Indhold: Ekstern konsulent Cand. Scient. San Stine Stensgaard, Guldmann Consulting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Ekstern konsulent Cand. Scient. San Stine Stensgaard, Guldmann Consulting"

Transkript

1 1

2 Indhold: 1. Resume Baggrund for projektet Projektets endelige målgruppe Formål Projektorganisation Styregruppe Arbejdsgruppen Ambassadørerne Elektroniske spørgeskema undersøgelser Baseline undersøgelse patientforløb: Evalueringsundersøgelse Observationer Lange patientforløb Fokusgruppeinterviews Indsamling af viden og evidens Viden om bariatriske patienter fra patientjournaler Matrikelmøder vedrørende retningslinjer Forflytningsvejleder netværksmøder Undervisning i bariatrisk patienthåndtering teori og praktisk Hjælpemidler Figuranter Undervisningens indhold: Løbende evaluering af den målrettede efteruddannelse Afsluttende evaluering af undervisning i projektet Vidensdeling af projektets resultater og erfaringer Medie dækning af projektet Bariatri Score Baggrund for udarbejdelsen af bariatri scoren Bariatri-score til brug i Sygehus Lillebælt Retningslinje for håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt Implementering af retningslinjen Bi-effekter Projekt konklusion og anbefalinger til andre Tak BILAG Bilag 1 Litteraturliste med den i arbejdsgruppen gennemgåede litteratur: Bilag 2. Eksempel på videnskort Bilag 3. Videns deling på møder, konferencer og symposier m.m Bilag 4 Artikler i fagtidsskrifter, aviser, radio og tv Bilag 5. Retningslinje: Håndtering af bariatrisk patienter på Sygehus Lillebælt Rapporten er udarbejdet af : Projektleder Cand. Scient. Ann Mathilde Furrer, Kvalitets og arbejdsmiljø afdelingen Sygehus Lillebælt, Kabbeltoft 25, 6100 Vejle. Ekstern konsulent Cand. Scient. San Stine Stensgaard, Guldmann Consulting 2

3 1. Resume Baggrund Bariatri har siden 2005 i DK været den medicinske betegnelse for læren om svær overvægt. De bariatriske patienter kan være med til at øge risikoen for arbejdsrelateret nedslidning i forbindelse med patienthåndtering. Årsagerne formodes at være den øgede vægt, de øgede rækkeafstande samt de ændrede arbejdsteknikker som følge af en speciel kropsform eller et ændret bevægemønster hos patienten. Målgruppen Målgruppen bestod af alle typer af sundhedsfagligt personale samt portører. I projektet blev indsatsen differenceret således, at portørgruppen og forflytningsvejlederne svarende til ca. 300 personer(2010) var primær målgruppen. Det samlede budget for projektet var kr Heraf var kr medfinansieret af Sygehus Lillebælt. Formål Projektets overordnede formål var at mindske fysisk nedslidning i Sygehus Lillebælt i forbindelse med håndtering af bariatriske patienter. Metode og aktiviteter Der blev gennemført tre elektroniske spørgeskema undersøgelser, dataindsamling, foretaget observationer af patientforløb samt gennemført fokusgruppeinterview. Ud fra disse blev der udviklet undervisning til målgruppen, afholdt temadage samt udarbejdet bariatri-score og retningslinje for håndtering af den bariatriske patient i Sygehus Lillebælt. 3

4 Succeskriterier 1.Registrere data fra 500 patienter Da det var muligt at indsamle 857 skemaer fra møder mellem medarbejderne og patienterne må kriteriet vurderes til at være fuldt opfyldt. Især afdelingernes ambassadører har sikret, at der er blevet indsamlet en så stor mængde data. 2. Estimere andelen af bariatriske patienter der giver håndteringsmæssige belastninger Ved 47 % (N = 857) af de bariarisk patienter i undersøgelsen, med en BMI over 30, oplever personalet en fysisk belastning i forbindelse med deres håndtering af patienten. Herved er succeskriteriet opfyldt. 3. Vurdere hvilke patientforhold der har betydning for den håndteringsmæssige belastning Af de parametre der indgik i undersøgelsen viste det sig at være Vægt, BMI, kropsform, evnen til at stå på sine ben samt grad af mobilitet indendørs inden indlæggelsen der havde størst betydning for den håndteringsmæssige belastning af personalet. Derfor blev disse parametre anvendt ved udarbejdelsen af Bariatri-scoren. Det vurderes derfor at dette kriterie er fuldt opfyldt. 4. Anvende evidens og best pratice til at opkvalificere målgruppen Jf. videns indsamling, møder, resultater fra undersøgelserne og arbejdsgruppens arbejde med relevant litteratur og deltagelsen i konferencer og møder omhandlende emnet, må kriteriet vurderes til at være fuldt opfyldt. 5. Følge minimum 5 bariatriske patient forløb og indsamle viden til opkvalificering af målgruppen. Der blev fulgt tre bariatriske patienter, afholdt fem fokusgruppe interview samt indsamlet syv case historier. Sammen med spørgeskema undersøgelserne har disse bedraget til opkvalificeringen af målgruppen. Kriteriet vurderes til at være fuldt opfyldt % af Portørgruppen og Forflytningsvejlederne deltager i tilpasset efteruddannelse indenfor Bariatri 83 % af portørerne har modtaget tilpasset undervisning i bariatri. Antallet af portører i Sygehus Lillebælt med patient kontakt og forflytninger, har i perioden fra 2010 til 2013 ændret sig. Dette skyldes bl.a nedlægning af portør tjenesten på især Give Sygehus I 2010 var der således i alt ansat 100 portører med patient kontakt i Sygehus Lillebælt (Vejle (35) Give (9), Fredericia (15), og Kolding (41)). Middelfart Sygehus havde i 2010 portører ansat hos ISS og indgik derfor ikke i projektet. Nogle af portørerne fra ISS overgik til Sygehus Lillebælt i 2012, men kunne på da værende tidspunkt ikke nå at modtage undervisningen i bariatrisk patiethåndtering. I 2013 var der i alt ansat 92 portører i Sygehus Lillebælt (Vejle, Give, Fredericia og Kolding), her af 76 deltaget i undervisningen i Bariatri hvilket giver 76/92*100 =83%. 85 % af forflytningsvejlederne har modtaget undervisning i bariatri. Antallet af forflytningsvejledere har været forholdsvis stabilt i løbet fra 2010 til Det anslås derfor at der i Sygehus Lillebælt er 130 forflytningsvejledere med patientkontakte heraf har de 110 modtaget tilpasset undervisning i bariatri hvilket giver 110/130*100=85% 4

5 Derfor har i alt 84 % af målgruppen deltaget i den tilpassede efteruddannelse inden for bariatri. Og kriteriet vurderes til at være fuldt opfyldt. Yderligere har flere medarbejder udenfor målgruppen deltaget i undervisningen i bariatri % af disse oplever projektet indsatsen som relevant i forhold til at mindske den fysiske belastning ved håndtering af bariatriske patienter 95 % af målgruppen oplever at projektet er relevante i forhold til at mindske fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter 92 % dem der har modtaget undervisning i afdelingerne, oplever at projektet er relevant forhold til at mindske fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter. 64 % af de medarbejder der ikke har deltaget i undervisning i deres afdeling, oplever at projektet er relevant forhold til at mindske fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter. Derfor vurderes kriteriet at være fuldt opfyldt Resultaterne viser i høj grad effekt af undervisningen af målgruppen og dennes egen undervisning i afdelingerne. De medarbejdere der ikke har modtaget nogen form for undervisning i forbindelse med projektet har i mindre grad oplevet det som relevant. 8. Fælles Med-udvalg (FMU vedhæfter en politik for det bariatriske område herunder procedurer for indlæggelsesforløb, krav til pladsforhold og hjælpemidler samt personalets uddannelse og at politikken formidles ud i organisationen). Der er udarbejdet en retningslinje for håndtering af bariatriske patienter i Sygehus Lillebælt, kriteriet vurderes derfor til at være fuldt opfyldt. 9. At der ved APV for 2012, ikke fremkommer problemstillinger vedrørende fysisk håndtering af bariatiske patienter. I projektet perioden fra januar 2011 og til august 2013 var der i alt 12 APV er, af disse er der 10 der omhandler undervisning af personalet i forbindelse med projektet og 2 der omhandler indkøb af hjælpemidler. APV erne afspejler at der i afdelingerne er et ønske om at forebygge arbejdsskader ude i afdelingerne. Kriteriet vurderes som ikke opfyldt, da der i 2012 har været 7 APV som omhandlende bariatriske patienter. 10. At der ikke rapporteres om fysisk nedslidning af medarbejderne som følge af håndtering af bariatriske patienter i op 5 år efter projektets afslutning Dette kriterium kan først vurderes i 2018 Ændringer Undervejs i forløbet blev det aftalt med Fonden for forebyggelse og fastholdelse at fremme vidensdelingen og videns indsamling ved at afholde temadage og at arbejdsgruppen deltog i konferencer, seminarer m.m. Derudover blev det aftalt, at erstatte observationen af fem lange patientforløb med tre forløb suppleret med fem fokusgruppe interview samt inddrage viden fra i alt syv cases. 5

6 Vigtige erfaringer En løbende dialog med ambassadørerne ude i afdelingerne var med til at sikre fremdriften i projektet. Derudover viste det sig, at brug af figuranter i undervisningen gav god læring og kompetenceudvikling til målgruppen. Kravet om dokumenterbar undervisning i egen afdeling betød, at denne læring blev udbredt ud over portører og forflytningsvejlederne. Røntgen, operationsgang og fødegangen er langt mere udfordrede end sengeafsnittene og ambulatorierne. Projektet gav undervisningsmæssigt for lidt til disse specialafdelinger, da det var udarbejdet primært med baggrund i problematikker fra sengeafsnittene Bi-effekter Projektet afledte en del interessante bi-effekter. Der er flere afledte projekter som Sygehus Lillebælt har iværksat i løbet af 2013 blandt andet en undersøgelse af patient - og personaletøj. Der er kommet øget fokus på vejning af patienterne og herigennem påbegyndt et OPI-projekt vedrørende en ny person- og sengevægt. Konklusion Da projektet har opfyldt de otte vigtigste succeskriterier og over 1200 medarbejdere i Sygehus Lillebælt har direkte været involveret i projektets aktiviteter konkluderes det, at projektet har været en succes. Med den opstartede daglige brug af Retningslinje og Bariatri-score i forbindelse med håndtering af de bariatriske patienter, vil den enkelte medarbejder være langt bedre rustet til at mindske fysisk nedslidning i forbindelse med håndtering af bariatriske patienter. 2. Baggrund for projektet Bariatri har siden 2005 i DK været den medicinske betegnelse for læren om svær overvægt. Bariatriske patienter kan være med til at øge risikoen for arbejdsrelaterede nedslidning i forbindelse med 6

7 patienthåndtering. Årsagerne hertil antages at være den øgede vægt, de øgede rækkeafstande samt de ændrede arbejdsteknikker som følge af en speciel kropsform eller et ændret bevægemønster. Hertil kommer en manglende viden om og tilgængeligheden af egnede tekniske hjælpemidler samt hensigtsmæssig indretning, udstyr og pladsforhold. Inden start af projektet var der evidens og best practice vedrørende håndtering af bariatriske patienter, men hvis man så ud over patientens vægt og håndterbarhed, fandtes der ikke viden om hvilke patientforhold, der spillerede ind på graden af den fysiske belastning. I litteraturen Var og er det primært forflytninger, som er beskrevet. Øvrige håndteringsopgaver så som pleje, omsorg, behandling og transport af patienten, synes mindre belyst, til trods for, at der også her er en potentiel fysisk belastning forbundet med arbejdet. Portørgruppen bliver i kraft af deres arbejde ofte tilkaldt ved håndtering af bariatriske patienter samt ved rekvirering af hjælpemidler. Forflytningsvejlederne bliver ligeledes bliver involveret i at finde frem til en hensigtsmæssig måde at håndtere de bariatriske patienter på. Der var og er en udbredt opfattelse blandt målgruppen af, at problemet med bariatriske patienter er stigende, og at der er et behov for øget viden og præcise retningslinjer på området. Særligt portørgruppen og forflytningsvejlederne udtrykte ønsker om et kompetenceløft, så deres rolle som praktikere og videns personer, kan opretholdes og styrkes. Samtidig var der et ønske om at kunne håndtere disse patienttyper på en sikker, etisk forsvarlig og værdig måde. 3. Projektets endelige målgruppe Personalet på sygehus Lillebælt (SLB) samt ved ISS, som arbejder med patienthåndtering. Målgruppen er ca personer fordelt på Vejle, Give, Kolding, Fredericia og Middelfart sygehuse, men med hovedvægt på af alle typer af sundhedsfagligt personale samt portører. I projektet blev der differentieret i indsatsen 7

8 således at portørgruppen og forflytningsvejlederne blev prioriteret. Den sekundære målgruppe var sundhedsfagligt personale med direkte patientkontakt i forbindelse med pleje og behandling. 4. Formål Projektets overordnede formål er at mindske fysisk nedslidning i forbindelse med håndtering af bariatriske patienter Formålet er at: vurdere om højde, vægt, alder, køn, diagnose, profession, etnisk baggrund og fysisk funktionsniveau før indlæggelse kan benyttes som prædiktorer for i hvilken grad det bariatriske patientforløb bliver håndteringsmæssigt tung. 1. identificere arbejdsmiljømæssige problemstillinger ved håndteringen af bariatriske patienter a) dels via evidens b) dels via best practice c) dels via observationer og analyser på konkrete patientforløb 2. udarbejde og implementere politikker og retningslinjer for hensigtsmæssig håndtering af bariatriske patienter på SLB Håndtering defineres som alt vedrørende pleje, omsorg, forflytning, undersøgelser, behandling og transport. 8

9 5 Projektorganisation For at kunne gennemføre samtlige aktiviteter i forbindelse med projektet var det afgørende at der forelå en tydelig projektplan, hvori aktiviteterne var beskrevet (Figur 1). Projektet perioden var fra januar 2011 til 15. november Styregruppe og arbejdsgruppe var forankret i forhold til Fælles medarbejderudvalg med Inge Nielsen Raal repræsenteret i FMU, Styregruppe og arbejdsgruppen. Der har været en god organisatorisk forankring hos direktion, afdelingsledelse og medarbejder i Sygehus Lillebælt (Figur 2). Figur 1. Diagram over aktiviteter i projekt bariatrisk patienthåndtering 5.1 Styregruppe Styregruppen har haft det overordnede ansvar for projektet og har truffet afgørelser om evt. justeringer. Der blev afholdt 12 styregruppemøder i løbet at projektperioden. Projektansvarlig, Stabschef Vera Ibsen Sygeplejefaglig Direktør Helle Adolfsen Overportør Kurt Kjærulf Vester Ledende overlæge Helle Ørding Sygeplejerske og forflytningsvejleder Inge Nielsen Raal Chef for Guldmann Consulting Allan Vinther Projektleder Ann Mathilde Furrer Projektlederen, refererer til styregruppen, og er ansvarlig for at sikre fremdriften samt lede projektet så aktiviteter, metoder og mål gennemføres indenfor de aftalte rammer. Herudover har projektlederen i samarbejde med den eksterne konsulent fra Guldmann varetaget databehandling og resultat præsentation. 5.2 Arbejdsgruppen Der blev etableret en arbejdsgruppe bestående af otte medarbejderrepræsentanter, som var tværfagligt og tværmatrikulært sammen sat, i samarbejde med projektlederen og konsulenten fra Guldmann var ansvarlig 9

10 for registrering og observation af patienter, udformning af undervisningen, dataindsamling, databearbejdning, resultatvurdering samt udarbejdelse af Bariatri-score og retningslinje. Det er også arbejdsgruppen som har samlet og uddraget evidens og best practice fra litteraturen og andre projekter. Arbejdsgruppen modtog desuden sparring fra andre eksperter inden for bariatrien. I løbet af projektet blev der inddraget flere personer ad hoc som fx. it-personale, studentermedhjælpere, kvalitetsmedarbejdere, informationsmedarbejdere og hjælpemiddelfirmaer. Der blev i alt afholdt 27 arbejdsgruppemøder samt mindre ad hoc møder i forbindelse med databehandling og vidensdeling samt løsning af opgaver i forbindelse med projektet. Derud over har arbejdsgruppen været særdeles aktiv i forbindelse med deltagelse i vidensdeling og formidling omkring projektet, den har deltaget i forskellige møder, konferencer og temadage med foredrag, poster og workshops. Klinisk diætist Heidi Korsgaard Neumann Sygeplejerske Inge Nielsen Raal, arbejdsmiljørepræsentant, forflytningsvejleder og medlem af Fælles medarbejder udvalg Sygeplejerske Inger Abildgaard Bliksted, arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder Overlæge Jan Olav Jansen Social &Sundhedsassistent Jane Bjørg Christoffersen, forflytningsvejleder Fysioterapeut Kirsten Madsen, forflytningsvejleder Jordemoder Marianne Færch Olsen Portør Philipp Hermann Schober forflytningsvejleder og arbejdsmiljørepræsentant Projektleder Ann Mathilde Furrer Konsulent Stine H. Stensgaard Den eksterne konsulent har deltaget i alle arbejdsgruppemøder og på baggrund af bearbejdning og præsentation af data faciliteret arbejdsgruppens anvendelse og videre brug af den indsamlede viden. Derudover har konsulenten i samarbejde med Guldmann Consulting varetaget udvikling og afholdelse af undervisningen i bariatrisk patienthåndtering. Styregruppe FMU Forebyggelses fonden Chefportør Kurt Kjærulf Vester Stabschef Vera Ibsen Medarbejder FMU rep. Inge Nielsen Raal Konsulent Allan Vinter, Guldmann Sygeplejefaglige direktør Helle Adolfsen Overlæge Helle Ørding Projektleder Ann Mathilde Furrer Ambassadører Forflytningsvejledere AMIR Arbejdsgruppen AMIR, Portør Philipp Hermann Schober KS AMIR, Sygeplejeske Inger Abildgaard Bliksted VS Læge Jan Olav Jansen VS Forflytningsvejleder SSA Jane Bjørg Kristoffersen FS Klinisk diætist Heidi Korsgaard Neumann KS Jordemoder Marianne Færch Olsen KS FMU rep. AMIR Sygeplejeske Inge Nielsen Raal KS Forflytningsvejleder Fysioterapeut Kirsten Madsen KS Ekstern rådgiver Guldmann Stine Stensgaard 6 Figur 2. Organisatorisk forankring af Styregruppen og arbejdsgruppen. 10

11 5.3 Ambassadørerne Som en central del af projektet blev der på hver afdeling på Sygehus Lillebælt udpeget et antal ambassadører, som havde til opgave at hjælpe arbejdsgruppen med facilitering i forbindelse med spørgeskema undersøgelser. Derudover deltog de i matrikelmøder angående udarbejdelse af retningslinje. ambassadørerne var rekrutteret fra arbejdsmiljøorganisationen i de enkelte afdelinger. 6 Elektroniske spørgeskema undersøgelser Der blev lavet tre elektroniske spørgeskema undersøgelser: Base line undersøgelse - Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patienter på Sygehus Lillebælt patientforløb - Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved håndtering af overvægtige patienter Evaluerings undersøgelse - Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patienter på Sygehus Lillebælt Baseline undersøgelse Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patienter på Sygehus Lillebælt 2011 Formål var at afdække: 1) kendskabet til håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt 2) hvordan bariatriske patienter påvirker arbejdsmiljøet på Sygehus Lillebælt. 3) ønsker til indholdet i undervisning omkring håndtering af bariatriske patienter. Målgruppe 3633 medarbejder der dagligt har patientkontakt. Følgende faggrupper deltog: læger, sygeplejesker, radiografer, bioanalytikere, kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemor, portører og social og sundhedsassistenter. Udarbejdelsen og indhold i undersøgelsen Arbejdsgruppen udarbejdede spørgsmålene på deres møder i foråret 2011, dette skete via workshops som blev facilitetet af projektlederen. Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i My Enalyzer, som er et elektronisk spørgeskema redskab tilgængeligt i Region Syddanmark. (https://system.enalyzer.com) Målet med spørgeskemaet var at skaffe viden om personalets kendskab til bariatriske patienter, samt at indsamle viden om de enkelte faggruppers brug og viden om forflytnings tekniker. Derudover var målet at få et overblik over hvor belastende de bariatriske patienter opleves hos de forskellige faggrupper. Der blev spurgt til i hvilken grad medarbejderen generelt var stand til at håndtere en stærkt overvægtig patient uden at det opleves fysisk, psykisk eller organisatorisk belastende samt hvilke emner de mente skulle indgå i undervisning og temadage i bariatrisk patienthåndtering. Kommentar, På operationsgangen, hvor udstyr og fysiske rammer ikke er beregnet til svært overvægtige ptt. Endvidere er vi som personale ikke erfarne nok/ mangler viden omkring / forflytning, lejring osv ifh til de svært overvægtige ptt. / Løsningen bliver for ofte "vi kalder lige 2 eller måske 3 portører" Men det bliver vi ikke klogere eller bedre af. / Er selv i øjeblikket sygemeldt med en overbelastet albue pga en pt-situation på OP. Dette er meldt som arbejdsskade. 11

12 Indsamling af data Baseline undersøgelsen blev udsendt fra 31. oktober 2011 til 15. januar 2012, da Sygehus Lillebælt som følge af den danske kvalitets model skulle akkrediteres oktober Det elektroniske spørgeskema blev udsendt via og medarbejderne kunne frit vælge om de ville deltage. Spørgeskemaundersøgelsen var anonym og der blev rykket to gange for svar. Undersøgelsen blev understøttet af information på intranettet og via forflytningsvejlederene ude i afdelingerne medarbejdere svarede på baselineskemaet svarende til 30 % deltagelse. Heraf var de 87 forflytningsvejledere. Kommentar jeg oplever ofte at både være fysisk og psykisk træt når jeg har passet en overvægtig patient. Det er hårdt at forflytte dem fysisk, men psykisk bliver man træt når man for 10 gang skal ind og vende patienten. Især hvis patienten ikke selv hjælper til eller direkte modarbejder Efterbehandling Konsulenten fra Guldmann Consulting og projektlederen forestod data behandling og analysen af data. Data blev præsenteret for arbejdsgruppen og anvendt ved arbejdet med udvikling og planlægning af undervisningen i forbindelse med projektet. De restende oplysninger/data blev anvendt til sammenligning med evalueringen i patientforløb: Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patient Formålet var at afdække: Hvornår og hvordan en overvægtig patient påvirker arbejdsmiljøet og trivslen hos personalet ved pleje og behandling af en bariatrisk patient, besvarelsen skete ud fra de oplevelser medarbejderen havde haft i løbet af en dag under pleje / behandling af den udvalgte overvægtige patient. Der var følgende hovedemner i spørgeskemaet: Patienten (vægt, højde, BMI, diagnose, mobilitet, kropsform m.m.) Medarbejderen (uddannelse, faggruppe, alder m.m.) Fysiske arbejdsforhold (plejen, behandling, forflytning og ergonomi) Psykiske arbejdsforhold (personlig trivsel, løsning af arbejdsopgaven, etik, samspillet med patienten og andre patienter på afdelingen) Organisatoriske rammer (ressourcer, personale, tid, udstyr og hjælpemidler) Målgruppe Personale der på deres vagt har plejet, behandlet eller passet en bariatrisk patient. Foto 1 Data indsamlingsfolder i forbindelse med den elektroniske spørgeskema undersøgelse af de 500 patient forløb 12

13 Udarbejdelsen og indhold i undersøgelsen Arbejdsgruppen udarbejdede spørgsmålene på deres møder i foråret 2011, dette skete via workshops som blev faciliteret af projektlederen. Undersøgelsen blev testet ved et pilot- projekt på to afdelinger (gynækologisk obstetrisk afdeling på Kolding Sygehus og anæstesiologisk på Vejle Sygehus). Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i My Enalyzer som er et elektronisk spørgeskema redskab tilgængeligt i Region Syddanmark. (https://system.enalyzer.com). Der blev udarbejdet en data indsamlingsfolder (Foto 1) indeholdende spørgsmål relateret til patienten samt oplysninger omkring spørgeskemaundersøgelsen så som elektronisk log ind m.m. Derud over blev der udarbejdet informations materiale til patienterne i form af postkort. Målet med spørgeskemaet var at skaffe viden om de bariatriske patienter og personalets oplevelser ved mødet med denne patientgruppe. Spørgsmålene tog udgangs punkt i den aktuelle håndtering, pleje og behandling af den bariatriske patient. Der blev indsamlet viden om de enkelte faggruppers brug og viden om forflytnings tekniker. Der blev spurgt til i hvilken grad medarbejderen generelt var stand til at håndtere en stærkt overvægtig patient uden at det opleves fysisk, psykisk eller organisatorisk belastende. Indsamling af data Til hjælp med indsamling af data blev der i samtlige afdelinger fundet ambassadører for projektet typisk forflytningsvejledere eller arbejdsmiljørepræsentanter. Disse ambassadører blev ved matrikelmøder instrueret i brugen af data indsamlingsfolderen og det elektroniske spørgeskema. Projektlederen var ansvarlig for indsamlingen af de pågældende data og startede processen med at holde matrikelmøder med hhv. afdelingsledelserne, oversygeplejerske rådet, arbejdsmiljøorganisationen og forflytningsvejlederne. Deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen var anonym for både medarbejder og patient. Målet var 500 møder mellem patienter og bariatriske patienter, det blev til i alt 857 i perioden fra 1. december 2011 til 1. marts Antallet af udfyldte spørgeskemaer varier fra 1 til 40 pr. afdeling. Efterbehandling Konsulenten fra Guldmann Consulting og projektlederen forestod data behandling og analysen af data. Data blev derefter præsenteret for arbejdsgruppen og der drøftet og anvendt ved arbejdet med udvikling af aktiviteterne i projektet så som bariatri-score, planlægning af og udarbejdelse af retningslinjer samt som viden til formidling og brug i projektet og Sygehus Lillebælt. 6.3 Evalueringsundersøgelse Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patienter på Sygehus Lillebælt 2013 Formålet var at afdække: 1) Kendskabet til håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt efter projektperioden. 2) Hvordan bariatriske patienter påvirker arbejdsmiljøet på Sygehus Lillebælt. 3) Effekten af projekt bariatrisk patienthåndtering ( ) på medarbejdernes arbejde med bariariske patienter. 13

14 Målgruppe 3803 medarbejdere med daglig patientkontakt. Følgende faggrupper deltog: læger, sygeplejesker, radiografer, bioanalytikere, kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemor, portører, kiropraktorer samt social og sundhedsassistenter. Udarbejdelsen og indhold i undersøgelsen Arbejdsgruppen udarbejdede spørgsmålene på deres møder i foråret 2013, med udgangs punkt i baseline skemaet fra Målet med spørgeskemaet var at kunne evaluere effekten af projektets aktiviteter samt skaffe viden om personalets aktuelle kendskab til bariatriske patienter. Derudover blev der indsamlet data på de enkelte faggruppers brug og viden om forflytningstekniker. Som i 2011 blev der spurgt til i hvilken grad medarbejderen generelt var stand til at håndtere en stærkt overvægtig patient uden at det opleves fysisk, psykisk eller organisatorisk belastende. Indsamling af data Undersøgelsen blev afholdt i perioden fra den 29. maj 2013 til 15. august 2013 under samme form som baselineundersøgelsen medarbejder svarede på spørgeskemaet svarende til 29 % deltagelse. Heraf var de 58 forflytningsvejledere. Efterbehandling Konsulenten fra Guldmann Consulting og projektlederen forestod igen data behandling og analysen af data. Data blev præsenteret for arbejdsgruppen og anvendt ved til måling af effekten og evaluering af projektets tiltag. 6.4 Observationer Foto 2. Transport af bariatrisk patient som følge af manglende visitering i Sygehus Lillebælt 2011 Case dokumentationer Under hele projektforløbet har der været kontakt til afdelingerne, når de har haft udfordrende indlagte bariatriske patienter. Der har været tale om indberetning af cases, dette er sket både mundtligt og skriftligt samt ved dokumentation via foto af specielle situationer eller problemstillinger omkring brugen af 14

15 hjælpemidler. Indberetningerne har ikke været systematiseret til nogen bestemt form, men alle har været inddraget i arbejdsgruppens arbejde, da de hver især har belyst den store variation af problemstillinger som opleves ude i afdelingerne. Case 1: Astmatisk patient på 200 kg (reelt 160 kg) transport mellem tre matrikler foråret 2011 (Foto 2)- Læring: Det gælder om at være forberedte på den bariatriske patient. Case 2:Patient med fraktur og stort ødem på benet (vægt 160 kg) foto dokumentation af håndtering og arbejdet ved patienten efteråret Læring: Håndtering kræver ekstra personale og mere tid hos patienten (Foto 3). Foto 3. Pålægning af sejl på bariatrisk patient med fraktur og ødem Case 3: Patient med brækket arm (160 kg) mundtlig beskrivelse af uhensigtsmæssigt forløb, efteråret Læring: Vigtigt heden af mobilisering af den bariatriske patient, håndtering af mors. Case 4: Patient med hjerteproblemer (150 kg) transport frem og tilbage mellem afdelinger og OUH sommer Læring: Vigtigheden af visitering og klare aftaler mellem Sygehusene i Region Syddanmark. Case 5: Patient på Fredericia Sygehus, på afdeling der aldrig før har modtaget bariatrisk patient (160 kg) efteråret Læring: Etik og moral, hvordan taler man til og om den bariatriske patient. Vigtigt at vide hvordan de bariatriske hjælpemidler virker. Ernæring og det ikke at sætte patienten på slankekur. Case 6:Patient på intensiv afd. (150 kg) manglede passende hjælpemidler og problematisk Falck transport mellem matriklerne, vinter Læring: Falck og transport i ambulance, hvad gør man når patienten ikke passer i de bariatriske hjælpemidler. Case 7: Sommeren 13. Overflytning patient mellem to sygehuse. Samarbejde med Falck og organisation af transport, XL seng eller båre. Læring: Mangel på retningslinjer vedrørende transport med Falck i Region Syddanmark. Derud over passende seng og hvilestol ikke med patientens kropsform (Foto 4). 15

16 Foto 4. Bariatrisk patient i XL seng, det ses at sengen ikke passer til patientens krops form, case Lange patientforløb I projektbeskrivelsen indgik observation af fem lange patientforløb. I praksis viste det sig som meget problematisk. Det var i perioden fra maj 2012 til december 2012 svært at finde lange patientforløb, da indlæggelsestiden på patienterne er forholdsvis kort og det er ofte er inden for de første døgn at patienterne er plejekrævende og behøver ekstra personale. Flere gange opleverede vore observatører at patienterne var udskrevet eller selvhjulpne, når de ankom til afdelingen. De fleste plejekrævende bariatriske patienter var på intensiv men derved også så dårlige, at de ikke kunne give samtykke til deltagelse i interviews og foto. Vi fik derfor af fonden lov til at nedsætte antallet af lange forløb til tre og at foretage disse på fødende bariatriske kvinder heraf to til planlagt kejsersnit (sectio caesarea), hvoraf den ene kvinde havde BMI over 70 (Foto 5) og en til normal fødsel i badekar. Observationstiden på disse forløb var meget varieret fra et døgn til flere døgn. De involverede medarbejderes oplevelser indgik sammen med interview og foto i undersøgelsen. Ved at følge tre fødende kvinder med samme diagnose (fødsel) men med forskellig BMI afdækkede undersøgelsen i høj grad BMI og vægtens betydning for den fysisk, psykisk og organisatoriske udfordring for Foto 5. Forflytning af Braiatrisk patient med BMI = 70 efter secto. Det ses at det kræver mange personaler at forflytte. personalet. 6.6 Fokusgruppeinterviews Der blev foretaget i alt fem fokusgruppeinterviews. Arbejdsgruppen udarbejdede en spørgeguide som skulle sikre en uddybning af de områder hvor projektets andre undersøgelser ikke havde været fyldestgørende. Derfor blev to service afdelinger udvalgt (Portør afd. i Vejle og Røntgen afd. i Kolding) sammen med tre somatiske afdelinger (Geriatrisk afd. Kolding, Nefrologisk afsnit Fredericia og 16

17 Hjertemedicinsk Vejle). Spørgeguiden have vægt på samarbejdet mellem afdelingerne, hvordan man delte oplevelser omkring den bariatriske patient med kolleager og på organisationen af arbejdet i afdelingen. Hovedformålet var at få afdækket interaktioner og situationer som blev oplevet grænseoverskridende for personalet under pleje og behandling af den bariatriske patient. Modsat spørgeskemaerne var der har fokus på helhedsoplevelsen af det det fulde patientforløb, interaktioner, organisering, plejen samt patientsikkerheden. Resultaterne af fokus gruppe interviewene blev hovedsagligt anvendt ved udarbejdelsen af retningslinje. 6.7 Indsamling af viden og evidens Konferencer, symposier og møder hvor arbejdsgruppen har deltaget for at indsamle viden vedr. bariatri og bariatrisk patienthåndtering: 1. Bariatri konference, hjælpemiddels instituttet den 31. august 2011 (http://www.hmi.dk/page1629.aspx) 2. Temadag forflytning med fokus på den bariatriskepatient, Sygehus Lillebælt den 3. oktober 2011 (http://www.rsd.plan2lean.dk) 3. Konference Overvægt et fællesansvar, Sund-by Netværk, 1. november 2011, de Danske Regioner, (http://sund-by-net.dk/kalender/kommende-arrangementer/kalender/artikel/samarbejde-omovervaegt-faelles-konference-arrangeret-af-kl-danske-regioner-og-sund-bynetvaerk/?tx_ttnews%5bbackpid%5d=1345&chash=2c5909f954c24e0687a98648d2e7c55f) 4. BRC2001 den 9. og 10. november 2011 (http://www.brc2011.com/) 5. DanORC - Hvor er vi og hvor er vi på vej hen? Den 28. november 2011 (http://www.danorc.dk/?q=content/danorc-hvor-er-vi-og-hvor-er-vi-p%c3%a5-vej-hen-november ) 6. Konference om indretning og pladskrav til overvægtige den 4. december Socialstyrelsen (http://shop.socialstyrelsen.dk/products/pladskrav-og-indretning-til-svaert-overvaegtige-personeren-vejledning) Arbejdsgruppen har gennemgået de på dansk tilgængelige rapporter og litteratur omhandlende emnet. Især har materiale fra et tidligere Forebyggelsesfond projekt i Region Midt været anvendt som baggrund for projektet. Sammen med besøg af deres projektleder har deres materiale været til stor inspiration. Derud over har anden international og dansk litteratur løbende været inddraget i arbejdsgruppens arbejde med videns indsamling. Litteratur søgningen har dog været begrænset af at de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af håndteringen af bariatriske patienter er sparsomt belyst (se bilag 1). 17

18 6.8 Viden om bariatriske patienter fra patientjournaler Der mangler viden om antallet og fordelingen af bariatriske patienter i Sygehus Lillebælt. Dette betød, at der fra projektets side blev bestilt og udviklet en elektronisk søgning i den elektroniske patient journals rapport ark. Dette muliggjorde søgning af patienter, hvor at vægt og højde var angivet i journalen. Medicinske afdelinger i SLB 2012 patient BMI Fredericia Kolding Vejle <30 83,4% 83,8% 83,5% ,2% 11,3% 11,0% ,7% 3,2% 3,9% ,9% 1,3% 0,8% ,3% 0,2% 0,2% ,1% 0,2% 0,1% 55> 0,1% 0,1% 0,6% Total antal patienter 5226, hvor det var muligt at beregne BMI ud fra IPJ rapportark Tabel 1. Eksempel på IPJ træk for BMI af patienter på de medicinske afdelinger i 2012 Søgningen viste, at det kun var muligt at finde vægt og højde for ca. 40 % af de indlagte patienter. Det var dog muligt, at få en fornemmelse af fordelingen af bariatriske patienter på de forskellige afdelinger og specialer (Tabel 1). Der blev også søgt på diagnose koden for overvægt. Af søgningen fremgik det, at denne kode kun i begrænset omfang blev anvendt i Sygehus Lillebælt i perioden Matrikelmøder vedrørende retningslinjer I forbindelse med udarbejdelsen af en retningslinje for håndtering af bariatriske patienter i Sygehus Lillebælt blev der af holdt 4 matrikelmøder. Foto 6. Data set anvendt ved matrikelmøder som bagrund ved workshop, Kolding Sygehus 18

19 På disse møder faciliterede projektlederen en workshop med udgangs punkt i data fra projektet (Foto 6). Workshoppen skulle afdække hvilke områder, behov og handlinger en kommende retningslinje skulle regulere i Sygehus Lillebælt. Som figur 3 viser, blev der ide genereret med udgangspunkt i behovene på matrikel- og sygehusniveau, mellem afdelingerne og de enkelte afdelings /afsnits niveau. Figur 3. Viden opsamling fra matrikel møder på Sygehus Lillebælt, baggrund for retningslinjen i batiatrisk patienthåndtering. Foto 7 Forflytnings netværksmøde på Vejle Sygehus 19

20 6.10 Forflytningsvejleder netværksmøder Netværksmøderne på de enkelte sygehus har været anvendte til løbende drøftelse af aktuelle problemstillinger i forbindelse med projektet (Foto 7). Møderne er i høj grad blevet brugt til sparring af arbejdsgruppens forflytningsvejledere, ideer og problemstillinger hvorefter disse blevet løftet ind i arbejdsgruppen. På møderne har især organisationen af undervisningen ude i afdelingerne være drøftet og der har været fokus på tværfagligt samarbejde på de enkelte matrikler. Derud var der på bariatri kurset en ½ dags undervisning i projektets resultater og data. Hertil kommer projektets to temadage hvor over 60 % af forflytningsvejlederne deltog i begge temadage. 7 Undervisning i bariatrisk patienthåndtering teori og praktisk Jævnfør formål 3 skulle undervisningen tilpasses målgruppen og veksle mellem teori og praktisk håndtering af bariatriske figuranter. Inden påbegyndelsen af undervisningen i foråret 2012 blev der i samarbejde mellem projektleder, arbejdsgruppen og Guldmann Consulting indsamlet viden fra baseline samt de 857 spørgeskemaer. Svar og data brugte arbejdsgruppen til at udvikle en undervisningsplan, hvori der blev fastsat mål for færdigheder og viden indenfor emnerne: Håndtering og forflytning Trivsel (personalet) Organisation af arbejdet Pleje og behandling Fysiologi og anatomi Derefter blev der i samarbejde med Guldmann Consulting udarbejdet en lektionsplan. Undervisningens indhold blev gjort nærværende ved bl.a. at tage udgangs punkt i kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen. Hvor det var muligt blev egne data anvendt som en del af undervisningsmaterialet, formålet var at gøre undervisningen så vedkommende for personalet som muligt. Der indgik både tal, grafer og kommentarer fra spørgeskemaerne. For eksempel blev nedenstående citat anvendt som motivation til at øge samarbejdet mellem portører og forflytningsvejledere Citat: Vi har haft en patient med frakturer der vejede over 230 kg, som ikke kunne hjælpe til selv med at komme fra rygleje og om i sideleje. Vi var med portør på senge afd. for at se og tale med patienten vedrørende lejring til operation og bagefter lagde vi sammen en plan om forflytningen med de hjælpemidler vi havde til rådighed. Dette var en god oplevelse så vi fik håndteret forflytningen på en god måde for os alle Da undervisningen forgik på tværs af alle matrikler på Sygehus Lillebælt blev det besluttet at benytte den nedlagte fysioterapi på Give Sygehus, som blev klargjort til undervisningen. Dette muliggjorde, at lokalerne var til rådighed for projektet i hele undervisningsperioden. Der blev taget kontakt til hjælpemiddelsfirmaer der arbejder med bariatri. 20

21 7.1 Hjælpemidler Ved hjælp fra de nenstående firmaers hjælp blev lokalerne fyldt med div. bariatriske hjælpemidler. Firmaerne var utrolig samarbejdsvenlige og stillede bariatriske hjælpemidler vederlagtsfrit til rådighed gennem hele perioden. Kvaliteten af undervisningen bar i høj grad præg af denne variation i udvalget af hjælpemidler. Botved (www.botved.dk) Borringia (www.borringia.com) Cobi (www.cobi.dk) Etac Immedia Guldmann A/S (www.guldmann.com) Hospitec (www.hospitech.dk) Vendlet (www.vendlet.dk) Zibo (www.zibo.dk) Der var både produkter personalet kendte i forvejen og ukendte produkter. Tanken bag dette var at introducere så bredt som muligt så medarbejderne fik en fornemmelse af at selv om jeg ikke lige kendte produktet, gik det jo alligevel. Det var muligt at etablere to stationer med lift, seng of madras samt kørestol / toiletstol, hvor det var muligt at øve teknikker med figurant (Foto 8). 7.2 Figuranter Arbejdsgruppen besluttede, at det var afgørende at gennemføre undervisningen med brug af figuranter over BMI 50 eller vægt over 150 kg. Via dagspressen lykkedes det os at få kontakt til over 250 Interesserede personer fra hele landet. Af disse var ca. 200 egnede. Valget faldt på seks primært lokale, raske, yngre og meget mobile personer der var i fysisk form til at deltage i den praktiske undervisning. De mest anvendte figuranter var en kvinde på ca. 160 kg og en mand på ca. 240 kg. Den personlige kontakt der opstod mellem dem og underviserne betød inddragelse af figuranterne i selv undervisningsforløbet, hvor de bedrog til kompetenceudviklingen hos personalet. Foto 8. Brug af figurant i undervisning på efteruddannelses kurset. 21

22 7.3 Undervisningens indhold: Modul A: to dages undervisning. Første dag teori og anden praktiske øvelser med håndtering af bariatriske figuranter. Modul B: Hjemmeopgave. Udarbejdelse af SWOT analyse og undervisning af min. Seks kolleger i en time (dette blev valgt for at sikre forankringen af projektet hos den enkelte medarbejder i Sygehus Lillebælt) Modul C: en dags undervisning fordelt mellem projektleder Ann Mathilde Furrer der gennemgik og drøftede undersøgelsens resultater og data med målgruppen og Guldmann Consulting der fulgte op på modul A og B, herunder undervisningen i egen afdeling samt praktiske hands-on øvelser. Figur 4 viser en oversigt over efteruddannelseskurset. Figur 4. Efteruddannelse kursets organisation og moduler. 7.4 Løbende evaluering af den målrettede efteruddannelse. Der blev afholdt 15 kurser af tre dages varighed i perioden maj 2012 til marts 2013: 198 gennemførte modul A og 174 medarbejdere gennemførte alle tre moduler af kurset. Der deltog otte medarbejder fra regionens andre sygehuse og Vejle kommune. Undervejs blev undervisningen evalueret mundtligt og skriftligt. Efter modul A blev der evalueret på deltagernes udbytte af undervisningen. Dette betød en justering efter hold 4. Arbejdsgruppen besluttede at efterkomme medarbejdernes ønske om mindre teori og mere praksis dag et. Eftermiddagen blev derfor brugt til at øve forflytningerne, så alle var velforberedte til at arbejde med figuranterne dag to. Udover undervisning i egen afdeling indeholdt hjemmeopgaven en SWOT analyse. Her blev medarbejderne bedt om at udarbejde en SWOT analyse på deres arbejdsplads. De blev bedt om at forholde sig til Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler i forhold til at modtage en bariatrisk patient i deres egen afdeling (Tabel 2). 22

23 Tabel 2. Eksempel på SWOT analyse. Resultaterne fra SWOT analyserne blev løbende inddraget i undervisningen og der blev afsluttende lavet en samlet analyse som blev udarbejdet at deltagerne på hold 15 (Tabel 3).. Tabel 3. SWOT analyse samlet fra alle hold Efter modul B og C blev der evalueret på deltagernes anvendelse af den nye viden i forbindelse med undervisning af kolleger i huset. Derudover blev der spurgt ind til fornemmelsen af opbakning fra leder og kolleger, en viden som arbejdsgruppen og projektlederen kunne bruge i arbejdet med at støtte projektet og ved sikring af undervisningen ude i afdelingerne undervejs i projektet. 23

24 7.5 Afsluttende evaluering af undervisning i projektet Udover den løbende evaluering blev der i slutevalueringen fokuseret på effekten af undervisningen. Målgruppen for Projekt bariatrisk patienthåndtering var portører (Figur 5) og forflytningsvejledere (Figur 6) ansat på Sygehus Lillebælt. I baselineundersøgelsen 2011 var de bedt om at vurdere, på en skala fra 0 til 5 (0 = i ringe grad, 5 = i høj grad) hvor godt de følte sig klædt på til at modtage en bariatrisk patient. Dette spørgsmål blev gentaget i evalueringsundersøgelsen i Figurerne illustrerer, at der er sket et tydeligt ryk til mod højre hos begge grupper. Dette betyder at de overordnet føler sig bedre klædt på til at modtage den bariatriske patient. Figur 5. Viser portørernes svar på om de føler sig fagligt klædt på til at modtage en bariatrisk patient (0 = i ringe grad, 5 = i høj grad) Samme billede gør sig gældende for forflytningsvejlederne Figur 6 Viser forflytningsvejledernes svar på om de føler sig fagligt klædt på til at modtage en bariatrisk patient (0 = i ringe grad, 5 = i høj grad) 24

25 Som tidligere beskrevet blev kursusdeltagerne bedt om at undervise i bariatri i egen afdeling (Foto 9). Forflytningsvejlederene gav tilbagemelding på hvor mange de havde undervist i egen afdeling, forbindelse hermed blev der undervist over 1000 medarbejder i perioden fra maj 2012 til august 2013, af disse medarbejder svarede 395 på evalueringsskemaet. I enkelte afdelinger undervises der forsat i bariatrisk patienthåndtering. Der sker stadig undervisning i bariatrisk patienthåndtering ude i afdelingerne. Figur 7 viser, at de medarbejdere, der er undervist af deres forflytningsvejleder på tidspunktet for evalueringen følte sig bedre klædt på fagligt (0= i ringe grad, 5 = i høj grad) end de der ikke havde modtaget undervisning. Faktisk lå de der ikke havde modtaget undervisning på niveau med besvarelserne fra 2011, inden der kom fokus på bariatri. Foto 9 Undervisning i brug af hjælpemidler på Fredericia Sygehus Figur 7 viser, at de medarbejdere, der er undervist af deres forflytningsvejleder deres forflytningsvejleder følte sig bedre klædt på fagligt (0= i ringe grad, 5 = i høj grad) end de der ikke havde modtaget undervisning, sammen lignes med 2011, se at undervis 25

26 8 Vidensdeling af projektets resultater og erfaringer Da medarbejderne på Sygehus Lillebælt overordnet er fortrolige med anvendelse af intranettet blev det i arbejdsgruppen besluttet at formidle projektets resultater via dette medie. Alt materiale i forbindelse med projektet er tilgængeligt via Sygehus Lillebælts intranet, eller kan rekvireres ved at kontakte Projektleder Ann Mathilde Furrer. Dette gøres blandt andet gennem videns ark med forskelligt fokus så som Bariatri scoren og Hospitalisering af den bariatriske patient, Fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter se bilag 2. Disse kort sendes fra december 2013 ud med ca. 4-6 ugers interval ud i via intranettet samt personlig mail til arbejdsmiljø-organisationen og forflytningsvejlederene. Heri opfodres til at videns kortene printes og placeres et sted hvor personalet ser dem f.eks. på opslagstavler, på bordet i personalestuen. Kortene kan også anvendes ved personalemøder i afdelingen. Og i forflytningsundervisningen på afdelingen (Foto 10). Derudover har projektet løbende været i medierne både internt på sygehuset og landsdækkende (Bilag 3) for liste over denne former for vidensdeling. 8.1 Medie dækning af projektet Foto 10 Videns kort til brug i afdelingerne I samarbejde med Sygehus Lillebælts kommunikationsafdeling blev der udarbejdet en kommunikationsplan, således at formidling og vidensdeling ud af Sygehus Lillebælt blev sikret, dette betød at det var muligt for arbejdsgruppen og projektleder at formidle i forskellige medier under vejs i hele projektet. Især har der været stor opmærksomhed i de sundhedsfaglige fagblade som Sygeplejersken, på internet avisen arbejdsmiljø se bilag 4. 9 Bariatriske patienter der giver håndteringsmæssige belastninger Jævnfør formål 2 skete der estimering af andelen af bariatriske patienter der giver håndteringsmæssige belastninger. 26

27 Arbejdsgruppen valgte at dele de håndteringsmæssige belastninger ind i de tre hovedemner af arbejdsmiljøbelastninger (fysiske, psykiske og organisatoriske) som der generelt arbejdes med i Sygehus Lillebælt. Overordnet blev personalet spurgt om de oplevede den bariatriske patient som mere udfordrende end en normalvægtig med samme diagnose og problemstilling. Af de 857 medarbejder besvarelser svarede: 47 % (399) Ja til at opleve patienten som mere Fysisk udfordrende 35 % (298)Ja til at opleve patienten som mere Organisatorisk udfordrende 18 % (157) Ja til at opleve patienten som mere Psykisk udfordrende Figur 8. Viser andelen af medarbejdere der har sagt Ja, til at de fandt den bariatriske patient mere fysisk udfordrende end en normalvægtig Da deltagerne i arbejdsgruppen var bevidste om at patientens BMI kunne påvirke denne besvarelse, blev der udarbejdet en tabel der viser andelen der svarede Ja til spørgsmålet i syv BMI grupper. Som det ses i figur 8 øges andelen af personaler der oplever patienten som fysisk udfordrende i takt med øget BMI. Der ses dog et fald i gruppen med BMI Dette kan forklares med at lige denne gruppe indeholdt færre patienter med store inderlår/blød mave, som projektet har vist er en forværrende faktor i forhold til udfordringer ved behandling og pleje. Figur 9 Viser andelen af medarbejdere der har sagt Ja, til at de fandt den bariatriske patient mere organisatorisk udfordrende end en normalvægtig 27

28 I forhold til den organisatoriske udfordring ses samme dyk ved BMI hvilket sandsynligvis forklares af færre udfordringer med patienternes kropsform i lige denne gruppe (Figur 9). Som forventet ses en jævn stigning i oplevet udfordring da øget BMI, giver øget behov for hjælpemidler. Figur 10 viser, at det overordnet er en mindre andel af personalet, der oplever de svært overvægtige som psykisk udfordrende. En forklaring på at der ikke er en konstant stigning med øget vægt kan ifølge dialog med kursister og arbejdsgruppe være, at når patienterne når over BMI så er alle bevidste om udfordringen og der er afsat ekstra tid og personale samt anskaffet hjælpemidler. Figur 10 Viser andelen af medarbejdere der har sagt Ja, til at de fandt den bariatriske patient mere psykisk udfordrende end en normalvægtig Nytænkning Ideen var at dette projekt for første gang skulle bidrage med en systematisk registrering af belastningsgraden ved 500 patienter ud fra deres højde, vægt, alder, køn, diagnose, profession, etniske baggrund og fysisk funktionsniveau før indlæggelsen. Denne viden skal bruges til at udvikle den forebyggende arbejdsmiljøindsats, idet den skal kunne klæde sundhedspersonalet på til bedre at forudsige 10 Bariatri Score Jævnfør formål 1 blev det vurderet om højde, vægt, alder, køn, diagnose, profession, etnisk baggrund og fysisk funktionsniveau før indlæggelse kunne benyttes som prædiktorer for i hvilken grad det bariatriske patientforløb må forventes at blive håndteringsmæssigt tung. Arbejdsgruppen valgte i forbindelse med undersøgelsen at inddrage flere relevante prædikatorer: Uddannelse, erhvervsmæssig stilling, civil stand og kropsform (fordeling af vævsfedtet). Ved gennemgang af data blev det tydeligt at flere de ovennævnte faktorer ikke havde indflydelse på graden af den arbejdsmiljømæssige belastning ved håndteringen af den bariatriske patient. Derfor blev faktorerne alder, køn, profession, etnisk baggrund, uddannelse, erhvervsmæssig stilling og civil stand udelukket. Dog var der en tendens til at de bariatriske patienter der boede på institution blev oplevet som mere belastende. Dette er en meget lille speciel gruppe som i forvejen har øget sundhedsfaglig opmærksomhed. Ud fra de resterende prædikatorer var det muligt at udarbejde en bariatri score.bairiatriscoren er et hjælpemiddel, der hurtigt og nemt giver medarbejdere på tværs af afdelinger en idé om, hvilke 28

29 udfordringer en patient forventes at kunne give dem. Det kan være i form af behov for hjælpemidler og ændringer i arbejdets organisering. I bariatri-scoren anvender vi viden om, hvor stor en andel af patienterne, vi oplever som fysisk udfordrende som følge af deres vægt (se Figur 11), BMI (se Figur 12), kropsform og fordeling af vævsfedt (se Figur 13), mobilitet inden indlæggelse (se Figur 14) evne til at stå op selv samt vores viden om, hvordan diagnose og behandling forventes at påvirke patientens evne til egenomsorg og mobilitet under indlæggelsen. Det giver at hurtigt et overblik over, hvilken støtte patienten kan forventes at få brug for. Sammen med interne retningslinjer og instrukser er bariatri-scoren med til at forberede og forbedre modtagelsen af patienten på afdelingen. Bariatri-scoren hjælper medarbejderne med at vurdere, om der er behov for ekstra personale og mere tid til at varetage almindelige behandlings- og plejeopgaver. God forberedelse øger patientsikkerheden og forebygger arbejdsskader hos personalet Baggrund for udarbejdelsen af bariatri scoren Vægt Jo højere vægt patienten har, jo mere fysisk udfordrende opleves patienten i forhold til en normalvægtig med samme diagnose og problematik. Figur 11 - Den fysisk udfordrende vægt. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 77% 89% 56% 41% < > 180 Vægt i kg Figur Den fysisk udfordrende vægt (N=857), andelen af personaler der angiver, at den overvægtige patient i en vægtgruppe er mere fysisk udforende end en tilsvarende patient med BMI under 30. Det ses, at patienter med vægt over 130 kg udfordrer det fysiske Arbejdet med hjælpemidlerne påvirkes af patientens vægt. De bariatriske hjælpemidler i sig selv er tunge. Er der derudover en patient i dem, bliver de sværere at køre med. Bariatriske senge og kørerstole uden elmotor kræver ofte, at der skal være flere personer til at køre hjælpemidlet, og de giver uhensigtsmæssigt tunge skub og vrid hos personalet. BMI Jo højere BMI patienten har, jo mere fysisk udfordrende opleves patienten Figur 12 - Det fysisk udfordrende BMI. 12 % af personalet angav, at de efter håndtering af og interaktion med patienten mærkede en fysisk påvirkning af deres krop. Særligt efter situationer med fysisk tungt arbejde ved lejring af patienten, hjælpen ved patientens personlige hygiejne og forflytninger fra og til sengen med dårlige arbejdsstillinger og lange rækkevidder oplever personalet fysisk belastning. 29

30 100% 80% 60% 40% 20% 0% 95% 100% 61% 41% < > 65 BMI Figur 12. Det fysisk udfordrende BMI (N=857) 47 % af patienterne med BMI over 30 er mere udfordrende end patienter med BMI under 30. Grafen viser fordelingen på BMI grupper. Anvendelse af bariatriske senge og hjælpemidler letter arbejdet især ved de tunge løft og forflytningerne, men hjælpemidlerne afhjælper ikke den lange rækkeafstand og de dårlige arbejdsstillinger. Personalet omtaler især den nedre hygiejne og/eller indlægning af karter på patienten som meget kompliceret, da opgaven ofte kræver tre eller flere personer. Det ekstra personale holder lår og mave, så det bliver muligt at udføre opgaven. Plejeopgaven opleves ofte som blufærdighedskrænkende og ubehagelig for personalet. De oplever, at det er grænseoverskridende, at de skal være langt flere personer end ved en normalvægtig patient. Personalet oplever fysiske konsekvenser som træthed i kroppen, ondt i ryg, nakke, skuldre og lænd, efter de har håndteret en bariatrisk patient. For personalet på Fødegangen nævnes også ondt i overarmen. En del af disse smerter stammer fra de lange rækkeafstande og kan som nævnt ikke afhjælpes af de barbariske hjælpemidler og gode forflytningsteknikker. Kropsform er den store udfordring Kombination af den høje fysiske vægt og kropsformen hos de bariatriske patienter gør, at de opleves mere udfordrende for arbejdsmiljøet end en patient med BMI under 30. Patientens kropsform og vævsfedtets placering på den bariatriske patient betyder, at patienter med stor hængemave, bagdel og inderlår er meget fysisk udfordrende for personalet Figur 13 - Kropsformer og vævsfedt fordeling. Vævsfedt på mave og lår skal flyttes for, at normale behandlings- og plejeopgaver kan varetages. Det kræver samtidig flere hænder at holde og hjælpe ved forflytninger. Ved de besvarelser, hvor det ikke var muligt at vurdere patienternes kropsform stående, svarede 79 % af personalet, at de fandt patienten fysisk udfordrende. Derimod var det kun 51 % af de bariatriske patienter, der kunne stå, som blev fundet mere fysisk udfordrende end en normalvægtig patient. 30

31 Figur 13 Kropsformer og vævsfedt fordeling. Figuren viser, hvor stor del af personalet, der har svaret, at patienten blev oplevet som mere fysisk udfordrende end en normalvægtig patient. Mobiliteten af den bariatriske patient Patientens mobilitet forud for kontakten med sygehuset har stor betydning for, hvor stor en udfordring denne bliver under behandling og pleje. New Mobility Score (NMS) er en funktionstest oprindeligt udarbejdet til patienter med hoftenær fraktur (Parker MJ et. al. (1993). NMS kan anvendes bredt til forskellige diagnosegrupper. Testen er oversat til dansk og findes på For 725 patienter blev derudarbejdet en NMS. Ved at se på, hvor fysisk udfordrende personalet oplevede patienterne, viste det sig, at jo mere mobile patienterne var inden kontakten til sygehuset, jo mindre fysisk udfordrende blev patienten for personalet. Figur 14 Mobilitet af den bariatriske patient. 100% 80% 60% 40% 80% 77% 60% 37% Da 20% 0% Slet ikke Med hjælp fra anden person Med et hjælpemiddel Uden besvær Figur 14 Mobilitet af den bariatriske patient Figuren viser, hvor stor procentdel af personalet, der har svaret ja til, at patienten blev oplevet som mere fysisk udfordrende end en normalvægtig patient. Figuren viser, at jo mere mobile patienterne var indenfor i det viste sig, at grafen for I stand til at komme omkring indendørs lå tæt op ad den samlede NMS, har projektet besluttet kun at anvende den del for at gøre Bariatri-Scoren så enkel som mulig. 31

32 En patient, der inden indlæggelsen har været mobil og kunnet bevæge sig rundt uden hjælpemidler både inde og ude, vil uanset diagnosen opleves som langt lettere at håndtere og pleje end en patient, der har brugt hjælpemidler for at kunne komme rundt, eller som slet ikke kunne komme omkring. Kildehenvisning: New mobility score (dansk): Bariatri-score til brug i Sygehus Lillebælt For patienter med en BMI over 35 kg/m² eller en vægt over 120 kg udarbejdes der en Bariatri Score. Tolkning af Bariatri-scoren Score Behov Beskrivelse 7-9 Let støtte Moderat støtte Omfattende støtte Massiv støtte Patienten forventes at svare til normalvægtige med samme diagnose og behandling Her må det forventes at patienten kan have brug for moderat støtte samt hjælp ved pleje og behandling. Det anbefales at der rekvireres bariatriske hjælpemidler efter behov Der rekvireres relevante bariatriske hjælpemidler til brug ved pleje og behandling. Der kan være behov for ekstra personale og tid i forbindelse med pleje og behandling Patienten må forventes at være så udfordrende at denne har brug for fuld støtte i form af bariatriske hjælpemidler og ekstra personale samt øget tidsforbrug i forbindelse med pleje og behandling 32

33 11 Retningslinje for håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt Jf. Formål 3 skulle der i forbindelse med projektet udarbejdes en politik for håndtering af bariatriske patienter. Arbejdsmiljøudvalget under FMU og styregruppen besluttede at det var langt mere operationelt med en retningslinje i håndtering af bariatriske patienter. Derfor blev der ud fra projektets undersøgelser, observationer, fokusgruppe interview og matrikelmøderne m.m. udarbejdet en retningslinje se bilag 5. I Retningslinjen anvendes bariatri-score og tjeklister, der er udarbejdet af arbejdsgruppen på baggrund af den indsamlede viden. Denne viden kommer fra undersøgelser, via forflytningsvejledernetværket og matrikel møderne hvor ambassadørerne har været inddraget i dette arbejde. Retningslinjen bør sikre optimal håndtering af de bariariske patienter ude i afdelingerne og at sygehuset yder den optimale støtte til den bariatriske patient Implementering af retningslinjen Siden juni 2013 har flere af afdelingerne været i gang med at gennemgå deres arbejdsgange med henblik på at kunne håndtere de bariatriske patienter. Tjeklisterne er en vigtig del af retningslinjen og har her været anvendt. Selve implementeringen af retningslinjen er påbegyndt november 2013, efter godkendelse i Arbejdsmiljø udvalget og rådet for patientsikkerhed og kvalitet. Retningslinjen er tilgængelig via Sygehusets infonet og arbejdsmiljøorganisationen. Da Sygehuset er i gang med at indfører et nyt elektronisk patientjournal system, hvor atl vægt, højde, BMI og bariatri-score indgå som faste værdier. Tilgængeligheden af disse oplysninger vil fremme kommunikationen omkring de bariariske patienter og være med til at øge patientsikkerheden yderligere. Dette betyder at en bariatrisk patients behov for støtte vil kunne afklares langt tidligere end man kunne i Bi-effekter Fokus på TØJ og BLEER. Som følge af projektet er der kommet flere store størrelser af patienttøj. Sygehus Lille bælt har sammen med vaskeriet i Region Syddanmark og Syddansk sundhedsinnovation foretaget en analyse af Personale og patienttøj med henblik på udvikling og design af nyt tøj til både patienter og personale. I forbindelse hermed har der været fokus på det bariatriske patient tøj og der undersøges om der kan ske anvendelse af engang tøj til de meget store bariatriske patienter. Netværk Region Syddanmark. I 2012 og 2013 blev der på foranledning af projekt bariatrisk patienthåndtering dannet og faciliteret et regionalt netværk vedr. Bariatri. Netværket faciliteres af Regions Syddanmark. Visitation i Region Syddanmark. På foranledning af projekt bariatrisk patienthåndterings forespørgsler blev der oktober 2012 vedtaget visiterings regler for bariatriske patienter i Region Syddanmark, som er trådt i kraft 1. juni

34 Transport Falck, Region Syddanmark. Projektet Bariatrisk patienthåndtering har deltaget i udvikling af en retningslinje for inter hospital transport af bariatriske patienter med Falck, denne er sendt i hørring. Forflytningsvejleder, netværk og koordinering. Affødt af bariatrisk patienthåndtering er der sket en opgradering af forflytningsvejleder organisationen i Sygehus Lillebælt, så ledes at denne nu er fast forankret og organiseret under team trivsel og arbejdsmiljø i Kvalitet og arbejdsmiljø afdelingen med en koordinatorgruppe og et budget til uddannelse og efteruddannelse af forflytningsvejledere fremover. Koordineret indkøb af nye bariatriske hjælpemidler og inventar. Alt indkøb af bariatriske hjælpemidler og inventar er koordineret via sygehusets indkøbsafdeling. Forflytningsvejleder organisationen deltager i udbuds og indkøb processerne i forbindelse med bariatriske hjælpemidler og inventar. I efteråret 2012 blev der indkøbt hjælpemiddelspakker til placering på sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding (bariatri seng, kørerstol og bækkenstol), i 2013 har der været indkøbt venteværelsesstole. Samlet depot for bariatriske hjælpemidler. Portørcentralerne sikrer opbevaring og udlån af bariatriske hjælpemidler til patienter med en vægt over 150 kg eller BMI over 55. Fokus på lejring og tværfagligt samarbejde. Dette har betydet at Sygehusets operationsgange har afholdt temadage omkring lejring af bariatriske patienter. Ved disse workshops har personalet fra de forskellige afdelinger som til hverdag arbejder sammen på operationsstuerne deltaget. Personalet var fra portører, anæstesiologisk, organ kirurgisk og ortopæd kirurgisk afdeling. Fokus på etik og moral. I forbindelse med Sygeplejen, Sygehusets kliniske etisk råd har forholdt sig forskellige aspekter af kommunikationen om og ved den bariatriske patient. 13 Projekt konklusion og anbefalinger til andre Da projektet har opfyldt de otte vigtigste succeskriterier og over 1200 medarbejdere i Sygehus Lillebælt direkte har været involveret i projektets aktiviteter, ved deltagelse i undervisning på afdelingerne eller efteruddannelses kurset, kan det konkluderes at projektet har været en succes. Med den op startede daglige brug af Retningslinje og Bariatri-score i forbindelse med håndtering af de bariatriske patienter, vil den enkelte medarbejder være langt bedre rustet til at mindske fysisk nedslidning i forbindelse med håndtering af bariatriske patienter. I løbet af de tre år projektet har været i gang i Sygehus Lillebælt, er der oplevet en generel øget opmærksomhed på arbejdsmiljøet i forbindelse med håndteringen af de bariatriske patienter og den nye retningslinje er efterspurgt som redskab i hverdagen. Den tværfaglige arbejdsgruppe og ambassadørerne i alle typer af afdelinger på alle matrikler i Sygehus Lillebælt, har været med til at forankre og implementere projektets mål i organisationen. Det kan i forbindelse med andre projekter anbefales at inddrage arbejdsmiljøgrupperne, sammen med den primære målgruppe i hele projektforløbet, samt at sikre sig en stærk forankring i organisationens ledelse. 34

35 En stærk projektorganisation med fokus på succeskriterier og udmøntningen af projektets formål, er vigtigt for at kunne fastholde organisationen og medarbejderne i forbindelse med projektets aktiviteter og den daglige drift. Den økonomiske støtte til denne del af arbejdet som har omfattet indsamling af data og undervisning, har været af stor betydning da den har hindret, at projektet har givet drift forstyrrelser i forbindelse med aktiviteterne. Projektet har også klarlagt at vores radiografiske afdelinger, gynækologisk og obstetrisk afdelinger samt vores operationsstuer har store arbejdsmiljømæssige udfordringer, i forbindelse med deres daglige arbejde med bariatriske patienter. Dette projektet har desværre ikke haft fokus på disse specialer og her ligger der stadigt et fremtidigt arbejdsmiljø projekt i forbindelse med lejring af bariatriske patienter. 14 Tak Afdeling for kvalitet og arbejdsmiljø vil gerne takke for den gode modtagelse og opbakning af projektet blandt ledere, medarbejdere og patienter i Sygehus Lillebælt. Vi vil gerne takke: Sygehusstaben for hjælp til økonomi, kommunikation og praktisk hjælp. Særligt takkes Ellen Hyldager for god hjælp ved bogholderiet og Rikke Kok Rüsz for styring af kursus tilmeldinger, kursister og forplejningen i Give. Særlig tak til Casper Friis Pedersen for kompetent gennemførelse af fokusgruppeinterview. Tak til jordemoder stud, cand. scient. san Karin Jangaard for observationerne i forbindelse med de tre lange patientforløb samt andet studenterarbejde. Tak for gæstfrihed og praktisk hjælp omkring undervisningen på Give Sygehus. Særligt takkes Karl-Jørgen Dyrvig Jensen og Helena Randi Smedegaard Olsen. Tak til vores mange fantastiske figuranter. Vi er taknemmelige for, at de har villet hjælpe projektet samt taget diverse knubs undervejs med godt humør. Tak til Marinus Fløe Kristensen, Allan Vinther og Stine Stensgaard for god faglig og underholdende undervisning i Give Tak til de firmaer der har stillet hjælpemidler til rådighed til undervisningen i Give: Botved (www.botved.dk) Borringia (www.borringia.com) Cobi (www.cobi.dk) Etac Immedia Guldmann A/S (www.guldmann.com) Hospitec (www.hospitech.dk) Vendlet (www.vendlet.dk) Zibo (www.zibo.dk) 35

36 BILAG Bilag 1 Litteraturliste med den i arbejdsgruppen gennemgåede litteratur: Adams, J.P. Murphy. P.G. Obesity in anaesthesia and intensive care. Br. J Anaesth :91- Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004 Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads samt link. Undervisning og coaching, Bariatrisk sygepleje, Kliniske retningslinjer, Hjælpemidler, Pladskrav - Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter Bariatri på danske sygehuse. Anbefalinger til god praksis. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Branca, Francesco & Nikogosian, Haik. The Challenge of Obesity in the WHO European Region and the strategies for response. WHO Charlebois, Donna & Willmoth, Debbie. Critical Care of Patients with obesity. Critical Care Nurse. Vol 24. No. 4. August Ernæringsrådets rapport om overvægt 2003, Arne Astrup et al. pdf/fedmerapport_www.pdf Ingerslev J. Bariatri. Ugeskrift for Læger. 2005;167(33):3077 Kilde: WHO 1995, 2000 og 2004 Lene Plambech & Gitte Bøgedal. Svær overvægt, Forflytning og etik. ISBN Margarson. M. The difficult airway in bariatric. Department of Anesthesia and Intensive Care Medicine. CHU de Liegé. University of Liége. Belgium. Side Nelson, Audrey L. mfl. The illustrated guide to safe patient handling and movement. Springer Publishing Company. New York. USA side Pieracci, FM. Barie, PS, Pomp A. Cirtical Care of the bariatric patient. Critical Care Medicine. Side 2006;1: Pladsbehov og indretning for bariatriske personer Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet København, Større end de andre. Patientvejledning. Adipositasforeningen. Landsforeningen for overvægtige. (set 10. maj 2010) Sundhedsstyrelsens og Regionernes Sundhedsprofil, 2010 Temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter. DPSD Dansk patientsikkerhedsdatabase. Sundhedsstyrelsen. 1. version. August Vissers. Robert, J. and Gibbs. Michael A, The High-Risk Airway. Emergency Medicine Clinics of North America. 2010;28(1):206 36

37 Bilag 2. Eksempel på videnskort 37

38 Bilag 3. Videns deling på møder, konferencer og symposier m.m. Videns deling på møder, konferencer og symposier m.m. Dato SLB Rsyd National Inter- National Regional udviklings dag (poster) 16. juni 2011 x Forskerdag Regionsyd og SDU (markedsplads) 26. april 2012 x Sygeplejesymposium 2012 (workshop + poster) 10. maj 2012 x Fagligt træf 2012 (markedsplads) 8. og 9. oktober 2012 x NOCOGO (2 stk. poster) 22 til 24 sept x Arbejdsmiljøkonference 2012 Region Syd (workshop) 27. september 2012 x AM2012 (workshop) 10. november 2012 x Staff meeting OUH - Gyn / obs - oplæg 22. januar 2013 x Nordisk Forsknings- og udviklingskonference 2013 (3 poster) Temadag Rundt om den bariatriske patient, Sygehus Lillebælt Sygeplejesymposium 2012 (2 stk. workshop + 4 poster) 31. januar 2013 x 18. april 2013 x 2. maj 2013 x NOKIAS 2013 (workshop) 19. til 21. sept x Arbejdsmiljødag (Plenum oplæg ) 23. oktober X BRC2013 (2 stk. workshop) 7. og 8. nov x Velfærdsteknologi, etik og sygepleje (4. poster) 5. december 2013 x Fag dag FSIO (workshop) 27. marts 2014 x 38

39 Bilag 4 Artikler i fagtidsskrifter, aviser, radio og tv. Dato Artikel i fag tidskrifter, aviser samt radio og tv Bløde Cached Store patienter kræver større forberedelse - Arbejdsmiljoviden.dk Aktuelt Cached 13/05/2013 Sygehuspersonale skal have bedre tag på fedewww.jv.dk/.../ :kolding Cached, 08/05/2013 JOURNALE 7 SEP 2012 SYGEHUS LILLEBÆLT MEDARBEJDERMAGASIN - DE.... på Sygehus Lillebælt, som er i gang med at tage bariatri-uddannelsen Det svære tabu - Region Syddanmarkregionsyddanmark.dk/ Cached 22/10/2012 Fede patienter kræver ekstra personale - dr.dk/p4/trekanten...www.dr.dk Cached, 21/09/ Cached Tykke patienter slider på personalet - Arbejdsmiljoviden.dkwww.arbejdsmiljoviden.dk Cached 28/08/2012 Tykke patienter er psykisk hårde - dr.dk/p4/trekanten/nyheder Cached, 14/08/2012 Tykke syge: Tungt og tabubelagt arbejde - fyens.dk - Indland/ - Cached 14/08/2012 Alt skal være større, stærkere, bredere - Danske Fysioterapeuterfysio.dk/ Cached 11/07/2012 Problemer med tøj til tunge patienter - TV Sydwww.tvsyd.dk/artikel/154275: Cached, 04/06/2012 Sygehuse mangler tøj i størrelse XXXL - dr.dk/p4/fyn/nyheder P4 Fyn Nyheder Regi Cached, 04/06/ Cached Bariatrisk patienthåndtering. Cached set 27/04/

40 Stadig flere overvægtige er en udfordring for regionens sygehusewww.jv.dk/ Cached, 20/04/2012 Er du fed?: Tjen kr. plus det løse - Motion & Sundhed - Livsstiljyllandsposten.dk Cached, 19/04/ Overvægtige efterlyses - tvsyd.dk - TVSyd - Nyheder - Lokal - Vejlewww.tvsyd.dk /artikel/148 - Cached, 19/04/2012 Sygehus efterlyser svært overvægtige - dr.dk/p4/trekanten/nyheder.. Cached, 19/04/2012 Sygehus søger overvægtige Vejle Amts Folkebladvafo.dk Cached, 19/04/ Fokus på overvægtige patienter - dr.dk/p4/trekanten/nyheder. Cached, 04/12/2011 JOURNALE 4 DEC 2011 SYGEHUS LILLEBÆLT MEDARBEJDERMAGASIN INDL.... Det kræver en håndfuld medarbejdere at håndtere en svært overvægtig patient Bariatri-projekt skal give bedre arbejdsmiljø - Dansk Sygeplejerådwww.dsr.dk Cached Overvægtige truer arbejdsmiljøet FOAwww.foa.dk/Afdelinger/ - - Cached, 19/09/2011 Fede er en belastning - tvsyd.dk - TVSyd - Nyheder - Lokal - Sydjylland De17/08/2011 Projekt sætter fokus på håndtering af overvægtige - Videncenter for. Cached, 15. august

41 Bilag 5. Retningslinje: Håndtering af bariatrisk patienter på Sygehus Lillebælt Formål: Forebyggelse af risici for personalet og den bariatriske patient. Sikring af at pleje og behandling sker på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Definitioner Bariatriske patienter: Overvægtig patienter, der har en legemsvægt, som giver håndteringsproblemer i sundhedsvæsenet. Målgruppe Arbejdsmiljørepræsentanter, forflytningsvejledere samt øvrigt personale med kontakt til og opgaver i relation til bariatriske patienter. Fremgangsmåde 1. Visitation I Region Syddanmark visiteres bariatriske patienter over 180 kg. efter følgende retningslinjer: >Visitation af bariatriske patienter< Bariatriske patienter op til 180 kg. Visiteres efter de normale retningslinjer for visitation. 2. Modtagelse For alle patienter med BMI over 35 eller en vægt over 120 kg. udarbejdes en bariatri-score >Bariatri-score<. Scoren er en hjælp til vurdering af den bariatriske patients behov for særlig støtte, hjælpemidler og organisation af arbejdet. For patienter med en vægt over 100 kg, skal der ske en særskilt vurdering af barrierer omkring faciliteter, behandling og apparatur. Til dette kan anvendes følgende tjekliste: >Tjekliste fysiske rammer til bariatriske patienter< For alle bariatriske patienter bør en række aspekter i håndtering af den bariatriske patient vurderes. Dette kan ske gennem anvendes af den udarbejdede tjekliste, som sikrer alle relevante aspekter: >Tjekliste til håndtering af den bariatriske patient< 3. Dokumentation Alle patienter skal have målt og dokumenteret vægt, højde samt beregnet BMI, for patienter med BMI over 35 eller en vægt over 120 kg udarbejdes en bariatriscore der dokumenteres som rapport værdi i IPJ. 41

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER

ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER AUGUST 2006 Overskift i denne box 2 BAGGRUND Baggrund Denne pjece indeholder 22 anbefalinger i forbindelse med kompetent mobilisering

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Informationsbrev Forflytningsorganisation

Informationsbrev Forflytningsorganisation Infobrev Ny koordinator for forflytningsorganisation side Temadag 7. november 05 side Billedbog af forflytninger Side Forflytningsulykker. halvår 05 Side 4 Undervisning som sygeplejerske og forflytningsvejleder

Læs mere

KURSER DER SKABER. muligheder UDVID DINE KOMPETENCER

KURSER DER SKABER. muligheder UDVID DINE KOMPETENCER KURSER DER SKABER muligheder UDVID DINE KOMPETENCER Indledning Etac udvikler og markedsfører hjælpemidler til personer med nedsat bevægelsesfrihed. Nøgleordene for vores produkter er funktion, form og

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

Forflytningsundervisning

Forflytningsundervisning Forflytningsundervisning Præsentation Steen og Peter Kursister 3 Baggrunden for undervisningen Ønske om at nedsætte antallet af arbejdsskader/nedslidning Øget medarbejder trivsel Øget patient sikkerhed

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kurser der skaber muligheder. Udvid dine kompetencer

Kurser der skaber muligheder. Udvid dine kompetencer Kurser der skaber muligheder Udvid dine kompetencer Indledning Etac udvikler og markedsfører hjælpemidler til personer med nedsat bevægelsesfrihed. Nøgleordene for vores produkter er funktion, form og

Læs mere

Sammen bliver vi bedre. Medarbejdertrivsel og faglig refleksion i dagplejen

Sammen bliver vi bedre. Medarbejdertrivsel og faglig refleksion i dagplejen Sammen bliver vi bedre Medarbejdertrivsel og faglig refleksion i dagplejen En dagplejer arbejder mest alene i sit eget hjem. Selvom dagplejepædagogen kommer med jævne mellemrum, kan det nemt forekomme,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44833 Udviklet af: Bitten Salomonsen Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Bilag 1. Uddybende projektbeskrivelse Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Baggrund Plejepersonale er en af de grupper der er mest udsat for

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer 20-03-2013

Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer 20-03-2013 Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer 1 Dansk Tværfagligt register for Hoftenære lårbensbrud dokumenterer klar sammenhæng mellem tidlig mobilisering og bedre prognose

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2012

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 April 2013 Arbejdsmiljøredegørelse 2012 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Sygefravær... 3 Arbejdsulykker... 3 APV problemstillinger i IPL... 3

Læs mere

Forflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner

Forflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner Forflytningskultur - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner Forflytningstræf Nyborg Strand 2013 Kaia Nielsen, Ergoterapeut, MPH TeamArbejdsliv

Læs mere

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål Statusrapporten skal give viden om resultater af angivelse af journalnummer i dokumentets de projekter, der støttes via

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Bedre patientoplevelser hvordan?

Bedre patientoplevelser hvordan? Bedre patientoplevelser hvordan? Effekten af forbedringsinitiativer på baggrund af LUP 2009 Januar 2012 www.centerforkvalitet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Metode 2 Afdelingernes indsatsområder 2

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Fra Kortlægning Til Forbedring

Fra Kortlægning Til Forbedring Fra Kortlægning Til Forbedring Forberedelse Spørgeskemaundersøgelse Rapporter og dialog Prioritering og handleplan Handlinger og løsninger Opfølgning Faldgruber for APV-processen Kortlægningsdøden det

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Uddannelsens titel: Pleje af den svært overvægtige borger Inspirationsmaterialet er udviklet af: Heidi Larsen og Nis Kaasby Århus Social- og Sundhedsskole, Olof Palmes Allé 35, 8200 Århus N, Tlf 8741 2626

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Lolland Kommune Team Skovcentret

Lolland Kommune Team Skovcentret Lolland Kommune Team Skovcentret Birgitte, Liza, Surekha og Henriette Læringsseminar 2 Maj 2014 Frontlinjegruppe for team Skovcentret Birgitte Jensen: Sygeplejerske på intensiv afd. Nakskov og Gentofte

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere