Hovedstaden. i samarbejde mellem en forsknings- institution og f.eks. en rådgiver. Et sådant projekt kræver støtte for at blive gennemført.

Transkript

1 Håndtering af overskuds i hovedstadsregionen Potentielle projekter 21. juni 2011 Num 1 Brug af overskuds som råstof 1.1 Findes der, eller kan der udvikles Gennemføre forskningsbaseret projekt Tvivl om rentabiliteten. Indledende Industrien, rentable separationsteknikker? med henblik på at afprøve / udvikle metoder Eventuel manglende workshop GTS Institut- til separation af fraktioner. viden om muligheder. som ressource terne, Region Kan måske være et erhvervsforskerprojekt Hovedstaden. i samarbejde mellem en forsknings- institution og f.eks. en rådgiver. Et sådant projekt kræver støtte for at blive gennemført. 1.2 Anvendelse af vaskeanlæg med henblik på at anvende overskuds til specifikke formål 1.3 Viden om hvem der vil kunne bruge overskuds som ressource. Fremadrettet (og råstof) prognose. 1.4 Sandblæsning med komponenter fra Kan en typisk moræne på en økonomisk rentabel måde adskilles i fraktioner, som er nyttige for industrien? Her er det også relevant at undersøge hvor dårlige udgangsmaterialer (råstoffer) som kan anvendes Jordvaskeanlæg kan opdele en i forskellige fraktioner og derved gøre det neme at anvende en. Definition af overskuds, hvilke typer, kvaliteter/egenskaber, mængder findes. Hvilke kvaliteter er der efterspørgsel på industrien og til anlægsopgaver? Teglværker, betonindustri, genopretning af sten rev? Sortering af evt. vha. vaskeanlæg, se 1.1 og 1.2. Når en er sorteret kan visse fraktioner bruges til sandblæsning. 1.5 Jord, som filter for at rense vand Infiltration af forurenet vand gennem ren, så vandet renses. 2. Indbygning og genanvendelse 2.1 Oprettelse af Jordbørs i tværkommunalt regi, se også 3.1 og 3.2 Fysisk og digital børs, planlægningsredskab. En børs kunne måske gøre markedet e gennemsigtigt. Lige nu er det svært at overskue, hvor der mangler og hvor der er overskud. Dyrt i forhold til jomfruelige råmaterialer. Ler/silt fraktionen er tilsyneladende svær at afsætte? Råstoffer er forholdsvist billige, manglende økonomisk incitament, manglende planlægnings incitament Standarder for sandblæsnings materialer skal udarbejdes Ramne og visionerne mangler. Kendskab til best-practice, hvilken værdi skaber børsen i forhold til investeringen? Hvordan kan processen or- Indledende workshop som ressource Jordmodtager og Gladsaxe Kommunes Københavns Universitet kommuner) samt Tommy Bisgaard, Kalkog Teglværksforeningen som drivkraft? Entreprenører, forbrugere af Industrien Sandblæsningsfirmaer Forskere indenfor spildevand, vandrensning og forhold, Gate 21? Kommuner,,, Sælgere af råmaterialer til sandblæsning Region og kommuner 1-5 år Offentlige eller private midler til forskning 1-5 år Jordmodtageanlæg, moræneler er tilsyneladende meget dyrt at adskille 1 år Offentlige eller private midler til forskning, LIFE Under 1 år Jordmodtagere, der ønsker at sælge rensede materialer 3-10 år Offentlige midler til forskning 1-3 år Kræver forprojekt til mio

2 ganiseres.? 2.2 Oprettelse og drift af en eller flere børser/-banker i privat regi, se også 3.1 og Krav i lokalplaner om at øge brug af lettere forurenet til genindbygning på opgravningsstedet 2.4 Øget brug af lettere forurenet ved tilførsel af til allerede forurenede arealer, f.eks. erhvervskvarterer/veje 2.5 Forbud mod at køre genbrugelig på deponi. Etablering af børs fysisk og elektronisk, samt udbredelse af anvendelse af børs. Afklaring af ansvar og risiko ved oplagringen. Ændring af lokalplaner Når det er muligt og miljømæssigt acceptabelt bør man anvende lettere forurenet i stedet for rene råstoffer ved projekter på forurenede ejendomme og veje. I Holland er det ikke tilladt at køre genbrugelig på deponi. Ud fra princippet om at det er unaturligt at flytte rundt på hvis det ikke tjener et formål 2.6 Terrænregulering på landbrugsarealer Landmænd ønsker ofte terrænregulering af deres arealer, så de bliver e jævne og neme at pløje etc. Hvis reglerne smidiggøres, kan man afsætte en del. 2.7 Demonstrationsprojekt M5 Indtænke bæredygtighed i strømmene og balance fra starten af projektet, afprøve digital forvaltning på stort projekt, etablere forsøgsordninger og opsamle erfaringer Rene råmaterialer er for billige. Naturmaterialer er billige. Timing af forbrug og overskud af kan være vanskelig Fordyrelse eller besværliggørelse af bygge-/anlægsprojekter Det er besværligt at få en 19 til indbygning af forurenet, se også 4.8 Vilje og koordination Kræver ofte landzonetilladelse og en skal være kl. 0 i Sjællandsvejledningen i modsætning til spildevandsslam Vision og planlægning, koordination af interessenter Jordmodtagere, f.eks. RGS90DSV, workshops Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Arbejdsgruppe på Workshoppen den 9/6-11 Milsam kommunerne Store anlægsoperatører,, entreprenører Developpere, store anlægsoperatører Bygherrer, store anlægsoperatører developerer, entreprenører Landmænd, regionen De berørte Vejdirektoratet, Bane Danmark, rådgiverne, entreprenørerne, landskabsarkitekterne, råstof producenter- Side 2 Kommuner 5 år Etablering: ca kr. Drift: overskud ved drift vil være lavt, da råmaterialer er billige og overskuds endnu billigere Rådgivere 1-20 år Ændring af lokalplaner koster tid hos kommunale planmedarbejder. Bygherrer kom til at betale eventuel fordyring af pro- Falstrup Consult kommunerne Jordmodtagere og sælgere af, Transport Ministeriet Under 1 år - - jekter. Bygherrer sparer eller betaler afhængig af om projektet fordyres. 1 år Offentlige midler til ændring af praksis i kommunerne år Afhænger af projektets udformning

3 ne 2.8 Pilotprojekt, se også ovenstående Grontmij eksempel på pilotprojekt 2.9 Samarbejde mellem store anlægsprojekter i regionen Projekt, hvor nye ideer/nye regler testes. Det kan evt. være et geografisk afgrænset område, hvor de nye regler testes. Alternativt kan det være et stort anlægsprojekt, hvor nye metoder testes Øget videndeling Dele erfaringer med best practices indenfor håndtering af overskuds, mellem og med regionerne Holdningsændring til genanvendelsesmaterialer 2.12 Udvikling af metoder til bæredygtig tilbageførsel af overskuds til råstofgrave 2.13 Brug af overskuds ved reetablering af råstofgrave 2.14 Jord ressource planlægning på regionalt niveau 2.15 Jordmiljøplan Kommunens balance, politik, se også 2.16 Projekt, hvor der skaffes e viden og flere fakta om genanvendelsesmaterialer, måske udføres forsøg eller udarbejdes standarder for genanvendelsesmaterialer, så flere tør bruge genanvendelsesmaterialer i stedet for jomfruelige materialer. Kommunerne udarbejder efterbehandlingsplaner for råstofgrave. Der kan genindbygges meget, hvis man kan indbygge til oprindeligt terræn. Ideen kan eventuelt kombineres med udarbejdelse af kommunale planer eller børs. Lokalisere kommende problem områder, hot-spots, hvor hentes og råstoffer, hvor bruges? Fingerplan, relief og søer, diger. Overblik over potentialer i landsigtet in-situ behandling. Rammeværktøj. Projekter indtænkes tidligt i kommunernes planfase. Fremme af lokale strømme. Hvis kommunerne planlagde aktiviteter som kunne forbruge eventuelt i samarbejde med andre ville meget kunne bibeholdes i lokalområdet. Aktiviteterne kun- Kræver meget smidigt samarbejde mellem mange aktører Samarbejde mellem uafhængige enheder, med adskilte kontrakter Manglende interesse for koordinering indenfor området? Mangel på ressourcer. Sammenhæng mellem planlægning og senere håndtering Vanetænkning og manglende viden om geotekniske kvaliteter af overskuds Regelsættet, mangel på indledende planlægning Region Hovedstaden er meget restriktiv med forurenende komponenter og landskabelige værdier Visioner, overordnet ansvarlighed, koordination af interesser Planfolkene, og de der forvalter overskudsen sidder i dag ofte langt fra hinanden, ikke altid tradition for at tænke flytning med fra starten af projekter Workshoppen 9/6 kommuner) RGS90DSV Indledende workshop som ressource kommuner) og flere store anlægsoperatører, modtagere I forbindelse med de store vej- og baneprojekter er der muligheder for at koordinere og optie strømme og ressourceanvendelse. Vejdirektoratet, Bane Danmark Alle interessenter Milsamkommunerne/RGS90DSV store anlægsoperatører, bygherrer, geoteknikere modtagere, bygherrer Region Hovedstaden, sælgere af, råstofgrave Kommuner og regioner Side år Afhænger af projektets størrelse og udformning KL, Region Hovedstaden, 1-3 år - 1år Ca kr. Producenter af råmaterialer, sælgere af renset 1-5 år Ca kr. Råstofgrave 5-10 år Offentlige eller private midler til udvikling/forskning Entreprenører, transportører; Danmarks Naturfredningsforening Landskabsarkitekter Kommuner. Regionen eller KL kan måske sørge for opstartsmøde og igangsætnin- Landskabsarkitekter, miljøstyrelsen Under 1 år Offentlige midler, men der er ikke tale om øget arbejdsmængde, da planerne alligevel skal udarbejdes. 1-3 år Offentlige midler 2-4 år Offentlige midler

4 ne være alpine anlæg/kælkebakker, gen. havneanlæg, stadion løsninger, kommende dige byggeri. Side Udarbejdelse af kommunale planer, planlægning i kommunalt regi Landscaping, nye landskaber og skråninger kan skabe værdi og kvalitet i byggeri. Der kunne eventuelt udarbejdes et katalog for mulighederne for lokal genanvendelse. Kommunerne tager ansvar for hvordan håndtering bør foregå fremadrettet. Bidrager til at reducere CO 2 -udslip og skabe klimasikring. Delkomponenterne er områdeklassificering, planlægning af deponeringsarealer, mellemdeponering, undtagelse af analysepligt etc. Planerne kan også indeholde forpligtelser om anvisninger til nærmeste modtager så CO 2 udledninger mindskes. Det vil også hjælpe på kommunernes CO 2 - regnskaber. Nedsætte arbejdsgruppe med forskellige aktører til afklaring af proble, behov og løsninger, konkret definition af opgaverne 2.17 Klimatilpasning Kommende dige byggerier kan kræve meget. Ændringer i grundvandsstande kan ændre bunds kemien, og kan gøre forureninger e mobile. Klimatilpasningen gør også at vi skal anvende e bundsikringssand mv. til at dræne og tørholde anlægsbyggerier, f.eks. veje. Øget nedbørsintensitet gør nedsivningen større og giver øget risiko for forurening. Der kan eventuelt være en fordel i at kommuner samarbejder om klimatilpasning. En regional planlægning på området vil også være nyttig Etablering af nye øer, opfyldning af havnebassiner, ski bakker. Landskabsarkitekter tidligt ind i planfasen Tilpasse til landskaber, minie indgreb, bruge lokalt, måske skabe ikon projekter med en a la Porten til Stockholm. Gøre områder e værd med landscaping, bakker og terrassering mod syd-vest Etablering af rekreative arealer Brug af overskuds til etablering af rekreative arealer, motorcrossbaner etc. Kræver koordination Manglende viden og planlægning Kræver tilladelser/godkendelser af flere instanser. Overordnet planlægning Kræver tilladelser af myndigheder. Kræver desuden at der er plads til og brug for rekreative arealer. Kommune miljøsamarbejderne, workshoppen 9/6 Workshop om genindbygning og genanvendelse Bisgaard Landskabsarkitekter, workshops Banedanmark/Gladsaxe Kommune KL og Myndigheder, herunder ministeriet for klima og energi Projekt udviklere, myndigheder Developerer, Regionen Region Hovedstaden Developere, 1 år Offentlige midler: mill. kr. per kommune til år Prisen afhænger af projektet, men klimatilpasning skal gennemføres alligevel Entreprenører 1-5 år Projektudviklere? Koster e tid i planfasen, men sparer penge til deponering af Store anlægsoperatører med overskuds 1-5 år Afhænger af projektets størrelse og type. Kan finansieres af offentlige såvel

5 2.20 Samtidig miljømæssig og geoteknisk karakterisering af en Hvis der foretages geotekniske undersøgelser samtidig med forureningsundersøgelsen, vil man have et godt udgangspunkt for genanvendelser af 2.21 Øget in-situ behandling Reducere/undgå flytninger af som ikke giver nogen netto fordele for vandmiljøet, men hvor transporten giver miljømæssige proble 2.22 In-situ behandling af olieforurenet Der findes produkter der kan nedbringe organisk forurening i, så bortskaffelse kan undgås/reduceres 2.23 Gøre dårlig god, se også 2.24 og 2.25 Jordforædling, fælles anvendelse af f.eks. kalkstabiliserings-blandemaskiner, hoteller. Tilsikre at vi får mindre rest, gøre det til en bygherre leverance. Også in-situ muligheder 2.24 Aring af geoteknisk uegnet Plastkasser fyldes med uegnet og kasserne stabiliserer en. Et produkt kaldes Bio-Gitter 2000 og sælges af G9, et andet kaldes TTE system og forhandles af Skandinavisk Byggeplast Udarbejdelse af teknisk dokumentation i forbindelse med kalkstabilisering. Igangsætte konkrete aktiviteter vedrørende kalkstabilisering. Erfaringer med kalkstabilisering samles og godkendes så der er bred enighed om metodens egnethed til forskellige problemstillinger. Afklaring af risiko. (I små-skala projekter vil Torben Overgaard, BO Consult) være en potentiel drivkraft. For store projekter er Vejdirektoratet den relevante aktør Fordyrer forklassificeringen, der er forskellige interesser Kræver risikovurdering, revision af gældende bekendtgørelser (flytning og genanvendelses bekendtgørelserne). Gennedlægge Kl. 3 (og Kl. 4). Der mangler praktisk, dokumenteret erfaring. Man beregner ikke de miljømæssige effekter af transport. Afklaring af risiko og ansvar for opbevaret Dyrt i forhold til nye råmaterialer. Mangel på standard for brug af kalkstabiliseret. Mangel på standarder og vejledning gør metoden mindre anvendt. En officiel vejledning gør det lettere at håndtere risiko. RGS90DSV kommuner) Økosafe Sælger eller producent af plastproduktet (Vejdirektoratets ide), og arbejdsgruppe den 9/6 Developere, store anlægsoperatører, myndigheder kommuner forskningsinstitutioner, modtagere Forbrugere af, store anlægsoperatører Entreprenører, forbrugere af. Vejdirektoratet. Torben Overgaard, BO Consult Side 5 som private. Under 1 år Bygherrer skal betale for miljømæssig og geoteknisk karakterisering. Den geotekniske karakterisering vurderes at koste % af den miljømæssige karakterisering. bygherrer 1-3 år Afhænger af projektets størrelse og udformning - 1 år? Forureneren, kommunen Råstofgrave, vognmænd entreprenører, rådgiverne, entreprenørerne 1-10 år Offentlige eller private forskningsmidler Under 1 år Anlægsprojekter med geoteknisk uegnet i overskud, ca. 130 kr. per m 2 Under 1 år Ca kr Foranstaltninger til begrænsning af lugtgener i olieforurenede ejendomme. Der kan fremhæves følgende delmål: Med effektiv begrænsning af lugtgener i en periode kan der vindes tid til at finde en afværgeløsning, der enten begrænser den mængde, der skal fjernes I ejendomme med indeklimaproble pga. olieforurening kan det i perioden indtil der fore- ØkoSafe v/ Jarl Seehusen og rådgiver 1 eller flere regioner en eller flere kommuner og Regioner, forsikringsselskaber 6-12 mdr. Pilotprojekt ,- Finansieres

6 og/eller der bliver mulighed for at foretage Grontmij, in-situ-oprensning, der også kan be- ØkoSafe grænse opgravning og transport af. Begrænsning af mængden af der skal flyttes. Mulighed for in-situ behandling af ejendommen. Bedre inde-og arbejdsklima for beboere og folk der skal arbejde på stedet. Vi foreslår at udføre et demonstrationsprojekt med anvendelse af produktet BioVersal. Effekterne af lugtbegrænsning i kombination med indeklima- og/eller poreluftmålinger vil blive vurderet og der vil blive udarbejdet en kort guide til hvordan løsningen kan anvendes i sagsbehandling ved regioner og forsikringsselskaber. ligger en afgørelse eller indtil en afværgeforanstaltning er igangsat være vanskeligt at udholde at anvende ejendommen som normalt. Side 6 gennem midler fra m.fl. Demonstrationsprojektet gennemføres med anvendelse af Bioversal produkter fra ØkoSafe. Projektet forventes at påvise fordele af både miljø- og økonomisk karakter. 3. Digital forvaltning - GIS/IT 3.1 Digital landsdækkende børs. Digital landsdækkende børs. Forudsætning er, at analysedata kan håndteres digitalt fra start til slut. Erik Kirsbo, GeoKon og Bjarke Korsager, Grontmij, undersøger p.t. mulighederne for sammensætning af en projektgruppe. De vil vende tilbage med info til Helen Lundgaard, Region Hovedstaden senest i september Der mangler adgang til oplysninger om hvor og til hvilken pris overskuds kan bortskaffes økonomisk og miljømæssigt (transportafafstand) mest optimalt Kommuner og private firmaer/ Kommuner, regioner,, modtagere, transportører. Disse danner en styregruppe og projektet udvikles og hostes af itentreprenør/rådgiver KL, 1-3 år ½ - 1 mio. kr. Finansieres gennem midler fra MST m.fl. samt evt. af privat firma, der udvikler børsen som deres eget produkt 3.2 Landsdækkende IT løsning Digital forvaltning af overskuds 3.3 Portal for muligheder for genanvendelse af Ved standard sager kan en køres hurtigere, standardkrav til modtageanlægget og en køres automatisk hvis ok. Frigiver ressourcer til de krævende sager i kommunerne, giver forbedrede konkurrenceforhold. Obligatorisk for alle kommuner og modtageanlæg. GIS løsningen sikrer også kørsel til nærmeste anlæg. Opgør med rod i definitioner. Portalen giver mulighed for at screene et parti med given forureningsgrad og geotekniske egenskaber for mulig genanvendelse (støjvold, dige, havneopfyld, Koordination, samarbejde for fælles interesser mangler Ansvar for løbende finansiering kommuner) og Grontmij, Bjarke Korsager store modtagere, KL, miljøstyrelsen, brabcheforeningerne, entreprenører Rådgiver + følgegruppe bestående af udvalgte Miljøportalen 2-4 år Etablering: ca. ½-1 mio. kr. Drift: ca ,- årligt., DI, Landskabsarkitekter, entrepre- Under 1 år Etablering: ca. ½-1 mio. kr. Drift: ,- årligt (opdatering

7 veje, m.m.). Portalen skal fodres med viden kommuner og om bl.a. lovgivning og projektek- regioner sempler og dette indhold skal vedligeholdes løbende. 3.4 Opdateret liste over godkendte modtageanlæg på miljøstyrelsens hjemmeside (alternativt Envinas hjemmeside eller Videnscenter for forurening). Listen skulle være en komplet fortegnelse over alle godkendte (kap. 5) anlæg og anlæg med 19 tilladelse. Anlæggets hjemkommune kunne være ansvarlig for at lægge godkendelser/tilladelser ind i systemet, så alle kan se vilkår for at modtage. Kræver opdateringer jævnligt Milsamkommunerne Kommunerne/miljøstyrel sen nører Side 7 af viden og referenceprojekter), i hvert fald de første 2 år. Jordmodtagere Under 1 år Etablering: kr. Drift kræver tid fra offentlige ansatte. Offentlige midler. 3.5 Justering af JordWeb mht. transportafstande 4 Udarbejdelse af forslag til justering af gældende regler vedr. håndtering. 4.1 Sjællandsvejledningen opdateres og gøres national 4.2 Ny vejledning om genanvendelse af 4.3 Tilladelse til brug af med inert affald f.eks. betonrester til indbygning 4.4 Ændring af skatteregler, så genbrug af bliver e økonomisk fordelagtig 4.5 Tilladelse til etablering af volde, som skær mod visuel forurening Det vil blive neme at finde det nærmeste anlæg, som kan modtage en. Kommunerne ønsker oversigt over modtageanlæg. Kommunerne på Sjælland har opdateret Sjællandsvejledningen, så den kan bruges i hele Danmark. er næsten færdig med en ny vejledning om genanvendelse af. Bør gøres færdig Vognmænd har indgået prisaftaler med deponeringsanlæg. RGS90DSV, Grontmij (Soilplans ide) Regionen, transportører har ikke taget stilling til den opdaterede version endnu Milsamkommunerne, kommunerne i hele landet store anlægsoperatører, modtagere Kræver ændring af regler Er ulovligt i øjeblikket Soilplan Jordmodtagere, råstofproducenter, store anlægsoperatører, Kræver ændring af regler Skattevæsenet (ide fra RGS90DSV og Soilplan) Ændring af lovgivning Soilplan miljøstyrelsen modtageanlæg Store anlægsoperatører, modtagere, Under 1 år Ca kr. 1-5 år Offentlige midler, relativt billigt da arbejdet allerede er udført af kommunerne 1 år Offentlige midler, relativt billigt, da vejledningen er næsten færdig. 1-5 år Offentlige midler, da ændring af regler vil kræve arbejdsindsats fra s medarbejdere 1-5 år Offentlige midler, da ændring af regler vil kræve arbejdsindsats fra Skats medarbejdere Developere, 5 år Offentlige midler, da ændring af regler vil kræve arbejdsindsats

8 4.6 Opdatering af restproduktbekendtgørelsen mht. forurenet 4.7 Gøre større andel af råstofressourcen anvendelig. 4.8 At vejsektoren kan håndterer egen overskuds indenfor vejareal, på en administrativ lettere måde. At der udvikles en standard 19 tilladelse til mellemoplagring af overskuds for at simplificere sagsbehandlingen og reducere overvågningsomkostninger Udarbejdelse af ny bekendtgørelse, som indeholder forurenet herunder eluatkoncentrationer for forskellige klasser/kategorier og klare regler for genbrug af til specifikke formål I en lang række områder anvendes kun % af råstofferne pga. beskyttede diger, fortidsminder mv. Udvikling af en standard 19 tilladelse til anvendelse for tilladelse til oplagring / mellemoplagring af overskuds i og fra vejarealer. Udvaskningstest af blandede rabate med henblik på at fastlægge potentialet for udvaskning af forurenende stoffer. Implementering af standard tilladelsen. Restprodukt bekendtgørelse er lige blevet opdateret Lovgivning og holdninger. Man ser kun ned i sit eget fagområde og ikke de konsekvenser det har på andre områder. Accept fra Milsamkommunerne Workshop Workshop den 9/6 Regionerne, råstofindvindere, kommuner Vejdirektoratet og andre vejbestyrelser, Kommunale miljømyndigheder GTS; DHI Entreprenørbranchen? Falstrup Consult, Advokat Birgitte Refn Wenzel fra Mazanti- Andersen, Korsø Jensen & Partnere Sælgere af restprodukter og producenter af forurenet Side 8 fra s medarbejdere 1-5 år Offentlige midler, projektet kræver test af forurenet samt tidsforbrug hos medarbejdere i Naturstyrelsen 2 år Offentlige midler 3 år Vejdirektoratet og vejbestyrelser s puljer 4.9 Udvikling af et standard koncept for indførelse af kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse i kommunale bygge anlægsprojekter, med henblik på at optie kvalitet, miljø og arbejdsmiljø forhold. Af miljøforhold der opties vil bl.a. være håndtering. Region Hovedstaden går foran og udvikler et projektspecifikt kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem til anvendelse ved hospitalsbyggeri; specielt Hillerød Hospital. De udviklede dokumenter forenkles til skabeloner, der vil kunne tilpasses den enkelte kommuners bygge- anlægsarbejder Fordomme om kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem; at blive sat i system. Timing: Ca. 2 år efter Region Hovedstadens start på udvikling af kvalitets-, miljøog arbejdsmiljøledelsessystem Workshop 9/6 Falstrup Consult 1 år kommunerne

9 Side 9