Evaluering af Indskolingsprojektet

Transkript

1 Strøbyskolen, Stevns Kommune Evaluering af Indskolingsprojektet Maj 2010

2 Indhold 1 Indledning Overordnede resultater og konklusioner Forældrenes vurdering af Indskolingsprojektet og målopfyldelse Opfyldelse af uddannelsesmæssige målsætninger Projektets indhold og rammer Projektets kvalitetskriterier og mål Resultater Pædagogiske og læringsmæssige mål Uddannelsesmæssige mål Ekstern kommunikation Information til og kommunikation med forældrene... 17

3 1 INDLEDNING I august 2006 påbegyndte Strøbyskolen arbejdet med et indskolingsprojekt for 0. og 1. klassetrin, hvor eleverne er opdelt i aldersintegrerede grupper frem for traditionelle klasser, og hvor lærere og skolepædagoger arbejder tæt sammen om en børnegruppe. Ved skolestart i august 2007 var det for første gang muligt at køre med et fuldt integreret projekt, idet årgang 2006 (nu 1. klassetrin) kunne blandes med de nystartede 0. klasses elever. Til og med 2009 er der dannet to 2. klasser på baggrund af indskolingsprojektet (jf. figur 1.1). Figur 1.1 August 2006 August 2007 August 2008 August klasse KLASSETRIN 1. klasse 2. klasse 1. klasse 2. klasse 1. klasse 0. klasse 0. klasse 0. klasse 0. klasse Start evaluering Indskolingsprojektets formål er at skabe helhed i elevernes hverdag på Strøbyskolen. Eleverne skal gives det bedst mulige udgangspunkt for læring, og der skal skabes rammer for, at undervisningen kan differentieres. Elevens dag på skolen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og alle børn skal kunne tilbydes udfordringer på netop deres niveau. Projektet er skabt og formuleret af lærere i de små klasser, pædagoger fra SFO en og ledelsen. Igennem flere år har gruppen arbejdet frem mod det nuværende projekt. I foråret 2007 blev projektet godkendt af skolebestyrelsen og dernæst af Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Strøbyskolens ledelse har ønsket en ekstern evaluering af Indskolingsprojektet efter en periode på tre år og har bedt Pluss Leadership A/S om at gennemføre evalueringen. Målet med evalueringen er at belyse, hvorvidt de opstillede kvalitetskriterier og mål for projektet er nået. På baggrund af evalueringen vil der blive truffet beslutning om, hvordan indskolingen på Strøbyskolen vil arbejde i fremtiden. Den samlede evalueringen inddrager medarbejdere, ledelse og forældre og deres oplevelser med og vurderinger af indskolingsprojektet. Nærværende rapport omhandler udelukkende den eksterne evaluering dvs. forældrenes oplevelser. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 3

4 Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de 258 forældre, som har, eller har haft, deres barn/børn igennem indskolingen i perioden 2006 til % af forældrene har besvaret spørgeskemaet. De forældre, der har besvaret spørgeskemaet, fordeler sig meget jævnt over de fire årgange dog med en lille overvægt af forældre, som pt. har deres barn/børn i indskolingen (56 %). Rapportens indhold fordeler sig som følger: Kapitel 2 giver et kort overblik over overordnede resultater og konklusioner. Kapitel 3 beskriver projektets indhold og rammer herunder organisation og mål. Kapitel 4 udfolder resultater og konklusioner og analyserer målopfyldelse og resultatskabelse med udgangspunkt i de opstillede mål og de data, der er indhentet fra henholdsvis forældre og fra foreliggende, dokumenterede undersøgelser. Kapitel 5 ser nærmere på Strøbyskolens eksterne kommunikation herunder den information, som forældrene tilbydes forud for barnets skolestart samt den løbende kommunikation mellem skole og forældre. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 4

5 2 OVERORDNEDE RESULTATER OG KONKLUSIONER Nedenfor opsummeres Indskolingsprojektets resultater helt overordnet. Resultaterne og baggrunden for diverse konklusioner er udfoldet i kapitel Forældrenes vurdering af Indskolingsprojektet og målopfyldelse Forældrene er meget positivt indstillede over for Strøbyskolens indskolingsprojekt og dets effekter og fremstiller det som et yderst vellykket projekt. Forældrenes respons vidner om en høj grad af målopfyldelse i relation til samtlige af de pædagogiske og læringsmæssige mål og kvalitetskriterier, som Strøbyskolen har opstillet for Indskolingsprojektet. 87 % af forældrerespondenterne er (i høj eller nogen grad) tilfredse med den måde, hvorpå indskolingen er opbygget og fungerer (jf. tabel 2.1). Andelen af negative besvarelser i spørgeskemaet er med få undtagelser lav i størstedelen af tilfældene udgør de under 6 % af respondenterne. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser endvidere, at projektet har undergået en positiv udvikling fra år til år således, at antallet af tilfredse forældre til årgang 2009 udgør hele 95 %. Tabel 2.1: Er du overordnet tilfreds med den måde, hvorpå indskolingen er opbygget og fungerer? Indskolingsprojektet har også vist sig værdifuldt i arbejdet med det kommunale indsatsområde inklusion. Indsatsområdet fokuserer på at bekæmpe diskrimination og skabe trygge fællesskaber i folkeskolen. Stevns Kommune mener, at den inklusive orientering er et middel til at opfylde dette mål. Konkret handler det om Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 5

6 at tilrettelægge, tilpasse og gennemføre undervisningen, så flest mulige elever kan blive i egen klasse Flere af forældrenes udsagn vidner om, at man oplever en mere inkluderende adfærd blandt børnene i indskolingen. Særligt sammensætningen af ældre og yngre elever fremhæves som centralt i denne sammenhæng: Det har en indvirkning for børnene, at de ikke er skarpt opdelt i alder de har mere respekt for hinanden og lærer at hjælpe og tage hensyn til hinanden. Det sociale kendskab på tværs af eleverne er værdifuldt. Og det er sværere at drille én, man kender. Også flere af medarbejderne påpeger, at indskolingens struktur sikrer børnene plads og lov til at være forskellige, og derfor er eleverne gode til at rumme hinanden og også de lidt mærkelige elever. 2.2 Opfyldelse af uddannelsesmæssige målsætninger I 2009 startede mellem 90 og 91 % af Strøbyskolens nye skolebørn i skole det år, de fyldte seks år. Procentsatsen er opadgående i Siden Indskolingsprojektets begyndelse i 2007 er der tale om en stigning på omkring 20 % i antallet af børn, der starter til tiden. Sammenholdes tendensen med de øvrige skoler i Stevns Kommune, står Strøbyskolen alene med denne udvikling. Der er derfor grundlag for at antage, at Indskolingsprojektet spiller en rolle i Strøbyskolens succes. Diverse testresultater viser, at den faglige standard i Strøbyskolens indskoling udvikler sig positivt. Skolens læsetestresultater ligger væsentligt over gennemsnittet i Stevns Kommune og landsgennemsnittet. Også denne udvikling er markant i den periode, hvor Indskolingsprojektet har fungeret. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 6

7 3 PROJEKTETS INDHOLD OG RAMMER Indskolingsprojektet omfatter elever i alderen 5-9 år, dvs. dem, der almindeligvis ville gå i 0. eller 1. klasse. Eleverne er inddelt i fem aldersintegrerede grupper, og til hver gruppe er tilknyttet et fast team bestående af én lærer og to skolepædagoger (med undtagelse af gruppe U). Teamet er ansvarlig for gruppens hele dag dvs. det enkelte barns trivsel fra det kommer i skole, til det går hjem fra SFO. Hver enkelt gruppe består pt. af ca elever, og internt i grupperne skelnes mellem to aldersgrupper de mindre børn på 5-7 år og de store børn på 7-9 år. Det betyder bl.a., at de nystartede skoleelever starter på et hold, hvoraf halvdelen allerede har ét års erfaring med hverdagen i indskolingsprojektet. Set på tværs (jf. figur 3.1), har skolepædagogerne det faglige ansvar for de mindre børn, ligesom de er udpeget som primærpersoner i forhold til at sikre fokus på børnenes hele dag. Lærerne er tilsvarende fagligt ansvarlige for de store børn. Rent organisatorisk orienterer medarbejderne sig mod tre forskellige teams: a) den enkelte gruppes team, b) 0. klasses team bestående af skolepædagoger og 1.klasses team bestående af lærere. For hvert team er udpeget en teamkoordinator. Hertil kommer c) det store team, som består af samtlige skolepædagoger og lærere fra indskolingen. Der er løbende mødeaktivitet inden for samtlige teamkonstruktioner. Strukturen kan illustreres ved nedenstående figur. Figur 3.1 c) Det store team a) Gruppens/ basens team b) 0. klasseteam Gruppe U Gruppe Y Gruppe Æ Gruppe Ø Gruppe Å Fagligt ansvarlige: Skolepædagogerne år år år år år Fagligt ansvarlige: Lærerne år år år år år b) 1. klasseteam 1 pædagog 2 lærere 2 pædagoger 1 lærer 2 pædagoger 1 lærer 2 pædagoger 1 lærer 2 pædagoger 1 lærer Projektets pædagogiske indhold kan sammenfattes i fire store opgaver: At arbejde med de aldersintegrerede grupper, så der foregår en passende undervisningsdifferentiering. At indrette læringsmiljøet, så det fremmer elevernes trivsel og læring, og så det fremmer mulighederne for undervisningsdifferentiering. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 7

8 At skabe helhed og sammenhæng i barnets dag på Strøbyskolen. Dvs. at der er voksne til stede hele dagen, som barnet er tæt knyttet til, at barnet kan fordybe sig i aktiviteter hele dagen, og at undervisning og tid i SFO kan supplere hinanden. At øge kendskabet til eleverne ved, at lærere og skolepædagoger arbejder tæt sammen. Indskolingshuset udgør de fysiske rammer for projektet. Hver gruppe har deres eget baselokale, som i stil med huset i øvrigt er indrettet med henblik på, at undervisning og læring kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. De fem baselokaler er indrettet forskelligt og ændres løbende, jf. børnenes behov. Fælles er, at samtlige elever har deres egen arbejdsplads i deres respektive baselokale, som er tilgængelig hele dagen. Samtlige lokaler benyttes både formiddag og eftermiddag og til både undervisning og fritidsaktiviteter. Når eleverne skal i 2. klasse, dannes tre homogene klasser. Tre af lærerne fra indskolingsprojektet følger med eleverne op på 2. klassetrin og er dermed med til at sikre kontinuiteten. 3.1 Projektets kvalitetskriterier og mål Strøbyskolen har opstillet en række kvalitetskriterier og mål for indskolingsprojektet, som er listet nedenfor: Kvalitetskriterier At skole og SFO skaber helhed for eleverne. At strukturen medfører, at alle elever kan få faglige og sociale udfordringer på deres niveau at der undervisningsdifferentieres. At de fysiske rammer i indskolingen Indskolingshuset udnyttes, så der foregår læring og trivsel. At børn kan begynde i skole det år, de fylder 6 år, og at undervisningen er rettet mod netop deres udviklingsniveau. At kendskabet til eleverne i indskolingen er bredt, og at alle elevernes kompetencer udnyttes både i undervisningen og de frie aktiviteter. At medarbejderne oplever, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er lærende og udviklende. At der er en rød tråd i overgangen mellem indskoling og mellemskoling. Mål At ressourcerne til indskolingsafdelingen udnyttes optimalt, både undervisningstid/børnetid, de fysiske rammer og økonomien. At 95 % af alle børn kan begynde i skole det år, de fylder 6 år, og at skolen kan tilrettelægge undervisningen, så den passer til aldersgruppen. At testene viser, at den faglige standard udvikles. At lærere og pædagoger oplever, at deres kendskab til eleverne bliver bredere, og at denne viden kan udnyttes i deres arbejde med børnene. At alle elever møder udfordringer på deres niveau og derved opnår optimal udvikling. At skabe sammenhæng mellem 2. klasse og SFO. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 8

9 Der er flere overlap mellem kriterier og mål, ligesom de retter sig mod forskellige målgrupper og dagsordener. De forskellige fokuspunkter sammenføres derfor i otte overordnede mål, og evalueringen vil have fokus på at klarlægge, hvorvidt disse otte mål er nået. Overordnet er der tale om tre målkategorier: a) Pædagogiske og læringsmæssige mål, som retter sig mod eleverne og deres udvikling og udbytte, b) Organisatoriske mål, som retter sig mod medarbejdernes kompetencer og professionelle omgang med eleverne og c) Uddannelsesmæssige mål, som er opstillet af skolens ledelse og har baggrund i nationalpolitiske dagsordener. Tabellen nedenfor illustrerer kategorierne og de mål, der knytter sig til den pågældende kategori: Tabel 3.1 Kategori Pædagogiske og læringsmæssige mål Mål Undervisningsdifferentiering alle elever møder faglige og sociale udfordringer på deres niveau og opnår derved optimal udvikling De fysiske rammer i Indskolingshuset udnyttes, så der foregår læring og trivsel Kendskabet til eleverne er bredt, og alle elevernes kompetencer udnyttes både i undervisningen og de frie aktiviteter At skole og SFO skaber helhed i hverdagen herunder ml. SFO og 2. klasse og en rød tråd i overgangen ml. indskoling og mellemskoling (4.- 6.klasse). * Organisatoriske mål Medarbejderne oplever, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er lærende og udviklende Lærere og pædagoger oplever, at deres kendskab til eleverne bliver bredere, og at de kan udnytte denne viden i deres arbejde med børnene Uddannelsesmæssige mål 95 % af alle børn kan begynde i skole det år, de fylder 6 år Testene viser, at den faglige standard udvikles I de følgende afsnit udfoldes målopfyldelsen og resultatskabelsen mere detaljeret med udgangspunkt i forældrene/respondenternes vurderinger af de pædagogiske og læringsmæssige mål. De uddannelsesmæssige mål og resultater belyses i kraft af foreliggende, dokumenterede undersøgelser såsom kvalitetsrapporter og testresultater. * De organisatoriske mål er evalueret i samarbejde med medarbejdere og ledelse og er behandlet i en intern rapport. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 9

10 4 RESULTATER 4.1 Pædagogiske og læringsmæssige mål Undervisningsdifferentiering alle elever møder faglige og sociale udfordringer på deres niveau og opnår derved optimal udvikling 89 % af de adspurgte forældre er meget enige eller enige i, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger gør, at deres børn møder faglige og sociale udfordringer, som svarer til det enkelte barns niveau. Resultatet er jævnt fordelt på de fire årgange, og ingen årgange synes dermed at falde igennem, hvad angår dette mål. Særligt i forhold til de sociale udfordringer er respondenterne positive. Kun samlet set tre forældre(par) mener ikke, at deres børn møder passende sociale udfordringer. Tabel 4.1: Vurder, hvorvidt du er enig i følgende udsagn: Koblingen mellem læring og leg skaber helhed i mit barns udvikling og hverdag. 64% 34% 0% 1% Det har stor værdi for det enkelte barn, at børnene kender hinanden på tværs af hele årgangen og på tværs af forskellige årgange. 55% 40% 5% 0% Samarbejdet ml. lærere og pædagoger gør, at mit barn møder faglige udfordringer, der svarer til dets niveau. 45% 44% 4% 2% 5% Samarbejdet ml. lærere og pædagoger gør, at mit barn møder sociale udfordringer, der svarer til dets niveau. 43% 48% 2% 0% 7% Gruppens lærere og pædagoger har et dybdegående kendskab til mit barn. 38% 42% 9% 2% 9% Der er plads til, at alle barnets kompetencer og evner kan komme i spil. 30% 49% 9% 3% 9% Jeg oplever som forælder at mit barn trives i hverdagen i indskolingen. 51% 43% 5% 1% Jeg oplever, at det er de samme lærere og pædagoger, der er gennemgående ift. mit barns hverdag. 45% 40% 8% 6% 1% Pædagoger og lærere identificerer hurtigt, hvis der fx er et problem for eller med mit barn i hverdagen? 26% 41% 15% 1% 17% Der følges hurtigt op, hvis lærere og pædagoger har identificeret et problem for eller med mit barn i hverdagen 26% 43% 10% 3% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Én måde, hvorpå Strøbyskolen forsøger at understøtte undervisningsdifferentiering, er ved at sammensætte eleverne i aldersintegrerede grupper frem for traditionelle klasser. Det giver bl.a. mulighed for at undervise både gruppevis, aldersopdelt og på tværs af grupper. Sammenlagt synes omkring 84 % af respondenterne godt om denne måde at organisere eleverne på og mener, at det har en positiv effekt for barnets læring. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 10

11 Tabel 4.2: Eleverne sammensættes i aldersintegrerede grupper frem for i traditionelle klasser. Hvordan vurderer du denne måde at organisere eleverne på? Tabel 4.3: Undervisningen i indskolingen sker både gruppevis, aldersopdelt og på tværs af grupper. Hvilken effekt vurderer du, at det har for dit barns læring? Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 11

12 Sammenlagt vurderer et mindretal af respondenterne, at organiseringen og den varierende undervisningsform ingen effekt har for barnets læring (11 %) eller at der ligefrem er tale om en negativ effekt (4 %) 1. Denne tendens ses særligt hos forældrene til årgangene 2006 og Indvendingerne går bl.a. på, at det kræver unødigt mange ressourcer af børn i den alder, at de hele tiden skal omstille sig til de forskellige grupperinger, som de bliver udsat for. De mange skift inkl. det, at der kommer nye elever til gruppen efter 0. klasse betyder mangel på stabilitet, tryghed og nærhed og går ud over den faglige indlæring. Enkelte medarbejdere medgiver, at der er mange skift i løbet af en dag, og at det kan være svært for nogle elever. De fysiske rammer i Indskolingshuset udnyttes, så der foregår læring og trivsel 85 % af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med de fysiske rammer i Indskolingshuset. Ligeledes vurderer 95 %, at de fysiske rammer i høj eller i nogen grad giver mulighed for både læring og leg. Siden 2006 har tilfredsheden generelt været stødt stigende hos årgang 2009 er andelen af meget tilfredse forældre markant højere. Jeg synes, at Indskolingshuset er hyggeligt og hjemligt det virker varmt at komme ind i lokalerne. Der er meget fine og kreative værksteder til rådighed, som hjælper barnets udvikling. De fysiske rammer er optimale for leg og læring. Det, at det hele flyder sammen, understøtter børnenes forskellighed udviklingsmæssigt. Jeg synes, det er fantastisk, at skolen har investeret så meget tid og økonomi i ombygningen af lokalerne, så de passer til undervisningen. 1 Gennemsnit af besvarelserne ingen effekt og negativ effekt i tabel 4.2 og 4.3. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 12

13 Tabel 4.4: Hvordan vil du som helhed vurdere de fysiske rammer i Indskolingshuset? Meget tilfredst. Tilfredsstillende Mindre tilfredst. Ikke tilfredsstillende Ved ikke Tabel 4.5: I hvilken grad vurderer du, at de fysiske rammer i Indskolingshuset giver mulighed for både læring og leg? Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 13

14 13 % af respondenterne finder de fysiske rammer mindre tilfredsstillende. De kritiske kommentarer kredser primært om faciliteter såsom legeplads, toiletter og garderobe, som af flere beskrives som henholdsvis slidt, uhygiejnisk og kaotisk og som et forstyrrende element mellem lokaler, leg mv. Hvad angår mulighederne for både læring og leg og barnets trivsel i Indskolingshuset, er kommentarerne blandede. Fælles for de mere kritiske forældre er, at de oplever rammerne som alt for flydende som forælder kan strukturen virke uoverskuelig og rodet. Flere medgiver dog, at barnet ikke nødvendigvis deler denne oplevelse: Det er måske det, der virker uoverskueligt for mig som voksen der giver mit barn gode udfoldelsesmuligheder både i lærings- og legesituationer. Adspurgt om barnets trivsel, mener 94 % af respondenterne da også, at deres barn trives i indskolingen, mens kun 6 % er af den modsatte opfattelse. Kendskabet til eleverne er bredt, og alle elevernes kompetencer udnyttes både i undervisningen og de frie aktiviteter 80 % af respondenterne er meget enige eller enige i, at lærere og pædagoger har et dyberegående kendskab til deres barn/børn, og at der er plads til, at alle barnets evner og kompetencer kan komme i spil % af respondenterne er uenige eller meget uenige i disse betragtninger. Ligeledes mener henholdsvis 67 % og 69 % af respondenterne, at pædagoger og lærere hurtigt identificerer eventuelle problemer for eller med et barn, ligesom de er i stand til at følge hurtigt op på problemet. Henholdsvis 16 % og 13 % erklærer sig uenige heri (jf. tabel 4.1). Samlet set tilkendegiver omkring en tredjedel af respondenterne, at deres barn har haft behov for, at der blev taget særlige hensyn til barnet det være sig adfærdsproblemer, personlig udvikling (sprog, krop mv.) eller sociale udfordringer (hjemlige vilkår, isolation, drilleri mv.). 58 % har vurderet, at skolen i høj grad var/er i stand til at tage hånd om barnets udfordringer 33 % mener, at skolen i nogen grad har håndteret/håndterer udfordringerne. Kun 6 % mener ikke, at deres barns særlige behov er blevet/bliver imødekommet og håndteret. Også hvad angår dette mål, er der er tale om relativt få forældre, som svarer negativt på spørgsmålene. Der er dog en tydelig tendens til, at forældrene til årgang 2009 tegner sig for størsteparten af de mere negativt indstillede besvarelser. Emnet forfølges nærmere i afsnit 5.1. At skole og SFO skaber helhed i hverdagen herunder ml. SFO og 2. klasse og en rød tråd i overgangen ml. indskoling og mellemskoling (4.-6. klasse) 98 % af respondenterne svarer positivt på spørgsmålet om, hvorvidt koblingen mellem læring og leg i indskolingen skaber helhed i barnets udvikling og hverdag. Tilsvarende oplever 85 %, at det er de samme lærere og pædagoger, som er gennemgående i barnets hverdag og dermed understøtter helheden (jf. tabel 4.1). Forældre til årgangene 2006 og 2007 har for 20 % s vedkommende vurderet, at der er skabt en høj grad af kontinuitet mellem indskoling og 2. klasse. 60 % vurderer, at det i nogen grad er lykkedes at skabe en rød tråd i overgangen. Størstedelen af forældrene begrunder den positive respons med, at deres barn/børn allerede kendte de nye klassekammerater gennem indskolingsprojektet. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 14

15 3/4 af respondenterne vurderer, at klasserne virker fint sammensat, og at klassedannelsen derfor må have rod i pædagoger og læreres brede viden om det enkelte barn. Flere forældre oplever, at sammensætningen af de nye 2. klasser er sket med udgangspunkt i og stor hensyntagen til den enkelte elev, og at placeringen af deres barn/børn har haft et effektivt pædagogisk eller fagligt øjemed. Det er pt. ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er skabt en rød tråd mellem indskoling og mellemskoling. Først pr. august 2010 vil eleverne i 4. klasserne bestå af elever, der er indskolet i den periode, hvor Indskolingsprojektet har fungeret. På nuværende tidspunkt er det dog besluttet, at i alt fire lærere med baggrund i Indskolingsprojektet følger med op i mellemskolingen. Kun én lærer har ikke været en del af projektet og vil derfor være ny for eleverne. Set i det lys er der taget skridt for at sikre en vis kontinuitet op i mellemskolingen. 4.2 Uddannelsesmæssige mål 95 % af alle børn kan begynde i skole det år, de fylder 6 år Undervisningsministeriet har fra skoleåret 09/10 vedtaget ved lov, at børnehaveklassen fremover er obligatorisk nye skolebørn skal derfor starte i skole det år, de fylder 6 år. Strøbyskolen oplever et stigende antal børn, der starter til tiden. Før Indskolingsprojektet var det meget normalt, at op imod 70 % startede det år, de fyldte seks. I 2009 var tallet mellem 90 og 91 %, og i år er det flere. Antallet af børn, der venter med at starte i skole, er nedadgående på Strøbyskolen fra skoleåret 06/07. Tendensen fortsætter frem til og med nuværende skoleår 09/10 dvs. i den periode, hvor Indskolingsprojektet har fungeret. Det er vanskeligt med sikkerhed at tilskrive Indskolingsprojektet Strøbyskolens succes. Ser man til nogle af de øvrige skoler i Stevns kommune, som ikke har et tilsvarende indskolingsprogram, er tendensen dog, at tallene her i samme periode er opadgående fra år til år venter flere børn med at starte i skole. Det er pt. ikke muligt at sammenholde tallene med tendensen på landsplan. Jf. den nye lovgivning, er de hidtidige offentliggjorte tal ikke sammenlignelige med Strøbyskolens tal. Testene viser, at den faglige standard udvikles Medarbejdernes opfattelse af, at eleverne er blevet bedre læsere, bekræftes af tallene fra Stevns Kommunes kvalitetsrapport 2008/2009. Heraf fremgår, at Strøbyskolens testresultater ligger væsentligt over gennemsnittet i Stevns Kommune 2 og landsgennemsnittet. Fra skoleåret til skole- 2 Kommunens gennemsnitstal er ikke vægtede i forhold til elevtal. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 15

16 året er der sket en markant forbedring for særligt 1.og 2. klasse, ligesom 3. klasses niveau er forbedret og ligger meget højt i testresultaterne. Tabel 4.6: Kilde: Kvalitetsrapport 2008/2009, Skolevæsnet i Stevns Kommune Strøbyskolens tal for skoleåret 2009/2010 ser således ud: 1. årgang 96 % 2. årgang 90 % 3. årgang 92 % 4. årgang Er endnu ikke testet. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 16

17 EKSTERN KOMMUNIKATION Udover en vurdering af målopfyldelse og resultatskabelse i relation til de opstillede mål, har et centralt punkt i evalueringen blandt forældrene været at belyse og vurdere Strøbyskolens eksterne kommunikation. Det handler dels om, hvorvidt forældrene er tilfredse med den information, som de har modtaget fra skolen forud for barnets skolestart er det den rette form og viden, der formidles og i et passende omfang? Dels gælder det den løbende kommunikation om skolegangen i indskolingen. 4.3 Information til og kommunikation med forældrene Forældrene er meget tilfredse med den information og informationsmængde, som de modtager om Indskolingsprojektet inden skolestart tilfredsheden er stigende hen over årene. Kombinationen af mundtlig og skriftlig information værdsættes. Isoleret set vægtes den mundtlige information dog højest herunder introduktionsmøder, besøg på skolen inden skolestart og brobygningsmøder i børnehaver. Tabel 0.1: Hvordan vil du som helhed vurdere den information, du har fået forud for barnets skolestart? Meget tilfredst. Tilfredst. Hverken/eller Mindre tilfredst. Slet ikke tilfredst. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 17

18 Tabel 0.2: Oplever du, at du er blevet tilbudt nok information inden opstarten? Tabel 5.3: Oplever du, at det er den rette information, du er blevet tilbudt? Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 18

19 Hvad angår den løbende kommunikation, og hvorvidt forældrene føler sig nok informeret om deres barns hverdag i indskolingen, er billedet lidt mere nuanceret. 23 % mener sig i mindre grad eller slet ikke informeret. Omvendt er man klar over, hvem man skal henvende sig til, hvis man har spørgsmål til barnets hverdag. Tabel 0.4: Synes du, at du ved/vidste nok om dit barns hverdag i indskolingen? Tabel 5.5: Har du en klar fornemmelse af, hvem du skal henvende dig til, hvis du har spørgsmål til dit barns faglige udvikling? Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 19

20 Det er især forældrene til årgang 2009, som skiller sig ud på denne konto. Denne gruppe forældre føler ikke, at de ved nok om deres barns dagligdag og indholdet i denne. Det er vigtigt at holde sig dette for øje bl.a. fordi denne oplevelse blandt forældrene kan være årsagen til den mere negative evaluering fra denne gruppe forældre, når de spørges til pædagoger og læreres dybe kendskab til den enkelte elev, om alle barnets kompetencer kommer i spil, om det er de samme lærere og pædagoger, der er gennemgående i barnets hverdag, om personalet hurtigt identificerer eventuelle problemer for eller med barnet og er i stand til at tage hånd om disse problemer (jf. afsnit 4.1). Antallet af forældre til årgang 2009, der er meget enige eller enige i, at pædagoger og lærere har et dybt kendskab til deres barn/børn er faldende samtidig er antallet af forældre, der er uenige eller meget uenige i betragtningen, stigende. Også hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt alle barnets kompetencer kommer i spil, er enigheden aftagende, når man ser til forældrene til årgang Kun halvdelen af forældre til årgang 2009 er meget enige eller enige i, at pædagoger og lærere hurtigt identificerer, hvis der er problemer for eller med det enkelte barn. Det samme billede tegner sig, når der spørges til, hvorvidt pædagoger og lærere er hurtige til at reagere på situationen. Tilsvarende vurderer man skolens evne til at tage hånd om barnets særlige behov lavere end de øvrige årgange. Kun i relation til årgang 2009 er besvarelsen slet ikke [i stand til at tage hånd om barnets særlige behov] repræsenteret. De bagvedliggende tal viser desuden et markant større antal ved ikke - besvarelser i relation til ovenstående spørgsmål. Også dette kan være en indikator på forældreårgang 2009s mangel på løbende information om hverdagen i indskolingen. Ser man til kommentarerne fra forældrene til årgang 2009, bekræftes manglen på information om hverdagen i indskolingen. Ikke alle forældre følger/kører deres børn i skole, og flere forældre foreslår mere opdatering via intranettet (som forældrene tilsyneladende bruger flittigt). Langt de fleste informationer, der kommer på intra, er info fra ledelsen/skolebestyrelsen. Det er meget begrænset med informationer fra pædagoger/lærere. Jeg er selv lærer på en skole, hvor intra bliver væsentligt flittigere brugt af den enkelte klasses lærere, så jeg mener, at det burde være en naturlig del af en arbejdsdag, at pædagoger/lærere løbende informerer forældre via intra. Evaluering af indskolingsprojekt Strøbyskolen, Stevns Kommune 20