Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne"

Transkript

1 Årsberetning Døvblindekonsulenterne Døvekonsulenterne Familiekonsulenterne Ældrevejlederne 2007

2 Indhold Indledning 3 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver 4 Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen 6 Kunsten at bøje sig uden at knække 9 Et arbejdsliv på nye betingelser 11 Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 13 Døvekonsulenterne Generelt om døvekonsulentordningen 16 Døvekonsulenten er både den døve borgers og kommunens rådgiver 19 Døvekonsulentordningen før nu og i fremtiden 21 Statistik vedr. døvekonsulentordningen 24 Familiekonsulenterne Generelt om familiekonsulentordningen 28 To sprog og to verdener 30 Psykiatriske problemstillinger fra familiekonsulenternes dagbog 32 Ældrevejlederne Generelt om ældrevejlederordningen 34 Ældre døve skal have lige ret til støtte og samvær i alderdommen 37 Statistik vedrørende projekt ældrevejledning 39 2

3 Indledning Vi er glade for i år at kunne præsentere en samlet årsberetning omhandlende alle Center for Døves konsulenttilbud, efter at vi ved årsskiftet har foretaget en intern omorganisering og samlet konsulenttilbuddene i hele landet under en fælles ledelse. Som for mange andre offentlige arbejdspladser har 2007 været et år med mange udfordringer for Center for Døve, idet kommunalreformen, som trådte i kraft ved årets begyndelse betød store omlægninger med hensyn til finansiering af vores konsulentydelser. Især på døvblindeområdet, som før blev finansieret af amterne, har ændringerne været store. Vi har skullet etablere et samarbejde med landets 98 kommuner om videreførelse af de fleste ydelser og desuden indgå i et tæt samarbejde med VISO om den mest specialiserede del. For døvekonsulentordningen er det gået mere smertefrit, idet det allerede i 2006 blev besluttet at videreføre denne ordning med kommunal betaling efter objektive kriterier. Familiekonsulentordningen fortsætter som hidtil som indtægtsdækket virksomhed, således at der indgås kontrakt med den døve families opholdskommune, når denne har besluttet at bevilge konsulentbistand. Endelig skal nævnes ældrevejledningen, som er et projektsamarbejde mellem Danske Døves Landsforbund og Center for Døve. Projektperioden slutter ved udgangen af 2008 og ordningen videreføres af Center for Døve i det omfang, der foreligger kommunale betalingstilsagn. Summa summarum anstrengelserne af et års hårdt arbejde har båret frugt, og i Center for Døve er vi i stand til at videreføre vores konsulenttilbud i uændret form, således at vi fortsat kan tilbyde en højt specialiseret rådgivning til både døve og døvblinde i hele landet og til de professionelle, der er i kontakt med disse. Vi håber med denne samlede årsberetning at kunne give sagsbehandlere i landets kommuner et godt overblik over vores tilbud. For overskuelighedens skyld har hvert konsulenttilbud fået sin egen farve og indledes med et afsnit, der beskriver ordningen generelt, konsulenternes arbejdsopgaver, målgrupper m.v. Herefter følger et par faglige artikler, hvor nogle af konsulenterne giver konkrete eksempler på indholdet i deres arbejde. Endelig bringer vi de statistiske oplysninger, som er udarbejdet for de enkelte konsulenttilbud. God fornøjelse med læsningen. Helle Brøgger Chef for konsulentområdet 3

4 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver Det er nu et år siden, vi fejrede den nye kommunalreform en strukturreform af en lang række offentlige tjenester og ydelser. Som ansatte i den sociale sektor har vi naturligvis været meget optaget af forandringen på dette område. Reformerne har påvirket en lang række, ja vel nærmest alle områder i den offentlige service. Af Bruno Madsen, centerchef Samlet set er specialrådgivningen på Center for Døve sluppet godt igennem det første år efter kommunalreformen. Vi har været godt og tidligt forberedte på konsekvenserne af reformen. Vigtigt har det været, at vi har kunnet holde sammen på ekspertisen og fortsat have fokus på udviklingsmulighederne. Center for Døves forberedelse I Center for Døves konsulentordning var vi tidligt klar over, at kommunalreformen ville betyde store udfordringer og forandringer for specialrådgivningen i Danmark. Både for døvblindblevne- og døveområdet er der tale om en meget specialiseret specialrådgivning til relativt små handicapgrupper. Det er også en specialrådgivning, hvor der er et tæt forhold mellem rådgiveren og brugeren i et ofte kontinuerligt rådgivningsforløb. Vi fandt, det var en specialrådgivning, der ikke ville kunne implementeres i 98 kommuner. Center for Døve tog tidligt initiativ til et tæt samarbejde med Danske Døves Landsforbund (DDL), Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) og Høreforeningen med henblik på information og opbakning omkring bevarelsen af den bedst mulige specialrådgivning i den fremtidige struktur. DDL, FDDB og Center for Døve var enige om, at der skulle arbejdes for en objektiv finansiering af døvblinde- og døvekonsulentordningen. Ellers var der bekymring for, at ikke alle ville få den specialrådgivning, der er behov for, samtidig med at der ville være fare for, at ekspertisen ville gå tabt. Det lykkedes at få døvekonsulenterne med i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, jf. Servicelovens 174. Men i Socialministeriet og i Kommunernes Landsforening var der ikke vilje til at udvide de objektivt finansierede ordninger. Derfor lykkedes det ikke, trods klare udmeldinger fra FDDB, at få døvblindekonsulentordningen ind i den samme bekendtgørelse. 4

5 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver Center for Døve tog fat i den udfordring, der dermed lå foran os, for at sikre det bedst mulige grundlag for en fortsat sammenhængende døvblindekonsulentordning. I maj 2006 var vi på banen med vores forslag i form af et katalog over ydelser, der forventeligt ville være kommunale, og ydelser, der forventeligt ville være VISO-ydelser. At vi med ydelseskataloget ramte de visioner, man sad og arbejdede med i Socialministeriet, blev bekræftet ved, at de på deres informationsmøder rundt om i landet i løbet af sommeren brugte Center for Døves ydelseskatalog som eksempel på ydelsesbeskrivelser. Forhandlingerne med Socialministeriet blev til en aftale med VISO, der lå helt på linie med ydelseskataloget. VISO Handicaporganisationerne var bekymrede for, at den specialrådgivning, der lå i amterne og i de amtslige institutioner hurtigt ville gå tabt i forbindelse med en kommunalreform, hvis ansvaret for specialrådgivningen udelukkende blev kommunalt. Et centralt tilbud for handicapområdet med en statslig forankring skulle være garantien mod de forringelser og tab af ekspertise, som organisationerne frygtede. Derfor etablerede man under Servicestyrelsen i Socialministeriet VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Der har i det første år fra mange sider været kritik af VISO. Jeg tror dog, at uden en konstruktion som VISO, ville alle midler til handicappede være blevet lagt ud til kommunerne, og det ville have givet anledning til endnu mere kritik. VISO gav mulighed for at fortsætte aktiviteterne Med VISO-konstruktionen fik specialrådgivningstilbud som Center for Døves døvblindekonsulentordning ro og tid til at finde ind i den nye struktur. Ganske vist levede vi en usikker tid i 2006, da kontrakten med VISO kom sent på plads, men vi havde en god fornemmelse af, at vi ville kunne fortsætte en væsentlig del af aktiviteterne som VISO-finansierede ydelser. Jeg mener derfor, at det skabte et grundlag for medarbejdertryghed omkring fremtiden, så vi kunne fastholde aktivitetsniveauet gennem 2006 med klare signaler om, at det ville kunne fortsættes i Det er også værd at bemærke, at VISOkontrakten gjorde det muligt at fortsætte arbejdet i Center for Døves højt specialiserede udrednings- og diagnosticeringsteam for døvblindblevne og døvblindfødte. Teamet er et samarbejde med Døvblindecentret og videnscentrene på området og inddrager en række højt specialiserede medicinske ekspertiser. Kommunerne Hovedansvaret for specialrådgivningen blev, som al anden social service til borgerne, placeret i kommunerne med kommunalreformen. Den objektive finansiering af døvekonsulentordningen blev en kommunal finansiering efter indbyggertal. Der er ikke knyttet nogen visitation til ordningen, og der er således mulighed for, at den enkelte døve, den kommunale sagsbehandler eller andre kan rette direkte henvendelse til døvekonsulentordningen. Enkelte særligt specielle ydelser til døve kan også være VISO- ydelser. Den samlede specialrådgivningstilbud til døvblindblevne er finansieringsmæssigt blevet splittet op imellem to betalere, og den kommunale ydelse er delt op i to adskilte finansieringsgrundlag, en for kontaktpersonordningen og en for service til ældre døvblindblevne. Enkelte kommuner har ikke ønsket at indgå kontrakt med Center for Døve, og de har dermed afskåret kommunens borgere for den specialrådgivning, som de før kommunalreformen havde adgang til. Fremtiden Samlet set er specialrådgivningen på Center for Døve sluppet godt igennem det første år efter kommunalreformen. Vi har været godt og tidligt forberedte på konsekvenserne af reformen. Vigtigt har det været, at vi har kunnet holde sammen på ekspertisen og fortsat have fokus på udviklingsmulighederne. Vi må dog også konstatere, at de administrative opgaver omkring administration af ydelseskataloget har været meget tidkrævende, og i særdeleshed har VISO-delen krævet en uforholdsmæssig stor administrativ indsats. En indsats, der har belastet den faglige specialrådgivningsydelse hårdt. Vi har løbende haft dialog med VISO om problemstillingerne, og der er sket tilpasninger. Men der er fortsat behov for ændringer, så ressourcerne kan bruges til specialrådgivning til gavn for den enkelte døvblinde og ikke til administrative opgaver. Vi vil derfor fortsat sammen med FDDB arbejde for at få genetableret alle døvblindes ret til, at uanset hvor de bor i Danmark, og uanset om de er yngre eller ældre, så kan de gøre brug af et sammenhængende specialrådgivningstilbud. Fakta VISO: VISO blev pr. 1. januar 2007 oprettet som en støttefunktion til kommunerne, som ved kommunalreformen overtog det fulde myndighedsansvar både på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan efter anmodning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager supplere den kommunale udredning og/eller specialrådgivning samt bidrage med landets bedste specialviden på de felter, hvor den er mest sparsom. Det er tre adskilte dele, der tilsammen udgør VISO, den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation nemlig den centrale enhed, leverandørnetværket og vidensdelen. KILDE: VISO s hjemmeside: 5

6 Døvblindekonsulenterne Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen Allerede i 1991 fik døvblindblevne deres egen konsulentordning. Ordningen blev oprettet under den landsdækkende, selvejende institution Center for Døve som indtægtsdækket virksomhed, finansieret af amterne. Dette skete i erkendelsen af, at døvblindhed er et forholdsvist sjældent handicap, hvorfor det var vanskeligt for både amter og kommuner at have den fornødne specialviden. I forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007 blev finansieringen delt mellem kommunerne og staten (VISO). Både VISO og de fleste af landets kommuner har indgået aftale med Center for Døve om en samlet videreførelse af døvblindekonsulentordningen. Om erhvervet døvblindhed Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen er døvblindhed et særdeles alvorligt handicap, idet begge de to vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt kompenserer man for tabet af den ene sans ved brug af den anden, men når både syns- og høresans er reduceret, er denne mulighed ikke tilstede. Døvblindhed er derfor et selvstændigt, specifikt handicap, som medfører særlige vanskeligheder i forhold til: Kommunikation og socialt samspil Muligheder for informationstilegnelse Evne til orientering i omgivelserne For gruppen af døvblindblevne, som er født døve og opvokset med tegnsprog er situationen yderligere kompliceret, jf. afsnittet om døvhed side 16. Det er særdeles vigtigt, at alle mennesker med erhvervet døvblindhed tilbydes kompensation og særlige foranstaltninger, da de ellers meget nemt rammes af isolation. 6

7 Generelt om Døvblindekonsulentordningen n Lovgrundlag for døvblindekonsulentordningen Lovgrundlaget for døvblindekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens 12 og 13. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Efter denne bestemmelse er der indgået aftale med landets kommuner om betaling af specialrådgivning til og om ældre med alvorlige aldersbetingede syns- og hørenedsættelser, dvs. ældre med erhvervet døvblindhed. Efter samme bestemmelse betaler kommunerne for supervision til døvblindes kontaktpersoner og rådgivning til sagsbehandlere om kontaktpersonordningen. Servicelovens 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager i via Den Nationale Vidensog Specialrådgivningsorganisation, VISO. På det sociale område skal VISO desuden tilbyde kommunerne gratis, vejledende udredning i de få, mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning for personer med erhvervet døvblindhed. De brugere, som er omfattet af VISO s ydelser er først og fremmest mennesker som er blevet døvblinde på grund af sjældent forekommende diagnoser eller som benytter sig af alternative kommunikationsformer. n Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver Specialrådgivning til andre professionelle, som er i kontakt med mennesker med erhvervet døvblindhed om konsekvenserne af at have et dobbelt sansetab og behov og muligheder for kompensation og rehabiliteringstilbud Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager Specialrådgivning i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens 98, herunder rådgivning til de kommunale sagsbehandlere i forbindelse med rekruttering og instruktion af nye kontaktpersoner. Desuden fungerer døvblindekonsulenterne som faglig baggrundsstøtte for kontaktpersoner og sagsbehandlere i forhold til kontaktpersonordningen Supervision og afholdelse af kurser for døvblindes kontaktpersoner Specialrådgivning direkte til mennesker med erhvervet døvblindhed i spørgsmål, som har relation til handicappet og de muligheder, som eksisterer for kompensation i form af hjælpemidler, kontaktpersonordning og beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Rådgivningen foregår uden tolk, og tilpasses den enkelte døvblindes behov for kommunikationsmetode Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele landet kan få bedre tilbud om rehabilitering n Målgrupper for døvblindekonsulenternes rådgivning Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve yder specialrådgivning til og om voksne med erhvervet døvblindhed. Tilbuddet retter sig således både mod andre professionelle og mod døvblinde og deres netværk. Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde i barne-, ungdoms- eller voksen årene, dvs. efter at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk eller tegnsprog. Gruppen af mennesker med erhvervet døvblindhed udgør en bred og heterogen gruppe og omfatter: Primært døve og hørehæmmede, hvoraf en stor del er tegnsprogsbrugere. Enkelte er helt døve og blinde og benytter sig af taktilt tegnsprog dvs. tegnsprog som aflæses med hænderne. Primært blinde og svagtsynede, som udgør få personer på landsplan. 7

8 Døvblindekonsulenterne Primært seende og hørende, som især er ældre med aldersbetingede funktionsnedsættelser. Denne gruppe udgør det største antal med erhvervet døvblindhed. Enkelte af disse mister syn og hørelse fuldstændigt og må derfor indlære alternative kommunikationsformer. n Visitation og finansiering Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser som finansieres af VISO. aftale er døvblindekonsulenterne behjælpelige med at søge kommunen om betaling. For døvblindblevne omfattet af VISO s tilbud: Når det drejer sig om de særligt komplicerede sager, som hører under VISO, skal der ske en visitation, idet VISO altid skal godkende, at Center for Døves konsulenter går ind i sagen. Henvendelse til VISO kan ske fra: Borgeren selv eller dennes pårørende Den kommunale sagsbehandler Døvblindekonsulenten i samarbejde med borgeren n Hvor findes Døvblindekonsulenterne Center for Døve har ansat 10 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Århus, Fredericia, Odense og København. n Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Tove Geert Larsen, afdelingsleder i København (fra 1. januar 2008 Grete Jensen) For døvblindblevne omfattet af den kommunale finansiering: Når en kommune har indgået aftale med Center for Døve om specialrådgivning til ældre eller om rådgivning i.f.m. kontaktpersonordningen kan kommunens ansatte, deres borgere og disses pårørende frit trække på døvblindekonsulenternes ydelser uden forudgående visitation. Har kommunen ikke indgået en sådan Når det drejer sig om udredning skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen. Når VISO har godkendt visitationen er både specialrådgivning og udredning gratis for både borgere og kommunale medarbejdere. 8

9 Udsnit af sager fra familiekonsulenternes arbejde i 2007 til illustration for ydelsen Kunsten at bøje sig uden at knække På trods af at mennesker med erhvervet døvblindhed udsættes for ekstreme belastninger, knækker de færreste. Af psykolog Tove Geert Larsen I kølvandet på det dobbelte sansetab, som erhvervet døvblindhed er, følger en stor risiko for stress. Endda en overordentlig voldsom grad af stress. Nogle døvblindblevne mennesker lever i en permanent stresstilstand, og andre oplever stress i kortere eller længere perioder ofte i forbindelse med ændringer i deres tilstand eller i omgivelserne. Andre bliver passive og socialt isolerede. Dobbelt sansetab en mangedoblet stressfaktor Døvblindhed rammer menneskets fjernsanser, de sanser der har betydning for orientering og tryghed. Når fjernsanserne rammes, påvirker det væsentlige områder som kommunikation, informationstilegnelse og mobilitet. Denne påvirkning får betydning for samværet med andre mennesker, og den medfører risiko for begrænsning i tilegnelse af viden. Herudover bliver graden af selvstændighed truet, afhængigheden af andre mennesker øges, og kravene til omgivelsernes tilrettelæggelse bliver store. Mulighederne for aktiv deltagelse i både det nære og i det større samfund bliver reduceret. Mestringen af en lang række aktiviteter begrænses, bl.a. aktiviteter, som man tidligere klarede nemt og naturligt. Og listen fortsætter. Hele tiden er der begrænsninger og særlige udfordringer, som den enkelte døvblindblevne må forholde sig til. Igen og igen. Mennesker med erhvervet døvblindhed kommer derfor ofte ud for situationer og begivenheder, der kan være stressende. Det tapper ekstra energi at tackle hverdagens udfordringer. Stress i hverdagen En yngre studerende og døv mand, der har synsnedsættelse, fortæller f.eks., at det stresser ham, når møder og under- 9

10 Døvblindekonsulenterne visning varer for længe. Jeg er meget, meget træt af at koncentrere mig om at få det hele med og bliver ofte meget irritabel og altid usikker på, om jeg har forstået alt. Måske tror de andre, at jeg er dum, for det er ofte svært for mig at nå at reflektere og stille spørgsmål. I pauserne slapper jeg af for mig selv, mens de andre snakker videre, måske om emnet, måske om noget andet. En døvblindbleven kvinde beskriver en anden stor stressfaktor, der handler om, at hun er så afhængig af andres hjælp og altid skal planlægge. Når jeg skal til noget vigtigt, kan jeg ikke være sikker på at få tolk eller kontaktperson, for selv om jeg bestiller i god tid, sidder usikkerheden der altid, om de nu kommer. Jeg kan ingenting foretage mig spontant, jeg skal planlægge alt i god tid. En ældre døvblind mand supplerer med, at det stresser ham, at der kommer så mange forskellige i hans hjem (hjemmehjælpere, sygeplejersker, visitatorer, kontaktpersoner, m.fl.) Jeg skal forklare det samme mange gange, og bagefter er jeg utryg ved, om mine ting er placeret på de steder, hvor jeg ved, de plejer at være. Somme tider synes jeg ikke, at jeg bestemmer selv. Tiltagende sansetab og hyppig omstilling Ofte sker der løbende ændringer i synsog høretabet hos en person, der har erhvervet døvblindhed. Det er noget, som den enkelte igen og igen må forholde sig til og indstille sig på. Erhvervet døvblindhed indebærer ofte et syns- og høretab, der er progressivt og tiltagende. Det er i sig selv en belastning, at graden af døvblindhed ikke er konstant, men at den forandrer sig livet igennem. Det har været meget stressende for mig at miste min synsrest, men faktisk var det værst, mens jeg fortsat så lidt, fortæller en døvblind mand, der har været døv siden barndommen. Jeg har været nødt til at lære punktskrift, og det er også stressende for mig at være afhængig af taktilt tegnsprog eller rettere mennesker, der kan taktilt tegnsprog, fordi der er så få, der kan det. Begrænsningerne og den hyppige omstilling stiller store krav til mental fleksibilitet og omstillingsevne hos den enkelte med erhvervet døvblindhed. Det er en omstillingsevne, som ikke blot har med løsningen af nogle bestemte opgaver og et afgrænset arbejdsfelt at gøre, men en omstilling af hele livssituationen, af forventninger, forhåbninger og mål i livet. Fleksibilitet og kompetence til forandring At reagere med magtesløshed og angst er ganske naturligt, når man bliver mødt med trusler mod de daglige handle- og bevægelsesmuligheder, og når man er ude af stand til at ændre det uundgåelige. Men trods de svære livsomstændigheder er det imidlertid ikke min erfaring, at døvblindblevne mennesker fremtræder som patologisk stressede. Selv om de bliver ramt på stort set alle vitale livsområder og bliver tvunget til at omstille sig igen og igen, så finder langt de fleste frem til nye værdier og en mening med livet. De finder nye strategier og tilpasser sig nye livsvilkår. De fortsætter deres personlige udvikling svarende til de potentialer og muligheder, der opstår. De lærer sig at se fordele og muligheder og ikke kun begrænsninger i deres stræben efter at genvinde kontrol. Livskvalitet defineres af den enkelte ud fra egne værdier og altid i samspil med omgivelserne. Evnen til hele tiden at finde nye ressourcer kræver stor fleksibilitet ikke blot hos den enkelte men også i samfundet. Fakta Døvblindblevne en meget heterogen gruppe Der er væsentlig forskel på, hvordan det enkelte menneske med erhvervet døvblindhed håndterer psykiske belastninger. Det er bl.a. afhængigt af, hvornår i et livsforløb man bliver ramt, og hvilken sans der rammes først og i hvilken grad. Der er f.eks. forskel på at blive ramt i voksenalderen eller i de tidlige ungdomsår, ligesom det har betydning, om man er vokset op med normal hørelse og dermed talesprog, eller om man siden barnealderen har været døv og dermed er vokset op med tegnsprog som det primære sprog. Over erkendelsens kløft For mange mennesker med erhvervet døvblindhed opleves det som et meget stort og vigtigt skridt at erkende døvblindheden. Dvs. at betragte sig som en del af gruppen og at komme over den brede kløft, hvor der ikke er nogen vej tilbage. 10

11 Et arbejdsliv på nye betingelser En samarbejdsøvelse fra undervisningen. Et arbejdsliv på nye betingelser Mit syn var efterhånden så dårligt, at jeg måtte opgive mit arbejde. Til sidst var arbejdet en enorm belastning for mig. Det tappede mig for al min energi. I dag tænker jeg, at jeg ikke blot mistede mit arbejde, men også alt det, som jeg værdsatte ved at have et arbejde: socialt samvær med gode kolleger, anerkendelse, identitet og ikke mindst variation i hverdagen. Tabet af mit arbejde har været en kæmpe omvæltning i mit liv med en psykisk nedtur som følge. Af døvblindekonsulent Anette Rud Jørgensen Så åbenhjertet beskriver en mand med erhvervet døvblindhed sit farvel til arbejds-markedet. Siden august 2007 har han sammen med fire andre personer, som i lighed med ham selv har Usher syndrom og kommunikerer via tegnsprog, deltaget i projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne. Med dette projekt har Center for Døve iværksat et rehabiliteringsforløb, det første af sin art i Danmark, med fokus på beskæftigelsesmuligheder for døvblindblevne. Deltagerne skal i foråret 2008 i praktik og er dermed allerede nået et skridt nærmere deres mål om at udføre meningsfuld beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Balance mellem arbejdsliv og det andet liv Flere af deltagerne i projektet kan ud fra egne oplevelser nikke genkendende til problematikkerne i det indledende citat. Hovedparten af deltagerne har erhvervserfaring - for enkelte er det tre år siden, mens det for andre er næsten ti år siden, de sidst havde et arbejde. De sidste fem måneder har alle personerne med stort engagement fulgt et undervisningsforløb på Center for Døve, som skal ruste dem bedst muligt til at kunne bestride et job på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Vi har i undervisningen haft fokus på det gode liv. Hvordan prioriterer man sine ressourcer bedst muligt, så arbejdslivet kan blive forenet med et andet liv, hvor det andet liv omfatter et familieliv, et fritidsliv m.m. Det er hårdt arbejde at skulle arbejde, når man samtidig har et alvorligt kombineret syns- og høretab. Deltagerne bruger i forvejen megen energi i hverdagen på grund af deres nedsatte syn og hørelse. Flere har oplevet, at arbejdet giver nederlag. Det hænger bl.a. sammen med, at de har været overbelastede og ikke har haft den 11

12 Døvblindekonsulenterne fornødne energi til andre vigtige ting i tilværelsen. I forhold til det fremtidige job er det derfor vigtigt, at deltagerne er opmærksomme på, hvad det betyder både at se og høre dårligt. At de er bevidste om den ekstra indsats, det kræver af dem i alle livets aspekter. Fakta Usher syndrom og retinitis pigmentosa Fire deltagere har Usher syndrom type 1, som betyder, at de er født døve og har den progredierende øjensygdom retinitis pigmentosa, rp. Rp medfører en række symptomer, fx indskrænket synsfelt, mørkeblindhed og blændingsproblemer. Herudover er der balanceproblemer. En deltager har Usher syndrom type 2. Der er hér tale om et medfødt høretab i moderat til svær grad samt øjensygdommen rp. Praktikpladsen det absolutte højdepunkt På nuværende tidspunkt ytrer nogle deltagere ønske om at arbejde 20 timer om ugen, mens timer om ugen er tilstrækkeligt for andre deltagere. Praktikophold skal skabe en nærmere afklaring omkring dette. Ud fra deltagerens interesseområde og kompetencer er projektets leder ansvarlig for at finde et relevant praktiksted tæt på deltagerens bolig. I takt med at arbejdspladserne giver tilsagn om at ville etablere et praktikophold, er det tydeligt at dømme ud fra den glæde, personen viser, hvor meget det ligger den enkelte døvblindblevne på sinde at komme i arbejde. Et nyt kapitel i deres tilværelse starter. Faglige og sociale input Før deltagerne er nået så langt, har det været vigtigt at øge deres selvværd og give den enkelte person troen på at være god nok. Troen på at man dels kan tilføre en virksomhed relevant arbejdskraft, dels kan bibringe virksomheden værdi ud fra sine personlige egenskaber. For at deltagerne kan honorere arbejdsmarkedets krav, er der i undervisningen lagt vægt på at udvikle både faglige og sociale kompetencer. Temaerne har været konflikthåndtering, skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen, organisationsteori/-kultur og samarbejde. Herudover har der været arbejdet med at udforme et CV og en jobansøgning, og deltagerne har lavet rollespil i forbindelse med at øve jobsamtaler. Foruden de mange faglige udfordringer, som nu i en længere periode har været et fast omdrejningspunkt i deltagernes tilværelse, er det værd at bemærke den sociale sidegevinst, som deltagerne oplever ved at være sammen med ligestillede. Dette er absolut også en motiverende faktor for deltagelse i projektet. nister uden beskæftigelse, mens kun 9 personer har job på almindelige vilkår. 21 personer er enten i fleksjob, job med løntilskud eller i beskyttet beskæftigelse. Den resterende gruppe er skoleelever, personer under uddannelse eller andet. Med disse dystre tal in mente er det dejligt at kunne fortælle, at projekt Meningsfuld beskæftigelse for alvor er i gang. Socialministeriet udbød i slutningen af 2006 projektmidler for at fremme indsatsen omkring beskæftigelse til handicappede. Center for Døve ansøgte om midler og fik en toårig bevilling til gennemførelse af omtalte projekt. Nyt undervisningsforløb nye deltagere Maj 2008 starter endnu et undervisningsforløb for nye interesserede personer. Denne gang er målgruppen døvblindblevne talebrugere. Der er hér tale om en gruppe, som i en langt senere alder får kontakt med døvblindekonsulenternes specialrådgivning på Center for Døve. Personerne har ofte været integreret i en almindelige skole i modsætning til tegnsprogsgruppen, som har haft deres skolegang på døveskoler. Erfaringsmæssigt ved vi, at talebrugergruppen også har brug for støtte til at finde alternativ beskæftigelse, og det er vigtigt at også mennesker fra denne gruppe får mulighed for at deltage i særligt tilrettelagte undervisningsforløb som det her beskrevne. Deltagerne i projektet Yngste deltager i projektet er 21 år, mens den ældste er 47 år. To af deltagerne har en korterevarende uddannelse, mens de resterende er uden uddannelse. Projektets opståen Center for Døve har kontakt med 130 personer med erhvervet døvblindhed i den erhvervsaktive alder. En opgørelse fra tegner et negativt billede for gruppens beskæftigelsessituation. Ud af de 130 personer er 79 førtidspensio- 1) Tallene stammer fra døvblindekonsulenternes årsrapport 2006 på Center for Døve. 12

13 Statistik vedrørende døvblindekonsulenterne Statistik vedrørende døvblindekonsulenterne 1. Antal kendte døvblinde i konsulentordningen år år år 80 år I alt og derover Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt I 2007 havde døvblindekonsulenterne kendskab til 694 borgere med et kombineret syns- og høretab. Antallet er nøjagtig det samme som i Også i fordelingen af aldersgrupper er der kun små variationer. 2. Kommunikationsform Region Dansktalende Tegnsprogsbruger I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt af borgerne havde talesprog som kommunikationsform, mens 104 havde tegnsprog som deres primære kommunikationsform 13

14 3. Social status 2007 Døvblindekonsulenterne Social status fordelt på alder år år år 80 år - I alt Folkepension Førtidspensionist uden beskæftigelse Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51. (tidligere skånejob) Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter serviceloven Kontanthjælpsmodtager Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats Har beskæftigelse på almindelige vilkår Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) Andet I alt Statistikken her viser et billede af beskæftigelsessituationen. I den yngste gruppe har nogle (7) beskæftigelse på almindelige vilkår, mens det for gruppen fra 40 til 65 år kun er 3 der har dette. Langt den største del af gruppen under 65 år er førtidspensionister uden beskæftigelse, og der skal en særlig målrettet indsats til at få denne gruppe mennesker ud på arbejdsmarkedet. Annette Rud Jørgensen beskriver i beskæftigelsesprojektet hvorledes en gruppe døvblinde mænd har brug for træning og forberedelse for at komme ud på arbejdsmarkedet, men beskriver også hvor vigtigt det er, at arbejdsgiverne får viden om erhvervet døvblindhed og indser, hvilke værdier mennesker med erhvervet døvblindhed kan bibringe arbejdspladsen 4. Kontakter 2007 Hele landet år år år 80 år og derover I alt 1 kontakt kontakter Over 10 kontakter I alt Døvblindekonsulenterne har i 2007 haft kontakt med 578 borgere, 5% stigning i forhold til året før. 14

15 Statistik vedrørende døvblindekonsulenterne 5. Betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordningen Region Antal betalings - aftaler primo 2007 Opsagte aftaler i løbet af 2007 Nye betalingsaftaler 2007 Antal betalingsaftaler ultimo 2007 Antal betalingsaftaler vedr. døvblinde tegnsprogsbrugere Antal kontrakter vedr. døvblinde dansktalende Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt I alt Med den ændrede finansiering af døvblindekonsulentordningen har der i årets løb været meget dialog med kommunerne om betaling af indsats i forbindelse med kontaktpersonordning. 85 af landets kommuner har indgået kontrakt med Center for Døve fortsat bistand til ældre døvblinde borgere og om undervisning og supervision af kontaktpersoner. I alt er der indgået 263 kontrakter vedr. kontaktpersonordningen, en stigning på 22, hvor vi i 2006 havde indgået 241 kontrakter med amterne. 6. Førstegangsbesøg i løbet af 2007 og henvisende instans Region Henvist fra syns- og hørerådgivninger/ kommunikationscentre Henvist fra kommunal medarbejder (fx hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen, forebyggende medarbejder eller sagsbehandler) Fra læge- eller sygehusregi (fx egen læge, speciallæge, audiologisk afdeling eller synsafdelingen) Pårørende Brugerorganisationerne (fx FDDB eller Dansk Blindesamfund) Andre I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Døvblindekonsulenterne har i 2007 været på besøg hos 126 nyhenviste borgere. I 2006 var der 181 nyhenviste borgere, og i 2005 var der 131 mennesker, der for første gang fik besøg af en døvblindekonsulent. Der er flere årsager til disse udsving. I 2006 havde Danmarks Radio i udsendelsen Lægens bord fokus på ældre med kombineret syns- og hørenedsættelse, flere aviser bragte artikler om emnet, og mange ældre og deres pårørende henvendte sig efterfølgende. I 2007 har der været store forandringer i kommunerne og måske også usikkerhed, om det stadig var muligt at benytte døvblindekonsulentordningen. Når vi ser på de henvisende instanser, kan vi konstatere en markant nedgang i henvisninger fra syns- og hørerådgivninger, som tidligere var i amterne, og som nu dels er i kommunerne og dels er i regionerne. Til gengæld er der en kraftig stigning i henvisninger direkte fra kommunerne, men færre henvisninger fra pårørende og brugerorganisationer end tidligere år. 15

16 Døvekonsulenterne Døvekonsulenterne Generelt om døvekonsulentordningen Døvekonsulentordningen har eksisteret som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud til døve og til offentlige myndigheder siden I forbindelse med Servicelovens indførelse blev ordningen i 1997 flyttet fra Socialministeriet til den landsdækkende selvejende institution, Center for Døve, som indtil 1. januar 2007 havde driftsoverenskomst med Københavns Amt. I forbindelse med kommunalreformen, 1. januar 2007, overgik driftsoverenskomsten til Gladsaxe Kommune. Det blev samtidig besluttet at videreføre døvekonsulentordningen som en samlet ordning under Center for Døve, nu hovedsagelig finansieret af kommunerne efter objektive kriterier. Dog har staten (VISO) ansvaret for rådgivning og udredning i de få mest specielle og særligt komplicerede sager. Om døve og døvhed Man regner med, at der i Danmark er ca voksne døve, som benytter sig af tegnsprog i kommunikationen. Det drejer sig om en lille gruppe mennesker, som er født med en alvorlig hørenedsættelse, eller har fået denne så tidligt i barndommen, at de ikke har nået at udvikle et talesprog eller har fået en auditiv referenceramme. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som betyder at personen også har et kommunikations- og videnshandicap. Det er svært for døve at tilegne sig den samme viden og få de samme informationer, som andre mennesker i samfundet. Døves videns- og funktionsniveau svarer derfor ikke altid til deres begavelse. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er dansk at betragte som det første fremmedsprog. Grammatikalsk er dansk meget forskelligt fra tegnsprog, og mange døve har derfor problemer med det danske skriftsprog. Dette gælder både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt og evnen til at indholdslæse. I dag får de fleste døve børn foretaget en CI - operation (cochlear implant, som er et avanceret elektronisk høreapparat). Det betyder, at mange kommer til at kunne klare sig med det danske sprog og derfor kan integreres i normalskolerne. Denne operation skal dog foretages meget tidligt i barndommen for at give det optimale udbytte, og de fleste, der opereres som voksne, vil kun i begrænset omfang kunne profitere af CI. 16

17 Generelt om døve KOnsulenT Ordningen n Lovgrundlag for døvekonsulentordningen Lovgrundlaget for døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens 12 og 13. Desuden bekendtgørelserne nr. 781 af om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Servicelovens 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager via Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation, VISO. På det sociale område skal VISO desuden tilbyde kommunerne gratis, vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning for personer, som er døve. De brugere, som er omfattet af VISO s ydelser, er først og fremmest mennesker med andre funktionsnedsættelser eller problemer end døvheden. Det kan f.eks. være alvorlige psykiatriske eller sociale problemstillinger eller døve, hvor anden etnisk baggrund komplicerer situationen. n Døvekonsulenternes arbejdsopgaver Døvekonsulenterne yder specialrådgivning, som skal sikre døve lige rettigheder og handlemuligheder i forhold til dansk lovgivning. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningen omfatter: Generel rådgivning og vejledning til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål i relation til døvheden, tegnsprogskommunikation og de særlige behov, som det alvorlige hørehandicap medfører, herunder om de lovgivningsmæssige muligheder for at kompensere for handicappet. Rådgivningen kan også gives i form af undervisning eller supervision. Udredning og specialrådgivning i de mest sjældent forekommende og særligt komplicerede sager, som er henvist til VISO Rådgivning og vejledning direkte til døve om forhold, som har relation til handicappet, særligt på følgende områder: Rådgivning til unge døve, som forlader skolesystemet om muligheder for revalidering og uddannelse Rådgivning til alle voksne døve om hjælpemidler og andre kompenserende muligheder efter lovgivningen Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet Generel rådgivning og vejledning til døve forældre med hørende børn, herunder rådgivning om støttemuligheder til familier med behov for en særlig indsats Generel rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige behov, fx døve med behov for særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med anden etnisk baggrund end dansk n Målgrupper for døvekonsulenternes rådgivning Døvekonsulenternes rådgivningstilbud retter sig både mod andre professionelle og mod døve og deres netværk. Målgrupperne for ydelsen er især: Kommunale sagsbehandlere Andre professionelle der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært hørehandicap Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig kommunikation eller har behov for døvekonsulenternes særlige ekspertise Døves familie og netværk. 17

18 Døvekonsulenterne n Visitation og finansiering Der er fri adgang til, uden visitation, at benytte sig af døvekonsulenternes generelle rådgivningstilbud for både døve borgere, deres netværk og for andre professionelle. Ydelsen er gratis. n VISO s tilbud: Når det drejer sig om de særligt komplicerede sager, som hører under VISO, skal der ske en visitation, idet VISO altid skal godkende, at Center for Døves konsulenter går ind i sagen. Henvendelse til VISO kan ske fra: Borgeren selv eller dennes pårørende Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen. Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis for både borgere og kommunale medarbejdere. n Hvor findes døvekonsulenterne Center for Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. n Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelings leder i Fredericia Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København Den kommunale sagsbehandler Døvekonsulenten i samarbejde med borgeren 18

19 Udsnit af sager fra familiekonsulenternes arbejde i 2007 til illustration for ydelsen Døvekonsulenten er både den døve borgers og kommunens rådgiver Døvekonsulenterne har hvert år kontakt med en stor procentdel af de døve borgere i Danmark. Den viden, de på denne måde tilegner sig om døvhed og døves livsvilkår, giver rigtig gode forudsætninger for også at kunne rådgive andre professionelle, først og fremmest kommunale sagsbehandlere, som ikke så ofte kommer i kontakt med døve og derfor har behov for at informationer om funktionsnedsættelsen og de muligheder, der eksisterer i samfundet. Af døvekonsulent Charlotte Orthmann Mange døve borgere opsøger døvekonsulenterne for at få individuel rådgivning om, hvilke muligheder der er i samfundet for at kompensere for deres hørehandicap i forhold til uddannelse, arbejde og familieliv. De vælger at bruge døvekonsulenten, fordi de her kan få en rådgivning på tegnsprog af en fagperson, som både har kendskab til funktionsnedsættelsen og desuden har viden om lovgivningen og kompenserende foranstaltninger. Sagsbehandlere møder sjældent døve borgere For professionelle drejer rådgivningen sig bl.a. om at bistå med generel og individuel rådgivning om de særlige behov, der kan opstår, når borgeren er døv, herunder hvad der kan gøres for at kompensere den døve borger i et hørende samfund. Desuden kan der være behov for, at professionelle får kendskab til tilbud, der er direkte målrettet døve med særlige behov. Døvekonsulenten rådgiver ofte den kommunale sagsbehandler i forbindelse med et møde, hvor den døve borger, kommunens sagsbehandler samt en tegnsprogstolk også er til stede. Da der i Danmark i alt kun er ca voksne døve, møder mange sagsbehandlere i kommunerne sjældent døve borgere. De har derfor ikke mulighed for at opbygge den faglige erfaring og viden, der er nødvendig og har heller ikke kendskab til de muligheder og begrænsninger, handicappet medfører. Dansk er et fremmedsprog for døve Døvhed er en usynlig men kompliceret funktionsnedsættelse, som betyder, at personen ofte både har et videns- og kommunikationshandicap. Dansk er døves første fremmedsprog, der skal læres med udgangspunkt i det danske skriftsprog, som er meget forskelligt fra tegnsprog. Det betyder, at mange døve har vanskeligt ved at tilegne sig et dansk, 19

20 Døvekonsulenterne så de kan indholdslæse. Når man har et hørehandicap, er der også mange informationer, man ikke får - informationer som hørende får via TV, radio, aviser og i det offentlige rum. Viden som kan være vigtig for at kunne guide sig igennem i et samfund, der er baseret på mange love og regler. Derfor kan mødet med det offentlige system ofte være vanskeligt for den døve borger, der kan have svært ved selv at formidle den viden om sit handicap, der er nødvendig for at sagsbehandleren kan træffe den rette beslutning. Døvekonsulenten som brobygger I mødet med kommunen og den døve borger er det for os som døvekonsulenter vigtigt, at kommunens sagsbehandler ser os som en faglig sparringspartner, der kan bygge bro mellem den døve borgers behov, de lovgivningsmæssige rammer og bistå med at fortolke lovgivningen ud fra en faglig vurdering af borgernes problemstilling og hørehandicappet. Afhængig af den enkelte døves egne ressourcer og evner til at formidle sine behov - aftaler døvekonsulenten og den døve borger, hvilken rolle, døvekonsulenten skal have ved samtalen med sagsbehandleren. Det personlige kendskab letter aflæsningen Både kommunens sagsbehandler og den døve borger kan bede døvekonsulenten om at være til stede i forbindelse med møder. Det er vigtigt, at det i sådanne sammenhænge er tydeliggjort, hvad døvekonsulentens rolle er, og med hvilken faglig viden, hun kan bidrage. Også forskellen mellem tegnsprogstolkens rolle og døvekonsulentens rolle skal være defineret fra begyndelsen, idet tolken ses som en neutral person, som alene formidler kommunikationen mellem døve og hørende. Det betyder, at tolken ikke formidler viden og ikke fortolker, hvad den døve borger siger. Undertiden er vi som døvekonsulenter tolken behjælpelig med aflæsning af den døve borgers tegnsprog, idet vi ofte har et godt kendskab til borgeren og også kender baggrunden for henvendelsen. Dette kendskab betyder også, at vi under samtalen har en vigtig rolle i forhold til at gribe ind, når vi kan se, at selv om tolken tolker alt, hvad der bliver sagt, bliver budskabet i samtalen ikke forstået af den døve, fordi der kan være begreber, som kan være vanskelige at forstå, eller formuleringer, som skal eksemplificeres, for at det giver mening for den døve borger. En svær balance Under mødet ser vi det som en vigtig funktion at bistå sagsbehandleren med at få belyst sagen så godt så muligt. Når man som sagsbehandler ikke har kendskab til hørehandicappet, er der også spørgsmål, man ikke tænker på at stille. Eksempelvis kan det være vigtigt for sagsbehandleren ikke bare at få afdækket, men også nuanceret de begrænsninger, der kan være. Der kan i mødet mellem sagsbehandler og borger være modstridende interesser. Som konsulent for begge parter er det derfor væsentligt, at døvekonsulenten forinden, sammen med den døve borger, åbent har afklaret, hvad døvekonsulenten ud fra sin faglige ekspertise kan støtte i forhold til, hvad der er lovgivningsmæssigt muligt, og hvad der er realistisk i forhold til borgerens egne ressourcer og samfundets krav. Lovgivningen sætter rammerne Væsentligt er det også, at døvekonsulenterne er opmærksomme på, at selv om kommunerne har forståelse for, at det at være døv er at have et handicap, har sagsbehandlerne en lovgivning, der ofte skal baseres på et individuelt skøn, som måske ikke altid helt tager højde for alle handicappets konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at den faglige argumentation er meget nuanceret og troværdig, således at kommunerne ikke ser døvekonsulenten som en modspiller i samarbejdet omkring den døve borger, men som en betydningsfuld samarbejdspartner. Fakta 10 råd til professionelle der har kontakt med døve Brug altid professionel tegnsprogstolk til alle møder og samtaler. Overvej antallet af deltagere til mødet jo flere hørende, der deltager i mødet, jo sværere bliver det for den/de døve deltagere at komme til orde. Tilstræb at mødet ikke varer mere end 1½ time, selvom der er pauser koncentrationen daler for alle. Udarbejd en dagsorden med prioriteret rækkefølge. Præciser hvorfor vi er her i dag, og hvor lang tid vi har? Sig tingene lige ud vær konkret giv gerne eksempler Gentag gerne budskabet Stil kontrolspørgsmål så du sikrer dig at budskabet er forstået For mange døve vil det være en fordel, at skriftligt materiale - fx handleplaner o.l. gennemgås mundtligt og tolkes til tegnsprog. Ved mødets slutning opsummeres hvad der er talt om, og hvad der er aftalt. 20

21 Døvekonsulentordningen før nu og i fremtiden Der er de seneste år stillet skærpede krav til alle indenfor den offentlige sektor med hensyn til at dokumentere og synliggøre arbejdsindsatsen. En sådan dokumentation har imidlertid fundet sted i mange år for døvekonsulentordningens vedkommende, idet vi hvert år i januar har foretaget grundige opgørelser og analyser over indsatsen det foregående år. De sidste 14 år er opgørelserne sammenlignelige, og tallene giver bl.a. nogle gode fingerpeg om, i hvilket omfang døve benytter sig af konsulenternes rådgivningstilbud, og hvilke problemstillinger de henvender sig med. Af døvekonsulent Hanne Meibom og afdelingsleder Grete Jensen I slutningen af 1990 erne blev statens konsulentordninger for blinde, hørehæmmede, bevægelseshandicappede og udviklingshæmmede nedlagt som landsdækkende konsulentordninger, og alene Døvekonsulentordningen fortsatte i uændret form som en landdækkende, objektiv finansieret ordning i Center for Døve og under Københavns Amt. Strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, ændrede som bekendt hele det sociale landkort amterne blev nedlagt, og med dette blev amternes specialrådgivning udlagt til kommunerne, men Døvekonsulentordningen blev fortsat bibeholdt som en af kommunerne i fællesskab objektivt finansieret landsdækkende ordning. Døvekonsulentordningen et specialiseret rådgivningstilbud Det er ikke så underligt, at netop Døvekonsulentordningen blev videreført som et samlet specialiseret rådgivningstilbud, for det er langt mere kompliceret at være født døv, end mange forestiller sig. Kommunikationshandicappet betyder, at døve generelt har vanskeligt ved at få den samme viden og de samme informationer som andre mennesker i samfundet. Døve, som er født døve eller tidligt i livet blevet døve, tilhører en lille minoritetsgruppe i det danske samfund. En minoritetsgruppe med egen kultur og eget sprog, tegnsprog. 21

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

om erhvervet døvblindhed

om erhvervet døvblindhed om erhvervet døvblindhed Indhold 3 Indledning 5 Om døvblindhed 6 Årsager til døvblindhed 6 Konsekvenser af døvblindhed 9 Kommunikation med døvblinde 10 Landsdækkende døvblindekonsulentordning 13 Tilbud

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

årsberetning 2009 Konsulentområdet

årsberetning 2009 Konsulentområdet årsberetning 2009 Konsulentområdet Indhold Indledning... 3 Tendenser indenfor konsulenternes rådgivningsområde i 2009... 4 DØVBLINDEKONSULENTERNE Om konsulentordningen for mennesker med døvblindhed....

Læs mere

DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE. Årsberetning '08

DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE. Årsberetning '08 DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE Årsberetning '08 Indhold Indledning 3 Center for Døves konsulenter får topkarakterer 4 DØVBLINDEKONSULENTERNE

Læs mere

YDELSER CASES STATISTIK

YDELSER CASES STATISTIK YDELSER CASES STATISTIK udgiver, som et nyt initiativ, løbende artikler igennem året, der indeholder emner af særlig faglig interesse. Artiklerne skildrer bl.a. det udviklingsarbejde og de nye projekter,

Læs mere

Lovgivning og kompensationsmuligheder

Lovgivning og kompensationsmuligheder Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med

Læs mere

Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses

Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses Vi har skiftet navn til konsulenterne Ydelses k a t a l o g 2 0 1 1 Center for Døve l Ydelseskatalog 2011 l Konsulenterne 3 Indledning 4 Mennesker med hørehandicap 4 Mennesker med erhvervet døvblindhed

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING STRATEGI 2020 RÅDGIVNING Indhold 1. KOLOFON...2 2. GENERELT OM UDVIKLINGEN...3 2.1 Eksterne faktorer...3 2.1.1 CI-udviklingen...3 2.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession...3 2.1.3 Stigende konkurrence...4

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes FDDBungdom Informatørtjenesten Kontaktpersonordningen Kommunikation Hjælpemidler Medlemsskab Vil du støtte FDDB? Foreningen af Danske DøvBlinde

Læs mere

Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013

Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013 Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013 09.30 12.15 Velkomst med kaffe og brød Præsentation Cases 13.00 14.45 Erhvervet døvblindhed - hvem, hvad, hvorfor og hvor mange

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2

STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2 STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2 Revideret oktober 2014 1. GENERELT OM UDVIKLINGEN... 4 1.1 Eksterne faktorer... 4 1.1.1 CI-udviklingen... 4 1.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession... 6 1.1.3 Stigende

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. jf. Lov om social service 103

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. jf. Lov om social service 103 w Serviceinformation Beskyttet beskæftigelse til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne jf. Lov om social service 103 Hvad er Beskyttet beskæftigelse Som borger med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Ældrevejledning for døve

Ældrevejledning for døve Ældrevejledning for døve - en brugerevaluering Juni 2010 Finn Kenneth Hansen CASA Ældrevejledning for døve - en brugerevaluering Juni 2010 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse:

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse: God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse Indholdsfortegnelse: Forord Når man hverken kan høre eller se! Specielt om høreproblemer hos ældre Specielt om synsforandringer hos ældre

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014. Tillid, respekt og lydhørhed. CFD Rådgivning. Marts 2015 1

ÅRSBERETNING 2014. Tillid, respekt og lydhørhed. CFD Rådgivning. Marts 2015 1 Det er altid brugerne, der er med til at sætte dagsordenen og har indflydelse på, hvad der skal være i fokus den pågældende dag ÅRSBERETNING 2014 Tillid, respekt og lydhørhed Marts 2015 1 Indhold 3 Indledning

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et værksted Beskæftigelse udenfor

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Individuel socialpædagogisk støtte ydes til borgere over 18 år, der bor i selvstændig bolig og har betydelig nedsat fysisk

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere