Kurser og informationsdage

Transkript

1

2 Kurser og informationsdage Kursus for nye vejledere et introduktionskursus til vejlederrollen og praktikkens indhold For nye vejledere tilbydes et gratis kursus over tre dage incl. forplejning. Tilmelding er foregået via webformular på mail. Der udbydes et kursusforløb i Odense og et i Vejle. I Odense, Tolderlundsvej 5 afholdes der kursus på følgende tre dage: Den 12. august fra , 28. september fra og 2. december fra I Vejle, Vestre Engvej 51C (nyt campus) afholdes der kursus på følgende tre dage: Den 11. august fra , 23. september og 1. december fra Der gives et kursusbevis til de deltager som har deltaget i kurset fuldt ud. Informationsdag om praktikken Ved praktikstart afholdes informationsmøde om praktikken for vejledere, der ikke følger kursus for nye vejledere. Arrangementet er gratis og incl. forplejning. Afbud meddeles på til: shso@ucl.dk Der afholdes informationsdag i Odense og Vejle: Informationsdag i Odense d. 18. august fra kl Informationsdag i Vejle, Vestre Engvej 51C d. 20. august fra kl Praktikvejlederuddannelsen Såfremt der er interesse for praktikvejlederuddannelsen kan der rettes henvendelse til Bente Falk Nielsen på tlf fra Kursus og eftervidereuddannelsen ved University College Lillebælt. Formålet med praktikvejlederuddannelsen er: At kunne lede og facilitere vejlednings-, lære- og forandringsprocesser. At styrke kompetencer til at initiere, udvikle, tilrettelægge og vurdere læreprocesser. At tilegne sig mere viden om socialt arbejdes teoretiske rødder og deres betydning i praksis. At tilegne sig viden om vejledningsteorier- og metode i et forandringsperspektiv. At styrke og videreudvikle de metoder og redskaber, der knytter sig til vejlederrollen. At kvalificere de kommunikative færdigheder i vejledningssamtalen. At styrke kompetencer til at initiere, udvikle, tilrettelægge og vurdere læreprocesser.

3 Indhold Hvad er formålet med at komme i praktik?... 2 De overordnede regler for praktikken... 4 Bestemmelser som regulerer praktikken... 6 Læringsmål for viden... 6 Læringsmål for færdigheder... 7 Læringsmål for kompetencer... 7 Oversigt over praktikkens forløb... 8 Det gode praktikforløb og forberedelsen hertil... 9 Læringsplan praktikkens styringsværktøj Midtvejsstatus Afsluttende opgave og afholdelse af eksamen Afsluttende på praktikken feed-back på forløbet Samarbejdet mellem praktikanten og dig som praktikvejleder Andre opgaver og læringsrum under praktikken Sammenfatning af opgaver og ansvar Bilag 1 Uddannelsens bekendtgørelse Bilag 2 Retningslinjer ang. Lov om behandling af personoplysninger Bilag 3 Forhold vedr. arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende Bilag 4 Forside til læringsplanen Bilag 5 Arbejdsskema til faglig målformulering Bilag 6 Evaluering af læringsmål Bilag 7 Afstemning af forventninger Bilag 8 Observationsreferat Bilag 9 Refleksionscirklen Bilag 10 Referat af vejledermøde Bilag 11 Beslutningsreferat Bilag 12 Fremmødeerklæring Bilag 13 Kontaktoplysninger Side 1

4 Vejledning om praktikken Vejledningen henvender sig til dig som skal være praktikvejleder og praktikanterne har fået udleveret en praktikhåndbog. Formålet med vejledningen er, at give information om regler og rammer for praktikkens forløb samt samarbejdet omkring praktikforløbet. Hvad er formålet med at komme i praktik? Formålet med praktikken er at skabe mulighed for læring gennem praksiserfaring, ved at give mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger, og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Med afsæt i den viden og de begyndende færdigheder og kompetencer som praktikanten har tilegnet sig, er praktikken det sted hvor uddannelsens teoretiske dele skal transformeres, så praktikanten f.eks. får viden om hvorledes de juridiske regler behandles, iagttager og træner sine kommunikative færdigheder, og får erfaringer med den praktiske udførelse af fagets viden og metodegrundlag. I starten af praktikperioden vil praktikanten primært være observerende, og som praktikken forløber blive mere deltagende og reflekterende. Imod afslutningen af praktikken vil praktikanten kunne løse enkelte eller hele opgaver selv, alt efter hvilket praktiksted vedkommende befinder sig på, og hvilke personlige mål der er tilrettelagt for praktikken. Praktikantens hidtidige uddannelsesforløb Socialrådgiveruddannelsen fik ny studieordning januar 2012 senest revideret i februar Kendetegnet for den nye uddannelsesstruktur er, at uddannelsen er opbygget efter kerneområder som beskriver uddannelsens centrale vidensfelter, og som genfindes i alle uddannelsens delelementer. Viden om, og indsigt i, en række fagdiscipliner er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i krydsfeltet mellem menneskers sociale og beskæftigelsesmæssige problemer og rettigheder, og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne. For alle kerneområder gælder, at det sociale arbejdes praksis samt aftagerorganisationer og forskningsresultater inddrages i muligt omfang på videns-, færdigheds- og kompetenceniveauerne. Socialrådgiveruddannelsen er fortsat en generalistuddannelse, men med mulighed for fordybelse således at den studerende kan erhverve sig særlige spidskompetencer indenfor ovennævnte valgmodulområder. Det er essentielt for uddannelsens tilrettelæggelse, at samspillet med praksis er centralt igennem hele uddannelsen. Derudover er uddannelsen bygget op i moduler der søger at integrere alle vidensområder som: jura, psykologi/psykiatri, samfundsfag og socialt arbejde. Modulerne afsluttes med prøve, og som følge heraf afsluttes praktikken nu også med en prøve. Side 2

5 Uddannelsens opbygning 1. semester Modul 1: Sociale problemer og socialt arbejdes praksis Modul 2: Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis 2. semester Modul 3: Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Modul 4: Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap 3. semester Modul 5: Socialt arbejde med udsatte børn/unge samt børn/unge med handicap og deres familier Modul 6: Socialt arbejdes organisering og praksis 4. semester Modul 7: Praktik i 5 måneder 5. semester Modul 8: Socialt arbejde i tværprofessional og tværsektoriel sammenhæng. Valgmodul 10: Udsatte børn og unge Valgmodul 11: Beskæftigelse Der vælges mellem et af modulerne 6. semester Modul 9: Kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling Valgmodul 12: Voksne udsatte og personer med handicap. Samt valgmodul 10 eller 11 Der vælges et modul der ikke er tidligere taget. 7. semester Modul 13: Viden og vidensformer i det sociale arbejde (7 uger) Modul 14 : Bachelorprojekt (13 uger) Introduktion og forberedelse til praktikken Praktikanten er i løbet af modul 5 og 6 blevet forberedt til praktikken af praktikkoordinatoren og socialrådgiverundervisere. Det er de bl.a. gennem orientering om rammerne for praktikken og samarbejdet om praktikfordeling, samt information om arbejdspladsforhold. Derudover deltager de kommende praktikanter i en gruppesamtale med en socialrådgiverunderviser. Formålet med samtalen er at understøtte den studerendes forberedelse til valg af praktiksted, og begyndende afklaring af personlige og faglige mål for praktikken, med udgangspunkt i læringsmålene. Der er mødepligt til samtalen. Efter fordeling af praktikpladser sender den studerende et brev/mail til praktikvejlederen om sig selv, motivation for og forventninger til praktikken. Herefter besøges praktikstedet, og der afholdes en afklarende samtale mellem dig som praktikvejleder og den kommende praktikant, med henblik på at afstemme forventninger til praktikken. Side 3

6 De overordnede regler for praktikken Praktikken er ulønnet og er på 5 måneder. Praktikken foregår i en institution, der udfører socialt arbejde og praktikanten modtager professionsrettet vejledning i løbet af praktikken. Praktikanten indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Praktikpladserne godkendes af uddannelsesinstitutionen. Regler for arbejdstid og fravær Praktikantens arbejdsuge er på fuld tid, som svarer til fuld tid på praktikstedet. Såfremt praktikstedet holder ferielukket i løbet af praktikperioden, skal der aftales relevante arbejdsopgaver og/eller læsedage, som svarer til de timer praktikanten ikke er på praktikstedet. Hvis du som praktikvejleder er deltidsansat, træffes der aftale med skolen om, hvorledes den normale arbejdstid for praktikanten kan opfyldes. I praktik følger praktikanten de arbejdstidsregler som gælder for de øvrige ansatte socialrådgivere på arbejdspladsen. Herunder regler for meddelelse omkring sygdom og fravær. Såfremt der er en flekstidsordning på praktikstedet kan det aftales, at praktikanten indgår i denne. Det er ikke muligt at holde ferie i praktikperioden. I praktikperioden må praktikanten højst have 12 fraværsdage. Dette svarer sig til 89 timer. Ved et fravær på mere end 12 arbejdsdage af den samlede praktiktid, kan praktikken ikke bedømmes. Hvis fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan der tillades forlængelse af praktikken, hvis praktikstedet er enig heri. Aftale om forlængelse sker altid i et samarbejde med socialrådgiveruddannelsen. Fravær til møder indkaldt af skolen, studie/praktikgruppemøder, indregnes ikke som fravær. Ved deltagelse i faste råd og udvalg på skolen, kan der gives frihed hertil efter aftale med dig og socialrådgiverunderviseren eller praktikkoordinatoren. Registrering af fravær Det er dig, som praktikvejleder som er primær ansvarlig for registrering af fravær, men praktikanten bør også selv registrere sine eventuelle fraværsdage. Inden prøven (så tæt på som muligt) skal der udfyldes en blanket for praktikantens fremmøde, også kaldet Fremmødeerklæring. Blanketten ligger på praktikafdelingens side på skolens intranet (Fronter). Praktikanten er ansvarlig for at: 1. Fremskaffe blanketten. 2. Få den underskrevet. 3. Medbringe blanketten til prøven (et krav for at kunne gå til eksamen). Opgaveskrivning i praktikperioden I forbindelse med praktikantens praktikperiode, skal denne udarbejde forskellige skriftlige opgaver. Arbejdet med disse er en del af praktikantens arbejdstid og arbejdet hermed tilrettelægges i samarbejde med dig, som praktikvejleder. Omfanget af arbejdstid til de enkelte opgaver overstiger ikke mere end 1-2 dage pr. opgave. Side 4

7 Hvem indgår i samarbejdet omkring praktikken? Socialrådgiveruddannelsen udpeger en socialrådgiver- eller socialformidleruddannet underviser, som følger praktikanten i praktikperioden. Det er dennes ansvar at yde vejledning efter aftale, godkende praktikantens læringsplan for praktikken, medvirke i midtvejsstatus og afslutningsvis bedømme praktikken. Ledelsen på praktikinstitutionen har det overordnede ansvar for praktikforløbet, og udpeger en fagligt kvalificeret socialrådgiver/socialformidler med erfaring fra socialt arbejde, som kan give praktikanten regelmæssig professionsrettet vejledning i løbet af praktikperioden. Regler vedrørende ophør eller praktikomplacering Såfremt praktikken afbrydes pga. sygdom, er det muligt at søge om dispensation til et nyt praktikforsøg. I særlige tilfælde kan der efter ansøgning gives dispensation til et tredje praktikforsøg, når det er begrundet i sygdom. Hvis der opstår uoverensstemmelser under praktikforløbet, er du som praktikvejleder og socialrådgiveruddannelsen ansvarlig for at problemet drøftes med praktikanten med det formål at finde en løsning. Kan der ikke opnås enighed om løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og socialrådgiveruddannelsens ledelse. Et praktikforløb kan ikke bringes til ophør, før socialrådgiveruddannelsen har været inddraget i forløbet. Inden for de første 3 uger af praktikken kan socialrådgiveruddannelsen give tilladelse til praktikomplacering, hvis det skønnes hensigtsmæssig pga. særlige omstændigheder og er praktisk muligt. Dette kan kun forekomme når underviser fra skolen og praktikinstitutionen har været inddraget i drøftelse heraf. Tavshedspligt og databehandling I praktikperioden har praktikanten tavshedspligt som øvrige ansatte og som vedvarer efter praktikkens ophør. Når praktikanten benytter materiale (f.eks. cases) fra praktikinstitutionen, skal dette anonymiseres efter aftale med dig som praktikvejleder. Lov om behandling af personoplysninger nr. 429 af 31. maj 2000 stiller yderligere krav til databehandling ud over anonymisering af datamaterialet i opgaverne, som den studerende skal være opmærksom på, da retssikkerheden for borgere vejer tungt. Der stilles krav om, at indsamlingen og registreringen af personoplysninger sker med udtrykkeligt samtykke fra de personer, oplysningerne vedrører. Hvorfor det er vigtigt, at praktikanten får samtykke. Endvidere skal praktikanten være opmærksom på persondatalovens bestemmelser om datasikkerhed. Det anbefales, at praktikanten i sine opgaver undgår at gøre oplysningerne personhenførbar. Dvs. at man kan identificere personen/personerne der omtales i opgaven. Se bilag 2. Børneattest og straffeattest Der indhentes Børneattest på praktikanter som under deres praktik kommer i direkte kontakt med børn under 15 år. Det er praktikstedet som indhenter attesten hos Rigspolitiet og det er et anliggende mellem praktikanten og praktikstedet. Der kan ligeledes være behov for, at der indhentes en straffeattest. Forsikringsforhold Se bilag om forsikringsforhold. Side 5

8 Bestemmelser som regulerer praktikken Socialrådgiveruddannelsen udbydes efter bekendtgørelse nr. 766 af om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver. Heraf fremgår de overordnede rammer for Socialrådgiveruddannelsen. For praktikken gælder desuden uddannelsens studieordning, studieplan, det vejledende fælles regelsæt for praktikken (se studieplanens institutionsdel) og denne praktikhåndbog. Socialrådgiveruddannelsen fagelementer er målbeskrevet ift. det læringsudbytte, der skal opnås gennem uddannelsen med afsæt i en fælles europæisk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Kvalifikationsramme indeholder 3 kategorier: Viden, færdigheder og kompetencer. Disse har indbyderes en vis grad af overlap. For yderligere oplysninger om den europæiske kvalifikationsramme - se: KOMPETENCER Personlig udøvelse af faget FÆRDIGHEDER At kunne udøve sin viden VIDEN Det grundlæggende niveau Læringsmål for viden Begrebet Viden dækker over praktikantens viden om og forståelse af centrale begreber, teorier, empiriske undersøgelser, metoder og praktikker inden for det professionsfaglige område. Læringsudbyttet af vidensområdet er, at praktikanten bliver i stand til at kunne redegøre for, beskrive, reflektere over, definere og klassificere sin tilegnede viden og forståelse. Praktikanten skal opnå viden om: De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen. De sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe. Praktikinstitutionens værdigrundlag. Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber. Tværprofessionelt samspil som det udfolder sig i praktikinstitutionen. Side 6

9 Læringsmål for færdigheder Begrebet Færdigheder dækker over brug af viden til at vurdere sociale problemstillinger og foreslå løsninger af disse. Læringsudbytte af vidensområdet er, at kunne anvende, analysere, vurdere, perspektivere, argumentere, diskutere og reflektere over professionsfaglige problematikker. Praktikanten skal opnå færdigheder i: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluerer samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den bagrund udarbejde en socialfaglig vurdering. Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger. Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgerer og samarbejdspartnere Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtligt som skriftligt til samarbejdspartnere og borgerer. Indgå i drøftelser og udvikling af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet. Læringsmål for kompetencer Begrebet Kompetencer dækker over: udførelse, udvikling, formidling og samarbejde i forhold til socialt arbejde. Læringsudbytte er at blive i stand til at kunne kombinere viden og færdigheder til praktisk socialt arbejde i en bestemt arbejdsmæssig kontekst ved at håndtere, praktisere, igangsætte, tage ansvar, udvikle og strukturere socialt arbejde. Praktikanten skal opnå kompetencer til at: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber. Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer. Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag. Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen. Side 7

10 Oversigt over praktikkens forløb Praktikken forløber i 5 måneder. I forløbet er der tilrettelagt undervisning, opgaver og møder, og afsluttende prøve. Forløbet for disse kan du se af nedenstående figur. Alle elementerne er nærmere beskrevet i de følgende kapitler og afsnit. I tilrettelæggelsen af opgaverne er der taget udgangspunkt i praktikantens mulighed for at arbejde med læringsmålene for praktikken. I starten af praktikperioden afholdes der to undervisningsdage på skolen, inden praktikanten starter på praktikstedet. Formålet med disse dage er en nærmere introduktion til praktikforløbet, læringsmålene og opgaverne i løbet af praktikken. Der er mødepligt til disse dage og evt. fravær indregnes i det maksimale fravær på 12 dage i praktikken. Midtvejsstatus møde Stop-op-dag 2 på skolen Eksamen den sidste uge af praktikken Læringsplanen udarbejdes i de 3 første uger To dage på skolen forinden start på praktikstedet Stop-op-dag 1 på skolen Side 8

11 Det gode praktikforløb og forberedelsen hertil At modtage en praktikant kræver forberedelse og planlægning. Særligt i den første periode er der en række ting, man skal være opmærksom på: Bestilling af software og koder. Præsentation af nærmeste kolleger og daglige samarbejdspartnere. Orientering om mødetider, kalender, pauser, rygning, påklædning, kultur omkring telefoni og brug af private mobiltelefon, sociale medier mv. Orientering om institutionens organisation, arbejdsområder samt de administrative processer og kompetenceregler. Indføring i brug af computersoftware. Aftale om socialrådgiverfaglig vejledning hvornår? hvor længe? samt evt. daglig kontakt. Forventningsafstemning til praktikantens forberedelse til vejledningen (skal der f.eks. afleveres en dagsorden dagen før og er der bestemte punkter i dagsordenen hver gang) Aftale om tid til studiedagbogsskrivning. Orientering om relevant læsestof og aftale om, på hvilken måde litteraturlæsning skal foregå. Herunder hvad der anbefales læst i introduktionsfasen. At få afholdt en forventningsafstemmende samtale efter ca. 2-4 uger ift. videre samarbejde med praktikanten. Tag udgangspunkt i bilaget forventningsafstemmende samtale. Praktikanten indføres løbende i arbejdet. Som en del af de første 3 uger skriver praktikanten sin læringsplan. De første vejledninger har derfor fokus på praktikantens forudsætninger for at kunne udarbejde denne. Det er bl.a. temaer som jeres værdier i arbejdet med borgere samt forståelse og viden om målgruppen og deres sociale problemer. Det anbefales desuden at: Der udarbejdes 1-2 observationsreferater. Se bilag. Herudover følger din praktikant dit arbejde og anvisninger - både som observatør og med begyndende selvstændige opgaver. Kendetegnende for et godt praktikforløb er: En god modtagelse. Et veltilrettelagt introduktionsforløb. Tryghed i relationen og respekt for hinanden. Feed-back. Positiv indstilling fra hele arbejdspladsen i forhold til at modtage en praktikant. Velplanlagt vejledning. Løbende afstemning af forventninger. Side 9

12 Læringsplan praktikkens styringsværktøj Inden for de første 3 uger af praktikken skal praktikanten udarbejde en læringsplan samt formulere sine personlige og faglige udviklingsmål for praktikken. Læringsplanen skal beskrive det planlagte forløb for praktikken og der er fokus på læringsmålene for viden. Læringsplanen er et styringsværktøj for praktikken, og udarbejdelse af læringsplanen skal ses i sammenhæng med den introduktion praktikanten får. Din rolle som praktikvejleder er, bl.a. at være understøttende i processen med at gøre læringsplanen til et styringsredskab. I introduktionen til praktikstedet og under vejledningen drøftes praktikantens opgaver i praktikforløbet i relation til praktikstedet sociale indsatser. Praktikanten gives endvidere en indføring i de økonomiske rammer samt organisatoriske og juridiske forhold. Hvad er formålet med læringsplanen At der tilrettelægges en plan for praktikforløbet. At give socialrådgiverunderviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af læringsmålene og evt. at kunne medvirke til en justering af praktikken. At du og din praktikant under forløbet har overblik over, hvilke læringsmål der er nået og hvilke læringsmål der mangler. Herunder kunne justere på elementer i praktikforløbet med henblik på indfrielse af læringsmålene. At indgå som et centralt element i midtvejsstatus. At praktikanten har mulighed for at arbejde med læringsmålene for viden. Hvad skal læringsplanen indeholde? 1. Forside til læringsplanen udfyldes med faktuelle oplysninger og aftaler for praktikperioden. Bilag 5 Beskrivelse af opgaverne for praktikanten under dennes praktikforløb skal være så konkret, som muligt. Som vejleder skal du udelukkende godkende læringsplanens forside, da resten af læringsplanen har karakter af en opgave. 2. En beskrivelse af den studerendes forforståelse for arbejdet i praktikinstitutionen og af målgruppen af borgere. 3. En beskrivelse af praktikstedets organisatoriske, juridiske, politiske og økonomiske rammer. 4. Beskrivelse af praktikstedets målgruppe, målgruppens levevilkår og sociale problemer. 5. Praktikstedets værdier i forhold til borgeren. 6. En beskrivelse af det tværprofessionelle samspil, som det udfoldes i praktikinstitutionen. 7. Den studerendes overvejelser om hvordan han/hun vil arbejde med at skabe sammenhæng mellem kundskaber fra teori og praksis. Der skal henvises til konkret litteratur. 8. Den studerendes faglige og personlige mål for praktikken. Der udarbejdes mellem 2-4 faglige mål og 2-4 personlige mål for praktikken. Disse beskrives ud fra: baggrund for målet, hvordan kan målet indfries? og hvordan kan det måles om målet er indfriet? Side 10

13 Udarbejdelse af personlige og faglige udviklingsmål Praktikanten skal i starten af praktikken beskrive sine personlige og faglige udviklingsmål for praktikperioden. Arbejdet med disse mål pågår i hele praktikperioden og praktikanten gør løbende status på målene (se midtvejsstatus og afsluttende evaluering). Det er mål for hvad der ønskes udviklet og/eller lært i løbet af praktikken. I udarbejdelsen af målene indgår hvorledes praktikanten konkret forestiller sig at arbejde med, og opnå de enkelte mål, samt overvejelser over hvordan praktikanten vil kunne måle om de enkelte mål er indfriet. Målene skal baseres på en forudgående refleksion over, hvad praktikanten allerede har af personlig og faglig viden, færdigheder og kompetencer ved praktikstart ift. praktiksemestrets læringsudbytte (brug evt. Arbejdsskema til brug for kvalificering af arbejdet med faglige læringsmål som findes i bilagsmaterialet). Arbejdet med faglige og personlige mål gennem praktikken har til hensigt at understøtte processer for refleksion og læring. Herved vil praktikanten sætte ord på sine tanker og erfaringer, hvilket øger dennes bevidsthed, og synliggør refleksion over egne handlinger og læring. Arbejdet med refleksion skaber mulighed for mere dybtgående og varig læring. Eksempel på et fagligt udviklingsmål At blive mere dygtig til at samtale med brugerne og lære noget mere om kommunikationsteorier Baggrund for målet: Det fascinerer mig, at forskellige metoder kan påvirke samtalen forskelligt. Hvordan tror du målet kan indfries: Ved at læse relevant litteratur om kommunikation, således at jeg får nogle redskaber at arbejde ud fra. Og ved at øve mig i samtalen og diskutere mine overvejelser med min vejleder. Hvordan vil du se om dit mål er indfriet: Gennem samtaler med borgerne vil jeg gerne kunne mærke om teorien er frugtbar. Og evt. gennem båndoptagelser reflektere over mine erfaringer og få respons af min vejleder. Eksempel på et personligt udviklingsmål At være mere åben om de situationer som jeg synes er svære/ er bange for. Baggrund for målet: Synes det kan være svært at indrømme, hvis der er noget jeg ikke har det godt med. Hvordan tror du målet kan indfries: Ved at øve mig og være bevidst om de situationer, hvor jeg kan mærke, at det er noget, jeg synes der er svært at håndtere. Hvordan vil du se om dit mål er indfriet: Når jeg formår at sige det højt / sige fra, indtil jeg føler mig mere sikker/tryg/forberedt på situationen. Side 11

14 Arbejde med faglige og personlige udviklingsmål under praktikforløbet Under praktikforløbet vil praktikanten arbejde med sine faglige og personlige udviklingsmål og løbende reflektere skriftlig over sine erfaringer, som hvad og hvordan gjorde jeg? hvorfor? og hvad blev resultatet? Dvs. refleksion over hvad ønsker praktikanten at lære? og hvad lærte praktikanten i en vedvarende proces? Dette kan evt. ske ved brug af studiedagbogen eller ved at praktikanten nedskriver sine refleksioner hver gang der er arbejdet med et mål, eller man har haft en erfaring med et mål. Disse refleksioner/erfaringer bør indgå i vejledningen. Aflevering og godkendelse af læringsplanen Forinden læringsplanen afleveres til skolen, skal du som vejleder have læst læringsplanen. Du skal dog kun godkende forsiden af læringsplanen (forsiden af skemaet). Praktikanten noterer i læringsplanen at denne er godkendt af dig som praktikvejleder. Praktikanten er ansvarlig for at læringsplanen afleveres til uddannelsesinstitutionen. Det er socialrådgiverunderviserne som følger praktikanten, som godkender læringsplanen endeligt. Såfremt der er bemærkninger/anmærkninger og læringsplanen ikke kan godkendes, vil praktikanten have mulighed for at aflevere en redigeret læringsplan på baggrund af vejledningen fra socialrådgiverunderviseren. Aflevering af læringsplan for praktikanter med forlænget praktikperiode Såfremt en praktikant har fået forlænget praktikperiode pga. særlige forhold afleveres læringsplanen på et senere tidspunkt. Ved 18.5 timer afleveres den efter 6 uger. Ved nedsat tid på 25 timer efter 4,5 uger og ved nedsat tid på 30 timer efter 4 uger. Ved timer som ligger imellem de ovennævnte retningslinjer afleveres læringsplanen efter ovennævnte retningslinjer ift. Det ugentlige timetal som er nærmest et af ovennævnte f.eks. ved en arbejdsuge på 22 timer afleveres den efter 4,5 uge. Såfremt man er på nedsat tid i forskellige institutioner, aftales der særskilt mht. læringsplan for anden praktikplacering og øvrige opgaver. Side 12

15 Midtvejsstatus Cirka halvvejs i praktikforløbet afholdes en midtvejsstatus, hvor praktikanten, underviseren og du som praktikvejleder mødes. Her drøftes anliggender som har betydning for praktikantens praktikforløb. Forslag til mødetid udmeldes fra underviser på skolen til praktikanten. Mødet afholdes på praktikinstitutionen. Midtvejsstatus er konsulterende ift., hvorvidt praktikanten er i den forventede progression fra det observerende, over det deltagende, til det selvstændigt udøvende niveau, med henblik på at kunne indfri læringsmålene ved praktikkens afslutning. I forbindelse med midtvejsstatus forberedes følgende: 1. Der gøres status på læringsmålene for modul 7 ved anvendelse af evalueringsskemaet (bilag 6) 2. Praktikanten forberedes et oplæg til midtvejsstatusmødet på dine faglige og personlige mål for praktikken. 3. Praktikanten udarbejder en opgave i kommunikationsanalyse på 3 sider. 4. Der udarbejdes i fællesskab en dagsorden for midtvejsstatus. 5. Afslutningsvis sender praktikanten senest 5 hverdage inden mødet dagsorden og kommunikationsanalysen til socialrådgiverunderviseren og dig på mail. Status på læringsmålene for modul 7 I god tid før midtvejsstatus udfylder du og din praktikant hver for sig bilag 6. Dette skema er et evalueringsskema over læringsmålene for praktikken. Herefter drøfter I jeres besvarelse på et vejledningsmøde. Status på faglige og personlige udviklingsmål i forbindelse med midtvejsstatus Som forberedelse til midtvejsstatus reflekterer praktikanten over sit praktikforløb og gør status over de faglige og personlige udviklingsmål. På den baggrund forbereder den studerende et oplæg på 5 min. til midtvejsstatus. Herefter sker der en fælles drøftelse på mødet omkring målene for praktikken og arbejdet med målene. Herunder om der har vist sig behov for andre eller supplerende mål for resten af praktikforløbet Opgave i kommunikationsanalyse Formålet med opgaven i Kommunikationsanalyse er at sætte fokus på færdigheder indenfor kontakt og kommunikation, samt at træne færdigheder i beskrivelse og analyse af kommunikation. Til opgaven udvælger praktikanten en samtale som denne har haft med en borger. Det anbefales at samtalen optages, men det er ikke et krav. Hvis det ikke er muligt at optage samtalen, skriver praktikanten umiddelbart efter samtalen et referat. Praktikanten har i sin praktikhåndbog fået yderligere instruktioner i forhold til opgavens indhold og regler for aflevering. Det er praktikanten som skal udarbejde opgaven selvstændigt og det er vigtigt, at du ikke giver vejledning til selve opgaveudarbejdelsen. For at din arbejdsplads kan have sikkerhed for, at oplysningerne er tilstrækkeligt anonymiseret anbefaler vi, at du læser opgaven igennem forinden aflevering. Side 13

16 Praktikanten skal i kommunikationsanalyse-opgaven udarbejde følgende med inddragelse af teori og litteratur: 1. Et kort socialfagligt resumé af sagen (bl.a. hvem drejer det sig om, statusoplysninger på baggrund af socialrådgiverens helhedssyn, hvad er borgerens ressourcer og problem/problemer) 2. Samtalens formål samt kontekst for afholdelse af samtalen. 3. Kort referat af samtalen. 4. En beskrivelse af 1 passage fra samtalen, som findes væsentlige for samtalens forløb. Beskrivelsen skal være så ordret (autentisk) som muligt. 5. En beskrivelse af refleksioner og dilemmaer vedrørende passagen med inddragelse af relevant teori/litteratur. Blandt andet blev målet med samtalen nået? fokus på egen rolle i samtalen/passagerne som f.eks. egne kontaktmidler, spørgeteknikker, planlægning og færdigheder. Dagsorden til midtvejsstatus skal indeholde: Drøftelse af praktikantens arbejdsopgaver jf. læringsplan og bilag 6 og progression. Tilbagemelding/feed-back på kommunikationsanalyse fra vejleder og underviser. Faglig drøftelse af kommunikationsanalyseopgave. Oplæg om status på faglige og personlige mål for praktikken af praktikanten (maks. 5 min) Er der behov for justeringer i de faglige og personlige udviklingsmål? Desuden udvælger I sammen andre centrale og vigtige emner til dagsordenen for mødet. Underviser fra skolen kan efter behov tilføje emner til dagsorden. Ved mødestart afstemmes den endelige dagsorden for mødet. Afholdelse af midtvejsstatus Ved midtvejsstatus er socialrådgiverunderviseren mødeleder, og der udarbejdes et kort beslutningsreferat af mødet af enten socialrådgiverunderviseren eller praktikanten som afslutning på mødet (se bilagsmaterialet, men kan også hentes på praktikafdelingens side på skolens intranet Fronter). Praktikanten har ansvar for, at referatskemaet er tilgængeligt ved midtvejsstatus. Mødet afvikles i en dialog, hvor alle bidrager til dialogen. Fokus på mødet er praktikantens arbejde frem mod at indfri læringsmålene og opgaven Kommunikationsanalyse. Er der usikkerhed for om praktikanten er i tilstrækkelig progression ift. at indfri læringsmålene ved afslutningen af praktikken, drøftes dette på midtvejsstatus. Ved afslutningen af midtvejsstatus aftales, hvordan der i den resterende del af praktikken skal arbejdes videre med færdigheder og kompetencer. Dette noteres i Beslutningsreferatet, som underskrives af de deltagende parter, som afslutning på mødet. Det er praktikantens ansvar at aflevere referatet umiddelbart efter midtvejsstatus i en eksamensmappe, idet referatet indgår som en del af den samlede bedømmelse af praktikken. Er der vanskeligheder med den studerendes læringsmæssige progression eller problemer i praktikforløbet, skriver socialrådgiverunderviseren et uddybende referat. Praktikvejleder og praktikant modtager referatet fra socialrådgiverunderviseren. Side 14

17 Afsluttende opgave og afholdelse af eksamen Praktikken afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en den afsluttende skriftlige opgave. Som forudsætning for at kunne gå til den afsluttende prøve medbringes en Fremmødeerklæring. Praktikanten må ikke ved prøvens afholdelse have haft mere end 12 fraværsdage. Deltagelse i prøven tæller ikke som fravær, og det forventes ikke at praktikanten møder op på praktikstedet den dag prøven afholdes. I forbindelse med prøvens afholdelse udarbejdes der en opgave der indeholder tre elementer. En besvarelse vedrørende Systematisk sagsarbejde, en kommunikationsanalyse og en afsluttende status på den vigtigste læring ift. faglige og personlige udviklingsmål for praktikken. Den afsluttende eksamensopgave Udgangspunktet for den skriftlige opgave er en konkret problemstilling, som praktikanten har arbejdet med på praktikstedet. Der må ikke være tale om den samme borger som var udgangspunktet i midtvejsopgaven. Den konkrete problemstilling skal tage udgangspunkt i en af de borgere/familier, som praktikanten har haft kontakt til/samarbejdet med i praktikinstitutionen. Derudover skal praktikanten beskrive sin læring i praktikken. Beskrivelse med inddragelse af teori og litteratur følgende i en opgave om systematisk sagsarbejde: 1. Kort socialfagligt resumé af sagen. 2. Kort beskrivelse af den konkrete problemstilling ift. den valgte borger. 3. Udarbejdelse af en socialfaglig analyse og vurdering af problemstillingen med inddragelse af relevant viden/teori/litteratur. 4. Redegørelse på baggrund af analysen for valget af relevante metoder og indsatser i relation til problemstillingen. Herunder en præcisering af brugerinddragelsen og målsætningen for indsatsen. Beskrivelse med inddragelse af teori og litteratur på baggrund af 1 kommunikativ passage som praktikanten har haft med ovennævnte borger: 5. Samtalens formål samt kontekst for afholdelse af samtalen. 6. Kort referat af samtalen. 7. En beskrivelse af 1 passage fra en samtale, som findes væsentlig for samtalens forløb. Beskrivelsen skal være så ordret (autentisk) som muligt. 8. En beskrivelse af refleksioner og dilemmaer vedrørende denne passage med inddragelse af relevant teori og litteratur. Blandt andet blev målet med samtalen nået? samt fokus på egen rolle i samtalen/passagerne som f.eks. egne kontaktmidler, spørgeteknikker, planlægning og færdigheder. Beskrivelse af den vigtigste læring i praktikken i relation til udførsel af det sociale arbejde. 9. Beskrivelse af praktikantens vigtigste professionsrettede udvikling i forhold til sine faglige og personlige mål i praktikperioden? Side 15

18 Som praktikvejleder anbefales det, at du gennemlæser opgaven med det formål at sikre dig, at oplysningerne er tilstrækkeligt anonymiseret. Du har ikke ansvar for den skriftlige opgaves udarbejdelse og praktikanten udarbejder opgaven selvstændigt. Opgaven skal være med til at anskueliggøre, at der undervejs i praktikken er arbejdet frem mod at kunne indfri de samlede læringsmål for praktikken. Opgaven indgår som en del af eksamensgrundlaget og har et omfang af 7 sider. Omfanget af arbejdstid til opgaven er 2 dage. Det er dig som praktikvejleder som afgør om dette skal finde sted på praktikstedet eller kan foregå andet sted. Afholdelse af eksamen Eksamen afholdes i slutningen af praktikken og har en varighed af 35 minutter, inkl. votering. Eksamen er med ekstern censur og der gives karakter for den studerendes præstation. Det vil så vidt muligt være socialrådgiverunderviseren, som har fulgt praktikanten, der afholder den afsluttende eksamen. Idet at der har været tale om et tæt samarbejde mellem dig og din praktikant og for at skabe åbenhed om og opbakning til den afsluttende eksamen, er det en mulighed at du kan overvære den afsluttende eksamen. Vi anbefaler, at du og din praktikant drøfter din eventuelle overværelse af eksamen. Som praktikvejleder vil du ikke kunne bedømme praktikanten, men deltage som observerende gæst. Består praktikanten ikke eksamen, vil praktikanten ikke skulle gå praktikken om, men følger de almindelige regler for afholdelse som gælde vedrørende afholdelse af eksamen. Det betyder mulighed for at gå til reeksamen. Praktikanten har mulighed for at klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet og bedømmelsen. Afslutning af praktikken Eksamen afholdes i den sidste uge af praktikken. Praktikanten skal ikke møde på praktikstedet på eksamensdagen. Når praktikanten har været til eksamen afsluttes praktikken. Praktikanten har således sidste dag på praktikstedet dagen forinden eksamen. Afsluttende på praktikken feed-back på forløbet Som afslutning på praktikken anbefales det, at du og din praktikant afslutningsvis afrunder praktikforløbet med at gøre status på praktikforløbet og jeres samarbejde. Formålet hermed er dels at afslutte jeres samarbejde og dels at du får givet feed-back til praktikantens på dennes samlede progression i praktikken og hvad der fortsat er behov for at arbejde videre med. I kan eksempelvis tage afsæt i følgende hvad lærte praktikanten mest af?, hvad har betydet noget for praktikanten?, hvad tager praktikanten med sig fra praktikken? og hvad er dine tanker/refleksion på videre læringsbehov for praktikanten? hvad har fungeret godt i samarbejdet er det noget som kunne have været anerledes?. Side 16

19 Samarbejdet mellem praktikanten og dig som praktikvejleder Praktikperiodens progression falder ofte i tre tempi, som er karakteriseret ved: 1. Introduktionsperioden: hvor praktikanten går fra det observerende til det deltagende med voksende selvstændighed og øget vægt på egne vurderinger. 2. Arbejdsperioden, hvor praktikanten udfører selvstændige arbejdsopgaver indenfor de områder, læringsplanen angiver. Praktikken har fortsat studiemæssig karakter. 3. Afslutningsperioden, hvor praktikanten får overblik over egne ressourcer, herunder hvilke arbejdspunkter der skal arbejdes videre med i den kommende studieperiode. Omfang af vejledningen Det anbefales der fastlægges et ugentligt vejledningsmøde i på 1-1½ time. Da der jævnligt og måske dagligt (særligt i introduktionsperioden) kan være behov for at kunne rådføre sig med dig som praktikvejleder eller andre, er det vigtigt at aftale hvorledes kontakten mellem vejledningerne skal foregår evt. i form af aftale om bestemte tidspunkter. Som praktikvejleder er du ansvarlig for praktikantens brugerbehandling og kan derfor også indtræde som kontrollerende faglig autoritet, f.eks. omkring håndtering af rådgivning, vejledning, ydelser mv. Ansvar for praktikvejledningen Både du og din praktikant er ansvarlige for indholdet af den socialrådgiverfaglige vejledning. Praktikanten har ansvar for planlægningen af indholdet i vejledningen på det ugentlige møde evt. i form af en dagsorden. De første gange kan det være relevant at støtte praktikanten i planlægningen af mødet og give inspiration til hvad vejledning kan indeholde, ligesom du kan have forventninger til indholdet. Det anbefales at praktikanten forbereder sig til vejledningen og laver dagsorden. Det kan være hensigtsmæssigt at gøre brug af en mappe som samler materialet fra vejledningerne. Praktikvejledningens indhold og form Målet med vejledningen er at få et læringsrum, hvor praktikanten kan få integreret teori, metoder og bearbejdet følelsesmæssige reaktioner, samt forholde sig til fagets i praksis, således at praktikanten udvikler sin professionelle kompetence. Praktikanten bliver således bedre til at udføre socialt arbejde uden at begrænses af egne reaktioner, manglende viden og indsigt. Praktikvejledning består af rådgivning, vejledning, evaluering, undervisning og kan endvidere også bestå af supervision. For at understøtte praktikantens læreproces og arbejde med viden, færdigheder og kompetencer, er det godt at arbejde med praktikantens refleksioner, underen og spørgsmål i vejledningen. F.eks. igennem: hvad, hvem, hvor, hvordan, hvorledes og hvornår spørgsmål. Anvendelse af refleksionscirklen i vejledningen kan evt. være brugbart (se bilagsmaterialet). I vejledningen bringer praktikanten problemstillinger op, med udgangspunkt i oplevede situationer og egne reaktioner i forbindelse med f.eks. brugerarbejde og samarbejde internt og eksternt. Det anbefales, at praktikanten gør brug af konkret materiale f.eks. fra studiedagbogen eller i form af mindre opgaver/oplæg - som forberedelse og kvalificering af vejledningen. Under vejledningen har praktikanten mulighed for at bearbejde de enkelte sagers problemstillinger og de faglige/personlige vurderinger og handlinger i relation til disse. Side 17

20 Som praktikvejleder kan du også med udgangspunkt i praktikantens subjektive oplevelser af en situation, gå ind i drøftelser om holdninger, etiske problemstillinger mv. Som praktikvejleder kan du endvidere støtte praktikanten i en afklaring af de problemområder brugerne oplever - dels på det følelsesmæssige plan og dels ved at præsentere din viden/erfaring. Det anbefales at du ind imellem overværer praktikantens samtaler for at følge praktikantens progression og for at understøtte vejledningen. Som praktikvejleder kan du eller andre fra praktikstedet indgå med mere direkte undervisning, som led i praktikantens indføring og læring under praktikken. Det kan være journalskrivning, tolkning af paragraffer, samtaleteknik, behandlingsteknikker, teori, metoder og praksisrelatering, etc. Er der flere studerende i samme afdeling/center kan undervisning med fordel ske samlet. Evaluering Evaluering er en vigtig del af praktikantens læreproces, og den skal således foregå kontinuerligt igennem hele praktikken og ikke alene drøftes ved midtvejsstatus og i forbindelse med den afsluttende prøve. Evalueringen skal sammenholdes med praktikkens mål og uddannelsen som helhed. Evaluering bør være en integreret del af den socialrådgiverfaglige vejledning, og dermed også præget af gensidighed mellem dig, som praktikvejleder og din praktikant. Bekymring for praktikantens progression under praktikken Har du som praktikvejleder bekymringer for praktikantens progression under praktikken eller er usikker på om praktikanten vil kunne bestå læringsmålene for praktikken skal du kontakte socialrådgiverunderviseren som følger praktikanten. Har du som praktikvejleder behov for sparring i arbejdet som praktikvejleder og herunder ift. hvorledes praktikanten kan støttes i arbejdet med læringsmålene, skal du kontakte socialrådgiverunderviseren eller alternativt praktikkoordinatoren. Der er praktikforløb, hvor der er behov for yderligere kontakt og vejledning omkring praktikantens praktikforløb. Socialrådgiveruddannelsen bør altid kontaktes ved tvivl/usikkerhed eller behov for afklaring af spørgsmål omkring praktikantens praktikforløb. Studiedagbog I praktikken, hvor der er et væld af nye indtryk, er der mange praktikanter der har gavn af at nedskrive deres overvejelser over det de iagttager, observerer og erfarer. Studiedagsbogsskrivning stimulerer praktikantens evne til refleksion og fordybelse, og er et middel til at understøtte tilegnelse af læringsmålene for praktikken. Det er ikke hensigten at studiedagbogen skal referere observationer eller tanker i detaljer, men beskrive processen omkring aktiviteter og de tilhørende refleksioner. Det anbefales at praktikanten fører studiedagbog fra den første dag og at det drøftes hvorledes den kan indgå i jeres samarbejdet. Fordelene ved at anvende studiedagbogen er: 1. At praktikanten understøttes i sin læringstilegnelse og læringsprocessen bliver mere bevidst. 2. At studiedagbogen kan bruges som opfølgning af læringsplanen, oplæg til vejledning og understøtte arbejdet med at beskrive status på personlige og faglige. 3. At progressionen i udviklingen synliggøres gennem refleksioner og evaluering af egen læring. 4. At der skabes mulighed for at få en dialog om en konkret situation og praktikantens tanker. Side 18

21 Andre opgaver og læringsrum under praktikken Stop-op-dag 1 og 2 praktikindkald på skolen I praktikforløbet er der tilrettelagt to undervisningsdag på skolen. Formålet med dagene er at understøtte praktikantens læringsproces, og styrke sammenhængen mellem teori og praksis. På Stop-opdagene vil der være fokus på refleksion over praksislæring. Derudover vil der blive arbejdet med rammer og indhold af midtvejsopgaven og den afsluttende opgave. Der er mødepligt til dagene, da den studerende har mødepligt i hele praktikperioden. Besøg af 1. semester studerende (modul 2 studerende) fra kl Socialrådgiveruddannelsen skal løbende sikre praksisnærhed og inddragelse af praksis i undervisningen. Således er der på uddannelsens 1. semester tilrettelagt en dag i praksis, hvor en 1. semesterstuderende besøger en praktikant. Formålet med denne udveksling er, at den studerende på 1. semester tidligt i sit studieforløb får mulighed for at tilegne sig viden om det sociale arbejdes udførelse i praksis. Formålet for med udvekslingen for praktikanten er, at denne får trænet sin tilegnelse af vidensgrundlaget for praktikinstitutionens arbejde og metoder. Det er desuden træning i formidling og kommunikation. Det primære afsæt for dagens indhold, tager sit afsæt i praktikantens læringsplan, dog med forventning om en dybere forståelse. Indholdet i dagen kan blandt andet være: Rundvisning på arbejdsstedet/i området Undervisning/formidling af praktikstedets organisation, opgaver, ydelser, juridiske ramme for arbejdet, viden om målgruppen, arbejdets indhold, tilrettelæggelse Indsatser og metoder på arbejdspladsen Vise systemer, blanketter, konkrete sagsgange Drøftelse og diskussion omkring ovenstående eller cases Overværelse af gruppemøde Det er praktikanten der har ansvaret for dagen. Praktikanten tilrettelægger et program som sendes til den besøgende studerende. Planlægningen af dagen bør ikke have et omfang på mere end en halv dag. Besøget må gerne afholdes i fællesskab med andre studerende, dog er det et krav at det er indenfor samme område. De studerende på 1. semester vil have status som gæst under besøget. Du godkender planen for dagen. Enkelte praktiksteder kan finde det uhensigtsmæssig at få besøg. I dette tilfælde skal den studerende gå sammen med en anden studerende indenfor samme arbejdsområde og arrangere en dag på dennes praktiksted. Socialrådgiveruddannelsen orienteres herom af den studerende. Socialrådgiveruddannelsen kan også være behjælpelig med at finde en løsning ift. hvem der evt. kan samarbejdes med. Side 19

22 Faglige oplæg Det anbefales at den studerende holder 2-3 korte oplæg for praktikvejleder eller for arbejdspladsen evt. i forbindelse med institutionens møder, hvor det vil være relevant eller i forbindelse med den ugentlige vejledning. Et fagligt oplæg kan tage afsæt i pensum og i teorier, modeller eller andre input, som er relevante for det arbejdsområde praktikken foregår i. Det kan også være generel teori om socialt arbejde, mere specifikke modeller eller artikler der kan skabe inspiration og debat i det daglige arbejde. Studiegrupper På uddannelsen har praktikanten været vant til at arbejde med studiegrupper. Under praktikken er formålet med studiegrupperne, at de fungerer som netværksgrupper, hvor praktikanterne kan dele viden, erfaringer samt drøfte faglige/etiske problemstillinger. Samarbejdet kan have form af institutionsbesøg på praktikinstitutionerne. De enkelte studiegrupper arrangerer selv møderne og det anbefales, at grupperne mødes 3-5 gange i løbet af praktikken i ca. 3 timer af gangen. Der laves dagsorden for de enkelte institutionsbesøg, som godkendes af dig som praktikvejleder. Studieunits en anden måde at tilrettelægge praktikken på Enkelte praktikinstitutioner har organiseret praktikken i studieunits. Units består ofte af 4-5 studerende der som gruppe er i praktik indenfor et område f.eks. i et Jobcenter eller børn og ungeområdet. Der er vægt på fællesintroduktion, undervisning og fællesvejledning. De studerende i en studieunit har mulighed for at støtte og lære af hinanden. Som praktikvejleder oplever man ofte en styrket vejlederposition og at særligt introduktionsperioden et lettere for arbejdspladsen og mere nænsom for praktikanten. Du kan bl.a. hente inspiration via: Er der interesse for etablering af en studieunit på din arbejdsplads, kan socialrådgiveruddannelsen være behjælpelig med udvikling og etablering af en unit med afsæt i jeres muligheder og tanker herom. Kontakt praktikkoordinator for yderligere information. Side 20

23 Sammenfatning af opgaver og ansvar Nedenstående er en sammenskrivning af de forskellige opgaver som de forskellige aktører har under praktikken. Hensigten er at give en oversigt over opgaver og ansvar for praktiksamarbejdet. Opgaver og ansvar for socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen yder information om gældende regler vedrørende praktikken til praktikinstitutionen. Socialrådgiveruddannelsen udpeger en socialrådgiveruddannet underviser, som følger den enkelte studerende og yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale. Socialrådgiveruddannelsen yder professionsrettet vejledning under praktikken, såfremt Socialrådgiveruddannelsen skønner der er behov herfor. Socialrådgiveruddannelsen tilbyder et 3 dages introduktionskursus til nye praktikvejledere, herunder inviteres erfarne vejledere til informationsdag om regler og rammer for afviklingen af praktikken. Eftervidereuddannelsen tilbyder praktikvejlederuddannelsen. Socialrådgiveruddannelsen tilbyder praktikvejlederen særlig bistand, såfremt studerende har faglige vanskeligheder. Bistanden tilbydes med henblik på at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence. Opgaver og ansvar for praktikinstitutionen Praktikinstitutionen er ansvarlig for at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til læringsmålene for praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet, og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder, der som udgangspunkt er uddannet socialrådgiver/socialformidler og med erfaring fra socialt arbejde. Opgaver og ansvar for dig som praktikvejleder Du har ansvaret for at praktikanten har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen. Du yder sparring til praktikanten under udarbejdelse af dennes læringsplan og efterfølgende godkende den, samt være støttende i processen med at gøre læringsplanen til et styringsredskab under praktikken. Du medvirker til at udvælge punkter til dagsorden ved midtvejsstatus og deltager i midtvejsstatus. Du er ansvarlig for at registrere praktikantens fravær, og for at blanketten om Fremmødeerklæring udfyldes. Du kontakter socialrådgiverunderviseren eller evt. skolens praktikkoordinator ved problemer i praktikforløbet, som ikke kan løses på praktikstedet, eller ved usikkerhed om den studerendes progression under praktikken. Side 21

24 Opgaver og ansvar for socialrådgiverunderviseren Underviser i socialt arbejde godkender læringsplanen og er mødeleder ved midtvejsstatus. Underviseren i socialt arbejde har ansvaret for at der udarbejdes et beslutningsreferat af midtvejsstatus, som afslutning på mødet. Konklusionen underskrives af de deltagende parter. Underviseren kan deltage i ekstra samtaler på praktikstedet, hvis der er behov. Underviseren i socialt arbejde forestår sammen med ekstern censor den mundtlige afprøvning af praktikken. Opgaver og ansvar for praktikanten Praktikanten har mødepligt og overholder aftaler om mødetid og fravær. Praktikanten skal orientere sig om, og overholde, arbejdspladsens regler for f.eks. påklædning, rygning, pauser, brug af mobiltelefon og sociale medier. Praktikanten skal udarbejde en individuel læringsplan samt faglige og personlige udviklingsmål der tilgodeser praktikkens mål. Læringsplanen skal godkendes af socialrådgiverunderviseren. Praktikanten har ansvar for planlægningen og forberedelsen af den ugentlige vejledning. Praktikanten udarbejder en dagsorden til midtvejsstatus. Praktikanten har ansvaret for at referat af midtvejsstatus afleveres i WISEflow. Praktikanten skal udarbejde en skriftlig kommunikationsanalyse og en afsluttende eksamensopgave inden den mundtlige afprøvning af praktikken. Praktikanten arbejder løbende med personlige og faglige udviklingsmål for praktikken. Det sker i form af læringsplanen og i forbindelse med status på målene ved midtvejsstatus samt den afsluttende eksamen. Praktikanten er opmærksom på evt. behov for ændring af de personlige og faglige udviklingsmål for praktikken. Praktikanten har tavshedspligt, som vedvarer efter praktikkens ophør. Praktikanten skal modtage professionsrettet vejledning fra socialrådgiveruddannelsen, såfremt socialrådgiveruddannelsen skønner, der er behov herfor. Praktikanten skal kontakte socialrådgiverunderviser eller evt. praktikkoordinator, hvis der opstår problemer i praktikforløbet, som ikke kan løses på praktikstedet. Side 22

25 Bilag 1 Uddannelsens bekendtgørelse Bek. nr. 766 af 24. juni 2011 om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver I medfør af 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes: Kapitel 1 - Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennem-føre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtids-studerendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Social Work. Kapitel 2 - Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske moduler med et samlet omfang på 130 ECTS-point, hvoraf a) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, b) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse, og c) 15 ECTS-point tilrettelægges med tværprofessionelt indhold. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der tidligst afvikles i uddannelsens 4. semester. 3) Valgfri moduler, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 2) Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 3) Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 4) Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 5) Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. Side 23

26 6) Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. Stk. 3. Af uddannelsens valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 3, tilrettelægges 15 ECTS-point inden for følgende beskæftigelsesområder, hvoraf den enkelte studerende mindst skal vælge enten stk. 3, nr. 1 eller stk. 3, nr. 2: 1) Udsatte børn og unge (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for familier, børn og unge. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, samt børn med handicap. 2) Beskæftigelse (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse. 3) Voksne udsatte og personer med handicap (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for voksne udsatte og personer med handicap. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med handicap. Stk. 4. Valgfri moduler inden for områder som nævnt i stk. 3 beskrives i fællesdelen af studieordningen, jf. 18, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 5. Ved et modul forstås en afrundet uddannelsesdel på mindst 5 og højst 15 ECTS-point med egne læringsmål, der afsluttes med en selvstændig prøve. 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 3 Ikrafttræden 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen ophæves fra den 1. februar Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det. Undervisningsministeriet, den 24. juni 2011 Troels Lund Poulsen/ Rikke Lise Simested Side 24

27 Bilag 2 Retningslinjer ang. Lov om behandling af personoplysninger Lov om behandling af personoplysninger nr. 429 af 31. maj 2000, senest ændret ved Lov nr. 422 af 10. maj 2011 (Persondataloven) foreskriver en række forhold som man skal være opmærksom på i arbejdet med projektopgaver. I det nedstående er oplistet en række krav som den studerende skal være opmærksom på i sit arbejde og samarbejde med borgerne. Se for yderligere information på: Generelle krav 1. De indhentede personfølsomme oplysninger må kun anvendes til brug for projektets/opgavens gennemførelse. 2. Behandling af personoplysninger må kun foretages af dig eller på din foranledning og på dit ansvar. 3. Du har en forpligtelse til at gøre andre, der foretager behandling af projektets/opgavens oplysninger, opmærksom på reglerne om datasikkerhed, da du er den dataansvarlige. 4. Lokaler, skuffer mv., der benyttes til opbevaring og behandling af projektets/opgavens oplysninger, skal være indrettet således, at uvedkommende ikke kan få adgang. 5. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at oplysningerne ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes. Det skal endvidere sikres, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger, som er behandlet i strid med loven eller disse krav, skal berigtiges eller slettes. 6. Ved offentliggørelse af projektet/opgaven (eller dele heraf) skal enkeltpersoner anonymiseres i en sådan grad, at det ikke er muligt at identificere dem. Opbevaring af oplysninger: 1. Personhenførbare oplysninger skal krypteres eller erstattes af et kodenummer el. lign. Alternativt kan alle oplysninger lagres krypteret. Krypteringsnøgle, kodeord m.v. skal opbevares forsvarligt og adskilt fra personoplysningerne. 2. Adgangen til oplysninger må kun finde sted ved benyttelse af et fortroligt password. 3. Ved overførsel af personhenførbare oplysninger via internettet eller andet eksternt netværk skal der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. F.eks. kan en alm. -konto, dropboks og lign. hackes og kan derfor ikke benyttes, når der sker overførsler en lagring på f.eks. en USB-stik kan her være nødvendig. 4. Udtagelige lagringsmedier, sikkerhedskopier af data m.v. skal opbevares forsvarligt aflåst og således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne. 5. Papirmateriale, udskrifter, fejl- og kontrollister m.v. med oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer, skal opbevares forsvarligt aflåst og på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan gøre sig bekendt med indholdet. Dvs. at projektmateriale, udskrifter, fejl- og kontrollister m.v. med oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer, skal opbevares forsvarligt aflåst og på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan gøre sig bekendt med indholdet. Hvis oplysningerne ligger i elektronisk form skal de krypteres, anonymiseres el.lign. Krypteringsnøgle, kodenøgle m.v. skal opbevares forsvarligt. Ved overførsler ml. elektroniske enheder, skal der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. F.eks. kan en alm. -konto, dropboks og Side 25

28 lign. hackes og kan derfor ikke benyttes, når der sker overførsler en lagring på f.eks. en USB-stik kan her være nødvendig. Der skal foreligge en forudgående tilladelse til videregivelse eller udlevering af personoplysninger fra projektet/opgaven til andre. På Datatilsynets hjemmeside Krav til de studerendes specialeopgaver mv. er listet en række generelle krav til studerendes behandling af personoplysninger ved udarbejdelse af projektopgaver mv. Det vil ikke være UCL, der skal påse, at de studerende overholder disse krav, men Datatilsynet. Din oplysningspligt over for de personer, der deltager/indgår i projektet/opgaven: 1. Ved indsamlingen af oplysninger til brug for projektet/opgaven (f.eks. ved interview, spørgeskema m.v.) skal der gives nærmere information om projektet/opgaven. 2. Deltageren skal bl.a. oplyses om dit navn, formålet med projektet/opgaven, at det er frivilligt at deltage, og at et samtykke til deltagelse til enhver tid kan trækkes tilbage. Ved projektets/opgavens afslutning 1. Senest ved projektets afslutning skal oplysningerne slettes, anonymiseres eller tilintetgøres, således at det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner, der indgår i projektet/opgaven. 2. Sletning af oplysninger fra elektroniske medier skal ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan genetableres. Hvad er et samtykke? Et samtykke er enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for en behandling. Den registrerede kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Specifikt: Det betyder at samtykket skal være konkretiseret på en måde så det klart og utvetydigt fremgår hvad der gives samtykke til. Informeret: Samtykket skal tydeligt angive hvilke oplysninger der må behandles, af hvem, og til hvilke formål. Det er afgørende at den person der giver samtykket, er fuldt ud klar over hvad samtykket indebærer. Datatilsynet anbefaler, at den studerende får et skriftligt samtykke fra de personer, de indsamlede oplysninger vedrører. Persondataloven stiller ikke noget krav om, at et samtykke skal være skriftligt for at være gyldigt. Men det er den studerende, der skal kunne godtgøre, at der foreligger et samtykke fra de pågældende personer. På skolens intranet (praktikafdelingens side) findes der en blanket der kan anvendes som dokumentation for samtykke. Side 26

29 Bilag 3 Forhold vedr. arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende Praktikanten er omfattet af praktikpladsens sikring mod følger af arbejdsskade. Det er arbejdsgiverne/praktikværten som er sikringspligtige. I nedenstående ses uddrag af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 937 af 16. november 2003 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. I medfør af 3, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes jf. bek nr , at Lov om arbejdsskadesikring gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.: Socialrådgiverstuderende er som praktikanter omfattet jf. 1 stk. 1 nr.12, idet de er uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte. Ansvar Erstatningsansvaret er i arbejdsskadeloven objektivt (arbejdsskadeloven 1 stk. 1). Det betyder, at skader der sker som følge af arbejdet eller de forhold under hvilke det udføres, dækkes uanset om arbejdsskiver har handlet ansvarspådragende eller ej. Det ses uden relevans hvem der har skyld i skaden, når der er tale om en arbejdsskade. Side 27

30 Bilag 4 Forside til læringsplanen Forside til læringsplanen Oplysning omkring den studerende Navn: Hold: Tlf. Evt. privat tlf. Oplysninger omkring praktikinstitutionen Institution: Afdeling: Adresse: Tlf: Nærmeste leder: Tlf: Praktikvejleder: Tlf: Praktikvejleder: Tlf: Underviser: Tlf: Praktiske oplysninger Arbejdstider: Aftale om hvorledes fravær meddeles (til hvem og hvordan): Aftale om vejledningstider: Aftale om hvorledes aflysning af vejledning håndteres og hvem gør hvad: Beskrivelse af praktikstedet sociale indsatser og metoder Hvilke opgaver skal jeg arbejde med i praktikken (så konkret som muligt): Praktikvejleder har godkendt (kun dato) læringsplanens forside: d.. Side 28

31 Bilag 5 Arbejdsskema til faglig målformulering Aktuelle kompetencer Hvad vil/skal jeg lære? Hvordan når jeg målet? Faglige videnmål: Hvad har du lært indtil nu? Faglig viden fra skolen, litteratur, praktikken mm Hvad vil du lære i praktikken? (faglige Videnmål) Hvad/hvem kan hjælpe? Og hvilke skridt tager jeg for at opnår målet? Faglige færdigheder Konkret viden? Hvad har du lært som du kan bruge i din praktik? Hvilke færdigheder ønsker du at få afprøvet i praktikken? (mål for udvikling af faglige færdigheder) Hvad/hvem kan hjælpe? Samarbejde med andre Hvad har du lært om samarbejde og om dig selv som samarbejdspartner? fx i studiegruppen/ i praktikken. Hvad vil du gerne lære om det at samarbejde eller kunne? Hvad/hvem kan hjælpe? Din nuværende socialrådgiver kompetencer Hvad har du lært om dig selv som kommende socialrådgiver? Fx ressourcer og udviklingsområder Hvad har du brug for at arbejde med på det personlige plan for at blive en kompetent socialrådgiver? Hvad/hvem kan hjælpe? Til brug for kvalificering af arbejdet med faglige læringsmål Side 29

32 Bilag 6 Evaluering af læringsmål Formålet med skemaet er at praktikanten og praktikvejlederen hver for sig og sammen kan gennemgå og reflektere over praktikperioden indtil nu. Skemaet kan anvendes løbende som inspiration til vejledningen, men skal udfyldes i forbindelse med midtvejsstatus. Går det som forventet? Har vejleder været for ambitiøs eller det modsatte? Hvad er praktikanten forventninger til sig selv? Praktikvejlederen og praktikanten udfylder skemaet hver for sig, hvorefter evt. forskelligheder i besvarelsen drøftes/afklares. Skemaet kan bruges til vurdering af, om der skal ske justeringer i Læringsplanen. Praktikantens kompetencer inden for: Bemærkninger A Samtaler 1 Planlægge en samtale 2 Gennemføre en samtale 3 At etablere kontakt og indgå i relationer 4 Uddrage relevante emner af samtalen 5 Handle i samarbejde med/efter aftale med borgeren 6 Håndtere evaluering og opfølgning af samtaler B Skriftligt arbejde 1 Journalføring, dokumentation 2 Anden skriftlighed C Rådgivningsarbejde 1 Kontakten til borgeren 3 Kompetence i kommunikation generelt 4 Formidling af viden til borgeren D Samarbejde 1 Internt i afdelingen 2 Tværfagligt tværsektorielt 3 Eksternt 4 Kendskab til organisationen 5 Kendskab til sagsgange 6 Færdigheder i at kunne varetage funktioner, som: - Myndighedsudøver - Koordinering 7 Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger E Faglige/personlige egenskaber/kompetencer 1 Overblik 2 Selvstændighed 4 Initiativ ift. arbejdsopgaver 6 Kompetence til at reflektere 7 Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen 8 Identificere borgernes sociale problemer og livsbetingelser F Systematik 1 Anvende systematik: herunder at kunne a. Beskrive b. Analysere c. Vurdere d. Konkludere 2 Afdække problemstillinger 3 Finde relevante teorier og metoder 4 Anvende relevante teorier og metoder 5 Anvende juridisk metode 6 Anvende helhedssyn herunder samfundsmæssigt perspektiv 1: Over forventet niveau 2: Forventet niveau 3: Lige påbegyndt, 4: Udvikling nødvendig Side 30

33 Bilag 7 Afstemning af forventninger Efter nogle uger i praktik anbefales det at afholde en forventningsafstemmende samtale. I har gjort dette forinden praktikstart i forbindelse med den studerendes forbesøg. Det anbefales at I gøre det igen, da I nu kender hinanden bedre. Den studerende har også fået en fornemmelse af arbejdet på praktikstedet, samarbejdet med dig og ikke mindst viden om sig selv som praktikant. I en dialog kan I således afholde en mere præcis forventningsafstemning om jeres samarbejdsrelation og forventninger til praktikken. Forslag til hvilke emner der kan være relevante at tale om: Hvilke overordnede rammer/værdier skal der være i jeres samarbejde Vores forventninger til hinanden i samarbejdet herunder også roller overfor hinanden Hvordan agerer man i dagligdagen ift. de regler der er på arbejdspladsen Hvad forventes af praktikantens vidensgrundlag forinden praktikstart? og - Hvad er forventningerne til hvad praktikanten skal opnå under praktikforløbet? - Hvad er forventningerne til at hvad praktikanten slutter med at kunne? Hvilket ansvar forventes praktikanten at få/ønsker at have? Side 31

34 Bilag 8 Observationsreferat et forslag til kvalificering af observation Observationsreferatet kan med fordel anvendes til den ugentlige vejledning. Praktikanten overværer en samtale mellem praktikvejleder (eller anden socialrådgiver, sagsbehandler) og bruger. Gerne en førstegangssamtale. Praktikanten skriver uden forudgående drøftelse med praktikvejlederen eller den der observeres et kort referat af egne observationer med fokus på praktikvejlederens adfærd altså ikke på samtalens indhold eller brugeren. Fokuspunkter: Hvordan etableres kontakt? Hvordan klargøres det, hvad temaet for samtalen er? Hvordan afdækkes og konkretiseres problemstillingen? Hvordan afsluttes samtalen? Kropssprog. Andet som praktikanten hæfter sig ved. Observationsreferat kan også skrives over et møde eller et hjemmebesøg. Et observationsreferat skal være på max. 3-4 sider, dvs. at det kan være nødvendigt kun at inddrage dele af samtalen. Teori/litteratur inddrages til at underbygge forståelsen og eller forklaring af det der fokuseres på. Observationsreferatet drøftes efterfølgende ved vejledningen. Side 32

35 Bilag 9 Refleksionscirklen Refleksionscirklen er tænkt som et muligt understøttende og visuelt redskab i vejledningen med henblik på støtte praktikanten i at analysere og vurdere erfaringer og oplevelser i praktikken. 7. Har du forslag til en anden handling, nu hvor du har belyst din oplevelse? 1. Hvad har du oplevet? 2. Beskriv oplevelsen? 6. Hvilken viden mangler du for at kunne belyse situationen? Refleksion 3. Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? 5. Hvilken viden kan hjælpe til at forstå og forklare situationen? 4. Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Side 33

36 Bilag 10 Referat af vejledermøde Referat af ugentlig vejledermøde Dato: Deltagere: Dagsorden for vejledningen: osv. Vi arbejder med: Vi nåede: Vi aftalte: Vi har problemer/udfordringer med: Vi havde succes med: Vi skubbede følgende problemstillinger: Model for vejledermøde referat Side 34

37 Bilag 11 Beslutningsreferat Beslutningsreferat - til brug for midtvejsstatus med socialrådgiveruddannelsen Midtvejsstatus afholdt den / 20 Praktikantens navn: Praktikvejleder og evt. andre deltagere: Praktiksted: Status på praktikforløbet: Hvordan skal den studerende arbejde videre med viden, færdigheder og kompetencer: Eventuelle bemærkninger: Er der bekymring for om praktikanten kan nå frem til at indfri læringsmålene for praktikperioden? Sæt kryds: Nej Ja. Der skal i dette tilfælde udarbejdes et mere detaljeret referat med begrundelse. Ønskes opfølgningsmøde? Aftale om evt. yderligere kontakt til socialrådgiverunderviseren: Dato og underskrift: / 20 praktikant praktikvejleder socialrådgiverunderviser Bemærk: skemaet afleveres på Fronter under eksamensmappen for midtvejsstatus efter mødet af praktikanten. Side 35