojektet og til at indgå i en konstruktiv dialog med byfornyelsesselskabet og kommunen. På 1. møde blev bl.a. fremlagt mødekalender for Dialogforum og som opgave til 2. møde blev arbejdsgrupperne bedt om at udpege to deltagere fra hver by, som skulle indgå i Fælles Dialogforum. På den baggrund kom Fælles Dialogforum til at bestå af følgende deltagere: Oddense: Erna Dyrmose, Hanne Dahl Pedersen og Niels Pedersen Rissgaard; Balling: Poul Pedersen, Kaj Sørensen, Flemming Jensen/Hanne Oxlund Lem: Åge Dahl, Susanne Jensen og Vagn Lykke; Rødding: Arne Bisgaard, Finn D. Andersen og Lars Milter Jensen; Spøttrup Kommune: Udviklingschef i ny Skive Storkommune Henrik T. Willadsen og landdistriktsmedarbejder Nanna Kold; sbs byfornyelse: Projektleder og byfornyelseskonsulent, arkitekt m.a.a. Susanne Aagaard Siden ca. medio 1990 erne har man i Spøttrup Kommune arbejdet med lokale arbejdsgrupper i hver landsby. Der er udformet strategier for hver landsby, og arbejdsgrupperne har og har haft adskillige projekter på ønskesedlen i hver landsby. Hver by var forholdsvis langt fremme med formulering af projekter, og flere af projekterne er blevet gennemført. (De gennemførte projekter er naturligvis ikke med i denne områdefornyelse). Arbejdsgrupperne i de fi re byer var på ansøgningstidspunktet bevidste om, at de andre byer også formulerede projekter, og i de enkelte arbejdsgrupper var man bevidst om behovet for at koordinere tanker og projekter. 15

16 På den baggrund var det ikke besværligt at vælge/få valgt deltagere til Fælles Dialogforum, og udpegning/valg af deltagerne til Fælles Dialogforum har været ukompliceret. De mest engagerede og interesserede fra arbejdsgrupperne blev af deres bagland bedt om at deltage i Fælles Dialogforum. Alle takkede ja. Alle deltagerne var således i stand til at repræsentere hver by på en kvalifi ceret måde, da hver deltager har et bredt kendskab til samtlige projekter, som der arbejdes med i diverse byer. Hver repræsentant har baglandets tillid i forhold til at kunne præsentere byen og byens projekter og træffe beslutninger på landsbyens vegne med hensyn til fordeling af byfornyelsesmidlerne. Ingen af medlemmerne har fået mistillidsvotum fra deres baglande, og fl ere ønsker at fortsætte i Fælles Dialogforum i gennemførelsesfasen. 16

17 Forløbet i fælles dialogforum Forløbet har været som vist i nedenstående mødekalender: DATO FORMÅL STIKORD 1. møde møde Opstart Center for forskning og udvikling i landdistrikterne -Præsentation af projekt byfornyelse; -Alle deltagerne fra de 4 landsbyråd; -Udvælgelse af 2 fra hvert råd; -Mødekalender; -Udkast til kommissorium; Landsbyvisioner/fremtidsvisioner 3. møde De fire byer -Oplæg vedr. landsbyernes visioner / fremtidsudsigter og de fire byers profiler/branding; -Præsentation af deltagerne; -Kommissorium; -Profiler - de fire byer præsenteres af hinanden; -Diskussion af diverse byers profiler; 4. møde møde møde møde De 4 byprofiler og projekter Projekter og økonomi Økonomi og prioritering Aflevering og evaluering -Mere byprofildiskussion -Overvejelser omkring mulige projekter til videre bearbejdelse; -Bearbejdelse af de udvalgte projekter; -Økonomioverslag; -Prioritering; -Endelig prioritering; -Udkast til tidsplan for gennemførelse; -Præsentation af profiler og projekter for diverse lokalråd; Et 8. møde afholdes, når Socialministeriet s svar på ansøgning om tilsagn til områdefornyelse - byfornyelsesprogrammet - foreligger. 17

18 18

19 4. Byprofiler/Brands Det stedbundne og det særlige Som opstart/kickstart på Dialogforums arbejde var Center for forskning og udvikling i landdistrikter inviteret til at holde et oplæg med temaet: Hvordan ser fremtiden ud for landsbyer og landdistrikter generelt? Oplægsrammen fra projektlederen til oplægsholderen var følgende: Er der overhovedet grund til at tro på en fremtid for landsbyer? Bliver de ikke løbet over ende i globaliseringen? og udvikles alle områder i Jylland uden for Randers-Århus-Vejle/Fredericia ikke blot som turistreservater? Hvis det ikke skal ske, hvordan udvikler landdistrikterne så deres lokale ressourcer og fi nder styrke til at fremstå som et reelt alternativ som lokaliseringsmulighed både bolig- og erhvervsmæssigt? I et inspirerende oplæg præsenterede centret muligheden for, at der kan ske en positiv udvikling i landdistrikterne og landsbyerne. Uden at gennemgå oplægget i detaljer og med fare for at tage udsagnene ud af deres rette sammenhæng er efterfølgende en række udsagn, som blev fremlagt og diskuteret og som har været en slags ledetråd for Dialogforums efterfølgende arbejde: Globalitet der er en sammenhæng mellem det stedbundne og den globale udvikling; man kan godt bo lokalt og starte en global udvikling, f.eks. Thiese Mejeri, som er startet lokalt, men nu opererer nationalt o. lign.; Det stedbundne = landsbyernes helt store mulighed for at udvikle nye kvaliteter, arbejdspladser, gode boliger?; Lokalmiljøernes udviklingsinitiativer i netværk mellem det aktive, stedlige civilsamfund (ildsjæle, foreninger m.fl.) og erhvervslivet som skaber den sociale kapital og sociale entrepreneurship. Dette sikrer stedets attraktion og sammenhæng; Identifi cere og udvikle stedlige komparative fordele det særlige; The locals ability to hold down the global; Kombinere målrettet forskning & udvikling, incitamenter, kompetenceudvikling, iværksætterfremme, fi nansiering etc. med strategi for stedlig identitet og visuelt miljø?; Med andre ord: SIKRE DET SÆRLIGE!!!!! VÆR ORIGINALE!!!!! LAD FOLK GÅ FORAN!!!!! DYNAMIK OG KVALITET!!!!! Udvikling af byprofiler i fællesskab På baggrund af ovennævnte, og med forsøgets formål in mente, gennemførtes en mini-swotanalyse og Dialogforums medlemmer blev bedt om at formulere det særlige / det stedbundne / potentialerne for hver af de fi re byer. En uvant situation for medlemmerne, som hidtil i højere grad har arbejdet med at problematisere forskellige forhold, som kommunen sammen med den enkelte landsby - kan afhjælpe på forskellig vis. Som udgangspunkt er alle medlemmerne bosat lokalt i én af de fi re byer. For at forsøge en anderledes tilgang til hver enkelt by end sædvanligt, blev medlemmerne bedt om at præsentere potentialerne i hinandens byer. I det efterfølgende kan man derfor se, at f.eks. Oddense fortæller om Balling, Balling fortæller om Lem osv. Oddense om Balling Balling ligner sig selv, som den så ud for mange år siden; ikke rigtig sket noget; Hvor er centrum; i lyskrydset?; ved Brugsen? For mange ældre er centrum ved Brugsen; den bruges som samlingssted, når man nu alligevel er ude at handle; 19

20 Byparken er usynlig i gaderummet; Mangler liv i byen især ved skolen og hallen; Skolen og hallen er for institutionsagtigt; koldt, kedeligt og klamt; Det blæser altid omkring hallen og fodboldbanerne; Skolen, hallen og fodboldbanerne vender forkert; Tidligere var byen mere frodig, fl ere gamle frugthaver og krat/skov, man kunne gemme sig i; Mange ældre sælger gård og/eller hus og fl ytter til Balling; Potentialer/gode råd/det stedbundne: Børn og unge må gerne være mere synlige; mere liv i byen; Byens fysiske rammer skal være mere indbydende; Byparken skal være mere synlig i bybilledet; Tænk på ældre som et potentiale; det grå guld; Balling om Lem Tidligere med velfungerende idrætsforeninger, som hvis nok nu er ved at begynde at fungere igen; Mangler yngre kræfter i det lokale arbejde (en generel problemstilling); Har tidligere været god til at starte nye og anderledes initiativer som f.eks. skak og rideskole; Ligger tættere på en større natur; En pæn by nye, høje huse; Potentialer/gode råd/det stedbundne: Udnyt nærheden til naturen; Åbn byen op mod Sønder Lem; Nr. Lem Plantage; Håstrup; Åbne op mod/omkring skolen; Profi ler/udnyt byens særkender/gode ideer Lem om Rødding Misundelsesværdig bl.a. p.g.a. beliggenheden tæt på naturen, udsyn over fjorden, nærheden til borgen; Har kommunens bedste erhvervsliv og har indpendlere; Der bor igangsættere/vækstdrivere; Kommunens foreningsby nr. 1; 2 skoler og 1 velfungerende ungdomsklub; Atletik er noget helt særligt i Rødding; Svært for byens borgere at nå til enighed; Hallen er placeret forkert; De 2 skoler deler befolkningen, og har også tidligere delt idrætsforeningen; Potentialer/gode råd/det stedbundne: Udnyt turismen bedre; Vestsallingstien, Dyrk erhvervslivet noget mere; Brug atletikken offensivt; Lad byen vokse nedad mod Borgen ; Rødding om Oddense Lang by, delt i hhv. nord og syd Samlingspunktet omkring hal, skole og børnehave er ikke synligt; Byen har ikke noget centrum/tyngdepunkt; Ikke megen møbelindustri tilbage, men en del små håndværkere; Godt samarbejde i byen; En aktiv idrætsforening; Salling Musikskole; 20

21 Potentialer/gode råd/det stedbundne: Aktiver hovedgaden, forskøn den og åbn den op mod de forskellige aktiviteter bl.a. omkring hallen og skolen; Forsamlingshus ja eller nej?; Opnå enighed omkring Træmuseet; Udnyt byens gode beliggenhed i Ny Skive Kommune; I Dialogforum har det som udgangspunkt været vigtigt, at hver by kunne opvise et attraktivt boligog landsbymiljø. I erkendelse af, at man i det globale samfund kan bo lokalt og arbejde globalt har det for samtlige deltagere været vigtigt, at byernes strategier fortsat omfatter gode bosætningsmuligheder og velfungerende landsbymiljøer med gode muligheder for social og kulturel udfoldelse. Med strategier om gode bosætnings- og landsbymiljøer som forudsætning har et af formålene med Dialogforum været at påpege muligheden af Hver by sin profi l/brand og udviklingsstrategi. Udpegningen af de forskellige byprofi ler/brands kan betragtes som opstarten på at udvikle de særlige potentialer, som findes i hver by, og som kan være udgangspunktet for en fremtidig udviklingsstrategi for hver landsby. For Dialogforums medlemmer var det uvant at fremhæve byernes særlige potentialer; at opfatte sig selv som et potentiale med masser af muligheder og ikke som et problem, der kunne løses ved forskellige tiltag var en ny og uvant måde at anskue verden på. Ved valg af profi l/brands var det især interessant, om byprofi lerne perspektiveres i den ny kommune og udover kommunegrænsen. Byerne ville derved kunne brande sig selv forskelligt både internt i den nye store kommune, og eksternt i regionen m.m. som værende landsbyer, der ud over gode bosætningsmuligheder og forhold kunne tilbyde noget særligt. På den baggrund kom følgende profi ler/brands til syne for de fi re byer: Balling Erhverv og uddannelse Rødding Bolig og turisme Lem Talentfabrik Oddense Kunst og kultur Som den eneste af de fi re byer har Balling en profi l, der omfatter en erhvervstilgang. Med henblik på at bevare og udvikle de eksisterende mindre erhvervsvirksomheder på egnen og i regionen ønsker man i Balling via projekt PULSEN at servicere de eksisterende mindre virksomheder på en måde, som de ikke selv har volumen til i form af at tilvejebringe mødelokaler, kursusvirksomhed, efteruddannelse, sundheds- og wellnesstilbud i form af fysioterapeut, diætist o. lign. Samtidig skal huset åbnes for de lokale beboere både i byen og i kommunen. Der er således tale om udvikling og efterfølgende opførelse af et hus, som har den nødvendige størrelse og med mulighed for de forskellige funktioner, herunder ikke mindst uddannelse, som kan anvendes både af erhvervslivet og de lokale beboere. Rødding er tilsyneladende den by i kommunen, som har den bedste beliggenhed i forhold til udvikling af turismen og samtidig med den største tilvækst i antal boliger og tilfl yttere. Det har derfor været magtpåliggende for byens medlemmer i Dialogforum, at der i Rødding skabes et kulturcenter med mulighed for at afholde begivenheder af forskellig størrelse, som kan have interesse både for lokale og turister, og som samtidig kan underbygge byens profi l som boligby med gode sociale vilkår og kulturelle tilbud. 21

22 I Lem er der tradition for at være progressiv og være lidt foran de andre. Man har haft held med at udvikle gode og interessante tiltag, som har tiltrukket folk fra hele kommunen, da tilbuddene ikke fandtes andre steder, og man har over tid fået tradition for at spotte og udvikle lokale muligheder og talenter. Man er i færd med at få opført et Multikulturhus, som skal udgøre rammerne for den lokale talentudvikling og samtidig være stedet, hvor en milliard aktiviteter fi nder sted både ude og inde. På baggrund af den aktivitet og det sociale og kulturelle netværk, som foregår omkring hallen og skolen i Oddense samt ikke mindst på grund af tilstedeværelsen af Træmuseet, har Dialogforum valgt en profi l, der lægger op til kultur og kunst med vægt på det sanselige og det smukke og det skønne. Man ønsker derfor at synliggøre/åbne byen op og fortsat arbejde med at gøre byen indbydende og skøn samt udbygge mulighederne for social og kulturel udvikling. 22

23 5. Projekter Projekterne Efter valg af brand for hver enkelt by, blev medlemmerne i Fælles Dialogforum bedt om at melde ind med projekter, som kunne understøtte de valgte byprofi ler. Dialogforums medlemmer tog punktet med tilbage til diskussion med deres respektive baggrundsgrupper. På baggrund af byprofi lerne/brands, overvejelserne i de respektive landsbygrupper samt diskussioner i Dialogforum, blev følgende projekter udvalgt som gennemførelsesprojekter i områdefornyelsen: Oddense: Indretning af forarealet/ankomstarealet ved hallen og skolen samt Træmuseets forplads; Lem: Inventar til Multikulturhuset og anlæg af arealer; Balling: Videreudvikling af PULSEN, opstart af PULSENS uddannelsesdel og udvidelse af Byparken; Rødding: Spøttrup kulturcenter; Oddense Kunst og kultur Oddense er den mindste af de fi re byer, men har på grund af det decentrale bymønster og en ihærdig lokal indsats fra de lokale beboere både en velfungerende skole, børnehave og hal. Byen er placeret omkring den nord/syd gennemkørende vej og er temmelig lukket ud mod vejen. Man kan nemt opleve den som en facadeløs gennemfartsvej, ad hvilken man hurtigt kan komme gennem byen. Gennem tiden har den lokale arbejdsgruppe sammen med halbestyrelsen arbejdet ihærdigt på at gøre byen til en køn og blomstrende boligby med et varieret tilbud inden for især kultur- og sociale aktiviteter. Det foregår især omkring hallen, og der er fælles adgangsvej til hal, skole og børnehave. På den baggrund anbefaler den lokale arbejdsgruppe, at der laves en forskønnelse af byen, som konkret skal foregå ved og omkring adgangsarealerne til hallen, skolen og børnehaven se bilag Byrum og Byforskønnelse i Oddense. I Oddense fi ndes det legendariske Træmuseum kendt ude omkring både i Norden og Europa, men ikke særlig kendt på egnen. Museet holder til i en tidligere møbelfabrik som på fl ere måder trænger til en kærlig hånd. Det samme gør ankomstforholdene til museet. Med henblik på at forbedre og forskønne byen generelt afsættes 1,5 mio. kr. til forskønnelse og forbedring af adgangsforholdene foran hallen, skolen, børnehaven med 1,5 mio. kr. samt 0,5 mio. kr. til forbedring og forskønnelse af pladsen foran Træmuseet. Areal foran hallen Parkering mellem skole og hal Træskulptur fra Oddense Træmuseum. Forplads til Oddense Træmuseum Areal foran børnehave og hal 23

24 Lem Talentfabrik Lem forventer ikke den store tilvækst inden for erhvervsvirksomheder, men satser mere på at fremstå som en velfungerende boliglandsby med et progressiv og proaktivt foreningsliv. Lem har gennem mange år haft tradition for at udvikle og skabe nye sociale og kulturelle aktiviteter og tilbud, og på baggrund Projekt perler på snor (se bilaget Perler på snor ) har Kulturnetværket igangsat udvikling og etablering af Multikulturhuset. Huset skal danne rammerne om et aktivt kulturmiljø, og der er udarbejdet skitseprojekt og fi nansieringen er på plads med bidrag fra ikke mindre end ca. 10 fi nansieringskilder. På den baggrund har Dialogforum vedtaget at støtte projekt Multikulturhus med 1,4 mio. kr. til anlægsprojekter på udearealerne, d.v.s friarealerne omkring Multihuset og 0,6 mio. kr. til inventar i huset. Billederne viser udenomsarealet ved det kommende multikulturhus i Lem Parkering ved Balling Bypark Balling Erhverv og uddannelse Med henblik på at udvikle Balling med en erhvervs- og uddannelsesprofi l har Dialogforum på baggrund af Ballinggruppens indstilling valgt at støtte udviklingen af PULSEN som et kombineret erhvervs-beboerhus for byens, kommunens og regionens erhvervsliv og byens beboere. Huset er endnu på tanke/ideplanet og konceptet skal videreudvikles og ende med udarbejdelse af et skitseprojekt, detailprojektering og efterfølgende opførelse og ibrugtagning. Så langt kommer projektet ikke i denne fase. Der afsættes kr. fra byfornyelsesprojektet til at videreudvikle og bearbejde de tanker, som er beskrevet i vedlagte bilag Pulsen i Balling Notat af 28. marts 2006 fra Spøttrup Kommunes Planafdeling. Forud for Pulsens etablering skal alle samarbejdspartnerne fi ndes, økonomien skal være på plads og der skal indgås driftsaftaler. Derfor afsættes der kr. til Pulsens uddannelsesdel. Nødvendigheden af at der hurtigst muligt etableres en uddannelsesfunktion kan derfor medføre, at der, inden huset står færdigt, fi ndes egnede lokaler til indretning af et IT-miljø, som kan sikre borgerne og erhvervslivet i Balling mulighed for at opnå den mest opgraderede viden og kompetence på området se bilag Balling 2015 Frem mod nye tider s. 8. Udvidelse af Balling Bypark Der skal ske en opgradering af Byparken. Balling har som noget enestående for en landsby en nyere bypark, men den er usynlig i gadebilledet og bymiljøet. 24

25 Dialogforum vælger at udvide og bearbejde Byparken, så den bliver mere synlig i byen og samtidig medvirker til at forskønne hovedgaden. Skitseprojekt er under udarbejdelse. Der afsættes 1,25 mio. kr. til projektet. Se bilag. Med byparkens udvidelse omkring aktivitetshuset bliver byparken mere synlig fra gaden Nuværende indgang til Balling Bypark Rødding Boliger og turisme Rødding ønsker at udbygge sine tilbud til både beboerne og turisterne for at styrke brandet/profi - len som kommunens bolig- og turistby. Efter nogen diskussion i Dialogforum om behov, drift, ekstern fi nansiering m.m. valgte gruppen at afsætte kr. til opførelse af Kulturhal Spøttrup se bilag Anlægsprojekter til udvikling af Rødding s. 6 og Kulturhal Spøttrup Februar Projektet omhandler tilbygning af en forhal til Spøttruphallen. Forhallen skal indeholde multifunktionelle lokaler til oplevelser, bevægelse og motion, mødelokaler m.m. for foreningsliv og aktiviteter. Der forhandles p.t. med Lokale & Anlægsfonden, og gruppen er meget optimistiske mht. støtte fra fonden. Hvis projektet mod forventning skulle mislykkes, ønsker Dialogforum at afsætte 2,5 mio. kr. til Storstenens Folkepark se bilaget Anlægsprojekter til udvikling af Rødding. Storestenens Folkepark Parkeringsplads foran kommende Kulturhal Spøttrup 25

26 Budget og anlægsplan efterår forår efterår forår Oddense Forplads v. hallen 1,5 Træmuseet 0,5 Lem Kulturnetværk ude 1,4 Inventar 0,6 Balling Byparken 1,25 PULS 0,25 Uddannelse 0,50 Rødding Kulturhal Spøttrup 2,25 Storstenen - Generelt Konsulentbistand 0,25 0,25 0,125 0,125 I alt 3,1 3,75 1,525 0, Alle beløb er i mio. kr. 26

27 6) En udkants udkant? Forsøget Som beskrevet i det foregående, lykkedes det i løbet af forsøgsprojektet at: Etablere Fælles Dialogforum med tre repræsentanter fra hver af de fi re byer; At udarbejde og vedtage et kommissorium; At udvikle og skærpe de enkelte byers profi l i fællesskab; At prioritere mellem de indmeldte projekter; At fordele byfornyelsesmidlerne mellem de fi re byer; Deltagerne i forsøget har en klar oplevelse af, at man som beboer i de fi re landsbyer kan få et aktivt og indholdsrigt liv. Dialogforums selvopfattelse er, at man ikke befi nder sig i en udkants udkant. Fysisk er der andre områder, som ligger mere yderligt, og befolkningsmæssigt, erhvervsmæssigt, funktionelt, infrastrukturelt m.m. er der andre områder, som er hårdere ramt af den generelle samfundsudvikling. Blandt Dialogforums medlemmer er der dog en klar bevidsthed om, at man som beboer i et yderområde i høj grad må stille personlige kræfter og ressourcer til rådighed, for at egnen ikke skal gå i stå og for at opstille alternativer til udviklingen af kommunen. Resultaterne af forsøget kan være svære at måle på allerede nu, men Dialogforums forventninger omhandler følgende: Generelt at skabe smukkere omgivelser; At hæve standarden for udformning af de fysiske rammer, og forbedre de fysiske rammer og omgivelser; At se en afsmittende effekt af forskønnelsesarbejderne i diverse byer; I bedste fald at øge efterspørgslen på byggegrunde; At igangsætte et større lokalt engagement; Umiddelbart svært at vurdere, om brands/profi lerne vil gøre en forskel for byerne i den nye kommune; Håb om, at man tør prøve mere nyt i erhvervssammenhænge; Det videre strategiarbejde i Ny Skive Kommune Som det fremgår af foranstående, er der i Spøttrup Kommune tradition for, at mange beboere organiserer sig i lokale arbejdsgrupper og deltager aktivt i byernes liv og fysiske udformning. Der er ligeledes tradition for, at Kommunen anerkender lokalgrupperne som samarbejdspartnere, og borgerne inddrages i udarbejdelse af diverse kommunale strategier, handlingsplaner o. lign. Der er opbygget et godt samarbejdsklima borgergrupperne og kommunen imellem, som udgør platformen for udvikling af mange projekter, som efterfølgende realiseres. I dette projekt viser det sig ved, at midlerne søges frigivet i løbet af de første år. Dette er ikke ensbetydende med, at projekterne anlægges inden for det første år, men derved er arbejdsgrupperne sikret midlerne til diverse projekter og kan arbejde i rolig forvisning om, at midlerne er der. Erhvervslivets deltagelse i diverse projekter og processer forekommer knapt så ofte, og det er hovedsagelig det offentlige, som fi nansierer de beboerorganiserede projekter, ofte i samspil med fonde, styrelser o. lign. Borgerne, erhvervslivet og kommunen erkender, at kommunen som helhed befi nder sig i en vanskelig situation, hvor det er nødvendigt at handle for ikke at komme til at ende som en udkants udkant. Det gør mange borgere i Spøttrup, og kommunen støtter op omkring beboergrupperne og arbejder bl.a. på den måde proaktivt for at styre kommunens udvikling i positiv retning. De konkrete handlinger udspringer af de fælles kommunale strategier på Salling, hvor bl.a. byforskønnelse og bokvalitet er udpeget som et af fi re hovedområder. 27

28 Fælles Dialogforum forventes også fremover at få en aktiv rolle i kommunens strategiarbejde. I byfornyelsens gennemførelsesfase fortsætter Dialogforum som et fælles forum også for andre byer og deres projekter. På sigt ønsker Fælles Dialogforum at fortsætte som rugekasse og udviklingssted for nye, spændende projekter. Anbefalingerne fra projektet Etablering af et tværgående, koordinerende organ som Fælles Dialogforum er positivt fordi: Dialogforum er et netværkssamarbejde mellem de forskellige lokale arbejdsgrupper i de fi re byer. Netværksarbejde byerne imellem er positivt. Det har en informerende og koordinerende funktion. Man undgår derved at skabe unødig konkurrence byerne imellem. I stedet kan man supplere hinanden og udvide tilbuddene; Netværkssamarbejder kan indgå i områdets mentale oprustning, herunder bevidstgørelse og synliggørelse af det stedbundne og de lokale ressourcer; Netværkssamarbejdet medfører kortere afstand mellem netværkene og politikerne; Fordeling af byfornyelsesmidlerne mellem fl ere byer er attraktivt for kommunen fordi: For kommunen kan det være svært at prioritere mellem fl ere byer. Med et Fælles Dialogforum har politikerne fået en sparringspartner, som har fi ngeren på pulsen og som kan formidle og begrunde de kommunale investeringer; For Spøttrup Kommune ville en traditionel ansøgning omfattende én by medfører relativt mange investeringer et sted, mens der reelt er behov for forbedringer i fl ere byer; Relativt mange investeringer i én by kan medføre en skævvridning af kommunen, da det ville være økonomisk uopnåeligt at lave tilsvarende anlægsprojekter i de andre byer; More value for money når investeringerne spredes over fl ere byer. Derved løses problemer fl ere steder, som så igen kan afstedkomme fl ere lokale følgeinvesteringer i alle byerne; Løsningsmodellen med fl er-by projekterne bliver mere aktuel i de nye, store kommuner, som hver især får store landområder med mange mindre byer. Kan man kun arbejde i én by ad gangen, kan det vise sig meget svært at komme hele vejen rundt omkring alle de mindre byer og landsbyer; Spøttrup Kommune anser muligheden for fl er-by-projekter som oplagt at anvende især i landområderne. I stort set alle de nye kommuner er der udstrakte landområder, hvor det vil være oplagt at have den mulighed. Ikke alle de mindre byer vil kunne opretholdes som attraktive bosætningsbyer. Nogle byer vil på sigt gå i stå, da man fl ere steder vil have problemer med at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau, boligudbud m.m. Andre landsbyer/mindre byer vil fortsætte, da de har noget stedbundet eller noget særligt, som danner grundlag for videre bosætning, serviceudbygning, erhvervsudvikling m.m. I forbindelse med de nye kommuners planlægning vil valg af bymønster spille en rolle, herunder bl.a. udvælgelse af de (mindre) byer, som skal have tildelt vækst. Når de valg er taget, er det oplagt at anvende en spredt byfornyelse i de udpegede mindre byer, som har behov. Man får relativt meget for pengene ved at sprede midlerne, og kommunerne kan få nogle lokale sparringspartnere med fi ngeren på pulsen. Processen kan samtidig anvendes som opstart på koordineringsarbejdet mellem de gamle kommuner, som nu i de nye kommuner skal fi nde nye måder at samarbejde på. 28

29 29

30 30