Bruger- og patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bruger- og patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum"

Transkript

1 Bruger- og patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum 1. udgave

2 Bruger- og patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum 1. udgave Center for Kvalitet 2011 Forfattere, hvor intet andet er nævnt: Peter Qvist, overlæge Birthe Lindegaard, oversygeplejerske Anne Kudsk, specialkonsulent Mads Lund, innovationskonsulent Arne Poulstrup, centerchef Fotos: Jonas Ahlstrøm. Motiverne er fundet på Odense Universitetshospital & Svendborg Sygehus. Layout og tryk: Grafisk Center Langeskov A/S Oplag: 400 ISBN ISBN elektr

3 Forord Denne pjece: Bruger- og Patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum, indeholder fem artikler om brugerrepræsentation og patientinddragelse. At der kun er ét indlæg omkring den individuelle patient, kan have noget at gøre med, at den reelle individuelle patientinddragelse (der hvor patienten inddrages i beslutninger om eget forløb) er en større organisatorisk udfordring end den repræsentative. Vi kan også læse, at personalet siger om den individuelle patientinddragelse:» det var grænseoverskridende at udstille sin egen faglighed, uden at have alle løsninger eller svar«(fra Åbne samtaler). Så der er også andre barrierer. Vi skal tilsyneladende kommunikere med patienten på en anden måde. Spørgsmålet er, om ikke tiden er moden til, at fagpersonalet giver slip på kravet til sig selv, om altid at have svar og løsninger på rede hånd. Alle artiklerne i pjecen bekræfter, at det er konstruktivt at etablere en dialog mellem patienter og det faglige personale. Det handler om at bygge bro mellem patienternes viden og personalets viden. Patienten har en stor viden om sin egen sygdomshistorie, egne ressourcer samt sin oplevelse af sammenhængen i patientforløbet. Meget af dette har personalet ikke øje for, før der bliver skabt en gensidig dialog. Tilsvarende har personalet overblik og faglig viden, som patienten ikke har øje for. Begge dele er vigtige for den gode patientoplevede kvalitet! Pjecen præsenterer fem metoder hvormed, der er blevet skabt dialog mellem patient og personale. Projekterne er fundet forskellige steder i landet, og vi håber, de vil være inspirerende at læse. God læselyst! Arne Poulstrup Centerchef Center for Kvalitet, Region Syddanmark Indhold Indledning 4 Feedbackmøder til kvalitetsudvikling og patientforløb 6 Brugerinddragelse via infostandere og telefoninterview 12 Effektiv brugerinddragelse erfaringer fra projektet PaRIS 14 Brugerinddragelse i udviklingen af et patientkoncept på tværs af diagnoser 18 Åbne Samtaler 21 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 3

4 Indledning Brugerinddragelse har i tiltagende grad været på den sundhedspolitiske dagsorden gennem en årrække. Overordnet har der været tale om to former for inddragelse af brugerne: 1. Medinddragelse af den enkelte patient i beslutninger vedrørende eget behandlingsforløb (individuel brugerinddragelse). 2. Anvendelse af feedback fra patienter, pårørende og andre interessenter mhp. forbedring af fremtidige patientforløb (repræsentativ brugerinddragelse). Det er vigtigt at skelne mellem disse to principielt forskellige former for inddragelse af brugere. Den individuelle brugerinddragelse (i artiklerne benævnt som patientinddragelse) handler primært om at tilpasse patientforløbene til den enkelte patients præferencer, forudsætninger og ressourcer. Patienten skal føle sig hørt og medinddraget i beslutninger vedrørende undersøgelse, behandling og pleje m.v. Der er god evidens for, at den personlige medinddragelse har en positiv indflydelse på resultatet af den sundhedsfaglige indsats bl.a. fordi patienten herigennem tager et større ansvar for eget helbred. Herunder også det forløb, som han/hun selv har været med til at planlægge. Den repræsentative brugerinddragelse kan praktiseres på forskellig vis. Man kan invitere udvalgte brugere med i relevante råd og arbejdsgrupper, eller man kan foretage kvalitative brugerundersøgelser gennem fx fokusgruppeinterviews eller dialogmøder. Man kan også foretage systematisk undersøgelse af patienters oplevelser (som fx ved LUP 1 ). Fælles for de forskellige former for repræsentativ brugerinddragelse er, at der fokuseres på at sikre, at sundhedsvæsenets udvikling og organisering tager afsæt i brugernes ønsker og behov. Der er således gode intentioner men også betydelige udfordringer ved begge former for brugerinddragelse. Når det gælder den individuelle brugerinddragelse, må den enkelte sundhedsprofessionelle balancere patientens ønsker med både egen faglighed (fx overholdelse af kliniske retningslinjer), praktiske muligheder og økonomiske rammer. Samtidig vil individuel brugerinddragelse i visse tilfælde kunne kollidere med ønsket om gennemførelse af standardiserede»pakkeforløb«. Udfordringerne ved den repræsentative brugerinddragelse er bl.a. at sikre, at de involverede brugere er tilstrækkeligt repræsentative. Det er velkendt, at selv indenfor afgrænsede patientgrupper, kan der være forskellige holdninger og behov, som kan være vanskelige at forene. Man må også tage højde for, at nogle patienter ikke har særlige forudsætninger for at bidrage konstruktivt. Særligt når det gælder organisering af det sundhedsfaglige arbejde og de til tider komplicerede processer og arbejdsgange på sygehusene. Der er derfor god grund til fortsat at afprøve forskellige tilgange til det fremtidige arbejde med involvering af brugerne i det danske sundhedsvæsen. Denne pjece indeholder beskrivelser af udvalgte projekter med henblik på en forbedret inddragelse af brugerne. De beskrevne initiativer dækker et bredt spektrum fra individuel brugerinddragelse til forskellige former for repræsentativ brugerinddragelse. Vi håber, at pjecen vil tjene til inspiration i bestræbelserne for fortsat at udvikle kvaliteten på dette område. 1 Den landsdækkende undersøgelse af patienters oplevelser på sygehusene. 4 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

5 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 5

6 Af Jeanett Struck Müller Kvalitetskonsulent Master Sundhedsantropologi, MSA Hillerød Hospital Feedbackmøder til kvalitetsudvikling af patientforløb Feedbackmøder med patienten bidrager til øget refleksion, læring og indsigt hos personalet. Metoden er anerkendende i forhold til det faglige ansvar, samtidig med at betydningen af personalets egen rolle i et succesfuldt patientforløb bliver tydelig. Feedbackmøder som inspiration til kvalitetsudvikling øger indsigten i patienternes oplevelser og erfaringer. 6 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

7 Formål Feedbackmøderne har til formål at give personalet indsigt i og konkret viden om patienternes oplevelser af det patientforløb, de har været en del af. Patienternes oplevelser skal danne grundlag for, at de sundhedsprofessionelle fremadrettet kan justere og foretage forandringer i patientforløbet. Dette er til gavn for de kommende patienter og skal resultere i en højere grad af patientoplevet kvalitet. Patienter bliver stadig mere aktive, informationssøgende borgere, der kræver medinddragelse. Sundhedsvæsnet forventer også, at de gør en aktiv indsats for deres egen sundhed. Der er behov for metoder, som giver mere indgående og sammenhængende viden om patienternes erfaringer og præferencer. Der er brug for at etablere et grundlag, hvor patienternes fortællinger om deres oplevelser og personalets refleksioner, meningsfuldt kan udvikles. Hillerød Hospital deltager, som alle landets hospitaler, i de kvantitative undersøgelser af patienters oplevelser (LUP). LUP som kvalitetsovervågning giver en bred beskrivelse af patienternes oplevelser, og kan dokumentere tilstedeværelsen og omfanget af de patientoplevede problemer. De kan dog ikke stå alene, når det drejer sig om at omsætte patienternes oplevelser og præferencer til forbedringer i forløbet. Metoden hvordan gennemføres feedbackmøder? Der tages afsæt i konkrete diagnoserelaterede patientforløb, hvor patienter og/eller pårørende inviteres til at deltage i møder, hvor patientforløbet, som patienten har været involveret i, er udgangspunktet for dialogen. Patienter og/eller pårørende interviewes og opfordres til at fortælle om deres erfaringer og oplevelser i forbindelse med indlæggelse, behandling, information og udskrivelser. Feedbackmøder som metode bygger på en tankegang om, at en styrkelse af personalets indsigt i patienternes oplevelser giver et anderledes og nuanceret fokus på det, som er særlig vigtigt for patienten. Desuden kastes lys over lokale problemstillinger i afdelinger og patientforløb. Dette er nerven, som kan være en forstærket drivkraft for at forbedre patientforløbet for patienterne. 1 Feedbackmøderne er én ud af flere tilgange til øget brugerinddragelse, og kan i denne sammenhæng også have et sekundært sigte. Metoden formidler patienternes fortællinger, der fungerer som feedback til sundhedspersonalet. Denne feedback vil påvirke og engagere det deltagende sundhedspersonale i at begribe patienternes oplevelser og de indlejrede værdier, der er tilknyttet det forhold at være patient for en tid, eller for altid. Når relationen mellem patient og personale er præget af sådant et engagement, vil det have øget mulighed for at styrke: Forståelsen for patienten Solidariteten med patienten Motivationen til det videre arbejde Relationer, der bygger på disse elementer, vil styrke handlingsgrundlaget til at sætte de forandringer i gang, der fremadrettet styrker den patientoplevede kvalitet. 2 Metoden har afsæt i teori om narrativers betydning for den måde, vi definerer os selv på og derved også vores muligheder for at gå nye veje. Det er håbet, at metoden kan anvendes på andre områder, hvor det er målet at udvikle patientforløb, samt forståelsen og solidariteten med patienten og motivationen til det videre arbejde. Individuel tilrettelæggelse Feedbackmøderne bør tilrettelægges for hver enkelt patientgruppe og det aktuelle patientforløb. Udgangspunktet for en individuel tilrettelæggelse bygger på antagelsen, om at hvert patientforløb og afdeling har sin egen kultur, muligheder og begrænsninger. Et feedbackmøde og udviklingen af konkrete tiltag bør tilrettelægges med udgangspunkt i de lokale forhold, hvor tiltagene skal sættes i værk. 1 Jacobsen, Charlotte Bredahl og Petersen, Anja:»At skabe muligheder for brugerinddragelse i daglig klinisk praksis«. FOKUS analyse nr. 36 januar White, Michael, Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag, 2007 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 7

8 Feedbackmøde metoden bygger på 4 faser: 1. Interview af patienter og pårørende 2. Refleksion og bevidning 3. Opsamling med patienter og pårørende 4. Initiativer, der retter sig mod fremtidens patientforløb Lytter til klinikernes overvejelser og reflektioner Lytter til patienternes fortællinger, oplevelser og præferencer Fase 1 og 3 Fase 2 Patienter og pårørende max 8-10 Interviewer Reflekterende team/ op til 8 klinikere Fase 1 Fortæl os om dit patientforløb, indlæggelsen, informationen, undersøgelserne Fase 2 Hvilke overvejelser og tanker giver patienternes fortællinger anledning til? Fase 3 Hvilke overvejelser, kommentarer eller bemærkninger giver teamets reflektioner anledning til? Figur 1 4 Faser. Figuren viser, hvordan de tre første faser forholder sig til selve interviewet. Her ses eksempler på de strukturerede spørgsmål, samt guidelines (tankeboblerne) for, hvordan henholdsvis patienter, pårørende og personalet deltager i mødet. Interviewere Reflekterende team/ klinisk personale Temaer og konkrete initiativer, som afdelingen vil forandre, aftales. Figur 2 Den 4. fase. Fasen kommer efter mødet med patienter og pårørende den handler om de initiativer, som sættes i gang for at forbedre patientforløbet. 8 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

9 Interview og temaer Interviewet tager udgangspunkt i patienternes dagsorden og behov for tilbagemelding samt drøftelse af temaer. Metoden bygger på teori om den narrative praksisform, det reflekterende team og bevidning som form. Spørgsmålene stilles, så de rummer plads til udfoldelse og beskrivelser af patienterne. Alle interviews skal rumme mulighed for patientfortællinger, hvor det er patienten, der sætter dagsorden og udvælger temaer. Der skal også være mulighed for, at intervieweren med åbne cirkulære spørgsmål 3 udfolder fortællingerne. Personalet kan med fordel identificere opmærksomhedspunkter inden mødet for at skabe en større klarhed af, hvad det er, der skal udfoldes. Fordelen ved en sådan tilrettelæggelse er, at interviewerne bl.a. kan gribe de åbninger i fortællingen, der korresponderer med afdelingens/ patientforløbets specifikke indsatsområder samt andre udvalgte temaer eller opmærksomhedspunkter, og derved spørge uddybende til disse. Interview og kommunikation Interviewet (fase 1 og 3) bør tilstræbes at forløbe som en samtale en dialog mellem flere parter, hvor alle skal have rum til at bidrage med forskellige perspektiver på et patientforløb. Samtalen er et»fortællingens rum«, hvor man kan mødes på en måde, som stiller deltagerne åbne for andre synspunkter, og som favner og inkluderer forskellige mennesker i forskellige sammenhænge. Samtalen tilstræbes at foregå i en rimelig struktureret proces, således at alle gæster kommer til orde med deres respons og individuelle fortællinger. Der skal tilstræbes en både tryg og anerkendende atmosfære. Kommunikationsformen som tilstræbes anvendt i feedbackmøderne har til hensigt at sikre at: Et reflekterende team bør repræsentere den gruppe sundhedspersonale, som i det daglige har berøring med patientforløbet, både i kerneprocesserne, i forbindelse med ydelser fra tværgående afdelinger og i ledelses- og udviklingsprocesserne. Et reflekterende teams fornemmeste opgave er at lytte. At lytte er ingen neutral aktivitet. Derimod er det at lytte en meget aktiv og udfordrende aktivitet. 5 Når man lytter, foretager man altid en udvælgelse, idet man»ikke kan høre alt.«man kan kun»høre noget«, og vi kan alle lytte efter noget særligt. Det reflekterende team skal på denne baggrund undervejs i samtalen (interviewet i fase 2) genfortælle, hvad man har lyttet sig til, hvad man har erfaret og erkendt og hvilke værdier og særlige pointer, der er blevet præsenteret af gæsterne. Man skal også fortælle, hvad man er blevet optaget af, og vil tage med sig og tænke videre på at udvikle i de kommende patientforløb. Intervieweren er tovholder for refleksionerne, idet refleksionerne ikke skal rettes direkte til gæsterne, men til teamets deltagere og interviewerne. Således bringes patienterne i en position, hvor de lytter til genfortælling af egne fortællinger og præferencer. Denne form har den fordel, at det at blive genfortalt og genkendt opleves bekræftende og anerkendende. Med anerkendelse er der ikke tale om ris og ros, enighed eller uenighed. Men alene om at give udtryk for, at man har set, hørt og forstået patientfortællingerne og de indlejrede værdier, ønsker og håb og har forståelse for disse. Efter refleksionsrunden i fase 2, bliver det igen gæsternes (patienter og pårørende) tur til at knytte kommentarer og nye bemærkninger til refleksionerne, som også i denne fase er guidet af interviewerne.»der lyttes på en sådan måde, at andre har lyst til at tale og at tale på en sådan måde, at andre har lyst til at lytte«. 4 Reflekterende team Til feedbackmøderne knytter sig brug af et reflekterende team (Fase 2). Identificering af temaer og udarbejdelseaf handlingsplaner Dernæst og umiddelbart når gæsterne er gået, drøfter det kliniske personale de direkte mulige»her og nu«ændringsforslag (under 4 uger fra mødets afslutning), som tænkes at ville forbedre den patientoplevede kvalitet. 3 Cirkulære spørgsmål: En samlebetegnelse for en lang række spørgsmålstyper. Formålet med denne type spørgsmål i denne sammenhæng er at stille spørgsmål, der leder til udfoldelse hvor oplevelser, værdier, forventninger og præferencer er i fokus. 4 Littlejohn S. i Pearce Barnett, Kommunikation og skabelsen af sociale verdner. 5 Andersen Tom, Reflekterende processer, Dansk psykologisk forlag BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 9

10 Resultater På Hillerød Hospital har man rigtig gode erfaringer med at inddrage patienter og pårørende og deres erfaringer som udgangspunkt for den fremadrettede kvalitetsudvikling rettet mod både den sundhedsfaglige organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Således er der en opfyldelsesgrad på 80 % på de initiativer, som man sætter i gang efter et feedbackmøde. Initiativerne strækker sig fra elementære organisatoriske tiltag til større udviklings initiativer af organisatorisk og kulturel karakter. Eksempler på initiativer er: Give patienter deres epikriser med hjem for at inddrage patienten og bygge bro til praksissektoren»timing«i forhold til udlevering af sygdomsrelateret informationsmateriale Aftalt praksis i forhold til udlevering af medicinlister og information om nye præparater En praksis for information til patienter om substitutionspræparater, der evt. kan erstatte et præparat, der er givet under indlæggelse Ny praksis og arbejdsgang i forbindelse med orientering til patienter om ventetid i ambulatoriet, bl.a. med skilte, der informerer om afdelingens mål for max ventetid, samt en opfordring til kontakt til personalet, hvis ventetiden overstiger målet Inddragelse Røde Kors-medarbejdere i venteområder Justering af undervisningsprogrammer i relation til patientundervisning Tidlig information til patienter og pårørende, bla. via hjemmesider Skærpet opmærksomhed på patienter og pårørendes forskellige behov på et givent tidspunkt, medfører nye og andre samtaler samt undervisningsseancer med eller uden pårørende Indkøb af stole med bedre polstring til patienter, indlagt på intensiv Ny opmærksomhed på respiratorpatienters følsomhed overfor lyd, lys, berøring osv. Sikre at patienter der får»patientens Bog«(mappe med relevant informationsmateriale), både kan tage bogen i anvendelse og med sig hjem 10 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

11 Indretning af opholdsrum, så de bliver brugervenlige og målrettet patient og brugergruppen Ændringer af arbejdsgange, f.eks. et organisatorisk og kulturelt fokus på:»modtagelsen af en patient«et fokus på, at patienten og pårørende i højere grad skal opleve sig imødekommet og individuelt behandlet Diskretion i kommunikation og kontakt Organisering af samtalerum Fokus på, at modtagelsen også kalder på»relevante«kompetencer, hos den der modtager (situationsbestemt) Principper for arbejdstilrettelæggelse både i vagt og over døgnet vurderes med nye øjne Orientering af praktiserende læger om adgang til elektroniske journalnotater for at skabe højere grad af kontinuitet i overgangen mellem primær og sekundær sektor Personalet udtrykker alle, at feedbackmøder er meningsfulde, og at metoden bidrager til særlig indsigt, eftertanke og refleksioner om patientforløbet specifikt, men bestemt også på flere generiske forhold til glæde for alle patientforløb. Hillerød Hospital har ved udgangen af efteråret 2010 gennemført 30 feedbackmøder med børn, unge og ældre, med forældre og andre pårørende. Tillige med svært kronisk syge og raske patienter, der kortvarigt har været eller stadig er i kontakt med hospitalet. Hospitalet har haft så god erfaring med metoden og resultaterne, at man fremadrettet vil afholde feedbackmøder i alle afdelinger 2 gange om året i hver afdeling. Perspektiverne ved brugerinddragelse er rigtig mange. Således kan man anvende metoden på alle områder, hvor der er fokus på at få en detaljeret og dybere indsigt i den patientoplevede kvalitet. Metoden bidrager til øget indsigt og refleksion og anerkendelse af personligt ansvar hos det kliniske personale. En indsigt, der kan medføre en ændret holdning, adfærd og prioritering, samt en øget opmærksomhed på det, der er betydningsfuldt for patienten. BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 11

12 Af Betty Nørgaard Kvalitetskoordinator Pædiatrisk Afdeling Kolding Sygehus Brugerinddragelse via infostanderne og telefoninterview Formål På børneafdelingen på Kolding Sygehus benytter vi både infostandere og telefoninterviews til at indsamle viden om patienternes oplevelser af de sundhedsydelser, de får. Formålet med at benytte både elektroniske spørgeskemaer og telefoninterviews er, at få et så bredt billede af den patientoplevede kvalitet som muligt. Ud fra spørgeskemaerne kan vi lave statistik og identificere mønstre, og ud fra interviews får vi indblik i, hvad der er særlig værdifuldt for patienterne. På baggrund af både kvantitative og kvalitative data kan vi igangsætte udviklingsprojekter, der forbedrer kvaliteten. Metode Vi har siden 1998, via et elektronisk spørgeskema, løbende spurgt til forældrenes tilfredshed med deres børns indlæggelse. Forældrene opfordres til ved udskrivelsen at svare på enkelte spørgsmål på en touch computerskærm kaldet en infostander. Via infostanderen spørger vi samtidig om lov til at kontakte forældrene pr. telefon for at spørge yderligere ind til deres oplevelser. Ét er, hvad vi kan hente af tal og statistik, noget andet er, hvad vi får ud af deres fortællinger. Hvorfor har forældre eksempelvis vurderet, at vores information i høj grad var god? Under et telefoninterview har vi mulighed for at få uddybet dette. Spørgsmålene på infostanderne er opdelt i generelle og afsnitsspecifikke spørgsmål. De generelle spørgsmål er gældende for alle fire afsnit i børneafdelingen og indfanger blandt andet indikatorer fra Den Danske Kvalitetsmodel og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Forældrene bliver eksempelvis spurgt om:»er der blevet draget omsorg for dig og dit barn? Var der en klar plan for indlæggelsesforløbet, og er du blevet inddraget i beslutninger om dit barns forløb?«disse generelle spørgsmål giver os mulighed for kontinuerligt at følge forældrenes tilfredshed i forhold til vigtige værdier i afdelingen, såsom venlighed og imødekommenhed, kommunikation og medinddragelse. De afsnitsspecifikke spørgsmål vedrører indsats- og udviklingsområder, som foregår på de enkelte afsnit. Eksempelvis var man på to sengeafsnit sidste vinter og forår nødsaget til at isolere mange børn under indlæggelsen pga. smittefare. Personalet ønskede derfor at sætte fokus på isolation, hygiejne og smitteveje. Vi ønskede også at blive klogere på, hvordan forældre oplevede at være i en afdeling, hvor børn var isolerede. Nøglepersoner telefoninterviewede forældrene omkring deres oplevelser. Blandt andet fik vi følgende oplevelse fra forældre:»altså det er vigtigt med håndhygiejne, men måske kunne man vente med information, til man lige er faldet lidt til«,»vi fik ikke noget på skrift om hygiejne. Vi sprittede, når vi gik fra stuen, og før vi tog mad fra buffet, men det var der godt nok mange andre, der sprang over«og»de større børn informeres af forældrene, men måske ville de bide mere mærke i informationen, hvis det var en i hvid kittel, der sagde det«. 12 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

13 Den indsigt, vi fik gennem disse forældreinterviews, har afdelingens hygiejnenøglepersoner inddraget i nye tiltag til den kommende sæson, hvor vi også forventer at måtte isolere børn. Hertil er der udarbejdet en forældrevejledning om isolation. Når den næste virussæson begynder, indsætter vi spørgsmål om isolation på infostanderne i de berørte afsnit. På den måde kan vi følge forældrenes tilfredshed med vores nye tiltag. Samtidig følger vi op på både isolation, hygiejne og smitteveje igennem telefoninterviews, således at vi hurtigt kan justere vores tiltag. De løbende forældretilfredshedsundersøgelser bliver derved en integreret del af kvalitetscirklen. Børneafdelingens enkelte afsnit udarbejder en strategi for brug af infostanderen (se eksempel tabel 1), således at de kan planlægge og indføre forbedringstiltag og samtidig vælge, hvornår de ønsker at evaluere og kvalitetssikre på de enkelte indsatsområder. Eksempelvis kan afsnittene igen evaluere isolationstiltagene om 1 år for at se, om vi fastholder forældrenes tilfredshed. Resultater Forældrene er meget positive og vil gerne besvare spørgsmålene på infostanderne. En mor siger:»jeg synes godt om idéen med tilfredshedsundserøgelsen. Det viser en interesse for at høre, hvordan vi har oplevet indlæggelsen og en interesse for at ændre på nogle ting, hvis der er brug for det«. Mange forældre udtrykker, at de er»meget positive over, at vi ringer og giver os tid«, som en far blandt andet sagde. Under et telefoninterview fortalte en mor:»det var en rigtig god læge. Han ku bare det med børn. Han kom ind med et stort smil og var glad og imødekommende. Han gav sig tid og gav udtryk for, at dette ikke bare var noget, der skulle overstås. Vores datter faldt pladask for ham. Vi var ellers meget spændte på, om hun ville græde, fordi hun ikke lige er til fremmede, men nej, der var slet ikke spor«. En anden forælder oplevede, at:»vores dreng var afslappet, og han var tryg, blandt andet fordi sygeplejersken var flink hun stillede spørgsmålene til ham og forklarede, hvad der skulle ske«. Det er denne kombination af både kvantitative og kvalitative patientdata, som vi inddrager i vores arbejde med at forbedre og udvikle vores pleje og behandling. Børnene ønsker vi også at spørge, for ét er hvad forældrene oplever, børnenes oplevelser er lige så vigtige. Derfor indførtes i november 2010 generelle spørgsmål til børn og unge fra 11 års alderen, og vi ønsker fremadrettet også at udarbejde børne-unge spørgsmål til de afsnitsspecifikke indsatsområder. Resultaterne fra de løbende patienttilfredshedsundersøgelser og sammendrag fra telefoninterviews bliver desuden ofte inddraget i de månedlige audits i afdelingen. I børneafdelingen har vi gennem de senere år videreudviklet vores audits, hvor vi har bevæget os fra den klassiske journalaudit til at anvende forskellige metodiske tilgange. Dog er udgangspunktet fortsat en klinisk problemstilling. Begrebet brugerinddragelse er blevet et vigtigt og naturligt bidrag til børneafdelingens løbende forbedringer. Mdr./År P12 Forældre generelle spg. Stuegang spg. Tryghed udskrivelse Børne generelle spg. Isolation spg. Telefoninterview nybyggeri isolation isolation komm. Personale info. børnespg. nybyggeri isolation isolation komm. Tabel 1 Oversigt over spørgsmål på infostanderen. Tabellen viser, hvornår de forskellige spørgsmål er tilgængelige på infostanderen. BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 13

14 Af projektleder Mette Mollerup og udviklings- og stabschef Jesper Risom Odense Universitetshospital Effektiv brugerinddragelse erfaringer fra projekt PaRIS Formål Formålet med projekt PaRIS (Patientens Rejse I Sundhedssektoren) 1 er at øge patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet ved at styrke patienternes rolle som aktiv dialogpart. Udgangspunktet var at indsamle viden om patienter med kroniske lidelsers erfaringer og oplevelser i deres forløb. Dette er gjort mange gange før, men der har oftest været fokus på afgrænsede dele af patienters forløb, f.eks. under indlæggelse på en bestemt afdeling eller i en bestemt overgang, f.eks. fra sygehus til hjemmet. I dette projekt blev patienterne bedt om at fortælle med udgangspunkt i det, de selv ville fortælle om deres forløb. Der blev spurgt ind til oplevelser og erfaringer fra forskellige faser af deres forløb. Det viste sig, at selvom patienterne har forskellige sygdomme, er der mange fælles træk i deres oplevelser. Oplevelserne er på mange måder kendte, men datamaterialet gav nye indsigter. Fokus for patienterne er»god behandling«, men en masse andre ting har betydning for den samlede oplevelse af forløbet. Patienter har ikke opfattelsen af forløbet som en lineær rejse, men oplever at kontakterne med sundhedsvæsenet repræsenterer ufrivillige»udflugter«fra eget liv. Målet er at komme tilbage til udgangspunktet sit eget liv. Patienter fokuserer på de kritiske episoder i deres forløb, og disse er karakteriseret ved oplevelser af fejl og svigt i forbindelse med behandlingen. Disse kritiske episoder knyttes som regel til udredning og indlæggelse på hospitalet. 1 Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, Dansk Sundhedsinstitut, Huset Mandag Morgen, Odense Kommune, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og NeoProcess. Projektet er startet d. 1. august 2008 og løber over 3 år, og er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation. 14 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

15 Metode fase 1: afdækning af brugerbehov Patientinterview Oktober november 2008 Feltobservation Gruppeinterview November december 2008 Spørgeskema udsendes marts maj patienter med diabetes 1, kræft og hjertesvigt 2 3 uger på OUH: 7 gruppeinterviews med personalet patienter med diabetes 1 og 2, hjertesygdomme og kræftsygdomme Figur 1. Fase 1: Afdækning af brugerbehov viser, hvilke elementer, som metoden består af, og hvordan brugerne blev inddraget. Metode fase 2: redskabsudvikling Prioritering Maj 2009 Udvikling af redskaber August til september 2009 Workshop ekspertbrugere Workshop patientforeninger Workshop Patienter, professionelle, pårørende, private virksomheder og andre relevante parter Figur 2. Fase 2: Redskabsudvikling viser, hvordan brugere og patienter inddrages i forhold til at udvikle redskaber til kvalitetsudvikling. Gennemlæsning af projektets datamateriale giver et stærkt indtryk af, hvordan det kan opleves at være menneske, som er bragt i den situation at være patient. Et er at identificere udfordringer noget andet er, hvordan der arbejdes med disse udfordringer. Efter at have opnået indsigt i patienters identifikation af udfordringer i deres forløb, gennemførte vi en række workshops. Dels to workshops, hvor patienter alene kom med forslag til, hvordan disse udfordringer kan håndteres. Dels en workshop, hvor både patienter, pårørende, sundhedsfagligt personale og private firmaer fremkom med forslag til løsninger. BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 15

16 Metoden i patientworkshoppen: Patienterne var hjemmefra blevet bedt om at nedskrive 5 gode og 5 mindre gode oplevelser fra deres forløb. På workshoppen blev de indledningsvist sat sammen 2 og 2 og delte deres forberedelser. De udvalgte hhv. 5 gode og 5 mindre gode oplevelser. Disse blev herefter præsenteret i plenum, og fordelt på temaer. Patienternes oplevelser passede fint overens med de erfaringer, der blev opsamlet i projektets indledende fase. Patienterne blev herefter bedt om at komme med forslag til forbedringer på de identificerede udfordringer. En del løsninger gik på, at det som nogle patienter ikke havde fået tilbudt, men som andre havde fået tilbud om det ville de gerne have. F.eks. dem, som ikke have fået tilbudt rehabilitering, forslog det som en forbedring. Herudover kom der en lang række interessante løsninger og ønsker, og nogle af disse kan læse i artiklen af Bogason og Mollerup. Patienterne og personale har gennem projektet været inddraget på forskellig vis: Vi har taget udgangspunkt i patienters oplevelser og erfaringer Disse er drøftet med sundhedsfagligt personale Patienterne har alene og sammen med sundhedsprofessionelle, arbejdet med ideer til løsninger Patienter og sundhedsprofessionelle har givet feedback på de første prototyper af løsningerne Patienter og sundhedsprofessionelle har testet og kommenteret de endelige løsninger Metoden i workshoppen med blandede perspektiver: I denne workshop deltog patienter, pårørende og fagfolk m.fl. jfr. figur X. For at opnå anonymitet i forhold til hvilket perspektiv, hver deltager repræsenterede, fik deltagerne et navneskilt med navnet på deres ungdomsidol. Herefter blev de præsenteret for 7 udvalgte problemstillinger i form af små videoklip. Alle blev efterfølgende bedt om individuelt at komme med forslag til løsninger på en problemstilling af gangen. Workshoppen blev ledet ud fra principperne og metoderne i»den Kreative Platform«(www.krealab.aau.dk). Ideerne blev samlet under hver problemstilling, og herefter blev deltagerne bedt om at udvælge dem, de ville arbejde videre med. I grupper udvalgte de 3, som de kom med konkrete forslag til. Disse forslag blev præsenteret, og fra disse forslag blev deltagerne bedt om at udvælge 1 område at arbejde yderligere i dybden med. Samlet set gav workshoppen en bred pallette af løsningsforslag, som efterfølgende blev samlet i 5 hovedområder. Resultater Erfaringerne fra dette samarbejde, er, at patienter kan og vil bidrage konstruktivt til løsninger på identificerede udfordringer. I projektet arbejdes der aktuelt videre med at teste konkrete løsninger, som har virkning forskellige steder i patienters rejse og som kan forbedre patientens mulighed for at indgå som»aktiv dialogpart«. Af løsninger kan nævnes følgende: Nyt struktureret indkaldelsesbrev med mere præcise informationer om, hvad patienten kan forvente ved ankomst til sygehuset 16 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

17 »Mine aftaler«: Mulighed for at patienten selv via nettet kan tjekke oplysninger om aftaler vedrørende eget behandlingsforløb»er du klar til din konsultation«: Plakat i venteværelset med forberedelsesskema til den enkelte konsultation Informationsstander og andre redskaber, der gør det nemmere at finde vej Internetside på sundhed.dk, hvor patienten via sin Nem-id har adgang til en personlig side med oplysninger om kommende aftale med sygehuset. Der arbejdes på, at patienten herfra kan fremsende f. eks udfyldte spørgeskemaer til den elektroniske patientjournal En særskilt løsning fokuserer på, hvordan personalet kan»se med patientens øjne«, for derigennem at få indsigt og bruge dette som udgangspunkt for at arbejde med forbedringer af kvaliteten. De foreløbige erfaringer med dette projekt taler for, at sundhedssektoren bør etablere rutiner for tæt samarbejde mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Her kan vi opnå indsigt og sammen finde løsninger, som rækker fremad og tager afsæt i brugernes ønsker og behov. Læs mere: Helle Max Martin Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv Dansk Sundhedsinstitut, DSI rapport Eva Draborg, Trine Kjær, Mickael Bech, Mette Mollerup Dokumentationsrapport. Spørgeskemaundersøgelse PaRIS Patientens Rejse I Sundhedssektoren Syddansk Universitet, Health Economic Paper 2009:5, december 2009 Mette Mollerup, Helle Max Martin, Mickael Bech Effektiv brugerinddragelse foreløbige erfaringer fra projekt PaRIS Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen nr. 4, maj 2010 Peter Bogason og Mette Mollerup Brug af brugere i Brugerdreven Innovation Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen nr. 8, oktober 2010 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 17

18 Af Malene Norborg Komiteen for Sundhedsoplysning og Charlotte Nyborg Kristensen Region Syddanmark Brugerinddragelse i udviklingen af et patientuddannelseskoncept på tværs af diagnoser Om projektet Projektet»Patientuddannelse på tværs af diagnoser«er et led i en forstærket indsats over for personer med kronisk sygdom, som er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Projektet ejes af Komiteen for Sundhedsoplysning og Region Syddanmark i fællesskab. Kommunerne Esbjerg, Langeland, Odense og Varde samt Steno Center for Sundhedsfremme er parter i projektet, og evalueringen varetages af Dansk Sundhedsinstitut. Projektet løber frem til 31. december Du kan læse mere om projektet på www. dialog-net.dk/ På finder du også rapporten Sundhedspædagogik i patientuddannelse, der ligger til grund for arbejdet med at udvikle sundhedspædagogiske metoder til»patientuddannelse på tværs af diagnoser«. Formål Projektet»Patientuddannelse på tværs af diagnoser«handler om at udvikle, afprøve og implementere et koncept for patientuddannelse til kommuner. I dette koncept er borgernes diagnoser ikke det centrale, men det er borgernes hverdagsliv, der er i fokus. Brugerne af den nye patientuddannelse omfatter både borgere og kommunalt sundhedspersonale, og derfor er begge grupper involveret i arbejdet med at udvikle en sundhedspædagogisk model og tilhørende metoder til patientuddannelsen. De sundhedsprofessionelle sætter desuden deres fingeraftryk på det faglige indhold, som sammen med den sundhedspædagogiske model udgør fundamentet for den nye patientuddannelse. Metode Borgerne er med til at udvikle konceptet. Komiteen for Sundhedsoplysning og Region Syddanmark har bedt Steno Center for Sundhedsfremme om at stå for forskningen og udviklingen af en sundhedspædagogisk model, der skal ligge til grund for den kommende patientuddannelse. Gitte Engelund er forsker og projektleder på Steno Center for Sundhedsfremme og er med til at udvikle og afprøve nye sundhedspædagogiske metoder til den kommende patientuddannelse. For hende er det afgørende, at brugerne dvs. borgere med kroniske sygdomme er involveret i processen. Med afsæt i etnografisk forskning og brugerdreven innovation, har forskerholdet sat borgernes behov og oplevelser i centrum gennem fire såkaldte patientworkshops med deltagelse af borgere fra de fire projektkommuner.»ved hjælp af forskellige øvelser får vi borgerne til at fortælle om deres oplevelser med deres sygdom og deres forskellige møder med sundhedsvæsenet. Alle disse oplevelser bliver så analyseret. Gen- 18 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

19 nem analysen identificeres de behov, borgerne selv oplever, de har, men analysen giver også et billede af ukendte behov, der kunne være vigtige at adressere i en patientuddannelse. Det, at borgerne taler om egne oplevelser,giver ofte et helt anderledes svar, end hvis vi udelukkende havde spurgt sundhedsprofessionelle«, fortæller Gitte Engelund. Hun pointerer:»det er utroligt vigtigt at få talt med brugerne og lytte til dem, når man udvikler noget nyt«. Borgerne bliver inddraget i begyndelsen af processen, og dette har, ifølge Gitte Engelund,»givet os rigtigt meget. Den viden, vi har fået gennem workshops med patienterne, danner helt klart fundamentet for udviklingsdelen og dermed også projektet. De har givet os et helhedsbillede af, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom«, slutter Gitte Engelund. Der blev afholdt tre sygdomsspecifikke workshops (KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes) samt en workshop med borgere med alle tre diagnoser. Formålet med disse patientworkshops var at identificere behov, ønsker og udfordringer, som borgere med kronisk sygdom oplever. Samtidig skulle de give et indblik i, hvordan patienterne lærer bedst. Sundhedsfagligt personale får stor indflydelse Ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter, familieterapeuter og diætister fra både kommuner og regionen er involveret i at afgrænse og kvalificere den faglige viden, der har relevans for målgruppen. Processen foregår sideløbende og i samspil med udviklingen af den sundhedspædagogiske model. Det er holdningen hos projektejerne, at inddragelsen af det sundhedsfagligt personale, der på sigt skal anvende patientuddannelseskonceptet i deres daglige arbejde, er afgørende for at opnå målsætningerne for projek- BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 19

20 tet. Deres deltagelse i udviklingen af indhold, metoder og undervisningsmateriale, sikrer kvalificeret fagligt indhold. Samtidig skaber det ejerskab for konceptet. Steno Center for Sundhedsfremme har afviklet i alt fire dialogworkshops med sundhedsprofessionelle fra de fire deltagende kommuner. Her tages udgangspunkt i analyseresultaterne fra patientworkshops ene. På den første dialogworkshop med de sundhedsprofessionelle var der fokus på at identificere borgernes behov i forhold til et patientuddannelsesforløb i kommunalt regi. De mange input fra dialogworkshoppen er blevet indarbejdet i den videre udvikling af de pædagogiske metoder. Det oplever fysioterapeut Rikke Westen gaard Nielsen fra Odense Kommune som meget positivt:»man kan se sig selv i det man kan se, at vi og vores input er med fra gang til gang, og at der hele tiden bliver bygget videre på vores tilbagemeldinger. Vi føler os meget inddraget«. På den anden dialogworkshop blev deltagernes kreativitet udfordret i endnu højere grad. På baggrund af første dialogworkshop, blev der lavet en idécafé, hvor deltagerne fandt på forslag til, hvordan man kan imødekomme borgernes ønsker og behov. Desuden skulle deltagerne planlægge et testundervisningsforløb. For Rikke har deltagelsen i de første to dialogworkshops været en mulighed for at sætte sit præg på konceptet. Det har også været en udbytterig erfaring i forhold til, hvad metoder og undervisningsform kan betyde for borgernes udbytte af undervisningen:»jeg synes, det har været to meget forskellige workshops. Ved den første var vi hovedsageligt modtagere, hvor vi i den anden var meget mere inddraget og på banen hele tiden. Der kunne vi hele tiden komme med forslag og gode idéer.«denne oplevelse tager hun med sig i det videre udviklingsforløb og i sit arbejde med borgere med kronisk sygdom:»det sætter nogle tanker i gang i forhold vores egen undervisning. Det med at sidde og modtage; det er ikke så lærerigt eller inspirerende, som det er, når man selv bliver inddraget aktivt i processen. Det er en god lære, når man selv skal i gang.«resultater På patientworkshopsene blev der afdækket behov og ønsker, som blev samlet under overskriften:»det balancerende menneske«. Denne overskrift dækker over temaerne: Kropslig skavank Sænket overligger Udfordrende relationer Vibrerende sind Få hjælp til at balancere udfordringerne Det sundhedsfaglige personale analyserede disse temaer, og forskerne fra Steno Center for Sundhedsfremme opstillede derefter en række vektorer, som man i det videre arbejde med at udmønte patientuddannelseskonceptet må orientere sig efter. Vektorerne peger på, at patientuddannelsen skal tilrettelægges, så: der er klarhed omkring udfordringer og muligheder, som personer med kronisk sygdom står overfor personalet gør det rigtige på det rette tidspunkt den kobles til resten af patientens livssituation den understøtter behovet for samhørighed (f.eks. behovet for at være sammen med andre i samme situation) De sundhedspædagogiske vektorer kan bruges som rettesnor i planlægningen af uddannelsens enkelte moduler og det samlede forløb. Det ligger som en del af konceptet, at det sundhedsfaglige personale klædes på til at anvende nye sundhedspædagogiske metoder i det nye uddannelseskoncept til borgere med kronisk sygdom. De har oplevet nogle af metoderne på egen krop ligesom mange af de konkrete pædagogiske metoder er prøvet af på borgere, der deltager i et testforløb i kommunalt regi. I foråret 2011 deltager sundhedspersonalet i et kompetenceudviklingsforløb, hvor de klædes på til at undervise ud fra principperne i det udviklede patientuddannelseskoncept. Rikke har store forventninger til resultatet af arbejdet:»snakken går på, at der kommer et helt færdigt produkt, og det ville være fantastisk. Under alle omstændigheder er der kommet rigtig meget inspiration til, hvordan man kan gribe undervisningen til borgere med kronisk sygdom an.«det bliver Komiteen for Sundhedsoplysning og Region Syddanmark, der sammen med de fire kommuner skal udmønte de sundhedspædagogiske anbefalinger fra Steno Center for Sundhedsfremme samt indholdet i et samlet patientuddannelseskoncept, som testes på 200 borgere fra september BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

21 Af Tone Høydalsvik afdelingssygeplejerske i Psykiatrisk Ambulatorium Kolding og Fredericia Sygehuse (tidl. afdelingssygeplejerske sengeafsnit H3) Åbne Samtaler patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget tidligt i forløbet Formål I forbindelse med relations- og netværksarbejde udfordres de vante rammer for psykiatrisk behandling på afsnit H3, Almenpsykiatrisk Afdeling i Kolding. Siden 2005 har afdelingen haft en klar målsætning om at gå nye veje og sætte mere fokus på samarbejdet med patienterne, deres pårørende og deres netværk. Efter mange år i systemet var det min oplevelse, at pårørende blev inddraget alt for sent i behandlingsforløbet. Der var en tendens til at vi ikke inviterede ind til dialog med patient, dennes pårørende og netværk før undersøgelser var foretaget, og vi havde flere sikre svar og planer for, hvad der var muligt behandlingsmæssigt. På det tidspunkt var både patient og pårørende typisk frustrerede og usikre på situationen. Derfor udviklede vi med tiden et koncept for åbne samtaler, der passede ind i behandlingen på afsnittet. Med de åbne samtaler bliver patienten og de pårørende, med patientens samtykke, inddraget meget tidligt i behandlingsforløbet og bliver dermed en del af processen fra begyndelsen. Samtalerne er en ligeværdig dialog mellem patienter, pårørende og personale, og samtalerne tager udgangspunkt i patientens og netværkets behov, vilkår og virkelighed. Formålet er på den måde at afdække patientens og pårørendes aktuelle behov, samt at sætte fokus på hvorledes disse bliver imødekommet. Det betyder, at formen for de åbne samtaler kan skræddersys til den enkelte situation. Metode Typisk foregår det sådan, at vi inviterer personer med fra patientens netværk, som patienten finder meningsfuldt at have med; familie, venner, samarbejdspartnere fra kommunen. En medarbejder fra afsnittet har det overordnede ansvar for samtalen, to kolleger kan sidde uden for kredsen og bidrage med refleksioner og perspektiver over samtalen, eller de kan inddrages som en del af kredsen afhængigt af, hvad der giver mest mening i den aktuelle samtale. Det åbner for nye tilgange til samtalens emner. Konceptet går ud på, at»alle har en stemme«, og det resulterer i en konstruktiv refleksion hos alle parter. De åbne samtaler har medført, at patienter og pårørende har følt sig set, hørt og inddraget i behandlingsforløbet, og netop dette var min målsætning. Patienten involveres i beslutninger og spørgsmål om sin situation direkte ved samtaler. Citat fra en patient:»jeg var så heldig at blive tilbudt samtaler med reflekterende team med den åbenhed, dette indebar. Jeg havde stor glæde af det, for det fik mig til at reflektere over min situation på en yderst brugbar måde. Håndteringen af de reflekterende samtaler bar præg af indfølelse og høj etisk standard. Jeg følte mig hørt og respekteret på en anden måde end tidligere der var plads til mig som menneske.«pårørendesamarbejde Der er også stor fokus på samarbejdet med de pårørende, som gerne bliver medinddraget i samtaler og beslutninger fra begyndelsen af behandlingen. En pårørende fortæller:»straks efter indlæggelsen oplevede vi, at de i Kolding tog hånd om problemet. Der blev via telefonsamtaler lyttet til, hvordan vi havde det, og der blev inden for BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE 21

22 ganske kort tid aftalt et åben dialog-møde. Der er aldrig før blevet taget hånd om tingene fra sygehusets side eller fra vores på denne måde, hvor vi er blevet inviteret ind og lyttet til fra begyndelsen. Tidligere turde vi ikke tale om det, der var vanskeligt, da vi var bange for at gøre mor mere syg, hvis vi sagde noget om, hvad der var svært for os som pårørende.«de pårørende, som er citeret her, har valgt at videreføre de åbne dialogmøder hjemme. Det sker sammen med en kontaktperson fra kommunen, som moderen har fået tilknyttet. Denne samtaleform hjælper alle involverede til at forstå, hvad der er sket omkring dem, og ikke kun for patienten. Det kan være meget belastende for de pårørende at få hverdagen til at fungere normalt. Så de pårørende oplever, at det gør en stor positiv forskel at blive involveret i behandlingen fra begyndelsen. En anden pårørende udtaler:»vi føler os hørt og taget imod som en naturlig del af behandlingen, og vi er med til at finde mulige løsninger i fællesskab i kraft af disse samtaler. Vi oplever, at disse samtaler har hjulpet os alle rigtig meget, og vi tør i højere grad end tidligere at være åbne overfor vores omgivelser om situationen. Under disse samtaler, hvor der genfortælles og reflekteres, har jeg siddet med fornemmelsen af, at jeg sidder»udenfor min egen krop«og hører, hvad vi har sagt. Det lyder mærkeligt, hvad det også er, men det virker. Vi har kunnet se en stor virkning på vores datter, men bestemt også på os selv. Jeg føler, at vi i dag har en tættere familie. Vi har indviet hinanden i nogle tanker, som ellers sikkert var tabu.«udfordringer undervejs Det har ikke været smertefrit at indføre de åbne samtaler på sengeafsnittet i Kolding. Men der er sket en markant udvikling. Udfordringen var i første omgang at finde en måde at introducere netværkstanken for personalet, sådan at de turde tro på, at de var dygtige nok til at tage dette skridt, og turde være mere udadvendte, synlige og aktive i kontakten med pårørende eller netværk. Mange medarbejdere var positivt indstillede, men lige så mange var tilbageholdende og syntes, at det var grænseoverskridende at skulle udstille sin faglighed og vove at være i situationer med patient og pårørende og tage imod det, der kom uden at have alle løsninger eller svar. For at personalegruppen ikke skulle blive delt i et eller flere hold, deltog alle medarbejdere aktivt i de åbne samtaler netværkssamtaler, når de var kontaktpersoner for patienten, men der har været plads til, at hver enkelt medarbejder kunne bidrage i deres eget tempo. Læreprocessen og udviklingen af de åbne samtaler er blevet et positivt omdrejningspunkt for afsnittets arbejde. Tilbage var kun medarbejdernes frustration over ikke at have tid nok i perioder. Det viste sig imidlertid i løbet af projektet, at netværkssamtalerne gav et stort udbytte, fordi mange blev hørt samtidig og dermed sparede vi tid, fordi der ikke skulle holdes så mange møder. De åbne samtaler bliver prioriteret højt, også fordi patienterne og pårørende tydeligvis har fået oplevelsen af at blive set, hørt og medinddraget. En pårørende udtaler:»vi har oplevet en fantastisk forståelse og empati fra afdelingens side. Min opfattelse af en psykiatrisk afdeling er blevet kraftigt forandret, jeg nærer dyb respekt for deres arbejde og arbejdsmetoder.«i starten var personalet en smule tilbageholdende over for de åbne samtaler. Men lederne gik med i samtalerne og brugte viden fra uddannelsen 1 til at udvikle et koncept sammen med personalet; det blev et fælles projekt. Alle lærte at deltage i samtalerne, og vi brugte tid på at tale om, hvordan mødet blev oplevet sammen med både patienter og pårørende. Vi havde fokus på at være lydhøre og forholde os til de ord, der blev sagt, frem for at have for mange meninger på forhånd. Vi brugte supervision og personalemødet til at arbejde med disse principper, og til at blive bevidste om, at det kunne udvikle sig til en ny måde at tænke og arbejde på. Vi talte med hinanden om, at vi var i en proces, og at formålet var at være åbne og møde andre mennesker på en anerkendende måde også i de situationer, som var svære, og hvor patienter eller pårørende var util- 1 Uddannelsen i relations- og netværksarbejde stammer fra Tromsø Universitet i Norge. 22 BRUGER- OG PATIENTINDRAGELSE

Patientoplevet kvalitet. Erfaring med Feedbackmøder

Patientoplevet kvalitet. Erfaring med Feedbackmøder Patientoplevet kvalitet Erfaring med Feedbackmøder Samtaler om patienternes oplevelser af patientforløb Kvalitetskonsulent Jeanett Struck Müller Feedback møder Samtaler om patienternes oplevelser af patientforløb

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS

Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Indlæg til møde 16/6 2011 i netværksgruppen om forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse v/peter Bogason, Bogason Consulting Konsortium

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA Business Innovation and Concept Creation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet

Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV

Læs mere

Samarbejde med patienter i udviklingen af sundhedssektoren - erfaringer fra projekt PaRIS, Odense Universitetshospital.

Samarbejde med patienter i udviklingen af sundhedssektoren - erfaringer fra projekt PaRIS, Odense Universitetshospital. www.ouh.dk/paris Samarbejde med patienter i udviklingen af sundhedssektoren - erfaringer fra projekt PaRIS, Odense Universitetshospital. Mette Mollerup, projektleder Msc in Business Innovation and Concept

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient. Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

At se med patientens øjne erfaringer fra OUH

At se med patientens øjne erfaringer fra OUH At se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV Afdelingssygeplejerske

Læs mere

Bedre patientoplevelser hvordan?

Bedre patientoplevelser hvordan? Bedre patientoplevelser hvordan? Effekten af forbedringsinitiativer på baggrund af LUP 2009 Januar 2012 www.centerforkvalitet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Metode 2 Afdelingernes indsatsområder 2

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter DSKS: Workshop den 11. januar 2013 Værktøjer til inddragelse af patienter Evalueringskonsulent cand.scient.soc. Line Holm Jensen Specialkonsulent cand.scient.soc. Brian Rimdal Programmet for i dag 9.30

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på. Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på. Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4A Børnemodtagelsen - RRA Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Urologisk Ambulatorium Organkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PaRIS Patientens Rejse i Sundhedssektoren

PaRIS Patientens Rejse i Sundhedssektoren PaRIS Patientens Rejse i Sundhedssektoren Test af nyt indkaldelsesbrev en spørgeskemaundersøgelse december 2011 Udarbejdet af: Eva Draborg, Mickael Bech & Mette Mollerup Studentermedhjælpere: Nina Primholdt

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Ambulatorium pædiatri Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Små systemer store resultater

Små systemer store resultater NR. 3 / august 2010 Små systemer store resultater I dette nummer af Del Din Viden sætter Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS), med bidrag fra Center for Kvalitet i Region Syddanmark, fokus på kliniske

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 En undersøgelse af patienternes oplevelser af ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013. Patienternes oplevelser

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Y-DAGKIR GYNÆKOLOGISK/OBSTETRISK AFD. Y Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere