Glædelig påske Bedre sammenhæng i behandlingen 3. bladet. ventelisterne falder 5 / Besøg på grønland 23 Nyt psykologspeciale i psykiatri 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glædelig påske Bedre sammenhæng i behandlingen 3. bladet. ventelisterne falder 5 / Besøg på grønland 23 Nyt psykologspeciale i psykiatri 5"

Transkript

1 Nr. 2 April årgang bladet UDGIVET AF LANDSFORENINGEN SIND Glædelig påske Bedre sammenhæng i behandlingen 3 ventelisterne falder 5 / Besøg på grønland 23 t psykologspeciale i psykiatri 5 SIND ungdom 9 / Ventetid på fleksjob 5 Meld dig ind i Landsforeningen SIND og hjælp os med at hjælpe andre. For kun 200 kr. om året kan du være med. Ring Det er foreningens formål at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse.

2 bladet - udgives af Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Tlf Fax: Velkommen til SIND bladet Leder April 2009 Af Finn Graa Jakobsen, landsformand Mandag-torsdag kl Fredag kl Medlemskab af SIND kr. 200,- årligt. inkl. abonnement på SIND bladet, 6 numre. Institutionsmedlemsskab kr. 800,- Abonnement på bladet kr. 280,- årligt Gironr: Oplag: Layout: KLS Grafisk Hus A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN: Annoncer: Lennart Karlin Artikler i SIND bladet må gerne citeres, når det sker indenfor citatreglerne og med angivelse af SIND bladet som kilde samt dato. Bladet påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Protektor for Lands foreningen SIND: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Ansvarshavende redaktør: Finn Graa Jakobsen Redaktør: Sophie Pucill Redaktion: Jesper Steen Andersen, Lars Christensen, Lennart Karlin, Knud Kristensen Forsidefoto: Palle Heilesen SIND bladet udkommer i hver af de følgende måneder: Februar, april, juni, august, oktober og december Bladet udkommer seks gange i Indleveringsfrist for stof til SIND bladet er den 2. i måneden før den måned, hvori SIND bladet udkommer. Materiale til bladet sendes til: Redaktionsudvalget Jernbane Allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Mail: Tlf.: Mandag torsdag 10:00 14:00 Redaktionsudvalget modtager helst filer i Word format. Billeder og illustrationer må gerne sendes med. Digitale billeder modtages helst i jpg format.»nødavis«umiddelbart før dette nummer af SIND bladet gik i trykken modtog vi desværre en sygemelding fra bladets redaktør Sophie Pucill. Sophie har på grund af sin sygdom ikke kunnet færdiggøre SIND bladet denne gang. I stedet har bladudvalget med formanden Knud Kristensen i spidsen måttet trække i arbejdstøjet. Vi har færdiggjort dette nummer. Sophie krediteres i kolofonen dette nummer af blade. Hun skal dog ikke klandres for fejl og udeladelser. Har du sendt bladet bidrag (og måske aftalt optagelse i dette nummer), så beder vi dig bære over med os. Har du sendt bladet bidrag, der skulle have været bragt denne gang, så beder vi dig have ulejliged med at henvende dig igen. Sammenhæng i behandlingen Landsformanden sætter i sin leder fokus på sammenhæng i behandlingen. Han peger bl.a. på de katastrofale konsekvenser af den manglende sammenhæng fx når psykisk syge begår personfarlig kriminalitet. I artiklen Medicinsk behandling er kun en del af behandlingen af psykisk sygdom på s. 6 fortsætter formanden sine betragtninger. Læs mere s. 3 og 6. Psykisk syge og arbejdsmarkedet SIND fortsætter sine bestræbelser på at sikre psykisk syge tilknytning til arbejdsmarkedet. Vores notat om førtidspension har været centralt i Det Centrale Handicapråds møde med formanden for Arbejdsmarkedskommissionen. Özlem Cekic (SF) har i folketinget sat fokus på ventetiderne på fleksjob. Læs mere s. 5. Positiv udvikling i psykiatrien Ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien falder, og Danske Regioner foreslår i samarbejde med Dansk Psykolog Forening at der etableres en ny specialpsykologuddannelse i hhv. voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Læs mere s. 5. Grønland SINDs landsformand og -næstformand har været en tur på Grønland for at drøfte samarbejde med vores søsterorganisation Sugisaq. Læs mere s. 8 og 23. Indhold Leder Bedre sammenhæng i behandlingen.. 3 Læserbreve Midlertidig førtidspension Ventetid på fleksjob Ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien falder Flere psykologer i psykiatrien SIND siden sidst Høringssvar Besøg på Grønland Besøg hos Kræftens Bekæmpelse SIND Ungdom Kunstterapi Unik ungegruppe i Odense SIND Ungdom»Ungdomsoprøret«i SIND fortsætter. Læs om de unges store indsats på s. 9 og 12. Kunst- og rideterapi Kunst- og rideterapi kan bidrage til, at psykisk syge får det bedre. Læs mere om disse terapiformer på s. 10 og 13. Det betaler sig at klage, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet Beboerne på Hedebo i Brønderslev fik støtte fra SIND - og tillige en check på kr fra Brønderslev Kommune. Kommunen havde misforstået lovgivningen og opkrævet for meget i husleje. Læs mere s. 12. Drømmen om at skrive en bog - og at gøre det Mange drømmer om at skrive en bog. Britta Bianca Johansen levede drømmen ud. Læs om hendes erfaringer på s. 14. Anni Hjort har også skrevet en bog nu kæmper hun for en helbredende psykiatrisk behandling. Læs mere s. 15. Paradis på jorden Lars mener, at Bornholm er et paradis for sindet. Læs mere s. 16. Lilleskole for Voksne i Aalborg I Aalborg er der gang i den. Læs om aktiviteterne og om deres kommende generalforsamling. Læs mere s. 16 og 22. Poul rup i Horsens 150 borgere i Horsens hørte Poul rup fortælle om hvad det vil sige at være pårørende. Læs mere s. 17. Brugerudvalget i arbejdstøjet Brugerudvalget er trukket i arbejdstøjet. Se deres bud på arbejdstøj og læs om deres overvejelser s. 17. Glædelig påske Redaktionen ønsker alle medlemmer af SIND og andre læsere af SIND bladet en rigtig god påske. Vi ses igen i juni måned./ Redaktionen Rideterapi Om at skrive en bog Helbredende behandling Bornholm - paradis for sindet Lilleskole for Voksne i Aalborg Poul rup i Horsens Brugerudvalget i arbejdstøjet Boganmeldelser og poesi Rådgivning, kredse og udvalg SIND-nettet Støt Landsforeningen SIND Annoncer Besøg på Grønland Klummen Glædelig påske Bedre sammenhæng i behandlingen Refleksioner i anledning af Socialpsykiatrikonference 2009 Kommunernes Landsforening og Viden center for Socialpsykiatri havde den 2. og 3. marts 2009 inviteret til socialpsykiatrikonference på Hotel borg Strand. SIND var også inviteret. Emnet for konferencen var Kvalitet og god praksis i socialpsykiatrien. SIND var blevet bedt om et oplæg under overskriften: Sammenhæng på tværs af sektorer. Spørgsmålene var bl.a.: Hvad er de største udfordringer for borgere, som har behov for ydelser fra forskellige parter i den offentlige sektor set fra et brugerperspektiv? og: Hvilke tre succeskriterier bør der på den baggrund opstilles for borgere med sindslidelser og for de ydelser, de modtager fra den offentlige sektor? SIND er glad for, at netop problematikken med sammenhæng på tværs af sektorerne nu igen er på programmet. Vi ser frem til den dag, hvor det ikke længere er nødvendig at tale om sammenhængens selvfølgelighed. Beklageligvis må vi konstatere, at manglende sammenhæng i behandlingsforløbet stadig er et reelt problem. De regionale psykiatriplaner indeholder alle fine og velkomponerede sætninger, som appellerer til sammenhæng i hele behandlingsforløbet på tværs af sektorer. På trods af dette, er netop sammenhængen den allerstørste udfordring ikke bare i socialpsykiatrien men i hele psykiatrien. SIND er repræsenteret i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, som undersøger behandlingsforløb, hvor psykisk syge kriminelle begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Desværre må vi gang på gang slutte vore undersøgelser med kommentarer som f.eks.: Igen en sag med en umedicineret, man har opgivet. Igen manglende koordinering og opfølgning. Igen mangel på alvorlig opstramning i forhold til koordinering og opfølgning. Manglende medicinafhentning medfører ingen reaktion fra praktiserende læge. Udeblivelse fra aftalte mødeforløb medfører kun en registrering af dette, men ingen opfølgning. Udskrivning til egen læge, men uden udskrivningsaftale. Hverken kommunen eller psykiatrien følger op på behandlingen efter udskrivelsen. Manglende koordinationsplan mellem kommunen, psykiatrien og egen læge. Det er simpelthen ikke godt nok! I flere af sagerne, peger arbejdsgruppen på, at der er behov for en større og mere varieret vifte af psykiatriske tilbud efter udskrivning. Borgerens største udfordringer i forhold til socialpsykiatrien (ud over at der skal være tilstrækkelige og kvalificerede tilbud) er, at undgå at blive tromlet ned af foranstaltninger, som man ikke har været inddraget i at beslutte, og som man ikke kan se det fornuftige i. Derfor og det har SIND gang på gang påpeget skal brugeren og de pårørende inddrages, så meget som muligt selvfølgelig med behørig respekt for individets egne grænser og følelser. Det bør være helt afgørende, at der i samarbejde med brugeren kan skabes en sammenhængende indsats, som har en klar logik, som brugeren er indforstået med og er tryg ved. Det kræver respekt for brugeren og hans/hendes grænser og muligheder. Det er vigtigt for mig, at give et billede af hvordan SIND ser behandling, behandlingsformer og -ansvar. Behandlingen består af en biologisk, en psykoterapeutisk og en socialpsykiatrisk del Behandlingen af psykisk syge består af tre dele, der supplerer hinanden: en biologisk, en psykoterapeutisk, og en socialpsykiatrisk Alle tre metoder indgår i behandlingen, og elementernes indbyrdes vægt skal afspejles i behandlingsplanen. (Se afsnittet om de tre behandlingsdele fra landsformandens indlæg på konferencen på side 6, red.) Den største udfordring er helt klart, at ansvaret er fordelt på forskellige myndigheder/sektorer. Regionerne har ansvaret for den sundhedsmæssige behandling og kommunerne for resten. På landsplan er ansvaret delt mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (med folketingets sundhedsudvalg som baggrundsgruppe ) og Velfærdsministeriet (med socialudvalget som baggrundsgruppe ) og på en del områder også Beskæftigelsesministeriet (med beskæftigelsesudvalget som baggrundsgruppe ). Det største problem er, set fra SINDs udgangspunkt, at der ikke er nogen koordinering mellem disse to udvalg, hvad angår psykiatrien. SIND har konsulteret de politiske partiers sundheds- og socialordførere (psykiatriordførere hvor dette var muligt). Vi har på disse møder diskuteret den manglende koordinering mellem udvalgene, i forbindelse med psykiatriens forhold. Vi har udtrykt vort meget store ønske om et psykiatriudvalg i Folketinget. Det er SINDs indtryk, at der er stor forståelse for et behov for koordinering, men aktuelt synes der ikke at være stemning for etablering af flere/ nye udvalg i Folketinget./ SINDs pressetalsmand Nethe Zajaczkowska Mail: Tlf.: SIND bladet nr. 2 April

3 Skriv til os Skriv til SIND bladet. Fortæl om emner og arrangementer, eller kom med din mening i et læserbrev. SIND bladet modtager også gerne ris og ros. Skrivevejledning Skriv gerne en overskrift og en lille indledning om emnet. Dernæst kommer historien og en lille afslutning. Du må meget gerne sende billeder, både digitalt og papir, samt billedtekst. Husk faktuelle oplysninger som navne, dato, sted. Send tekst i word.doc, og billeder som jpg-filer. Hvordan får jeg det med? Der er tre måder at aflevere et bidrag til SIND bladet: Pr. , med alm. post, eller ved at ringe til redaktionen. Ring på tlf SIND bladets redaktion Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Det er foreningens formål at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse. I henhold til foreningens vedtægter er det redaktionsudvalget og SIND bladets redaktion, der fastlægger bladets journalistiske linie. Tak til alle, der har bidraget til dette nummer af SIND bladet./ - redaktionen Læserbreve skriv din mening til SIND bladet SIND bladet modtager gerne læserbreve, der vedrører landsforeningen SINDs arbejde. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, hvis det skønnes nødvendigt. Nødråb fra psykisk syge pårørende Psykisk syge pårørende til psykisk syge, er dobbelt ramte Hanne Sloth Snedkervej 4, 4200 Slagelse I de seneste år har myndigheder, foreninger og organisationer sat massiv fokus på psykisk sygdom. Gennem oplysningskampagner, kurser, debatmøder og omfattende litteratur om sindslidelser har de involverede parter bestræbt sig på at sidestille psykisk sygdom med fysiske lidelser i det offentlige rum. Også de pårørende har fået mere eller mindre brugbar information om sindslidelser og råd om deres rolle i forhold til den sindslidende. En åbenhed, som utvivlsomt kommer nogle til gavn. Men visse sindslidelser er arvelige (fx affektive lidelser) og i nogle familier er den psykisk syge samtidig pårørende til andre familiemedlemmer med samme lidelse. En byrde, som kan være svær, om ikke umulig, at bære, ikke mindst Ingen alder Tanker om at blive ældre Af Lars Strange Frederikssund Jeg har i Psykiatri-Information læst nogle dejlige gennemarbejdede artikler om, hvordan det er at blive ældre. Man skal løse kryds og tværs og soduko. Ren hjernegymnastik. Ældre bliver vi jo, men livet skal indeholde nogle værdier, man kan leve efter, så erfaringer og ens værdier går op i en højere enhed - så man simpelthen bliver en glad ældre. Det er vigtigt, man er glad for livet. Hvis man er ked af den fede mad man måske indtager, skal man gerne snakke med sin praktiserende læge og få henvisning til en diætist. Det hjælper helt givet. Det vil jeg påstå. En dejlig ældre dame, som forfatter Lise Nørregaard fortæller Vi bliver til den, som omgivelserne gør os til. Får man som ældre at vide, at man ikke duer til noget, så sætter man sig jo ned og afvikler sig selv i i stedet for at udvikle sig. Hun har i høj grad ret: Man skal vægte sit liv højt med sine venner, samlever, familie, klubben man går i, og det skal gøres seriøst. Det får man et godt heldbred af, det viser statistikker. Det gør jeg i høj grad, og det får mig i godt humør. Jeg føler at min krop nyder at blive brugt. Jeg træner i motionscenter tre gange ugentlig, og går to lange ture om ugen. Jeg spinner en time ugentlig, jeg cykler efter hvad kroppen kræver og ikke mere. Sportsfreaks tonser derudad, men det kan også være usundt. Man skal finde sit eget tempo og ikke andres. Det er godt. hvis man spiser fedtfattigt, og så skal man spare på den søde tand, som kun giver tomme kulhydrater, der bliver til endnu mere fedt, hvis man ikke træner, men DU skal følge DIN krop. Hvad får man ud af sin veltrænede krop? Ja, en ret holdning og endnu mere energi til dine arbejdsdage og fritid. Det er vigtigt, at man holder sig i gang både fysisk og psykisk. Mange mennesker sidder i bilkøer. Cykel, hvis man har tid og er i stand til at afmåle sin afstand. Cykelcamping er en god form for familieferie, vandreture, tur til Lanzarote eller meget mere. Lanzarote er en god tur at tage. Der kan man udøve sport i mange varianter. Man kan tage på rygsækferie til Østrig eller andre skønne steder i denne utrolige verden Mange mener sikkert, at man skal begynde at dyrke sin krop tidligt, men det er ikke nødvendigt. Man kan altid hvis der - som det alt for ofte sker - forekommer ét eller flere selvmord i familien. De dobbelt ramte og traumatiserede sindslidende mangler ofte personlige og økonomiske ressourcer til at deltage i debatmøder, kurser, projekter og andre aktiviteter. Familien lukker sig om sig selv og de syge får ikke den hjælp og støtte, som det kræver at komme igennem de alvorlige kriser, som selvmord udløser. Måske skal der en særlig indsats til for at hjælpe de psykisk syge pårørende. Vi skal hermed opfordre myndigheder, foreninger og organisationer til at rette opmærksomheden mod de hårdest ramte sindslidende. Dette er et nødråb. Læs vores indlæg på facebook: Tør du hjælpe psykisk syge pårørende til psykisk syge? I håb om en positiv reaktion./ begynde på motionscenter, og få lagt et træningsprogram der virker i ens eget tempo. Der skal være et bredt spekter af sportsgrene. Hvis man begynder efter at man har fået børn, er det en fordel, hvis man dyrker sport efter ens børns smag. Motion med børn giver meget energi. Man må acceptere sin krop, og at den bruges og dermed gradvis ældes. Men i dit tempo. Du er herre over din krop, du kan styrke kroppen mod mange livsstilssygdomme. At bruge sin krop, så den ikke ældes, er godt, da din alder ingen betydning må få. Mange ældre bliver ældre og ældre. DU kan selv gøre dit liv glædeligt og muntert Det er godt med motion./ Midlertidig førtidspension SINDs notat om førtidspension til diskussion i Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd mødtes mandag den 9. marts for blandt andet at diskutere den kommende reform af førtidspensionen med formanden for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard. Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat med henblik på at komme med et bud på, hvordan den samlede arbejdsindsats kan øges. SIND har udarbejdet et notat, hvor vi gør opmærksom på hvad der er fup og hvad der er fakta i diskussionen om tilkendelse af førtidspension til psykisk syge. Dette notat er udsendt til medlemmerne af handicaprådet, og kommer til at danne grundlag for diskussionen. I notatet har vi givet en række anbefalinger, og vi anfører, at der skal satses på primær forebyggelse for at forebygge stress på arbejdspladserne og i forhold til særligt sårbare målgrupper. Vi har anført, at SIND er imod en automatisk tidsbegrænset førtidspension, da den gældende mulighed for at beslutte at genoptage sagen på et senere fastsat tidspunkt er tilstrækkelig. SIND vil sikre arbejdssmarkedstilknytning til førtidspensionister gennem krav om tilbud om ansættelse i job med løntilskud (skånejob)./ Ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien falder Ventetid på fleksjob En fjerdedel venter i mere end et år for dårligt siger Özlem Cekic (SF) En fjerdedel af alle, der i 2006 blev visiteret til et fleksjob, ventede over et år på at få et fleksjob. Og to år efter visitationen venter 16 procent af dem endnu. Det viser et svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Cekic (SF), og hun hæfter sig især ved gruppens økonomiske situation. Til forskel fra almindelige ledige modtager de ledige, som er visiteret til fleksjob, nemlig den såkaldte ledighedsydelse, der maksimalt udgør 91 procent af den højeste dagpengesats. Det ser ud til, at de mange tilførte ressourcer samt udredningsog behandlingsretten begynder at virke Ifølge en netop offentliggjort opgørelse fra Danske Regioner ser det ud til, at det nu endelig er lykkedes at få knækket venteliste-kurven i børne- og ungdomspsykiatrien. Landsforeningen SINDs formand Finn Graa Jakobsen er behersket optimist. Det er en positiv udvikling, som vi naturligvis glæder os over. Det er dog ikke gjort med et lille knæk i kurven. Vi skal videre ad den vej. Det håber jeg også vil ske, siger han. Ventelisterne falder - til trods for et øget antal henvisninger Opgørelsen fra Danske Regioner viser, at ventelisterne er faldet (omend med beskedne 190 personer) fra 1. april 2008 til medio februar Samme opgørelse viser, at antallet af henvisninger steg med fra 2007 til Ventelisten er altså reduceret i en periode, hvor antallet af henvisninger er steget markant. Til trods for faldet, er der stadig alt for mange på ventelisten. Næsten ingen henvisninger til privat behandling Opgørelsen fra Danske Regioner viser, at der på landsplan for perioden 1. august 2008 til 1. februar 2009 kun er henvist 429 patienter til privat behandling via det udvidede frie sygehusvalg. Dette svarer til under 3 % af henvisningerne i Frygten for at de private behandlere skulle rende med patienterne, er altså gjort til skamme. Måske dækker tallene over, at der alt for sent blev indgået aftaler med de private behandlere. Måske skyldes de, at der ikke er orienteret om det udvidede frie sygehusvalg på området. Bent Normann Olsen (S), formand for social- og psykiatriudvalget i Danske Regioner udtaler til Jyllands-Posten, at vi næppe er i bund med problemerne, men at vi begynder at se resultaterne af de mange flere ressourcer, der er givet til børne- og ungdomspsykiatrien. Udrednings- og behandlingsretten I august 2008 indførtes garanti for, at børn og unge højest skal vente to måneder før de kan blive udredt, og fra 1. januar 2009 er der indført en garanti for, at behandling iværksættes senest to måneder efter at udredningen er afsluttet. Garantien betyder udelukkende, at udredningen skal være igangsat senest to måneder efter henvisningen. Der er ingen garanti i forhold til længden af udredningsarbejdet. Statistikken fra Danske Regioner siger ikke noget om hvorvidt faldet i antallet på ventelisterne blot har ført til, at antallet af personer under udredning er steget. Hvis det er tilfældet, har man blot flyttet de ventende fra ventelisten og ind på listen over personer under udredning. Tilførsel af ressourcer Formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Centerchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Hanne Børner ser reduktionen af ventelisterne som et resultat af tilførsel af yderligere ressourcer og af at de ansatte har knoklet for sagen. Hun udtaler til Jyllands-Posten: Desuden har medarbejderne virkelig knoklet var det på det kirurgiske område, ville man sige, at de har arbejdet, så blodet styrtede ud af fingrene. SIND følger udviklingen I Landsforeningen SIND vil vi fortsat følge udviklingen nøje./ Det er et kæmpe problem, for vi har en gruppe mennesker, der enormt gerne vil ud af fattigdommen. Når de ikke kan få fleksjob, kan de ikke få et indtægtsgrundlag, som de kan leve for, siger Özlem Cekic til Altinget Social. Problemet er, at man i dag ikke er garanteret et fleksjob, selvom man fra kommunen er visiteret til det. Og Özlem Cekic mener, at alle burde have ret til at få et fleksjob. En af løsningerne kunne være at oprette flere fleksjob, siger Özlem Cekic til Altinget. Özlem Cekic vil derfor tage sagen op med beskæftigelsesministeren igen./ Flere psykologer i psykiatrien måske! Viljen er tilstede Ministeren for sundhed og forebyggelse har i to besvarelser af spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg (spørgsmål 244 og 245 Alm. del) oplyst, at såvel regeringen som Danske Regioner arbejder på at øge antallet af psykologer i psykiatrien - og at der arbejdes på at styrke specialuddannelsen for psykologer. Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 244, at antallet af psykologer i psykiatrien er steget fra 542 i 2006 til 596 i 2007, en stigning på 10 % Det oplyses endvidere, at Danske Regioner forventer, at psykologer vil udgøre en stadig større andel af den samlede arbejdsstyrke i psykiatrien. I besvarelsen af spørgsmål 245 oplyses det, at Danske Regioner i samarbejde med Dansk Psykolog Forening arbejder for at etablere en flerårig uddannelse til specialpsykolog i hhv. voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Der forventes et konkret udspil i løbet af foråret Regeringen og satspuljepartierne opfordrede i oktober 2008, regionerne til at øge antallet af kvalificerede faggrupper, herunder psykologer til at indgå i den tvær- og flerfaglige behandling i psykiatrien i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Viljen er tilstede, så nu venter vi bare på resultaterne!/ 4 SIND bladet nr. 2 April 2009 SIND bladet nr. 2 April

4 SIND siden sidst Høringssvar SIND siden sidst Af Finn Graa Jakobsen, landsformand Medicinsk behandling er kun en del af behandlingen af psykisk sygdom Fra indlæg på Socialpsykiatrikonference 2009 Som nævnt i lederen, holdt jeg indlæg på Kommunernes Landsforenings og Videnscenter for Socialpsykiatris konference på Hotel borg Strand den marts. Her kom jeg bl.a. ind på de tre behandlingsdele i behandlingen af psykisk syge. De tre behandlingsdele Behandlingen af psykisk syge består af tre dele, der supplerer hinanden: en biologisk en psykoterapeutisk en socialpsykiatrisk Den biologiske behandling er naturvidenskabeligt baseret og består af behandling med medicin, ECT (elektrokonvulsiv terapi også kaldet elektrochok) og psykokirurgiske indgreb. Også lysbehandling i forbindelse med depression henregnes til biologisk behandling. Psykoterapeutisk behandling er en samlebetegnelse for en lang række behandlingsformer, hvor samtalen er det bærende element i behandlingen. Derudover dækker psykoterapeutisk behandling over de psykoterapeutiske principper om udformningen af behandlingsmiljøet. Sidstnævnte kaldes også miljøterapi. Socialpsykiatrisk behandling er en samlebetegnelse for de behandlingstiltag, der sigter mod at fjerne eller begrænse de sociale konsekvenser af den psykiske sygdom. De socialpsykiatriske tilbud tager udgangspunkt i patientens bolig-, uddannelses-, (fritids)beskæftigelses- og sociale funktion. Uden for Danmark bruges normalt betegnelsen psykosocial rehabilitering om dette behandlingselement. Alle tre metoder indgår i behandlingen, og elementernes indbyrdes vægt skal afspejles i behandlingsplanen. Den største udfordring er helt klart, at ansvaret er fordelt på forskellige myndigheder/sektorer. Forvirring Når vi taler om behandling af psykiatriske patienter, opstår der ofte forvirring. Det gør der bl.a. fordi: der er begrebsmæssig uklarhed omkring behandlingens indhold (hvad mener vi, når vi taler om behandling), og der er rod i kompetencefordelingen. Vi forventede, at der med strukturreformen ville ske forbedringer, men ikke løsning på problemerne. Til nu har der ikke været nogen mærkbar forbedring. Den begrebsmæssige uklarhed SIND kan konstatere, at der er en årelang tilbøjelighed til begrebsmæssigt at ekskludere socialpsykiatrien fra behandlingen. Vi hører ofte om socialpsykiatri contra behandlingspsykiatri. Behandlingspsykiatri benyttes som synonym for den regionale psykiatri, mens socialpsykiatri benyttes som synonym for den kommunale indsats. Ofte tænker man slet ikke på f.eks. beskæftigelse og uddannelse i de etablerede systemer uden for psykiatrien, som dele af socialpsykiatrien. De fleste mener at socialpsykiatri foregår i socialpsykiatriske institutioner! Den begrebsmæssige uklarhed bliver helt tydelig forstærket af, at der arbejdes med begreber som efterbehandling, rehabilitering og genoptræning. Hermed skabes der en begrebsmæssig afstand mellem de biologiske og terapeutiske behandlingsdele på den ene side, og den socialpsykiatriske behandlingsdel på den anden side. Dette er ikke lægefagligt begrundet. SIND vil anbefale, at man fremover kun taler om én psykiatri. Kompetencefordelingen Det giver god mening, at give den behandlingsansvarlige (over)læge ansvaret for den behandlingsmæssige indsats. Men: Når lægen kun har formel indflydelse på to af de tre behandlingsformer, så virker systemet ikke. Hvis en psykiater i en plan fastslår, at der er lægefaglig behov for f.eks. 20 timers bostøtte pr. uge til en patient, har lægen ingen indflydelse på kommunens beslutning om at tildele patienten de pågældende timer. Kunne man forestille sig, at lægen ordinerede medicin og kommunen afslår at betale for medicinen? Nej vel! Kunne man forestille sig, at lægen ordinerede medicin og kommunen afslår at betale for medicinen? Nej vel! Hvad bør der gøres? Begrebsmæssig bør man bestræbe sig på at inkludere socialpsykiatrien, når der tales om tilbud til psykiatribrugere. Der bør ikke længere tales om behandlingspsykiatri og socialpsykiatri der er kun én psykiatri. Lægefagligt begrundede behov for socialpsykiatrisk indsats skal ikke kunne afvises med henvisning til manglende bevillinger m.m. Ansvaret skal placeres hos lægen og ikke hos myndigheden som vi kender det fra den øvrige del af sundhedssystemet. Som afslutning kan der være behov en opremsning af succeskriterier. Der kan sandsynligvis opstilles mange succeskriterier, men SIND s bud ville være: Et velfungerende og trygt samarbejde mellem myndighederne og brugeren. En stadig forbedring af brugerens samlede social situation, og en evne til at håndtere dårlige perioder uden at det medfører et ødelæggende skred ned ad bakke. At de involverede myndigheder magter at samarbejde på en sådan måde, at indsatsen af brugeren opfattes som en helhed. Bedre koordinering landspolitisk (mellem ministerier og folketingets udvalg). Bedre samarbejde mellem regionerne og kommunerne. De regionale psykiatriplaner / behovet for én landsdækkende psykiatriplan på tværs af sektorer. På individniveau bør de mange planer koordineres til en samlet plan for den enkelte bruger. I dag ser vi, at han/hun skal have en behandlingsplan, en handleplan, en udskrivningsaftale/koordinationsplan, og et hav af andre planer. Men det er vigtigt at vi husker: Arbejdet i psykiatrien bygger på tre værdier: Respekt, faglighed og ansvar. Hele tiden vil der ske ændringer og udviklinger. Patienttyperne ændrer sig og kravene til psykiatrien ændrer sig. Hele tiden må vi være opmærksom på denne udvikling, og tilpasse os udviklingen./ SINDs høringssvar er vigtige. De udtrykker landsforeningens holdning til aktuelle politiske spørgsmål. Bl.a. derfor har vi besluttet, at vores høringssvar for fremtiden lægges ud på vores hjemmeside i deres helhed. Se nærmere på 20. januar 1009 til DH Høring over udkast til vejledning om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. SIND har nærlæst det fremsendte udkast til vejledning, og har enkelte bemærkninger. I kapitel 4 sidste afsnit Lærerpersonalets kvalifikationer henvises der til, at også andre end seminarieuddannede lærere kan forestå dele af specialundervisningen i dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Der henvises til, at der bør indgås overenskomster mellem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og tilbuddet / anbringelsesstedet, om det undervisende personales kvalifikationer og erfaringer. SIND efterlyser retningslinier for personalets hensigtsmæssige sammensætning. Er det f.eks. OK hvis kun 25 % af de ansatte er pædagoger? SIND er klar over, at vi her skal forholde os til vejledningen, men kan ikke undlade at nævne et af de problemer der ligger i selve bekendtgørelsen. Et af de store problemer er, at det er kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der træffer afgørelse om skoletilbud, f.eks. iværksættelse af enkeltmandsundervisning men det er anbringelseskommunen. Der skal betale. Dette får desværre en række kommuner til at være tilbageholdende med at anbringe i anbringelsessteder uden for kommunen. 16. februar 2009 til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Landsforeningen SIND har valgt ikke at have nogen holdning til det principielle spørgsmål om at have private hospitaler i Danmark. Her er vores medlemmer delt på samme måde som befolkningen i øvrigt. SIND har dog den holdning, at det er vigtigt, at samarbejdet mellem regionerne og de private hospitaler reguleres på en sådan måde, at det offentlige sygehusvæsen ikke drænes økonomisk samtidig med, at de står tilbage med ansvaret for behandlingen af de allerdårligste patienter herunder de der skal indlægges/behandles under tvang. SIND er glad for intentionen om at ligestille psykisk syge med somatisk syge, men den udvidede ret til behandling for psykisk syge voksne lever ikke op til dette på samme måde som den udvidede ret til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien heller ikke gør det. For det første taler man om en periode på 2 måneder efter at henvisningen er modtaget. Den nu suspenderede tidsfrist for behandling af somatiske sygdomme er for længe siden nedsat fra 2 måneder til 1 måned. For det andet taler man om en indfasning af behandlingsretten. Behandlingsretten for voksne psykisk syge træder først i kraft 1. januar Forslaget lever derfor ikke op til den erklærede intention fra psykiatriaftalen om at give psykisk syge tilsvarende rettigheder som på det somatiske område. SIND er tilfreds med, at det slås fast, at tvangsforanstaltninger, som er hjemlet i psykiatriloven, fortsat alene kan finde sted på et offentligt sygehus. Psykiatriloven kommer dermed ikke til at gælde for de private sygehuse. I den forbindelse vil SIND gøre opmærksom på, at psykiatriloven også indeholder væsentlige reguleringer af offentlige sygehuse / afdelinger. Det fremgår således af psykiatrilovens 2, at der skal tilbydes behandling, pleje og omsorg i overensstemmelse med god psykiatrisk sygehusstandard. Standarden omfatter de bygningsmæssige forhold, senge- og personalenormering, personalets kompetencer, politikker i relation til patienter og pårørende, mulighed for udendørs ophold samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud. Disse bestemmelser skal bl.a. forebygge anvendelse af tvang. Det bør sikres, at kravene om god psykiatrisk sygehusstandard også kommer til at gælde de private hospitaler. Helst så SIND, at der i sundhedsloven direkte henvises til bestemmelsen. Alternativt bør det slås fast i bemærkningerne til lovforslaget. Især ønsker SIND at pege på, at det forekommer helt urimeligt, hvis der ikke kan stilles samme krav til privathospitalerne personales kompetencer, som på de offentlige sygehuse. SIND vil også gerne pege på, at der nu langt om længe er lovhjemmel for, at de offentlige psykiatriske sygehuse skal samarbejde med brugerne og de pårørende de skal have en politik for dette. Dette vigtige fremskridt skal naturligvis også gælde for behandling på de private sygehuse. I offentligt regi har man gennem længere tid arbejdet med udvikling af kvalitetsmål og indikatorer samt måling af brugernes og de pårørendes tilfredshed. Det bør sikres, at f.eks. bruger- og pårørendetilfredsheden også måles i relation til de private hospitaler. Efter de gældende regler i sundhedsloven kan psykiatriske patienters ret til frit sygehusvalg afskæres, hvis hensynet til den pågældende taler for det (sundhedslovens 86, stk. 3). Det fremgår ikke om tilsvarende kommer til at gælde for det udvidede frie sygehusvalg, der følger af behandlingsretten. Dette bør afklares. SIND har noteret sig, at der er afsat 850 mio. kr. (fordelt med 50 mio. kr. i 2009, 100 mio. kr. i 2010, 300 mio. kr. i 2011 og 400 mio. kr. fra 2012) til en gradvis kapacitetsopbygning med henblik på udvikling og implementering af den udvidede behandlingsret. SIND har også noteret sig, at midlerne udmøntes permanent til regionerne via det statslige tilskud til sundhedsområdet (og altså ikke skal tages fra satspuljen). For at sikre, at den udvidede behandlingsret ikke fører til, at de offentlige psykiatriske sygehuse / afdelinger kommer til at stå tilbage med de svageste patienter uden tilstrækkelig økonomi, bør der indarbejdes en evaluering af økonomien i forbindelse med behandlingsretten. SIND håber at ovenstående bemærkninger vil indgå med vægt i det fortsatte arbejde med lovforslaget. 17. februar 2009 til DH Høring over forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Forhøjet boligstøtte til personer i anvist almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger). Forslaget giver SIND anledning til at fremhæve følgende fra SIND s handlingsplan. SIND vil arbejde for at borgere, der har fået tilkendt social pension efter 2003 får boligsikring, der svarer til boligydelse, således at borgere på social pension efter 2003 har råd til at bo i nybygget alment boligbyggeri. SINDs høringssvar bliver ikke en generel gennemgang af det fremsendte lovforslag, men bliver nogle synes vi vigtige bemærkninger og holdninger til den problematik som lovforslaget omhandler. Der er et stort problem med boliger til psykisk syge førtidspensionister (og andre førtidspensionister). Flere kommuner (herunder Københavns Kommune) vælger at modernisere og udbygge kapaciteten på botilbud efter Servicelovens 108 (længerevarende ophold) ved at etablere almene boliger. Det gør de, fordi det er den eneste reelle mulige finansieringsmulighed i forbindelse med etablering af de nye kommunale tilbud. Konsekvensen er, at de nye førtidspensionister (der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003) vil opleve, at de ikke har råd til at flytte fra de gamle utidssvarende botilbud, til de nye. Det er umiddelbart svært at vurdere, om huslejestigningen skyldes etableringsformen (at vælge almene boliger) eller/og, at der er tale om bedre og større boliger. Faktum er, at det for de nye førtidspensionister ofte er økonomisk umuligt at flytte fra de gamle institutioner til boformer etableret som almene boliger. Med det skitserede lovforslag gives der kommunerne mulighed for ud fra en individuel vurdering at yde tilskud til boligudgiften. Herved gives der mulighed for, at skabe overensstemmelse mellem den enkeltes behov for en bolig, og borgerens mulighed for at betale huslejen. Det er godt! Men på den anden side gives der ikke kommunerne pligt til at give tilskud til boligudgiften. SIND er opmærksom på, at ændringen indskrives i gældende lov med ankemulighed. Det er derfor vigtigt, at holde øje med kommunerne om reglen anvendes. Det er derfor op til DH eller en anden organisation at være behjælpelig med ankesager, prøvesager. Lovforslaget lægger op til, at ordningen skal være 100 % kommunal finansieret. Dette vil den aktuelle økonomiske situation in mente formentlig føre til, at kommunerne kun i begrænset omfang vil udnytte bemyndigelsen. Der bør i stedet indføres en ordning, hvor man i Velfærdsministeriet fastsætter et minimalt rådighedsbeløb, som en førtidspensionist skal have til rådighed, efter betaling af husleje (uanset den enkeltes valg af bolig dog eventuelt med fastlæggelse af en maksimal boligudgift). Hvis en førtidspensionist på grund af visitation til et botilbud efter Servicelovens får et rådighedsbeløb under det fastlagte minimale rådighedsbeløb, bør den enkelte sikres et personligt tillæg, der svarer til forskellen mellem det reelle og det minimale rådighedsbeløb. Det pågældende tillæg bør være sikret den normale statsrefusion. Ovennævnte minimale rådighedsbeløb kan evt. fastsættes af velfærdsministeren efter en bemyndigelse i loven. SIND gør opmærksom på, at rådighedsbeløbet i dag er yderst for 6 SIND bladet nr. 2 April 2009 SIND bladet nr. 2 April

5 SIND siden sidst Høringssvar fortsat skelligt fra kommune til kommune. I nogle kommuner arbejdes med et rådighedsbeløb som er så lavt, at det er uanstændigt. Derfor er der behov for et ministerielt ensartet regelsæt til beregning af rådighedsbeløbet. Med henvisning til, at netop ovenstående problem, med mange førtidspensionisters manglende mulighed for at betale huslejen, ofte har været drøftet i forskellige DH fora, håber vi at SIND s bemærkninger vil kunne indgå med vægt i DH s høringssvar til Velfærdsministeriet. 25. februar 2009 til DH Høring af lovforslag vedrørende etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v. SIND har nærlæst og vurderet det fremsendte materiale. Med baggrund i denne gennemgang har SIND nogle (synes vi) yderst relevante bemærkninger. Ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, har i de sidste par år været foretaget af kommunernes jobcentre, - men med statens indblanding. Dette har afgjort ikke altid været en optimal løsning. Har bl.a. givet anledning til flere konflikter på ledelsesniveau, mellem kommunale og statslige chefer. Godt at man nu får ryddet op. Men som altid med overflytninger af opgaver til kommunerne, er det interessante nu, om pengene kommer til at følge opgaverne. Vi har i de seneste år erfaring for, at dette ikke sker. Der står i bemærkningerne noget om refusionsordninger. Her står der, at man bygger videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, således at staten betaler en større del af dagpengeudgifterne, når en person er i aktivering, og en mindre del, når den enkelte ledige er passiv. Dette vil kunne føre til en tendens til meningsløs aktivering, - alene for at få en bedre statslig refusion. Dette vil kunne føre til et pres på sindslidende, om at acceptere aktivering før de er klar til det. Dermed også sagt, at mange gode eller mindre gode tiltag, som koster kommunale kroner, kan være i risikofare for at blive taget af bordet. Man vil udelukkende arbejde med det strengt nødvendige, og det mindst ressourcekrævende, i forhold til de kommunale budgetter. Det er vigtigt at DH forholder sig observerende og kritisk til finansieringen og økonomien i dette enstrengede system. Det er ligeledes vigtigt, at medlemsorganisationerne er opmærksomme, og melder tilbage, såfremt opgaverne ikke løses efter hensigten. 25. februar 2009 til DH Høring om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med flere love. SIND har vurderet det fremsendte materiale, og ligeledes DHs kommentarer i forbindelse med fremsendelsen af høringsmaterialet. DH skriver: som tidligere nævnt bliver DHs målgrupper ikke direkte berørt af omlægningen af beskæftigelsessystemet. SIND er ikke umiddelbart enig i dette. SIND vil gøre opmærksom på lovforslagets 1, pkt. 11 (almindelige bemærkninger pkt og bemærkningerne til de enkelte punkter til punkt 11) at den statslige refusion vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at staten refunderer 75% af udgiften i perioder hvor forsikrede ledige er i aktivering, mens refusionen kun udgør 50% i perioder hvor den ledige ikke er i aktivering. Dette indebærer en tydelig risiko for etablering af meningsløse aktiveringstilbud. Tilbud der mere har til formål at reducere kommunens udgift. Hvad værre er, så er der risiko for at psykisk sårbare forsikrede ledige risikerer at blive presset i aktivering før de er klar til det. SIND har ikke kendskab til størrelsen af denne gruppe personer, og heller ikke hvor stor risikoen er. Men SIND føler det er rimeligt vigtigt at gøre opmærksom på problemstillingen. SIND har for nylig (5. januar 2009) afgivet høringssvar til udkast til lovforslag om sygefravær. I dette høringssvar gjorde SIND kraftigt opmærksom på netop de sindslidendes særlige problematikker. SIND ønsker endnu engang at udtrykke bekymring for hvordan kommunerne vil praktisere denne ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring./ SIND Ungdom Andet arbejdsgruppemøde i SIND Ungdom Af Lasse & Lotte, SIND ungdom Besøg på Grønland SINDs landsformand og -næstformand drøftede samarbejde med Sugisaq Den februar besøgte SINDs landsformand og -næstformand vores søsterorganisation Sugisaq (Tarnimikkut eqqarsartaatsimikkullu napparsimasut, ilaqutaasa il.il. peqatigiiffiat Foreningen for sindslidende, deres pårørende mv.). Foruden møder med Sugisaq var der arrangeret møder i Landsstyret, på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital og Nuuk Kommunes afdeling for handicap. Sugisaq er startet i 1996 og har ca. 40 medlemmer. Det har på det seneste været vanskeligt at rekruttere folk til at gøre en aktiv indsats. Sugisaq har bl.a. derfor henvendt sig til SIND for at høre om vi vil kunne hjælpe. Vi havde et par meget spændende dage på Grønland og gode diskussioner med vores grønlandske venner. Vi arbejder sammen med Sugisaq videre for at finde frem til hvordan vi kan støtte hinanden. SINDs organisationsudvalg skal bl.a. undersøge om Sugisaq kan tilknyttes SIND som en lokalafdeling, eller om vi skal nøjes med en samarbejdsaftale. En tankevækkende rejse og et møde med storartede mennesker i Suisaq. Se på side 23, hvis du vil vide mere om vores besøg på Grønland./ Besøg hos Kræftens Bekæmpelse Kan SIND lære noget af organisationer som Kræftens Bekæmpelse? Den 12. februar var en delegation fra SIND på besøg hos Kræftens Bekæmpelse, hvor vi hørte noget om hvordan de arbejder med medlemspleje, politiks indflydelse, information m.m. Vi havde overtalt Direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed til at fortælle en gruppe fra SIND noget om hvordan de arbejder i Kræftens bekæmpelse. Arne Rolighed havde inviteret en række af sine ledende medarbejdere med til mødet, og vi fra SIND fik en uforglemmelig oplevelse. Kræftens bekæmpelse har en del flere år på bagen end SIND, så vi kan stadig drømme om, at vi en dag bliver lige så store og stærke som dem. Vores venner fra Kræftens Bekæmpelse lovede os, at de vil støtte os i vores videre arbejde med at udvikle SIND. Noget af det vi blev imponeret over, er den professionelle tilgang kombineret med fatholdelsen af det ideelle udgangspunkt. Vi gik alle fra mødet med en fornemmelse af, at det er muligt at forøge professionalisemen uden at det går ud over det folkelige engagement. Vi kiggede alle misundeligt rund i de flotte omgivelser, hvor mere end 900 medarbejdere har deres daglige gang. Mindre kan vel også gøre det, men der er ingen tvivl om, at vi kan lære noget. Stor tak til Arne Rolighed og Kræftens Bekæmpelse for støtten til SIND./ Som skrevet i sidste nummer af SIND bladet afholdt SIND Ungdom vores andet arbejdsgruppemøde den 14. februar 2009 i Odense. Vi var så heldige at få lov til at låne Lille Skole for Voksne s lokaler i Odense, så vi kunne holde vores møde midt i Odense. Det gjorde det nemmere for alle parter det er vi meget taknemmelig for. Der var deltagelse fra Aalborg, Odense og København desværre var medlemmerne fra Århus forhindret, men vi havde et godt møde alligevel og så hægter Århus sig bare på igen næste gang. På arbejdsgruppemødet blev der diskuteret en del om hvordan vi får selve SIND Ungdom på benene, og hvornår vi evt. er klar til at springe ud som selvstændig ungdomsorganisation af SIND. Der var bred enighed om, at der skal gøres et gedigent forarbejde og, at det tidligst bliver i efteråret 2009 og senest inden næste landmøde 2010, at SIND Ungdom vil være selvstændig. Vi har haft diskussioner omkring hvad der skal være vores primære fokusområder i SIND Ungdom. Indtil videre har vi kastet en masse bolde op i luften og, nu skal vi sørge for de lander blødt igen. Vores fondsansøgninger har indtil videre givet kr. til lokale aktiviteter. Disse midler skal ud og arbejde i allerede eksisterende SIND ungeprojekter. SIND Ungdom har udarbejdet en samarbejdsaftale og, kontaktet to ungdomsprojekter mht. uddeling af midler Ungegruppen i Odense og Ungt Sind i København. I er meget velkommen til at kontakte os, hvis I har et projekt, som er rettet mod unge. Det var et rigtig godt og produktivt møde, og vi har således fået en del input, som vi skal arbejde videre med inden det næste arbejdsgruppemøde, som er planlagt d. 30. maj P3 s Tværspanel 26. januar havde SIND Ungdom s repræsentant sin mediedebut i P3s Tværspanel. Set-uppet er at Trine Bryld er eksperten og pt. er der 4 unge i panelet, som giver deres besyv med på problemstillingerne set gennem deres øjne. Deltagerne i panelet er indtil videre; Simon og Rie fra Ung På Linie/ Ung On Line, Pernille fra ventilen og Lasse fra SIND Ungdom. Det er vigtigt at pointere, at de unge ikke rådgiver på deres organisationers vegne, men blot er sparringspartnere til ekspertens syn på problemstillingerne og sammen sporer panelet sig ind på en løsning. SIND Ungdom ser dette som et godt udstillingsvindue for både SIND og SIND Ungdom, da P3 allerede nu linker til vores hjemmeside og vi dermed får spredt kendskabet. Igen fik tankerne bag SIND Ungdom positiv respons, da Trine Bryld svarede Det har I godt nok også brug for jeg mangler virkelig et sted at henvise die unge med sindslidelser da jeg fortalte om vores satsning på at blive en selvstændig ungdomsorganisation. Læs, se og hør mere på: Den Bornholmske connection På solskinsøen findes et meget aktivt, innovativt og rart SIND-medlem og SIND ungdom Vi har brug for dig Vi er en gruppe unge som har brug for dig og din hjælp. Er du mellem 15 og 35 og medlem af SIND vil vi meget gerne have dig til at kontakte os, da vi gerne vil danne os et overblik over, hvor mange af organisationens medlemmer, som falder indenfor denne målgruppe. Skulle du have lyst og overskud til at give et nap med mht. til udviklingen af SIND Ungdom sætter vi pris på ethvert bidrag. trods de 35 år er rundet for et par dage siden, så tror vi i SIND Ungdom, at hans idéer og gå-på-mod kan gavne projektet. Han har tidligere talt varmt om SIND Ungdom og sagt, at han gerne vil hjælpe. Han har for nylig fået hul igennem til en kendt TV personlighed, som har meddelt, at vedkommende gerne vil indgå et samarbejde med bornholmeren og højst sandsynligt vil yde sit bidrag til at sætte SIND og SIND Ungdom på landkortet./ Information Du kan finde mere information om os på Kontakt Tøv ikke, men kontakt os på 8 SIND bladet nr. 2 April 2009 SIND bladet nr. 2 April

6 Kunstterapi frigør tanker på lærred Psykisk syge patienter får det bedre af behandling med kunstterapi. Den kunstneriske udfoldelse giver svært syge patienter frihed til at male og værket åbner op for dialog Af Karin Rask Nordtorp I det lille billedværksted øverst oppe under skråvæggene i de gamle hospitalsbygninger på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus står Preben Stig Madsen ved sit staffeli. Han forklarer, hvordan han lader penslen overføre alle sine tanker til lærredet. Han bliver tavs og kigger eftertænktsomt på sine malerier. Preben Stig Madsen er født i 1951 og har været plaget af psykisk sygdom siden Han uddyber og viser med store armbevægelser, hvordan han bruger kroppen til fysisk at trække store strøg eller strinte malingen på lærredet. De stærke bevægelser får tanker og følelser på plads, fortæller han. Friheden til at udfolde sig kunstnerisk har, ifølge Hanne Stubbe Teglbjærg psykoterapeutisk overlæge ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, en positiv virkning på mange sindslidende, når en terapeut hjælper dem med at komme i gang. Terapeuten støtter den syge i maleprocessen og hjælper med at komme i dialog med kunstværket. Det handler om at gribe verden gennem kunsten og dermed gribe sig selv i verden, gennem kunsten Overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg Kunstnerisk proces uden analyse I 1970 erne blev psykoterapi anerkendt som behandling af sindslidende. Det var også dengang Preben Stig Madsens daværende læge på Psykiatrisk Hospital opfordrede ham til at male. Lægen Torben Bendix havde personlig erfaring med psykisk sygdom og holdt sig selv rask ved at male. Han lagde vægt på den kunstneriske proces frem for terapeutisk analyse. Det gør psykoterapeutisk overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg også. Hun mener ikke, at analytisk kunstterapi kan bruges i forbindelse med psykotiske patienter. Preben Stig Madsen foran sit staffeli i billedværkstedet på Århus Universitetshospital, Risskov Den analytiske behandlingsform henvender sig primært til lettere lidelser, hvilket hun begrunder med, at svært sindssyge patienter ikke kan arbejde kunstnerisk, hvis de ved, at værket efterfølgende skal analyseres. Det handler om at gribe verden gennem kunsten og dermed gribe sig selv i verden, gennem kunsten. Det kan man ikke, hvis man altid har et analyserende blik på det, man laver, forklarer hun og fortsætter: Historisk oversigt over behandlingen af sindslidende 1. århundrede: varme bade og chokeffekter 11. århundrede: eksorcisme: djælveuddrivelse 15. århundrede: heksebrændinger århundrede: isolation, tortur og opium 19. århundrede: arbejdsterapi og familiepleje : sindssyge sultede ihjel, som følge af første verdenskrig 1935: chokbehandling. Komaog krampebehandling med insulin, kamfer eller cardiazol : Det hvide snit: psykokirurgisk indgreb i hjernen 1938: elektrochokbehandling uden bedøvelse. Bruges stadig i dag, dog under fuld bedøvelse : Hitler gassede sindssyge 1950 erne: medicinsk behandling 1970 erne: distrikspsykiatrien: socialpsykiatrisk indsat i form af bofællesskaber, beskæftigelses-, undervisnings- og fritidstilbud 1999: psykiatrisk skadestue og Gallo kriserådgivning 21. århundrede: kombination af medicinsk og terapeutisk behandling. Individuel behandling. Kilde: Psykiatriens historie fra middelalder til Ovartaci Fonden og red. Peter Bryd Pedersen, Eddie Danielsen og Johannes Nielsen At arbejde kunstnerisk er en vej til at skabe noget. Når man skaber noget, skaber man også et udgangspunkt for at være i verden. Kunstterapeuten støtter patienterne I sin nyligt afsluttede ph.d. om kunstterapi, konkluderer Hanne Stubbe Teglbjærg, at de svært sindssyge patienter, hun har arbejdet med, alle har haft glæde af kunstterapien. Jeg har lavet iagttagelser, som viser, at de bliver mindre angste, når de maler, beskriver hun. Patienterne bliver gennem den kunstterapeutiske behandling i stand til at etablere en forbindelse til hinanden, som er mere nær i forhold til hvad de er i stand til i andre sammenhænge. Tilbage i billedværkstedet viser Preben Stig Madsen et billede af et spinkelt, gult, lille væsen, som kigger gennem et gitter. I dette billedet ser han sig selv som den, der står over for den gode virkelighed, men som ikke kan trænge igennem den adskillende flade. Han føler altid, der er en glasplade mellem ham selv og virkeligheden. På et andet billede er gitteret blevet mere skrøbeligt og delvis nedbrudt. Billedets anden halvdel gennemstråles af klare og varme farver. Da jeg malede det billede, følte jeg mig varm og stærk indvendig, smiler han. Preben Stig Madsen maler i dag på eget initiativ, fordi det hjælper, når han er depressiv. Dog ikke når han er svært depressiv, så er han helt handlingslammet. Det er i disse handlingslammede øjeblikke, Hanne Stubbe Teglbjærg mener, at en kunstterapeut kan hjælpe: Det kan være skræmmende at stå over for et hvidt lærred eller et hvidt stykke papir - hvordan er det lige, man kommer i gang? Sådan har vi det vist alle, men sindssyge har det ofte i særlig grad. Kunstterapeutens rolle er at hjælpe Kunstterapiens tilgange Inden for kunstterapien arbejder man med to tilgange, som har to vidt forskellige syn på menneske og behandling. Der er tale om den fænomenologiske og den analytiske tilgang. Den fænomenologiske kunstterapi Det er patienten selv, som bestemmer, hvad billedet skal indeholde. Patienten er i dialog med billedet: Billedet kan ændre sig undervejs i processen. Billedet bliver set og kommenteret af andre fokus flyttes fra patienten. Billederne betragtes som kunst Der er fokus på æstetisk kvalitet Værket tolkes ikke psykologisk de sindslidende gennem angsten for, hvorvidt de overhovedet kan finde ud af at male, eller om de er gode nok. Desuden skal terapeuten skabe rammerne og hjælpe med at holde dem, så patienten kun skal koncentrere sig om at male. At arbejde kunstnerisk er en vej til at skabe noget. Når man skaber noget, skaber man også et udgangspunkt for at være i verden Overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg Ingen autoriseret uddannelse i Danmark Johannes Nielsen er pensioneret overlæge ved Psykiatrisk Hospital i Risskov og stifter af Gallo. Gallo er en organisation, der arbejder med hjælp til selvhjælp gennem kreative aktiviteter for sindslidende. Han giver klart udtryk for at Gallo ikke bruger kunstterapeuter, fordi de simpelthen ikke er ordentligt uddannede. Han siger: Det kan være rigtigt farligt med kunstterapi, hvis man ikke har redskaberne til at handle. Man kan meget hurtigt komme ned i underbevidstheden. I Gallo stiller man blot rammerne til rådighed for sindslidende. Det er udelukkende hjælp til selvhjælp, hvilket Johannes Nielsen beskriver som værende ganske ufarligt: Århus Universitetshospital, Risskov har ikke brugt kunstterapeutisk behandling i en årrække, da der ikke har været økonomiske ressourcer til projekter, hvor man ikke videnskabeligt kan bevise en målbar effekt. I Danmark findes ingen autoriseret uddannelse for kunstterapeuter - eller for psykoterapeuter generelt. Sidste år blev en kunstterapeutisk uddannelse på Den Sociale Højskole i Odense etableret, og Institut for Kunstterapi uddanner kunstterapeuter. Men hvem som helst kan kalde sig kunstterapeut. Det er ikke en beskyttet titel. Hanne Stubbe Teglbjærg sidder med i et nyt udvalg, som vil forsøge at etablere en autoriseret kunstterapeutisk uddannelse i Danmark. Der er ingen udsigt til, hvornår eller om en sådan uddannelse, vil træde i kraft. Desuden satser Hanne Stubbe Teglbjærg på at oplære ergoterapeuter til at assistere hende i et kunstterapeutisk tilbud til langtidsindlagte patienter på hospitalet i Risskov. Johannes Nielsen fra Gallo fortæller, at der tidligere har været succes med at bruge ergoterapeuter i kunstterapeutisk behandling: Ergoterapeuter blev superviseret af psykiatriske behandlere eller psykoterapeuter. Det fungerede under kontrollerede forhold. Det var rigtig godt. Rammerne skaber koncentrationen Det er vigtigt for svært sindssyge patienter, at der er en terapeut til stede, understreger Hanne Stubbe Teglbjærg. En terapeut som har forståelse for patienternes sygdom. Patienterne har brug for at blive hjulpet i gang og støttet undervejs. Den psykiatriske viden skal til at hjælpe patienterne med at komme i dialog med deres billeder. Det er netop dialogen med kunstværket, som er med til at hele deres personlighed. Mange sindslidende er ramt på deres vilje og kan derfor ikke selv skabe rammerne, siger Hanne Stubbe Teglbjærg I dag er Preben Stig Madsen rask nok til at skabe rammerne for sig selv. Faste strukturer skaber et fokus, som han kan udfolde sig indenfor. For ham er koncentrationen om at skabe et billede et renselsesforløb, hvor han får styr på virkeligheden: Jeg glemmer alt omkring mig. Det at male bliver at leve. / Psykiatrisk overlæge på Århus Universitetshospital, Risskov, Hanne Stubbe Teglbjærg, tager udelukkende udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, da hun mener, at psykologisk analyse bremser den kreative proces. Hun anbefaler, man som kunstterapeut må vælge enten at arbejde analytisk eller fænomenologisk. Analytisk kunstterapi Det er terapeuten, som instruerer patienten. Man tolker billedets mening, billederne betragtes ikke som kunst. Der lægges ikke vægt på æstetisk kvalitet. Der er fokus på billedets symbolske elementer. Gennem samtale forsøger man ud fra billedet at afdække, hvad der sker i patienten, og hvorfor det sker. Institut for Kunstterapi ved Vejle underviser primært i den analytiske kunstterapi, men kombinerer med både fænomenologisk kunstterapi og andre mere alternative tilgange gennem spiritualitet og fantasi. Kilde: Kunst og psykoterapi af Hanne Stubbe Teglbjærg i Psykoterapeuten nr. 3, SIND bladet nr. 2 April 2009

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Landsforeningen SIND har ved skrivelse af 4. september modtaget ovenstående høring, som vi har følgende bemærkninger til.

Landsforeningen SIND har ved skrivelse af 4. september modtaget ovenstående høring, som vi har følgende bemærkninger til. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C 2300 København S E-mail: Anne Hedegaard aih@ams.dk og Flemming Frandsen flf@penst.dk 23. september 2012 Cc: Danske Handicaporganisationer dh@handicap.dk

Læs mere

Sæt psykiatrien på valgplakaten

Sæt psykiatrien på valgplakaten Sæt psykiatrien på valgplakaten NOVEMBER inspirationshæfte til brug ved valgene i november 2009 Mindst 50 % af vælgerne er direkte eller indirekte berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900253 Fremsat den 26. marts 2009 af ministeren for sundhed og forebyggelse

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Sæt psykiatrien på valgplakaten

Sæt psykiatrien på valgplakaten Folketingsvalget 2011 Sæt psykiatrien på valgplakaten Inspirationshæfte til brug i valgkampen Mere end 50 % af vælgerne er direkte eller indirekte berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214

Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214 Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 23. Orientering ved formanden 48 24. Orientering fra forvaltningschefen 49 25. Kommunale redegørelser vedrørende

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby Mødedeltagere: Tina Tving Stauning (A) Hans Henning Bjørnsen (V) Jesper Henriksen (A) Lis Olsen

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar. Social- og Sundhedssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Samlede dokument vedr. sagsbehandlingstidsfrister på det sociale område

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2014

Nyhedsbrev Juni 2014 Nyhedsbrev Juni 2014, Formand Metrologerne kalder månederne juni, juli og august for sommernånederne: I år kan vi også godt sige, at sommeren begyndte med juni måned, og snart er ferien over os alle. I

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om RETTIGHEDER for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 04 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9.

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Årsberetning 2011 Til behandling på generalforsamlingen d. 7. juni 2012 Indledning 2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Presset på det psykiatriske område fortsatte

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2014

Nyhedsbrev Marts 2014 Nyhedsbrev Marts 2014 Kristian Buhr, Formand Med dette nyhedsbrev tager vi informationsmæssigt fat på et nyt foreningsår, hvor nye opgaver ligger foran os. Vi har p.t. ansøgninger om midler til projekter

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk 19. januar 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service,

Læs mere