HVOR GODT FORBEREDTE ER DE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR GODT FORBEREDTE ER DE?"

Transkript

1 HVOR GODT FORBEREDTE ER DE? En undersøgelse af danske virksomheders og myndigheders kriseberedskab anno 2003 Finn Frandsen og Winni Johansen Center for Virksomhedskommunikation i samarbejde med Peder Østergaard Institut for Informationsbehandling 2004 Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 - DK-8210 Århus V

2 - INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Den institutionelle og forskningsmæssige baggrund for undersøgelsen Inspirationskilder til undersøgelsen Rapportens målgrupper Undersøgelsesdesign Formål og forskningssppørgsmål Valg af metode Undersøgelsens omfang og afvikling Den elektroniske spørgeskemaundersøgelse Population I: De største private danske virksomheder Population II: Offentlige virksomheder og myndigheder (fire grupper) Fremgangsmåde ved kontakt af respondenter i alle populationer Svarprocent Konstruktion af spørgeskema Interviewundersøgelsen Begrænsninger Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Personlige oplysninger Kriseopfattelse Kriseledelse Krisekommunikation Vurdering af samlet kriseberedskab og fremtidige behov Resultater af interviewundersøgelsen Personlige oplysninger Kriseopfattelse Kriseledelse Krisekommunikation Vurdering af samlet kriseberedskab og fremtidige behov Konklusion, perspektivering og anbefalinger Konklusion Perspektivering Anbefalinger...155

3 6. Referencer Appendiks A. Spørgeskema B. Interviewguide

4

5 1 FORORD I anledning af udgivelsen af denne rapport om danske virksomheders og myndigheders kriseberedskab anno 2003 vil vi gerne benytte lejligheden til at takke alle de mennesker, som har gjort det muligt at gennemføre projektet. Vi vil således gerne allerførst takke Beredskabsstyrelsen, og ikke mindst chef for Udredning og Analyse, cand.jur. Karsten Ive og fuldmægtig, cand.mag. Pernille Brunse, for medfinansiering af forskningsprojektet samt for gode råd, inspiration og kommentarer undervejs. Vi vil ligeledes gerne takke lektor, ph.d. Peder Østergaard fra Institut for Informationsbehandling på Handelshøjskolen i Århus, der med stor faglig ekspertise har rådgivet os i mange metodiske aspekter samt udført alle de statistiske analyser, som undersøgelsen omfatter. Vi vil også gerne takke de to forskningsassistenter, cand.ling.merc. Mette Gebauer og cand.ling.merc. Rikke Haarup Andersen, der kyndigt tog sig af det store arbejde med at skabe og vedligeholde kontakten til de udvalgte virksomheder og myndigheder. Der skal også lyde en tak til e-learning-manager François Pichon, IT-afdelingen på Fakultet for Sprog og Erhvervskommunikation, samt sekretærerne Marie-France Pors og Mia Bay Jacobsen på Center for Virksomhedskommunikation, der alle har hjulpet med opstillingen af det elektroniske spørgeskema samt håndtering af de indsamlede data. Endelig skal der lyde en stor og ganske særlig tak til de mange mennesker, der midt i en travl hverdag tog sig tid til at besvare vores spørgeskema eller interviewspørgsmål, og som på denne måde blev den altafgørende forudsætning for, at vi nu ved lidt mere om, hvordan man opfatter kriser og bedriver kriseledelse og krisekommunikation hos danske virksomheder og myndigheder. Finn Frandsen og Winni Johansen Center for Virksomhedskommunikation

6 2 1. INDLEDNING Denne rapport sammenfatter resultaterne af en spørgeskema- og interviewundersøgelse, som blev foretaget i perioden fra maj til august i 2003 hos i alt 750 private virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark. Formålet med undersøgelsen var meget bredt formuleret - at "tage temperaturen" på kriseberedskabet hos danske virksomheder og myndigheder og at besvare spørgsmål som: Hvordan definerer og opfatter danske virksomheder og myndigheder en krise? Hvor mange og hvilken slags - kriser har de været ude for? Hvordan bedriver de kriseledelse og krisekommunikation? Har alle virksomheder og myndigheder f.eks. en kriseplan og en krisestab? Hvordan opfatter de medierne? Og hvilke læringsbehov har de med henblik på fremtidens kriseledelse og krisekommunikation? Deraf titlen på rapporten: Hvor godt forberedte er de? En undersøgelse af danske virksomheders og myndigheders kriseberedskab anno Rapporten er inddelt i fem dele. Foruden denne indledning, hvor vi kort præsenterer den institutionelle og forskningsmæssige baggrund for undersøgelsen samt vores inspirationskilder, indeholder rapporten et kapitel, hvor vi præsenterer vores undersøgelsesdesign (kap. 2), to kapitler, hvor vi præsenterer og diskuterer resultaterne af henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen (kap. 3) og interviewundersøgelsen (kap. 4), samt et afsluttende kapitler, hvor vi drager konklusioner og udstikker perspektiver på baggrund af undersøgelsens resultater. Dertil kommer en liste over referencer samt et appendiks, som indeholder det spørgeskema og den interviewguide, som blev anvendt.

7 1.1. DEN INSTITUTIONELLE OG FORSKNINGSMÆS- SIGE BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 Den umiddelbare institutionelle og forskningsmæssige baggrund for nærværende undersøgelse er de forskningsprojekter i kriser, kriseledelse og krisekommunikation, som forfatterne til denne rapport har arbejdet med i en længere årrække, i de seneste to og et halvt år inden for rammerne af Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Århus. Der er tale om i alt tre forskningsprojekter: et hovedprojekt og to delprojekter. Hovedprojektet, der er af mere abstrakt eller teoretisk karakter, har til formål at udvikle nye - eller videreudvikle allerede eksisterende - begreber, modeller og teorier til studiet af private eller offentlige virksomheders og organisationers krisekommunikation. Resultater af dette projekt findes præsenteret i bogen Krisekommunikation når virksomhedens image og omdømme er truet (København: Samfundslitteratur, under udgivelse). De to delprojekter ligger i naturlig forlængelse af hovedprojektet. Det ene delprojekt har til formål at studere den historiske udvikling kvantitativt som kvalitativt i danske mediers dækning af erhvervskriser i perioden Det andet delprojekt, som denne undersøgelse indskriver sig i, har til formål at studere arten, omfanget og kvaliteten af private eller offentlige virksomheders og organisationers kriseberedskab. Kriser, kriseledelse og krisekommunikation er stadig et forholdsvist nyt område, hvor langt størstedelen af den videnskabelige faglitteratur er blevet til siden midten af 1980'erne (jf. Pauchant & Douville 1993), dvs. inden for en periode på knap 20 år. Denne undersøgelse tager sit afsæt i de nyeste retninger inden for den internationale forskning i kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Disse retninger er bl.a. kendetegnet ved følgende: Man har bevæget sig fra en opfattelse, hvor man først og fremmest ser kriser som begivenheder, der er pludselige og uforudsigelige, og hvor der er fokus på konsekvenserne, til en opfattelse, hvor man først og fremmest ser kriser som processer, der har stigende intensitet og synlighed, og hvor der er fokus på dynamikken (jf. f.eks. Roux-Dufort 2000a, 2000b).

8 4 Man har en øget forståelse af, at kriser ikke kun er forårsaget af menneskelige fejl, men også kan være "normale" eller systemimmanente (jf. f.eks. Perrow 1984). Man har bevæget sig fra en reaktiv og afventende holdning til kriser til en proaktiv og foregribende holdning til kriser. Man har bevæget sig fra en opfattelse, hvor kriseledelse først og fremmest defineres som enten crash management eller security management, dvs. som en form for ledelse, der enten består i "brandslukning" eller damage control eller betoner de mere snævre, tekniske aspekter af kriseledelse, til en opfattelse, hvor kriseledelse først og fremmest defineres som crisis management, dvs. som en form for ledelse, hvor der ikke alene er fokus på, hvad der sker og skal ske "under krisen", men også på, hvad der foregår "før krisen" og "efter krisen" (jf. f.eks. Fink 1986, Mitroff 1994 eller Coombs 1999). Man har bevæget sig fra at betragte kriseledelse som en rimelig isoleret form for ledelse til at betragte kriseledelse som en form for ledelse, der indgår i et nødvendigt samarbejde med andre former for moderne ledelse som f.eks. issues management, stakeholder management, den lærende organisation, videnledelse eller omdømmeledelse (jf. f.eks. Coombs 1999). Man har bevæget sig fra en opfattelse af, at krisekommunikation kun er et spørgsmål om praktiske instruktioner, til en opfattelse af, at krisekommunikation i bred forstand, dvs. både i ord og i handling, er af afgørende betydning for det image eller omdømme, som en virksomhed eller myndighed nyder - eller ikke nyder - godt af. Sammenfattende kan man sige, at hvor man i den tidlige forskning stadig havde en ret snæver opfattelse af kriser, kriseledelse og krisekommunikation, dér har man i dag bevæget sig meget langt i retning af en bredere opfattelse af området. De spørgsmål, som vores spørgeskema- og interviewundersøgelse omfattede, er alle stillet med udgangspunkt i den ovenfor skitserede brede opfattelse, ligesom de resultater, undersøgelsen har kastet af sig, alle er blevet analyseret, fortolket og evalueret i lyset af denne opfattelse.

9 1.2. INSPIRATIONSKILDER TIL UNDERSØGELSEN 5 Nærværende undersøgelse af kriseberedskabet i danske virksomheder og myndigheder er den første af sin slags både hvad angår art og omfang. Konsulentvirksomheder har ganske vist fra tid til anden stillet spørgsmål til virksomheder og organisationer, hvad angår deres kriseledelse, f.eks. om de har en kriseplan, men der har hidtil ikke været foretaget en dybtgående systematisk og videnskabelig undersøgelse af kriseberedskabet hos så mange og så mange forskellige - organisationer. Vi har derfor ikke kunnet lade os inspirere af tilsvarende undersøgelser i Danmark, men har måttet søge inspiration uden for landets grænser. Den franske forsker Thierry Pauchant, Ecole des Hautes Etudes Commerciales (HEC) på University of Montreal, Canada, og den amerikanske forsker Ian I. Mitroff, Harold Quinton Distinguished Professor i Business Policy og strategisk ledelse samt leder af Center for Crisis Management på Graduate School of Business på University of Southern California, USA, foretog i perioden fra 1987 til 1991 en stort anlagt undersøgelse, som vi har ladet os inspirere af. Der var tale om en undersøgelse i to dele, nemlig: 1) En interviewundersøgelse, hvor der blev lavet interviews med 500 ledere, der var ansvarlige for kriseledelse i USA (410 interviews), Canada (60 interviews) og Frankrig (30 interviews). Respondenterne var udvalgt fra meget forskellige brancher eller områder, fra fødevare- og olieindustrien over telekommunikation og medier til nonprofit-sektoren og konsulentbranchen. Ingen enkelt branche eller område repræsenterede mere end 15% af populationen. De virksomheder, som de interviewede ledere kom fra, var alle blandt de største og mest kendte virksomheder internationalt eller i deres hjemlande. De havde i gennemsnit ansatte og en gennemsnitlig årsindtægt på 6,5 milliarder dollars. Interviewene varede fra én og en halv time til mellem to og tre timer. Der blev anvendt en prætestet interviewguide.

10 6 Pauchant og Mitroff sammenfatter resultaterne af deres interviewundersøgelse på følgende måde (jf. Pauchant & Mitroff 1992: ): 50% af de interviewede ledere opfatter stadig først og fremmest kriseledelse som et teknisk spørgsmål. Mindre end en tredjedel af de kontaktede virksomheder har udviklet tre eller flere interventioner inden for tre forskellige "familier" eller klynger af kriseledelse. 1 Ca. 10% af disse virksomheder kan betragtes som værende forberedte på en krise. I 1990 havde kun 55% af de virksomheder, hvor der blev lavet interviews, oprettet en officiel krisestab. På trods af disse resultater vurderede 50% af respondenterne, at kriseplanen (kriseplanerne) i deres virksomhed var tilstrækkelig (tilstrækkelige). 60% af respondenterne definerede en krise som "et negativt omslag i efterspørgslen efter deres produkt", "en trussel mod vores virksomheds image", "et stop i vores produktionssystem" eller "et finansielt tab" og holder således fast i, hvad Pauchant og Mitroff kalder "a 'closed-system' view of crisis". 40% af disse ledere mente, at en krise havde både en intern og en ekstern indvirkning. 50% af respondenterne betragtede kriseledelse som værende reaktiv af natur og som noget, der kun skal anvendes med henblik på så hurtigt som muligt at vende tilbage til "business as usual". 1 Pauchant & Mitroff (192: 31) opererer med en række "preventive action clusters", der er fordelt efter en typologi, hvor der skelnes mellem fire dimensioner: en intern dimension, en ekstern dimension, en teknisk-økonomisk dimension samt en menenskelig-social eller organisationel dimension.

11 7 2) En spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev udsendt et spørgeskema til "public affairs directors" i Fortune 1000-virksomheder i USA. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at studere, hvor mange erfaringer disse virksomheder havde opnået med kriser inden for de seneste tre år samt at evaluere, hvilke forholdsregler de havde taget, og hvordan de i det hele taget forholdt sig til kriser. De virksomheder, som respondenterne kom fra, havde i gennemsnit lidt over ansatte. 75% af dem var repræsenteret af 10 forskellige brancher eller områder. Ingen enkelt branche eller område repræsenterede mere end 10,5% af populationen. Desværre blev kun 114 af de 1000 spørgeskemaer returneret, hvad der gav en meget lav svarprocent på kun 11,4%. Resultaterne af både interview- og spørgeskemaundersøgelsen indgår i den bog, som Thierry Pauchant og Ian I. Mitroff udgav i 1992 under titlen Transforming the Crisis-Prone Organization. Preventing Individuel, Organizational, and Environmental Tragedies. Nærværende undersøgelse er som allerede nævnt inspireret af Pauchant & Mitroff (1992), og det både hvad angår spørgeskema- og interviewundersøgelsen. Som det vil fremgå af kap. 2 "Undersøgelsesdesign", er der også visse forskelle mellem de to undersøgelser hvad angår omfang, tidsrum og metode RAPPORTENS MÅLGRUPPER Inden undersøgelsesdesignet bliver beskrevet mere uddybende, er det på sin plads at spørge, hvem der kan have nytte af denne rapport. Det kan flere grupper af mennesker efter vores opfattelse. Den første og vel nok også største målgruppe er de private virksomheder og offentlige myndigheder selv. De kan ud fra undersøgelsens resultater danne sig et rimeligt detaljeret billede af, hvor de og deres konkurrenter befinder sig med hensyn til opfattelse af kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Hvem gør hvad med hensyn til en organisations kriseberedskab? Hvordan gør man det? Og hvor vil man gerne gøre noget mere eller andet? De private virksomheder kan sammenligne sig med de offentlige myndigheder - og omvendt, ligesom de forskellige populationer kan lave interne sammenligninger.

12 8 Den anden målgruppe er forskere i og uden for Danmark (herunder Beredskabsstyrelsen og tilsvarende institutioner), der vil kunne bruge undersøgelsens resultater til nye undersøgelser eller som empirisk grundlag i et nyt eller allerede eksisterende forskningsprojekt. Vi agter selv at anvende undersøgelsen som udgangspunkt for et longitudinalt studium, hvor der laves sammenligner af udviklingen i danske virksomheders og myndigheders kriseberedskab over tid. Den tredje målgruppe er undervisere og studerende, fra handelsskoler og handelsgymnasier til handelshøjskoler, universiteter og Danmarks Journalisthøjskole, kort sagt alle de steder, hvor der lejlighedsvist eller med faste intervaller gives en formel undervisning i kriseledelse og krisekommunikation. Den fjerde og sidste målgruppe er den del af konsulentbranchen, som lever af at rådgive private eller offentlige virksomheder og organisationer før, under eller efter en krise. Ud over disse fire primære målgrupper håber vi dog også, at rapporten vil have mediernes og den brede offentligheds interesse.

13 9 2. UNDERSØGELSESDESIGN Kriseopfattelse, kriseledelse og krisekommunikation relaterer sig til virksomheders og organisationers erfaringer med oplevede kriser eller forventninger til potentielle kriser. Det er et emne, der optager virksomhederne og ikke mindst medierne i dag, men det er på samme tid kendetegnet ved at være et meget følsomt område, hvor man gerne holder kortene tæt ind til kroppen. Ja, for nogle virksomheders vedkommende er det endog et emne, man slet ikke ønsker at tale om, eller som udgør et decideret tabuområde. I forsøget på at overvinde disse barrierer og få danske virksomheder og myndigheder til at deltage i en sådan undersøgelse spiller valg af undersøgelsesdesign en afgørende rolle. I det følgende vil vi derfor beskrive den metode, vi valgte, og som viste sig at være ganske frugtbar FORMÅL OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hovedformålet med denne undersøgelse har været at undersøge, hvor "godt klædt på" danske myndigheder og virksomheder er, når det drejer sig om kriseberedskab, ved at søge at give svar på og belyse en række relevante forskningsspørgsmål, der tilsammen kan tegne et billede af danske virksomheder og myndigheders kriseberedskab i Danmark anno Ved kriseberedskab forstås alle (også forberedende og/eller efterbehandlende) aktiviteter inden for følgende områder med dertilhørende forskningsspørgsmål og problemstillinger: 1. Kriseopfattelse Vores spørgsmål bygger på opkomsten af nyere sociologiske teorier om risikosamfundet samt på at konsekvenserne/ reaktionerne på terroraktionen den 11. september 2001 har givet et forstærket fokus på potentielle risici og skabt nye trusselsbilleder. Hvordan afspejler dette sig i den fremherskende kriseopfattelse hos danske myndigheder og virksomheder? Hvilke forestillinger gør offentlige chefer og private erhvervsledere sig om kriser og er disse forestillinger (f.eks. i form af "beskyttende myter") med til at skabe et godt eller dårligt kriseberedskab? Hvilke typer kriser er man bekendt med, og hvad har man fokus på? Hvilke typer kriser overses? I hvor høj grad er kriseopfattelsen i en myndighed eller en virksomhed bestemt af område, produkt, branche og sektor? I hvor høj grad er kriseopfattelsen bestemt af organisationskulturen?

14 10 2. Kriseledelse Det fremføres ofte, at der hersker en udbredt opfattelse af, at kriser kun sker for andre, og at kriser ikke kan styres, samtidig med at der tillige er et udtalt ønske om at kunne styre kriser, i fald uheldet måtte være ude. Men hvor udbredt er disse opfattelser og hvordan bedrives kriseledelse hos danske virksomheder og myndigheder i dag? Der er tale om at belyse spørgsmål som: Hvilke (ledelsesmæssige) aktiviteter finder sted før en krise med henblik på at undgå eller forberede sig på en krise (hvilke kriser forbereder man sig på, opbygning af kriseplan, sammensætning af krisestab, issues management og risikostyring)? Hvilke (ledelsesmæssige) aktiviteter finder sted under en krise (aktiv kriseledelse, implementering af kriseplan, reaktioner) og hvilken erfaring har man med kriser (typer, intensitet og frekvens for oplevede kriser)? Hvilke (ledelsesmæssige) aktiviteter finder sted efter en krise (hurtig og glemsom tilbagevenden til normaltilstanden eller adfærd som lærende organisation, opbyggelse af krisehukommelse og krisekultur)? 3. Krisekommunikation Krisekommunikation betragtes af mange som værende yderst central i en krisesituation, men i hvor høj grad er man bevidst om kommunikationens kompleksitet og mangfoldighed? Her søges følgende spørgsmål belyst: Hvordan har virksomheder og myndigheder kommunikeret i forbindelse med tidligere kriser? Hvordan kommunikeres der til eller med forskellige målgrupper eller interessenter eksterne som interne? Hvilke kommunikationskanaler gør man brug af? Hvordan forholder man sig til massemedierne og journalisterne? 4. Fremtidige behov Alt efter hvilken kriseopfattelse man har, og alt efter hvordan man vurdere sit kriseberedskab, vil man have forskellige behov for at styrke sidstnævnte. De sidste spørgsmål, vi søger at belyse, har derfor følgende indhold: Hvordan vurderer man egen evne til at håndtere kriser? Og på hvilke områder har man behov for at styrke sit kriseberedskab?

15 VALG AF METODE Da vi ønskede at tegne et billede af situationen anno 2003 hos danske virksomheder og myndigheder og ville beskrive kriseberedskabet hos et repræsentativt udsnit af danske virksomheder og myndigheder, valgte vi en trianguleringsmetode. Vi kombinerede arkiv- og teoristudier med en kvantitativ undersøgelsesmetode i form af en internetbaseret undersøgelse ved hjælp af et elektronisk standardiseret spørgeskema med henblik på at kunne måle og udpege generelle tendenser suppleret af en mindre kvalitativ analyse i form af semi-strukturerede interviews med et lille udsnit af respondenterne fra den kvantitative undersøgelse med henblik på at foretage en stikprøvekontrol af forståelsen af spørgsmålene samt på at få uddybet interessante besvarelser UNDERSØGELSENS OMFANG OG AFVIKLING Undersøgelsen fandt sted i perioden fra maj til august Det elektroniske spørgeskema blev udsendt til i alt 750 respondenter af to omgange (til de udvalgte to populationer) fra primo maj og frem til begyndelsen af juli med udvidelse af svarfristen grundet ferieperioden til primo august. De opfølgende interviews, i alt 20, fandt sted i perioden fra den 10. til den 30. august DEN ELEKTRONISKE SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE Private virksomheder og offentlige myndigheder har ikke samme interessefelter og vilkår og er ikke organiseret efter samme principper, hvorfor det har været hensigtsmæssigt at foretage undersøgelsen med udgangspunkt i to populationer, hvoraf population II igen er underopdelt i fire. Det drejer sig om følgende udvælgelse: 1. De største private virksomheder i Danmark 2. Offentlige myndigheder og virksomheder i Danmark opdelt i: a. Statslige organisationer b. Amter og politikredse i disse c. Kommuner og brandvæsen i disse d. Forsyningsselskaber Fordelen ved en sådan opdeling er, at de to hovedpopulationer kan studeres hver for sig, men også kan sammenlignes, hvorved forskelle

16 12 og ligheder mellem de to typer af organisationer træder tydeligere frem. Inden for population II valgtes igen repræsentanter for fire forskellige typer af organisationer, der på forskellig vis adskiller sig fra hinanden. For at undgå begrebsforvirring har vi valgt følgende terminologi: Population I: omtales som private virksomheder Population II: omtales som offentlige virksomheder og myndigheder Men når vi taler om den generiske betegnelse for begge populationer tilsammen, anvendes udtrykket organisationer. Det samme elektroniske spørgeskema blev benyttet til alle populationer af hensyn til sammenligneligheden i besvarelserne Population I: De største private danske virksomheder Det danske virksomhedslandskab spænder bredt, fra mange små og mellemstore virksomheder til store danske virksomheder, men vi valgte at tage udgangspunkt i de største danske private virksomheder ud fra en hypotese om, at de største virksomheder vil danne fortrop, hvad angår kriseberedskab, og at det ofte er de største, der trækker de mindre virksomheder med. Det betyder imidlertid, at det billede, der aftegner sig i rapporten med hensyn til omfang og art af kriseberedskab, kan vise sig at være mere omfangsrigt eller positivt, end det reelt er tilfældet, hvis vi baserede os på et udsnit, der med hensyn til størrelse var repræsentativt for den faktiske sammensætning af danske erhvervsvirksomheder. Billedet af private virksomheders kriseberedskab kan med andre ord formodes at være mere positivt, end det er i virkeligheden. Udvælgelsen af de største danske private virksomheder blev foretaget med udgangspunkt i Børsen 500, der er en oversigt over de største danske private virksomheder pr. 15. juli 2002, som baserer sig på de trykte årsregnskaber eller regnskaber hentet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskaberne viser tal opgjort på koncernniveau for omsætning, nettoresultat, egenkapitalforretning, overskudsgrad, egenkapitalandel samt antal ansatte. Der er med andre ord tale om de største virksomheder målt i omsætning.

17 13 Af de 500 største angivet på denne liste viste enkelte sig at være ophørt eller have form af holding-selskaber med 1-2 personer. Listen reduceredes af denne grund til 455, der efterfølgende blev kontaktet som skitseret nedenfor Population II: Offentlige virksomheder og myndigheder (fire grupper) Population II er ikke særlig homogen, idet der er tale om offentlige virksomheder og myndigheder med forskellige funktioner og geografisk råderum fra stat til kommuner. Der er derfor tale om forskellige former for klyngeudvælgelse for hver af de fire undergrupper (a-d). a) Statslige organisationer udgøres i denne undersøgelse af 18 ministerier, kongehus og forskellige myndigheder, herunder bl.a. Rigspolitiet, Hærens Operative Kommando, Beredskabsstyrelsen, Søværnets Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet, Den Danske Internationale Brigade og Folketingets Ombudsmand. I alt blev 33 institutioner kontaktet. b) Repræsentanter for amter og politikredse i disse blev udvalgt på følgende måde. Af de 13 amter blev der i første omgang udvalgt fem amter: 1. Københavns Amt 2. Storstrøms Amt 3. Fyns Amt 4. Århus Amt 5. Ringkøbing amt Inden for hvert af disse amter udvalgtes to politikredse (ud af de i alt 54 politikredse, der er i Danmark) og to sygehuse (af i alt 102 sygehuse i Danmark, for Storstrøms Amt dog kun et sygehus, da ledelsen her er samlet under én). I alt 24 blev kontaktet. c) Kommuner og brandvæsen i disse blev sammensat på følgende måde: de fem amters i alt 118 kommunekontorer og alle fælleskommunale selskaber. Hertil kommer repræsentanter for de fem

18 14 amters brandvæsen: et fra amtets hovedby samt et fra en mindre by i amtet) d) Forsyningsselskaber, dvs. el, vand, varme, renovation og kollektiv trafik, udvalgtes som repræsentanter for offentlige virksomheder, hvor navnlig infrastrukturelle og forsyningsmæssige forhold er centrale for vurdering af myndigheders kriseberedskab. Denne gruppe af virksomheder var vanskeligere at indkredse, idet disse områder blev varetaget forskelligt af enten private, amtslige eller kommunale selskaber. Der indgik i alt 103 selskaber i populationen Fremgangsmåde ved kontakt af respondenter i alle populationer Kontakten blev foretaget i to trin. Først blev alle organisationer kontaktet på ledelsesniveau forud for udsendelsen af det elektroniske spørgeskema med henblik på at identificere en svarperson, der havde en særlig kompetence i relation til organisationens kriseberedskab, og som ville være i stand at svare på alle undersøgelsens spørgsmål på vegne af hele organisationen. Dernæst blev den udpegede kontaktperson kontaktet og bedt om at svare på det udsendte spørgeskema inden for en nærmere aftalt tidsfrist. Denne direkte kontakt til en udpeget ansvarlig person sikrede en vis fleksibilitet i forhold til at få fat i den "rigtige", dvs. den centrale svarperson, der har indsigt og anciennitet nok til at kende sin organisation, og samtidig gav det mulighed for at tage fornødent hensyn til dennes tilstedeværelse (bortrejse, ferie, tidspres mv.) og dermed til at højne svarprocenten. Alle organisationer garanteredes fuld anonymitet, hvilket må siges at være strengt nødvendigt, da kriser som tidligere nævnt er et utroligt følsomt område Svarprocent Tabel 2.1 viser det antal organisationer inden for hver gruppe, der blev kontaktet, og det antal organisationer, der rent faktisk svarede på spørgeskemaet.

19 15 Tabel 2.1. Målpopulation og svarprocenter Antal kontaktet Antal svar Procent Private virksomheder ,2% Statslige organisationer ,5% Amter og Politi ,8% Kommuner og Brandvæsen ,4% Forsyningsselskaber ,7% Total ,7% Som det fremgår af tabellen, blev 750 virksomheder og organisationer kontaktet, hvilket resulterede i brugbare svar fra 298 virksomheder og organisationer, hvilket giver en overordnet svarprocent på 39,7 %, men med variation, hvor det mest tydelige er, at private virksomheder i mindre grad end offentlige virksomheder har svaret på undersøgelsen. Frafald I de private virksomheder er den hyppigste årsag til ikke at svare, at man simpelthen meddeler, at virksomheden ikke ønsker at svare. 93 virksomheder meddelte decideret, at de ikke ønskede at svare, og et næsten lignende antal virksomheder angav travlhed eller ferie som årsag til ikke at deltage. Den manglende besvarelse i de offentlige virksomheder skyldes næsten aldrig manglende ønske om at deltage, men begrundelser som travlhed eller ferie. Det har været uheldigt, at undersøgelsen ikke har kunnet været afsluttet før sommerferien, men den indledende kontakt til personer forud for undersøgelsen tog længere tid end planlagt. Ferieperioden har formodentlig været med til at reducere svarprocenten Konstruktion af spørgeskema Vi valgte at udforme et elektronisk spørgeskema af flere grunde. For det første fordi det letter bearbejdningen af de mange besvarelser. Dataene kan umiddelbart behandles i statistiske analyseprogrammer og kan relativt let samkøres for sammenhænge på kryds og tværs. For det andet mindsker det risikoen for menneskelige fejlindlæsninger af data og giver hermed en større reliabilitet. For det tredje består responden-

20 16 terne af personer, der befinder sig på et relativt højt ledelses/ ansvarsniveau, og som derfor må forventes at have et rimeligt kendskab til brug af computer og til udfyldelse af elektroniske blanketter og spørgeskemaer mv. Ulempen ved elektroniske spørgeskemaer er dog, at man skal have adgang til at kunne fremanalysere data fra de elektroniske databehandlingsprogrammer. Endvidere kan det måske afholde nogle personer fra at besvare skemaet, da et spørgeskema på en skærm ikke umiddelbart er overskueligt og let at læse. Dette er imidlertid forsøgt i mødekommet ved en klar opbygning og læsevenlig struktur. Opbygning Skemaet bestod af i alt 33 spørgsmål grupperet i følgende fem kategorier: a. Personlige oplysninger (spørgsmål 1-8): køn, alder, funktion, ansættelsessted og anciennitet b. Kriseopfattelse (spørgsmål 9-13): definition af krise, mulige trusselsbilleder, konsekvenser, typiske/ikke-typiske kriser c. Kriseledelse (spørgsmål 14-22): kriseerfaringer, kriseplan, krisestab, krisehåndtering, læring efter krise d. Krisekommunikation (spørgsmål 23-29): kommunikationskriser, brug af kommunikationskanaler, talspersoner, bestemte målgruppers betydning, opfattelse og håndtering af medierne e. Andet (spørgsmål 30-32): vurdering af kriseberedskab, fremtidige behov, yderligere kommentarer til hele undersøgelsen. Det sidste spørgsmål, spørgsmål 33, vedrørte udelukkende, om vi måtte kontakte respondenten med henblik på et interview. Der henvises i øvrigt til rapportens appendiks, hvor spørgeskemaet er gengivet. Art af spørgsmål Vi har valgt at operere med forskellige kategorier af besvarelsesmuligheder: primært i form af nominale skalaer og betydningsskalaer med udfald 1-5. Af hensyn til kvantificerbarheden og de statistiske målinger er der fortrinsvis tale om lukkede spørgsmål, dog i frekvensskalaer

21 17 (f.eks. spørgsmål 14), hvor kategorien ikke relevant og ved ikke indgår, for at sikre en vis nuanceringsmulighed, da der er tale om organisationer af meget forskellig art. Endvidere er der tale om lukkede kategorier med mulighed for at sætte kryds i mere end en kategori (f.eks. spørgsmål 10). I den udstrækning det har været muligt, og hvor det måtte anses at være relevant, er de lukkede spørgsmål suppleret af åbne med mulighed for at afgive yderligere kommentarer og på den måde påpege, hvis der er særlige kategorier eller særlige hensyn at tage højde for i forhold til en given organisation. Skemaets omfang Skemaet rummede 33 spørgsmål, hvilket må siges at være relativt mange, eftersom flere af spørgsmålene består af en række underspørgsmål og/eller afkrydsningsmuligheder. Prætestning af skemaet hos personer med ansvar for kriseledelse og kriseberedskab i udvalgte organisationer viste, at det i gennemsnit tog minutter at besvare spørgeskemaet, hvilket vurderedes at være rimeligt emnet taget i betragtning. Prætestningen af skemaet tjente også til en højnelse af spørgsmålenes validitet. Resultaterne viser i øvrigt, at respondenterne har været yderst seriøse og omhyggelige med besvarelsen af skemaet, hvilket ligeledes højner undersøgelsens validitet INTERVIEWUNDERSØGELSEN Målet med interviewundersøgelsen var for det første at kontrollere validiteten af det elektroniske spørgeskema og få adgang til respondenternes omgang med og fortolkning af spørgeskemaet, der på trods af testning før brug måske stadig kunne fejlfortolkes. Et andet mål var at få et bredere og dybere kendskab til motiver og grundlag for den enkeltes besvarelser, da kvantitative spørgeskemaer på trods af enkelte frie spørgsmål bl.a. rummer risikoen for ikke at nuancere tilstrækkeligt. Blandt respondenterne til de besvarede spørgeskemaer blev der foretaget 1-times interviews med i alt 18 personer repræsenterende såvel private virksomheder som de fire undergrupper (a-d) fra population II, dvs. stat, amter, kommuner og forsyningsselskaber. De kvalitative semi-strukturerede interviews blev foretaget med udgangspunkt i en interviewguide (se bilag 2), udformet som supplement til det elektroniske spørgeskema. Dvs. at svarene fra de respektive res-

22 18 pondenter på det elektroniske spørgeskema forelå, hvorefter vi med interviewene kunne gå i dybden med disse besvarelser. Interviewguiden omfattede derfor de 32 spørgsmål fra spørgeskemaet suppleret af en række kvalitativt orienterede spørgsmål inden for de centrale områder. Alle 18 interviews fulgte denne model BEGRÆNSNINGER Undersøgelsen er foretaget inden for bestemte økonomiske og tidsmæssige rammer, der naturligvis også er bestemmende for omfang og valg af metode. For det første er undersøgelsen udført for relativt få midler (delvist finansieret af Beredskabsstyrelsen, der støttede projektet med kr.), hvortil kommer vores egen forskningstid. Dvs. at det kun har været muligt at trække på forskningsassistance til det mest fornødne, hvorfor vi måtte begrænse os til at få hjælp til opsætningen af det elektroniske spørgeskema, til det kontaktetablerende/opsøgende arbejde med at indhente spørgeskemabesvarelser fra de respektive respondenter, til at registrere frafald mv. samt til kørslen og bearbejdningen af de mange elektroniske data. For det andet har det haft konsekvenser for det tidsmæssige aspekt af forskningsprojektet. I projektets oprindelige form skulle behandlingen af data og færdiggørelsen af rapporten have fundet sted i efteråret Men med de relativt få økonomiske midler til rådighed har det ikke har været muligt at afsætte midler til frikøb af projektets to forskere. Det har betydet, at forskerne skulle passe deres øvrige forsknings-, undervisningsmæssige og administrative forpligtelser ved Handelshøjskolen i Århus, og at tidshorisonten for færdiggørelsen af projektet følgelig har måttet forlænges. På trods af disse forbehold er vi tilfredse med resultatet. En svarprocent på 39,7 % er pænt for et ømtåleligt emne, som kriser stadig er i manges bevidsthed. Antallet af besvarelser er tilstrækkeligt højt til at de fundne resultater er signifikante, men mere herom i redegørelsen af resultaterne i de to følgende kapitler.

23 19 3. RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSEN I dette kapitel præsenteres og diskuteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Svarene på de enkelte spørgsmål i det elektroniske spørgeskema sammenfattes på en sådan måde, at der er størst mulig overensstemmelse i forhold til spørgeskemaets struktur og opbygning. Det giver følgende fem kategorier af svar: Personlige oplysninger, der omfatter spørgsmål 1 til 8 (afsnit 3.1), Kriseopfattelse, der omfatter spørgsmål 9 til 13 (afsnit 3.2), Kriseledelse, der omfatter spørgsmål 14 til 22 (afsnit 3.3), Krisekommunikation, der omfatter spørgsmål 15 til 29 (afsnit 3.4), Samlet vurdering af kriseberedskab og fremtidige behov, der omfatter spørgsmål (afsnit 3.5) I fremstillingen af resultaterne er vi gået frem på følgende måde. Vi giver først en beskrivelse af, hvad vi har valgt at kalde niveau 1, dvs. en oversigt over den procentuelle fordeling af besvarelserne for populationerne på de enkelte spørgsmål. De 32 spørgsmål er alle fremhævet med fed og kursiv i teksten. Vi supplerer derefter disse resultater med resultater af en niveau 2-kørsel, hvor udvalgte sammenhænge mellem besvarelserne på flere spørgsmål samkøres. Vi beskriver besvarelser inden for en enkelt population (f.eks. de private virksomheder), men vi sammenholder også alle fem populationer, hvorved forskelle og ligheder populationerne imellem træder tydeligt frem. Der er foretaget de nødvendige statistiske tests af resultaterne, hvilket også fremgår af figurer og tabeller i det efterfølgende.

24 PERSONLIGE OPLYSNINGER Den første kategori af spørgsmål i spørgeskemaet vedrører alle oplysninger om respondenterne: navn, alder, køn, uddannelsesmæssig baggrund, ansættelsessted, anciennitet, funktion eller ansvarsområde samt kriseledelse/krisekommunikation som del af funktion eller ansvarsområde. Svarene på spørgsmål 1 og spørgsmål 5 vedrørende henholdsvis navn og ansættelsessted er udeladt, da undersøgelsen som allerede nævnt er anonym. Spørgsmål 2: Alder Spørgsmål 3: Køn En nærmere beskrivelse af de personer, der har besvaret spørgeskemaet på deres organisations vegne, viser, at langt hovedparten af besvarelserne kommer fra mandlige medarbejdere (mellem 86,3% og 95,6 %), og at de medarbejdere, der har svaret på spørgeskemaet, for hovedpartens vedkommende er i alderen år (mellem 23,4 % og 50 % for år og mellem 27,8 % og 63,6 % for år) (se Tabel 3.1).

25 Tabel 3.1. Respondenternes alder og køn 21 Privat Statslige organisationer Amter og Politikredse Population Kommuner og Brandvæsen Forsyningsselskaber Total Alder år Count Column % 3,1%,0%,0%,0%,0% 1,7% år Count Column % 24,4% 16,7%,0% 10,9% 8,9% 17,8% år Count Column % 33,1% 50,0% 27,3% 23,4% 31,1% 31,5% år Count Column % 31,9% 27,8% 63,6% 56,3% 35,6% 38,6% 60+år Count Column % 7,5% 5,6% 9,1% 9,4% 24,4% 10,4% Total Count Column % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Køn Kvinde Count Column % 13,8% 11,1% 9,1% 9,4% 4,4% 11,1% Mand Count Column % 86,3% 88,9% 90,9% 90,6% 95,6% 88,9% Total Count Column % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

26 22 Spørgsmål 4: Uddannelsesmæssig baggrund Med hensyn til respondenternes uddannelsesmæssige baggrund er de dominerende uddannelser ingeniør og økonom. Spørgsmål 6: Hvor mange år har du været ansat det pågældende sted? En analyse af respondenternes anciennitet viser, at hovedparten af de medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet på deres organisations vegne, er medarbejdere med en anciennitet på mere end fem år (se Tabel 3.2). Dette styrker sandsynligvis troværdigheden af de svar, der er afgivet, idet respondenterne med deres alder og anciennitet burde have et overblik over organisationens kriseberedskab, som gør dem til kvalificerede svarpersoner.

27 23 Tabel 3.2. Respondenternes anciennitet Statslige organisationer Funktion/Branche Amter og Politikredse Kommuner og Brandvæsen Forsyningsselskaber Total Privat Under 1 år Count Column % 3,8% 5,6%,0% 6,3% 4,4% 4,4% 1-5 år Count Column % 35,2% 22,2% 36,4% 14,1% 13,3% 26,6% 6-10 år Count Column % 22,6% 22,2% 18,2% 20,3% 26,7% 22,6% år Count Column % 9,4% 5,6% 18,2% 12,5% 15,6% 11,1% Mere end 15 år Count Column % 28,9% 44,4% 27,3% 46,9% 40,0% 35,4%

28 24 Spørgsmål 7: Hvad er din funktion eller dit ansvarsområde i virksomheden eller myndigheden? En analyse af de stillingskategorier, der karakteriserer de personer, der har svaret på spørgeskemaet på deres organisations vegne, viser, at hovedparten af respondenterne har to positioner i organisationen, enten som administrerende direktører eller kommunaldirektører, eller at de har en stilling med ansvar for et overordnet funktionsområde. Spørgsmål 8: Indgår kriseledelse/krisekommunikation som en del af din funktion eller dit ansvarsområde? Analyser af de adspurgte personers funktion i forhold til kriseledelse/ krisekommunikation i organisationen, viser, at mere end 89% af de adspurgte har kriseledelse og krisekommunikation som en del af deres funktion eller ansvarsområde (se Figur 3.1). Figur 3.1. Kriseledelse/krisekommunikation som del af funktion eller ansvarsområde del af funktion/ansvar Procent Privat Amter og Politikreds Statslige organisati Forsyningsselskaber Kommuner og Brandvæs Samlet set er der således god grund til at antage, at de personer, der har svaret på spørgeskemaet, har en stor indsigt i organisationen og sidder i funktioner, hvor de har ansvaret for hele eller store dele af or-

29 25 ganisationens virke, hvilket indebærer, at der er god grund til at fæste lid til de informationer, der er afgivet blandt de organisationer, der har deltaget i undersøgelsen KRISEOPFATTELSE Den anden kategori af spørgsmål i spørgeskemaet vedrører alle respondenternes opfattelse af, hvad en krise er, hvad der kan udløse en krise, samt hvilke konsekvenser en krise kan have. Spørgsmål 9: Hvordan vil du definere en krise? Spørgeskemaets spørgsmål om kriseopfattelse indledtes med en overordnet klassifikation af, hvad en organisation forstår ved en krise. Svarene er:

30 26 Tabel 3.3. Definitioner af krise Definition Privat Statslige organisationer Amter og politikredse En begivenhed, der i et kort tidsrum sætter dele af virksomheden eller myndigheden ud af drift 68.8% 66.7% 81.8% En begivenhed, der involverer skade på interessenter (kunder, klienter, medarbejdere) 77.5% 66.7% 81.8% En begivenhed, der truer hele virksomhedens eller myndighedens eksistensgrundlag 82.5% 72.2% 36.4% En begivenhed, der håndteres dårligt af ledelsen i en virksomhed eller myndighed 26.3% 27.8% 45.5% En begivenhed, der giver negativ omtale i medierne 45.6% 27.8% 45.5% Kommuner og brandvæsen Forsyningsselskaber Total 71.9% 77.8% 71.1% 68.8% 66.7% 73.5% 78.1% 55.6% 75.2% 23.4% 28.9% 26.8% 14.1% 35.6% 36.2%

31 27 Analysen viser, at 71,1 % af organisationerne anser en krise for at være til stede, når den sætter dele af virksomheden eller myndigheden ud af kraft. Til trods for mindre variationer mellem de fem grupper af respondenter viser de statistiske test, at der ikke er grund til at antage, at denne opfattelse varierer markant mellem dem. Den samme konklusion kan drages for kriser, der involverer skader på interessenter, hvor 73,5 % af organisationerne anser dette for en krise. Med hensyn til en krise, der truer eksistensgrundlaget, er der betydelige forskelle mellem de fem grupper, idet amter og politikredse og gruppen med forsyningsselskaber har en væsentlig lavere vurdering af, at dette skulle skabe en krise, i forhold til eksempelvis gruppen af private virksomheder, hvor 82,5 % anser en trussel mod eksistensgrundlaget som en krise. Med hensyn til dårlig ledelsesmæssig håndtering af en krise er svarmønstret også ensartet, mens opfattelsen af negativ presseomtale er markant forskellig mellem de fem grupper. Statslige organisationer og kommuner og brandvæsen anser det ikke for at kunne skabe en krise, mens private virksomheder og amter og politikredse er væsentlig mere tilbøjelig til at anse negativ presseomtale for at skabe en krise. Spørgsmål 10: Hvilke af følgende begivenheder eller situationer vil du betragte som en krise eller som noget, der kan udløse en krise? I undersøgelsen blev der spurgt om en række begivenheder eller situationer, der kunne udløse en krise, og i hvilket omfang respondenterne havde en opfattelse af, at disse begivenheder kunne give anledning til en krise for deres organisation. Med henblik på at give en samlet oversigt, opdelt på private og offentlige virksomheder, af de forhold, der i særlig grad kan udløse en krise, præsenteres indledningsvis en sorteret opgørelse af forhold, der vurderes til at kunne skabe en krise (se Tabel 3.4).

32 Tabel 3.4. Begivenheder, der kan udløse en krise 28 Begivenheder der kan udløse en krise Privat Statslige organisationer Amter og politikredse Kommuner og brandvæsen Forsyningsselskaber Total Terrorisme 63.8% 77.8% 90.9% 90.6% 66.7% 71.8% Ulykker, der involverer personer 75.6% 66.7% 81.8% 64.1% 60.0% 70.5% Bombetrusler 57.5% 77.8% 81.8% 73.4% 64.4% 64.1% IT-nedbrud 56.3% 61.1% 45.5% 51.6% 42.2% 53.0% Miljøforurening 47.5% 27.8% 36.4% 56.3% 64.4% 50.3% Problemer med produkt/serviceydelse 55.0% 27.8% 54.5% 26.6% 40.0% 45.0% Driftsforstyrrelser 34.4% 33.3% 45.5% 37.5% 71.1% 40.9% Negativ omtale i medierne 46.9% 33.3% 63.6% 20.3% 44.4% 40.6% Boykot af virksomhed/myndighed og produkt/serviceydelse 54.4% 11.1% 27.3% 25.0% 24.4% 39.9%

33 Tabel 3.4. Begivenheder, der kan udløse en krise (fortsat) 29 Begivenheder der kan udløse en krise Privat Statslige organisationer Amter og politikredse Kommuner og brandvæsen Forsyningsselskaber Total Dårlig ledelse 35.0% 33.3% 54.5% 29.7% 28.9% 33.6% Strejker 39.4% 16.7% 27.3% 20.3% 31.1% 32.2% Reduktion i medarbejderstaben (fyringer) 23.1% 27.8% 9.1% 17.2% 17.8% 20.8% Rygter 23.1% 11.1% 18.2% 9.4% 13.3% 17.8% Dårligt årsresultat 23.1% 11.1% 0.0% 7.8% 13.3% 16.8% Fusion/sammenlægning 11.3% 16.7% 9.1% 10.9% 8.9% 11.1% Sexchikane 11.9% 5.6% 0.0% 6.3% 6.7% 9.1% Tab af licitation/stor kontrakt 11.3% 5.6% 0.0% 3.1% 8.9% 8.4%

34 30 Det er tydeligt, at de forhold, der i særdeleshed betragtes som kriser i såvel private som offentlige virksomheder, er terrorisme, ulykker, der involverer personer samt bombetrusler. Illustreres tallene via en figur fremkommer følgende mønster (se Figur 3.2):

35 Figur 3.2. Kriseopfattelse 31 Privat Statslige organisa-tioner Amter og Politi-kredse Kommuner og Brandvæsen Forsynings-selskaber 100.0% 90.0% 80.0% 70.0% 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% Terrorisme Ulykker, der involverer personer Bombetrusler IT-nedbrud Miljøforurening Problemer med produkt/serviceydelse Driftsforstyrrelser Negativ omtale i medierne Boykot af virksomhed/myndighed og Dårlig ledelse Strejker Reduktion i medarbejderstaben (fyringer) Rygter Dårligt årsresultat Fusion/sammenlægning Sexchikane Tab af licitation/stor kontrakt Procent

36 32 De statistiske analyser til belysning af forskelle i kriseopfattelsen mellem de fem grupper af organisationer viser følgende markante forskelle i opfattelsen af begivenheder, der kan udløse en krise. Tabel 3.5. Begivenheder, der kan udløse en krise Begivenheder, der kan udløse en krise Chi-i-anden værdi Miljøforurening 9.5 Strejker 10.0 Dårligt årsresultat 11.3 Negativ omtale i medierne 16.6 Problemer med produkt/serviceydelse 18.3 Terrorisme 19.2 Driftsforstyrrelser 20.6 Boykot af virksomhed/myndighed og produkt/serviceydelse 31.3 Det angivne statistiske mål er angivet for de begivenheder, der i opfattelse af kriseskabelse er markante. Jo højere den statistiske værdi er, jo større er forskellen i de fem gruppers opfattelse af, om begivenheden kan give anledning til en krise. Den mest markante forskel findes i opfattelsen af begivenheden boykot af virksomhed/ myndighed, hvor private virksomheder i forhold til offentlige virksomheder anser det for værende en begivenhed, der i væsentlig højere grad kan give anledning til en krise. Spørgsmål 11: På hvilke(n) måde vil en krise typisk skade din virksomhed eller myndighed? Organisationerne blev spurgt om, hvilke skadelige konsekvenser de mente, at en krise kunne have for dem. Resultaterne af denne analyse er vist i Tabel 3.6.

37 33 Tabel 3.6. De konsekvenser, som en krise antages at kunne have En krise Privat Statslige organisationer Amter og Politikredse Kommuner og Brandvæsen Forsyningsselskaber giver troværdigheds- eller tillidsproblemer i relation til 76.9% 27.8% 72.7% 37.5% 73.3% 64.8% kunder/klienter skader image og omdømme hos kunder/klinter og 78.1% 27.8% 63.6% 29.7% 57.8% 61.1% partnere giver økonomiske problemer 78.1% 33.3% 0.0% 35.9% 51.1% 59.4% Total skader image og omdømme i den brede offentlighed 55.0% 50.0% 72.7% 48.4% 64.4% 55.4% giver politiske problemer 26.9% 66.7% 72.7% 65.6% 57.8% 44.0% giver troværdigheds- eller tillidsproblemer i relation til 56.3% 44.4% 72.7% 25.0% 20.0% 44.0% medarbejdere fører til, at man mister kunder 67.5% 5.6% 0.0% 3.1% 20.0% 40.3% giver ledelsesmæssige problemer 22.5% 50.0% 54.5% 31.3% 17.8% 26.5% skaber intern splid i organisationen 23.8% 33.3% 45.5% 23.4% 22.2% 24.8% betyder medarbejderflugt 30.6% 11.1% 18.2% 21.9% 11.1% 24.2% fører til, at man mister partnere 25.0% 5.6% 9.1% 1.6% 4.4% 15.1%

38 34 Alle de foreliggende konsekvenser ser ud til i større eller mindre omfang at have betydning. Samlet er de mest fremhævede konsekvenser troværdigheds- og image/omdømme-skadende forhold efterfulgt af økonomiske problemer. De mindst betydningsfulde konsekvenser er medarbejderflugt og det forhold, at virksomheden mister partnere. Men som tabellen også viser, er der mellem de fem grupper af organisationer meget store forskelle i opfattelsen af konsekvenserne af kriser, ikke blot mellem private og offentlige organisationer, men også inden for grupperne af offentlige virksomheder og myndigheder. For at illustrere tabellens indhold, viser den efterfølgende figur bedre disse forskelle (Figur 3.3).

39 35 Figur 3.3. De konsekvenser, som en krise antages at kunne have 90.0% 80.0% 70.0% 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% giver troværdighedseller tillidsproblemer i relation til skader image og omdømme hos kunder/klinter og partnere giver økonomiske problemer skader image og omdømme i den brede offentlighed giver politiske problemer giver troværdighedseller tillidsproblemer i relation til fører til, at man mister kunder giver ledelsesmæssige problemer skaber intern splid i organisationen betyder medarbejderflugt fører til, at man mister partnere Privat Statslige organisa-tioner Amter og Politi-kredse Kommuner og Brandvæsen Forsynings-selskaber

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK

BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK 29/11/2013 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Baggrund og metode 3 1.2 Læsevejledning 3 2. SAMMENFATNING 4 3. TILFREDSHED BLANDT SAGSBEHANDLERE 5 3.1 Økonomi 5 3.2 Køreplanlægning

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Kapitel 1 Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme 29

Kapitel 1 Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme 29 Indholdsfortegnelse Forord 11 Generel indledning 13 Et bidrag til krisologien 13 Krisekommunikation en snæver og en bred opfattelse 15 En multidimensionel tilgang 19 Hvilken slags kriser? 24 Bogens opbygning

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent... 3 Resultater...

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem? Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010 Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2015 Indhold Indledning... 2 Modulevaluering udleveret på modulets sidste kursusgang... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Samlet status... 3

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere