Det er med stor glæde, jeg tager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er med stor glæde, jeg tager"

Transkript

1 Sygeplejefaglig ledelse hvad er fokus? The aim of this article is to contribute to the discussion on the relevance of professional leadership in nursing. Mainly, the article focuses on the management and leadership of professional nursing at the strategic level. Three areas in particular are accentuated and it is argued that in these areas insight of professional nursing is relevant. At the strategic level of decision making, representation of nursing leaders is relevant as regards documentation and development of qualifications and competences. The context of leadership is discussed and it is argued that leadership rather than management is what health service needs. Keywords: leadership, management, professional, documentation, development, competence. Det er med stor glæde, jeg tager imod udfordringen om at indgå i en dialog om sygeplejefaglig ledelse. Dette emne har jeg beskæftiget mig med igennem mange år. Min baggrund er en kandidatgrad i sygeplejevidenskab, en mastergrad i ledelse og 25 års erfaring fra det danske sygehusvæsen som sygeplejerske, som oversygeplejerske og i de sidste godt fire år som chefsygeplejerske på Fredericia og Kolding sygehuse. Dialogens omdrejningspunkt er sygeplejefaglig ledelse: Hvad er det og hvorfor, hvilke fordele og ulemper er der, og hvordan fremtiden tegner sig, hvis vi beholder den sygeplejefaglige ledelse, versus hvis den forsvinder? Mit udgangspunkt vil være artiklen om sygeplejefaglig ledelse skrevet af den norske oversygeplejerske Grete Wærriø fra Rikshospitalet i Oslo (1). De synspunkter, Grete Wærriø fremkommer med i denne artikel, vil jeg diskutere i forhold til den danske kontekst, hvorfra jeg har min erfaring og viden. Jeg vil også forsøge at føre diskussionen et skridt videre frem til det strategiske beslutningsniveau og ved hjælp af eksempler komme med mit bud på, hvilken betydning det har, at faget sygepleje er repræsenteret på dette niveau i sundhedsvæsenet. Norsk og dansk sundhedsvæsen er på mange måder sammenlignelige, da vi har haft den samme udvikling. Frem til 1980 erne havde vi et søjleopdelt hierarki inden for sygeplejen med chefsygeplejerske/forstanderinde i spidsen efterfulgt af oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker komplementeret af et lægeligt klanregime med sideordnede overlæger for specialerne. Dette hierarki blev efterfulgt af en tværfaglig ledelsesstruktur med trojkaledelse på direktionsniveau med chefsygeplejerske, cheflæge og direktør, afdelingsledelser for de forskellige specialer med oversygeplejerske og ledende overlæge og afsnitsledelser med afdelingssygeplejersker og specialeansvarlige overlæger. I dag ser vi både i Norge og i Danmark en udvikling i retning af entydig ledelse, hvor især sygeplejen er under pres. Wærriø udtrykker bekymring over den- Ditte Maarbjerg Thinggaard DIALOG 53

2 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE 54 ne udvikling og begrunder det med, at sygeplejen ikke er repræsenteret der, hvor beslutningerne tages. Jeg deler denne bekymring, men savner i Wærriøs artikel begrundelse for, at der skal sidde ledere med sygeplejefaglig baggrund med ved bordet, når beslutningerne tages. Wærriø beskriver på bedste vis ledelsesopgaverne på afdelings- og oversygeplejerskeniveau, men berører kun sporadisk det strategiske ledelsesniveau. Der er tradition for, at fagprofessionelle varetager ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Samme tendens ses ikke generelt i erhvervslivets andre virksomheder. Dette forhold har i den offentlige sektor de seneste år været udfordret af en reformbølge, der betegnes New Public Management (NPM), og som bl.a. går ud på at indføre markedslignende vilkår og entydig ledelse på sygehusene (2). Det er især driften af sygehusene, NPM-reformen har sat fokus på; overordnet ønskede man en bedre styring af udgifterne til sundhedsvæsenet. Det ser ud til, at det især er det lægelige klanregime, NPM udfordrer, herunder lægernes autonomi og dermed deres ret til at definere den opgave, der skal løses. Lægevidenskaben er traditionelt et udviklingsorienteret fag; forskning og forskningsresultater er noget, man hele tiden forholder sig til. Og der er i stigende omfang krav fra borgerne om, at nye forskningsbaserede metoder tilbydes bredt. Det stiller store krav til fremsyn og strategisk ledelse, der forholder sig til både drift, tilpasning og udvikling. For sygeplejefaglige ledere har driften været i fokus, ganske som Wærriø skriver, og jeg deler hendes opfattelse af, at det er helt nødvendigt, at der kommer meget større fokus på kvaliteten. Driften er en vigtig del af ledelse, men lige så vigtigt er tilpasning og udvikling. De tre ledelsesopgaver skal nødvendigvis prioriteres forskelligt på de forskellige ledelsesniveauer. På afdelingssygeplejerskeniveau er det driftsledelsen, der fylder mest, på oversygeplejerskeniveau vil der være en mere ligelig fordeling af ledelsesopgaverne, mens det på chefsygeplejerskeniveau nødvendigvis må være udviklingsledelsen og dermed den strategiske ledelse, der prioriteres højest. Vi ved, at udgifterne til sygepleje i sundhedsvæsenet er en meget stor post. Cirka halvdelen af personalet på et sygehus arbejder inden for plejen. Men hvad får borgerne for disse penge? Det kan undre, at der ikke udefra er et større krav om, at det dokumenteres, men også at fagets egne ikke prioriterer dette område højere. Når nye behandlingsmetoder tages i brug, har det konsekvenser for plejen; når ny viden kommer frem, eller nye metoder og hjælpemidler udvikles, har det betydning. Den faglige udvikling er påvirket af mange udefrakommende forhold, men også fra fagets egen forskning kommer der nye erkendelser. Det er min erfaring, at implementering af ny viden sker for langsomt og ofte i en reaktiv proces, hvor man handler og ændrer, fordi man presses til det. Der findes heldigvis gode eksempler på sygeplejersker, som handler proaktivt det accelererede patientforløb er et sådant eksempel. Patienter, der opereres for tarmkræft, var tidligere indlagt i dage. Ved at tilrettelægge hele forløbet optimalt, anvende nye anæstesimetoder, smertebehandling og nye operationsmetoder, tilrettelægge sygeplejen med høj prioritet til især mobilisering og ernæring og ikke mindst forberede patienterne og deres pårørende meget grundigt har man nogle steder kunnet nedbringe indlæggelsestiden til to-tre dage (3). Forløbet bliver tilrettelagt af et tværfagligt team, hvor hvert fag bidrager med deres særlige kompetence. Efter opgørelser at dømme har kvaliteten været tilfredsstillende både med hensyn til den kliniske kvalitet og den patientoplevede kvalitet. Alt dette fører frem til, at hvis sygeplejefaglig ledelse skal have mening og værdi, er det især inden for tre områder, at vi skal have vores fokus: dokumentation, faglig udvikling og kompetenceudvikling.

3 Dokumentation Dokumentation har vi talt om i mange år. Hvordan kan det være, at det er så svært? Det ser ud til, at der er bred enighed om, at der er tre formål med at dokumentere: at sikre kontinuitet for patienten, at sikre retssikkerheden for både patient og personale og at sikre data til udvikling af faget. Wærriø skriver, at rammer og systemer skal lægges til rette. Det er i dokumentationen, vi finder begrundelserne for faget, men for at de kan præsenteres og synliggøres, skal data kunne genfindes i dokumentationen, og derfor er rammer og systemer nødvendige. Der har været igangsat mange initiativer for at etablere rammer og systemer (4). I Danmark har vi forsøgt os med to klassifikationssystemer: International Classification for Nursing Practice (ICNP) og Sundhedsstyrelsens klassifikationssystem (SKS). Begge systemer kan ses som komplementære til de lægefaglige klassifikationssystemer: Klassifikation af sygdomme og Klassifikation af operationer. ICNP og SKS har imidlertid ikke haft gennemslagskraft inden for sygeplejen i Danmark. Der har ligeledes været arbejdet med dokumentationsmodellen VIPS, en videreudvikling af sygeplejeprocessen, som er kommet til os fra Sverige. Fælles for alle disse systemer er, at de har de almenmenneskelige behov som grundlag (4). Det er for mig at se dybt problematisk, at vi ikke har kunnet fastlægge en fælles struktur, klassifikation, kategorisering kald det, hvad I vil for sygeplejedata og anvende den. Det er problematisk af mange grunde, men den mest påtrængende lige nu er indførelsen af elektronisk patientjournal (EPJ). I Vejle Amt, hvor jeg har arbejdet de sidste ni år, er vi langt med indførelsen af EPJ ca. 90% af patientjournalerne er elektroniske, og resten bliver det i Vores EPJ er opbygget som et fælles dokumentationsredskab, og ideen er, at alle faggrupper og specialer kan anvende hinandens data på tværs, og at papirjournalen helt forsvinder. I sygeplejen var vi fra starten meget opmærksomme på, hvilke konsekvenser det ville få for sygeplejedokumentationen. Vi valgte at udarbejde en strategi for den sygeplejefaglige udvikling, der fastlagde en fælles struktur for sygeplejedata udarbejdet på baggrund af Virginia Hendersons teori om sygepleje (5). Det betyder, at den selvstændige sygepleje er kategoriseret efter de 14 behovsområder, som Henderson har beskrevet (6). Hvis vi på sigt får en fælles EPJ, der som grundstruktur kun bygger på de lægefaglige problemstillinger eller diagnoser, der i henhold til de lægefaglige klassifikationssystemer omhandler de anatomiske og patologiske problemstillinger, patienterne har, får ikke kun sygeplejerskerne et problem, men også andre fagprofessioner, fx diætister, fysio- og ergoterapeuter, kommer til at mangle et dokumentationssystem forstået som en klassifikation af de problemstillinger, man arbejder med, og som henhører under disse faggruppers kerneydelser. Vi har SKS, der er en klassifikation af bl.a. de ydelser, som disse faggrupper leverer, men vi mangler en klassifikation af de problemstillinger, der er udgangspunkt for ydelserne. Mit bud på, hvordan vi kommer videre, er at supplere de anatomiske og patologiske diagnoser med funktionelle diagnoser, der vil kunne dække behovsområderne. Derved får vi en fælles diagnoseklassifikation, som bredt dækker de problemstillinger, borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med. En sådan klassifikation vil alle sundhedsprofessioner kunne bruge som grundstruktur for en fælles dokumentation i en fælles problemorienteret elektronisk patientjournal. Ovenstående er eksempler på, at strategisk ledelse i forbindelse med dokumentation af sygepleje har betydning for patienterne. Og at rammer og betingelser for sygepleje ikke definerer sig selv, men stiller krav om handlekraftige personer med gennemslagskraft og med indsigt i sygeplejens kerneområder. 55

4 56 Faglig udvikling Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Den fælles struktur for sygeplejedata, vi anvender i Vejle Amt, har for den kliniske praksis betydet, at sygeplejen er blevet mere overskuelig og synlig i journalen, og i høj grad at sygeplejen er blevet sat i tale, og at sygeplejehandlingerne har fået sprog. Det udnyttes bl.a. i beskrivelserne af Det gode patientforløb, hvor sygeplejen er beskrevet på lige fod med den lægelige behandling og rehabiliteringen. For nogle år siden kom kravet om, at sundhedsvæsenets opgavevaretagelse skulle foregå i funktionsbærende enheder. Det var begrundet i, at der er et generelt behov for større patientgrundlag i de enkelte specialer for at sikre det faglige niveau og den faglige udvikling. I Vejle Amt valgte man at bevare ledelsesstrukturen uforandret med trojka- og afdelingsledelser på sygehusene. Man valgte samtidig at oprette to nye funktioner: amtsspecialeansvarlig overlæge og programledelser (7). Disse funktioner blev betegnet som ledelse på langs og udvikling på tværs. De amtsspecialeansvarlige overlæger har som opgave at sikre fælles retningslinjer og tilfredsstillende kvalitetsniveau på alle amtets sygehuse inden for deres respektive speciale. Programledelserne er et initiativ, der mere bredt sigter mod grupper af patienter med fælles problemstillinger, inddrager alle relevante fagprofessioner og specialer og således arbejder tværfagligt, men i øvrigt har samme opgaver: at sikre fælles retningslinjer og tilfredsstillende kvalitet på tværs af sygehusene i amtet. Til at stå i spidsen for programledelserne valgte man cheflæger og chefsygeplejersker, altså de faglige repræsentanter i sygehusledelseskredsen. Der er indtil nu igangsat fire programmer med overskrifterne Apopleksi, Ernæring, Hoftenære frakturer og Diabetes mellitus. Programledelsen består af relevante faglige repræsentanter fra alle sygehuse. Deres opgave er at udarbejde et program med anbefalinger eller retningslinjer for, hvordan de forskellige problemstillingerne inden for det valgte område varetages. Programmerne ligger på Vejle Amts hjemmeside: Et eksempel er programmet for patienter med hoftenære frakturer (8). Her er det sygeplejefaglige forløb beskrevet i et dag til dag-program på samme grundige måde som den lægelige behandling af selve frakturen og den fysioterapeutiske rehabilitering. Anbefalingerne eller retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af evidensbaseret viden, bl.a. fra det nationalt udarbejdede referenceprogram. Dokumentationen af de sygeplejefaglige interventioner sker systematisk i plejeplaner organiseret efter de forskellige behovsområder og kan dermed nemt genfindes. Det betyder, at plejepersonalet i det daglige arbejde kan arbejde kontinuert og koordineret med patientens behov. Det betyder også, at man i et forsknings- eller kvalitetsopfølgningsprojekt kan indsamle data om, hvad der er iværksat af interventioner, og hvordan det har virket, med det formål at stille spørgsmål om, hvorvidt det, vi gør, er godt nok et væsentlig spørgsmål i alt udviklings- og forskningsarbejde. I ernæringsprogrammet er en af anbefalingerne, at alle patienter, der er indlagt i længere end ét døgn, bliver screenet for ernæringsproblemer efter et udarbejdet skema (9). Her starter arbejdet med de problemstillinger vedrørende ernæring, som den enkelte patient har. Det er derfor helt afgørende for patientens videre forløb, at screeningen finder sted. Det er også væsentligt set i et økonomisk perspektiv, idet screeningen afdækker, hvilke patienter der har ernæringsproblemer, og hvilke der ikke har og dermed ikke skal tildeles ressourcer. Vi har derfor valgt at følge op på, om patienterne bliver screenet, og arbejder for øjeblikket på at udarbejde et system, hvor data om screeningen kan trækkes direkte fra EPJ. Det er muligt, fordi ernæring er defineret som et behovs/problemområde og dermed har sit eget notatark eller sin egen fil. Dette fører mig frem til kvalitetsudvikling og akkrediteringsstrategier, hvor det er helt afgørende for udviklingen af den

5 sygeplejefaglige kvalitet, at der også opstilles mål for sygeplejen. Vi har valgt at lade vores kvalitetsarbejde i Vejle Amt følge den nationale strategi (10). Vi følger for øjeblikket 17 opstillede standarder for kvaliteten fordelt på den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Data for, om standarderne opfyldes, trækkes fra forskellige elektroniske systemer og rapporteres til Web-LIS et webbaseret ledelsesinformationssystem, hvor de ledende medarbejdere har adgang til at se ikke blot egne, men også andres resultater. Flere standarder er på vej, heriblandt den førnævnte vedrørende screening for ernæring, som bliver, at 90% af patienter, der er indlagt i mere end ét døgn, screenes for ernæringsmæssige problemer inden for det første døgn. Det er let nok at opstille en standard, men langt vanskeligere at fremskaffe data for, om standarden opfyldes. Det kræver, at systemerne er indrettet herefter, og derfor at nogen fremfører argumenter for, hvilke faglige kliniske data der er interessante. Arbejdet med programmerne har vist, at man kommer hele vejen rundt om patienternes problemstillinger, når alle relevante fagpersoner sætter sig sammen og bidrager med hver deres viden og faglighed. Kompetenceudvikling Wærriø skriver, at sygepleiere må ha trygghet på eget fag og egen tjeneste for å se på seg selv som likeverdig medlem av et tverrfaglig team, og siger, at det hænger sammen med faglig dygtighed og kundskabsbaseret praksis. Det sidste kræver forskning meget mere forskning men også en kultur, hvor forskningsresultater tages alvorligt. Det er undervejs, og jeg er enig i, at det kræver videreuddannelse på akademisk niveau eller lignende at initiere denne proces. I Danmark blev der først i 1991 etableret mulighed for, at man kan erhverve akademisk kompetence inden for sygeplejen. En meget stor del af de akademisk uddannede sygeplejersker er gået til sygeplejeskolerne, hvor manglen på dem var helt åbenlys. Inden for den kliniske sygepleje er akademiseringen på vej. Der er de seneste år oprettet stillinger som kliniske oversygeplejersker og udviklingssygeplejersker på de fleste danske sygehuse. Det er de sygeplejefaglige lederes ansvar, at deres kompetence udnyttes både til at sikre kundskabsbaseret praksis og til at sikre faglig dygtighed i hele plejegruppen, således at sygeplejerskerne med rette kan se sig selv som ligeværdige medlemmer af det tværfaglige team. Med opgraderingen af sygeplejerskernes grunduddannelse til professionsbachelorniveau har vi fået et godt teoretisk fundament hos de nyuddannede sygeplejersker måske lidt på bekostning af de praktiske og erfaringsmæssige færdigheder. Sådanne færdigheder erhverves hovedsageligt gennem mesterlæren i den kliniske sygeplejes verden, og under grunduddannelsen foregår det på praktikstederne. Når de nyuddannede sygeplejersker starter deres karriere, får mange af dem ret hurtigt et stort ansvar. Efter en introduktionsperiode på få måneder stilles der krav om, at de kan påtage sig vagter, hvor de er ansvarshavende. Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at ændre det. På nogle sygehuse er der på forsøgsbasis oprettet introduktionsstillinger for nyuddannede (11). I Storstrøms Amt tildeler man de nyuddannede en mentor det første år, og det er især handlekompetencen, der trænes. Tilbagemeldingerne er positive, og erfaringer fra sådanne projekter vil kunne bruges til at få indført en obligatorisk introduktionsperiode af mindst et års varighed for alle nyuddannede. Med omlægningen af de mellemlange videregående uddannelser og etableringen af centre for videregående uddannelser (CVU) over hele landet har vi fået gode muligheder for at få personalegrupperne opkvalificeret. Medarbejderudviklingssamtaler og uddannelsesplaner burde i dag være en selvfølge alle steder. Med 57

6 58 disse redskaber og muligheder kan enhver sygeplejerske komme ind i et kompetenceudviklingsforløb, der passer til hende og den opgave, hun skal løse. CVU er endnu nyt, men det er oplagt at udvikle specialuddannelser på diplomniveau i dette regi. I dag har vi tre specialuddannelser inden for sygeplejen: anæstesi, intensiv sygepleje og hygiejne. Den øgede specialisering inden for sundhedsvæsenet stiller krav om flere. Sygeplejersker er generelt meget opsøgende med hensyn til at få ny viden. De frekventerer kurser, temadage og seminarer, en gang imellem lidt ustruktureret og tilfældigt. Det kan gøres bedre, og her har de ledende sygeplejersker en strategisk opgave. Opgaven er at få etableret videreuddannelsesforløb, der giver reel og formel kompetence. CVU giver rammen, og arbejdet med at få proces og indhold etableret er i gang inden for flere områder. Arbejdet må nødvendigvis understøttes på det strategiske beslutningsniveau af personer, der har indsigt i faget. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Den ledelsesmæssige kontekst Den danske organisationsforsker Finn Borum har gennemgået international ledelseslitteratur med henblik på at afdække sygehusvæsenets ledelsesmæssige kontekst, ledelsesmæssige opgaver og kompetenceudvikling (12). Litteraturen beskæftiger sig stort set kun med læger som ledere; sygeplejersker som ledere er kun beskrevet ganske få steder. Det er i sig selv interessant, hvordan kan det være, at organisationsforskere overser sygeplejerskerne? Borum mener, at det er udtryk for, at sygehusene opfattes som domineret af lægeprofessionen. I forhold til denne artikels emne er Borums artikel interessant, fordi den afdækker årsagerne til, at fagprofessionelle foretrækkes til ledelsesposterne, på trods af at det, vi normalt forstår ved ledelsesmæssige kompetencer, er mangelfuldt hos de fagprofessionelle. Der må altså være andre forhold, som vejer tungere. Lægernes interesseorganisationer har arbejdet målrettet for at beholde ledelsesretten, og flere steder har det givet problemer, når arbejdsgiverne har ansat andre som ledere. Det kan give anledning til at spørge, om vi skal have faglig ledelse for at holde ro på bagsmækken, eller om der er en mere saglig begrundelse for faglig ledelse? Borums artikel peger på et væsentligt forhold. Sygehusene har brug for ledelse forstået som leadership og ikke kun ledelse forstået som management. I leadership er hovedopgaven at udvikle værdier, visioner og mål og dermed skabe mening og retning for organisationen. I management er der fokus på forvaltning af ressourcer i forhold til fastlagte mål (12). Sygehusenes behov for leadership hænger for mig at se sammen med den særlige opgave, man har. Opgaven kan kun i en vis udstrækning defineres på forhånd, fx i Det gode patientforløb, men vil altid skulle tilpasses individuelt. Praksis er situationsafhængig og udføres under personligt ansvar af den enkelte autoriserede fagperson: læge, sygeplejerske, terapeut eller jordemoder. Man kan med andre ord ikke sidde i direktionen og fastlægge, hvad der helt konkret skal gøres ude i praktikken i forhold til den enkelte patient. Det, man kan i direktionen, er at skabe rammer, retning og mening. Det næste spørgsmål, der må stilles, er: Skal man have en faglig baggrund for at kunne skabe rammer, retning og mening for et sygehus? Her må vi tage udgangspunkt i, hvorfor vi har sygehusene. Sygehusenes kerneydelser kan beskrives som forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Det er sygehusenes opgave at udføre disse opgaver for borgerne, men også at udvikle tilbuddene, således at kvaliteten hele tiden modsvarer borgernes behov og krav. Ovenfor har jeg beskrevet og argumenteret for tre områder af sygeplejen, hvor der er behov for både faglig indsigt og strategisk ledelse dokumentation, faglig udvikling og kompetenceudvikling. Leadership eller værdier, visioner, retning og

7 mening er begreber, der har nøje sammenhæng med opgavevaretagelsen den opgavevaretagelse, vi som fagprofessionelle er socialiserede til at varetage. Ledelse som en generaliseret funktion, der er uafhængig af opgavevaretagelsen, er ikke ukendt, da det bl.a. praktiseres i USA (12). Det vil sige, at den faglige indsigt, der er nødvendig for beslutningerne på direktionsniveau, leveres af eksempelvis stabsfunktioner. Det vil være forkert at påstå, at det ikke kan fungere, men spørgsmålet er vel også, om sygehusvæsenet bliver bedre af, at man laver ledelsessystemet om. Sygeplejefaglig ledelse er nødvendig; det vil ingen vel benægte. Vores verden bliver mere og mere kompleks, og de beslutninger, som træffes på direktionsniveau, har afgørende betydning for det arbejde, der udføres med og for patienterne. At faglighed er repræsenteret på direktionsniveau betyder, at sammenhængen mellem opgavevaretagelsen og de overordnede beslutninger sikres. Så min afsluttende bemærkning skal være: Ledelse er vigtig på alle niveauer, og at det må være et ekstra plus, at fagligheden også er repræsenteret på alle niveauer. Chefsygeplejerske Ditte Maarbjerg Thinggaard Kolding Fredericia sygehuse 6000 Kolding LITTERATUR 01. Wærriø G. Sykepleiefaglig ledelse. Klin Sygepl 2005; 19 (1): Klausen KK. Offentlig organisation, strategi og ledelse. Odense: Odense Universitetsforlag; Hjort JD. Ændret plejebehov ved accelererede kolonkirurgi. Sygeplejersken 2004; 104 (6): Thinggaard DM. Klinisk sygepleje i fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. I: Nielsen BK. ed. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag; Vejle Amt. Strategi for den sygeplejefaglige udvikling i Vejle Amt Vejle: Vejle Amt; Henderson VA. The nature of nursing. København: Munksgaards Forlag; Vejle Amt. Vejle Amt som funktionsbærende enhed. Vejle: Vejle Amt; Friis NV. Programledelse vedrørende hoftenære frakturer 09. Eskesen B. Ernæringsprogrammet. Vejle Amt 10. Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling.københavn: Sundhedsstyrelsen; Jørgensen UN. Storstrømmen tager hånd om de nye. Sygeplejersken 2004; 104 (25): Borum F. Ledelse blandt læger. 59

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan

Generel Klinisk Studieplan Generel Klinisk Studieplan For modul 1. Ortopædkirurgisk afdeling, K 2. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk afdeling K 2, er organisatorisk

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur. Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus 1. Præsentation af afsnittet 09-4 / 12-4 er et ortopædkirurgisk afsnit, som er en del af Sygehus Nord, Region Sjælland.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18. Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18. Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18 Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet 2 Indhold Indledning... 5 Forudsætninger... 6 Målet med udviklings- og forskningsstrategien...

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Klinisk Sygepleje har i 2005 offentliggjort

Klinisk Sygepleje har i 2005 offentliggjort Ændrede vilkår og krav til sygeplejefaglig ledelse The changed conditions for nursing management of hospitals with diversified forms of organisation are discussed. These changed conditions influences and

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere