Forslag til administrative lettelser i reformen af de gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Forslag til administrative lettelser i reformen af de gymnasiale uddannelser Rapport fra dialoggruppe om lærernes administrative arbejde Gymnasieskolernes Lærerforening Gymnasieskolernes Rektorforening Undervisningsministeriet April 2007

2 Indhold Indledning 1. Sammenfatning af gruppens forslag 2. Planlægning og organisering 3. Studieplan 4. Undervisningsbeskrivelse 5. Evalueringsstrategi 6. Almen studieforberedelse og andre faglige samspil 7. Studierapport i almen studieforberedelse 8. Naturvidenskabeligt grundforløb 9. Teamarbejde 10. Læreplaner og evaluering af fag 11. Studiebog og kompetencekatalog på hf 2

3 Indledning I den offentlige debat og på arrangementer, hvor gymnasiereformen er på dagsordenen, møder man inden for især stx og hf ofte udtalelser fra lærerne om de administrative konsekvenser, gymnasiereformen har for lærernes arbejde. Diskussion om administrative vanskeligheder vedrører dog også hhx og htx. Indholdet i denne rapport er primært fokuseret på stx, stk og hf, men det skønnes, at det på nogle punkter er lige så relevant for hhx og htx. Mange peger på, at der er sket forskydninger i lærernes arbejde med mindre fokus på undervisning og pædagogik og mere vægt på administrativt arbejde. I vurderingen af lærernes arbejde på det pædagogisk-adminstrative område hører man ofte, at reformen har medført en del uhensigtsmæssigt administrativt arbejde. Vurderingen er dog ikke ens på alle skoler, og ikke alle tillægger problemet samme betydning. Reformen af de fire gymnasiale uddannelser har på en række felter medført behov for væsentlige forandringer i den måde, lærerne traditionelt har arbejdet på. Gennem bl.a. øget samspil mellem fagene og mere målrettede arbejdsformer er det hensigten, at eleverne skal få et bedre udbytte og opnå en bedre studiekompetence. Det giver behov for planlægning og gennemførelse af undervisningen på måder, som mange skoler hidtil ikke har været fortrolige med. Opstilling af mere præcise mål for det, eleverne skal kunne, er en anden vigtig forandring. Selv om der fortsat er lagt vægt på de centrale faglige indholdsdele, indebærer denne øgede målstyring en bevægelse bort fra traditionel regelstyring, og der opstår herved et øget behov for lokale beslutninger om bl.a. evaluering og opfølgning på evaluering. En kompleks reform giver naturligt i sig selv anledning til debat, bl.a. om behovet for efterfølgende justeringer i reglerne. Desuden er det naturligt, at der er debat om de organisatoriske forandringer på skolerne, om ændringer i lærernes mødeaktivitet og i det hele taget om ændringer i de opgaver, lærerne skal varetage. Foranlediget af denne debat nedsatte Undervisningsministeriet i december 2006 i enighed med Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening en dialoggruppe, som skulle bidrage til at skabe større klarhed over de problemstillinger, som denne udvikling og debat indeholder. Gruppen skulle endvidere komme med forslag til initiativer, som kan lette og forenkle måderne at gøre tingene på, således at implementeringen af gymnasiereformen og realiseringen af reformens intentioner kan ske bedst muligt. 3

4 Konkret blev gruppen anmodet om følgende: 1. At vurdere den debat, der foregår om de pædagogisk-administrative forandringer på skolerne, i lyset af, at der hos nogle tales om øget administrativt arbejde, hos andre om nye værktøjer, der er både hensigtsmæssige og nødvendige til realisering af den ønskede forbedring af faglighed og studiekompetence. 2. At bidrage til at forklare de mulige årsager til problemerne herunder afgrænsning af årsager, som kan henføres til a. bestemmelser i love og bekendtgørelser eller anbefalinger i vejledninger b. procedurer, vilkår, begrænsninger mv. i elektroniske systemer/hjælpeværktøjer c. procedurer og vilkår, der er besluttet på den enkelte skole. 3. At bidrage med forslag til, hvordan problemerne med implementeringen af reformen på dette felt kan reduceres eller undgås, således at reformens intentioner realiseres bedst muligt og med de mest hensigtsmæssige midler. Gruppen har bestået af formand Gorm Leschly og souschef Kurt Koudahl Petersen fra Gymnasieskolernes Lærerforening, rektor Kirsten Jeppesen og rektor Kurt Trangbæk fra Gymnasieskolernes Rektorforening samt uddannelsesdirektør Jarl Damgaard og kontorchef Torben Christoffersen fra Undervisningsministeriets gymnasieafdeling. Som sekretariat for gruppen har undervisningskonsulent Claus Christensen og undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen fra Undervisningsministeriets gymnasieafdeling deltaget i gruppens møder og i udarbejdelse af gruppens rapport. Fra Rektorforeningens sekretariat har fuldmægtig Morten Friis Møller deltaget. Gruppen har afholdt 6 møder i perioden december 2006 marts Det er gruppens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte dialogen, dels med henblik på at finde eksempler på god praksis og at få disse eksempler formidlet til skolerne, dels med henblik på fortsat dialog om yderligere forslag til forenkling af regler og administrativ praksis på skolerne. Ministeriet vil i det fortsatte arbejde med de udfordringer, som denne rapport behandler, desuden inddrage repræsentanter fra hhx- og htx-uddannelserne. 4

5 1. Sammenfatning af gruppens forslag 1.1 Generelt Undervisningsministeriets vejledninger i forbindelse med reformen har været mere fyldige og har i højere grad drejet sig om udfoldelsen af god praksis end tidligere vejledninger. Ideer og gode råd i disse vejledninger er tilsyneladende i en række sammenhænge blevet fortolket som egentlige krav, hvilket ikke har været hensigten. Ministeriet vil derfor tydeliggøre, hvornår der er tale om forklaringer af bekendtgørelsen, og hvornår der mere er tale om idéer til brug for skolernes overvejelser af, hvordan de vil indrette sig. Vejledningerne forventes fremover at blive en del kortere, efterhånden som skolernes erfaringer med reformen bliver større. En række af de problemer, lærerne har omtalt som administrative problemer, er knyttet dels til de elektroniske værktøjer, dels til skolernes forvaltning af reglerne. Skolerne bør derfor i almindelighed foretage en vis selvransagelse i forhold til at undersøge, om der lokalt er stillet uhensigtsmæssige og unødigt bureaukratiske krav. Fortsat dialog om forenkling Gruppens anbefalinger vedrører temaer, som parterne er enige om er centrale for forståelse af og begrænsning af de administrative vanskeligheder. Nedenfor sammenfattes anbefalingerne under de enkelte temaer. Gruppen anbefaler desuden, at dialogen mellem reformens hovedinteressenter fortsættes, dels med henblik på yderligere forslag til forenkling af regler og administrativ praksis på skolerne, dels med henblik på at finde og formidle eksempler på god praksis. I forlængelse heraf anbefales det, at der afholdes workshops, seminarer, møder m.v. til drøftelse og formidling af god praksis med særlig vægt på planlægning, ledelse og organisering, jf. især punkterne 2, 3, 5, 6 og 9. I forhold til hhx og htx er kun punkterne 2, 3, 4, 9 og 10 relevante, hvorfor der i disse uddannelser kun foreslås ændringer på disse punkter. Undervisningsministeriet tager disse emner op i forhold til hhx- og htx-interessenter. 1.2 Planlægning og organisering Udvalget anbefaler, at man på den enkelte skoler løbende drøfter, - om man har valgt en hensigtsmæssig opgave- og kompetencefordeling mellem bestyrelse, ledelse, eventuelle teamkoordinatorer, lærerteam, de enkelte lærere og andre ansatte - hvordan der planlægges, planlægningens detaljeringsgrad og anvendelsen af planlægningsværktøjer - kravene til evaluering og kvalitetsvurdering, og hvem der er involveret i evalueringsstrategiens forskellige dele. Indebærer, at den enkelte skole løbende sikrer en klar, åben, fremadrettet og handlingsorienteret beslutnings- og kompetencestruktur. Gymnasieskolernes Lærer- 5

6 forening, Rektorforeningen og Undervisningsministeriet fortsætter dialogen om planlægning og organisering af undervisningen, og ministeriet diskuterer ligeledes spørgsmålet med hhx- og htx-interessenter. 1.3 Studieplan Udvalget anbefaler, at det skal tydeliggøres, at studieplanen er skolernes planlægningsværktøj til at skabe sammenhæng mellem fagene og med de flerfaglige forløb og til at sikre progression og variation i arbejdsformerne. Der stilles fortsat ikke fra centralt hold krav om fx aktivitetsplaner og kompetencekatalog. Rektorforeningen, lederforeningerne for hhx og htx og Undervisningsministeriet tager kontakt til udbyderne af elektroniske studieplansværktøjer med henblik på at opfordre dem til at forenkle deres produkter. Skolerne vurderer, om lokale krav til detaljeringsgrad er hensigtsmæssige. Indebærer bekendtgørelsesændringer og ændret vejledning. 1.4 Undervisningsbeskrivelsen Udvalget anbefaler, at det skal præciseres, at undervisningsbeskrivelsens hovedformål er at sikre, at censor er klædt på til at varetage sine opgaver som censor. Jf. pkt. 6 anbefales det, at undervisningsbeskrivelsen i almen studieforberedelse bortfalder. Indebærer ændret bekendtgørelse og vejledning. Undervisningsministeriet udarbejder et justeret skema til undervisningsbeskrivelsen Evalueringsstrategi Udvalget anbefaler, at kravet om, at skolen skal udarbejde en evalueringsplan, ændres til et krav om, at skolen skal have en evalueringsstrategi. Udvalget anbefaler desuden, at der sker en forenkling af reglerne. Som grundlag for strategien anbefales det, at - eleverne skal vide, hvad deres faglige standpunkt er, og hvilken udviklingsproces de er i - lærerne skal vide, hvordan klassens/holdets elever står, og hvordan eleverne udvikler sig i eget og klassens andre fag - undervisningen skal regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb - ledelsen skal på udvalgte tidspunkter vide, hvor elever/klasser/hold står, hvordan de har udviklet sig, og hvordan undervisningen fungerer - evalueringsprocessen skal være synlig for elever, lærere og omverdenen - strategien skal indgå i skolens kvalitetssystem. Heri indgår også en evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder. Indebærer bekendtgørelsesændringer og ændrede vejledninger med eksempler på god praksis. 1.6 Almen studieforberedelse og andre faglige samspil Udvalget anbefaler en række ændringer af almen studieforberedelse, herunder at - omfanget i grundforløbet kan begrænses 6

7 - det tydeliggøres, at ikke alle forløb skal være tværfakultære - naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse ikke skal bidrage med tid til almen studieforberedelse - naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse skal hænge bedre sammen. Endvidere bør det overvejes, hvordan ressourcerummet ved den afsluttende prøve i almen studieforberedelse kan blive mere enkelt at anvende. Desuden anbefaler udvalget, at kravet om, at 1/3 af uddannelsestiden er placeret i 1.g og kravet om en evaluering efter 1.g bortfalder. Endelig anbefaler udvalget, at skolerne får mulighed for selv at placere dansk/historieopgaven i enten 1. eller 2.g. GL foreslår desuden, at almen studieforberedelse beskæres til et omfang, som svarer til timetallet for de fleste B-niveauer. Det betyder, at omfanget af almen studieforberedelse herefter bliver ca. 200 timer (hvor det for øjeblikket er ca. 250 timer og ved gymnasiereformens start var ca. 300 timer). Rektorforeningen anbefaler, at man venter med at tage stilling til omfanget af almen studieforberedelse, til der er gennemført en evaluering med det nuværende omfang og indhold. Udvalgets forslag indebærer bekendtgørelsesændringer og justerede læreplaner. Dog forudsætter forslaget om, at naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse ikke skal aflevere uddannelsestid til almen studieforberedelse, lovændring for at opnå en tilsvarende timereduktion for almen studieforberedelse. Også forslaget om bortfald af kravet om, at 1/3 af uddannelsestiden i almen studieforberedelse skal placeres i 1.g, forudsætter lovændring. GL s forslag om at beskære omfanget af almen studieforberedelse forudsætter en lovændring. 1.7 Studierapporten i almen studieforberedelse Udvalget anbefaler, at kravene til studierapporten forenkles, og at kravet om, at der skal udarbejdes en undervisningsbeskrivelse i almen studieforberedelse, bortfalder. Indebærer bekendtgørelsesændring, en ændring af læreplanen og en ændring af vejledningen. 1.8 Naturvidenskabeligt grundforløb Udvalget anbefaler, at der skal skabes bedre sammenhæng mellem naturvidenskabeligt grundforløb og almen studieforberedelse (se ovenfor), samt at læreplanens fokus 7

8 flyttes fra 4 enkeltstående fag, der samarbejder, til fokus på mere generelle naturvidenskabelige kompetencer. Samtidig anbefales det, at 2 lærere kan få ansvar for naturvidenskabeligt grundforløb, og at de naturvidenskabelige fag, som de 2 lærere ikke behersker, kan bidrage med gæstelærere i fornødent omfang. Indebærer ændring af læreplanerne i naturvidenskabeligt grundforløb og almen studieforberedelse og af vejledningerne. 1.9 Teamarbejde Udvalget anbefaler, at skolerne bliver mere bevidste om, hvordan teamarbejdet bedst organiseres, så der er klare opgave- og kompetencefordelinger samt klare rollefordelinger i teamet og i relationen mellem lærere, team og ledelse. Indebærer justering af vejledningerne til bekendtgørelserne 1.10 Læreplaner og evalueringer af fag Udvalget anbefaler, at de faglige fora, hvor de faglige foreninger og aftagerne har plads, drøfter erfaringerne med anvendelsen af læreplaner, undervisningsvejledninger og prøveformer med henblik på at anbefale ændringer til fagkonsulenten. Desuden er en række fag planlagt evalueret med særskilte, eksterne evalueringer. Indebærer at fagkonsulenterne inddrager de faglige fora i arbejdet med erfaringsbaserede justeringer af læreplanerne Studiebog og kompetencekatalog på hf Udvalget anbefaler, at der sker en fokusering af kravene til studiebogen, og at bekendtgørelseskravene til kompetencekataloget udgår og tages op i en ny vejledning. Indebærer bekendtgørelsesændring samt ændring af vejledning med eksempler på udfyldelse af studiebogen. 8

9 2. Planlægning og organisering For at sikre rationel arbejdstilrettelæggelse og derigennem forbedre mulighederne for at sikre en hensigtsmæssig reformimplementering er det afgørende, at skolerne foretager en hensigtsmæssig planlægning af elevers og læreres arbejde. Reformen har decentraliseret ansvaret for en række opgaver til skolerne. Én af forklaringerne på variationen fra skole til skole i reaktionerne på reformen kan være, at der er forskelle mht., i hvilken grad de enkelte skoler, skoleledelser og lærere har været parate til at tage imod disse nye opgaver. Arbejdet med implementeringen lettes naturligt, hvis skolerne har organisatoriske strukturer, som passer til de opgaver, de skal tage sig af. Det gælder på ledelsesniveau, for relationer mellem ledelse og lærere, for lærerne indbyrdes og i forhold til eleverne. Når opgaver forandres, bliver der tilsvarende behov for forandringer i organisationen, i ledelsen og i samarbejdet med og mellem lærerne. Skolerne har således ansvaret for, at - skolens organisatoriske struktur er funktionel i forhold til de opgaver, skolen skal løse - skolens ledelse har en arbejds- og ansvarsfordeling, der er hensigtsmæssig i forhold til også de nye opgaver, skolen skal løse - skolens fora for samarbejde og dialog mellem ledelse, lærere, øvrigt personale og elever tilsvarende er hensigtsmæssig i forhold til de opgaver, skolen skal løse - skolens mål og prioriteringer er tydelige og funktionelle i forhold til de opgaver, skolen skal løse, og i forhold til skolens udgangspunkt for løsning af opgaverne - der er sammenhæng mellem skolens mål og prioriteringer og en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse for lærere og elever - der er et godt studie- og arbejdsmiljø og udviklende arbejdsbetingelser for elever og ansatte. Indtil nu har implementeringen af reformen nogle steder vist sig at give problemer ift. både elevers og læreres arbejdstilrettelæggelse. Problemerne er accentueret af, at både ledelse og lærere i højere grad end før skal træffe lokale beslutninger. De enkelte skoler bør derfor løbende drøfte, om man har valgt rigtigt på en række punkter. Det kan dreje sig om: Opgave- og kompetencefordelingen mellem bestyrelse, ledelse, eventuelle teamkoordinatorer, lærerteam, de enkelte lærere og andre ansatte. 9

10 Hvor meget der planlægges samlet for hele skolen, og hvor meget der planlægges klassevis. Desuden skal der tages stilling til planlægningens detaljeringsgrad og til anvendelse af planlægningsværktøjer, herunder skemabeslutninger. Hvordan evaluering og kvalitetsvurdering sker, og hvem der er involveret i evalueringsstrategiens forskellige dele. Hver skole vælger her sin egen model, der bygger på målsætninger, traditioner, personalesammensætning og erfaringer. For at sikre en løbende dialog mellem elever, ansatte og ledelse er det vigtigt, at man på skolen skaber synlighed mht. de rammer, den enkelte skal arbejde inden for, herunder at det bliver klart, hvilke punkter den enkelte har indflydelse på og hvornår. Det er ikke muligt at standardisere sådanne beslutninger, men da der kan være inspiration at hente fra andre anbefales det, at Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening og Undervisningsministeriet fortsætter dialogen om skolernes planlægning og organisering med henblik på at finde eksempler på god praksis. I forlængelse heraf anbefales det, at der afholdes workshops, seminarer, møder m.v. til drøftelse og formidling af god planlægning, ledelse og organisering. Ministeriet vil tillige drøfte disse forhold med interessenter fra hhx- og htxuddannelserne. 10

11 3. Studieplanen Udfordringer Lærerne oplever et misforhold mellem vejledningens angivelse af studieplanens omfang på 1-2 sider pr. klasse pr. semester og kravene til planens indhold. Studieplanen giver ofte ikke det overblik, der er hensigten. Studieplanen er ikke altid det overordnede planlægningsredskab, der er hensigten. Afgrænsningen mellem studieplan og undervisningsbeskrivelse er flydende og kan opleves som dobbeltarbejde. De elektroniske hjælpemidler er ikke gode nok og bliver opfattet som formålsløs afkrydsning. Forslag til forenklinger 1. Justering af bekendtgørelsernes krav til studieplanen: Der henvises her til stx-bekendtgørelsen. Tilsvarende ændringer gennemføres i de øvrige uddannelsesbekendtgørelser. Kravene til studieplanen er beskrevet i stxbekendtgørelsens Det skal tydeliggøres, at studieplanen er et værktøj til planlægning af undervisningen. Derfor foreslås følgende ændringer af 66-68: 66. Skolens leder fastlægger efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for, hvordan undervisningen. løbende planlægges.gennemføres og justeres. Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. 67. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. Stk. 2. Studieplanen omfatter almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og det naturvidenskabelige grundforløb samt elevernes skriftlige arbejde., herunder progression i det samlede skriftlige arbejde på de enkelte studieretninger. 68. Studieplanen justeres løbende og skal formidles løbende på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. 2. Præciseringen af vejledningen til stx-bekendtgørelsen Vejledningen til bekendtgørelsens afsnit om studieplanen forkortes og tydeliggøres i overensstemmelse med nedenstående hensigt: Studieplanen skal omfatte de enkelte fag og de tværgående forløb og skal udgør den overordnede plan for undervisningen. Ud fra få hovedoverskrifter skal studie- 11

12 planen rumme en oversigt over kommende større undervisningsforløb, deres rækkefølge, varighed og væsentligste fokuspunkter i en kort, præcis form og uden unødige detaljer. Detaljeringsgraden skal ikke være større end nødvendigt for at sikre den bedst mulige anvendelse lokalt på skolen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen og skal give skolen, lærerne og eleverne det fornødne overblik og dermed være en køreplan for, hvad der på et helt overordnet plan i det lange perspektiv forventes at foregå. Udarbejdelse af studieplanen og fastlæggelse af rammer for fordeling af elevtid bør ske parallelt. Planen revideres efter behov og offentliggøres på skolens hjemmeside, jf. lov om gennemsigtighed og åbenhed. 3. Undervisningsbeskrivelserne udgør som afløser af de hidtidige pensumindberetninger - bakspejlet for det enkelte fag og indeholder en mere detaljeret beskrivelse af faktisk gennemførte forløb. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig på skolens intranet og skal i en kortere periode gøres tilgængelig for censorer, fagkonsulenter mv., jf. afsnit 3 nedenfor om undervisningsbeskrivelsen. 4. Skolernes egne planer Der stilles fortsat ikke krav om aktivitetsplaner og kompetencekatalog i bekendtgørelsen. Den enkelte skole afgør selv, om der i det enkelte fag eller i de flerfaglige forløb skal udarbejdes en aktivitetsplan, som mere detaljeret beskriver de enkelte undervisningsforløb (overskrift, vigtigste indhold, forventet omfang, særlige fokuspunkter/delmål, væsentligste arbejdsformer og produktkrav, tidsplan eventuelt skema), og som løbende opdateres og justeres. Detaljeringsgraden for en evt. aktivitetsplan besluttes ligeledes lokalt. Tilsvarende afgør den enkelte skole selv, om den vil udarbejde et overordnet kompetencekatalog, som det allerede er sket på en del skoler til sikring af progressionen i elevernes kompetenceudvikling og i undervisningen og i givet fald om og hvordan man i de enkelte studieplaner kan henvise til skolens kompetencekatalog. 5. Kontakt til udbyderne af elektroniske studieplanværktøjer Undervisningsministeriet tager i samarbejde med Rektorforeningen og lederorganisationerne for hhx og htx kontakt til de firmaer, der udbyder de mest brugte elektroniske studieplanværktøjer med henblik på, at producenterne bliver klar over, hvad hensigten med studieplanen er, og hvad skolerne har brug for. 6. Skolerne Skolerne skal beslutte, hvordan man vil sammensætte planlægningskravene og beslutte, hvordan de vil bruge de forskellige it-planlægningsværktøjer. Det er naturligt, at skolerne løbende vurderer, om man har truffet de mest hensigtsmæssige beslutninger om planlægningskravene og om brug af it-værktøjerne. 12

13 4. Undervisningsbeskrivelsen Udfordringer - Dokumentationskravene er for store og i nogle tilfælde ikke nødvendige for censor. - Skemaet for undervisningsbeskrivelserne matcher dårligt med læreplanernes struktur, hvilket gør det besværligt at udfylde dem. Forslag til forenklinger 1. Det præciseres, at undervisningsbeskrivelsens hovedformål er at sikre, at censor kan forberede sig til at varetage sit hverv som censor, og at eleverne har den nødvendige information vedr. eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens bestemmelser. 2. Skemaopbygningen forenkles, så skemaet kommer i overensstemmelse med læreplanens hovedoverskrifter. 3. Af vejledningen skal det fremgå, at skemaets hovedformål er at beskrive større undervisningsforløb. 4. Følgende angivelser for antallet af større undervisningsforløb indføjes i vejledningerne og i selve skemaet med mindre der for konkrete fag er anført andet i læreplanerne: 3 5 for fag på C-niveau 6 10 for fag på B-niveau 9 15 for fag på A-niveau. Implementering af ændringer Undervisningsministeriet udarbejder et nyt og forenklet skema, der kan anvendes fra og med skoleåret 2007/08. Der stilles ikke krav om, at undervisningsforløb, der allerede er beskrevet i det gamle skema, overføres til nyt skema. Skolerne Skolerne skal vurdere, om de har truffet de mest hensigtsmæssige beslutninger om udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen. 13

14 5. Evalueringsstrategi Udfordringer Skolernes it-værktøjer opfordrer til øget og uprioriteret evaluering Stigning i evalueringens samlede omfang Uklar intention med den øgede evaluering: kontrol eller planlægning? Behov for sikring af, at evalueringen bliver systematisk Behov for bedre sammenhæng mellem studieplan, undervisningsbeskrivelse og kvalitetsbekendtgørelse Uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde med flere registreringer. Forslag til forenklinger Nedenstående forslag til forenklinger af regler og praksis på skolerne er udformet med det sigte, at skolerne inden for nærmere fastsatte rammer skal have bedre muligheder for at prioritere mellem forskellige former for evaluering og for at fastlægge en hensigtsmæssig strategi for evalueringen af eleverne set i sammenhæng med øvrige evalueringer. Bekendtgørelsesændring Der henvises her til stx-bekendtgørelsen. Tilsvarende ændringer gennemføres i de øvrige uddannelsesbekendtgørelser. Bekendtgørelsens kapitel 12 Intern evaluering deles i to dele: a) Første del får titlen Skolens evalueringsstrategi ( ). b) placeres i et særskilt afsnit: Evaluering af den enkelte elev. I skal målene med, at skolen skal have en strategi, fremstå klart. Strategien skal være fremadrettet ift. planlægning af undervisningen. Strategien skal desuden ses som en vigtig del af skolens kvalitetsudvikling. Kravet om evalueringsstrategi er således et krav om dokumenteret kvalitetssikring frem for et kontrolkrav. Skolen skal i den forbindelse prioritere, hvilke elementer der lægges vægt på, og hvornår evalueringerne skal finde sted. Et udkast til nye bestemmelser i (stx-bekendtgørelsen) kunne se ud som følgende: Muligt indhold i 120: Skolen udarbejder en evalueringsstrategi, der omfatter følgende mål: Eleverne skal vide, hvad deres faglige standpunkt er, og hvilken udviklingsproces de er i. Lærerne skal vide, hvordan klassens/holdets elever står, og hvordan eleverne udvikler sig i eget og klassens andre fag. 14

15 Undervisningen skal regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb. Ledelsen skal på udvalgte tidspunkter vide, hvor elever/klasser/hold står, og hvordan de har udviklet sig, og hvordan undervisningen fungerer. Evalueringsprocessen skal være synlig for elever, lærere og omverdenen. Strategien skal indgå i skolens kvalitetssystem. Heri indgår også en evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder. Stk. 2. Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien indgår i skolens kvalitetssystem. Desuden beslutter skolen, hvilke dele af de gennemførte evalueringer der offentliggøres i henhold til lov om gennemsigtighed og åbenhed. Muligt indhold i 121: Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til konkrete, løbende evalueringer af undervisningen og af den enkelte elev. Muligt indhold i 122: Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. Elementer i strategien Strategien skal beskrive, hvorledes evalueringen af undervisningen og af elevernes viden og kompetencer skal gennemføres, samt hvilke dele af de gennemførte evalueringer der skal offentliggøres. Strategien skal fastlægge, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og metoder på skolen. Strategien skal fastlægge en ansvarsfordeling mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse. 1. Afsnittet om evaluering af den enkelte elev, , forenkles, så det i højere grad bliver skolen selv, der fastlægger, hvordan den konkrete evaluering af den enkelte elev kan ske, så - evalueringsstrategien opfyldes - eleven får en nødvendig og hensigtsmæssig tilbagemelding, herunder standpunktskarakterer, jf eleverne får den fornødne træning ift. prøve til eksamen - skolen får det nødvendige grundlag for at kunne tage stilling til, om den enkelte elev kan rykke op i næste klasse - eleverne får afsluttende standpunktskarakter, der anvendes på eksamensbeviset, jf. 129 og Som led i arbejdsgruppens fortsatte arbejde indsamles/bearbejdes 2-3 eksempler på korte, præcise evalueringsstrategier. 15

16 3. Som led i arbejdsgruppens fortsatte arbejde indsamles/bearbejdes 2-3 eksempler på sammenhængende skolestrategier ift. studieplan, undervisningsbeskrivelse, evalueringsstrategi, kvalitetsbekendtgørelse. 4. Der afholdes i april 2007 to videndelings- og inspirationskonferencer (øst/vest) for institutioner med gymnasiale uddannelser om brugen af og perspektiverne ift. formativ evaluering. Invitationer er allerede udsendt. Implementering 1. Der gennemføres en ændring af uddannelsesbekendtgørelserne med virkning for alle elever fra august Eksempler indsamles til brug for workshops mv. 4. Invitationer er udsendt til skolerne. Konferencerne gennemføres 25. og 27. april. Skolerne Skolerne skal vurdere, om de har truffet de mest hensigtsmæssige beslutninger om udarbejdelse og brug af evalueringsstrategien og om anvendelse af evalueringsfaciliteterne i de elektroniske værktøjer. 16

17 6. Almen studieforberedelse og andre faglige samspil Udfordringer Samtidig afvikling af almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb giver koordinationsproblemer. Almen studieforberedelse fylder for meget i grundforløbet. Det kan være vanskeligt at sikre en hensigtsmæssig progression i de flerfaglige forløb. Mange har den opfattelse, at alle forløb i almen studieforberedelse skal være tværfakultære. Studierapporten og undervisningsbeskrivelse er for omfattende dokumentation (se afsnit om studierapport). Forslag til forenklinger: Gruppen anbefaler: 1. Det præciseres, at omfanget af almen studieforberedelse i grundforløbet kan reduceres til et minimum, og at almen studieforberedelse kan starte sent i grundforløbet. Derved reduceres omfanget af og antallet af samtidige flerfaglige forløb i grundforløbet. 2. I forlængelse af pkt. 1) anbefales det at fjerne kravet om, at 1/3 af tiden i almen studieforberedelse skal placeres i 1.g, ligesom kravet om, at der skal gennemføres en evaluering senest efter 1.g, ændres til, at skolerne selv beslutter, hvorvidt der skal være en sådan evaluering. 3. Det anbefales, at de flerfaglige forløb: almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb ikke længere skal bidrage med tid til almen studieforberedelse. 4. Det anbefales at tydeliggøre læreplan og vejledning i almen studieforberedelse, så det bliver tydeligere, at man kan gennemføre undervisning i almen studieforberedelse uden, at alle delforløb skal være tværfakultære. Det skal være tydeligt, at det af hensyn til progressionen i samspil mellem fagene kan være naturligt at indlede med et samarbejde mellem fag fra samme fakultet. 5. Det anbefales, at almen studieforberedelse tidligt i studieretningsforløbet indeholder forløb, som på væsentlige punkter bygger videre på henholdsvis almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, så der sikres sammenhæng og kontinuitet mellem de flerfaglige forløb fra grundforløbet og videre i studieretningsforløbet. 17

18 6. Det anbefales, at almen studieforberedelse planlægges i færre og større forløb. Dermed kan der sikres bedre kontinuitet i den enkeltfaglige undervisning i hele gymnasieforløbet. 7. Det anbefales, at ressourcerummet ved den afsluttende prøve i almen studieforberedelse bliver mere enkelt at anvende. 8. Som led i at sikre progression i de forskellige samspil mellem fagene anbefales det at ændre reglerne, så skolerne selv kan beslutte, om dansk-historieopgaven skal udarbejdes i 2.g (som nu) eller i 1.g. GL anbefaler desuden følgende: 9. At almen studieforberedelse beskæres til et omfang, som svarer til timetallet for de fleste B-niveauer. Forslaget indebærer, at omfanget af almen studieforberedelse herefter bliver ca. 200 timer (hvor det for øjeblikket er ca. 250 timer og ved gymnasiereformens start var ca. 300 timer). 10. At der i konsekvens af timetalsbeskæringen udarbejdes en ny og mere realistisk læreplan. Prøven skal fortsat være tværfakultær. Rektorforeningen anbefaler, at man venter med at tage stilling til omfanget, til der er gennemført en evaluering af hele forløbet i almen studieforberedelse med det nuværende omfang og indhold. Implementering 1. En præcisering af vejledningen kan gennemføres med virkning for de elever, der starter i august Kræver lov- og bekendtgørelsesændring. Det anbefales, at lovforslag fremsættes hurtigst muligt. Ministeriet vurderer, at ændringerne kan få virkning for de elever, der starter i 1.g i august Ændring i den samlede timetildeling til almen studieforberedelse kræver lovog bekendtgørelsesændring. Det anbefales, at lovforslag fremsættes hurtigst muligt. Ministeriet vurderer, at ændringerne kan få virkning for de elever, der starter i 1.g i august Uden ændring i den samlede timetildeling til almen studieforberedelse kan forslaget gennemføres med en bekendtgørelsesændring med virkning for de elever, der starter i 1.g i august En læreplansændring kan få virkning for de elever, der starter i 1.g i august

19 5. Etablering af en bedre sammenhæng mellem læreplanerne i almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb kan ske med virkning for de elever, der starter i august Anbefalingen kan indgå i vejledningen til almen studieforberedelse og få virkning for de elever, der starter i august En eventuel læreplansændring kan få virkning for de elever, der starter i 1.g i august En bekendtgørelsesændring kan gennemføres for de elever, der starter i 1.g i august Kræver lovændring. Et lovforslag kan fremsættes i Folketingssamlingen 2007/08 og få virkning for de elever, der starter i 1.g i august Følger af pkt. 9. Skolerne Skolerne skal løbende vurdere, om de har truffet de mest hensigtsmæssige beslutninger om tilrettelæggelsen af almen studieforberedelse. 19

20 7. Studierapporten i Almen studieforberedelse Udfordringer Studierapporten har medført ekstraarbejde for lærerne, idet det tilsyneladende i en del tilfælde primært er dem og ikke eleverne der udfærdiger rapporten. Der skal både laves undervisningsbeskrivelse og studierapport, hvilket jf. ovenstående kan medføre dobbeltarbejde for lærerne Forslag til forenklinger 1. Undervisningsbeskrivelsen i almen studieforberedelse anvendes ikke ved den afsluttende prøve, hvorfor den kan bortfalde. 2. Studierapporten er elevernes logbog over gennemførte forløb og skal være en kortfattet og koncentreret beskrivelse af de gennemførte forløb. For at sikre, at dette bliver tilfældet, ændres læreplansteksten således: I et samarbejde mellem lærerteam og elever udarbejdes Den enkelte elev udarbejder gennem hele forløbet en studierapport over den enkelte elevs sit arbejde i almen studieforberedelse. Studierapporten, der har et samlet omfang på 1-3 sider, skal indeholde en oversigt over: - de emner, der er eleven har arbejdet med - de fag og faglige hovedområder, der er indgået i det enkelte forløb - de faglige mål og kompetencemål, der er formuleret i arbejdet med - det enkelte emne de produktformer, emneforløbene er afsluttet med - de evalueringsformer, der er anvendt. 3. Fagkonsulenterne udarbejder en justeret skabelon. Fagkonsulenterne udsender eksempler på udfyldte studierapporter, der opfylder ovenstående kriterier. 4. Det anbefales skolerne, at eleverne udfylder/opdaterer studierapporten som en fast rutine ved afslutningen af hvert forløb i almen studieforberedelse. 5. Skolerne opfordres til at overveje, hvordan de på det overordnede plan kan inddrage gennemførelsesvejledningens element om generelle studiemetoder i elevernes træning i at udarbejde studierapport o. lign., således at der er en naturlig afgrænsning til faglærernes konkrete vejledning af eleverne mht. udformning af rapporten. 20

21 Implementering 1. Ændringen gennemføres i stx-bekendtgørelsen og i læreplanen i almen studieforberedelse med virkning fra 1. august Ændringen gælder alle elever, der er startet efter gymnasiereformen, dvs. den får virkning fra den første eksamenstermin i sommeren Ændringerne indgår i en revideret vejledning til læreplanen i almen studieforberedelse med virkning for alle elever fra august Indgår i en revideret vejledning til stx-bekendtgørelsen med virkning for alle elever fra august

22 8. Naturvidenskabeligt grundforløb Udfordringer 4 lige store fag i naturvidenskabeligt grundforløb giver mange skemabindinger og et koordinationsproblem. Formålet med naturvidenskabeligt grundforløb er uklart Det forhold, at naturvidenskabeligt grundforløb skal bidrage til almen studieforberedelse, komplicerer udarbejdelsen af en samlet plan for undervisningen. Af den nuværende læreplan fremgår blandt andet, at det faglige indhold skal udvælges, så alle fire naturvidenskabelige fag er repræsenteret det bærende didaktiske princip er tematiske, fortrinsvis flerfaglige forløb praktiske undersøgelser og iagttagelser integreres og valget af temaer skal tilgodese alle fire fag eksperimentelt naturvidenskabeligt grundforløb bidrager til perspektivering af naturvidenskabelig viden i almen studieforberedelse Af lovbemærkningerne fremgår blandt andet, at eleverne skal præsenteres for fagenes egenart på en sådan måde, at det kan danne grundlag for deres valg af studieretning. I praksis lader en del skoler 4 lærere fra de forskellige indgående fag ligeligt stå for naturvidenskabeligt grundforløb, men da de valgte temaer, arbejdsformer osv. ikke naturligt kan fordeles med præcis 25% til hvert fag, er der problemer med at skabe sammenhæng mellem fagene og de enkelte emner. Den tilrettelæggelsesmæssige situation kompliceres af, at eleverne i grundforløbet desuden har ét af fagene som enkeltstående naturvidenskabeligt fag, og af, at naturvidenskabeligt grundforløb bidrager med timer til og skal koordineres med almen studieforberedelse. Forslag til forenklinger 1. Naturvidenskabeligt grundforløb skal ikke længere bidrage med timer til almen studieforberedelse. 2. Der skabes bedre sammenhæng mellem læreplanerne i naturvidenskabeligt grundforløb og almen studieforberedelse, så naturvidenskabeligt grundforløb indeholder dele, der er en forberedelse til almen studieforberedelse, og så almen studieforberedelse på visse punkter bygger videre på og perspektiverer naturvidenskabeligt grundforløb. 3. Læreplanens fokus flyttes fra 4 enkeltstående fag, der samarbejder, til at have fokus på generelle naturvidenskabelige kompetencer og problemstillinger. 22

23 4. Anbefaling af, at naturvidenskabelige grundforløb og det naturvidenskabelige fag i grundforløbet tilsammen kan dækkes af 2 lærere, hvoraf den ene fx har fysik eller kemi, og den anden fx har biologi eller naturgeografi. Lærere med naturfagskompetence kan indgå i de fag, de har naturfagskompetence i. Lærere med fag, der ikke er repræsenteret blandt de 2 ansvarlige lærere, kan indgå i korte forløb som gæstelærere. Implementering 1. Kravet om, at naturvidenskabeligt grundforløb bidrager med timer til almen studieforberedelse, bortfalder, jf. forslaget om lovændring i afsnittet om almen studieforberedelse. 2. Læreplansændring, der afspejler det ændrede fokus i læreplanen for naturvidenskabeligt grundforløb. 3. Læreplansændring i almen studieforberedelse, der afspejler, at almen studieforberedelse bygger videre på naturvidenskabeligt grundforløb. Se også afsnittet om almen studieforberedelse. 4. Ændring af vejledningerne til stx-bekendtgørelsen og til læreplanen i naturvidenskabeligt grundforløb, så anbefalingen af lærersammensætningen fremgår. Ændringerne kan få virkning for de 1.g-elever, der starter i august

24 9. Teamarbejde Med gymnasiereformen er teamsamarbejdet blevet en forpligtelse, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelserne. Organiseringen af team, placeringen af team i skolens organisation og omfanget af teamopgaverne er forskellige fra skole til skole alt efter skolens kultur og fælles erfaringer. Udfordringer Enkelte skoler har få eller ingen erfaringer med organisering af teamarbejdet En del skoler har ikke en beskrevet og klar kompetencefordeling i forhold til nedsatte team Nogle lærere har få eller ingen erfaringer med at deltage i teamarbejde om de enkelte klasser Der skal findes tid til møder Der skal kun afholdes møder, som giver mening. Forslag til forenklinger Afsnittet om ledelse og teamarbejde i vejledningerne til bekendtgørelserne justeres, så følgende pointer bliver klarere: 1. Beslutninger vedrørende teamarbejdet bør træffes på det niveau, hvor de mest hensigtsmæssigt hører hjemme. 2. Ved delegering af opgaver og kompetence til et team skal der indgå overvejelser om opgavefordeling og kompetencefordeling mellem teamets deltagere, ligesom den enkelte lærers medindflydelse og medejerskab skal indgå i overvejelserne. 3. Inden for det enkelte team skal der være en klar og accepteret rollefordeling og arbejdsdeling. 4. Hvis der er udpeget en teamkoordinator, har vedkommende normalt ansvaret for mødeplanlægning og mødeledelse, men ikke for personaleledelse. 5. En eventuel teamkoordinator må acceptere egen rolle, ligesom øvrige teammedlemmer må acceptere teamkoordinatorens og egne opgaver og roller. 6. Udarbejdelsen af fx studieplanen kræver en klar opgavefordeling mellem ledelse, eventuel teamkoordinator, lærerteamet og den enkelte lærer. 7. På den enkelte skole skal der udvikles en hensigtsmæssig mødekultur. Visse møder er planlagt af ledelsen, visse af teamet og visse aftales ad hoc. Det kan 24

25 være en fordel, at man beskriver forventet omfang og udbytte af møder, så møder altid har mening (formål, dagsorden, handlingsperspektiv), og således at der er en fornuftig sammenhæng mellem opgavens karakter og tidstildelingen, jf. overenskomsten. 8. På den enkelte skole kan der være behov for yderligere professionalisering af teamarbejdet, f.eks. af mødeledelse, konfliktløsning, redskaber til mere effektiv mødetilrettelæggelse m.v., hvorfor der kan være behov for såvel udvikling af efteruddannelsestilbud, som at skolerne prioriterer midler hertil. Implementering Præciseringerne indføjes ved en revision af vejledningerne til uddannelsesbekendtgørelserne med virkning fra august Skolerne Skolerne skal overveje, om de har truffet de mest hensigtsmæssige beslutninger vedrørende teamarbejdet. 25

26 10. Læreplaner og evaluering af fag Udfordringer Med de omfattende forandringer i læreplanerne, der er gennemført med gymnasiereformen, er der givetvis noget, der ikke virker som forventet. Der kan derfor være behov for indholdsmæssige justeringer og for forenkling og præcisering i overensstemmelse med den afsatte uddannelsestid. Kun visse centrale fag evalueres gennem eksterne evalueringer. Der er behov for en procedure for evaluering af læreplaner i andre fag. Forslag til forenklinger 1. Fagkonsulenterne gennemfører korte evalueringer blandt censorerne for at indhente deres vurderinger af, om de centrale mål med reformen i de enkelte fag og niveauer er nået. 2. De faglige foreninger og aftagerne drøfter i regi af de faglige fora, når der foreligger tilstrækkeligt mange erfaringer i det enkelte fag, ud fra censorernes evalueringer og fra erfaringerne med læreplaner, vejledninger og undervisning, om der er behov for justering af læreplaner og vejledning. 3. Drøftelserne i de faglige fora indgår som led i den samlede evaluering af de enkelte fag og af reformen som helhed. 4. Undervisningsministeriet tilstræber, at der så vidt muligt udarbejdes pixiudgaver af vejledninger til fagene med det formål at give et hurtigt overblik over de enkelte fag. Arbejdet prioriteres i overensstemmelse med en konkret vurdering af behovet. Implementering Drøftelserne i de faglige fora indledes for hf og for afsluttede fag og niveauer efter 2.g i efteråret 2007, mens erfaringer fra fag og niveauer, der først afsluttes i 2008, gennemføres i efteråret Ændringer i læreplanerne kan få virkning for elever, der starter skoleåret efter. 26

27 11. Studiebog og kompetencekatalog på hf Udfordringer: - Studiebogen er problematisk for visse kursister - Kravene i hf2- og hfe-bekendtgørelsernes bilag til indhold i studiebogen kan rationaliseres - Hf-kurserne savner skabelon for de enkelte afsnit i studiebogen - Det er en udfordring for det enkelte hf-kursus at opstille et lokalt kompetencekatalog - Det er en udfordring at samtænke kompetencekataloget med skabelonen for studiebog. Forslag til forenklinger 1. Vejledningen til Tutorordning, studiebog og kompetencekatalog, november 2006, udbygges med vejledning om, hvordan kursisternes arbejde med at skrive i studiebogen kan lettes. Samtidig indføjes der eksempler på skabeloner for udformningen af en studiebog. Arbejdet med studiebogen tages også op i relevante faglige sammenhænge, fx på regionalmøder og kurser. 2. De 10 indholdspunkter i hf2- og hfe-bekendtgørelsernes bilag justeres og fokuseres: Pkt. 5 i listen: Oplysninger om kursistens faglige kompetencer og de mål, som kursisten har sat sig i alle fag. fremhæves som central, mens de øvrige punkter redigeres eller eventuelt udgår. 3. Kompetencekataloget i bilaget 5 udgår. Oversigten over kompetencer flyttes til vejledningen og kan anvendes som støtte for udformning af studieplanen. 4. Brugen af tutorordning og studiebog skal evalueres. Implementering 1. En ændret vejledning om Tutorordning, studiebog og kompetencekatalog udsendes før starten på skoleåret 2007/ En ændring af de to hf-bekendtgørelser kan gennemføres med virkning for de kursister, der starter i august Evaluering af tutorordning og studiebog indgår som led i den samlede evaluering af hf efter første gennemløb. Skolerne Skolerne skal overveje, om de har truffet hensigtsmæssige beslutninger i forhold til arbejdet med tutorsamtaler og studiebog. 27