KVÆLSTOFUDVASKNING FRA SKOV I ET KOMPLEKST OPLAND ET VÆRKTØJ
|
|
- Peder Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVÆLSTOFUDVASKNING FRA SKOV I ET KOMPLEKST OPLAND ET VÆRKTØJ Professor Per Gundersen Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Københavns Universitet ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008
2
3 RESUMÉ Kvælstofudvaskning fra skov varierer mellem 0 og 40 kgn/ha/år, hvor de højeste udvaskninger forekommer i småskove og i skovkanter ved lokale kilder. For at kunne vurdere nitratudvaskningen fra skov i drikkevandsområder har vi udviklet en simpel beregningsmodel (SkovNitrat). Modellen er baseret på tilgængelige geografiske temaer og kan integreres i GIS. Modellen giver en god beskrivelse af en observeret relation mellem N-deposition og N- udvaskning og udgør derfor et acceptabelt værktøj til at estimere udvaskningen fra skovområder. Anvendelse af modellen i et komplekst opland viste, at N-udvaskningen fra skovarealet var højere end forventet på grund af forøget N-belastning i skovkanter. BAGGRUND I forbindelse med Indsatsplanlægningen - med henblik på at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning - er der behov for at vurdere nitratudvaskningen til grundvandet fra landbrugs- og skovarealer. Hidtil har vurderingerne stort set begrænset sig til landbrugsarealerne, der er dominerende i indvindingsoplandene. Der findes indsatsområder med et betydeligt skovareal. Her er det nødvendigt også at estimere nitratudvaskningen fra rodzonen i skov, inklusive skovrejsning og juletræskulturer. Til beregning af N-udvaskning fra landbrugsarealer findes både dynamiske (Daisy, FASSET) og empiriske modeller (N-les I og III), der kan anvendes i kortlægning af nitratudvaskning. De dynamiske modeller er datakrævende, men kan til gengæld anvendes i scenarieberegninger, mens de simplere empiriske modeller er velegnet til at beregne den nuværende nitratudvaskning. De empiriske modeller for N-udvaskning for landbrugsarealer bygger på et stort antal markforsøg og målinger, hvor N-tilførsel, jordbund m.v. er forholdsvis velbeskrevet. Modellerne er blevet gradvist forbedret fra den første udgave af Simmelsgaard-modellen til N-les I og III efterhånden som data- og videngrundlaget har udviklet sig. For skov er der også udviklet dynamiske modeller for N-kredsløbet, men disse er meget datakrævende og anvendes derfor mest i forskningsøjemed. I Danmark er der efterhånden gennemført et større antal undersøgelser af nitratkoncentrationen i skov. Med den voksende mængde data fra skov opstod ideen om at forsøge at opstille en Simmelsgaard model for skov, der vil kunne anvendes i Indsatsplanlægning m.v. En sådan model vil kunne forbedres efterhånden som, der kommer nye data og ny viden. Grundvandsafdelingerne i de daværende Århus, Fyns og Nordjyllands Amter var 2005 i gang med indsatsplaner for områder med en del skov (eksempel i figur 1) og kontaktede Skov & Landskab, for at få viden om N-udvaskningen fra skovarealerne. De tre amter enedes om en bevilling til et (pilot)projekt. Formålet var at opstille en beregningsmodel, der kunne estimere kvælstofudvaskningen fra skov og juletræsarealer. Modellen skulle bygge på tilgængelige geografiske temaer, som jordbund, træart (løv, nål) og N deposition. Estimatet for kvælstofudvaskningen skulle være gældende for en længere tidshorisont og vil derfor have karakter af en risikobetragtning for den nuværende skovbehandling/arealanvendelse (gennemsnit med en tidløs horisont). Projektet blev gennemført i 2006 og resulterede i en anvendelig model
4 SkovNitrat /1,2/. I dette indlæg præsenter jeg den teoretiske baggrund for modellen, datagrundlaget, en begrænset validering og et eksempel på anvendelse. Funder Funder indsatsområde.shp Skov.shp juletræ løv nål pyntegrønt Skov.shp juletræ løv nål pyntegrønt skovrejsning Hede, mose og overdrev.shp hede- og moseskov skovrejsning Hede, mose og overdrev.shp hede- og moseskov Meters Figur 1. Vandindvindingsopland Funder ved Silkeborg har en skovandel på ca. 50%, mest som nåleskov. På grund af fragmenteringen er godt 50% af skovarealet karakteriseret som rand (0-50 m fra en skovkant). DATAGRUNDLAG OG METODE For at få et datagrundlag til en empirisk model blev alle tilgængelige danske data fra målinger i skove lagt i en database med årsgennemsnit for komponenter i N-balancen (og vandbalancer) samt en række karakteristika for skovtype, jord osv (i alt 50 målte og afledte variable). De registrerede gennemsnit byggede på fra 1 til 11 års målinger. Alle lokaliteter og målinger blev medtaget for at få et tilstrækkeligt datamateriale at arbejde med. I alt indgår data fra 72 bevoksninger i databasen. Ud af disse stammer 26 fra 5 træartsforsøg, dvs. 5-6 træarter er undersøgt på samme lokalitet indenfor et område på 1-2 ha. Disse 5-6 punkter indenfor en lokalitet er således ikke uafhængige som man ofte må forudsætte i statistiske analyser. Derimod udgør de en værdifuld sammenligning af træarternes effekt på hydrologi og N-balance. Ud af de 72 bevoksninger var nedsivningen i 43 bevoksninger beregnet ved hjælp af en egentlig kalibreret hydrologisk model. Derudover er der målt nitratkoncentrationer i rodzonen på 111 skovpunkter i det såkaldte Kvadratnet i /3/. Disse punkter udgør et datasæt, der senere kan anvendes til verificering af modellen. Det var ikke muligt inden for pilotprojektet at foretage de nødvendige kortbladsanalyser og lignende, for at kunne afprøve modellen på disse skovpunkter.
5 Ideelt set skulle en empirisk model for kvælstofudvaskning være baseret på en statistisk analyse (regression) af de forklarende variable, der bedst beskriver variationen i den observerede kvælstofudvaskning fra skove. Det har dog ikke været muligt at benytte denne fremgangsmåde, idet det vil kræve langt flere observationer end de knap 50 med egentlige N- balancer i databasen. Som grundlag for den empiriske model for landbrugsarealer N-les III er der således anvendt data fra 250 marker til at estimere modellens parametre /4/. Modellen for kvælstofudvaskning er i stedet opstillet ud fra nogle teoretiske overvejelser over elementerne i skovens kvælstofbalance i kombination med de konkrete muligheder i kortlægningen, dvs. hvilke korttemaer for fx deposition og jordbund, der normalt er tilgængelige. Ved afprøvning og justering af de enkelte elementer i den teoretiske model i forhold til observationerne fra skove er det muligt at nå frem til en delvis empirisk model, der med rimelighed kan forudsige observationerne. Udgangspunktet for modellen har været, at udvaskning af nitrat-kvælstof forekommer, når kvælstofudbuddet fra tilførsel (i form af gødskning eller luftforurening) og mineralisering af jordens kvælstof er større end kvælstofoptaget i planter og i jordens mikroorganismer. Simplificeret kan balancen mellem udbud og optag omskrives til følgende formel: N udvaskning = N deposition (+ N gødskning ) - ΔN biomasse - ΔN humus (1) Denne massebalance giver de vigtigste led, som det er nødvendigt at finde direkte eller indirekte estimater for. I skov forekommer N tilførslen alene som deposition af luftforurening (N deposition ), dog gødskes der i juletræ- og pyntegrøntkulturer (N gødskning ). Det tilførte N kan akkumuleres i træerne (ΔN biomasse ) eller i jorden (ΔN humus ). Vi ser bort fra kvælstoffixering, der udgør en ubetydelig N tilførsel, og fra denitrifikation, der antages at udgøre en mindre N fjernelse på almindelige skovjorde /5/. KOMPONENTER I MODELLEN N-deposition: Fra analyser af europæiske databaser ved vi at N-depositionen er den vigtigste faktor for bestemmelse af N-udvaskningen /5/. Depositionen forklarer 50-60% af variationen i N-udvaskning. Det er derfor vigtigt at kunne forudsige depositionen til et skovområde præcist. Regionale depositionsmodeller fra DMU giver en god beskrivelse af N-depositionen til lav vegetation i Danmark, men da skovene har større ruhed og giver ruhedsspring i landskabet, var det nødvendigt at skalere den regionale baggrund til skov. Et estimat for N deposition til et punkt i en skov skal indeholde fire betydende komponenter (se også det matematiske udtryk i boks 1): Et regionalt baggrundsbidrag (DMUs DEHM-REGINA model, her anvendt på kommuneniveau /7/). Et receptorbidrag, hvor nåleskov har større filtervirkning end løvskov (regional bidrag skaleres til løv og nål) Et eksponeringsbidrag, der skyldes ruheden i landskabet, hvor ydre skovkanter øger tørdepositionen (0-25 m: KANT=2; m: KANT=1; indre skov: KANT=0). Et lokalt bidrag af ammoniak fra større husdyrbrug (0-200 m fra kilde: LOKAL=2; m fra kilde: LOKAL=1; ingen påvirkning fra kilde: LOKAL=0).
6 Da dette allerede er forholdsvist komplekst blev det forsøgt at anvende den simplest mulige lineære model for NH4 og NO3 separat, idet husdyrbrug kun bidrager til NH4 (boks 1). Konstanterne i ligningerne blev bestemt ved regression og fitning i forhold til målinger af deposition i gennemdryp /1/. Den bedste sammenhæng kunne opnås for NH4, mens det var svært at opnå samme variation i estimeret NO3, som man finder i målingerne. Dette kan måske skyldes at NH4 omsættes til NO3 i gennemdryp under indsamlingsperioden. N deposition = NH4 Baggrund * a1 (1 + b1 * KANT + c1 * LOKAL + b1 * c1 * KANT * LOKAL) + NO3 Baggrund * a2 * (1 + b2 * KANT) LOKAL = { 0, 1, 2 } ; KANT = { 0, 1, 2 } a1 b1 c1 a2 b2 Nål 1,5 0,7 0,2 1,2 0,3 Løv 1,0 0,5 0,1 1,0 0,5 Boks 1. Lineær model for N-deposition i skov. Konstanterne i modellen er bestemt ved regression og visuel optimering gennem flere trin for bedst mulige forudsigelse af målt N-deposition i gennemdryp (figur 2). 80 N-input model N input målt i gennemdryp Figur 2. Sammenhængen mellem modelleret N-input (model i boks 1) og N-input i gennemdryp i kgn/ha/år. Punktet med 80 kgn/ha/år stammer fra et vindeksponeret hjørne af en mindre bevoksning.
7 Konstanterne i depositionsmodellen viser bl.a., at nåleskov har 50% højere N-deposition i forhold til løvskov, at NH4-depositionen øges 100% i gennemsnit over de første 25 m af en skovkant mod 140% i en nåleskov (b1*2), og at en lokal kilde op ad en nåleskov kan øge N- depositionen i kanten yderligere med 100% (c1*2+b1*c1*2*2) i forhold til den indre bevoksning. Den totale N-deposition kunne med rimelighed simuleres med modellen (figur 2). Variationen omkring 1:1 linien er dog forholdsvis høj (r 2 =0,33), men er generelt indenfor ±5 kgn/ha/år der formentlig er usikkerheden på en stor del af målingerne der ofte kun dækker 1-2 år. Modellen bør overestimere ved de lave værdier i gennemdryp, idet der kan være et N-optag allerede i kronen, som således ikke er med i gennemdryp. Akkumulering i biomasse: Til beregning af ΔN biomasse er det anvendt, at vedmasseproduktionen har en vis sammenhæng med jordens tekstur. For rødgran og eg i Danmark stiger produktionen med lerindholdet. Jordens tekstur er ikke umiddelbart tilgængelig i kortmateriale, men der er udarbejdet kort over jordbundens egenskaber i form af de såkaldte JBnr fra landbrugets jordbundklasifikationssystem, hvor stigende JBnr indebærer stigende indhold af ler og eller silt. Med udgangspunkt i N-ophobning for velundersøgte bevoksninger fra yderpunkterne i spændet fra sandjord til lerjord blev der fastlagt funktioner for sammenhængen mellem JBnr og ΔN biomasse (figur 3a). 15 N ophobning i biomassen (kg N/ha/år) Nåleskov Løvskov N accumulering i jorden (kg N/ha/år) Tidl. skov/hede Tidl. landbrug JBnr JBnr Figur 3. Skøn over gennemsnitlig N-ophobning i a) biomasse over en omdrift og b) jordens organiske stof for forskellige jordtyper (JBnr). Akkumulering i jord: Det er veldokumenteret at N retentionen i jorden er højest ved høje C/Nforhold (>30) som vi f.eks. finder i hedeskovene /5/, mens næringsrige jorde og tidligere landbrugsjorde med C/N forhold under stort set ikke kan indbygge mere N i det organiske stof. Det var dog ikke muligt at anvende denne viden i modellen, da C/N i jord ikke er kortlagt. Derimod har C/N-forholdet en vis sammenhæng med teksturen som kunne anvendes til at fastlægge funktioner for Nhumus (figur 3b) ud fra skove med data for ophobningen på tilsvarende måde som for biomassen. Dog er det nødvendigt at tage højde for tidligere dyrkning, idet gamle landbrugsjorde indeholder meget N, og derfor ikke kan ophobe så meget N som en gammel skovjord ved samme JBnr.
8 N-udvaskning: På baggrund af de beskrevne sammenhænge mellem baggrundsdeposition, skovtype, jordbund m.v. (boks 1 og figur 3) kan N-udvaskningen beregnes ud fra massebalancen (ligning 1). Denne ligning bygger på, at planter og jordens mikroorganismer får opfyldt deres N-behov før der forekommer N-udvaskning. Der forekommer imidlertid perioder, hvor nitratudvaskningen er uden for denne biologiske kontrol, såkaldt hydrologisk nitrat. Denne proces er også estimeret i modellen, dels ud fra data fra et forsøg på sandjord med øget N-deposition, dels ved tilpasning, således at den målte nitratudvaskning på sandede jorde med højt C/N-forhold med rimelighed kunne forudsiges. Den samlede model blev anvendt på de lokaliteter, der indgår i databasen og som danner baggrund for udviklingen af modellen. Dette gav en forholdsvis beskeden sammenhæng mellem estimerede og målte N-udvaskninger. Men da forudsigelsen af N-depositionen (den mest afgørende parameter for beregningen af N-udvaskningen) er forholdsvis usikker (figur 2) giver en sammenligning, der udelukker denne variation, et bedre resultat (figur 4). 50 N-udvaskning (kg N/ha/år) N i gennemdryp (kg N/ha/år) Figur 4. Målt N tilførsel vs udvaskning af N (fyldte ruder) sammenlignet med modelberegnede værdier fra SkovNitrat (åbne ruder). Lokaliteter med træartsforsøg indgår alene med gennemsnit for henholdsvis løv- og nåletræsbevoksninger. I figur 4 er relationen mellem målt N-tilførsel og målt udvaskning sammenlignet med den tilsvarende sammenhæng for modellerede værdier. Modelværdierne er sammenfaldende med de målte data. Dog er spredningen på modelværdierne væsentligt mindre end for de målte data. Det bør de også være, idet modellen ikke inddrager den variation, der kan være mellem år og mellem bevoksningsaldre. Tærskelværdien for ved hvilken deposition der altid forekommer N-udvaskning, er sammenfaldende for model og målinger (25 kgn/ha/år), hvilket svarer til det niveau, der er fundet i europæiske data /5/. De høje målte N-udvaskninger ved deposition af under 20 kgn/ha/år stammer dels fra naturskov uden egentlig tilvækst i biomassen (dvs. ΔN biomasse 0), hvilket ikke forekommer i modellen, der arbejder med gennemsnit over omdriften, dels fra nogle bevoksninger plantet på tidligere landbrugsjord. Udvaskningen
9 blev underestimeret for disse bevoksninger, fordi der forekom et netto tab af N fra jorden (ΔN humus < 0), mens ΔN humus altid antages at være positiv i modellen (figur 3b). Dette uventede fænomen for bevoksninger i god vækst (og ældre end 30 år) bør undersøges nærmere for evt. at kunne inddrages i beregningen. EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MODELLEN Modellen kaldet SkovNitrat kan hentes på i form af et regneark (inklusiv vejledning) /2/, hvor der kan udføres beregninger for skovarealer (polygoner) på basis af viden om kommune (gamle), skovtype (løv, nål), JBnr, samt parametre for rand og lokale kilder (boks 1). Der er inkluderet specielle ligninger for juletræer, idet de bliver gødet. Desuden indgår en meget simpel vandbalance, således at der kan regnes på både koncentration og flux. Ligningerne kan implementeres i en GIS-platform, så resultaterne kan visualiseres som illustreret på figur 5. Figur 5. En beregning af nitratkoncentration under rodzonen i skov i indvindingsoplandet ved Funder (figur 1). De hvide områder er landbrugsareal. SkovNitrat-modellen er her implementeret i GIS af Nikolaj Ludvigsen fra Århus Amt (nu Århus Kommune). Modellen blev her anvendt på oplandet i figur 1 til at kortlægge N-udvaskning. Analysen viste at middelnitratkoncentrationen var 21 mg/l (varierede mellem 0-60 mg/l) på skovarealet (figur 5), hvilket er væsentligt højere end man tidligere har regnet med for skove. Da der er tale om
10 nåleskov på sandjord ville den hidtidige forventning have været <2,5 mg/l, ligesom modellen estimerer for det indre af skovområdet. De høje koncentrationer hænger især sammen med høj N-deposition i skovrande. I dette opland er halvdelen af skovarealet påvirket af randeffekter. Effekten af et større husdyrbrug er illustreret øverst til højre i figur 5. Selv om analysen viste høje nitratkoncentrationer, var udvaskningen fra skoven dog kun 11 kgn/ha/år (mod 48 kgn/ha/år beregnet for landbrugsarealet) på grund af høj fordampning fra nåleskoven. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Modellen giver rimelige forudsigelser af N-udvaskningen (selv om den bør verificeres yderligere med uafhængige data). Modellen er meget simpel og kan implementeres i GIS. Modellen bygger på tilgængelige geografiske temaer (eller de kan udregnes fra kort f.eks. skovkantspolygoner) og kan let modificeres til at inddrage nye oplysninger eller temaer som f.eks. størrelse af husdyrbrug eller deres N-emission. Modellen kan anvendes til risikovurdering og analyser af N-udvaskningen for skov, hvor der ikke eksisterer andre værktøjer. Desuden kan effekten på udvaskningen fra ændrede lokale N-udslip fra husdyrbrug samt effekten af planer om skovrejsning undersøges med modellen. Arbejdet viser, at nitratudvaskningen fra skove er højere end man hidtil har regnet med. Dette skyldes især, at det høje nedfald i skovrande giver anledning til en væsentlig udvaskning. I oplande med meget skov og især i komplekse oplande med mange småskove er det nødvendigt at tage højde for nitratudvaskningen fra skovarealet i vandplanlægningen. LITTERATUR /1/ Gundersen, P., Nitratudvaskning fra skovarealer model til risikovurdering. Skov & Landskab Arbejdsrapporter nr. xx, (søg på nitrat). /2/ Gundersen, P., SkovNitrat værktøj til nitratkortlægning i skov. Regnearksmodel (Excel), (søg på nitrat). /3/ Callesen, I., Raulund-Rasmussen, K., Gundersen, P. and Stryhn, H, Nitrate concentrations in soil water below Danish forests. Forest Ecology and Management, 114: /4/ Kristensen, K., Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen. Planteproduktion januar, Herning. I: Abstrakt: Mark 1, 123. /5/ Gundersen, P., Schmidt, I.K. and Raulund-Rasmussen, K., Leaching of nitrate from temperate forests - effects of air pollution and forest management. Environmental Reviews 14: 1-57.
Nitratudvaskning fra skovarealer model til risikovurdering (SkovNitrat)
Nitratudvaskning fra skovarealer model til risikovurdering (SkovNitrat) ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 46 / 2008 Per Gundersen Rapportens titel Nitratudvaskning fra skovarealer model til risikovurdering
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mere5. Skovenes beskyttende funktioner
5. Skovenes beskyttende funktioner 106 - Beskyttende funktioner 5.0 Indledning I løbet af de sidste 20 år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening med miljøfremmede stoffer
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereLandbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?
Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne? Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS Workshop 3 - Grundvandsbeskyttelse ATV Vintermøde - 7. MARTS 2018 Link til rapport: http://mst.dk/media/133303/landbrugspakkenomkostninger-for-vandforbrugere-ogkommuner.pdf
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereOpstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd
Opstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd Medborgerhuset i Silkeborg 13. april 2016 Velkomst og præsentation Kortlægningen resumé og vurdering af oplande Pause m. sandwich Elementer i Indsatsplanlægningen
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereRisikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne
Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereGenberegning af modellen N-LES
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland Skovrejsning Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 SKOVREJSNING I OPLANDET
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereKvadratisk regression
Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereRegionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereRegulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen
Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette
Læs mereSimpel Lineær Regression
Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mere