Det er med stor glæde, jeg tager
|
|
- Søren Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sygeplejefaglig ledelse hvad er fokus? The aim of this article is to contribute to the discussion on the relevance of professional leadership in nursing. Mainly, the article focuses on the management and leadership of professional nursing at the strategic level. Three areas in particular are accentuated and it is argued that in these areas insight of professional nursing is relevant. At the strategic level of decision making, representation of nursing leaders is relevant as regards documentation and development of qualifications and competences. The context of leadership is discussed and it is argued that leadership rather than management is what health service needs. Keywords: leadership, management, professional, documentation, development, competence. Det er med stor glæde, jeg tager imod udfordringen om at indgå i en dialog om sygeplejefaglig ledelse. Dette emne har jeg beskæftiget mig med igennem mange år. Min baggrund er en kandidatgrad i sygeplejevidenskab, en mastergrad i ledelse og 25 års erfaring fra det danske sygehusvæsen som sygeplejerske, som oversygeplejerske og i de sidste godt fire år som chefsygeplejerske på Fredericia og Kolding sygehuse. Dialogens omdrejningspunkt er sygeplejefaglig ledelse: Hvad er det og hvorfor, hvilke fordele og ulemper er der, og hvordan fremtiden tegner sig, hvis vi beholder den sygeplejefaglige ledelse, versus hvis den forsvinder? Mit udgangspunkt vil være artiklen om sygeplejefaglig ledelse skrevet af den norske oversygeplejerske Grete Wærriø fra Rikshospitalet i Oslo (1). De synspunkter, Grete Wærriø fremkommer med i denne artikel, vil jeg diskutere i forhold til den danske kontekst, hvorfra jeg har min erfaring og viden. Jeg vil også forsøge at føre diskussionen et skridt videre frem til det strategiske beslutningsniveau og ved hjælp af eksempler komme med mit bud på, hvilken betydning det har, at faget sygepleje er repræsenteret på dette niveau i sundhedsvæsenet. Norsk og dansk sundhedsvæsen er på mange måder sammenlignelige, da vi har haft den samme udvikling. Frem til 1980 erne havde vi et søjleopdelt hierarki inden for sygeplejen med chefsygeplejerske/forstanderinde i spidsen efterfulgt af oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker komplementeret af et lægeligt klanregime med sideordnede overlæger for specialerne. Dette hierarki blev efterfulgt af en tværfaglig ledelsesstruktur med trojkaledelse på direktionsniveau med chefsygeplejerske, cheflæge og direktør, afdelingsledelser for de forskellige specialer med oversygeplejerske og ledende overlæge og afsnitsledelser med afdelingssygeplejersker og specialeansvarlige overlæger. I dag ser vi både i Norge og i Danmark en udvikling i retning af entydig ledelse, hvor især sygeplejen er under pres. Wærriø udtrykker bekymring over den- Ditte Maarbjerg Thinggaard DIALOG 53
2 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE 54 ne udvikling og begrunder det med, at sygeplejen ikke er repræsenteret der, hvor beslutningerne tages. Jeg deler denne bekymring, men savner i Wærriøs artikel begrundelse for, at der skal sidde ledere med sygeplejefaglig baggrund med ved bordet, når beslutningerne tages. Wærriø beskriver på bedste vis ledelsesopgaverne på afdelings- og oversygeplejerskeniveau, men berører kun sporadisk det strategiske ledelsesniveau. Der er tradition for, at fagprofessionelle varetager ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Samme tendens ses ikke generelt i erhvervslivets andre virksomheder. Dette forhold har i den offentlige sektor de seneste år været udfordret af en reformbølge, der betegnes New Public Management (NPM), og som bl.a. går ud på at indføre markedslignende vilkår og entydig ledelse på sygehusene (2). Det er især driften af sygehusene, NPM-reformen har sat fokus på; overordnet ønskede man en bedre styring af udgifterne til sundhedsvæsenet. Det ser ud til, at det især er det lægelige klanregime, NPM udfordrer, herunder lægernes autonomi og dermed deres ret til at definere den opgave, der skal løses. Lægevidenskaben er traditionelt et udviklingsorienteret fag; forskning og forskningsresultater er noget, man hele tiden forholder sig til. Og der er i stigende omfang krav fra borgerne om, at nye forskningsbaserede metoder tilbydes bredt. Det stiller store krav til fremsyn og strategisk ledelse, der forholder sig til både drift, tilpasning og udvikling. For sygeplejefaglige ledere har driften været i fokus, ganske som Wærriø skriver, og jeg deler hendes opfattelse af, at det er helt nødvendigt, at der kommer meget større fokus på kvaliteten. Driften er en vigtig del af ledelse, men lige så vigtigt er tilpasning og udvikling. De tre ledelsesopgaver skal nødvendigvis prioriteres forskelligt på de forskellige ledelsesniveauer. På afdelingssygeplejerskeniveau er det driftsledelsen, der fylder mest, på oversygeplejerskeniveau vil der være en mere ligelig fordeling af ledelsesopgaverne, mens det på chefsygeplejerskeniveau nødvendigvis må være udviklingsledelsen og dermed den strategiske ledelse, der prioriteres højest. Vi ved, at udgifterne til sygepleje i sundhedsvæsenet er en meget stor post. Cirka halvdelen af personalet på et sygehus arbejder inden for plejen. Men hvad får borgerne for disse penge? Det kan undre, at der ikke udefra er et større krav om, at det dokumenteres, men også at fagets egne ikke prioriterer dette område højere. Når nye behandlingsmetoder tages i brug, har det konsekvenser for plejen; når ny viden kommer frem, eller nye metoder og hjælpemidler udvikles, har det betydning. Den faglige udvikling er påvirket af mange udefrakommende forhold, men også fra fagets egen forskning kommer der nye erkendelser. Det er min erfaring, at implementering af ny viden sker for langsomt og ofte i en reaktiv proces, hvor man handler og ændrer, fordi man presses til det. Der findes heldigvis gode eksempler på sygeplejersker, som handler proaktivt det accelererede patientforløb er et sådant eksempel. Patienter, der opereres for tarmkræft, var tidligere indlagt i dage. Ved at tilrettelægge hele forløbet optimalt, anvende nye anæstesimetoder, smertebehandling og nye operationsmetoder, tilrettelægge sygeplejen med høj prioritet til især mobilisering og ernæring og ikke mindst forberede patienterne og deres pårørende meget grundigt har man nogle steder kunnet nedbringe indlæggelsestiden til to-tre dage (3). Forløbet bliver tilrettelagt af et tværfagligt team, hvor hvert fag bidrager med deres særlige kompetence. Efter opgørelser at dømme har kvaliteten været tilfredsstillende både med hensyn til den kliniske kvalitet og den patientoplevede kvalitet. Alt dette fører frem til, at hvis sygeplejefaglig ledelse skal have mening og værdi, er det især inden for tre områder, at vi skal have vores fokus: dokumentation, faglig udvikling og kompetenceudvikling.
3 Dokumentation Dokumentation har vi talt om i mange år. Hvordan kan det være, at det er så svært? Det ser ud til, at der er bred enighed om, at der er tre formål med at dokumentere: at sikre kontinuitet for patienten, at sikre retssikkerheden for både patient og personale og at sikre data til udvikling af faget. Wærriø skriver, at rammer og systemer skal lægges til rette. Det er i dokumentationen, vi finder begrundelserne for faget, men for at de kan præsenteres og synliggøres, skal data kunne genfindes i dokumentationen, og derfor er rammer og systemer nødvendige. Der har været igangsat mange initiativer for at etablere rammer og systemer (4). I Danmark har vi forsøgt os med to klassifikationssystemer: International Classification for Nursing Practice (ICNP) og Sundhedsstyrelsens klassifikationssystem (SKS). Begge systemer kan ses som komplementære til de lægefaglige klassifikationssystemer: Klassifikation af sygdomme og Klassifikation af operationer. ICNP og SKS har imidlertid ikke haft gennemslagskraft inden for sygeplejen i Danmark. Der har ligeledes været arbejdet med dokumentationsmodellen VIPS, en videreudvikling af sygeplejeprocessen, som er kommet til os fra Sverige. Fælles for alle disse systemer er, at de har de almenmenneskelige behov som grundlag (4). Det er for mig at se dybt problematisk, at vi ikke har kunnet fastlægge en fælles struktur, klassifikation, kategorisering kald det, hvad I vil for sygeplejedata og anvende den. Det er problematisk af mange grunde, men den mest påtrængende lige nu er indførelsen af elektronisk patientjournal (EPJ). I Vejle Amt, hvor jeg har arbejdet de sidste ni år, er vi langt med indførelsen af EPJ ca. 90% af patientjournalerne er elektroniske, og resten bliver det i Vores EPJ er opbygget som et fælles dokumentationsredskab, og ideen er, at alle faggrupper og specialer kan anvende hinandens data på tværs, og at papirjournalen helt forsvinder. I sygeplejen var vi fra starten meget opmærksomme på, hvilke konsekvenser det ville få for sygeplejedokumentationen. Vi valgte at udarbejde en strategi for den sygeplejefaglige udvikling, der fastlagde en fælles struktur for sygeplejedata udarbejdet på baggrund af Virginia Hendersons teori om sygepleje (5). Det betyder, at den selvstændige sygepleje er kategoriseret efter de 14 behovsområder, som Henderson har beskrevet (6). Hvis vi på sigt får en fælles EPJ, der som grundstruktur kun bygger på de lægefaglige problemstillinger eller diagnoser, der i henhold til de lægefaglige klassifikationssystemer omhandler de anatomiske og patologiske problemstillinger, patienterne har, får ikke kun sygeplejerskerne et problem, men også andre fagprofessioner, fx diætister, fysio- og ergoterapeuter, kommer til at mangle et dokumentationssystem forstået som en klassifikation af de problemstillinger, man arbejder med, og som henhører under disse faggruppers kerneydelser. Vi har SKS, der er en klassifikation af bl.a. de ydelser, som disse faggrupper leverer, men vi mangler en klassifikation af de problemstillinger, der er udgangspunkt for ydelserne. Mit bud på, hvordan vi kommer videre, er at supplere de anatomiske og patologiske diagnoser med funktionelle diagnoser, der vil kunne dække behovsområderne. Derved får vi en fælles diagnoseklassifikation, som bredt dækker de problemstillinger, borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med. En sådan klassifikation vil alle sundhedsprofessioner kunne bruge som grundstruktur for en fælles dokumentation i en fælles problemorienteret elektronisk patientjournal. Ovenstående er eksempler på, at strategisk ledelse i forbindelse med dokumentation af sygepleje har betydning for patienterne. Og at rammer og betingelser for sygepleje ikke definerer sig selv, men stiller krav om handlekraftige personer med gennemslagskraft og med indsigt i sygeplejens kerneområder. 55
4 56 Faglig udvikling Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Den fælles struktur for sygeplejedata, vi anvender i Vejle Amt, har for den kliniske praksis betydet, at sygeplejen er blevet mere overskuelig og synlig i journalen, og i høj grad at sygeplejen er blevet sat i tale, og at sygeplejehandlingerne har fået sprog. Det udnyttes bl.a. i beskrivelserne af Det gode patientforløb, hvor sygeplejen er beskrevet på lige fod med den lægelige behandling og rehabiliteringen. For nogle år siden kom kravet om, at sundhedsvæsenets opgavevaretagelse skulle foregå i funktionsbærende enheder. Det var begrundet i, at der er et generelt behov for større patientgrundlag i de enkelte specialer for at sikre det faglige niveau og den faglige udvikling. I Vejle Amt valgte man at bevare ledelsesstrukturen uforandret med trojka- og afdelingsledelser på sygehusene. Man valgte samtidig at oprette to nye funktioner: amtsspecialeansvarlig overlæge og programledelser (7). Disse funktioner blev betegnet som ledelse på langs og udvikling på tværs. De amtsspecialeansvarlige overlæger har som opgave at sikre fælles retningslinjer og tilfredsstillende kvalitetsniveau på alle amtets sygehuse inden for deres respektive speciale. Programledelserne er et initiativ, der mere bredt sigter mod grupper af patienter med fælles problemstillinger, inddrager alle relevante fagprofessioner og specialer og således arbejder tværfagligt, men i øvrigt har samme opgaver: at sikre fælles retningslinjer og tilfredsstillende kvalitet på tværs af sygehusene i amtet. Til at stå i spidsen for programledelserne valgte man cheflæger og chefsygeplejersker, altså de faglige repræsentanter i sygehusledelseskredsen. Der er indtil nu igangsat fire programmer med overskrifterne Apopleksi, Ernæring, Hoftenære frakturer og Diabetes mellitus. Programledelsen består af relevante faglige repræsentanter fra alle sygehuse. Deres opgave er at udarbejde et program med anbefalinger eller retningslinjer for, hvordan de forskellige problemstillingerne inden for det valgte område varetages. Programmerne ligger på Vejle Amts hjemmeside: Et eksempel er programmet for patienter med hoftenære frakturer (8). Her er det sygeplejefaglige forløb beskrevet i et dag til dag-program på samme grundige måde som den lægelige behandling af selve frakturen og den fysioterapeutiske rehabilitering. Anbefalingerne eller retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af evidensbaseret viden, bl.a. fra det nationalt udarbejdede referenceprogram. Dokumentationen af de sygeplejefaglige interventioner sker systematisk i plejeplaner organiseret efter de forskellige behovsområder og kan dermed nemt genfindes. Det betyder, at plejepersonalet i det daglige arbejde kan arbejde kontinuert og koordineret med patientens behov. Det betyder også, at man i et forsknings- eller kvalitetsopfølgningsprojekt kan indsamle data om, hvad der er iværksat af interventioner, og hvordan det har virket, med det formål at stille spørgsmål om, hvorvidt det, vi gør, er godt nok et væsentlig spørgsmål i alt udviklings- og forskningsarbejde. I ernæringsprogrammet er en af anbefalingerne, at alle patienter, der er indlagt i længere end ét døgn, bliver screenet for ernæringsproblemer efter et udarbejdet skema (9). Her starter arbejdet med de problemstillinger vedrørende ernæring, som den enkelte patient har. Det er derfor helt afgørende for patientens videre forløb, at screeningen finder sted. Det er også væsentligt set i et økonomisk perspektiv, idet screeningen afdækker, hvilke patienter der har ernæringsproblemer, og hvilke der ikke har og dermed ikke skal tildeles ressourcer. Vi har derfor valgt at følge op på, om patienterne bliver screenet, og arbejder for øjeblikket på at udarbejde et system, hvor data om screeningen kan trækkes direkte fra EPJ. Det er muligt, fordi ernæring er defineret som et behovs/problemområde og dermed har sit eget notatark eller sin egen fil. Dette fører mig frem til kvalitetsudvikling og akkrediteringsstrategier, hvor det er helt afgørende for udviklingen af den
5 sygeplejefaglige kvalitet, at der også opstilles mål for sygeplejen. Vi har valgt at lade vores kvalitetsarbejde i Vejle Amt følge den nationale strategi (10). Vi følger for øjeblikket 17 opstillede standarder for kvaliteten fordelt på den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Data for, om standarderne opfyldes, trækkes fra forskellige elektroniske systemer og rapporteres til Web-LIS et webbaseret ledelsesinformationssystem, hvor de ledende medarbejdere har adgang til at se ikke blot egne, men også andres resultater. Flere standarder er på vej, heriblandt den førnævnte vedrørende screening for ernæring, som bliver, at 90% af patienter, der er indlagt i mere end ét døgn, screenes for ernæringsmæssige problemer inden for det første døgn. Det er let nok at opstille en standard, men langt vanskeligere at fremskaffe data for, om standarden opfyldes. Det kræver, at systemerne er indrettet herefter, og derfor at nogen fremfører argumenter for, hvilke faglige kliniske data der er interessante. Arbejdet med programmerne har vist, at man kommer hele vejen rundt om patienternes problemstillinger, når alle relevante fagpersoner sætter sig sammen og bidrager med hver deres viden og faglighed. Kompetenceudvikling Wærriø skriver, at sygepleiere må ha trygghet på eget fag og egen tjeneste for å se på seg selv som likeverdig medlem av et tverrfaglig team, og siger, at det hænger sammen med faglig dygtighed og kundskabsbaseret praksis. Det sidste kræver forskning meget mere forskning men også en kultur, hvor forskningsresultater tages alvorligt. Det er undervejs, og jeg er enig i, at det kræver videreuddannelse på akademisk niveau eller lignende at initiere denne proces. I Danmark blev der først i 1991 etableret mulighed for, at man kan erhverve akademisk kompetence inden for sygeplejen. En meget stor del af de akademisk uddannede sygeplejersker er gået til sygeplejeskolerne, hvor manglen på dem var helt åbenlys. Inden for den kliniske sygepleje er akademiseringen på vej. Der er de seneste år oprettet stillinger som kliniske oversygeplejersker og udviklingssygeplejersker på de fleste danske sygehuse. Det er de sygeplejefaglige lederes ansvar, at deres kompetence udnyttes både til at sikre kundskabsbaseret praksis og til at sikre faglig dygtighed i hele plejegruppen, således at sygeplejerskerne med rette kan se sig selv som ligeværdige medlemmer af det tværfaglige team. Med opgraderingen af sygeplejerskernes grunduddannelse til professionsbachelorniveau har vi fået et godt teoretisk fundament hos de nyuddannede sygeplejersker måske lidt på bekostning af de praktiske og erfaringsmæssige færdigheder. Sådanne færdigheder erhverves hovedsageligt gennem mesterlæren i den kliniske sygeplejes verden, og under grunduddannelsen foregår det på praktikstederne. Når de nyuddannede sygeplejersker starter deres karriere, får mange af dem ret hurtigt et stort ansvar. Efter en introduktionsperiode på få måneder stilles der krav om, at de kan påtage sig vagter, hvor de er ansvarshavende. Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at ændre det. På nogle sygehuse er der på forsøgsbasis oprettet introduktionsstillinger for nyuddannede (11). I Storstrøms Amt tildeler man de nyuddannede en mentor det første år, og det er især handlekompetencen, der trænes. Tilbagemeldingerne er positive, og erfaringer fra sådanne projekter vil kunne bruges til at få indført en obligatorisk introduktionsperiode af mindst et års varighed for alle nyuddannede. Med omlægningen af de mellemlange videregående uddannelser og etableringen af centre for videregående uddannelser (CVU) over hele landet har vi fået gode muligheder for at få personalegrupperne opkvalificeret. Medarbejderudviklingssamtaler og uddannelsesplaner burde i dag være en selvfølge alle steder. Med 57
6 58 disse redskaber og muligheder kan enhver sygeplejerske komme ind i et kompetenceudviklingsforløb, der passer til hende og den opgave, hun skal løse. CVU er endnu nyt, men det er oplagt at udvikle specialuddannelser på diplomniveau i dette regi. I dag har vi tre specialuddannelser inden for sygeplejen: anæstesi, intensiv sygepleje og hygiejne. Den øgede specialisering inden for sundhedsvæsenet stiller krav om flere. Sygeplejersker er generelt meget opsøgende med hensyn til at få ny viden. De frekventerer kurser, temadage og seminarer, en gang imellem lidt ustruktureret og tilfældigt. Det kan gøres bedre, og her har de ledende sygeplejersker en strategisk opgave. Opgaven er at få etableret videreuddannelsesforløb, der giver reel og formel kompetence. CVU giver rammen, og arbejdet med at få proces og indhold etableret er i gang inden for flere områder. Arbejdet må nødvendigvis understøttes på det strategiske beslutningsniveau af personer, der har indsigt i faget. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Den ledelsesmæssige kontekst Den danske organisationsforsker Finn Borum har gennemgået international ledelseslitteratur med henblik på at afdække sygehusvæsenets ledelsesmæssige kontekst, ledelsesmæssige opgaver og kompetenceudvikling (12). Litteraturen beskæftiger sig stort set kun med læger som ledere; sygeplejersker som ledere er kun beskrevet ganske få steder. Det er i sig selv interessant, hvordan kan det være, at organisationsforskere overser sygeplejerskerne? Borum mener, at det er udtryk for, at sygehusene opfattes som domineret af lægeprofessionen. I forhold til denne artikels emne er Borums artikel interessant, fordi den afdækker årsagerne til, at fagprofessionelle foretrækkes til ledelsesposterne, på trods af at det, vi normalt forstår ved ledelsesmæssige kompetencer, er mangelfuldt hos de fagprofessionelle. Der må altså være andre forhold, som vejer tungere. Lægernes interesseorganisationer har arbejdet målrettet for at beholde ledelsesretten, og flere steder har det givet problemer, når arbejdsgiverne har ansat andre som ledere. Det kan give anledning til at spørge, om vi skal have faglig ledelse for at holde ro på bagsmækken, eller om der er en mere saglig begrundelse for faglig ledelse? Borums artikel peger på et væsentligt forhold. Sygehusene har brug for ledelse forstået som leadership og ikke kun ledelse forstået som management. I leadership er hovedopgaven at udvikle værdier, visioner og mål og dermed skabe mening og retning for organisationen. I management er der fokus på forvaltning af ressourcer i forhold til fastlagte mål (12). Sygehusenes behov for leadership hænger for mig at se sammen med den særlige opgave, man har. Opgaven kan kun i en vis udstrækning defineres på forhånd, fx i Det gode patientforløb, men vil altid skulle tilpasses individuelt. Praksis er situationsafhængig og udføres under personligt ansvar af den enkelte autoriserede fagperson: læge, sygeplejerske, terapeut eller jordemoder. Man kan med andre ord ikke sidde i direktionen og fastlægge, hvad der helt konkret skal gøres ude i praktikken i forhold til den enkelte patient. Det, man kan i direktionen, er at skabe rammer, retning og mening. Det næste spørgsmål, der må stilles, er: Skal man have en faglig baggrund for at kunne skabe rammer, retning og mening for et sygehus? Her må vi tage udgangspunkt i, hvorfor vi har sygehusene. Sygehusenes kerneydelser kan beskrives som forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Det er sygehusenes opgave at udføre disse opgaver for borgerne, men også at udvikle tilbuddene, således at kvaliteten hele tiden modsvarer borgernes behov og krav. Ovenfor har jeg beskrevet og argumenteret for tre områder af sygeplejen, hvor der er behov for både faglig indsigt og strategisk ledelse dokumentation, faglig udvikling og kompetenceudvikling. Leadership eller værdier, visioner, retning og
7 mening er begreber, der har nøje sammenhæng med opgavevaretagelsen den opgavevaretagelse, vi som fagprofessionelle er socialiserede til at varetage. Ledelse som en generaliseret funktion, der er uafhængig af opgavevaretagelsen, er ikke ukendt, da det bl.a. praktiseres i USA (12). Det vil sige, at den faglige indsigt, der er nødvendig for beslutningerne på direktionsniveau, leveres af eksempelvis stabsfunktioner. Det vil være forkert at påstå, at det ikke kan fungere, men spørgsmålet er vel også, om sygehusvæsenet bliver bedre af, at man laver ledelsessystemet om. Sygeplejefaglig ledelse er nødvendig; det vil ingen vel benægte. Vores verden bliver mere og mere kompleks, og de beslutninger, som træffes på direktionsniveau, har afgørende betydning for det arbejde, der udføres med og for patienterne. At faglighed er repræsenteret på direktionsniveau betyder, at sammenhængen mellem opgavevaretagelsen og de overordnede beslutninger sikres. Så min afsluttende bemærkning skal være: Ledelse er vigtig på alle niveauer, og at det må være et ekstra plus, at fagligheden også er repræsenteret på alle niveauer. Chefsygeplejerske Ditte Maarbjerg Thinggaard Kolding Fredericia sygehuse 6000 Kolding ditthi@fks.vejleamt.dk LITTERATUR 01. Wærriø G. Sykepleiefaglig ledelse. Klin Sygepl 2005; 19 (1): Klausen KK. Offentlig organisation, strategi og ledelse. Odense: Odense Universitetsforlag; Hjort JD. Ændret plejebehov ved accelererede kolonkirurgi. Sygeplejersken 2004; 104 (6): Thinggaard DM. Klinisk sygepleje i fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. I: Nielsen BK. ed. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag; Vejle Amt. Strategi for den sygeplejefaglige udvikling i Vejle Amt Vejle: Vejle Amt; Henderson VA. The nature of nursing. København: Munksgaards Forlag; Vejle Amt. Vejle Amt som funktionsbærende enhed. Vejle: Vejle Amt; Friis NV. Programledelse vedrørende hoftenære frakturer Eskesen B. Ernæringsprogrammet. Vejle Amt Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling.københavn: Sundhedsstyrelsen; Jørgensen UN. Storstrømmen tager hånd om de nye. Sygeplejersken 2004; 104 (25): Borum F. Ledelse blandt læger. 59
Kvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereen national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereLedelsesgrundlag Sygehus Lillebælt
Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus
Læs mereDokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital
Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereHøringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen
Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereFaglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG
Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereSUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020
SUH SYGEPLEJE I TOP Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020 2017 Indledning Der er iværksat en strategiproces for at skabe en ambitiøs og klar retning for Sjællands Universitetshospital
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereFremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit
Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med
Læs mereSygeplejedokumentation. patientforløb. i det periopertive. Susanne Friis Søndergaard, Ph.d.
Sygeplejedokumentation i det periopertive patientforløb En Exploring undersøgelse the interplay af samspillet between mellem perioperative operationssygeplejerskernes nurses documentation practice dokumentationspraksis
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereGenerel Klinisk Studieplan
Generel Klinisk Studieplan For modul 1. Ortopædkirurgisk afdeling, K 2. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk afdeling K 2, er organisatorisk
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereVURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET
Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereStatus over ICF i Danmark
Status over ICF i Danmark Af projekt- og udviklingskonsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret Efter at den danske ICF vejledning nu har eksisteret i halvt år, vil jeg her forsøge at give et overblik over,
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereStandardisering af specialespecifikke EPJ på Vejle-Give sygehuse. Peter Krogh Afdelingslæge medicinsk afdeling Give sygehus
Standardisering af specialespecifikke EPJ på Vejle-Give sygehuse Peter Krogh Afdelingslæge medicinsk afdeling Give sygehus EPJ IBM`s EPJ På sygehuset siden 1998 Indført afdelingsvis først på ortopædkir.
Læs mereAdam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Administrerende direktør Adam Wolf Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Værdi som styrende
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.
Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Lokalcenter Præstehaven Vestervej 3,5 og 7 8362 Hørning 87948700 Organisatorisk placering Præstehaven i Hørning er en del af Ældreområdet i Skanderborg
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereAlle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland
BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
Læs mereFysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015
Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSundheds- og sygeplejefag 2
Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereFAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV
FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereKliniske retningslinjer hvordan og hvorfor
Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereStandardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005
Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereProgram. Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding. 1
Program Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Journalaudit v. udviklingssygeplejersker Anne Jacobsen cand.cur.
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mere