REHABILITERINGSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REHABILITERINGSSTRATEGI"

Transkript

1 REHABILITERINGSSTRATEGI Vi understøtter den enkelte borgers mulighed for et sundt og godt liv

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 FORMÅL OG BAGGRUND 4 ERFARINGER OG UDFORDRINGER 5 MÅLGRUPPEN 8 FASERNE I ET REHABILITERINGSFORLØB 8 DEN REHABILITERENDE TILGANG I BALLERUP KOMMUNE 9 SAMSPIL MELLEM RECOVERY OG REHABILITERING 10 KULTURÆNDRING 11 NY TILGANG 12 AD. 1. BRING BORGERENS RESSOURCER I SPIL 13 AD. 2 ET INDIVIDUELT BEHOV 14 AD. 3 KULTURÆNDRING - KOMPETENCEUDVIKLING 16 IMPLEMENTERING AF STRATEGIEN 18 OVERORDNET HANDLEPLAN - SKEMA 1 22 BILAG 1. REHABILITERINGSFORLØBET VED HJEMMEBOENDE BORGERE DER SØGER HJEMMEHJÆLP 27 BILAG 2. REHABILITERINGSFORLØB I SOCIALPSYKIATRIEN 32 LITTERATURHENVISNINGER 35 2

3 Indledning Ballerup Kommune ønsker at styrke og udbrede den rehabiliterende tilgang som et fundament for mødet med borgerne samt understøtte et vedvarende fokus på, at rehabilitering er omdrejningspunkt i den daglige opgaveløsning. Dette er Ballerup kommunes første rehabiliteringsstrategi, som herved skal forme det fremadrettede arbejde med rehabilitering i kommunen samt understøtte en fælles forståelse af, hvad rehabilitering er og indebærer. Rehabiliteringsstrategien indeholder to væsentlige spor. Det ene omhandler samarbejdet om borgerforløbet (se bilag 1+2), herunder rollefordeling og koordination, det andet spor omhandler kulturændring i organisationen. For at få succes med rehabilitering som fælles forståelse og udgangspunkt, kræver det, at der arbejdes med den herskende kultur i organisationen. Hermed menes, at der arbejdes med at få rehabiliteringstænkningen ind i de værdier, normer, adfærd og rutiner, der præger den daglige opgaveløsning. Borgerforløbene er beskrivelser af den konkrete udmøntning af det tværfaglige samarbejde i rehabilitering. Heri er samarbejdet med borgeren det centrale omdrejningspunkt, hvor det handler om at aktivere borgerens ressourcer og bevare respekten for den enkelte. Vellykket tværfagligt samarbejde stiller krav til hele organisationen i forhold til den daglige udfoldelse af det i praksis. At styrke rehabilitering på tværs af organisationen er et fælles ansvar, og det forudsætter derfor, at lederne på alle niveauer tager ansvar for at understøtte de beskrevne målsætninger og aktiviteter, så den opnåede viden og erfaringer skaber sammenhæng i rehabiliteringsforløbene til gavn for den enkelte borger. Kommunen er opmærksom på, at ældre af anden etnisk herkomst kan udgøre en særlig udfordring i rehabiliteringsprocessen, da mange mister det danske sprog. 3

4 Formål og baggrund Ballerup Kommune har gennem de senere år arbejdet med rehabilitering 1. At arbejde rehabiliterende kræver, at der aktivt arbejdes med en kulturomstilling, hvor tilgangen udføres efter hjælp til selv-hjælp princippet, og borgeren deltager aktivt i eget forløb. Strategien er tænkt som et grundlag for videreudviklingen af de differentierede indsatser, der i dag karakteriserer den rehabiliterende tilgang og indsats. I 2013 udkom rapporten Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats (Hjemmehjælpskommissionen, 2013) med anbefalinger om, at kommunerne bør arbejde systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet. Rapporten anbefaler endvidere, at den kommunale indsats bør rettes mod den ældre borgers samlede livssituation, og ikke kun den eventuelle fysiske funktionsnedsættelse. Rehabiliteringsforløb skal funderes ud fra en fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Med afsæt i kommissionens anbefalinger har Socialstyrelsen (2014) udgivet inspirationsmaterialet Rehabilitering på ældreområdet, som anbefaler otte grundprincipper for en systematisk og målrettet tilgang i rehabiliteringsforløbet. Disse otte grundprincipper udgør fundamentet for den rehabiliterende tilgang i Ballerup Kommune. Principperne er: Borgerens aktive deltagelse i forløbet Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation Målorienterede og tidsafgrænsede forløb Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Koordinerede forløb Planlægning Vidensbasering og kvalitet 1 Se definition på side 9. 4

5 Kommunen er hovedaktør indenfor rehabiliteringsindsatsen, og det er en tværgående forpligtigelse at skabe denne ramme, og derfor skal relevante medarbejdere og ledere på alle områder bidrage til den tværgående opgaveløsning på rehabiliteringsområdet. Rehabiliteringsstrategien er bundet op på målene fra Den Dialogbaseret Aftale , og indgår som en del af de tværgående indsatser i kommunens Sundhedsplan Strategien tager afsæt i den eksisterende viden indenfor rehabiliteringsområdet, lovgivning 2, udvalgspolitikker samt input fra en lang række interne aktører i forbindelse med udarbejdelse af strategien. Rehabiliteringsstrategien kobler sig til både strategien for Sund Aldring og Det aktive medborgerskab, der tilsammen sigter mod at understøtte Ballerup kommunes overordnede vision om, at skabe fremtidens velfærd. Erfaringer og udfordringer Langt de fleste af landets kommuner har valgt at udvikle og implementere forskellige modeller for rehabiliteringsindsatser, efter de første positive forskningsresultater blev publiceret af KORA 3 (Kjellberg et al. 2010,2011,2013). Flere evalueringer fra landets kommuner tyder på, at hverdagsrehabilitering kan øge hjemmeboende ældres selvstændighed i hverdagen (Kjellberg J, Ibsen R, Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K 2012), samt at borgere i plejeboliger også kan have gavn heraf (Berthelsen LL. 2012). 2 Regeringen har senest pr. d gennem ændring af lovgivningen for Lov om social service 83 (SEL) og ny 83 a, skabt rammer til at understøtte systematisk arbejde med rehabiliteringsforløb. Formålet er, at sikre hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte ældre, og skaber reelle forbedringer i den ældres hverdag. Aftalen slår endvidere fast, at hjemmehjælp også fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet. 3 KORA Det nationale institut for kommunale og regioners analyse og forskning 5

6 Rehabilitering er en tværgående indsats, og i Ballerup Kommune arbejder flere områder med et rehabiliterende sigte, herunder kan bl.a. nævnes: Beskæftigelses-, undervisnings, sundheds- og sociallovgivningsområdet, (se figur 1). Figur 1. Sundhedsområdet Undervisningsområdet Socialområdet Beskæftigelsesområdet En central udfordring indenfor rehabilitering i Center for Social og Sundhed (C-SS) er, at de forskellige indsatser og forløb ofte ses isoleret i de enkelte afsnit. Fælles for de forskellige afsnits rehabiliterende indsatser er, at der ofte vil være et målgruppefællesskab, som er tværgående (se figur 2). Det betyder, at borgeren, der er i målgruppe for rehabilitering, ofte kan rammes både fysisk, psykisk, socialt og/ eller kognitivt, og herved har behov for en flerstrenget velkoordineret indsats. 6

7 Figur 2. Oversigt over et udsnit af rehabiliteringsindsatser i Ballerup Kommune Recovery understøttende indsatser i socialpsykiatrien Genoptræning og rehabiliteringsforløb i T&A Kursusforløb for kronisk sygdom Rehabilitering på plejecentre Rehabilitering i hverdagens aktiviteter Borger Hjemmehjælp Erfaringer fra bl.a. Fredericia Kommune viser, at der er en kvalitetsmæssig og økonomisk effekt ved at tilbyde borgeren rehabilitering samtidig med, at borgeren går til fx traditionel genoptræning. Ved at sammenlægge flere relevante indsatser i et forløb kan borgeren profitere ved, at der i et samarbejde udformes en fælles målsætning, som alle fagpersoner arbejder efter. Samme fokus på tværfagligt samarbejde kan gøre sig gældende for borgere med behov for fx hjemmesygeplejerske, hjemmepleje og fx træningsindsats, hvor en fælles målsætning og samarbejde i forhold til borgerens plan, vil kunne medføre en synergieffekt af forløbet til gavn for den enkelte borger. Rehabiliteringsindsatsen på plejecentrene har fokus på den rehabiliterende tilgang til beboerne med vægtning af meningsfyldte aktiviteter og retten til selvbestemmelse med udgangspunkt i, hvad der er vigtigst for den enkelte beboer, for at højne livskvaliteten. 7

8 Målgruppen Målgruppen for rehabilitering kan omfatte alle borgere over 18 år, som er bosiddende i Ballerup Kommune. Borgere der visiteres til en rehabiliteringsindsats, har som udgangspunkt en nedsat eller er i risiko for nedsat funktionsevne, og har et potentiale for at udvikle deres funktionsevne (rehabiliteringspotentiale). Den nedsatte funktionsevne kan være som følge af akut sygdom, alderdomssvækkelse, medfødt handicap, social marginalisering, sindslidelse og/ eller psykisk sårbarhed. Borgere der selv er i stand til at genvinde, udvikle eller bevare funktionsevnen er ikke i målgruppen for en rehabiliteringsindsats. Faserne i et rehabiliteringsforløb Et rehabiliteringsforløb kan inddeles i fem faser (Socialstyrelsen, 2014): Visitation, udredning, målsætning, målrettede indsatser og afslutning (se figur 3). Faserne i rehabiliteringsforløbet skal ikke betragtes som isolerede indsatser, men som dynamiske cirkulære indsatser, der overlapper og supplerer hinanden, idet de hele tiden skal tilpasse sig borgerens aktuelle ønsker, behov og ressourcer. Et rehabiliteringsforløb (se eksempel figur 5) samt uddybende beskrivelse af forløbet i (bilag 1) sigter mod at forbedre borgerens samlede funktionsevne, og kan rette sig mod problemer af både sygdomsmæssig, psykosocial og funktionsmæssig karakter. 8

9 Figur 3. De fem faser i rehabiliteringsforløb: afslutning/ evaluering visitation indsatser udredning målsætning Den rehabiliterende tilgang i Ballerup Kommune I Ballerup Kommune arbejder vi med den rehabiliterende tilgang ud fra Hvidbogens definition (Marselisborgcentret 2004): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Marselisborgcentret 2004). 9

10 Det overordnede mål med rehabilitering for den enkelte borger er: - At bevare eller fremme livskvalitet - At genvinde tidligere funktionsniveau eller at opnå højst mulig funktionsevne, kunne leve med varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation - At opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere mht. personlig frihed og deltagelse i samfundslivet Den rehabiliterende indsats sker ud fra en ressourceorienteret tilgang, hvor der i en højere grad fokuseres på, hvad borgeren kan, eller har mulighed for at lære enten ved træning, hjælp/ støtte eller ved brug af ny teknologi. Det er en aktiv indsats i hverdagslivets aktiviteter, hvor en væsentlig forudsætning for en vellykket rehabiliteringsproces er borgerens aktive medvirken til samarbejdet med sine erfaringer, personlige forudsætninger og ressourcer. Samspil mellem recovery og rehabilitering Begrebet rehabilitering bruges inden for social og sundhedsområdet. I psykiatrien anvendes hovedsagelig begrebet recovery 4, hvor en psykosocial rehabilitering kan beskrives ud fra en recovery orienteret tilgang. Da der kan være en tendens til at blande disse begreber sammen, vil dette afsnit give en kortfattet redegørelse for begrebernes indbyrdes sammenhæng. I denne rehabiliteringsstrategi er der primært anvendt begrebet rehabilitering, som favner den samlede rehabiliteringsproces. 4 Recovery betyder at komme sig 10

11 Faserne i recoveryprocessen kan betragtes som identiske med de faser, en borger med nedsat funktionsevne skal igennem i sit rehabiliteringsforløb (Hjortbak, BR, et al. 2011). Relationen mellem recovery og rehabilitering kan forklares ved, at rehabilitering er den indsats, professionelle kan tilbyde for at understøtte den enkelte med en psykisk sygdom i at komme sig, og betegner således en professionel indsats. Recovery er en unik og individuel proces, der ikke på samme måde som rehabilitering kan gøres til genstand for en strukturering. Recovery betegner derfor, den enkeltes ofte meget personlige forløb, hvor rehabilitering kan være en afgørende faktor blandt flere. (Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri). Kulturændring Rehabilitering adskiller sig på en række måder i forhold til den almindelige hjemmepleje. Disse kan kategoriseres i: Formål, fokus, tid og justering (se figur 4). Herved formes et skift i forståelse af omsorg og hermed en ændring i tilgangen til borgeren. Figur 4. Fra almindelig hjemmepleje Til rehabilitering Formål Målene er formuleret af kommunen med udgangspunkt i Tager afsæt i borgerens formulerede mål og behov borgerens rettigheder fx hjælp til personlig pleje. Fokus Løser opgaver for borgeren Løser opgaver med borgeren Tid Justering Tidsforbruget er konstant eller kan svinge over tid En ensartet gentagen opgaveløsning Tidsforbruget vil oftest være størst i starten for herefter at falde forløbene er tidsafgrænsede Opgaveløsningen vil justeres løbende og tilpasses borgerens behov og ressourcer 11

12 Ovenstående figur illustrerer den transformation, der ligger i kulturændringen, og som medvirker til en bevægelse i organisationen fra en serviceorienteret tilgang til en rehabiliterende tilgang. For at opnå ovenstående kræver det, at den enkelte medarbejder ved, hvordan rehabilitering forstås, og hvordan der arbejdes med den rehabiliterende indsats i en tværfaglig kontekst. På samme måde vil det for mange borgere i Ballerup Kommune være nyt, at blive mødt med forventninger om selv at skulle deltage aktivt i forløbet, frem for at modtage hjælpen passivt. I forhold til selve eksekveringen af rehabiliteringsstrategien kan mange faktorer i relation til ovenstående, undervejs medvirke til forhindringer for eksempel kan nævnes: Ringe tiltro hos medarbejderne, som resultat af utilstrækkelig information og inddragelse Ringe tiltro hos ledelsen til strategien både i forhold til involvering og tildeling af tilstrækkelige ressourcer Manglende forståelse og modstand mod forandring både hos medarbejdere og borgere De nævnte udfordringer imødekommes gennem udmøntning af nedenstående målsætninger, delmål (effektmål) og dertilhørende succeskriterier. Ny tilgang Rehabilitering skal omsættes fra begreb til aktive handlinger, der stiler mod Center for Social og Sundheds missionen om, at understøtte den enkeltes borgers mulighed for et sundt og godt liv. Det vil vi gøre ud fra 3 overordnede målsætninger, der er afgørende i arbejdet med rehabilitering i Ballerup Kommune. Målsætningerne skal bringes i spil i det enkelte afsnit, hvor der konkret skal arbejdes videre med den faglige refleksion heraf, og hvad det betyder for den enkelte medarbejders praksis i den tværfaglige indsats. Målsætningerne er: 12

13 1. Bring borgerens ressourcer i spil som aktiv samarbejdspartner, med udgangspunkt i borgerens ressourcer og motivation støtte borgeren i et meningsfuldt liv 2. Et individuelt behov - lytte til og handle efter borgerens behov, ønsker og mål. Således at samarbejdet, opleves sammenhængende og gennemsigtigt 3. Kulturændring - kompetenceudvikling - være en lærende organisation, hvor medarbejdernes kundskaber anvendes i sammenhæng og på tværs af kommunen Ad. 1. Bring borgerens ressourcer i spil Rehabilitering er en bevægelse hen mod at arbejde efter den enkelte borgeres mål. Samarbejdet og borgerens aktive deltagelse bliver omdrejningspunktet, og er forudsætningen for et vellykket rehabiliteringsforløb. Hertil skal understreges, at de fleste borgere har et betydningsfuldt netværk. Enten i form af pårørende eller øvrige netværk, som også kan have stor betydning for samarbejdet. Netværket skal inddrages i det omfang, det er muligt og relevant, samt i overensstemmelse med borgerens ønsker (Hjortbak, BR, et al. 2011). Formålet er at styrke samarbejdet ved at tage udgangspunkt i, hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til at arbejde med. At skabe motivation er en central indsats og afgørende for succes i forløbet. Dette forudsætter et vedvarende fokus på samarbejdsrelationen mellem borger og fagprofessionelle. Delmålene er: At tage udgangspunkt i anerkendende og motiverende tilgange i kontakten til borgeren. At understøtte et helhedssyn på borgerens ressourcer og inddrage disse bedst muligt. At borgerens målsætning er omdrejningspunktet for indsatsen. 13

14 Succeskriterierne er: Alle borgere, der indgår i rehabiliteringsforløb, bliver mødt af den rehabiliterende tilgang og herunder spørgsmålet hvad er vigtigst for dig? o Måles ved kvalitativ interviewundersøgelse af et udsnit af borgere, der har deltaget i rehabiliteringsforløb. Relevante medarbejdere har viden om elementerne i ICF klassifikationen 5, og kan anvende og dokumentere disse i forbindelse med borgerens udredning. o Måles ved udtræk i den elektroniske patientjournal. Der udvikles en procedure til relevante faggrupper (Aktivt hverdagsliv og sygeplejersker i hjemmeplejen team 9) i forbindelse med udredning og målsætning på baggrund af afprøvning af Samtalehjulet 6. o Procedure er beskrevet ultimo juni At alle borgere, der deltager i rehabiliteringsforløb, får udarbejdet en tidsafgrænset målsætningsplan, hvori målene er formuleret i samarbejde med borgeren og relevante pårørende, i det omfang det er muligt. o Måles ved træk i elektronisk patientjournal. 80 % af de pårørende til borgere der har deltaget i rehabiliteringsforløb, føler sig hørt og inddraget i forløbet. o Måles ved kvalitativ interviewundersøgelse af et udsnit af de borgere, der har deltaget i rehabiliteringsforløb. At alle målsætningsplaner er dokumenteret i CARE. o Måles ved træk i elektronisk patientjournal. Ad. 2 Et individuelt behov 5 International Classification of Function, Disability and Health (ICF) 6 Samtalehjulet er et visuelt samtaleværktøj udviklet af Esbjerg Kommune,

15 Rehabiliteringsforløbet og målene for indsatsen skal skræddersyes til den enkelte borger, og der bør derfor indledningsvis foregå en tværfaglig udredning af de områder, der er relevant(e) for borgeren. Denne tværfaglige udredning danner grundlaget for målene i indsatserne. I rehabiliteringsforløbet kan der bl.a. inddrages velfærdsteknologiske løsninger, som kan hjælpe borgeren til at være mere selvhjulpen. En velfungerende teknologisk løsning kan skabe mulighed for, at borgere med behov for hjælp til en konkret opgave, i langt højere grad selv kan bestemme, hvornår og hvor ofte indsatsen skal tilbydes (Hjemmehjælpskommissionens rapport, 2013). Velfungerende teknologier kan også have stor betydning for medarbejderens fysiske arbejdsmiljø, i det omfang teknologierne kan aflaste på de tunge, besværlige og manuelle opgaver. Rapporten fra Hjemmehjælpskommissionens 2013, peger endvidere på, at der i befolkningen generelt er en positiv indstilling over for tanken om, at skulle bruge velfærdsteknologi eller digitale løsninger 7, hvis løsningerne på fornuftig vis kan hjælpe én til at klare sig selv 8 (Ibid. s ). I rehabiliteringsforløbene er det endvidere af afgørende betydning, at der er et kontinuerligt fokus på at udvikle hensigtsmæssige mestringsstrategier 9 for den enkelte borger. Borgeren skal støttes i at tackle de ændringer, der påvirker hverdagens aktiviteter og muligheder for social deltagelse. Ændringerne kan være relateret til både fysisk, psykisk og sociale faktorer. Borgerens eget livsperspektiv og forståelse skal være hjørnesten for at bygge videre på borgerens mestringsevner til at skabe et hverdagsliv i samspil med andre mennesker. Delmålene er: 7 Digitale løsninger i form af, smartphones, tablets og apps. Giver borgere med særlige behov øget mulighed for at kommunikere og bistand til at strukturere hverdagen. 8 Et konkret indsatsområde i Ballerup Kommune i forhold til teknologiske løsninger for hjemmeboende borgere med funktionsevnenedsættelser er implementeringen af skylle/ tørre toiletter samt Rotoflex (roterbare) senge. 9 Hinrichsen EK, Knudsen BT, Nørgård D. Håndbog i læring og mestring. Region Midtjylland,

16 At genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af funktionsevnenedsættelse At understøtte borgerens rehabiliteringsproces At understøtte at borgerens mestringsevner styrkes og udvikles Succeskriterierne er: Borgerne føler sig set, hørt og forstået, samt oplever at have modtaget den nødvendige information i forhold til at foretage valg og prioriteringer i rehabiliteringsforløbet. o Måles ved kvalitativ interviewundersøgelse af et udsnit af de borgere, der har deltaget i rehabiliteringsforløb. Borgerne oplever, at indsatserne er i overensstemmelse med ønsker og prioriteringer i rehabiliteringsforløbet, som et resultat af samarbejdet ved borgerens plan. o Måles ved kvalitativ interviewundersøgelse af et udsnit af de borgere, der har deltaget i rehabiliteringsforløb. Antallet af nyhenviste borgere til rehabiliteringsforløb efter Lov om social service 83 a er ved udgangen af 2015 steget med min. 50 % i forhold til o Måles ved træk i elektronisk patientjournal. Ad. 3 Kulturændring - kompetenceudvikling Nye arbejdsformer og arbejdsgange skal udvikles og tages i brug for at løfte rehabiliteringsopgaven. Mange medarbejdere er allerede vant til at arbejde rehabiliterende, men ikke ud fra en fælles forståelse eller definition. Den grundlæggende forudsætning er, at rehabilitering bliver en fælles holdning og tilgang i hele organisationen. For at understøtte og eksekvere denne kulturændring er der behov for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, samt et vedvarende ledelsesfokus for at styrke implementeringen af det tillærte i praksis. Et succesfuldt kompetenceudviklingsforløb kræver god forberedelse, og her kan der hentes inspiration fra rapporten Transfer mellem uddannelse og arbejde, (2009) fra 16

17 Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Her fremhæves vigtigheden af, at kompetenceudviklingen designes som en læringsproces med før-under-efter aktiviteter 10. Før aktiviteten består af en analyse af kompetencebehovet både på det organisatoriske og individuelle niveau. Under aktiviteten refererer til selve undervisningen og efter aktiviteten omhandler planlægning af, hvordan den tillærte viden videreformidles blandt øvrige medarbejdere, samt forankres i konkret praksis. Delmålene er: At sikre et koordineret 11 samspil mellem de faglige indsatser At udvikle og understøtte medarbejdernes og ledernes kompetencer Succeskriterium: Udarbejdes plan for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere med afsæt i evidens for læring og transfer 12. Tilbud fra leverandører er indhentet medio april Aftaler for kompetenceudviklingsforløb er på plads ultimo juni Alle medarbejdere oplever, at der er en fælles forståelse for rehabiliteringsforløbet, og ved, hvordan de anvender rehabilitering i den daglige opgaveløsning. o Måles ved kvalitativ interviewundersøgelse af medarbejderne. Alle medarbejdere og ledere gennemfører kompetenceudviklingsforløbet i Medarbejdere der indgår i rehabiliteringsforløb, har et klart billede af egen rolle i forhold til rehabiliteringsstrategien og målsætningerne heri dvs. medarbejderne har en forståelse af, hvordan deres rolle understøtter strategien. 10 Før-under-efter aktiviteter, hentyder til at medarbejderen overfører og anvender noget man har lært i en situation til en anden situation mere eller mindre lignende situation 11 Definering af relationel koordinering: Relationel koordinering er (med afsæt i din faglige funktion) at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning. Jody Gittell, Transfer betyder overføring, i denne sammenhæng overføring af erfaring, læring og viden fra en situation til en anden. Transfer defineres som: Anvendelse af viden og det at kunne i en lært sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng. (Wahlgren og Aarkrog, 2013). 17

18 Alle ledere får omsat de forventninger, der ligger i strategien i forhold til, hvad det vil sige at arbejde rehabiliterende i en tværfaglig kontekst. Ved det eksterne tilsyn i organisationen vil den rehabiliterende tilgang være synlig i forhold til Alle ledere understøtter og følger op på den enkeltes medarbejders læringsproces i forbindelse med rehabilitering min. 1 gang årligt. Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb efter Servicelovens 83 a er beskrevet og godkendt af Social- og Sundhedsudvalget primo april Der er skabt tværfaglige samarbejdsfora mellem Aktivt hverdagsliv og det rehabiliterende team i hjemmeplejen med fast mødekadance hver 14 dag. Implementering af strategien Implementeringen af handleplanen (se skema 1+2, side 22-26) vil medføre væsentlige forandringer for flere medarbejdere og ledere. Det vil kræve en vedholdende indsats, hvor der med små sikre skridt indarbejdes nye bæredygtige arbejdsrutiner. Forudsætning for dette kan lykkes er i høj grad, at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer, så at de opbyggede nye værdier, rutiner og vaner kan videreføres og fastholdes. Ansvaret for implementeringen af de aktiviteter der fremgår af handleplanen ligger hos implementeringsgruppen, der består af leder fra Sundhedsstrategisk afsnit, afsnitsleder fra Træning & Aktivitet, afsnitsleder for Pleje og Omsorg, udviklingsergoterapeut fra Træning & Aktivitet og projektleder fra Sundhedsstrategisk afsnit. Den lokale ledelse har, i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbene, det primære ansvar for at sikre overførelsen af det tillært til praksis samt fastholdelse af det rehabiliterende fokus. 18

19 De første skridt i implementeringen er taget: Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a er beskrevet og godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Mini - afprøvning af interviewredskab samtalehjulet er udført. Kompetenceudviklingsforløb for myndighedspersoner er planlagt, og afholdt i maj/ juni Planlagt og gennemført workshop for ledelseslaget Planlagt og gennemført hvad er vigtigst for dig? - dag. Der er indhentet tilbud fra Professionshøjskolen Metropol omkring kompetenceudvikling af alle medarbejdere og ledere i hjemmeplejen. I det videre arbejde med implementeringsprocessen vil implementeringsgruppen mødes jævnligt, for at sikre den nødvendige fremdrift og udvikling. Der vil blive udarbejdet et evalueringsdesign med det formål at analysere og beskrive i hvor høj grad formålet, med at styrke og udbrede den rehabiliterende tilgang og indsats i organisationen, er opnået. Evalueringen vil endvidere kunne bidrage til at kvalificere det fremtidige arbejde med rehabilitering. Evalueringsresultaterne vil blive forelagt politikere og ledere, samt de medarbejdere som har været involveret i udviklingen og gennemførelsen af rehabiliteringsforløbene. 19

20 Figur 5. Eksempel på rehabiliteringsforløb Visitator Og/ eller Team Aktivt hverdagsliv Sygeplejerske Team Aktivt hverdagsliv m. bidrag fra: SOSU medarb. rehab.team Hjemmeplejen Sygeplejerske Diætist Træning og Aktivitet Plejecentrene 13. august Forebyggende - Bevare og/eller træne kroppens funktioner - Støtte til hverdagslivet - Styrke og udvikle mestrings strategier Tovholder og/ eller Aktivt hverdagsliv koordinerer afsluttende besøg Visitation Udredning og målsætning Målrettede indsatser og opfølgning på mål Afslutning og evaluering - evt. revisitering Vurdering af rehabiliteringspotialet/ motivation - forventningsafstemning Samtalehjulet + "Hvad er vigtigst for dig?" Dokumentation Borgerens plan + målsætning udarbejdes Det sikres at borger + alle aktører ved hvornår/ hvorlænge indsatssen varer Tovholder for forløbet aftales Sygepl./ Aktivt hverdagsliv/ fys.) Tovholder mødes m. pl.pers.hos borger for overlevering af opgave Dokumentation Kontaktpers. udpeges af teamleder (team 9) ud fra en vurdering af hvad der bedst matcher borgerens indsats behov Kontaktpersonens ansvar er at melde til tovholder når der sker forbedringer eller tilbagefald i borgers funktionsevne. Dokumentation Afsluttende test Evaluering - målopfyldelse Revurdering Opfølgning på målsætning Evt. revisitering Dokumentation Samme kontakt person Tidsafgrænsede forløb (max. 12 uger) 20

21

22 Overordnet handleplan - skema 1 Nedenstående skitseres en tidsplan for aktiviteter på overordnet niveau for 2015 Aktivitet jan feb marts april maj juni aug sept okt nov dec Rehabiliteringsforløbets organisering og relevante faggruppers opgaver er beskrevet, efterlevet og implementeret. Udarbejde kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb efter Lov om social service 83a Afprøve metoder her under velfærdsteknologiske værktøjer, der har fokus på samarbejdet med borgeren og dennes livshistorie Udarbejdelse af kompetenceprofiler for medarbejderne i det rehabiliterende team i hjemmeplejen Planlægning af kompetenceudviklingsforløb Implementering Forløb, opgaver beskrevet Beskrevet Godkendt i SSU Specifik kompetenceforløb myndighedspersoner, AH rep. private leverandører(2) 40 medarbejdere Specifik kompetenceforløb jf. rehabiliteringsforløb Ca. 60 medarbejdere

23 Generel kompetenceforløb for øvrige medarbejdere og ledere i C-SS med 23

24 Faseplan - skema 2 Fase Aktører Maj-juni 2015 Aug-dec 2015 Jan-april Beskrivelse af rehabiliteringsstrategi 2. Implementering af strategi Tværgående projektgruppe, Center for social og sundhed Godkendt SSU juni Afprøve nye metoder til samarbejdet med borgeren Afprøvning af samtalehjulet (PDSA - metode) Alle medarbejdere i hjemmeplejen, plejecentrene, Sundhedsstrategisk afsnit Træning & Aktivitet Sygeplejersker i det rehabiliterende team 9 (hjemmepleje) Kompetenceudvikling Ledere og afsnits og teamledere i Center for social og sundhed o Myndighed Visitation Aktivt hverdagsliv Teamledere hjemmeplejen Privat leverandør o Medarbejdere m. særlige opgaver og impl. af rehabiliterende praksis Aktivt hverdagsliv Sygeplejersker (hjemmepleje) Rehabiliterende team (hjemmepleje) Rep. fra Træning & Aktivitet Demenskoordinatorer Hjerneskadekoordinatorer Diætist Hvad er vigtigst for dig? -dag Juni Workshop i juni 3 dags kursusforløb med ekstern undervisere Vølund & Kloster Leverandør Metropol 24

25 Fase Aktører Maj-juni 2015 Aug-dec 2015 Jan-april2016 o o Sundhedsdiplom modul Hjemmeplejens øvrige medarbejdere og ledere Aktivt hverdagsliv Sygeplejersker Rep. terapeuter T&A øvrige Alle øvrige medarbejdere og ledere i hjemmepleje o Forløb for lederne Relevante ledere og mellemledere, team- og afsnitsledere Medarbejdere og ledere på plejecentre Medarbejdere i tilknytning til ældrepuljen + øvrige medarbejdere på tværs af C-SS Medarbejdere og ledere i Socialpsykiatrien Leverandør Metropol Leverandør Metropol Leverandør Metropol Afholdelse af rehabiliteringskonf erence, Metropol Uge 49 Leverandør Metropol Kommunikation Interne: Medarbejdere/ interne samarbejdspartnere Ledere Politikere Handicap & Seniorrådet Eksterne: Borgere Pårørende/ netværk Foreninger Sygehuse Praktiserende læge De gode historier i pressen Ballerup Bladet, De fire årstider, Ballerup Kommunes hjemmeside / social medier og interne kanaler, Aben, Intra, fællesmøder Informationsmateri ale til borgere og pårørende Kommunikationsinitiativer fortsættes - 25

26 Fase Aktører Maj-juni 2015 Aug-dec 2015 Jan-april Evaluering kompetenceudviklingsfo rløbene Evaluering af de opstillede mål og succeskriterier Alle 4. Revidering af rehabiliteringsstrategi 26

27 Bilag 1. Rehabiliteringsforløbet ved hjemmeboende borgere der søger hjemmehjælp Fase 1 - Visitation Borgere der er i målgruppen for et rehabiliteringsforløb kan være i forskellige situationer. Det kan dreje sig om et pludseligt opstået tab af funktionsevne fx akut sygdom, langsomt tab af funktionsevne eller et forventet tab af funktionsevne. Alle borgere der henvender sig om, eller får hjælp og støtte efter servicelovens bestemmelser om hjemmehjælp, kan være i målgruppen for rehabiliteringsforløb. Målgruppen omfatter også borgere, der har en demenssygdom eller borgere, der modtager palliativ behandling, hvis de forventes at kunne profitere af indsatsen (se flowdiagram for rehabiliteringsforløb bilag 2). Målgruppen omfatter ligeledes borgere, der udskrives fra hospital med en genoptræningsplan (SUL 140). Der er forskellige typiske indgangsvinkler til at blive visiteret til et rehabiliteringsforløb: Borgere, der ikke tidligere har modtaget hjemmehjælp, som selv retter henvendelse eller via andre instanser (fx hospital, praktiserende læge, pårørende, forebyggende medarbejder) Borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp, hvor visitator eller medarbejder identificerer rehabiliteringsbehov (fx ved re-visitering af hjælp eller overgang mellem indsatser) Ved borgere med sammensatte funktionsevnenedsættelser kan visitator i samarbejde med Team Aktivt hverdagsliv lave et 1.besøg hos borgeren et sambesøg. I et samarbejde med borgeren laves der en helhedsvurdering på baggrund af borgerens situation og med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad er vigtigst for dig?, og hvordan kan du selv deltage? samt de øvrige tværfaglige redskaber (fx COPM 13, AMPS 14 eller Samtalehjulet 15 ). Disse data skal medvirke til at give retning for det samlede rehabiliteringsforløb. Helhedsvurderingen tager afsæt i ICF 16, der er en international anerkendt bio psyko -social model, som definerer individets funktionsevne ud fra kroppens funktioner og 13 Canadian Ocupartional Performance Measure (COPM) valideret interviewredskab 14 Assessment of Motor and Process Skills (AMPS)- valideret undersøgelsesredskab 15 Samtalehjulet er et visuelt samtaleværktøj udviklet af Esbjerg kommune (2013) 27

28 anatomi samt aktivitet og deltagelse samt de kontekstuelle faktorer, der dækker over omgivelserne og de personlige faktorer. Helhedsvurderingen dokumenteres i den elektroniske patientjournal. Borgeren visiteres til et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes realistisk og meningsfuldt, at borgeren kan genvinde, bevare eller udvikle funktionsevne, som resultat af forløbet. Fase 2 - Udredning Den tværfaglige udredning danner fundamentet for borgerens samlede rehabiliteringsforløb. Denne udredning foregår i tæt samarbejde med borgeren og/ eller pårørende samt øvrige netværk. Samtidig er det vigtigt at inddrage de relevante fagligheder i forhold til en helheds udredning af borgerens samlede funktionsevne. Der udpeges en relevant fagperson (fx medarbejder fra Team Aktivt hverdagsliv, sygeplejerske, terapeut, Sundhedsstrategisk afsnit, hjerneskadekoordinator, demenskoordinator) som bliver tovholder for det samlede rehabiliteringsforløb. Mange borgere har sammensatte helbredsmæssige og/ eller sociale problematikker, hvor vigtigheden af en koordineret plan og målsætning er altafgørende. Udredningen kan hos nogle borgere være en proces, idet det er vigtigt at der opbygges tryghed og tillid i relationssamarbejdet mellem borger og fagprofessionelle fra den tidlige start. Et redskab hertil kan være den motiverende samtale, som bygger på anerkendende teori og praksis (Miller & Rollnick, 1991). Samtaleformen skal medvirke til at få borgeren til at se egne ressourcer og mål. Der kan være stor forskel på, hvor motiveret borgeren er for at indgå i et rehabiliteringsforløb. For nogle borgere kan det være svært at overskue at kunne klare hverdagens gøremål selv. Det kan skabe utryghed hos borgeren, og stiller herved krav til medarbejderen om at møde borgeren på en anerkendende og ligeværdig måde, der tilvejebringer den nødvendige information og viden. For alle borgere der indgår i rehabiliteringsforløb, vil udredningsfasen være dækket af Lov om social service 86.1, hvor der ikke er mulighed for frit-valg af leverandør. Herefter overgår de øvrige faser i rehabiliteringsforløbet til Lov om social service 83 a, hvor der er mulighed for frit-valg af leverandør. 16 International Classification of Function, Disability and Health (ICF) 28

29 Fase 3 - Målsætning Målsætning for rehabiliteringsforløbet er et af de centraleelementer i rehabilitering for at styrke borgerens motivation. Målsætningen skal være styrende for rehabiliteringsindsatsen, og kan foregå over flere møder med borgeren og i et evt. samarbejde med de pårørende. To danske rapporter peger på, at borgeres målsætning ikke medfører et ukontrollabelt ressourceforbrug, men tværtimod kan medvirke til at målrette samarbejdet og forkorte rehabiliteringsforløbet (Sloth-Egholm A, 2012;Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K 2012). Effekten af systematisk målsætning er belyst i klinisk retningslinje (Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen, 2013) og der er konkluderet følgende effekt: Øget helbredsbetinget livskvalitet Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje Formindsket risiko for hospitalsindlæggelse (akut + genindlæggelse) Kortere hjemmepleje indsatser Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp Ved selve målsætningen skal der skelnes mellem langsigtede mål og kortsigtede delmål. Det langsigtede mål er det mål, som borgeren er motiveret for at forfølge og opnå. De kortsigtede mål er de delmål, der skal tages som skridt på vejen for at realisere det langsigtede mål. Målene formuleres i tæt samarbejde mellem borgere, pårørende og medarbejdere. Tovholderen har ansvaret for at justeringerne registreres og dokumenteres både i borgerens målsætningsplan, og så den er tilgængelig for alle involverede fagpersoner i den elektroniske patientjournal. De individuelle mål og handlinger medvirker til at definere indsatsen til borgeren samt borgerens egne aktiviteter. Der skal løbende ske en vurdering af, hvorvidt borgernes mål skal justeres. Det vil ofte være de kortsigtede mål, der justeres på. Det er den forløbsansvarliges ansvar, at sikre denne justering og opfølgning herpå. 29

30 Fase 4 - Målrettede indsatser og opfølgning på mål Ved opstart af indsatsen arrangerer tovholderen et besøg hos borgeren, hvor indsatsen gennemgås og overleveres til fagpersonalet hos den valgte leverandør. Vælger borgeren kommunal leverandør varetages indsatsen af det rehabiliterende team i hjemmeplejen i samarbejde med Team Aktivt hverdagsliv samt øvrige relevante fagpersoner der tilknyttes borgeren, som skal observerer og give tilbagemeldinger til tovholderen omkring borgerens udvikling i forhold til aftalte målsætning. Rehabiliteringsforløbet kræver ofte at mange fagligheder arbejder tæt sammen. Tovholderen sikrer sammen med de øvrige involverede fagpersoner at samarbejdet koordineres mod borgerens mål. Dette sker igennem tværfaglige ad hoc møder i samarbejde med valgte leverandør, hvor Team Aktivt hverdagsliv samt øvrige relevante fagpersoner deltager. Det er af afgørende betydning, at der etableres et godt tværfagligt samarbejde, som sikrer, at alle medarbejdere arbejder efter samme målsætning og indsatserne koordineres hertil. Indsatserne organiseres og udmøntes i overensstemmelse med borgerens rehabiliteringsplan. De indsatser, der iværksættes, skal rettes mod borgerens samlede funktionsevne, og kan både være relateret til borgeren selv og til de omgivelser, som borgeren er i berøring med. Indsatserne skal have fokus på at styrke og udvikle borgerens mestringsstrategier, dvs. at der altid tages udgangspunkt i borgerens egne perspektiver på sin situation, og de måder eller metoder borgeren tidligere har anvendt i sin livssituation, som kan tilpasses borgerens ændrede hverdagsliv. Målet med at styrke og udvikle mestringsstrategier er, at borgeren har kontrol over sin egen livsførelse, og selv kan tage stilling til, hvad hverdagen skal bestå i, og hvordan den skal leves (Borg 2008). Fase 5 - Afslutning, evaluering og eventuel re-visitation Det er den tovholderens opgave i et samarbejde med borgeren og eventuelt andre fagpersoner, hen mod slutningen af den afsatte tidsramme for forløbet, at følge op på, om borgeren har nået sin målsætning. Hertil skal indsatsen evalueres for at 30

31 kvalitetssikre rehabiliteringsprocessen. Evaluering har til formål at måle effekt, brug af ressourcer, finde udviklingsaspekter eller mangler i rehabiliteringsforløbene. Forløbet afsluttes, hvis borgerens situation er stabil, og vedkommende ikke oplever at have brug for yderligere rådgivning, andre indsatser eller regulering af kompensationer (fuldt selvhjulpen). Borgeren kan også have opnået at have et reduceret behov for hjemmehjælp (delvist selvhjulpen), eller borgeren har øget sin selvstændighed uden at mindske sit behov for hjemmehjælp. Det er af afgørende betydning, at borgerens netværk inddrages i slutningen af et forløb, så der aftales, hvordan det opnåede funktionsniveau vedligeholdes og tiltagene integreres i borgerens fremtidige hverdagsliv. 31

32 Bilag 2. Rehabiliteringsforløb i socialpsykiatrien Fase 1 & 2 Visitation og udredning Det er Social Vejledning, der har bemyndigelse til at bevilge borgeren støtte i Socialpsykiatrien, det gælder både støtte i hjemmet i henhold til SEL 85 og ophold i bo-tilbuddet Skolehaven i henhold til SEL 107 og 108. Jobcenteret har bemyndigelsen, når det vedrører mentorstøtte, som tilbydes via Socialpsykiatriens Ungeindsats, Kompetenceteamet samt Autisme spektrum forstyrrelser (ASF). De nævnte parter forestår, inden visitationen, udredning af borgerens funktionsniveau ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM) når det drejer sig om støtte i henhold til 85, 107 og 108. Udredningen foregår i samarbejde med borgeren og øvrige samarbejdsparter f. eks Socialpsykiatrien, Psykiatrisk Center Ballerup eller andre med kendskab til borgerens problemstillinger. Når borgeren er bevilget den ovenfor nævnte støtte, indledes et samarbejde mellem borgeren og dennes kontaktperson. Fase 3 Målsætning I forbindelse med visitationen opstiller sagsbehandleren i samarbejde med borgeren og andre relevante parter de overordnede mål for indsatsen. Der opstilles mål efter principperne for SMART 17 - mål. Sagsbehandlerne fra Social Vejledning og Støtte- og kontaktpersonerne i Socialpsykiatrien har sammen haft to kursusdage om arbejdet med SMART- mål. Når borgeren er bevilget den ovenfor nævnte støtte, indledes et samarbejde mellem borgeren og dennes kontaktperson. Det første møde med kontaktpersonen skal fremadrettet være udgangspunkt for en forventningsafstemning mellem borgeren og socialpsykiatrien, om at borgeren 17 SMART, specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsbestemt 32

33 modtager ydelsen ud fra princippet om recovery og psykosocial rehabilitering. Det skal således gøres klart for borgeren, at det at modtage støtte i et tilbud medfører en positiv forventning om medvirken samt en forventning om, at man som borger er motiveret for at indgå i et samarbejde omkring personlig udvikling og kompetenceudvikling. Borgeren og kontaktpersonen opstiller delmål på baggrund af bevillingens overordnede mål. Disse defineres bl.a. via Socialpsykiatriens dialog-redskab: Forandringskompasset. Fase 4 Målrettede indsatser og opfølgning på mål Forudsætningen for et succesfuldt rehabiliteringsforløb i Socialpsykiatrien vil oftest kræve inddragelse af forskellige samarbejdsparter, hvis fagligheder bringes i spil for at borgeren kan nå sine mål. Eksempler på samarbejdspartnere, udover borgeren selv, er: Pårørende, Jobcenteret, behandlingspsykiatrien, hjemmeplejen, praktiserende læger, uddannelsesinstitutioner, sagsbehandlere m.fl. Samarbejdet skal sikre helhedsorienterede og koordinerede indsatser. En naturlig forlængelse af recovery-tanken om skabelse af positive resultater for borgerens situation er, at resultatet af indsatsen dokumenteres. Dette sker ved brugen af dialog- og dokumentationsredskabet Forandringskompasset. Derudover dokumenteres indsatsen i elektronisk patientjournal EKJ. Målene for indsatsen evalueres dels af kontaktpersonen i Socialpsykiatrien (målene i Forandringskompasset) dels af Social Vejledning(bevillingens overordnede mål). Det er henholdsvis kontaktpersonen i Socialpsykiatrien og Sagsbehandleren i Social Vejledning eller Jobcenteret der er ansvarlige for opfølgningen. Evalueringen foregår i et samarbejde med borgeren. Formålet med evalueringen er at sikre en målorienterede og tidsafgrænsede indsats. 33

34 Fase 5 Afslutning, evaluering og evt. revisitation Den tidsramme der arbejdes med, betyder ikke at en tildelt støtte ophører på et bestemt tidspunkt, men det betyder, at støtten skal evalueres løbende, så det bliver tydeligt, om den givne støtte har effekt i forhold til de opsatte mål, og øger muligheden for at finde frem til den støtteform, der er bedst for den enkelte. Det er vigtigt, at der først og fremmest fokuseres på livskvaliteten hos vores medborgere. 34

35 Litteraturhenvisninger Berthelsen LL. Hverdagsrehabilitering det sunde og aktive ældreliv- på plejecentrene i Varde kommune. 1. Februar januar Varde kommune Borg T. Målet med rehabilitering. Vinther Nielsen C (red.) Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag s Gittell, Jody Hoffer (2011): New Directions for Relational Coordination Theory. Bogbidrag. Tilgængelig på Hinrichsen EK, Knudsen BT, Nørgård D. Håndbog i læring og mestring. Region Midtjylland, Hjemmehjælpskommissionen, Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats, Sekretariatet, juli Hjortbak RH, Bangshaab J, Johansen JS, Lund h (2011): Udfordringer til rehabilitering i Danmark, Rehabiliteringsforum Danmark, november Kjellberg J, Ibsen R: Træning som hjælp økonomievaluering. (Odense Kommune) Notat Dansk Sundhedsinstitut 2012 Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/kompetencecentre/rehabilitering-ogrecovery/om-rehabilitering-og-recovery/sider/default.aspx Marselisborgcentret (2004) Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, Århus Miller, W.R. & Rollnick,S. Motivational interviewing: Preparingpeople to change addictive behaviors, New York, Guilford Press. Retsinfo https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849#kap16 Sloth-Egholm A: Giver borgerens bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Master i offentlig ledelse. Aarhus universitet, Institut for Statskundskab 2011 Socialstyrelsen. Rehabilitering på ældreområdet, inspiration til kommunal praksis, Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K: Grib hverdagen. Slutevaluering Hverdagsrehabilitering. Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

36 Wahlgren Bjarne (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde, Nationalt Videns Center for Kompetenceudvikling. _mellem_uddannelse_og_arbejde._med_summary._haefte.pdf 36

REHABILITERINGSSTRATEGI

REHABILITERINGSSTRATEGI REHABILITERINGSSTRATEGI 2015-2017 Vi understøtter den enkelte borgers mulighed for et sundt og godt liv Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 FORMÅL OG BAGGRUND 4 ERFARINGER OG UDFORDRINGER 5 MÅLGRUPPEN 8 FASERNE

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Rehabiliteringskonference 30. oktober 2013 på Nyborg Strand V. Specialkonsulent Puk-Maria Holmgaard, Odense kommune, ÆHF 1 Ældre- og

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis Afslutning Rehabilitering på ældreområdet Inspiration til kommunal praksis Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe

Læs mere

Rehabilitering i socialpsykiatrien

Rehabilitering i socialpsykiatrien Rehabilitering i socialpsykiatrien Hjælp til selvhjælp et fælles ansvar Sønderborg Kommune og Type2dialog høster de første erfaringer med rehabilitering i socialpsykiatrien. "Rehabilitering er en generel

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere