Indholdsfortegnelse. Side 1 af 162

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål... 5 Børn- og Ungepolitikken... 5 Skolepolitiske mål... 5 Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau... 5 Konklusion fagligt niveau... 6 Årskarakterer... 6 Test... 7 Kvalitetskontrakt... 7 Kvalitetsrapport 2008/09 - opfølgning... 7 Rammebetingelser Rammebetingelser opsummering Nøgletal andre kommuner Rammebetingelser - fokuspunkter Sammenfatning - rammebetingelser Kalundborg Kommune det faglige niveau Vurdering af test Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning i specialklasser mv Klager over specialundervisning Pædagogiske processer Sammenfatning af pædagogiske processer Kommunalbestyrelsens beslutning Indstilling Beslutning Skolerne - kvalitetsrapport Nyrupskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Nyrupskolen Raklev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Samværet mellem børn og voksne tager udgangspunkt i det værdigrundlag Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen Røsnæs Skole og Børnehus Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Side 1 af 162

2 Resultater Test Tømmerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Skolen på Herredsåsen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Skolen på Herredsåsen Firhøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver - Firhøjskolen Svebølle Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Svebølle Skole Sejerø Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Hvidebækskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Hvidebækskolen Rørby Skole Side 2 af 162

3 Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kirke Helsinge Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Kirke Helsinge Skole Gørlev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Gørlev Skole Høng Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Høng Skole Buerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Løve/Ørslev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Tejbjergskolen Tejbjergskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kathøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Side 3 af 162

4 Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Sigrid Undset Skolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Svallerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Tidsplan - kvalitetsrapport Side 4 af 162

5 Kommunalbestyrelsens visioner og mål Børn- og Ungepolitikken Målet er, at alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne og ungdomsliv gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud med indholdsmæssig høj kvalitet. Skolepolitiske mål Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i børn og ungepolitikken vedtaget en skolepolitik gældende fra skoleåret 2009/10. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolerne i Kalundborg Kommune: Faglighed, nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. Skolerne skal have særlig fokus på de naturfaglige, humanistiske og musisk/kreative fag. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: Motion, udeskole og skoletjeneste, rummelighed og læsning. Skolerne redegør i forbindelse med afrapporteringen for deres arbejde med de enkelte indsatsområder. Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau Kvalitetsrapporten består af tre elementer: Rammebetingelser Pædagogiske processer Fagligt niveau Rammebetingelser Rammebetingelserne er talmaterialet. Hvor mange timer anvender den enkelte skole til undervisning? Hvor meget efteruddannelse får personalet? Hvor høje er klassekvotienterne? Hvor meget er eleverne fraværende? Pædagogiske processer De pædagogiske processer er afsnittet om skolens pædagogik og undervisning. Hvordan foregår udviklingen af undervisningen? Har skolerne valgt at fokusere på teamudvikling omkring en klasse eller lægger man vægt på den faglige udvikling? Har eleverne et fleksibelt skema? Har skolen fokus på den enkelte elev? Side 5 af 162

6 Fagligt niveau Afsnittet om fagligt niveau beskriver elevernes udbytte af undervisningen. Skolernes faglige niveau vurderes ved en sammenligning og vurdering af årskarakterer og nationale test. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at skolerne skal udarbejde en handlingsplan i fagene, såfremt års- og prøvekarakterer for skolen er under 4. Der er i skoleåret 2009 / 2010 forsøgt gennemført følgende test: Fag/klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Datamaterialet er ikke fuldstændigt på grund af tekniske vanskeligheder ved afviklingen af testene. Kommunalbestyrelsen får på et lukket møde gennemgået testresultaterne. Kvalitetsrapporten indeholder en samlet vurdering af testene og en vurdering af resultaterne på den enkelte skole. Resultaterne i testene fordeles i en skala fra 1 til 100. Gennemsnittet eller middelværdien er 50. Resultaterne for den enkelte elev gennemgås af læreren i faget i forbindelse med en forældresamtale og er ikke tilgængelig for offentligheden. Faglig enhed Undervisning har adgang til skolernes samlede resultater i de enkelte fag. Konklusion fagligt niveau Årskarakterer Følgende skoler skal på baggrund af årskaraktererne udarbejde en handlingsplan: Skole Fag Firhøjskolen Matematik, Tysk, Hjemkundskab Gørlev skole Historie Hvidebækskolen Engelsk, Biologi, Geografi, Historie, Kristendomskundskab, Tysk Side 6 af 162

7 Test Testene viser, at elevernes samlede resultater som helhed er under gennemsnittet. I enkelte fag og på enkelte skoler er der meget få præstationer, der signifikant er over middel. Kvalitetskontrakt Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende mål for kvalitetskontrakten: Serviceområde Målepunkt Mål Børn & familie Afgangskarakter i læsning i 9. klasse 4,8 Afgangskarakter opnået 5,2 Kvalitetsrapport 2008/09 - opfølgning (Lov 40 a stk. 3) Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2009 følgende: ad At handleplaner udarbejdes og gennemføres som foreslået af de respektive skoler. 2. At samarbejdet mellem skolerne fortsat styrkes ved øget videndeling og netværksdannelse. 3. At undervisningen fortsat søges tilrettelagt i et omfang svarende til det vejledende timetal. 4. At skolerne fortsat øger fokus på elevernes fravær og søger at målrette deres indsats i forhold til at nedbringe fraværet. 5. At skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten 2009/10 beskriver deres arbejde med indsatsområderne i skolepolitikken. Skole Fag Skolens bemærkninger / opfølgning Kirke Helsinge skole Dansk / Skriftlig fremstilling På Kirke Helsinge Skole har resultaterne såvel før som efter været særdeles tilfredsstillende, så vi vil forsætte den faglige indsats som hidtil. Firhøjskolen Dansk / Retstavning På foranledning af vores lokale handleplan har der været indkøbt og arbejdet med et mere målrettet materiale til træning af dansk læsning og retstavning. Der har endvidere været nedsat en udviklingsgruppe af dansklærerne på klassetrin. Gennemsnittet ved afgangs- Side 7 af 162

8 Skole Fag Skolens bemærkninger / opfølgning prøven i retstavningsdelen i 2010 var således 5,68. Resultatet ses som en kombination af den aftalte indsats, men også nok så meget forudsætningerne i elevgruppen. Svebølle skole Dansk / Retstavning og orden Skolen har iværksat en danskstrategi, der indebærer "læsebånd" på alle klassetrin. 20 min af 1. lektion er hver dag faglig/skønlitterær fordybelseslæsning fra efterårsferien og frem til påskeferien. Det er en opprioritering af læsning i forbindelse med skolens egen læsestrategi, hvor læsning er indarbejdet i en forholdsvis stor tildeling af udlånstimer på biblioteket. Vores læsevejleder har fået lektioner til særlige "læseløft", som supplement til danskundervisningen. I det tætte samarbejde i overbygningsafdelingen arbejdes der målrettet med alle faktorer omkring faglige og sociale aspekter, som påvirker udbyttet af undervisningen. Svebølle skole Fysik / Kemi Skolen er afdelingsopdelt. Overbygningen har fået tildelt timer, der sikrer intern kompetenceudvikling. Vores 3 fysiklærere har i den forbindelse timer til rådighed, hvor de i fællesskab kan udvikle strategier og metoder, der er målrettet elevgruppen. I et tæt samarbejde med klassernes lærere kan fysiklærerne også korrigere for eventuelle sociale problematikker, der kan påvirke indlæring og eksamensresultat. Gørlev skole Dansk / Læsning Skolen har påbegyndt arbejdet med læseplanen. Afgangsprøven i læsning 2010 viste et gennemsnit på 5, 06 mod gennemsnittet i 09 på 3,97. Skolen arbejder imidlertid Side 8 af 162

9 Skole Fag Skolens bemærkninger / opfølgning videre med handleplanen i læsning, idet vi ikke mener, at resultatet primært skyldes målrettet indsats men nok mere store variationer i elevgruppens arbejdsindstilling. Rynkevangskolen Dansk / Læsning Følger handleplanen for læsning, hvor fokuspunkterne er: Øget fokus på læsning, læsevejlederens centrale rolle, oprettelse af vertikale fagråd & arbejdet med lærings- og undervisningsmiljøet via LP modellen. ad. 2 Der er etableret netværk på tværs af skolerne i fagområderne naturfag og læsning. Der er uddannet vejledere til at understøtte undervisningen. Naturfagsindsatsen understøttes af en koordinator i et omfang svarende til 2 dage om ugen. Fra 1. august 2010 er læsekonsulentstillingen genbesat med fuld beskæftigelse. Naturfagskoordinatoren har i samarbejde med vejlederne gennemført kursus for 75 lærere i kommunen. ad. 3. Skolerne meddeler, at de overholder de vejledende timetal. ad. 4 Der har ikke været tværgående initiativer til nedbringelse af fraværet. Enkelte skoler har udarbejdet handlingsplaner. Se senere i rapporten. Ad. 5 I indledningen er medtaget skolernes afrapportering omkring indsatsområde motion. De øvrige områder findes under de enkelte skoler. Teksterne er skolernes egne. Skole Buerup skole Motion Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde motion: Alle børn skal være fysisk aktive mindst 1 time om dagen. Buerup Skoles mål for indsatsområde: - At øge elevernes mulighed for bevægelse - At øge elevernes bevægelseslyst - At øge elevernes kondition - At øge elevernes lyst til at dyrke idræt i fritiden. Hvorledes: Gennem fortsat at praktisere udeordning i alle elevers frikvarter. Tilbyde BS`s elever en ny legeplads / nye legeremedier. SFO skal målrettet planlægge, hvor det er muligt, at arrangementer med elever og evt. forældre bliver i form af bevægelse. SFO kan inddrage gymnastiksalen noget mere til arrangementer. Side 9 af 162

10 Skole Høng Skole Hvidebækskolen Kathøjskolen Motion BS`s nye legepatrulje skal sætte gang i flere bevægelseslege i frikvartererne. En motionsemneuge. I samarbejde med skolebestyrelse og forældreråd opfordres børn og forældre til at cykle til og fra skole. Øge samarbejdet med den lokale idrætsforening (BRIF) og Tissøs roklub. Høng Skole har som de fleste øvrige folkeskoler i kommunen været tilknyttet Sund Skole-projektet. I den forbindelse er der ud over det daglige arbejde med at motivere til motion, f ved morgenløbeture i klasser, været afholdt forskellige events, hvor hele skolen har været aktiveret i 1-2 lektioner, nogle gange klassevis, andre gange på tværs af klasser. Målingerne i forbindelse med Sund Skole har ikke været gennemført konsekvent, hvorfor projektet fortsætter i skoleåret Skolen deltager i alle kommunalt planlagte idrætsarrangementer. Skolens idrætslærere har deltaget i fælles kursus forløb. Motion er på alle elevers skema. Der arbejdes igen med sund skole. Alle har tilbud om svømning. Alle elever har tilbud om idræt, som både kan foregå i motionslokale samt i Rørby hallen. Mål: At mindst 70 % af eleverne deltager i ekstra motion, forstået som udvidet idræt, fysioterapi, bjergklatring, BMX og styrketræning. Målemetode: Tilbagemelding om, hvor mange der har taget imod tilbuddet. Ressourcer: Hallernes motionscenter og Rørbyhallen bruges i det omfang det er muligt Opfølgning: Der følges kvartalsvis op i de fire huse. Tidsplan: Igangsættelse: August Midtvejsevalueringer: Juni Slutevaluering: Juni Kirke Helsinge skole Løve-Ørslev skole Efter vedtagelsen af skolepolitikken blev der på Kirke Helsinge Skole nedsat et udvalg, der skulle komme med forslag til, hvorledes vi kunne øge motionsaktiviteterne blandt skolens elever. Udvalget kom med rigtig mange gode forslag. Disse forslag er blevet drøftet i pædagogisk råd og rigtig mange af de nævnte aktiviteter bliver/eller vil blive gennemført. En del af forslagene vil ikke kunne realiseres, med mindre der ændres på andre krav. F vil man ikke kunne forkorte lektionslængden uden at det vil give "røde tal", når de faktisk læste timer for skoleåret skulle gøres op. Løve-Ørslev er aktiv deltager i "SundSkoleNettet". Alle klasser har gennemført målingerne i projektet, og indsatsen fortsætter i skoleåret Side 10 af 162

11 Skole Gørlev skole Motion 2010/2011. Udover den almindelige opfordring til motion, havde skolen en hel uge op til efterårsferien med bevægelse og motion som emne. Vores UDESKOLE-dag i Ørslev giver også børnene ekstra motion. Skolen deltager i de kommunale idrætsarrangementer. SFO'ens aktiviteter planlægges, så motionen er er vigtig del af indholdet. I skolegårdene er der dels blevet opmalet, dels anskaffet ny legeplads, så børnene motiveres til bevægelse i frikvartererne. Vi deltager i Sund Skole projektet, hvilket har betydet, at vi har sat fokus på elevernes bevægelsesglæde. Der er gennemført en sundhedstest for alle elever, som skal gentages i skoleåret 10/11. Vores morgensamlinger for indskolingen er nu præget af motion. Vores samlinger på mellemtrinet har også hovedtemaet motion, hvilket betyder, at eleverne deltager i fællesaktiviteter, hvor de bevæger sig sammen. Skolens fællessamlinger (træf) har også haft bevægelse som tema. Klasser var ansvarlige for at planlægge en del af træffet, hvor elever skulle bevæge sig. Der blev danset, hoppet, løbet med meget mere. Der er endvidere nedsat et udvalg, der skal arbejde med, hvordan bevægelse kan inddrages mere i skolens hverdag (med inspiration af Chris Macdonalds oplæg). Nyrupskolen Årsrapport 2009/2010 Sundskolenettet Resume: 1. Fase: I skoleåret blev en arbejdsgruppe nedsat bestående af en hjemkundskabslærer, en skolepædagog, en akt pædagog, viceskoleder samt tre elever, for at arbejde med sund skole. Målet var at sætte fokus på sund skole, samt udarbejde målsætninger og handleplaner for en trivsels- og sundhedspolitik. Sund skole blev efterfølgende opdelt i fire kategorier. Kost, bevægelse, indeklima, trivsel (sprog og adfærd). 2. Fase: I skoleåret blev Nyrupskolen medlem af SSN og ændrede sammensætningen af udvalgsmedlemmer til: En hjemkundskabs- dansklærer, en biologi- idrætslærer, en børnehaveklasseleder, en skolepædagog og viceskoleleder. Til dette udvalg blev der knyttet repræsentanter fra elevrådet. Udvalget udarbejde nedenstående sundhedspolitiske mål. Nyrupskolens overordnede sundhedspolitiske mål: At skabe sunde kost-, trivsels- og bevægelsesvaner hos børn og unge i skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære. At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen. At hjælpe med at forebygge kost- og manglende motionsrelaterede sygdomme på længere sigt. Deltagelse i SNN: Vi valgte at være medlem i Sundskolenettet (SSN), fordi dette tiltag passede perfekt med vores tankegang om et sundere liv på Nyrupskolen. SSN åbnede mulighed for at arbejde systematisk med sundhedsfremmende tiltag, få et aktuelt billede af elevernes sundhedstilstand og få organi- Side 11 af 162

12 Skole Motion seret et skolefællesskab i Kalundborg kommune om sundhed. Målingerne: Målingerne af eleverne er foregået i samarbejde med idrætslærerne, klasselærerne og skolens sundhedsplejerske. Indberetningerne er foretaget af skolens kontor. Et arbejde der har fyldt en del, da indberetningssystemet ikke var optimal opbygget. Det er det så blevet senere, og dette har været en kæmpe forbedring. Nyrupskolen valgte at indkøbe en del skridttællere, der desværre ikke virkede optimalt, så nogle elever var meget kede af deres resultater, på trods af megen gang og løb viste få skridt. Det bevirkede, at det ellers meget sjove tiltag blev lagt lidt på hylden. Efterfølgende har bh. klasselederne fundet ud af at tællerne virker godt, såfremt de bruges uden bælte, men med snor i stedet. Sundhedsinitiativer: Hele skolens personale har medvirket i indsatsen og alle klasser er blevet orienteret på forældremøder. Følgende sundhedsfremmende tiltag kan nævnes: Skolegård opmalet: Den har motiveret børnene til nye frikvarteres lege. Motion i modulet: Mange klasser har indarbejdet en lille bevægelsespause med løbetur, styrke eller kondi. Basketbane etableret: Specielt skolens store elever har nydt godt af den nye bane. Mulighed for at benytte kommunens fodboldbaner: De store elever har i årets løb brugt dem flittigt. Basketstativ renoveret: skolen råder nu over tre basketbaner. Deltagelse i mange kommunale idrætsarrangementer. Herunder "Dansens dag", parkour og høvdingebold. Se bilag. Foredrag for skolens personale og skolebestyrelse, samt repræsentanter for elevrådet. Raklev skole Rørby skole Røsnæs skole og børnehus Raklev Skole har altid haft motion og sundhed som fokusområde. Der morgenløbes, skolen deltager i Sundskolenettet. Der gennemføres elektronisk spørgeskemaundersøgelse af elevernes motionsvaner en gang årligt. Resultaterne evalueres på skoleårets sidste møde i pædagogisk råd og lægges på skolens hjemmeside. Skolen deltager i alle kommunalt planlagte idrætsarrangementer. Skolen har som særligt indsatsområde motion, hvorfor der er morgenmotion for alle klasser hver morgen. Røsnæs Skole har været aktiv deltager i "SundSkoleNettet. Udover de aktiviteter der nævnes i nedenstående rapport, får børnene på Røsnæs Skole og Børnehus meget motion på grund af "Udeskoleundervisningen". Et fælles kommunalt tiltag gik i gang på Røsnæs skole i august At fremhæve og bevæge skolen henimod en sundere livsstil blandt børn, forældre og personale. Vi startede året med at hejse det grønne flag, 1. skoledag. Her har skolen igennem de sidste 8 år deltaget med udeskoleliv, naturbalance, økologi, friluftsliv, ressourcer og andre gode tiltag som for os alle kun kan blive til en bedre og sundere livsstil og holdning, overfor vores omkringliggende miljø og oplevelser i naturen. Side 12 af 162

13 Skole Motion Vi har deltaget i Legepatruljens landsdækkende indsats d kl hvor alle skolens elever var mødt op i idrætstøj til 9 hurtige aktiviteter på 9 minutter. Alle fik sig bevæget hurtigt igennem aktiviteterne og var glade da vi også fik grinet godt, af hurtigheden og de sjove øvelser vi skulle igennem. Desuden arbejder legepatruljen på at lege med ungerne et par gange om ugen i 10-frikvarteret. Vi lavede desuden en særlig indsats for at markere starten på SundSkole og stafettens ankomst på vores skole. Børnehaveklassen, 1. og 2. klasse tog i svømmehallen, hvor vi muntrede os om formiddagen med mange øvelser og lege. 3. og 4. klasserne blev sendt ud på planlagt 7 kilometer gåtur. 5. og 6. klasserne fik trænet polokajakker i store bassin i svømmehallen med instruktører på. En aktiv dag for alle. Vi deltog selvfølgelig også i Skolernes motionsdag d på vores foretrukne rute gennem det bakkede landskab ved vores Naturskole og ved spidsen af Røsnæs, ved fyret og skrænterne. I alt deltog 90 elever og de fik tilsammen tilbagelagt 1172 kilometer. Ønsket om at deltage i SundSkoleNettet var der ikke de store overvejelser omkring. Vores samfund byder i dag på mange fælder for børn og forældre - det samme gør sig gældende for personale. Vi vurderede at med vores Grøn skolepolitik ville SundSkole også gøre sig gældende som et godt projekt og følge den grønne tråd vi har arbejdet med i mange år. Vi trænger alle til mere motion tilbuddene i butikkerne er ikke kun sunde, så her følte vi også, at der var mulighed for at påvirke børn og forældre til bevægelse. Motivationen, arbejder vi med igennem hele skoleåret på at højne og forbedre for eleverne med de tiltag vi har på Røsnæs skole. Røsnæs skole har desuden en udepolitik: alle børn er ude om morgenen inden skolestart, kommer ikke i klasserne før ringetid. De er ude i alle frikvarterer og i SFO tiden i 2 timer dagligt. Undtagelsesvis må/kan børnene blive inde ved meget voldsom blæst, regn eller snestorm. Røsnæs skole har kostpolitik i Børnehuset og på skolen. Ingen slik og sodavand ved fødselsdage kan der uddeles en lille smule sødt. Til jul og sommerferie højtider er der ligeledes moderat brug af søde sager. Rynkevangskolen Mål: Overordnede sundhedspolitiske mål: At skabe sunde kost-, trivsels- og bevægelsesvaner hos børn og unge i skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære. At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen. At hjælpe med at forebygge kost- og manglende motionsrelaterede sygdomme på længere sigt. Kost - delmål: At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de Side 13 af 162

14 Skole Motion oplever måltider som et naturligt, værdigfuldt samlingspunkt (herunder de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer børnene har, mens de spiser). At alle har mulighed for at få frisk koldt drikkevand, så eleverne kan få fyldt drikkedunken i løbet af skoledagen. At der på forældremødet hvert år snakkes om madpakker, spisepauser, uddeling til fødselsdage, klassekager mv. At der undervises i mad og måltider på alle klassetrin. At SFO tilbyder ernæringsrigtig og indbydende mad. (de 7 kostråd) At undervisningen i hjemkundskab arbejder med de syv kostråd. At alle elever har mulighed for at sætte medbragt mad i køleskabet. Bevægelse - delmål: I skoletiden. At udeområderne indbyder til fysisk aktivitet. At legepatruljen fastholdes. At undervisningslektionen tilrettelægges, så der bliver mulighed for at indlægge en bevægelsesaktivitet i forbindelse med læringen. At eleverne får kendskab til mange forskellige bevægelsesformer. At eleverne får mulighed for at deltage i idrætsstævner. At vi deltager i At forældrene informeres om vigtigheden af fysisk aktivitet. At forældrene fra skolestart opfordres til, at børnene bliver selvtransportable. At eleverne fra 4. klasse cykler til arrangementer i nærområdet. At alle elever i 6. klasse gennemfører cyklistprøven. I SFO tiden: At der dagligt skal være udeaktivitet af mindst én times varighed. At der årligt afholdes bevægelsesdage. At der er mulighed for at anvende Rynkevangskolens hal. Indeklima - delmål: At klasseværelser/faglokaler efterlades opryddede efter en aktivitets ophør. At klasseværelset og tilhørende gangareal elevrengøres efter sidste lektion. At der arbejdes på et godt indeklima (udluftning mv.). Målemetode: Der anvendes da af Sundskolenettets fastsatte målemetoder. Målingerne kan ses på Sejerø skole Sigrid Undset skolen Vi har i skoleåret haft 15 minutters motion hver morgen. Herudover har vi årligt en motions- og sundhedsuge på skoleskemaet. Succeskriterie: Alle børn er fysisk aktive mindst en time hver dag. Arbejdet forankres i en arbejdsgruppe nedsat i pæd. råd og fritidshjemmet Tulla med følgende kommissorium: Analyse: Hvad er det aktuelle tilbud når skoleaktiviteter som: svømning, idræt, frikvarter, cykling samt fritidshjem tælles sammen? Er det muligt at få et overblik over elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter? På baggrund af analysen: Giv bud på relevante tiltag i skole og fritidshjems tid (arbejdsgruppe sammen med pæd. råd, inddrag evt. skolebestyrelsen), så vi sikrer må- Side 14 af 162

15 Skole Skolen på Herredsåsen Motion lopfyldelse. Arbejdet skal være klar, så tiltag kan implementeres fra januar Resurseforbrug: Succeskriteriet skal opfyldes indenfor den eksisterende ramme, såvel økonomisk som tidsforbrugsmæssigt. I skoleåret 2009/2010 har vi haft et samarbejde med fodboldklubben om at få flere af de yngste i gang at spille fodbold i fritiden. Vores SFO personale har fulgt eleverne til træning og sørget for formidling af oplysninger mellem forældre og forening. Hele året har vi for de mellemste trin haft flere arrangementer, hvor eleverne har kunnet prøve forskellige sportsgrene for på den måde at motivere dem til at dyrke motion i fritiden. Vi har arbejdet med projektet Sund Skole, der har involveret elever på alle klassetrin. Flere årgange har i perioder morgenløb. Morgenløb er for det kommende skoleår et som særligt indsatsområde i 10. klassecentret. Svallerup Det er skolens mål at 100 % af eleverne får mindst en halv times motion hver dag. Skolens faciliteter benyttes i lighed med skolen omgivelser. Der følges op på målet kvartalsvis. Opstart august 2010 Slutevaluering juni 2013 Svebølle skole Der arbejdes på at gentage samarbejdet med de lokale idrætsforeninger om fælles arbejdslørdag i maj måned Eleverne præsenteres for en bred vifte af idrætsaktiviteter. 2 dage om ugen er Svebøllehallen til rådighed for SFO til idrætsaktiviteter. Fortsætter i skoleåret 2010/11. Specialskolen Tejbjerg Sundskolenettet Eleverne bliver introduceret for skridttællere. Der bliver lavet konkurrencer imellem klasserne. Arbejde med sundskole konceptet. Introducere dans i løbet af året. Kost/frugt/økologisk mad. Eleverne får frisk økologisk frugt og mælk hver dag. Undervisning og bevægelse: Undervisningen tager også udgangspunkt i bevægelse, så elevernes læring kobles sammen med kropslige udfordringer. Legeplads/opfordre til aktive frikvarterer. I frikvartererne opfordres eleverne til at bevæge sig og at bruge lege- Side 15 af 162

16 Skole Motion plads/boldbane. Idræt/en gang om ugen. Alle elever på Tejbjerg har idræt 1 gang om ugen. Svømning ca. 30 ud af 40 uger. Alle elever på Tejbjerg har svømning ca. 30 ud af 40 uger. Fritid/opfordre til aktiv fritid. Tømmerup skole Sund Skole. Sundhedspolitik. Hvorfor? På Tømmerup Skole prioriterer vi sundhed højt. Ikke bare som en skelnen mellem sund eller rask, men i et bredere sundhedsbegreb, hvor forebyggelse, livskvalitet og generel trivsel er udgangspunkt i bestræbelserne på at børnene gives gode muligheder for at udvikle livsglæde, være indlærings-parate og klare hverdagens udfordringer. Vi arbejder med to områder: kost og bevægelse. I sundhedspolitikken inddrages forældrene som vigtige medspillere. Målet er at: Sikre eleverne mulighed for adgang til sund mad Sikre eleverne mulighed for at være fysisk aktive Hvordan? Undervisning og generelt i skolen og SFO Temauge hvert skoleår, hvor sundhed tænkes ind på tværs af fag og klassetrin. Undervisning i hjemkundskab på 6.klassetrin At undervisning i mad og diskussioner om mad og måltider skal være med respekt for forskellighed: Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af, hvorfor der er forskellige normer og traditioner, forskelle, som kan være baseret på den enkelte families livsform, kulturelle forskelle eller forskelle baseret på religion. Vi har fravalgt muligheden for at bestille kakaomælk. For at undgå at hygge nødvendigvis er lig med spisning, opfordrer vi til at der i klasserne ikke etableres kagelister. Frugtordninger kan være et sundere alternativ. Vi skaber gode rammer om spisesituationen. Lærer er tilstede mens eleverne spiser og sørger for, at der skabes tid og ro, da vi ønsker at fremme et godt måltidsfællesskab. Slik/kage kun til fødselsdage og arrangementer udover skoletid. Skole og SFO sikrer mulighed for koldt vand til eleverne hele dagen og stiller køleskabe til rådighed for opbevaring af elevernes madpakker. Desuden har vi i boden tilbud om et godt og ernæringsrigtigt måltid til en pris, som er overkommelig. Et måltid som er et fornuftigt alternativ til en Side 16 af 162

17 Skole Motion madpakke. Bodens menu og priser kan til enhver tid ses på skolens hjemmeside. P.t. tilberedes maden med økologiske råvarer. Hver eftermiddag serveres et mellemmåltid i SFOen, hvor der er taget udgangspunkt i, at det skal være et sundt tilbud til eleverne. De elever, der ikke har spist morgenmad har mulighed for at få det i morgenpasningen. Forældre Mad og måltider er en vigtig del af skole-hjem-samarbejdet. Temaet bliver taget op på forældremøder og evt. ved skole-hjemsamtaler Vi opfordrer forældrene til at tage ansvar for, at eleverne har en madpakke med af god kvalitet, og som de har lyst til at spise. Desuden skal forældre tage deres børn med på råd om, hvad en god madpakke er. Hvis der er uklarhed om definitionen af, hvad der er sundt/usundt inddrages faglig viden udefra f via sundhedsplejerske eller diætist. Da motoren ikke virker uden brændstof her i form af morgenmad forventer skolen derfor, at forældrene sørger for, at eleverne får et godt og sundt morgenmåltid. Bevægelse Undervisning og generelt i skolen og SFO Aktiv deltagelse i de fælleskommunale idrætsarrangementer. I skoleåret er skolen tilmeldt Sundskolenettet og Aktiv rundt i Danmark, hvor der arbejdes aktivt på at forbedre elevernes fysiske form. Der undervises i idræt på alle klassetrin. Eleverne er som udgangspunkt ude i alle frikvarterer, for at få mulighed for at bevæge sig og få frisk luft. I SFOen gøres brug af gymnastiksalen til bevægelse i de perioder, hvor vejret er til indeaktiviteter, og alle børn er ude mindst ½ time dagligt. Der arbejdes løbende på at gøre vores udearealer til en bred vifte af muligheder for bevægelse. Vi tilstræber at vække elevernes nysgerrighed og interesse for den natur, der omgiver dem. Naturfaglige fænomener forklares i undervisningen, i SFOen eller til morgensamling. Skolen er repræsenteret ved møder og i udvalg, der beskæftiger sig med de trafikale vilkår i lokalsamfundet, hvor de tilstræbes at sikre eleverne en sikker skolevej, så de kan gå og cykle i skole. Færdselsundervisning, der medvirker til, at eleverne kan færdes sikkert på egen hånd i trafikken. Forældre Gennem indbetaling til klassekassen indkøbes der legeredskaber, så eleverne inspireres til at udfolde sig fysisk i frikvartererne. F sjippetove, bolde o.lign. Eleverne medbringer hensigtsmæssigt tøj og fodtøj til idrætstimerne, såvel som hensigtsmæssig påklædning til frikvartererne og til den del af undervisningen, der forgår udendørs og på ekskursioner. Sundhedspolitik vedtaget i SU og Skolebestyrelse januar Side 17 af 162

18 Skole Motion Målemetode: Der anvendes da af Sundskolenettets fastsatte målemetoder. Målingerne kan ses på Ressourcer: Den enkelte skole afsætter de nødvendige ressourcer til foretagelse af målinger. Målingerne foretages i samarbejde med skolens sundhedspersonale. På den måde skabes der den størst mulige fortrolighed omkring målingerne for det enkelte barn. Der er bevilget kr fra børn og ungeudvalget til en inspirations eftermiddag med Chris McDonnald. Opfølgning: Der er nedsat en følgegruppe på skolen der løbende følger processen, samt udarbejder den årsrapport som skal afleveres til Sundskolenettet. Årby skole Initiativerne igangsættes ifølge partnerskabsaftalen i august Indtil videre er en forberedende arbejdsgruppe nedsat, og hver dag starter for alle med 4 minutters høj puls. Side 18 af 162

19 Rammebetingelser Side 19 af 162

20 Rammebetingelser opsummering (bek. 7) SPH Svebølle Nyrupskolen Kr. Helsinge Hvidebæk Gørlev Høng Rynkevang Firhøj Elever pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i antal Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr kr kr kr kr kr. 0,00 kr kr kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 20 af 162

21 Raklev Røsnæs Årby Tømmerup Buerup Løve/Ørslev Sejerø Rørby Elever pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i antal Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr kr kr kr kr kr kr kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr kr kr kr. 837 kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 21 af 162

22 Tejbjerg Svallerup Kathøj Sigrid Undset Elever pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i antal Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Udgift pr. elev kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 22 af 162

23 Nøgletal andre kommuner Nøgletal Folkeskolen i Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen ii Sjælland landet Klassekvotient normalklasser 08/09 19,2 19,9 20,0 20,1 Klassekvotienter normalklasser 09/10 19,6 20,3 20,3 20,5 Specialundervisning i normalklasser 08/09 4,5 4,0 2,9 3,6 Specialundervisning i normalklasser 09/10 6,2 5,7 4,6 4,8 Andel elever i specialklasser 08/09 4,1 3,6 3,4 3,2 Andel elever i specialklasser 09/10 5,1 3,9 3,5 3,4 Specialundervisning fordeling 09/10 iii Normalklasser 32,9 (27) 41,8 (34) 37,1 (27) 41,3 (34) Specialklasser 27,2 (24) 29,6 (32) 31,4 (34) 29,3 (31) Specialskoler og andre skoler 31,8 (37) 16,4 (20) 22,4 (27) 18,4 (21) Tallene i parentes angiver 2008/09 Andel elever i fri- og efterskoler ,6 15,0 14,7 13,4 Andel elever i fri- og efterskoler ,8 13,9 15,0 14,8 Nøgletal fagligt niveau Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 2009 Dansk Læsning 4,50 4,93 4,79 5,00 Retskrivning 4,90 5,23 5,11 5,40 Skriftlig fremstilling 4,70 5,38 5,29 5,50 Orden 4,80 5,10 5,26 5,30 Mundtlig 6,50 6,84 6,85 7,00 Matematik Matematiske færdigheder 7,20 7,61 7,18 7,60 Problemløsning 6,4 6,83 6,33 6,8 Engelsk Mundtlig 6,5 6,64 6,63 6,8 Fysik/kemi Mundtlig 5,4 5,51 5,49 5,70 Side 23 af 162

24 Rammebetingelser - fokuspunkter Fravær: Eleverne har et fravær på 7 17 dage for et skoleår. Det er undtagelsen, at børn i skolealderen er syge. En del af årsagen til elevernes fravær er, at forældre vælger at afvikle deres ferie på skoledage. Alle skoler gør forældrene opmærksom på det uhensigtsmæssige deri. Skolerne bør forsætte og intensivere deres informationsindsats overfor forældrene, da fraværet er svagt stigende. Uddannelse: Antallet af timer til efter- og videreuddannelse er for nedadgående, hvilket er bekymrende. Forskningen peger entydigt på, at en massiv efter- og videreuddannelse er en af de væsentlige faktorer, der kan påvirke elevernes udbytte af undervisningen. Gennemførte timer: Når skolerne angiver at timerne gennemføres med 100 % er årsagen, at vikardækkede timer og timer, hvor eleverne har fået udleveret opgaver medtælles. Der er behov for en kommunal afklaring af, hvornår en elev modtager undervisning i henhold til det planlagte, ligesom oplysningen fra Team Løn om, at 60 stillinger er besat med ikke uddannede kan indikere, at oplysningerne om linjefagsdækning ikke er helt opdaterede. Specialundervisning: Opsummeringen af rammebetingelserne viser, at skolerne anvender en stor del af deres resurser på specialundervisning. Der er noget udsving mellem skolerne. Nøgletallene indikerer, at der er en udvikling hen i mod, at timerne anvendes i hjemklassen. Nøgletallene indikerer et potentiale for større inklusion, da sammenligningskommuner tilrettelægger en større del af deres specialundervisning i klasserne og udskiller færre elever til specialskoler. Underretninger til Faglig enhed børn og Familie: Opgørelsen viser store forskelle mellem skolerne formentlig begrundet i forskellige kulturer og holdninger på skolerne sammen med forskellig socioøkonomisk baggrund. Antallet er ikke bekymrende. Opgørelsen udtrykker de underretninger, der er fremsendt gennem skolens kontor og med lederens påtegning. Indstillinger til PPR: Specialskolen Tejbjerg, Kathøjskolen, Svallerup skole og Sigrid Undset skolen er specialskoler og har derfor mange indstillinger til PPR. Klassekvotienter: Klassekvotienterne i Kalundborg er i lighed med den øvrige del af landet svagt stigende. Klassekvotienterne er ikke høje. Sammenfatning - rammebetingelser Skolernes arbejde med elevernes fravær bør intensiveres og understøttes. Der kunne iværksættes et samarbejde med Sundhedsplejen herom. Kommunalbestyrelsen bør overveje målrettede efter- og videreuddannelsesaktiviteter for det pædagogiske personale. I forbindelse med implementeringen af Handleguiden bliver der sat fokus på underretninger, samt indstillinger til PPR. Side 24 af 162

25 Kalundborg Kommune det faglige niveau Vurdering af test Testene viser, at elevernes samlede resultater som helhed er under gennemsnittet. I enkelte fag og på enkelte skoler er der meget få præstationer, der signifikant er over gennemsnittet. Overgang til ungdomsuddannelse (bek. 9 stk. 2) Nøgletal Folkeskolen iv Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen v Sjælland landet Tilmelding ungdomsuddannelse marts 2010 Folkeskoler i kommune Fordeling 9. klasse ønsker: 10. klasse 56,2 53,4 46,2 48,3 Erhvervsuddannelser 11,6 17,7 13,4 10,9 Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 0,0 0,2 0,0 0,2 Gymnasiale uddannelser 31,1 32,2 37,8 38,0 Andet 1,1 2,3 2,5 2,6 Fordeling 10. klasse ønsker: Erhvervsuddannelser 38,4 39,7 38,4 36,7 Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 0,0 0,5 0,0 1,0 Gymnasiale uddannelser 59,6 54,7 56,8 55,5 Andet 2,0 5,2 4,7 6,8 Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler i kommunen. Samlet fordeling for 10. klasse og 9. klasse, der forlader grundskolen: Erhvervsuddannelser 24,3 26,0 24,5 23,1 Særlig tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,4 0,1 0,6 Gymnasiale uddannelser 73,8 68,8 70,1 71,4 Andet 1,9 4,7 5,3 5,0 Talmaterialet skal tages med noget forbehold, da det alene viser antallet af tilmeldte. Et antal elever tilmelder sig flere forskellige ungdomsuddannelser. Undervisning i specialklasser mv. (bek. 9 stk. 3) I skemaet er angivet hvor elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler, er placeret. Side 25 af 162

26 Egne tilbud Andre kommuner Regionale Dagtilbud tilbud Klager over specialundervisning (bek. 9 stk. 4) År Antal klager Afgørelse - forældre Afgørelse kommune Forlig Ikke afsluttet Pædagogiske processer (bek. 8) De pædagogiske processer afdækkes gennem et spørgeskema med følgende indikatorer: Årsplaner Elevplaner Temaarbejdet Tilrettelæggelsen af undervisningen Tilrettelæggelsen af specialundervisningen Tværfaglighed Udviklingsparathed Undervisningsdifferentiering Holddannelse Årsplaner: Udviklingen i folkeskolen går mod større og større skriftlighed. Alle lærere udarbejder årsplaner i deres fag. Udviklingen går imod større indblik i årsplanerne og mere systematik og fællesskab om udarbejdelsen. Forventningen i år 2010 er en plan, der beskriver læring for et team eller klasse alt efter skolens overordnede organisering af arbejdet. Elevplaner: Skolens løbende evaluering af eleven sker gennem elevplanen. Planen skal dokumentere og synliggøre elevens arbejde samt sætte mål herfor. Teamarbejde: Udviklingen i folkeskolen er gået fra en skole opdelt efter princippet en lærer til en klasse til at en gruppe af lærere har ansvaret for en gruppe af klasser. Udviklingen er beskrevet i en vejledning udgivet af Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Målet er, at eleverne nogle dage oplever sig som en del af en klasse og andre dage som en del af en stor gruppe. Lærerne oplever sig som hinandens forudsætninger for god undervisning. Skolens arbejde med undervisningen skal udvikles gennem samarbejde mellem lærerne. Udviklingsparathed: I beskrivelsen af indsatsområder på de enkelte skoler vises skolens lyst til debat om mål og indhold. En skole der er i stadig dialog og debat danner kultur. Undervisningsministeriets undersøgelse "De gode eksempler" dokumenterer, at disse skoler sikrer det faglige udbytte for eleverne. Side 26 af 162

27 Undervisningsdifferentiering: Bestemmelserne i 18 stk. 1 og stk. 2 skærper skolens opmærksomhed på forpligtigelsen til, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det betyder, at skolen ikke kan tilrettelægge undervisningen efter en mere eller mindre ikke eksisterende gennemsnitselev. Tilrettelæggelse af specialundervisning / holddannelse / tværfaglighed: Andelen af resurser der anvendes til specialundervisningen har været stigende gennem mange år. Tilrettelæggelsen har på den enkelte skole typisk været, at eleven har forladt sin klasse og modtaget undervisning på et særligt indrettet specialundervisningscenter. Tankegangen har været, at det lille lukkede miljø har virket særligt befordrende på elevens udbytte. Udviklingen går væk fra denne måde at tilrettelægge undervisningen på. Undervisningen tilrettelægges og afvikles i klassen som specialundervisning eller holddannelse. Sigtet med specialundervisningen er støtte til den enkelte elev. Holddannelsen er en gruppe af elever. Den tværfaglige undervisning eller emneundervisningen anvendes i Kalundborg Kommune i 25 % af undervisningstiden. Spørgeskema: 1. Undervisning - tilrettelægges undervisningen som hovedregel i et års- eller ugetimetal? Procent Ugetimetal 47,5 % Årstimetal 52,5 % Frem til 1. august 2003 blev undervisningstimetallet i folkeskolen beregnet som et antal ugentlige undervisningslektioner á 45 minutter i 40 uger pr. år (med i alt 200 skoledage). Efter 1. august 2003 bliver undervisningstimetallet opgjort i årlige undervisningstimer á 60 minutter. Det samlede system for angivelse af vejledende timetal og opregningen af minimumstimetal blev i den forbindelse ændret. Der blev indført et minimumstimetal i treårige forløb i tre fagområder. Besvarelsen viser, at halvdelen af skolerne planlægger i årstimetal. Målet er, at alle skoler arbejder i årstimetal. 2. Undervisning - kan man karakterisere tilrettelæggelsen (skemalægningen) af undervisningen i klasserne som fleksibel eller statisk? Procent Fleksibel 53 % Statisk 47 % Flere skoler anvender en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket muliggør en sikring af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Målet er, at alle skoler har en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 3. Undervisning - hvor mange uger anvendes til omlagt undervisning? Procent uger 89 % uger 5 % uger 0 % uger 5 % Side 27 af 162

28 Omlagt undervisning defineres som emneuger, idrætsdage mv. Skolerne i Kalundborg anvender som hovedregel uger, hvilket vurderes til at være det sædvanlige. 4. Undervisning - kan undervisningen på skolen karakteriseres som inkluderende? Procent Slet ikke 0 % Sjældent 0 % I nogen grad 26 % Ofte 47 % Altid 26 % Inklusion har været et tema i den pædagogiske debat gennem mange år. Målet er, at børn går i skole, hvor de bor. Besvarelsen indikerer at skolerne kan karakteriseres som rummelige og inkluderende. Målet er, at skolerne rummer de børn, der er bosiddende i skoledistriktet. 5. Undervisningsdifferentiering - hvordan sikrer skolelederen, at undervisningen tilpasses den enkelte elev? Besvarelsen viser, at skolelederne anvender en lang række forskellige redskaber til sikring af at undervisningen rummer udfordringer for alle elever. 6. Undervisningsdifferentiering - hvilke metoder kendetegner skolen? Procent Elevplaner 94 % Interne test 89 % Holddannelse 72 % Gruppearbejde 72 % Portfolio 50 % Samordnet indskoling 39 % Skolerne har haft mulighed for afgive flere besvarelser. De viser, at elevplanerne er er fuldt implementeret. 7. Undervisningsdifferentiering - Har skolen udarbejdet principper for holddannelse? Procent Ja 22 % Nej 78 % Målet er, at alle skoler udarbejder principper for holddannelse. 8. Specialundervisning - hvor mange procent af undervisningen afvikles i stamklassen? Skolernes gennemfører specialundervisning i stamklassen er i et omfang svarende til %. Der bør gennemføres en yderligere undersøgelse heraf. Målet er, at specialundervisningen tilrettelægges som en integreret del af undervisningen. Side 28 af 162