Å-DALEN. 17. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 17. årgang nr

2 Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Adresse Telefon Interesser Formand Ella Pedersen Elverhøjen 8, Vallø 4600 Køge tryggevaelde.com Naturpleje, Planter Næstformand Dineke Ritzema Hovedgaden Hårlev tryggevaelde.com Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Svend-Bjørn Keil Medlem Kirstine Østergaard Medlem Claus Nielsen Suppleant Jens Jørgensen Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Varpelev Bygade 3, Varpelev Nordmarken 1 Bakkehældet Køge Elverhøjen 2, Vallø 4600 Køge inge@ tryggevaelde.com Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter 4600 Køge sine@ tryggevaelde.com Naturpleje 4652 Hårlev svend_bjørn@ tryggevaelde.com 4652 Hårlev kirstine@ tryggevaelde.com claus@ tryggevaelde.com 4600 Køge jens@ tryggevaelde.com Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Folkeminder Botanik, Naturpleje Historie, Foto Trafikproblemer Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: Forsidebilledet Maglehøj ved Varpelev er tegnet af Ullrich Rössing 2

3 Fantastisk våd sommer Det har regnet i sommer, som det ikke har regnet i mands minde. Engene har stået under vand næsten hele sommeren på grund af de mange og heftige regnbyger. Åen har været som en rivende flod, og gjort hvad den kunne få at føre vandet bort. Stevns Kommunes oprensning har ikke været årsag til de meget store oversvømmelser. Vi havde ellers alle håbet på, at nu kunne plejen i form af slet og afgræsning komme i gang, således at engene igen kan stå med mange fine planter til foråret og de jordrugende fugle såsom vibe og rødben kan få bedre vilkår. Men nej sådan skulle det ikke være. I skrivende stund ved jeg endnu ikke, om landmændene har fået skåret deres tilskud til engene bort og evt. fået en bøde, da engene nemlig i følge loven skal stå med lavt plantedække, altså kort græs d. 31. august. Der har været politisk tale om, at landmændene ikke skulle straffes på grund af den megen regn, og jeg håber virkelig, at landmændene ikke kommer til det. Vi er jo alle afhængige af, at lodsejerne, altså landmændene, fremover kan og vil varetage plejen af engene i Ådalen. I foråret var der under projekt Helhedsplan for Tryggevælde Ådal lagt op til at danne et lodsejerlaug, der kunne varetage plejen af engene. Det bliver spændende at se, hvornår og hvordan dette kan lade sig gøre. Rikke Sønder fra Gefion har Stevns Kommunes brugt som konsulent, og Rikke har sat sig virkelig godt ind i love og muligheder for tilskud. Hun arbejder derfor for øjeblikket med at få dannet et lodsejerlaug. I pressen fortælles det, at der som aldrig før bliver stjålet kobber, men tyve kan desværre også lide hegnstråd. En landmand har her i sommer fået stjålet sit elhegn, hvilket er meget ærgerligt, og er til skade både for kvæg og landmand. Samme landmand har måttet bruge tiden på at rydde op efter kanofolk, der har rastet på hans eng og ladet affaldet flyde. Det er bare så ærgerligt, da det ødelægger samarbejdet mellem ejere og brugere af Ådalen. Strøby Fælled, altså sportspladsen ved Strøby Kirke har været oppe i 3

4 Kommunalbestyrelsen, hvor man har vedtaget, at fælleden overhovedet ikke skal bebygges. Det skal forblive et grønt område, når AIKveteranerne flytter til Strøby Arena ved Strøbyhallen. Strøby Borgerforening har holdt et par offentlige møder, hvor der har været mulighed for at komme med ideer til det grønne område. AIK s bygning skal indtil videre bevares, og man er begyndt at finde ud af, hvor der kan være småbørns legeplads, lille boldbane, hundelufteplads m.v. Et Tryggevældehus/museum i de gamle bygninger er der også tale om. Stadig er det hele på ideform, og det bliver spændende at se, hvad det kan udvikle sig til. Foreningen holder generalforsamling i marts måned 2012, hvor det vil glæde bestyrelsen at se så mange som muligt. Glædelig jul og godt nytår Ella Pedersen 4

5 De vilde blomsters dag. Vejret var ikke det bedste med udsigt til byger, men alligevel mødte en pæn skare på omkring 30 mennesker op for at deltage i turen til Elbækengen på De vilde Blomsters Dag. Turleder i år var Niels Faurholdt fra Køge, som tidligere har været med til at naturpleje Elbækengen, men nok er bedre kendt for bogen Danmarks vilde orkideer, som han har udgivet sammen med Henrik Ærenlund Pedersen. Niels Faurholdt fortalte levende og engagerende om de mange forskellige planter, som vi traf på vejen ned til ådalen. Et godt udvalg af almindelige danske planter på grøftekanter og i bræmmer på vejene langs marken. Nede på engen glædede Niels Faurholdt og alle deltagerne sig over det flotte blomsterflor. Det er næsten som i gamle dage, sagde turlederen. Både majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt blomstrede i stort tal og i et usædvanligt stort antal af farvevariationer og størrelsesvariationer. Vi fandt både små bitte, mellemstore og flotte store i alle farve fra meget lys til mørk lilla både med og uden pletter på bladene. Niels Faurholdt kunne da også fortælle, at han havde haft sin medforfatter med nede på Elbæk-engen, fordi det er det sted, hvor majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt begge optræder med den størst mulige variation. Det var jo kun midt i juni, så os der tit er i engen, ventede slet ikke at finde pukkellæber. Enkelte af deltagerne var dog meget opsat på at se dem, så det varede ikke længe før een i sin søgen pludselig fik øje på de små duftende orkideer, der ikke er meget mere end cm høje. Vi var alle begejstrede, men begejstring steg til endnu større højder, da deltagerne fandt endnu 5 og endnu flere og sådan fortsatte det, indtil vi nåede op omkring de 100. Det var fantastisk. Så mange blomstrende pukkellæber har vi ikke set på engen i mange år. Det var virkelig dagens højdepunkt. Men så alligevel kaldte een af de nysgerrige deltagere på os pludselig ovre fra et område lidt derfra. Der havde han fundet en lidt større orkidé, der ikke lignede de andre men mere mindede om dem fra stranden i Køge. Det fik vi jo hurtigt bekræftet. Den er det første fund af ringplettet 5

6 gøgeurt på Elbækengen. Vi kunne næsten ikke få armene ned. Det var bare fantastisk. Her kunne vi med egne øjne se, hvordan den store indsats for engen igennem årene og de mange frivillige ekstra hænder med at skære risene af elleopvæksten virkelig havde båret frugt. Men glæden er jo dobbelt stor, for det viser jo også, at mulighederne er der på de andre enge også. Med den rette pleje kunne ådalen blive et stort blomstrende hav af orkidéer og andre sjældne og mere almindelig planter igennem hele sommeren. Lige så snart vækstbetingelserne er der, dukker de op igen. Den ringplettede gøgeurt satte jo mange tanker i gang også. Har den bredt sig ud langs engene helt inde fra Prambroen? Er den også at finde på de andre enge mellem Prambroen og Elbækengen? Det ville være rigtig spændende at finde ud af til næste år. Niels Faurholdt fortalte til slut om de mange andre mindre kendte sjældne planter, som også er på Elbækengen. Nogle af dem blomstrede nu. Det gjaldt vandklaseskærm, der er en ret sjælden skærmplante og langbladet ranunkel, som heller ikke findes mange steder. Men også leverurt og ensian, der dog først blomstrer hen sidst på sommeren. Alt i alt en fantastisk og glædelig tur, der gav lyst og mod til fortsat at slås med elleopvæksten. Inge Ambus Gøgeurt på Elbækengen foto: Anne Jørgensen 6

7 Elbækengen naturpleje og afgræsning Vejret i vores område har været meget usædvanligt i sommer. Utroligt store regnmængder er drevet ind fra Sverige med en østenvind, der samtidig har sendt havet ind i ådalen også. Mens starten af sommeren tidligt i juni var flot, så køerne kunne komme ud på græs efter engene var blevet godt farbare ovenpå de store vinteroversvømmelser, så vendte vinden og vejret midt i juni og bragte usædvanligt meget regn. Det gik fint i starten af sommeren, men længe varede det ikke, før de fugtige enge blev mættet med vand og ikke længere var særligt farbare. Det var jo lige den situation, som vi har snakket om flere gange i arbejdsgrupperne, der var været samlet omkring Helhedsplanen. Danmarks Naturfond har jo købt solbærmarken, der støder op til Elbækengen, og heldigvis var Stevns Kommune trådt til og havde hjulpet med finansiering til at sætte det hegn op, som Danmarks Naturfond bragte allerede i maj. Der er altså tæt på engen nu en stor og rigtig god græsmark, som køerne kan komme op på, hvis engene bliver for våde. Tanken var jo, at det så var nemt for køerne at komme ned på engen igen, men sådan er det ikke gået i år. De store mængder af nedbør stoppede jo ikke, hvorfor ådalens enge ikke kunne blive tørre. Vi planlagde det årlige arrangement med rydning af elleopvæksten til først i september, hvor det skulle være både overkommeligt og nogenlunde lunt. Vi ventede spændt og fulgte omhyggeligt vejrudsigten. Men den håbede opklaring lod vente alt for længe på sig. Først i september var bunden så blød i Elbækengen, at der allerede lige indenfor lågen ingen bærekraft var, så man gik lige i til over knæet. En meget mærkelig fornemmelse, når jorden ikke er stabil, men bare giver efter. Vi besluttede derfor at aflyse arrangementet og håbe på bedre vejr senere på sæsonen. Det gør vi faktisk stadig. Endnu har fraværet af regn og den tørrende vind ikke varet så længe, at engene er blevet stabile nok til at færdes på med sikkerhed. Måske vi skal satse på at tage ud til vinter og skære elletræer lige midt i frostvejret. Det kunne måske også sætte mange af dem rigtig langt 7

8 tilbage i væksten. Men glæden over græsmarken har været stor i år, for den har sikret køerne rigelig mad og græsning til langt ud på efteråret. Dette år har understreget, hvor vigtigt det er have højtliggende arealer i tilknytning til engene, hvor køerne kan komme op i tilfælde af dårligt vejr og pludselige voldsomme regnmængder. Inge Ambus Pukkellæbe, den lille orkidé med honningduft. foto: Anne Jørgensen 8

9 Vagthund for naturen Gennem hele dette år har vi i bestyrelsen brugt rigtig mange resurser på at værne om naturen i Ådalen. Naturen kan jo ikke tale for sig selv og sine behov. Som alle jo ved har Stevns Kommune planlagt en cykelsti tværs over Ådalen i den sydlige ende og en omfartsvej i den nordlige ende. Vi mener som hidtil, at naturen vil lide skade, og den landskabelige værdi samt planters- og dyrs spredninger vil forringes i betydelig grad. Omfartsvejen over Tryggevælde Ådal og syd om Strøby Egede Stevns Kommune har i foråret på basis af HUR s gamle VVMredegørelse med tilføjelser af en opdateret Natura 2000 kortlægning udført en ny VVM- tilladelse til omfartsvejen. Herudover har kommunen også udarbejdet en tilladelse til omfartsvejen efter Naturbeskyttelsesloven m.v. Begge disse ting har foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse selvfølgelig klaget over. Det samme har flere andre foreninger og personer gjort. Stevns Kommune blev gjort opmærksom på fejl i tilladelserne, og Stevns Kommune trak derfor tilladelserne tilbage. Det har forsinket planen i ca. ½ år, og det har som nævnt i pressen, intet med klagerne at gøre. Der er nu udarbejdet en berigtiget VVM-tilladelse, som blev offentliggjort i oktober Denne har foreningen selvfølgelig også klaget over(se klagen nedenfor). Den anden tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven er lige netop her i november offentliggjort, og denne anker vi også. Midt i alt dette, har Stevns Kommune udsendt en høring om miljøvurderinger og supplerende undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan for området med den planlagte omfartsvej. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har meddelt Kommunen supplerende undersøgelser, som vi mener skal udarbejdes. I øvrigt mener vi, at alt dette kunne spares, da vi ikke mener, at vejen skal anlægges. Nedenstående følger kopier af klager m.v: 9

10 Til Natur- og Miljøklagenævnet 10 Elverhøjen d. 27. oktober 2011 Klage over VVM tilladelse til etablering af omfartsvej syd om Strøby Egede over Tryggevælde Å, Stevns Kommune (berigtiget). I henhold til at Regionplantillæg med VVM, omfartsvej ved Strøby Egede af marts 2005, der er udarbejdet af HUR er forældet, har Stevns Kommunes udarbejdet nye tillæg til planen af marts Denne plan blev trukket tilbage, og Stevns Kommune har nu udarbejdet en ny tilladelse: VVM-tilladelse til etablering af en omfartsvej syd om Strøby Egede (berigtiget). Denne tilladelse klager Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse hermed over. Der er gået ca. 7 år siden selve VVM tilladelsen blev udarbejdet, og der er siden erhvervet ny viden om hydrologi og natur, der ikke til fulde er indarbejdet i planen. Barriereeffekt. Omfartsvejen er planlagt på en dæmning over hele selve ådalen, på nær over selve åløbet og nogle enkelte meter faunapassage på vestsiden og 20 meter faunapassage på østsiden. Dæmningen vil virke som en stor barriere for vandgennemstrømningen i selve engområdet, når der som jævnligt i sommerperioden og i det meste af vinterperioden er oversvømmelser. De underjordiske strømninger vil blive stærkt påvirket og hæmmet af en tung dæmning, og disse er der ikke lavet beregninger for. I sommerperioden vil dette virke stærkt forsumpende på de meget rige floristiske og faunistiske rigkær sydligere i Ådalen - til skade for disse og for Natura 2000 området som helhed. Klimaforandringerne har bevirket, at der om sommeren kommer hyppigere og heftigere regnskyl, som giver oversvømmelser i Ådalen (COWI rapport 2011). Klimaforandringerne har hævet vandstanden i Køge Bugt og dermed også i selve Ådalen, hvilket igen gør Ådalen mere sårbar overfor enhver hindring, der hæmmer vandets strømning i området. Forsumpning vil endvidere besværliggøre eller helt hindre plejen i form af høslet og afgræsning, hvilket er til stor skade og i sidste ende udgøre en katastrofe for den rige plantevækst og de jordrugende fugle, som Natura 2000 området er udpeget for. Ovenstående er ikke medtaget i VVM tilladelsen, hvilket Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse klager over.

11 Spredningskorridor. Der er planlagt en faunapassage på 20 meter ved åens vestlige bred og nogle meter på den østlige bred. Disse faunapassager vil ofte være oversvømmet og kan derfor ikke bruges (se under Barriereeffekt). Ådalen, som spredningskorridor, bliver herved ødelagt, og et for Danmark unikt naturområde, der ellers var ubrudt med muligheder for spredning, bliver ved en omfartsvej ødelagt.. Dette klager Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse over. Rigkær Omfartsvejen planlægges til at skære igennem to rigkær, der herved helt ødelægges. Kompensationsområder for disse rigkær er ikke nævnt i planen. Stevns Kommune skal kunne dokumentere, at erstatningsrigkærene bliver etableret, og at de udpegede områder også kan anvendes og lever op til kravene for rigkær. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse kræver, at Stevns Kommune udfører dette og klager over ikke at kunne finde det i planen. Bilag IV arter Foreningen mener ikke det er tilstrækkelig belyst, om der findes bilag IV arter i området, hvor omfartsvejen ønskes planlagt. COWI undersøgte vandhuller i nærheden og fandt ingen bilag IV arter her. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener, at undersøgelsen er mangelfuld, idet der ikke er foretaget undersøgelse af voksne bilag IV arters rasteområde i selve engområdet. Undersøgelsen af flagermuseforekomst kan ikke med undersøgelse i 2010 være repræsentativ for forekomst af flagermus, idet 2010 generelt var et år med få flagermus p.gr.a. en streng vinter. I Elverhøjområdet meget tæt på, blev der i 2010 kun observeret meget få flagermus, mens der i tidligere år har været mange flere. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse klager over mangelfuld undersøgelse af Bilag IV arter. Forbelastning En dæmning hen over et engområde med ca. 16 meter til fast bund, kræver en forbelastning. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse kan ikke af tilladelserne se, hvor denne forbelastning skal etableres eller hvornår. Dette klager foreningen over. Støj og trafik I henhold til støjberegningerne ser det ikke ud til, at der er regnet med accelerationsstøj specielt fra tung trafik i forbindelse med etablering af rundkørslen (støjen fra tung trafik er typisk ved en lav frekvens, men med en stor udbredelse). 11

12 Beregningerne er forudsat i 1,5 meters højde, men det fremgår ikke om det er i denne højde, de maximale støjgener er. En stor del af dæmningen og broen ligger væsentligt højere. Det er vigtigt at vide ved hvilket højde og hvor stor de maximale støjpåvirkninger bliver, da højden af udbredelsen varierer så meget som den geometriske udformning af projektet dikterer. Der bør foretages tiltag til at reducere støjpåvirkningen af Ådalen. I det lille beboelsesområde Elverhøjen, vil det blive et stort problem med ud- og indkørsel til området, da en årsdøgntrafik på biler bliver aktuel på Køgevej. Støj og trafikundersøgelsen er mangelfuld, og det klager Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse over. Almenvældet Stevns Kommunes befolkningstilvækst er faldende, og specielt for de yngre aldersgrupper. Det vil bevirke, at antallet af trafikanter også vil være faldende. Stevns Kommune har i 2011 planlagt en Netto butik i Strøby Egede, og der er desuden i de seneste år (efter VVM-tilladelsen i 2005 blev udarbejdet) tilkommet en Rema 1000 samt flere specialbutikker. Denne udvikling vil skabe mere trafik i byen, og flere gennemkørende bilister vil aflægge deres indkøb her. Det er derfor til gavn for almenvældet og butikkerne, at der kommer trafik igennem Strøby Egede. Omfartsvejen er planlagt ud fra kriterier om, at det er til gavn for almenvældet med mindre trafik igennem Strøby Egede, hvilket skulle retfærdiggøre et anlæg af en omfartsvej igennem et internationalt og nationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000, plan nr Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener, at ovenstående skal vurderes på ny ud fra de nyeste kriterier, og klager over, at det ikke er blevet udført i forbindelse med VVM-tilladelsen. 0+ løsning Tryggevælde og Stevns Ådals Bevarelse mener, at der i VVM tilladelse mangler en 0+ løsning, især med henvisning til ovenstående afsnit. Dette klager foreningen over. Med venlig hilsen Ella Pedersen Formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Elverhøjen 8, Vallø, 4600 Køge. Tlf P.S. Se venligst nedenstående brev også. 12

13 Til Natur- og Miljøklagenævnet Elverhøjen d. 27. oktober Erstatningsrigkær I Stevns Kommunes nye VVM-tilladelse til etablering af omfartsvej syd om Strøby Egede (berigtiget) er afsnittet om Vilkår ændret, idet afsnittet om erstatningsrigkær er udtaget. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil på det kraftigste påpege, at det er bydende nødvendigt i henhold til Natura 2000 direktivet, at hvis omfartsvejen skal etableres, skal sådanne arealer findes, at det skal dokumenteres at erstatningsarealerne udvikler sig til rigkær. Opsættende virkning Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse beder om, at arbejdet med omfartsvejen ikke sættes i gang inden alle klager er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet. Foreningen håber på at få medhold i sine klager, således at Tryggevælde Ådal kan forblive det sjældne unikke ubrudte natur- og kulturlandskab, som det er i dag. Samtidig ønsker foreningen, at Stevns Kommune finder andre løsninger på trafikproblemet igennem Strøby Egede, som Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse tidligere har forslået Stevns Kommune. Med venlig hilsen Ella Pedersen Formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Samt følgende brev: Til Stevns Kommune Teknik og Miljø Hovedgaden Hårlev tekmil@stevns.dk Elverhøjen d. 14. nov Omfartsvej over Tryggevælde Å syd om Strøby Egede, ekstern høring om miljøvurderingerne. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har set på sagen og vil komme med yderligere forhold, der skal undersøges i forbindelse med sagen. 13

14 Hydrologien i forbindelse med anlæggelse af en dæmning og vej skal undersøges nøjere. Den overjordiske strømning af vand i åen og i engene er i de sidste år blevet betydelig forøget p.gr.a. bl.a. klimaforværringerne og kan forventes at blive større i fremtiden. En dæmning i ådalen vil bremse vandgennemstrømningen betydelig, hvilket kan give oversvømmelser i selve Strøby Egede by, men så sandelig også i de meget rige bevaringsværdige kær, som f.eks. i Elbækengen, som herved bliver ødelagt. Dette vil stride mod habitatsdirektivet og Natura 2000 området Tryggevælde Ådal. I fremtiden vil der i en stor del af året være oversvømmelser i engene og herved vil de planlagte faunapassager stå under vand og kan derfor ikke benyttes. Det skal derfor undersøges og vurderes, hvordan dette kan undgås. En dæmning vil ligeledes være ødelæggende for de underjordiske vandstrømninger i engen, der også er af betydning for floraen i Ådalen. En miljøundersøgelse af de underjordiske vandstrømninger skal derfor kortlægges og det skal vurderes, hvordan disse ændres ved en dæmning, og hvilken påvirkning det har for naturen. En meget tung dæmning vil påvirke den bløde eng, der har ca. 16 m til fast bund. Det skal undersøges, om engen vil skyde op, når den tunge dæmning sætter sig. En sådan opskydning vil have påvirkning på naturen, og det skal undersøges hvilke konsekvenser det får. I miljøvurderingerne mangler der en undersøgelse af voksne bilag IV arters opholdsteder i engen, og hvorledes de vil blive påvirket af en omfartsvej. I henhold til VVM redegørelsen savner Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse stadig en 0 løsning samt en 0+ løsning, og det er oplagt at dette skal undersøges. Stevns Kommunes samfundsmæssige status og befolkningssammensætning og alder bør undersøges, idet foreningen mener, at befolkningstilvæksten mindskes eller er gået i stå, hvilket giver en befolkningssammensætning med flere ældre, der ikke har samme store behov for færdsel, som en yngre population. Strøby Egede har siden den sidste VVM redegørelse ændret sig, idet byen har fået flere butikker, der selvfølgelig ønsker kunder. Det vil give mere trafik i byen, og må formodes, at butikkerne ønsker, at flere kører igennem byen for at aflægge deres indkøb her. Denne samfundsmæssige ændring skal undersøges nøjere også med henblik på behovet 14

15 for en omfartsvej uden om byen. Når de tidligere miljøundersøgelser og de kommende miljøundersøgelser sammenlægges skal det nøje vurderes, om der overhovedet er brug for en omfartsvej, der vil være belastende for naturen, for landskabet, for vandmiljøet og ikke mindst vil blive en stor økonomiske belastning for borgerne i Stevns Kommune mange år frem i tiden. Det skal undersøges, hvordan EU kommissionen ser på et anlæg som en omfartsvej over Tryggevælde Ådal, og om kommissionen overhovedet kan godkende et sådan projekt gennem et Natura 2000 område. Alternative løsninger for en omfartsvej skal på grundlag af de nyeste undersøgelser og vurderinger indarbejdes i planen. Med venlig hilsen Ella Pedersen Formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Cykelstien over ådalen mellem Hårlev og Hellested. Bestyrelsen i Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener heller ikke, at denne sti skal anlægges her, hvor Stevns Kommune har planlagt den, men vi mener, at den bør følge landevejen. Natur- og Miljøklagenævnet har stykket vores klage op i flere, og det har indtil nu kostet foreningen 4 x 500 kr. Vi mener, at pengene er værd at lægge ud, således at der kan komme en retslig afgørelse på et anlæg i et Natura 2000 område, der er udpeget på grundlag af store naturværdier. Hvis foreningen får medhold i sine klager, vil vi få pengene igen, og så er de jo slet ikke tabt. Stevns Kommune er blevet bedt af Natur- og miljøklagenævnet at svare på en masse spørgsmål, blandt andet Kommunes svar til vores klage, som vi bragte i Ådalen nr. 1, Vi har efterfølgende sendt både Stevns Kommune og Natur- og Miljøklagenævnet følgende kommentarer til Stevns Kommunes svar til Natur- og Miljøklagenævnet: 15

16 Stevns Kommune Teknik og Miljø Hovedgaden Hårlev Elverhøjen d. 12. nov Vedr. NMK : Cykelsti over Tryggevælde Å mellem Hårlev og Hellested Spørgsmål om VVM Stevns Kommunes svar til NMKN. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har med interesse læst Stevns Kommunes svar til ovenstående sag, og vil i det følgende knytte nogle kommentarer. Disse sendes også til Natur og Miljøklagenævnet. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse fastholder sine klagepunkter på trods af, at Stevns Kommune ikke godtager indsigelserne. Til selve Stevns Kommunes svarbrev vil foreningen knytte følgende kommentarer: Side 3/7 Stevns Kommune skriver, at stien går udenom Natura 2000 området, hvor kun den sydligste udkant berøres. Det er usandt, da stien vil komme til at ligge i Natura 2000 området i den sydligste del. Selv om det er i udkanten af området, så er det stadig beliggende i området. Herved konflikter det uden tvivl med intentionerne for naturen i Natura 2000 området. Stevns Kommune angiver, at området er under igangværende tilgroning p.gr.a. manglende pleje, og at naturen derfor er forringet. Stevns Kommune overtog ansvaret for Natura 2000 området efter amternes nedlæggelse, og Stevns Kommune har derfor igennem flere år haft ansvaret for, at plejen af området blev gennemført. Dette er desværre ikke blevet gjort. Stevns Kommune kan ikke først fravige sit ansvar og så derefter bruge det som argument for at gennemføre et anlæg i form af en sti og en bro. Side 6/7 Stevns Kommune angiver, at have brugt egen sagkundskab og erfaringer til vurdering af naturen i området. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har ikke kunne se disse fortegnelser nogen steder, og om Stevns Kommunes oplysninger er korrekte og kan bruges som grundlag for vurdering og konklusion. Natur- og Miljøklagenævnet er forhåbentlig bekendt med omtalte sagkundskaber og erfaringer. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse ser frem til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse og regner med, at der er opsættende virkning af projektet, indtil afgørelsen foreligger. Med venlig hilsen Ella Pedersen, formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse 16

17 Vandrefestival. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse deltog også i år i Vandrefestival Sjælland. Vandrefestivalen giver foreningen mulighed for at vise ådalen frem for folk, som til daglig ikke kommer der. Der er mange, der bruger festivalen til at komme ud og se noget andet natur, end det de plejer. Vi havde planlagt en tur d. 28. august. Vi kalder selv turen Vi mødes i ådalen, for der var mulighed for at starte på begge sider af åen i enten Strøby eller Store Tårnby, hvor grupperne så mødes nede i ådalen og følges rundt. Dette modsatte moder natur sig i år, ved at sætte store dele af ådalen og det meste af Kirkestien under vand i en længere periode. Så i stedet for at krydse Tryggevælde Å til fods, satte Strøbygruppen sig i bilerne og kørte til Stolpehuse. Så kunne vi alligevel mødes i ådalen, og selv om der var ret vådt, gav alle udtryk for, at det var en spændende tur. V så bla. fugle, indfangning af kvæg (som var brudt ud af deres indhegning), mejetærsker på marken, forskellige planter og blev angrebet af masser af myg. En dejlig aftentur på en fin sensommeraften. Kirstine Østergaard 17

18 Litteraturen i naturen Stevns Naturcenter var i september måned basis for et naturvejledernetværksmøde, hvor emnet var Litteraturen i naturen. Det var derfor oplagt, at Martin A. Hansen og hans forfatterskab blev fremhævet. Undertegnede, der er medlem af Landsforeningen Martin A. Hansen og formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse blev inviteret til at fortælle om Martin A. Hansen nede i Ådalen. Godt 10 naturvejledere fra hele landet mødte op på en grå septemberdag, og turen gik herefter til Strøby Kirkes præstegård, hvor der er opsat en storkerede for at lokke de enkelte storke til, der hvert forår og efterår besøger området. Her var det jo oplagt at fortælle, at på dagen for Martin A. Hansens fødsel slog 18 storke ned på taget af gården, hvilket Martin A. Hansens mor betragtede som tegn på lykke for den lille ny. Herfra gik vi hen og betragtede den fine mindesten over Martin A. Hansen, som står som forgrund for den vide udsigt over Tryggevælde Ådal. Turen gik så nedad fægangen mod enghaven, som Martin A. Hansen kaldte engene omkring åen. På vejen så vi på de stynede pile med deres pilehoveder, som jo er den knold, der bliver større og større for hver gang man styner grenene ca. hvert 7. år. Pilehovederne er også et af Martin A. Hansens udtryk, og i sådan et kan man have sin hule og alle sine gemmer. Pilehovederne nævnes i flere af Martin A. Hansens fortællinger. Nede ved åen med broen, også kaldet spangen, fortalte jeg om den store gedde, som Martin A. Hansen nævner. Herfra kunne man gå over åen og engen og kom så over i Fjendeland, som egnen på den anden side af åen blev kaldt. Åen havde desværre oversvømmet hele engen, som herved stod under vand, så vi kunne ikke komme over på den anden side, og jeg valgte derfor, at vi gik ned i skoleengen lige nedenfor Strøby sportsplads. Med fødderne plantet i vand, læste jeg et uddrag af Paradisæblerne, nemlig hvor jeg er ved at drukne, da forsøget med at springe over den isbelagte å mislykkedes. Alle var enige om, at det gav utroligt meget at stå ude i den rigtige natur og høre fortællingen, man følte virkelig med den ulykkelige dreng og hans kamp for ikke at drukne. For naturvejlederne læste jeg Martin A. Hansens meget smukke 18

19 beskrivelse af agerhønen fra hans novelle Agerhønen. Ingen andre kan vel så malende beskrive den lille sky fugl, der holder til på vore marker. Til slut berettede jeg om arbejdet med Landsforeningen Martin A. Hansen, foreningens lokale Landskabsrummet samt digterstien: Digter og landskab, der skal være en rute, hvor man kan høre uddrag af Martin A. Hansens fortællinger. Dette har jo netop det samme formål, som temaet for naturvejlederne: Litteraturen i naturen. Alle var enige om, at ved at være ude i landskabet og samtidig høre fortællingerne, der handler om netop dette landskab, er utroligt givende. Ella Pedersen 19

20 20