Udarbejdet af Sisse L. Kousgaard Projektet er finansieret af Social og Integrationsministeriet. Evalueringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af Sisse L. Kousgaard Projektet er finansieret af Social og Integrationsministeriet. Evalueringsrapport"

Transkript

1 Udarbejdet af Sisse L. Kousgaard Projektet er finansieret af Social og Integrationsministeriet Idræt også for sindslidende 1

2 ISBN Idræt også for sindslidende Sisse L. Kousgaard, Cand. Scient. idræt, har i perioden oktober december 2011 udarbejdet evalueringsrapporten, arbejdet med dataindsamling og analyse fra de kvantitative undersøgelser, skrevet alle afsnit, udført den kvalitative undersøgelse og samlet bilagsmateriale. Ansatte i har på forskellig vis assisteret med dataindsamling og tilgængelighed af anden informationsmateriale. Særlig tak til sekretær Jimmy Lauridsen, Lasse R. Andersen og Lisbeth Crafack. ISBN: Copyright 2012 Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KORT RESUMÉ s.4 UDDYBENDE RESUMÉ s.6 FORORD s.10 PROJEKTBESKRIVELSE: IDRÆT OGSÅ FOR SINDSLIDENDE s.11 EVALUERINGSRAPPORTENS METODER s.14 PROJEKTETS RESULTATER s.17 Deltagerniveau s.17 Idræts og motionsaktiviteter s.30 Kursus og uddannelsesvirksomhed s.36 Netværk og samarbejde s.41 Idrætspolitisk arbejde og aftaler s.45 Holdninger og opfattelse s.51 KONKLUSION PÅ PROJEKT IDRÆT OGSÅ FOR SINDSLIDENDE s.53 DAI s fremtidige udfordringer s.57 TABELLER OG SKEMAER s.60 REFERENCER s.61 ANDEN LITTERATUR s.61 INTERNETADRESSER s.61 BILAGSOVERSIGT s.62 3

4 KORT RESUMÉ Projektbeskrivelse (DAI) har siden 1996 arbejdet med idræt for sindslidende (IFS). Der har i tidens løb vist sig et behov for en større indsats såfremt, at sindslidende skal have mulighed for at dyrke idræt indenfor de rammer, der er nødvendige for målgruppen. Projekt Idræt også for sindslidende har givet DAI mulighed for at udvikle en langsigtet strategi om udbredelse og forankring af idræt for sindslidende med to idrætskonsulenter. Formål At styrke og eksponere idrætstilbud til sindslidende nationalt At sikre høj faglighed og systematisk forankring af idrætstilbuddene At sikre tværidrætsfaglig, praktisk og sociale netværk ml. instruktører, ansatte og brugere At styrke sundhedstilstand og livskvalitet hos sindslidende og personale At udvikle sundere arbejdspladser og institutionsmiljøer gennem superviserede idrætsaktiviteter Målgruppe Sindslidende primært i aldersgruppen år, sekundært yngre sindslidende. Projektperiode Projektets største succesoplevelser At antal af idrætsforeninger er stigende, og antal af idrætsaktive sindslidende er stigende At et stort antal af personale og sindslidende er opkvalificeret til varetagelse af idrætsaktiviteter At kursus og uddannelsesvirksomheden udvikler varierede moduler indenfor traditionelle idrætter og tilpassede motionsaktiviteter for idrætssvage grupper At der er etableret landsdækkende og regionale netværk mellem frontmedarbejderne i IFS At IFS har påbegyndt samarbejde med aktører som andre specialforbund, lokale ordinære idrætsforeninger og frivillige interesseorganisationer Projektets største udfordringer At etablere brugbare samarbejdsaftaler og partnerskaber med kommunerne med det mål at få IFS som en del af kommunernes idrætspolitiske dagsorden At danne nye idrætsforeninger i kommuner, som har prioriteret idrætsaktiviteter i dagtimerne og har fokus på ordinære foreninger At få nye deltagere på kurser og uddannelse både personale og sindslidende At synliggøre og dokumentere IFS s samfundsmæssige virke overfor samarbejdspartnere på politisk, kommunalt og foreningsniveau At tilpasse IFS s opbygning og struktur i forhold til økonomisk stramme tider At IFS og arbejdet for udsatte grupper bliver mere synligt i Danmarks Idræts Forbund (DIF), og at IFS styrker samarbejdet med DIF og med DIF s specialforbund 4

5 Vigtigste læringspunkter IFS foreninger er vigtige for den gruppe af sindslidende, der har svært ved at benytte ordinære idrætsforeninger. Personalet oplever, at sindslidende opnår større livskvalitet, sociale kompetencer og øget involvering i foreningsarbejdet og andre initiativer. IFS foreninger kan på sigt være springbrættet til deltagelse i ordinære idrætsforeninger. Der bør være ansat fagligt kvalificeret personale, der på forskellig vis er involveret i Idræt for Sindslidende gennem opsøgende arbejde, følgeordninger, tryghed ved synlig og stabil deltagelse i idrætstilbuddene og støtte til foreningsarbejdet. Dette vil være nødvendigt langt ud i fremtiden. I en tid med stadig større økonomiske trange vilkår er det essentielt for IFS, at få partnerskaber med specialforbund og frivillige sociale organisationer og interesseorganisationer, både på lokalt og nationalt niveau. I en tid med stadig større økonomiske trange vilkår ses en øget efterspørgsel på dokumentation på idrættens virke for sindslidende samt en redegørelse for holdninger til særlig tilpassede idrætstilbud vs. deltagelse i ordinære idrætsforeninger. 5

6 UDDYBENDE RESUMÉ Projekt Idræt også for sindslidende er et udviklingsprojekt placeret i Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Projektet har givet DAI mulighed for at udvikle en langsigtet strategi om udbredelse og forankring af idræt for sindslidende (IFS). Projektets primære mål omhandler sikring af foreningsbaserede idrætstilbud til sindslidende, oprettelse af IFS foreninger, øget antal idrætsaktive sindslidende, sikring af høj faglighed og kvalitet i idrætstilbuddene samt øget samarbejde og netværk mellem frontmedarbejdere i idrætten og relevante aktører i kommunerne med særlig fokus på forankring af idrætstilbuddene. Målgruppen er sindslidende fortrinsvis i alderen år, og projektets samarbejdspartnere er hovedsaligt IFS foreninger samt medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien i kommunerne. Derudover har IFS øget samarbejdet med øvrige aktører som ildsjæle i den frivillige sektor, uddannelsesinstitutioner, enkelte specialforbund i DIF og sociale organisationer. IFS har styrket den ledelsesmæssige og politiske profil ved at udbygge den oprindelige styregruppe med en administrativ, en politisk og en operationel styregruppe. Projekt Idræt også for sindslidende er gennemført i i samarbejde med Danmarks Idræts forbund (DIF) og med økonomisk støtte fra Socialministeriets satspuljemidler. Projektets metoder bygger på information og uddannelse gennem en udviklet kursusvirksomhed for frontmedarbejdere og sindslidende samt afvikling af lokale eller landsdækkende idrætsarrangementer, der synliggør idræt for sindslidende og øger samarbejdet mellem forskellige aktører i den civile, den frivillige og den kommunale sektor. Undervejs i projektet har IFS konsulenter samlet dokumentation i form af medlemsregistreringer, deltagelsesregistreringer i stævner og temadage, foreningsbesøg og udviklet et evalueringssystem i forbindelse med kursus og uddannelsesvirksomhed. Der er ikke foretaget øvrige målemetoder eller midtvejsevalueringer i projektforløbet pga. projektets ressourcer og prioriteringer. I efteråret 2011 gennemføres projektets afsluttende evaluering med en evalueringsrapport. Evalueringsmetoderne består af en spørgeskemaundersøgelse blandt 39 idrætskoordinatorer og medarbejdere, gruppefokusinterview med projektets idrætskonsulenter og telefoninterviews med enkelte frontmedarbejdere samt gennemlæsning af en række af IFS s dokumentationsmateriale. Resuméet samler evalueringsrapportens væsentligste resultater og konklusioner. ens væsentligste resultater Der er i projektperioden dannet 14 nye idrætsforeninger, så der i 2011 er 39 foreninger, og der er skabt et grundlag for dannelse af seks nye idrætsforeninger medio Idrætsforeningerne fordeler sig jævnt landet over med flest foreninger pr. kommune i region Nordjylland og færrest foreninger pr. kommune i region Syddanmark. Den største udvikling i antal foreninger har dog vist sig at være i Syddanmark. Ultimo 2011 er der IFS foreninger i 38 ud af 98 kommuner, hvilket svarer til 39 % af kommunerne. Det er en fremgang på 14 nye samarbejdskommuner. IFS s medlemstal er i projektforløbet steget fra omkring til omkring foreningsmedlemmer. Der er kommet flere ældre (60+) medlemmer i foreningerne, hvilket kan 6

7 tyde på, at sindslidende forbliver tilknyttet foreningen. Til gengæld er antallet af unge medlemmer (18 24 år) faldet og udgør nu blot 6 % af samtlige medlemmer i idrætsforeningerne. Der er sket en udligning i idrætsdeltagelse blandt mænd og kvinder til 49 % kvinder og 51 % mænd. Udligningen er sket ud fra, at der er kommet en større andel af kvinder. Geografisk fordeler medlemmerne sig jævnt i regionsdelenes idrætsforeninger, men det ses, at den største fremgang af idrætsmedlemmer sker i Hovedstadsregionen med næsten 300 flere medlemmer og den mindste fremgang i det øvrige Sjælland. Trods landsdækkede medlemsfremgang sker der i et fald i antal idrætsaktive i tre områder (Sjælland, Syddanmark og Midtjylland). I disse områder er flere idrætsforeninger ramt af besparelser og nedskæringer i medarbejdertimer. en kan ikke påvise en direkte forbindelse mellem besparelser og nedgang, men enkelte frontmedarbejdere beretter, at nedskæringer i arbejdstimer har betydet, at sindslindende udebliver fra foreningerne, idet der mangler motivation, støtte, tryghed og regelmæssige træningstider og idrætsaktiviteter. IFS s ekstraordinære medlemmer udgør kommunale idrætsprojekter for sindslidende, bosteder, aktivitets og samværssteder og andre medlemmer, der ikke er organiseret som idrætsforeninger. Igennem projektperioden er der sket en mindre stigning i antallet af ekstraordinære medlemmer; før projektstart er der 66 ekstraordinære medlemmer og i 2011 er der 71 medlemmer. IFS s kursus og uddannelsesvirksomhed er i projektperioden udviklet og omfatter kursustilbud for idrætsinstruktører, medarbejdere og sindslidende. Kursusdelen indeholder grunduddannelse og specialiseringsmoduler og efteruddannelsestilbud for instruktører, idrætskoordinatorer og medarbejdere. I projektperioden er der årligt afviklet fire til fem forskellige kurser og uddannelser med en samlet kursistdeltagelse på 434 personer. En hel del kursister deltager flere gange og projektet har i alt uddannet 242 forskellige instruktører, sindslidende og medarbejdere i socialpsykiatrien. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 57 % af nuværende idrætskoordinatorer og medarbejdere har deltaget i IFS s uddannelser og heraf er 90 % tilfreds med udbyttet, 81 % oplever at udbyttet er brugbart i det daglige arbejde og 85 % ønsker fortsat at drage nytte af IFS s kursus og uddannelsesvirksomhed. Projektet har planlagt, gennemført eller bistået 80 større lokale og landsdækkende idrætsstævner og turneringer. Størst er Sund By Løbet i København og Idrætsfestival for Sindslidende i Vejle med lige under tilsammen deltagere hvert år. Dertil kommer yderligere 240 forskellige deltagere på IFS s friluftsuger og til ski og sportstemature til udlandet. Samlet set har projektet motiveret, uddannet og hjulpet omkring forskellige mennesker. Derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der på anden vis har nydt godt af projektets virke. F.eks. modtager omkring 500 foreninger, projekter og individuelle medlemmer IFS s nyhedsbrev fire gange årligt. DAI og IFS har desuden påtaget sig at videreføre en fysisk aktivitetsuddannelse for medarbejdere i psykiatrien i Uddannelsen er etableret i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I projekt Idræt for sindslidende er en del af indsatsen koncentreret om forankring af idrætstilbuddene i form af velfungerende idrætsforeninger og kommunale driftstilskud og budgetforlig. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 64 % af koordinatorerne peger på, at 7

8 manglende kommunal opbakning, forankring og indsigt i værdier og funktion med IFS foreninger er en barriere for foreningernes eksistens og udvikling. 61 % af koordinatorerne har oplevet besparelser på koordinator og øvrig personaletimer, som ifølge koordinatorerne forringer den faglige kvalitet og motivationsarbejdet med de sindslidende. Særligt tid og redskaber til motivationsarbejde og fastholdelse af nuværende medlemmer bekymrer frontmedarbejderne. Et vigtigt grundlag for IFS s fremtidige eksistens er at sikre netværk og samarbejde blandt frontmedarbejdere og aktører. Netværket er fundamentalt for motivationsarbejde og følgeordninger til idræt. Spørgeskemaundersøgelse og telefoninterviews viser, at omkring 90 % af frontmedarbejdere oplever et godt samarbejde og netværk lokalt i idrætsforeningerne og på arbejdspladsen. Til sammenligning oplever lige knapt 60 % et helt eller delvist godt netværk med øvrige idrætskoordinatorer i regionen, mens 31 % ikke har sådan et brugbart netværk. Der foreligger en del udviklingsarbejde for IFS, hvis målet er, at frontmedarbejderne skal dele erfaringer og samarbejde om de stadig færre ressourcer på området. ens konklusioner Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvantitative succeskriterier 1 for nye idrætsforeninger, medlemstal og motivering, uddannelse og deltagelse af medarbejdere, ledere og idrætsaktive. Dertil kommer, at IFS foreninger nu er relativt godt præsenteret i Danmark og IFS er i flere kommuner blevet en integreret del af tilbud for sindslidende. Men samtidig har projektet ikke formået at øge antallet af unge sindslidende idrætsaktive, ligesom der stadig er kommuner med mindre fremgang eller ingen involvering i idræt for sindslidende. Projektet har ligeledes indfriet de kvalitative succeskriterier med udvikling af en varieret kursus og uddannelsesvirksomhed med stor brugertilfredshed og relativ stor deltagelse. I evalueringsrapporten har det dog ikke været muligt at undersøge, hvorvidt idrætsfaglighed og kvalitet i idrætsforeninger og projekter heraf er styrket. DAI forventer dog, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelse af et stigende antal frontmedarbejdere og sindslidende og fagligheden og kvaliteten i idrætstilbuddene. Endvidere er der etableret hensigtsmæssige netværk og samarbejde mellem frontmedarbejdere indbyrdes, ligesom der er igangsat nye initiativer og partnerskaber mellem den frivillige og den offentlige sektor, som på længere sigt kan støtte strukturen og det idrætspolitiske program for IFS i DAI og DIF. På den anden side en konkluderer, at projekt Idræt også for sindslidende i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem kommunerne og den frivillige foreningsorganisering stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. Selvom 82 % af IFS foreningerne har kommunale støtteressourcer i form af medarbejdertimer, er der stadig en del foreninger uden støtte og en del foreninger, der næsten ikke kan fungere med de få timer (under 10 ugentlige timer) der tilknyttes. 1 Succeskriterierne var dannelse af idrætsforeninger og indflydelse på personer. 8

9 Desuden byder samarbejdet mellem IFS og den øvrige frivillige idrætsverden på en del arbejde. Særligt i samarbejdet mellem lokale IFS foreninger og ordinære idrætsforeninger med henblik på øget inklusion for sindslidende og nedbrydning af fordomme, som samfundet måtte have om sindslidende og idrætsdeltagelse. en konkluderer, at selv efter mange års struktureret og oplysende arbejde er der stadig modstridende holdninger til idræt for sindslidende, som f.eks. berettigelse af foreninger vs. idræt som kommunale dagtilbud og berettigelse af IFS foreninger som særlig tilpassede tilbud vs. ordinære idrætsforeninger. Paradokset er, at trods fremgang i andel af idrætsdeltagere, idrætsforeninger samt større offentligt mediedækkede idrætsarrangementer lider IFS stadig under ikke være synlig nok til at få den nødvendige opbakning og støtte fra samarbejdspartnere, både inden for idrætten og i kommunerne. DAI s fremtidige udfordringer en ser en stor udfordring i IFS s organisering, der bygger på frivillige foreninger med brugerinddragelse og som samtidig er mere afhængig af lønnede idrætsmedarbejdere, projekt og fondsmidler og kommunal støtte og opmærksomhed. I en tid med stadig mere økonomisk trange vilkår for både idrætten og for kommunerne er det en udfordring for IFS at tilpasse organisering og struktur til disse vilkår. Evalueringsprojektet peger på en udviklingsmulighed, hvor IFS etablerer vejledende retningslinjer i samarbejdet med kommunerne med forskellige foreningsmodeller i forhold til f.eks. udbytte og udgifter for kommuner og for sindslidende. en peger desuden på en udfordring i de stigende krav og forventninger til dokumentation af sindslidendes udbytte af idræt i foreningsregi. Det kan være dokumentation af f.eks. fysisk sundhed, sociale kompetencer, livskvalitet, recovery og samfundsdeltagelse. Der foreligger ganske vist megen viden og erfaring, men ikke i en form, der gælder som dokumentation for indsatssen. En mere struktureret og koordinerende dokumentation kan med fordel synliggøre idrættens virke for sindslidende og kommunernes udbytte i partnerskaber med IFS. en ser det som en udfordring, at DAI, der er et stort specialforbund med hensyn til antal idrætsforeninger, ikke får den fornødne og reelle opmærksomhed. Udfordringen for DAI og IFS er at etablere et tættere samarbejde med DIF og specialforbund for at fremgå mere synlige i medier og i samfundet. Her er der tale om et dobbelt afhængighedsforhold; DIF kan skabe et positivt image gennem IFS s vigtige indsats for en befolkningsgruppe, der har særlig svært ved at benytte ordinære idrætsforeninger og motionere i almindelighed. IFS har til gengæld brug for at være mere synlig og stå stærkere i samarbejde med det offentlige system og med øvrige specialforbund. På lokalt plan er der meget vigtigt, at IFS sikrer et samarbejde mellem IFSforeninger, ordinære idrætsforeninger og frivillige for at sikre bedre vilkår for sindslidendes idrætsdeltagelse. en har dermed peget på resultater og udfordringer, der kan støtte DAI og IFS s næste fase af udvikling af idræt for sindslidende. 9

10 FORORD Idræt for Sindslidende under Vi har en bruger som i starten ikke selv kunne komme uden for en dør uden bostøtte. Vi mødtes første gang på psykiatrisk hospital. Brugeren startede hos os med hjælp fra en bostøtte til at følge brugeren. I dag deltager hun selv i bowling og badminton inden for IFS. Der ud over har hun meldt sig i Randers Bowlingklub og spiller på konkurrenceplan. (Idrætskoordinator, Midtjylland). Fysisk aktivitet, idræt og motion er i løbet af de sidste årtier i stigende grad blevet en del af sindslidendes hverdag bl.a. gennem behandlingssystemet, kommunale dagtilbud og foreningsidræt. Undersøgelser viser, at sindslidende har stor gavn af fysisk aktivitet som en del af behandlingen ved siden af medicinering og samtale, og de seneste år har adskillige idrætsprojekter observeret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og øget livskvalitet og forbedrede sociale kompetencer hos sindslidende. Det sidste års tid har behandlingspsykiatrien haft et øget fokus på sindslidendes somatiske sygdomme forårsaget af usund livsstil og ønsker at dokumentere forebyggelse af livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet. Der er endvidere i det offentlige kommet retningslinjer for tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og stigende interesse rettet mod frivillige organisationer med ønsket om at skabe sammenhæng mellem forskellige tilbud i behandling, socialpsykiatri og frivillig idræt for at øge mulighederne for idræt for alle. Der er et stort fokus på at øge sindslidendes muligheder for samfundsdeltagelse f.eks. gennem uddannelse, beskæftigelse og involvering i frivillige foreninger. (DAI) har siden 1996 i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund (DIF) styrket etablering og forankring af idrætsaktiviteter for borgere med sindslidelser gennem indsatsen Idræt for Sindslidende (IFS). Med IFS arbejder DAI for at sætte idrætten i højsædet og at give sindslidende fritidstilbud, hvor idrætten er i centrum og helt uden behandlingsmæssig dagsorden. DAI er det eneste specialforbund, der har en idrætspolitisk profil for sindslidende som en udsat målgruppe, og DAI arbejder strategisk og målrettet for at sikre sindslidende muligheden for at dyrke idræt i fællesskab med andre. DAI har siden 1996 udviklet metoder og sikret de bedst optimale rammer, der tilgodeser behov som sindslidende oftest har for at starte et aktivt idrætsliv. I DAI er man bevidst om idrættens virkning på fysisk sundhed og på konsekvenserne af usund livsstil, fysisk inaktivitet, dårlige kostvaner og overvægt. Konsekvenserne kan være forringet livskvalitet, isolering og social eksklusion i f.eks. idrætten. DAI s arbejde er dog hovedsaligt fokuseret på idrætsoplevelsen, på sociale færdigheder og på høj kvalitet i idrætsinstruktion og vejledning. Idrætskonsulenterne i DAI og lokale idrætsmedarbejdere og koordinatorer har en stor erfaring med, at deltagelse i IFS foreninger forbedrer medlemmernes sociale færdigheder og behov for medbestemmelse. Målet for DAI er på længere sigt at bidrage til sindslidendes deltagelse i det ordinære foreningsliv og i samfundet i øvrigt. Her ses fysisk sundhed som en behagelig sidegevinst og en motivationsfaktor for mange nye idrætsdeltagere. I 2007 ansøgte DAI i samarbejde med DIF tilskud gennem Socialministeriets satspuljemidler til at gennemføre projekt Idræt også for sindslidende. Projektet blev godkendt, og DAI fik projektmidler til perioden Det overordnede mål med projektet er at arbejde med udvikling og effektivisering af en langsigtet strategi om en idrætspolitisk profil for idræt for sindslidende. 10

11 PROJEKTBESKRIVELSE: IDRÆT OGSÅ FOR SINDSLIDENDE Projekt Idræt også for sindslidende er gennemført på fire år, hvor projektets indhold, metoder og indsatser er blevet tilpasset i forhold til udefrakommende forandringer, f.eks. ændringer i sammensætningen af målgruppe, kommunale sundhedspolitikker for socialpsykiatrien og heraf kommunale økonomiske budgetter og indsatsområder. Nedenstående er en gennemgang af projektets formål, indhold og succeskriterier. Formål med projekt Idræt også for sindslidende At styrke og eksponere idrætstilbud til sindslidende nationalt At sikre høj faglighed og kvalitet i og systematisk forankring og implementering af idrætstilbuddene (gennem uddannelse til ansatte og brugere) At sikre tværidrætsfaglig, praktisk og sociale netværk ml. instruktører, ansatte og brugere gennem lokal stævnevirksomhed At styrke sundhedstilstand og livskvalitet hos sindslidende og ansatte gennem strukturerede og superviserede idrætsaktiviteter At udvikle sundere arbejdspladser og institutionsmiljøer med idræt, bevægelse og sund kost gennem strukturerede og superviserede idrætsaktiviteter Projektets målgruppe Den primære målgruppe er sindslidende i aldersgruppen år, sekundært aldersgruppen år med tilknytning til socialpsykiatrien. Ca danskere lider af en psykisk lidelse, som er så behandlingskrævende, at de er i kontakt med behandlingspsykiatrien. Med en struktureret indsats nationalt og lokalt forventes det, at projektet vil få indflydelse på omkring sindslidende heraf mellem organiseret i idrætsforeninger for sindslidende. Projektets indhold og projektaktiviteter Projektet forløber over fire år (opstart i 2008 og slutevaluering i 2011). Med tilskudsmidler har DAI i projektforløbet ansat en ekstra idrætskonsulent således, at den landsdækkende indsats bliver fordelt på to konsulenter, der har ansvarsområder for hhv. Jylland og hhv. Hovedstaden, Sjælland og Fyn. Projektets specifikke indhold fordeler sig på: Udbygning af kursusvirksomhed og uddannelse for deltagere og medarbejdere i idræt for sindslidende Etablering af netværk regionalt og landsdækkende mellem deltagere og medarbejdere i idræt for sindslidende Gennemførelse af lokale og nationale idrætsdage Større idrætsarrangementer i udlandet (som træningsophold på Club La Santa, Lanzarote og skiture) Oplæg og temadage om fysisk aktivitet, idræt og sundhed for sindslindende Foreningsbesøg og konsulenthjælp til opstart af foreninger og idrætsaktiviteter Projektets succeskriterier Projektets oprindelige succeskriterier fordeler sig samlet set på seks områder fordelt på kvantitative og kvalitative mål: 11

12 1. Deltagerniveau Der skal ske en mærkbar forandring i den enkeltes sundhedstilstand og livskvalitet Der skal etableres flere idrætsforeninger, hvor sindslidende inddrages i bestyrelser og foreningsdemokratiet. Specifikt: Fem idrætsforeninger inden for det første år, herefter to til fire foreninger hvert år (dvs nye foreninger) Budskabet om fysisk aktivitet, motivation og inspiration til implementering skal nå ud til ansatte, ledere og lokale politikere og til sindslidende 2. Idræts og motionsaktiviteter Der skal være motionstilbud for sindslidende efter udskrivelse Der skal være differentierede tilbud for at tilgodese ressourcestærke og mindre ressourcestærke sindslidende Udvikling og etablering af idrætstilbud målrettet yngre sindslidende samt de sværest stillede sindslidende 3. Kursus og uddannelsesvirksomhed Der skal være et alsidigt kursusudbud til idrætsinstruktører Der skal være et dokumenteret øget deltagerantal på idrætsfaglige kurser Der skal afvikles lokale og nationale temadage om idrættens betydning for både den psykiske og somatiske problemstilling Der skal sikres og udbygges uddannelse og videreuddannelse af frivillige, instruktører, medarbejdere og sindslidende 4. Netværk og samarbejde Der skal sikres forankring og netværk lokalt mellem idrætskoordinatorerne i idrætsprojekter, idrætsforeninger og kommuner 5. Idrætspolitisk arbejde og aftaler Eksisterende foreninger skal sikres støtte til daglig drift, idrætsfaglig udvikling med flere tilbud samt en lokalkommunal sammenhæng ml socialpolitik, idrætstilbud for sindslidende og økonomi Der skal være nedskrevet synlige motionspolitikker i den lokale socialpolitiske dagsorden i socialpsykiatrien inkl. afsatte økonomiske midler 6. Holdninger og opfattelse Der er skal være en synlig sundhedsforandring i de psykiatriske institutionsmiljøer Projektets dokumentation, evaluering og metode I den oprindelige projektbeskrivelse anføres, at DAI ved projektstart vil udvikle redskaber til indsamling af data, som påviser en forandring i sindslidendes nuværende livsvaner og forandring i holdninger og prioriteringer hos ledelse og medarbejdere i socialpsykiatrien. Som dokumentation ønsker man at benytte medlemsregistreringer, tema og idrætsdage, kursus og uddannelsesdeltagere. Der er i projektforløbet ikke udviklet redskaber til dokumentation på f.eks.: Synlige og nedskrevne motionspolitikker i den lokale socialpolitiske dagsorden i socialpsykiatrien med dertilhørende afsatte økonomiske midler til forankring, vedligehold og udvikling eller til: Påvisning af forandrede miljøer i socialpsykiatrien med nye samværsformer og tilbud på ernæringsrigtig kost til 12

13 sindslidende og medarbejdere, som anført i projektbeskrivelsen. Man har ikke haft de fornødne ressourcer til udvikling og anvendelse af øvrige evalueringsredskaber. DAI har brugt ressourcer på at udvikle et evalueringssystem angående instruktørers og kursisters udbytte og tilfredshed af instruktør og koordinatoruddannelsen. I efteråret 2011 afvikles en slutevaluering af projekt Idræt også for sindslidende med én ekstern medarbejder. Evaluering foretages på tre måneder og fokus i evalueringsrapporten er en analyse og evaluering af projektets succeskriterier ang. medlemsprofil, dannelse af idrætsforeninger, projektaktiviteter som idrætsstævner, kursus og uddannelsesvirksomhed, DAI s netværk og samarbejde med forskellige aktører samt det idrætspolitiske samarbejde med kommuner, DIF og andre aktører. 13

14 EVALUERINGSRAPPORTENS METODER en bygger på gennemlæsning af en række dokumentationsmaterialer som IFS s nyhedsbreve, idrætspolitisk program og strategier og evaluering af kursus og uddannelsesvirksomhed. Desuden er der foretaget en del personlige samtaler ( live eller telefonisk) med centrale aktører (personer med ansvar og kompetence i forhold til projektets udbredelse). Spørgeskema I forbindelse med evalueringsrapporten er der blevet udviklet et mindre spørgeskema, som er tilsendt idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere tilknyttet de ordinære 2 idrætsforeninger i IFS. Der er således udsendt spørgeskemaer til 39 IFS idrætsforeninger og besvaret af frontmedarbejdere. Spørgeskemaets anvendelse omfatter i første omgang besvarelse af medlemsdeltagelsen i de ordinære foreninger for året 2011, da den almindelige medlemsindberetning til DIF først afvikles i januar februar 2012 og efter evalueringsperioden. De statistiske data vedr. medlemmer i IFS for 2011 i denne evalueringsrapport vil derfor ikke nødvendigvis være gældende i forhold til den egentlige medlemsregistrering i DIF. De øvrige seks områder i spørgeskemaet omfatter forskellige temaer som er relevante i forbindelse med evalueringen og som kan relateres til succeskriterierne i projekt Idræt også for sindslidende. Emnerne omhandler medlemmers sundhed, netværk, brugerinddragelse og frivilligt arbejde, kursus og efteruddannelse. Derudover har idrætskoordinatorerne og idrætsmedarbejderne mulighed for at supplere med gode historier fra idrætsarbejdet og give kommentarer på udfordringer og barrierer i forhold til deres arbejde med idræt for sindslidende. Spørgeskemaet anvendes desuden til at udvælge idrætskoordinatorer og medarbejdere til et uddybende interview. Alle besvarelser skal tilkendegive, om de ønsker at deltage i et efterfølgende interview. Idrætskoordinatorerne og idrætsmedarbejderne fik en besvarelsesfrist på 19 dage. Denne korte tidsfrist blev sat pga. det korte evalueringsforløb på tre måneder. Ved svarfristens udløb var der indkommet syv spørgeskemaer. Herefter tog det yderligere fem uger med personlige telefonopkald at indhente de resterende spørgeskemaer. Samlet er der en svarprocent på 39 ud af 39 = 100 %. Svagheder ved målemetoden Spørgeskemaet er udsendt til en gruppe af personer, som arbejder i frontlinjen med idræt for sindslidende. Der er idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere, der i én eller anden form er kommunal ansat til at støtte, lede og udvikle de lokale IFS foreninger. En stor andel af disse koordinatorer og medarbejdere har relativ få arbejdstimer tilknyttet deres idrætsarbejde, derfor har det været et tidsmæssigt problem at få besvaret generelt og få besvaret uddybende nok. 2 I DAI opdeler man medlemmer i ordinære medlemmer (idrætsforeninger, der er optaget i DIF) og ekstraordinære medlemmer, som udgør en stor gruppe af idrætsprojekter, samværs og aktivitetssteder, bosteder o. lign., der ikke er organiseret som idrætsforening. 14

15 Medarbejderne anses at være kompetente til at besvare spørgsmål om de gode historier og udfordringer og barriere i deres daglige arbejde, men samtidig er der en væsentlig risiko for, at besvarelserne bliver partiske. Dvs. at den samme medarbejder, der skal bevise sit arbejde og succes med idræt også selv besvarer spørgeskemaet og på den måde kan farve virkeligheden. Omvendt har besvarelserne vist sig at være ærlige og reelle i forhold til de udfordringer og barrierer der forekommer. Medlemsregistreringen i spørgeskemaet er ikke den endelige og officielle medlemsindberetning for idrætsåret 2011, hvorfor der kan komme afvigelser i evalueringsrapportens statistikker i forhold til DIF s medlemsregistreringer Dette er påpeget i analysen. Der forekommer forskellige besvarelsesmetoder af spørgeskemaet; nogle steder har foreningsbestyrelsen i fællesskab besvaret spørgeskemaet, andre steder er det én idrætsmedarbejders personlige vurdering og oplevelse, og enkelte steder er besvarelsen blevet foretaget af en anden medarbejder i kommunen, fordi den pågældende idrætsmedarbejder ikke længere er tilgængelig. Enkelte spørgsmål var enten besvaret ukorrekt eller helt udeladt. Disse er trukket ud af behandlingen. Pga. ressourcer til evalueringsrapporten var det ikke muligt at gennemføre spørgeskemaet gennem telefonisk interview med hver enkelt koordinator og medarbejder ligesom, det ikke har været muligt at udsende spørgeskemaer til idrætsudøverne og de sindslidende selv eller indhente observationer og bidrag personligt fra 39 idrætsforeninger for at reducere bias. Endelig har der været misvisende kontaktoplysninger på idrætsforeningerne og koordinatorer og medarbejdere, hvilket har forhalet besvarelsesperioden. Følgebrev og spørgeskemaet er vedlagt evalueringsrapporten som bilag 1 og bilag 2. De udfyldte spørgeskemaer er i s besiddelse. Kvalitative interview For at afdække de aspekter af projektet som en spørgeskemaundersøgelsen og øvrig data ikke har kunnet indfange særligt de sociale og holdningsmæssige aspekter er anvendelsen af kvalitative interview essentiel, for her kan aktører i frontlinjen bidrage med oplevelser, erfaringer og holdninger. Der er anvendt to typer af kvalitative interview (1): Et fokusgruppe interview med DAI s idrætskonsulenter inden for IFS. Formålet med gruppeinterviewet er at få en flydende dialog og dynamik mellem konsulenterne. Undertiden blev konsulenterne adspurgt hver for sig, så begge bidrog til besvarelse med deres overvejelser, faglighed og erfaring. Konsulenterne er to vigtige ressourcepersoner. Deres erfaringer og faglighed er uvurderlig i denne sammenhæng. Det er dem, der har overblikket over udvikling og daglige erfaringer med de barrierer og de fremtidige udfordringer på indsatsen i idræt for sindslindende. Fokusgruppeinterviewet er foretaget i oktober

16 Desuden er der foretaget telefoninterviews med udvalgte idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere. Formålet med telefoninterviewene er at få beskrevet, hvordan frontmedarbejderne har oplevet projektet og få uddybet de erfaringer og overvejelser, de har gjort sig omkring deres arbejde med idræt for sindslidende. Interviewpersonerne er udvalgt i samråd med idrætskonsulenterne ud fra geografiske placeringer, foreningsorganisering og besvarelse af spørgeskema. Interviewpersoner har på forhånd tilkendegivet at ønske at blive telefoninterviewet. Telefoninterview er foretaget i december Behandling af fokusgruppeinterview og telefoninterview I forhold til evalueringsrapportens ressourcer er interviewene er ikke transskriberet i deres fulde længde, men fokuspointerne er samlet i skriftlig form. Interviewene findes som lydfiler i deres fulde længde. Fokusgruppeinterviewguide og telefoninterviewguide er vedlagt evalueringsrapporten som bilag 3 og bilag 4. en indeholder fokuspointer og citater fra datamaterialet, men de adspurgte er sikret anonymitet i både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview. Al datamateriale tilfalder. Begrænsninger i evalueringen Der er foretaget prioriteringer i undersøgelsens omfang i relation til måling af projektets succeskriterier. Dette skyldes at: Evalueringen af projektet afholdes med relativt få ressourcer, der begrænser tid til evaluering Der er undervejs i projektet ændret arbejdsområder pga. ydre faktorer og pga. IFS s nye prioriteringer og ressourcer Der mangler udvikling af måleredskaber i projektet, hvorfor der ikke er foretaget midtvejsevalueringer o. lign. undervejs. Dette gør det svært at evaluere på udvikling på de pågældende områder Efter samtale med projektets konsulenter er det prioriteret at opsamle frontmedarbejdernes erfaringer og udfordringer i deres daglige arbejde med idrætsaktiviteter, kommuner og sindslidende, udbredelsen af IFS foreninger samt deltagerprofil. 16

17 PROJEKTETS RESULTATER: DELTAGERNIVEAU Idrætsforeninger Der er i projektperioden oprettet et stigende antal nye idrætsforeninger. Udviklingen fordeler sig som følgende: I 2008 dannes fire idrætsforeninger, i 2009 nedlægges én idrætsforening, i 2010 dannes otte nye idrætsforeninger og i 2011 bliver én idrætsforening dannet, mens et par idrætsforeninger i praksis fungerer men mangler at blive optaget i DAI. IFS forventer, at der primo 2012 registreres og optages seks idrætsforeninger. Samlet dannes der i projektperioden 14 IFSforeninger. Succeskriteriet for projektet er nye idrætsforeninger. Tabellen nedenunder viser en oversigt over antal idrætsforeninger under IFS i fordelt på landets fem regioner. Til sammenligning er antal idrætsforeninger i 2007 medtaget. Tabel 1: Medlemsregistrering IFS Ordinære foreninger (IFS foreninger) Ordinære foreninger Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland (+ 4) (+ 4)* ** I alt *: I 2009 adskiller region Syddanmark sig ved at have et svingende antal idrætsforeninger. Se tabel 2 og forklaring herpå. **: Sidst i 2011 er seks idrætsforeninger ved at blive dannet. De forventes optaget i DAI og i DIF medio Det gælder idrætsforeninger i følgende kommuner og regioner: Albertslund/Hovedstaden, Frederiksberg/Hovedstaden, Glostrup/Hovedstaden, Ishøj/Hovedstaden, Sorø/Sjælland samt Mariager Fjord/Nordjylland. Tabel 1 viser at der er flest IFS foreninger i Hovedstaden og færrest i region Nordjylland. Men sættes antal foreninger i forhold til antal kommuner i regionerne ses det, at region Nordjylland har den største dækning af IFS foreninger i kommunerne, mens region Syddanmark har den laveste dækning. Der ses undertiden en svingende andel af IFS foreninger, hvor der tilsyneladende forsvinder idrætsforeninger for et eller to år ad gangen. En simpel forklaring kan være, at idrætsforeningen ikke får indberettet medlemskab rettidigt for det pågældende år, hvorfor idrætsforeningen ikke registreres i de tilgængelige medlemsstatistikker. En anden og mere bekymrende årsag kan henholdes til IFS foreningers kendetegnende organisering med få ildsjæle, en svingende deltagerinvolvering og kommunalt ansatte personale til at støtte op om idrætsforeningen. Dette system betyder, at idrætsforeningen i perioder med kommunale besparelser, nedlæggelse af idrætskoordinatorstillinger o. lign. ikke kan fungere i dagligt regi. I stedet for at nedlægge idrætsforeningen, når personale og ressourcer forsvinder og, hvor de sindslidende idrætsaktive ikke alene magter at vedligeholde idrætsforeningen, aftaler IFS med forening og kontaktpersoner i kommunen at vente til nye arbejdskræfter, ressourcer og initiativer træder til. Derfor vælger man at lade foreningen stå på standby eller i dvale, som IFS kalder det. 17

18 Hvad sker der med region Syddanmark og særligt Fyn? For IFS er det vigtigt at få evalueret den indsats, der er gjort for foreningsdannelse opdelt på de forskellige regioner. Hertil kan tilføjes, at IFS s har opdelt region Syddanmark, således at Fyn er lagt under idrætskonsulenten for Østdanmark og det sydlige Jylland er lagt under idrætskonsulenten for Vestdanmark. Fyn har ifølge konsulenterne været et problematisk område at samarbejde med. De kommunale ledelser, der ifølge IFS burde bakke økonomisk op omkring idrætsforeningerne, har på forskellig vis ikke haft behov for at samarbejde med frivillige foreninger eller haft støttende holdning til særlig tilrettelagte idrætsforeninger og dermed er udviklingen af idrætsforeningerne gået i stå. I er der én IFS forening på Fyn (IFS Odense), i 2009 én ny idrætsforening på Fyn (IF Sydfyn) (IFS Odense er ikke registreret) og i er begge idrætsforeninger på Fyn registreret (IFS Odense og IF Sydfyn). Tabel 2: Ordinære foreninger i region Syddanmark ** IFS 99, Fredericia Registreret Registreret Ej registreret Registreret Registreret Sportsklubben Registreret Ej registreret Sindbevægelse, Haderslev* IFS Odense, Odense Registreret Registreret Ej registreret Registreret Registreret Sindsport, Esbjerg Registreret Registreret Ej registreret Registreret Registreret IFS Vestjyderne, Registreret Registreret Registreret Registreret Registreret Varde VGH Syd, Haderslev Registreret Ej registreret Registreret Registreret IF Sydfyn, Svendborg Registreret Registreret Registreret IF Koldinghus 09, Registreret Registreret Kolding IF Smil, Sønderborg Registreret Registreret *: Sportsklubben Sindbevægelse (Haderslev) blev i 2008 nedlagt og gendannet som VGH Syd. **I 2009 er fire idrætsforeninger på standby eller i dvale. Det er muligt, at foreningerne IFS 99, IFS Odense, Sindsport og V.G.H. Syd ikke har indbetalt kontingent i 2009 og dermed ikke er registreret i de tilgængelige medlemsstatistikker. Størrelse af foreningerne Foreningernes gennemsnitsstørrelse er 45 medlemmer, men der er kun reelt to idrætsforeninger, der har over 80 medlemmer. Resten fordeler sig omkring 36 medlemmer pr. forening. Der er altså tale om relativt små foreninger. Hvilket, for målgruppen af sindslidende, kan være med til at skabe trygge forhold og tæt samarbejde med idrætskoordinatorer og medarbejdere. Det kan dog være en ulempe med en lille medlemsandel mht. rekrutteringsmateriale til frivilligt foreningsarbejdere som instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Der er i projektperioden sket en beskeden medlemsfremgang på ca. 600 sindslidende, så der i november 2011 er omkring sindslidende organiseret i IFS foreninger. Der foreligger ikke en registrering af idrætsaktive sindslidende hos de ekstraordinære medlemmer (se næste afsnit) eller øvrige idrætstilbud for sindslidende uden om IFS. Derfor er det ikke muligt at vurdere, hvor mange 18

19 sindslidende, der reelt er idrætsaktive. Men med medlemmer ud af en mulig målgruppe på mennesker med psykisk sygdom eller sårbarhed 3 er kun en meget lille andel af sindslidende idrætsaktive i IFS regi. Ekstraordinære medlemmer IFS har en stor andel af ekstraordinære foreninger og medlemmer. Disse udgør en stor blanding af institutioner, samværs og aktivitetssteder for psykisk sårbare/syge, bosteder og varmestuer og herberger, psykiatriske afdelinger på hospitaler, kommunale idrætsprojekter for sindslidende og andre social og støttenetværk, der arbejder med idrætstilbud for sindslidende og derfor benytter sig af DAI s projekt og konsulentvirke omkring idræt for sindslidende. IFS kalder i daglig tale samlet den gruppe medlemmer for idrætsprojekter. Men denne betegnelse er misvisende, idet projekter normalt betegner en udviklingsindsats i en tidsbegrænset periode med et særligt mål eller projekt og ikke driftsaktiviteter (2). Selvom en vis del af de ekstraordinære medlemmer reelt er tidsbegrænsede projekter, udgør kommunale dagtilbud (driftsordninger) en væsentlig del af de ekstraordinære medlemmer og ikke foreninger eller projekter. Tabel 3: Medlemsregistrering IFS Ekstraordinære medlemmer Ekstraordinære medlemmer Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I projektperioden øges antallet af ekstraordinære medlemmer en lille smule fra 66 ekstraordinære medlemmer før projektstart til 71 medlemmer i efteråret Lokalt i regionerne svinger medlemstallet en del. I region Sjælland falder medlemstallet fra 14 til 9 ekstraordinære medlemmer, mens det i Hovedstadsregionen stiger fra 27 til 34 foreninger. De øvrige landsdele ændrer sig ikke væsentligt. Forskelle i nedgang og stigning kan være tegn på kommunale besparelser, nedprioritering og tilbagetrækning fra området idræt for sindslidende, som IFSkonsulenterne og frontmedarbejdere beretter om. Det er også muligt, at nedgang forklares ved at kommunale idrætsprojekter afsluttes og, at medlemskabet ikke overdrages i forankringsarbejdet. IFS tilbyder en unik mulighed og tilbud for kommuners idræts og sundhedspolitik med idrætsarrangementer, motionstilbud og uddannelse til medarbejdere i socialpsykiatrien. Det kan måske forklare fremgang i ekstraordinære medlemmer i visse regioner. Der er i evalueringen ikke foretaget yderligere undersøgelse af de ekstraordinære medlemmer. Medlemsprofil IFS har ytret et ønske om at få medlemsprofilen evalueret. Derfor er der foretaget en optælling af de idrætsaktive sindslidende fordelt på antal medlemmer, aldersgrupper og kønsfordeling. Til 3 Antallet på er anvendt af DAI ud fra vurderinger fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden. 19

20 sammenligning er medtaget registreringen fra Aflæsningen af tabellens % værdier skal læses som procent af samlet medlemstal, f.eks.: Unge medlemmer i alderen 0 24 år udgør 6 % af det samlede medlemstal i Tabel 4: Medlemsregistrering fordelt på alder og køn i ordinære foreninger Medlemmer i alt u. passive Medlemmer 0 24 år Medlemmer år Medlemmer > 60 år Medlemmer Kvinder Medlemmer Mænd (11 %) 956 (84 %) 61 (5 %) 486 (43 %) 650 (57 %) * (7 %) (83 %) 131 (10 %) 575 (44 %) 722 (56 %) (11 %) (79 %) 131 (10 %) 597 (45 %) 718 (55 %) (10 %) (80 %) 186 (10 %) 824 (46 %) 961 (54 %) 2011** (6 %) (86 %) 154 (8 %) 858 (49 %) 884 (51 %) Fremgang *: I 2008 falder andelen af unge medlemmer under 24 år og afviger således i forhold til de øvrige års andele af unge medlemmer. Medlemsregistreringerne viser, at fire ud af otte foreninger med mange unge medlemmer oplever i 2008 op til en halvering i antal af unge. I 2009 oprettes foreningen IFSHO (Idræt for Sindslidende Horsens), der bidrager med 21 unge medlemmer under 24 år, og foreningen IFK 98 fordobler på samme år andelen af unge. I 2011 falder antallet af unge medlemmer under 24 år med 73 medlemmer, og i projektperioden sker der således samlet ingen forøgelse af unge medlemmer. **: Data er indberettet fra de ordinære idrætsforeninger i oktober november 2011 og dermed ikke gældende som de officielle DIF indberetninger. Derfor kan tallene godt variere i forhold til den officielle medlemsregistrering, der offentliggøres i februar Medlemsudvikling i IfS Antal medlemmer Total Kvinder Mænd 0-24 år > Årstal Medlemsprofilen fordelt på alder har i projektperioden ikke ændret sig markant. Der er ikke kommet en større andel af yngre sindslidende (18 24 år). Det lader til, at de foreninger, der har en 20

21 større andel af unge ikke er helt så gode til at rekruttere yngre sindslidende i takt med, at de unge medlemmer bliver ældre. Nogle IFS foreninger samarbejder med kommunale ungeprojekter og ungetilbud og tilbyder herigennem idræt for unge med sindslidelse. Når projekterne ophører eller de unge afslutter kursustilbud, forsvinder de fra IFS foreningerne, såfremt der ikke er etableret et tilhørsforhold. En anden og væsentlig mere positiv forklaring er, at de unge efter endt kursustilbud inkluderes i ordinære idrætsforeninger eller fortsætter med selvorganiseret eller anden idræt. Det er dog en generel udfordring for IFS foreningerne at tiltrække og fastholde yngre sindslidende. Den manglende udvikling i yngre sindslidende foreningsmedlemmer spejler på sin vis den øvrige yngre befolknings foreningstilknytning, der i de seneste år er dalende (3). Evaluering af succeskriteriet om flere yngre sindslidende i idrætsforeninger er besværliggjort ved forskellige aldersopdelinger: I socialpsykiatrien omtaler man i daglig tale de yngre voksne sindslidende i alderen år og nogle steder år. I DIF er der en aldersopdeling på unge voksne på år, voksne på år og seniorer i 60+. Derfor kan der i evalueringsrapporten kun evalueres på aldersgruppen år og år samt 60+. Der vil uden tvivl være en andel af IFS medlemmer i alderen år, som ikke her bliver medtalt. Til sammenligning med den generelle befolkning ses det, at 60 % af unge mellem år dyrker foreningsidræt og 47 % af unge voksne mellem år dyrker foreningsidræt (3). Der er til gengæld kommet en større andel af ældre IFS medlemmer over 60 år, således at de ældre medlemmer enten fastholder medlemskabet eller, at IFS foreningerne tiltrækker nye ældre medlemmer. Fremgangen i ældre medlemmer kan skyldes, at IFS foreningerne tilbyder nye idrætsaktiviteter f.eks. stavgang og krolf, der appellerer til en ældre målgruppe. På landsbasis ses, at de ældre generationer i befolkningen er blevet mere fysisk aktive og dyrker sport og idræt som aldrig før deltager dette også i idrætsforeninger (3). Fordelingen mellem kvindelige og mandlige idrætsmedlemmer i IFS foreninger har i løbet af projektperioden udviklet sig således, at den lille kønsforskel stort set er udlignet med 49 % kvinder og 51 % mænd i Til sammenligning med den øvrige befolknings foreningsdeltagelse i idrætsforeninger under DIF ses det, at 60 % af medlemmerne er mænd og 40 % kvinder (4). Generelt er kvinder i de sidste årtier blevet stadig mere idrætsaktive både i foreningsorganiseret idræt, kommerciel idræt og selvorganiseret idræt (3). Geografisk fordeling af medlemmer Den geografiske fordeling af medlemmer af IFS foreningerne viser en medlemsfremgang i alle regioner. I region Syddanmark ses dog en stor medlemsnedgang i 2009, formentlig forårsaget af de førnævnte standby eller dvale idrætsforeninger. I sker der en medlemsnedgang i region Sjælland, region Syddanmark og region Midtjylland. Der er ikke nogen tilbagegang i antal idrætsforeninger, som kan forklare dette og medlemsregistreringer viser blot, at de enkelte IFS foreninger gennemsnitlig mister mellem to og 10 medlemmer. 21

22 Tabel 5: Medlemmer fordelt på regionerne Medlemmer i Region alt Hovedstaden uden passive Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland * Region Nordjylland Fremgang medlemmer * I 2009 sker der et medlemsfald i region Syddanmark. Dette er forårsaget af, at fire ud af fem foreninger går i dvale (og er ikke registreret i DAI). Selvom én ny forening dannes i 2009, kan det samlede medlemstal ikke løftes. Medlemsinvolvering i foreningsarbejdet Et vigtigt succeskriterium for projekt Idræt også for sindslidende er, at sindslidende i foreningerne inddrages i bestyrelser og i foreningsdemokratiet. Der foreligger ingen tidligere registreringer af brugerinvolvering i IFS foreningerne, derfor er det ikke muligt at sammenligne med tidligere oplysninger. I spørgeskemaundersøgelsen 4 spørges til om medlemmerne er involveret i bestyrelsesarbejde, som instruktør eller holdleder, beslutningsmøder og andet frivilligt arbejde i foreningens øvrige aktiviteter (f.eks. sociale aktiviteter og stævner). Resultaterne fordeler sig således: I 95 % af idrætsforeningerne udfører én eller flere medlemmer helt eller delvist bestyrelsesarbejde i 2011 Kun to foreninger melder, at medlemmer ikke deltager i bestyrelsesarbejde I 55 % af idrætsforeningerne har medlemmer idræts og holdlederfunktion, og i 19 % af foreningerne støtter op eller deltager medlemmer aktivt omkring instruktøren I 26 % af idrætsforeninger har medlemmerne ikke holdleder eller instruktørfunktion I næsten alle idrætsforeninger (97 %) deltager medlemmerne aktivt i diverse beslutningsmøder og afstemninger f.eks. om udbuddet af idrætsaktiviteter, deltagelse i idrætsstævner, kalenderplanlægning I 92 % af idrætsforeningerne udfører medlemmerne frivilligt arbejde og opgaver ved idrætsdage og sociale aktiviteter Der er dermed en relativ stor medlemsinvolvering blandt de sindslidende idrætsmedlemmer. Målet med IFS foreningerne er at bestå af 100 % frivilligt arbejde, men både koordinatorer og konsulenter peger på, at det for det meste ikke kan lade sig gøre... vi ved godt at det ikke er muligt, at de sindslidende kan lede foreningen uden støtte. De er en sårbar gruppe, der i perioder har brug for, at én udefra står til rådighed med hjælp til konkrete opgaver og samler op. Det er simpelthen ikke realistisk, at de (sindslidende) kan klare sig i de perioder, hvor de er mest sårbare. (Idrætskoordinator, Syddanmark). 4 I spørgeskemaets spørgsmål 4 Brugerinddragelse og frivilligt arbejde har 38 ud af 39 IFS foreninger besvaret. 22

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

IFs Idræt for sindet - siden 1996 1

IFs Idræt for sindet - siden 1996 1 IFs Idræt for sindet - siden 1996 1 Udgiver: Dansk Arbejder Idrætsforbund Copyright Forfatter: Mikkel Bock Bonnesen, DAI Kirsten Holmer, DAI Lisbeth Crafack, DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

1. Projektets titel: IFS-Unge voksne og idrætten en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser.

1. Projektets titel: IFS-Unge voksne og idrætten en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser. PROJEKTBESKRIVELSE 1. Projektets titel: IFS-Unge voksne og idrætten en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser. 2. Projektperioden: Udviklingsprojektet afvikles med løbende dokumentation

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Årsberetning for Idrætsteamet 2012-2013

Årsberetning for Idrætsteamet 2012-2013 Årsberetning for Idrætsteamet 2012-2013 Evaluering af mål for 2012 Mål A og B At fastholde og udbygge indsatsen overfor de frivillige tilknyttet IF Limone, således at der sker en fortsat rekruttering samt

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Foreningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening

Foreningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening Foreningsudvikling ikling Lisbeth Iversen Disposition Foreningsstruktur og foreningstyper Hvordan ser foreningslandskabet ud i dag? Hvilke foreningstyper findes i DDS? Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund Referat Dansk Arbejder Idrætsforbund Møde Møde i forbundsledelsen 16-11/14 Dato 13.-14. september 2013 Sted Vilcon Hotel og Konferencegaard, Lorupvej 44, 4200 Slagelse Deltagere Jan Ludvigsen (JL), Jens

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Ideer og gode historier

Ideer og gode historier Ideer og gode historier IF Frisk Stor idrætsdag i Sorø Fodboldfitness, glæden ved at dyrke fysisk aktivitet, brugere som instruktører (selvtillid) Idrætsaften (fællesskabet). Slagelse, Annika Ring Træning

Læs mere

Kapitel 4. Undersøgelser

Kapitel 4. Undersøgelser Kapitel 4. Undersøgelser Dette kapitel gennemgår det empiriske grundlag for opgaven. Først vurderes de undersøgelser og andet materiale, der foreligger fra andre og herfra designes en egen undersøgelse

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 Rapportens formål Identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer Analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkår

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND 1 Udgiver: Dansk Arbejder Idrætsforbund Copyright Forfatter: Mikkel Bock Bonnesen, DAI Layout: Tina Skaaning, DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere